NT ER

ä dsåa

ef so

1esgragt sg

per |

DESRLRn

192 NCM

ENDS rs

PORET

bass SN

Kent SLÄT

te MA

Veg 14000.

2034 1-4 ter

VY 4

SRS te.

Vårt lrgd Ar Ar

NAR

Kode tgb

ku Äg

N 4

440 ESS

sn pönrga sd FO

Adera

MEJA JE

PN Eryft arg

NAT ÖRTTE

ärade

Arerdeslåll fi 4A

PRFSPREREERERE

4 RANN fa

stor

” ry

dat d

OR OTEIKEORNEE ME JUR

(Arn

v-4v0r

HORNEN

140

POE

104 otto4

LÄ —- «

141 Y

Mader gal d

ret Het

ILJA

wi [ELSA JAR 4

0-tat et RNA NINA

be 004 NNK

LJKKEG

[SL

4 ”

arfetand

Pas sär

FAR EE OA

FRV

MESA AFA

146-44 rip RN

+ sl

rör

NEKAS

PREATEE FL TR RE a

4-5

vä

CER URI

Pelaned-trr

Van len på

Ad Hatolrd Ariel

deel bg

Spåra

nd då

EM KRKA Å a0r + SK

anar | MTF

ledet

Kista ägda

LED

KK åsna

NR ÄRKARLEAN 8-4

SERA RN

täska sd. pater

Hå då H

”

(4 at

feg

tär

AREA

PRI Hu

fett

126 jane

bye

Hed

boplfalje

KATTA

geksgrtn

+ yaLerA

USA ot

faran

FIRLIS IAN

jadek

ser fed

egt

Arn

EMLA

ter jaa fotat

200 Fd fd bår

ved

ör re

tf RNE

HAr RN

4-0

224

Ar rsbegetoters toret

SRF MSN d Vf REM

VARELSE

MR Pe RAI

ben a

vr NA

er ber SRA

-- Å

Fot tal oä ge

er fre ”

URL bi

sägen

Ut dEa bs

ei ade

Orered

KAN

tkr

FUN

Fran

neså

BIHANG

KONGL. SVENSKA VETENSKAPS-AKADEMIENS

HANDLINGAR.

INNEHÅLL AF NIONDE BANDET.

PION VO GT, CISEERINEN -S0UG1EL OVCE PLAEGEL oroa oooork ade toa Sosse ess bo orons

2. NATHORST, ÅA. G. Redogörelse för den tillsammans med G. DE GEER

år 1882 företagna geologiska expedition till Spetsbergen.........

3. CARLSSON, A. Beiträge zur Kenntniss der Anatomie der Schwimm-

MORSE MSS RIVE 106 LAT EAT oo ne a AA oo bort os or bör a jar SA ASKR NNE SR SS SIG EE RA

4. BORENIUS, G. HEine Methode, Gleichungen, deren Gradzahl nie-

(UTSES WINE RAS 0 (AU LAULOSSD vo fd or or nosen dens söta togs Logans ae

5. GOURSAT, BE. Démonstration du théoreéme de Cauchy dans la théorie

STO STUNTS SR ALE SÄGS LITS SA See AE a on me ee äm dä saa us

6. BENDIXSON, I. Sur la puissance des ensembles parfaits de points...

7. BENDIXSON, I. Un théoréme auxiliaire de la théorie des ensembles

8. WESTLING, UC. Beiträge zur Kenntniss des peripherischen Nerven-

System siusNiit Nor vika felne 5 oas SSE jä = Töre as He ASS AE EL

9. JUEL, H. O. Beiträge zur Kenntniss der Hautgewebe der Wurzeln.

ji IE RA NE IG) Mag sera SB Ba SE GA BAER ER RASA sot SE TD

10. AF KLERCKER, J. Nur l'anatomie et le développement de Cerato-

IVER ISFAVE GiSk Planchess -3o- 35 se sen FSS NG re UAE

11. CLAÉSSON, P. Öfver syrors inverkan på Rhodanväte............. oo

12. CLARSSON, P. Om Rhodanvätesyra och dess molekulära föreningar

IEC SUENROCKWALKONOLSE ao dä nas Se sa sr ee

13. HOLM, TH. Recherches anatomiques et morphologiques sur deux

monocotylédones submergées, (Halophila Baillonii Asch. et

BIGGS AT den sak GaSp,)- 1 4-AVECE Tp lan Cesare rn sn Sa

14. CLARSSON, P. Koloxysulfidens framställning och egenskaper. .........

15. JÄDERIN, E. Geodätische Längenmessung mit Stahlbändern und Me-

talldrälten. Mit 2 Tafelimset oocccc--ss-- 26 SE EAST

16. HAMBERG, A. Hydrografisk-kemiska iakttagelser under den svenska

expeditionen. till-Grönland 1885: IL Med 7 taflör oooooocso--s.-

17. CLARSSON, P. Öfver di- och (ILKNIOGV SIKUTSYLI mo jason sbost sag s SLUG or

18. NATHORST, ÅA. G. Bemerkungen iiber Herrn von Ettingshausens Auf-

SAS NNE SE DIAP LOTSA ASTA Ser AR TNE I one $

19. LAGERHEIM, G. Ueber Pheothamnion, eine neue Gattung unter den

SIUSSWASSE Tao er VEG DTE RR a a oa fr a ås AL on SIS

Sid.

302,

1—78.

1—44.

1—18

1— 6

1—215.

1— 7.

1—48.

1—18

1— 23.

1-—-17.

1—41.

1—-24.

1-—15

1-—57

1—65.

1—21.

1—158.

1—14.

CH HER 5

; ö Vigh EGEN

. : nd RR tg NN fr Np ST iv BA

| i ROR AN . fr NR FCV air Kg fbe

' i N s Lä NÄ :

NNE ONA NN NN a SYNES DIV 2 NES Abt

NG Mr BR ag fd : i SN SR 1 I

and å

ia SKIN len Ned in h 4 Ä TA 4

i vån ViN. OM RO ide LG Å ll

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o t.

Meddelanden från Stockholms Högskola. N:o 8.

STUDIER OVER SLAGGER.

IEEE MOGT:

MEDDELADT DEN 10 OKTOBER 1883.

STOCKHOLM, 1884.

KON GE. BOKTRYCKERIET.

P., A., NORSTEDT & SÖNER.

I bevidstheden om den ikke uvesentlige interesse, som et de-

tailleret studium af slaggernes sammensetning kan afgive saa-

vel for krystallografien og mineralogien paa den ene side som

for metallurgien paa den anden, offentliggjör jeg allerede nu

fölgende korte og paa mange steder höjst ufuldstendige bidrag

til kjendskaben om slaggerne. — De tidligere studier over

slagger och andre hytteprodukter har, naar H. VOGELSANGS

arbejde (Uber die Krystalliten) fraregnes, nesten udelukkende

veret baseret dels paa rent chemiske og dels paa rent kry-

stallografiske undersögelsesmethoder; man har herved faaet

bestemt de fleste mineraler, som kan danne sig ved de me-

tallurgiske processer, men stort lengere har man i det hele

taget herved ikke kunnet komme. Det forelöbige, rent theo-

retiske maal med mit arbejde har fornemmelig gaaet ud paa at

faa et mere indtrengende kjendskab dels til selve udkrystallisa-

tionen og dels til de omstendigheder, som betinger dannelsen

af de enkelte mineraler; dette kan man först naa, naar man til

de to allerede nevnte undersögelsesmethoder ogsaa tager mikro-

skopet til hjelp. Af detailundersögelserne kan man endvidere

for saavel den theoretiske som den praktiske metallurgi ud-

drage en hel del slutninger, dels angaaende den maade, hvorpaa

de i slaggerne optredende elementer er forbundne med hin-

anden, dels angaaende de regler, hvorefter man ved rent ydre

undersögelser tilnzerrmelsesvis kan slutte sig til slaggernes che-

miske sammenszetning, saa de kvantitative analyser delvis kan

erstattes. — Som det i det fölgende vil sees, har jeg jevnlig

maattet indskrenke mig til kun at opkaste og forberede de

forskjellige spörgsmaal uden endelig at kunne besvare dem med

sikkerhed, og desuden er der flere, navnlig rent metallurgiske,

problemer, som ikke engang er berörte; der staar saaledes

serdeles meget igjen til den fremtidige forskning. — Jeg

4 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

haaber selv at kunne faa anledning til at fortsette de her paa-

begyndte undersögelser og bidrage til lösningen af de for-

skjellige spörgsmaal.

Materialet til det efterfölgende arbejde har jeg fornem-

melig faaet udlaant paa Stockholms Bergskola gjennem pro-

fessor R. ÅKERMAN, som meget velvillig har stillet til min

disposition Bergskolans ypperlige slagsamling, hvis verd i ve-

sentlig grad forhöjes derved, at der af de allerfleste stuffer er

foretaget kvantitative analyser!). Mine undersögelser er ud-

förte paa Stockholms Högskolas mineralogiske institut, hvis

udmeerkede og righoldige instrumentsamling daglig har staaet

til min raadighed, ligesom ogsaa de nödvendige preparater er

udförte af institutets vaktmester, hr A. ANDERSSON?) — Jeg

benytter herved anledningen til paa det varmeste at takke

saavel professor W. C. BRöGGER som professor R. ÅKERMAN

for den andel, som de hver paa sin vis har havt i mit ar-

bejde.

Vi gaar strax over til at gjennemgaa de forskjellige i

slaggerne optredende mineraler og begynder med den ene af

de to vigtige grupper, nemlig med

Pyroxengruppen.

(Enstatit, augit, wollastonit, hodonit, babingtonit.)

Vi gjennemgaar de hid hörende mineraler ikke i den

vanlige, krystallografiske orden, men i den, som af rent prak-

tiske orunde falder os bekvemmest.

Augit.

De frit udviklede krystaller af dette mineral har aldrig i

de mange stuffer, som jeg har havt anledning til at under-

söge, veret begrensede af virkelig krystalflader, men kun af

skinflader 2: ujevnt sammensatte flader, som er omhylnings-

flader for krystallens opbygningselementer, og som mere eller

1) Analyserne er n&esten udelukkende udförte af de forskjellige elever

under deres studietid, de kan saaledes ikke gjöre fordring paa

nogen absolut nöjagtighed; det bemerkes dog, at nesten hver ana-

lyse er middeltal af to forskjellige, oftest meget vel overensstemmende,

som dels er udförte af samme studerende og dels af forskjellige.

?) Samtlige preparater opbevares i Stockholms högskolas min. instituts

samling.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 5

mindre nermer sig til bestemte krystallografiske former, som

man har kunnet bestemme med större eller mindre nöjagtig-

hed; — med andre ord, den lovmessige opbygning, som se-

nere skal beskrives, har stanset, naar individet under vaksten

har naaet frem til ydre flader, som approximativt svarer til

lovbundne former. ;

De fleste krystaller er söjleformige efter skinfladerne

P- og Po; kun undtagelsesvis er en spids hemipyramide

den mest fremtraedende flade. Orthopinakoidet og den til

hornblendesöjlen svarende söjle «P2 har jeg ikke noget

sted fundet. — I det fölgende beskrives hver enkelt krystal-

type for sig.

Krystallerne i slaggen fra Wikmanshytten 1567 (analyse

no. 2) har en graa kjaerne med en tynd, lysegul manganhinde

(slaggen hoider 2,6 2 MnO); krystallernes lengde er ca. I cm. —

Ifölge undersögelse ved hjelp af krystallografisk orienterede

snit viser krystallerne sig at v&ere udtrukne efter vertikal-

axen (c'-axen). Begrensningsfladerne i vertikalzonen er meget

ujevne, de sammenhörende fladepar er ikke engang indbyrdes

parallelle; der kan saaledes ikke vere tale om at faa en ab-

solut nöjagtig maaling af vinklerne. Man kan kun afgjöre,

saavel ved skjön med öjet som ved maaling med anlegs-

goniometer, at söjlevinkelen paa krystallens forside ikke er

den vanlige augit-vinkel 87” 6', men adskillig derunder, nemlig

kun ca. 80” (se fig. 1). Et aldeles tilsvarende forhold kommer

vi ogsaa til at omtale ved flere af de senere krystaller, hvoraf

vi maa kunne slutte, at det ikke er nogen tilfeldighed, men en

ofte gjentagende regel. I et mikroskopisk snit I c'-axen

(se fig. 7) af en af disse krystaller (fra Wikmanshyttan 1867)

sces det, at opbygningen har fundet sted dels efter &P og

dels efter «Po og PÅ, og grunden til, at begrensnings-

fladerne danner en noget mindre vinkel med hinanden end

augit-söjlens vinkel 87” 6', viser sig at bestaa deri, at opbyg-

ningen har gaaet stierkere for sig efter oP.o end efter oP oc.

Paa toppen er krystallerne fra Wikmanshyttan begrensede

af et par noget uregelmessige flader (hemipyramider), som

i symetriplaret skjerer hinanden i en ret linje, hvilken med

den i samme plan liggende kant af &P danner en vinkel paa

1061”—1063” (maalt i mikroskopisk preparat, sleben + & P 0);

paa nogle krystaller i slaggen fra Löfsjöen (1854) er den

samme vinkel bestemt til ca. 106” (maalt paa selve krystallen

6 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

under mikroskopet). — Denne vinkel maa svare til en af de

to vinkler oPo: IP: = 105” 30 eller oP.&:— IP. =105"49'1).

For at faa afgjort dette, med andre ord, for at faa afgjort, i

hvilken kvadrant 1 symetriplanet vore flader ligger, maa vi

vende os til de optiske forholde. — Hos de vanlige, i naturen

optredende augiter, som i chemisk henseende staar ner de

her omhandlede, danner den spidse bisektrix, som ligger i

symetriplanet, en vinkel paa ca. 39” med c'-axen, og den falder

i den stumpe vinkel. I en hel del mikroskopiske preparater,

slebne + &ePo, af augiter fra forskjellige slagger danner ud-

slukningsretningen ogsaa en lignende vinkel (efter de for-

skjellige maalinger mellem 37” og 40”) med c-axen; der er

heraf fuld grund til at slutte, at baade den naturlige og den

Sa t

i I

i |

RAA Le =

Augitkrystal, type no. 1. Augitkrystal. type no. 2.

(Fra Wikmanshyttan 1867.) (Fra Löfsjön 1854).

M betyder pyroxenprismet ocP. M betyder pyroxenprismet ocP.

M', — skinfladen oeP. M' — skinfladen ocP.

wu — —- skinfladen —3P:i (2). vw oo— skinfladen —3P3 (2).

kunstige augit har de samme optiske egenskaber 2: at ogsaa

ved den kunstige augit ligger den spidse bisektrix i den

stumpe vinkel. — Baseret paa denne undersögelsesmethode

faar vi, at i krystallerne fra Wikmanshytten og Löfsjöen lig-

ger de omtalte flader i den negative kvadrant i symetriplanet;

som det senere skal omtales, er stik det modsatte tilfelde

ved nogle krystaller fra Gammelstilla. — Hemipyramiden i

krystallerne fra Wikmanshytten maa efter dette vere —3Po

(GrRotH) eller n'P& (NAUMANN). Vinkelen mellem fladerne er

ved anlegs-goniometer maalt til ca. 133”, et tal, som dog paa

grund af fladernes uregelmessighed ikke tör gjöre fordring paa

!) Efter GROTEH'S stilling og axeforhold. Efter NAUMANN'S stilling vilde

formerne 4Po og — IP. vere resp. Pe og OP.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 7

stor nöjagtighed; det rimelige er, at vi har for os —3P3 9:

— P3 (GrortH) eller Po (NAUMANN), hvilke flader med

hinanden danner vinkel 135” 56".

Krystallerne i slaggen fra Löfsjöen 1854 (analyse no. 9)

er udviklede efter en lidt afvigende type, se fig. 2. Vinkelen

mellem söjlefladerne er her endnu. mindre end i foregaaende

tilfelde, nemlig kun ca. 70”, hvilket kommer af, at augiten

her har voxet endnu sterkere efter klinopinakoidet i forhold

til orthopinakoidet, end tilfeldet var med krystallerne i den

foregaaende slag. Ved maaling med reflexions-goniometer faar

man speil, vistnok temmelig utydelige, af de forskjellige op-

bygningselementer efter «P og «PÅ. De enkelte maalinger

gav fölgende resultat:

Krystal no. 1 (ca. 1 cm. lang)

cal: ock St rog = 92" dör td240TT(ORBT I TIBIA):

Krystal no. 2 (som var noget skjevt udtrukket, idet skin-

fladen &P ikke var ganske parallel med opbygningselemen-

ternes c'-axe, og som gav daarligere speil end no. 1)

SP :SP=8( AS og = 9227 (0: 8133) samt

oP:oPo (overmaade slette speil) liggende mellem yder-

grenserne 135” 50' og 136” 37".

Alle de her fundne verdier synes at skulle angive en no-

get större prismevinkel end hos vanlig augit (87” 6'), men

maalingerne er dog ikke saa paalidelige, at dette med sikker-

hed kan siges.

Paa toppen er krystallerne fra Löfsjöen begrensede af en

hemipyramide i zonen — IP: Po (GRoTH) eller dome i zonen

OP : ocPco (NAUMANN). Topfladerne er vistnok temmelig ujevne,

idet enkelte af opbygningselementerne har voxet lengere frem

end de övrige, men de er dog i alle fald paa flere steder saa pas

plane og regelme&essige, at de maa ansees som representanter

for virkelige krystalflader. Vinkelen mellem fladerne varierer

efter de forskjellige maalinger mellem 96” og 103”, middel altsaa

99Y'. Med denne maaling stemmer vinkelen 99” 14' mellem

fladerne af formen — åP3 (GrRotH) eller 3Poo (NAUMANN).

Den samme skinflade paa toppen synes ogsaa at optraede

paa krystaller fra flere andre slagger, f. ex. paa krystaller i

en större pragtstuf (lokalitet ukjendt, gave af riksmuseum til

Stockholms Högskola, se senere beskrivelse).

I en del druserum i slaggen fra Carlsdal (analyse no.

7) sidder der en m&engde temmelig smaa (kun ca. 0,5 cm.

8 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

lange) og meget spidse krystaller, som ved nöjere under-

sögelse viser sig at bestaa af en höj, positiv hemipyramide

med o&P og &Po; som fig. 3 angiver, er der mellem de

forskjellige slags flader ikke skarpe kanter, men gradvise

overgange. — I snit + Po danner begrensningslinjen paa

toppen ifölge de forskjellige maalinger en vinkel paa ca. 51”

med c'-axen; linjen ligger i den positive kvadrant, idet den

spidse bisektrix danner en vinkel paa 373”—40” med c'-axen

og ligger paa samme side af denne som den linje, der skal

undersöges. — Linjen maa ifölge dette efter al sandsynlighed

vere projektion af domet 3Pce (GrRotH) eller 2P00 (NAUMANN),

” som med c'-axen danner en vinkel paa 49” 58".

Fig. 3.

Augitkrystal, type no. 3. Augitkrystal, type no. 4.

(Fra Carlsdal). (Fra Gammelstilla 1865).

M' betyder skinfladen &P. M betyder 0 P.

Ib — - skinfladen «P &. L — &Po.

0 — - skinfladen 3Pn. S' — skinfladen 1Pm, omhyl-

ningsflade for 3Pn.

Den optredende hemipyramide er altsaa 3Pn (GROTH) eller

2Pn' (NAUMANN), hvor n og n' er temmelig smaa tal; fladerne

er ikke saa regelmessige, at vinkelen mellem dem kan maales

med tilstrekkelig nöjagtighed.

Den her optredende krystaltype synes ikke at vere saa

hyppig som de to förstnevnte; jeg har kun fundet den ved

et par kunstig dannede augiter, foruden den allerede omtalte

nemlig kun i en slag fra Uddeholm 1866 (analyse no. 14)

og i et stykke rostet jernmalm (fra Sverrige, nöjere lo-

kalitet ukjendt), som paa overfladen var bekledt med augit-

krystaller, der under eller efter rostningen havde dannet sig

paa grund af den sterke hede. De sidstnevnte augiter var

BIHANG TILL K. SV. VET.=AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 9

ogsaa temmelig smaa (0,5 cm. lange) samt sorte og uigjen-

nemsigtige (2: jernrige). Under mikroskopet kan sees, at

kanten mellem fladerne paa toppen er lidt krum 92: der op-

treder flere, meget nerstaaende hemipyramider. Kantlinjen

mellem en af disse danner vinkel 491” med ce'-axen, hvilket

stemmer med vinkel 49” 58' mellem 3P 0: ooPo (GROTH). Vin-

kelen mellem de to flader maaltes til 96” 9 og mellem den

ene flade og «PÅ 132” 43 (polkantvinkelen altsaa 94? 34');

den flade, som bedst stemmer hermed, er 3P32, >: 2P3 (GROTH).

Af större interesse er det at se en hemipyramide i den

nys omtalte zone, altsaa 3Pn (GROTH), opbygge en anden hemi-

pyramide af formen 1IPm. — I en lysegraa, krystallinsk slag

fra Gammelstilla 1865 (analyse no. 13) sidder der i nogle

druserum en mengde tynde augitkrystaller (af lengde ca. I

cm., tykkelse 0,1—0,2 cm.), som er udtrukne efter c'-axen. I

reflexions-goniometeret faar man af vertikalzonens flader flere,

om end höjst utydelige, speil af opbygningselementerne efter

oP og PÅ. Krystallerne er begrensede af skinfladerne

&P, hvis vinkel paa forsiden, her som tidligere, er spidsere,

end den skulde vere, samt «Po. — Påa toppen er krystal-

lerne begrensede af to noget ujevne flader, som skjerer hin-

anden 1 en i det hele og store taget ret henlöbende zikzak-

linje, se fig. 4. Vinkelen mellem denne linje og c-axen er

under mikroskopet maalt til 106—107”; man har altsaa her

igjen valget mellem de to zoner «Pl: 1Pw og EPE:—IPÅ.

— Baseret paa den samme undersögelsesmethode som ved det

tidligere omtalte tilfelde faar vi, at vore her omhandlede

flader, i modesetning til de tidligere, ligger 1 den positive

kvadrant. Udslukningsretningen, som bestemtes under mikro-

skopet af selve de smaa, gjennemsigtige krystaller og ikke

af orienterede snit af samme, fandtes at danne vinkel 36—39”

med c'-axen.

Vi slutter forelöbig heraf, at den store skinflade, hvoraf

krystallerne paa toppen er begrensede, har formen 3Pm (GROTH)

eller Pm' (NAUMANN). Vinkelen mellem de to flader kunde

ikke bestemmes med fuld sikkerhed, idet de enkelte afles-

ninger varierede mellem 52'—56"”; det er endog mulig, at

den virkelige verdi kan falde udenfor disse grenser.

PUCH 2

; [0

svarer vinkel = 60” 49' HOTAD FT PAD

10 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Det sees heraf, at nogen sikker besternmelse af fladen

ikke kan finde sted.

Ved en nöje undersögelse under lupe og mikroskop vi-

ser den fine zikzak-linje sig meget regelmassig opbygget af

to forskjellige retninger, hvoraf den ene er parallel c'-axen,

medens den anden danner en vinkel paa ca. 48” med samme.

Begge linjer er meget skarpe, saa retningerne kan bestemmes

med tilstrekkelig nöjagtighed. Den skraa retning er kant-

linjen mellem de to flader af en hemipyramide, der efter

al sandsynlighed er den samme hemipyramide 3Pn (GROTH),

som vi har fundet at spille en vigtig rolle ved krystaltype

no. 3, eller en flade i zonen mellem åPn og Po. Vinkelen

mellem de enkelte smaa flader synes at vere 60”, men kan

ikke bestemmes med nöjagtighed. — Ovezralt paa krystallens

top har vi de samme smaa fader, saa at krystallen, seet oven-

fra, faar udseende af et tag med skjevt paalagte tagsten.

Forholdene ved denne krystal giver en meget klar idé

om opbygningen og begrzensningen af de i slaggerne dannede

augiter: fladen å3Pn er den virkelige, krystallografiske flade,

som paa toppen begrenser de forskjellige opbygningsstave,

hvoraf augiten bestaar; fladen 1Pm derimod er den skinflade,

ved hvilken de forskjellige opbygningsstave stansede i sin

vekst under mudkrystallisationen 2: den er omhylningsfladen

for 3Pn.

Vi skal nu gaa over til at studere augitkrystallernes in-

dre opbygning, som altid eller nesten altid har gaaet for sig

efter en og samme hovedlov. De hidhörende undersögelser

er udelukkende udförte ved hjälp af mikroskopet; for at sim-

plificere arbejdet har det veret nödvendig at faa preparater,

orienterede efter de tre retninger «Po, oP2 og ÖP. Pre-

parater af de vanlige augit-slagger, hvor de forskjellige indi-

vider ligger uden nogensombhelst orden, viser ogsaa altid det

samme grundlag for opbygningen, men forholdene kan her

vere serdeles komplicerede at udrede.

Snit + oPo af en krystal (1 cm. lang) af slaggen fra

Löfsjöen (1854) viser (se fig. 5.), at augit-substansen kun op-

treder i bestemte, lange stenger, medens selve mellemrummet

mellem disse bestaar af glas. Den i alle de forskjellige sten-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD: HANDL. BAND 9, N:0O 1. 11

ger verende augit-masse viser overalt de samme optiske for-

holde, slukker f. ex. ud samtidig; stengerne tilhörer saaledes et

felles individ. — Som det sees af fig. 5, gaar stengerne dels

| h

)

Snit + Po

Augitkrystaller (fra Löfsjön 1854), visende opbygning efter cP og 5F

(30). ;

parallel ce-axen og danner dels

vinkel med samme. Ved under-

sögelse af en hel del snit af kry-

staller fra forskjellige augit-slagger

fremgaar det, at de skraa ret-

ninger altid er de samme; vi kan

Herarbsluttes, "ateide ikkerier til-

feldige, men at de representerer

bestemte, krystallografiske retnin-

ger. I snit + oPo er det i op-

bygningsforholdene fuld symetri

med hensyn til «PÅ (symetri-

planet), noget, som krystalsystemet

jo ogsaa fordrer. — For at faa be-

stemt stengernes krystallografiske

(20).

Snit + OP:

Augitkrystal (fra Löfsjön 1854)

visende opbygningen (5?).

stilling valgtes at maale vinkelen mellem de to skraa retninger

og senere halvere samme; det ligger i sagens natur, at det

her ikke er mulig at faa aldeles nöjagtige aflesninger. Vin-

kelen mellem de to skraa retninger blev fundet at ligge mellem

2 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

de to ydergrexnser 36” og 39”, det sandsynlige middel er 373",

den halve vinkel altsaa 18” 45. Til de forskjellige

Vinken rar een = 18” HÖMSOL CLS HOST

svarer coeflicienter n = 1!) 5,179 2,000 4.957 4.752.

Coefficienten for den nP eller nP &, hvorefter opbygningen

har fundet sted, maa ligge mellem de to grenser 5,179 og

4,752 Det eneste rimelige er, at coefficienten er netop 5;

dette er for det förste det eneste simple tal, som der kan

vere tale om, og desuden er det det, som stemmer bedst med

de foretagne maalinger.

Vi skal videre se, at hermed stemmer ogsua meget godt

opbygningen i snit +P oo. I en krystal fra Löfsjöen har vi

ogsaa her (se fig. 6) to skraa retninger, som med hinanden

danner vinkel ca. 374; 1 en krystal fra Wikmanshyttan er

den samme vinkel fundet til ca. 383", den halve skulde altsaa

i middel vere ca. 19”.

Da c-axen i samtlige snit + Po omtrent nöjagtig hal-

verer vinkelen mellem” de to skraa retninger, kan vi slutte,

idet det erindres, at ved GRotH'S stilling vinkel 8 = 89" 33

meget sterkt nermer sig til 90”, at baade i den positive og

negative kvadrant afskjeres c-axen i den samme afstand.

Vinkelen mellem +5P og c'-axen er 19" 39' og mellem BR

og caxen 19” 34, tilsammen altsaa 39” 13', et resultat, som

meget godt stemmer overens med vore ioaslinsr

Poriideg vi gaar videre, skal disse former efter GROTHS

stilling sammenlignes med dem efter NAUMANNS. Begge stil-

linger har samme ortho- og vertikal-axe?); 1 snit + ooPo er

altsaa coefficienten n efter NAUMANNS stilling fremdeles = 5.

I sait + Po derimod svarer vinkel 19” 39' i den positive

kvadrant til n = 113) og 19” 34' i den negative til n = — 3?).

Hvis opbygningen har fundet sted ikke efter domer, men

efter pyramider, skulde disse altsaa have veret resp. UP og

— 1Wpw4), — Disse former eller de dertil svarende döma

1) Efter GROTH'S axeforhold a : b: c = 1,0583 : 1: 0,5942 og vinkel

2 — 8938".

2) GROTH'S c'-axe = 0,5942 adskiller sig kun fra NAUMANN'S — 0,5893

derfor, at de er baserede paa forskjellige maalinger.

3) Ved overförelsen fra det ene system til det andet faaes disse tal

egentlige at vare resp. 5,4897 og —4,5041, hvilke ujevne tal maa

komme af, at der til beregning af axeforholdene har ligget ikke lidet

afvigende vinkelmaalinger.

) Det simple udtryk + 5P for disse saa vigtige former viser meget

tydelig den store fordel, som GROTH'S (TISCHERMAK'S) stilling af

pyroxenerne har fremfor NAUMANN-ZIRKEL's.

BIHANG TILL Ka SV: VET:sAKAD:: HANDD, BAND 9: N:O 1; 113

som spiller en saa sterkt fremragende rolle hos de ved smelt-

ning dannede augiter, er, saavidt vides, hidtil ikke fundne hos

de i naturen optredende. Det laa ved förste öjekast ner at

tenke, at vi her egentlig skulde have for o8 formerne + 6P

eller + 6Pn, som saa hyppig forekommer ved akmit og zegirin,

men en nöjere undersögelse viser, at saaledes kan det ikke

forholde sig.

De enkelte stenger sig indbyrdes kan endvidere ofte vere

orienterede i krystallografisk ordnede grupper; i snit | c'-axen

(se fig. 7) fölger sasaledes en mengde stenger paa hinanden

efter en flade af &P (i projektion), og i fig. 5 sees en mengde

parallel c-axen gaaende stenger at fölge paa hinanden efter

en flade af +5P (i projektion). Med exakt nöjagtighed endelig

at afgöre, efter hvilke flader de enkelte stenger sig indbyrdes

kan vere ordnede, har ikke veret mulig, da opbygningen kun

kan studeres i mikroskopiske snit; de fader, vi har at velge

imellemn ex.sioaR,; ;coP cojlocP/ocyact5P, FIP. OCR or Det

sandsynlige er, at det kun er langs et par af disse, nemlig cP,

P2 og +5P, at opbygningen paa den omtalte maade i vir-

keligheden har fundet sted.

Begrensningen af de enkelte stenger hver for sig er

nesten altid skarp og lovmessig; i snit + OP ser man, at de

begrzensende flader er oP, oPo og EP. (i projektion), og i

en i lidt större maalestok udfört tegning (se fig. 8) af et parti

1 snit + oP.o sees, at stengerne paa siderne har de samme

flader som de, langs hvilke krystallens vekst har gaaet for sig.

Undertiden er en indre kjerne af en stang efter + 5P be-

grenset af fader efter &P eller pinakoiderne paa siderne.

Da man i reflexions-goniometeret faar speil af fladerne &P og

Po, kan vi slutte, at disse spiller rolle ved begrensningen

af stengerne. Vi har videre valget mellem Po og + 5P &

samt mellem + 5P og + 5P& & 5P&; af flere grunde skulde

jeg vere tilböjelig til at tro, at vi her kun har at gjöre med

oP&o og +5P. — Paa toppen er stengerne dels uregel-

messig tilspidsede eller afbrudte, dels regelmessig begrensede

ved krystallografiske flader, f. ex. i krystallerne fra Löfsjöen

ved de samme flader i zonen —1P&w:oPo, som danner den

begrzensende skinflade paa toppen af selve krystallen. Vi har

tidligere omtalt et andet tilfelde, hvor den krystallografiske

begrensning af opbygningselementerne ikke er identisk med

skinfladen.

14 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Med en regelmessighed, som er aldeles paafaldende, gjen-

tager den samme lov for opbygningen sig ved samtlige de af

mig undersögte augit-slagger!), og vi tör heraf slutte, at vi'her

staar foran en almengyldig regel for alle ved udkrystallisation

i slagger dannede augiter, ligegyldigt om disse optreder i fuldt

sdviklede krystaller, inde i selve slagmassen, som den tilslut

dannede masse mellem olivinerne i de basiske overgangs-

slagger eller endelig som mikroliter(?). Kun et sted, nemlig

i en slag fra Söderfors 1883, hvor monoklin augit i smaa

krystaller ligger porfyrisk : udskildt i rhombisk, kan vi ikke

merke noget til den omtalte lov, hvilket er begrundet deri,

at vi her ikke har med krystalskelet, men med fuldt ud-

viklede krystaller at bestille.

Udkrystallisationen har efter den

foregaaende udvikling altid (eller n&e-

sten altid) gaaet for sig paa den

maade, at de i den smeltede masse ud-

sondrede molekyler af augit-substans

har begyndt at ordne sig ind i be-

stemte retninger, nemlig efter &P og

+ 5P, muligens med tilhörende pina-

koider og domer. Efter at det paa

denne maade opbyggede, forelöbige

krystalskelet var bleven dannet ferdig,

SE SR oj Sd Aa SA har det, som vi senere skal se, af-

(fra Löfsjön 1854) visende hängt af den chemiske sammenset-

detajllerne ved opbygningen ning af det resterende, hvad dette

samt den nålformige, rhom- -. Å . :

Ke pyroxen mellem austt: Sldster endelig skuldejfblive Titta

I gi

stengerne. ('4"). det veret meget surere end augitens

sammensatning, saa er det bleven til

glas; har det meget sterkt nermet sig til samme, saa har det

ogsaa krystalliseret ud som augit; har det veret lidt mere

basisk, saa er det igjen bleven til glas, men har det veret

endnu mere basisk, saa har det krystalliseret ud som olivin;

videre, er en anden base, t..ex. MgO eller MnO, tilslut bleven

1) De undersögte krystalsnit er fra Wikmanshytten 1867, Löfsjöen 1854,

Ringshyttan, Carlsdal, samt fra en större pragtstuf, ukjendt lokalitet

(Sverrige); de vanlige augit-slagger er fra Näs i Dalarne 1875, Segling-

berg nov. 1873, Långshyttan 1861, Dädran 18530, videre med rhodonit

fra Hofors 1851, med olivin fra Söderfors 1880, i kugler i emalj-

slagger fra flere steder; de smaa for augit antagne mikroliter er fra

Dormsjö.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. I5

dominerende, rimeligvis fordi den först udkrystalliserede augit

fortrinsvis lagde beslag paa de andre: baser, saa har der til-

slut dannet sig resp. rhombisk pyroxen eller rhodonit. —

Alle disse forskjellige processer kan vi bedst beskrive ved

at gjennemgaa hver enkelt af de undersögte slagger for sig.

Slag fra Löfsjöen, 1854 (analyse no. 9) er graa, grov-

krystallinsk, med ca. 2 cm. lange augit-krystaller. som tid-

ligere er omtalte. — Saavidt det ved et skjön kan afgjöres,

udgjör de efter «oP & 5P' loven udviklede stenger, hvis tyk-

kelse i alm. er ca. 0.02 mm., omtrent en trediedel af den

hele masse. Mellemrummet mellem stengerne bestaar paa et

par steder ogsaa af augit, krystallografisk orienteret som den

i de först dannede stenger, men er i alm. glas, hvori der under-

tiden ligger fine krystalnaale, som vi senere skal forsöge at

bestemme. — Selve glasset viser sig hist og her, nemlig i

smale striber langs augit-stengerne, at vare dobbeltbrydende,

hvilket maa vere begrundet i et spendingsfenomen, hvis

virkning har strakt sig langs de först udkrystalliserede par-

tier, men aldrig naaet helt ind til midten af mellemrummenc.

De i glasset liggende fine krystalnaale (se fig. 8) er altid

meget tynde og lidet fremtredende; de er ikke pleochroitiske

og viser kun matte interferensfarver. Paa enkelte steder op-

treder de kun enkeltvis, paa andre derimod i stort antal og

er da altid ordnede indbyrdes parallelt. Som fig. 8 viser, er de

i almindelighed, om end ikke altid, orienterede i en bestemt

'krystallografisk stilling i forhold til den i stengerne verende

augit, nemlig med lengdeaxen parallel augitens c'-axe; dette

indtreffer uanseet, om de ligger mellem &P' eller mellem

5P” stengerne, hvoraf man altsaa kan drage den slutning, at

den krystallografiske stilling ikke er fremkaldt derved, at de

fine krystalnaale har stillet sig ind med sin lengderetning,

hvor der har veret bedst plads for den 2: parallel med selve

stengerne!), men at stillingen maa skyldes indre aarsager af

krystallografisk natur. — De fine krystalnaale slukker altid ud

parallelt med laengderetningen, maa saaledes tilhöre enten det

rhombiske, tetragonale eller hexagonale system. Skulde vi

have for os et til de optisk enaxige systemer hörende mineral,

saa maatte det paa grund af den regelmessige anordning 1 et

af de tre snit, FOP, OP oc OP af selve augit-krystal-

1) Saadanne tilfelder kommer vi ved andre anledninger (f. ex. ved

overgangsslaggen med rhodonit og fayalit) til at omtale.

16 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

lerne, vise sig mörkt under hel omdrejning mellem krydsede

nicols; dette er dog ikke tilfelde. Vi slutter heraf, at mine-

ralet rimeligvis maa vere rhombisk. — Som vi senere skal se,

tilhörer de mineraler, som jevnlig danner sig i slaggerne, oftest

enten pyroxen- eller olivin-gruppen. Paa grund af slaggens

chemiske sammensetning, som er noget meget mere basisk

end bisilikat, kunde man forelöbig tenke sig, at olivin kunde

danne sig i mellemrummene (se herom senere), men selv om

dette end kunde vere tilfelde ved den her behandlede slag,

kan det umulig vere det ved den n&este, hvor vi ogsaa treffer

de samme krystalnaale, men hvor den chemiske sammen-

setning er meget surere end bisilikat (surstofforhold 1:2,42).

— Vi faar herved som det sandsynlige resultat, at vore fine

krystalnaale bestaar af en rhombisk pyroxen. Hermed stemmer

meget godt, at naalene paa mange steder staar i en bestemt

lovmessig stilling i forhold til den övrige augit, og desuden,

at de i slaggen fra Löfsjöen, som meget sterkt nermer sig

til bisilikat (surstofforhold 1:1,93), undertiden optreder i saa

stort antal, at de omtrent fuldstendig fylder mellemrummene

mellem augit-stengerne; som vi senere skal se, kan dette kun

vere tilfelde med mineraler, som har pyroxen-gruppens che-

miske sammensetning. — Det eneste, som skulde tale mod

den opfatning, at vi har for os en rhombisk pyroxen, skulde

vere den forholdsvis ringe MgO” gehalt i flere af de slagger,

hvor naalene optreder (slaggen fra Wikmanshytten, Löfsjöen,

Uddeholmshytten og Ringshytten(?) holder resp. 7,0 2, 8,70 24,

17,70 2 og 12,63 2 MgO.). Det maa dog herved erindres, at

for det förste har den vanlige augit först krystalliseret ud og

derved muligens taget med sig fortrinsvis af de andre baser,

saa MgO”-gehalten i moderluden relativt er steget, dernest,

at rhombisk pyroxen synes at kunne danne sig med temmelig

stor lethed i slagger, selv om MgO'-gehalten ikke er saa aldeles

overvejende i forhold til de andre baser. — Det kan sam-

tidig bemerkes, at tilstedeverelsen af de fine naale ikke kan

bruges som kriterium paa en stor MgO'-gehalt, noget, som

man af krystallografiske grunde paa forhaand kunde vere

tilböjelig til at tro.

I et mikroskopisk preparat af selve slagmassen fra Löf-

sjöen viser der sig mellem augit-stengerne, som i de for-

skjellige slags snit ofte kan tage sig yderst besynderlige ud,

meget mere udkrystalliseret bisilikat, dels som vanlig og dels

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 17

som rhombisk pyroxen, end i selve de frit udviklede kry-

staller. Dette kan bero paa en ren tilfeldighed, men det kan

ogsaa tenkes at vere begrundet deri, at krystallisationen har

gaaet langsommere for sig inde i selve slagmassen end i dé i

hulerum fremstikkende krystaller.

Slag fra Wikmanshyttan 1867 (analyse no. 2). — Augit-

krystaller, overtrukne af en manganhinde, sidder i druserum i

den graa, grovkrystallinske slag. — I de mikroskopiske pre-

parater viser det sig, at augit-stengerne her som i foregaaende

slag kun udgjör ca. en trediedel af hele massen. — Slaggens

chemiske sammensetning var oprindelig en del surere end

bisilikat (surstofforhold 1:2,42), men efter at augit-stengerne

havde dannet sig, maa moderluden have nermet sig til trisilikat;

under saadanne omstendigheder kan (se herom senere) meget

godt et mineral af pyroxen-gruppen, men ikke et af olivin-

gruppen, danne sig. — Ogsaa ved denne slag viser glasset

undertiden dobbeltbrydning — paa grund af spending — langs

med de först udkrystalliserede stenger.

Samtlige krystaller sees i tversnit at vere lengere ud-

trukne efter klinoaxen, end söjlevinkelen skulde angive; fig.

7 viser dette begrundet deri, at der först har dannet sig en

indre kjerne med begraensning nogenlunde regelmessig efter

co P, men at veksten senere fornemmelig har gaaet for sig efter

Pa (i projektion).

Slag fra Ringshyttan pr. Nora (analyse no. 1). — Slaggen

er blaagrön, grovkrystallinsk, med indtil 2 cm. lange augit-

krystaller, som er begrensede af skinfladerne &P og et doma,

rimeligvis et af dem, som optraeder ved krystallerne fra Löf-

sjöen eller Wikmanshyttan. Opbygningen har fundet sted fuld-

stendig paa den vanlige vis. Mellemrummene mellem de

större stenger indtages for en meget vesentlig del af fine

augit-naale, som er orienterede som selve de större kry-

staller; saavidt det kan afgjöres, er der desuden lidt af den

samme rhombiske pyroxen, som tidligere er beskrevet, samt

en del glas.

Slag fra Carlsdal (analyse no. 7). — I en del druserum

i den af porer opfyldte slag sidder der en mengde smaa,

- spidse krystaller, som tidligere er beskrevne (fig. 3). I snit

= Po sees, at opbygningen af de först dannede stenger

har gaaet for sig efter den vanlige lov. Naar enkelte smaa

glas-interpositioner fraregnes, indtages mellemrummene her

18 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

fuldstendig af augit i samme krystallografiske stilling som

den i selve stengerne verende. Ved nöjere undersögelse viser

der sig mellem stengerne jevnlig fine linjer, som altid er ind-

byrdes parallelle, og som saaledes indtager en bestemt krystallo-

grafisk stilling i forhold til augit-krystallen; linjerne er frem-

kaldte dermed, at opbygningen af augiten i selve mellemrum-

mene har gaaet for sig paa en lovmessig maade, aldeles som

ved opbygningen af selve oP & 5P-stengerne. Ved under-

sögelse ved hjelp af udslukningsforholdene faaes, at linjerne

ligger 1 den positive kvadrant i snittet &«P oo; vinkelen med

c-axen lod sig ikke bestemme med fuld nöjagtighed, idet de

enkelte aflesninger varierede mellem 581r og 64”, middel 61”.

Denne retning stemmer meget godt med Po (GROTH) eller

3P oo (NAUMANN), som med c-axen danner vinkel 60?” 47".

Vi faar altsaa, at augit-molekylerne först har ordnet sig

ind efter &P & 5P, og, efterat disse var ferdige, efter P o(?).

Betingelsen for, at den hele masse har kunnet krystallisere ud

som pyroxen, er, at slaggens chemiske sammensetning staar

meget ner bisilikat; i den her behandlede slag er surstoffor-

holdet 1:1,97 (lerjorden som base).

Slag fra Långshyttan 1861 (analyse no. 11) er graa, fin-

krystallinsk, viser smaa augit-krystaller. — I et mikroskopisk

preparat af selve slagmassen sees en meangde individer af

augit meget regelmz&essig opbyggede efter de bekjendte love.

Mellem de först dannede stenger ligger der fornemmelig

augit, hist og her ogsaa noget glas.

Slag (ukjendt lokalitet, fra Sverrige) med större augit-

krystaller, gave af Riksmuseum til Stockholms Högskola. —

De 2—53 cm. lange, ofte meget regelmessige krystaller, som

meget let lader sig spalte efter &P, er begrensede af skin-

fladerne &P og, saavidt det kan afgjöres, af — 3P3 (GROTH)

eller 3P oo (NAUMANN). Den sidste flade er undertiden kugle-

formig böjet, hvilket er begrundet deri, at enkelte af opbyg-

ningsdelene er komne lengere frem eller tilbage, end den

krystallografiske flade skulde angive. Enkelte krystaller ender

i draabeformige halvkugler, hvilke ikke bestaar af glas, men af

augit-substans.

Snit FoP co viser meget smukt den generelle &» P & 5P' lov

for opbygningen; mellemrummene mellem de först dannede augit-

stave er her som ved den foregaaende slag ogsaa augit, hvaraf

sluttes, at den chemiske sammensetning er meget ner bisilikat.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 19

Slag fra Seglingberg nov. 1873 (analyse no. 4). — Slaggen,

som er lysegraa af farve, er udviklet med en typisk stenglig

struktur; de enkelte naale gaar omtrent parallelle. Under mi-

kroskopet viser tykkelsen af hver enkelt naal sig i alm. at

ligge mellem 0,10 og 0,25 mm.; en og samme naal kan i pre-

paratet ofte fölges i lengde ca. 1 cm. og derover; for blotte

öje ser det ud, som om naalene ofte var 5 cm. lange og der-

over. — Naalene, som udelukkende bestaar af augit, viser sig

i snit IL c-axen eller i lengderetningen (se fig. 9.) at vere

meget regelmessig begrensede af «oP, o«PÉo og OP» samt

meget let spaltbare efter den förste flade, lidt desuden ogsaa

efter de to andre. I snit + c-axen ser man en udmerket god

spaltbarhed efter c 2: efter &P og pinakoiderne. I regelen

er naalene udtrukne efter c-axen; undtagelsesvis danner dog

naalenes lengderetning, og det endog over större strekninger,

en vinkel paa 15—18” med spaltbar-

heden 92: krystallen har her voxet frem Fig. 9.

ikke efter oP, men efter 5P: Paa

flere steder kan det sees, at en naal

efter &oP grener sig i de to retninger

efter 5P. Paa toppen er naalene dels

uregelmessig afrevne, dels regelmes-

sig begrensede af krystallografiske fla-

der, nemlig som ved de to först be-

skrevne krystaltyper af hemipyramider :

i zonen -—— IP & : oP oo. — Hyppig er Stenglig augit, liggende i

flere nerliggende naale krystallografisk RN

orienterede paa samme maade; hver

naal danner da kun et opbygningselement af et större individ.

Slag fra Nes i Dalarne 1875 (analyse no. 5). — Slaggen

er lys graagul, bestaar af en hel del grove, nogenlunde paral-

lelle, gjerne tynde og brede, stenger, som er adskildte fra

hinanden ved luftporer. Under mikroskopet viser hver större

stang sig at bestaa af en indre kjerne augit, som altid eller

nesten altid er omgivet med et skal af glas. I snit lodret

stavenes lengderetning eller c'-axen (se fig. 10) viser de större

augit-krystaller sig at vere opbyggede af stave, fornemmelig

efter det ene pinakoid (rimeligvis c«oP oe), mindre efter &oP

og efter det andet pinakoid. Hvor augit-krystallerne stöder

op mod det ydre glas-skal, kan man ofte inde i glaset i ret-

ningen af det forherskende pinakoid se en hel del parallelle

20 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

meget fine naale, som bestaar af augit-substans, og som er

krystallografisk orienterede som det nzerliggende individ.

Vi maa efter dette tenke os, at krystallisations-processen

har gaaet for sig paa fölgende maade: i den smeltende eller

halvsmeltende masse begyndte augit-molekylerne (bisilikatet)

at udsondre sig og ordne sig ind til

krystaller efter visse krystallografiske

flader; da de fysikalske forholde, ri-

meligvis begrundet deri, at massen

blev for sterkt afkjölet og for meget

seigtflydende, ikke lengere tillod dan-

nelsen af de större krystaller eller

den ordinere vekst af disse, var der

i det krystallen omgivende glas-skal

endnu saa sterk krystallisationskraft

; é igjen, at de her udskildte augit-mole-

GA De kyler fremdeles kunde ordne sig efter

larne). (99). den mest udpregede opbygningsret-

ning i den nerliggende krystal.

I snit + c'-axen viser stavene de vanlige opbygningslove.

I det glas, som i alm. findes paa overfladen af augit-

slaggerne, ligger der ofte udskildt smaa kugler med radial

struktur og samme udseende som den vanlige augit.

I en slag fra Mohärnshytten 1867 (analyse no. 10) optreder

der 1 den krystallinske del augit-krystaller (af den spidse ty-

pus) og i den glasagtige del smaa, krystallinske kugler. — En

undersögelse af de sidste viser, at de bestaar af et lyst mi-

neral, som optreder i smaa, böjede individer, hvoraf altid flere

ner hinanden liggende er orienterede i omtrent den samme

krystallografiske stilling. Mineralet slukker skjevt ud, maa

altsaa vare mono- eller asymetrisk. Inde i den krystallinske

del af slaggen har vi tilsyneladende aldeles det samme mineral,

og der kan vi med sikkerhed bestemme det som augit; videre,

i flere af de i glas eller emalj liggende kugler, som senere skal

beskrives, kan vi meget tydelig se en opbygning efter samme

princip som den bekjendte «P & 5P” lov hos augiten. Der

er saaledes al grund til at antage, at ogsaa det i kuglerne i

den her behandlede slag optredende mineral er augit.

Den nöjere beskrivelse af emaljslaggerne med dertil hö-

rende augit-kugler og mikroliter(?) udsettes til senere.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 21

Analyse af augit-slagger, ordnede efter surhedsgraden.

NOS Lå 2. 02 NO. 3. | No. 4. No.

STA NNANTRAA 61,52 58,6 57,80 D7,69 55,74

NT (DRESS 0 SA D,58 d;7 1,48 2,88 2,30

EROS OS UT 17,53 25,3 217,60 26.73 19,67

30 fred & VMA TOS 12,63 7,0 9,55 SKED 14,57

NEROS HS 0,38 2,6 1 ,55 5,66

ICO CET | 1,75 2,6 1,13 0,92 15

Summa 99,49 99,8 | 99,03 100,27 99,43

Surstofgehalterne i

No. 1. | Nösiere Nog 3. NOSA | No. 5. |

| I |

ÖT STÖR 32,81 31,2 130,83 (30,77 29,73 |

HED VAT (SVE 2,65 a 0.69 1,34 ÖR

EE REDE AEA SSARE 5,01 UR 7,89 7,64 5,62 |

RE Mg OT 5, al 2,8 sar 3,80 5,82

NG 10,54 11,2 12,29 12,21 12,96

EV ÖR eN 0,0s | 2 Sö 0,57

NHR SOPA ssd 0,39 0,6 0,25 0,20 0,26

Surstofforhold !)] 1:2,49 13242 3238 1:2,27 I UPRAI

No. 6. NOEL ud. NOS Ork NOR da LENO TOS NOS SEG

SLÖST BOIS nde 55,90 56,73 54,68 52,90 54,50 51,5

NNE TEESE SA ANEN 4,16 7,04 4,79 4,10 4,90 4,6

(CEO ES SEKUNDEN VE 28,72 18,80 23,70 28,26 21,10 25,3

NISKOR SA 7,45 16,43 13,87 3,70 16,00 12,4

Mi Osuna d,29 0,10 0,97 1,95 2,28 2,6

1975 OMR SORS TURRDET 1,10 | 0,48 1,85 2,29 1,20 3,8

1.0 FAN ANI — | — = 0,51 = ==

INET ER RAN 2 — SE 0,53 = =

Summa | 100,42 | 99,58 | 99,88 | 99,24 | 99,98 | 100,2

!) 9: surstoffet i baserne, hvori Al,O; er medregnet, divideret i surstoffet

i kiselsyren.

22 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofgehalterne i

No. 6 | No. 7 No. 8 No. 9. No. 105 KNoO. 18

(ONA ORSA 20:ST 30,26 29,16 28,21 29,07 27,5

HZ ATS Oas 1,94 3,28 2,23 1,91 2,28 sl

PRE BL: 1 0) SNSTES 8,15 5,37 6,59 3,07) 6,03 7,2

».» MigQO 2,98 6,57 D,54 3,48 6,40 |

fn 12,07 12,76 12,73 13,21 131

»;. DÖMTS 0,74 0,02 0,22 0,44 ( 0,51 Fd

EE IngOs ag | 0,24 0,11 (086 EN 0,27 0,8

1:40 NLA les Ae AS ES | — — — 0,23 — —

Surstofforhold...| 1:2,12 1157 1: 1,94 1:1,93 1:1;88 1:17

Analyse af augit-slagger.

No. 12. NOD: INGE OL | ING: LOS INO: LO:

STÖSPESE KT 50,85 D3,57 H3,17 D2,17 50,20

VAT SRS rd 1,33 6,45 DR 3,83 3,86

CROSS IE 29,19 22,12 20,75 24,41 27,22

Mio ÖRE IR 12,04 16,42 17,70 16,75 10,88

14 BB ERNER ger SK 5,13 Od | 2,47 1,76 H,44

5 TE EE (6 0,68 0,43 0,68 1,s0 |

Summa 99,70 | 99,81 99,79 99,60 99,40

Surstofgehalterne i

No. 12. No. 13. NOSA ING JT No. 16.

ÖRRYSTOR. sis 27,12 28,57 — 128,36 27,32 26,77

OR PNA TO gtr 0,62 3,01 2,46 1,78 1,30

NED GR ÖRE IT 5,34 i 5,93 6,97 ATS

3 EMS QR TJ 6,56 ;13,16| 7,07 6,6 RA sol

z 14,57 f "143,66 13,76

»H BMA Ö JAG JE 5 0,13 0,56 0,40 fö vad

05 DENS (ÖA 0,26 0,15 0,10 0,15 vn

Surstofforhold .. | 1:1,78 20 latra 1: 1,76 1: 1,73 a KR lr

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:o 1. 23

Samtlige her undersögte augit-slagger er fra masovne.

SNS

feLAS

Fra Ringshyttan ved Nora (analyseret af E. BERGMAN).

Se tidligere beskrivelse.

Fra Wikmanshyttan 1867 (B. WYKANDER). Se tidligere

beskrivelse.

Fra Seglingberg 16:de nov. 1873 (F. BERGENDAL). Graa-

grön, grovkrystallinsk slag med indtil 2 cm. lange

augit-krystaller. |

Fra Seglingberg nov. 1873 (OSCAR LAMM). Stzenglig,

se tidligere beskrivelse.

Fra Ne& i Dalarne 1875 (K. N. LAGERKVIST). Se

tidligere beskrivelse.

1!) samt 0,34 2 Cas.

Fra Wikmanshyttan 1864. Grönt glas med lyse augit-

krystaller.

Fra Carlsdal (C. W. WAHLMAN). Se tidligere be-

skrivelse.

Fra Sunnemo 1566 (H. LUNDIN). Graa, krystallinsk

slag med smaa, utydelige augit-krystaller.

Fra Löfsjöen 1854 (L. ÖTTELIN). Se tidligere be-

skrivelse.

. Era Mohärnshyttan 1867 (J. S. EDÉN). Se tidligere

beskrivelse.

. Era Långshyttan 1861 (C. G. LINDEGREN). Se tidligere

beskrivelse.

. Era Dädran 1530 (A. LENHARDTSEN). Slag med graa,

tynde krystalnaale, efter al sandsynlighed augit,

samt graagrönt glas.

Fra Gammelstilla 1865 (TH. LINDBERG). Fine, klare

augit-krystaller, se tidligere beskrivelse.

Fra Uddeholmshyttan 1866 (RB. KLINGBERG). Gulgraa,

grovkrystallinsk slag med spidse augit-krystaller.

. Fra Löfsjöen (T. RoortH). Graa, stenglig slag med

store, tynde og flade augit-krystaller.

. Era Bångbro 1879 (C. G. DAHLERUS). Temmelig fin-

krystallinsk, lysegraa slag med smaa augit-krystaller.

24 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Rhombisk pyroxen (enstatit).

De tre fölgende slagger er fra Söderfors, maj 1883.

N:o 1. Graa slag med en tynd glashinde, blev med for-

set afskjölet extraordiniert langsomt, idet den udstöbte slagsten

strax. stilledes mellem en hel del andre, endnu glödende,

hvorved udstraalingen modarbejdedes. For at forsöge at faa

gode krystaller blev den endnu flydende kjerne af slagstenen

efter en stunds förlöb tappet ud, saa der blev et stort hulerum

i midten. Hovedöjemaalet opnaaedes vistnok ikke, men man

fik slaggen stenglig udviklet, idet de enkelte individers lengde-

retning med temmelig stor regelmessighed blev staaende lodret

paa afkjölingsfladerne; det gik saaledes an at faa delvis orien-

terede preparater af slaggen.

I snit lodret paa laengderetningen, som viser sig at vare

mineralets c'-axe (se fig. 11), har vi det vanlige augit-tversnit;

opbygningen har fornemmelig gaaet for sig efter det ene pina-

koid, mindre efter det andet og efter oP.

I snit parallel lzxengderetningen sees de större individer at

bestaa af flere parallelle lxengde-stave, fra hvilke der har ud-

gaaet en opbygning efter visse skraa-retninger; den hele masse

slukker altid ud samtidig 2: opbygningens forskjellige dele

er krystallografisk orienterede paa samme maade. Fra hver

lengde-stav udgaar der i alm. opbygning kun efter en enkelt

skraa retning, hvorved mineralet ved förste öjekast faar et

mono- eller asymetrisk udseende; men naar man fölger det

af flere parallelle opbygningsstave bestaaende individ til siden,

treffer man altid lengde-stave, hvorfra udgaar skraa opbygning

symetrisk med den förste. Vi faar allerede herved et kri-

terium paa, at den her optredende pyroxen rimeligvis maa

tilhöre det rhombiske system. — Udslukningen gaar altid med,

saavidt det kan afgjöres, fuld mathematisk nöjagtighed efter

selve lengde-stavene, hvoraf vi slutter, at mineralet er rhom-

bisk 2).

Efter snittenes beliggenhed danner projektionen af den

sekundzare opbygningsretning alle mulige vinkler mellem

1) Den mulighed kunde ogsaa tenkes, at mineralet var monosymetrisk,

i hvilket tilfelde lengde-stavene maatte ligge i symetriplanet og af

en eller anden tilfeldig grund falde sammen med den ene bisektrix.

Denne forklaring vilde dog vere höjst usandsynlig, ikke mindst fordi

selve opbygningen tyder paa det rhombiske system, og fordi, som skal

sees ved neste slag, typisk monosymetrisk augit optreder sammen

med det her behandlede mineral.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 25

90” og ca. 52” med c'-axen 2: opbygningen mana have fundet

sted efter et doma; om dette er et makro- eller et brachy-

doma, kan desvéerre ikke afgjöres, da vi ikke kan fana be-

stemt orienterede snit!).

Den rhombiske pyroxen har matte interferensfarver i snit

te, derimod levende i snit Fe, — Mellem de enkelte op-

bygningsstave ligger der hyppig lidt glas, altid dog kun ganske

lidet; vi slutter heraf, at slaggen er omkring bisilikat, noget,

som stemmer med beskikningsforholdene?).

SSI

IUI ÄITSSS

ISS

IVARS UVIIRTE

JAAA v&

Snit == ce. Augit, porfyrisk i rhombisk pyroxen.

Snit af rhombisk pyroxen. (Fra Söderfors, mai 1883, (no. 2)).

(Fra Söderfors, mai 1883, (no. 1)). (59)

(49.)

No. 2. (Söderfors, maj 1883.) — Slaggen er finkrystal-

lingk, porög; i druserum sidder en miengde smaa, frit udvik-

lede augit-krystaller, som paa overfladen er overtrukne med

en mangamhinde.

Det mikroskopiske preparat (se fig. 12) viser os en mengde

store, klare krygtaller, som ligger fuldstaendig porfyrisk ud-

skildte i en graa, finkornig grundmasse, — Man kan meget

let overbevise sig om, at de store krystaller, som i alm. er

begrensede af meget vel udviklede flader, bestaar af vanlig

augit. I snit J c sees de begrensende flader at vire en söjle

(<P), hvis flader danner en vinkel paa ca. 90” med hinanden,

samt et pinakoid (rimeligvis oP vw); efter PP er der en ud-

mierket god spaltbarhed, efter pinakoiderne en daarlig. Paa

toppen er krystallerne begrensede af en flade (rimeligvis hemi-

' Da makro: och brachy-axen er omtrent lige store, vil coefMicienten

for domaet i begge tilfelde blive den samme, Vi har rimeligvis for

os enten 2P ce, hvorved vinkelen mod ce vilde blive 48” 45', eller 2P co,

hvorved vinkelen vilde blive 49” 34'.

2) Slaggen er falden ved blesning af export-stöbejern af de basiske

Dannemora-malme med nogen tilsats af de sure Norbergs-malme.

26 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

pyramide) i zonen — SP & : oP c& samt af en ikke nöjere be-

stembar flade i den positive kvadrant. Krystallerne er tem-

melig ofte sönderbrudte, hvilket viser, at de allerede var ferdig

dannede, medens slaggen endnu var i en saa pas flydende til-

stand, at den kunde bevege sig. — Udslukningen danner i

de + Pe gaaende snit her som i vore övrige augit-krystaller

en vinkel paa ca. 39” med c'-axen.

Grundmassen bestaar af en mengde temmelig smaa kry-

staller, som viser rhombisk udslukning, og som fuldstendig

den samme opbygning som det i den Horpgassad slag op-

tredende mineral 92: grundmassen bestaar efter al sandsyn-

lighed af rhombisk pyroxen.

Vi faar altsaa herved som det nesten utvivlsomme re-

sultat, at först har den vanlige augit krystalliseret ud og se-

nere den rhombiske (den MgO-rige); det vil erindres, at til

et lignende resultat er vi lejlighedsvis ogsaa tidligere komne,

kun med den forskjel, at i den sidst behandlede slag op-

treder augiten i vel udviklede og fuldstendig ferdige kry-

staller, i de tidligere derimod kun i krystalskelet.

No. 3. (Söderfors, maj 1883). — Slaggen er lysegraa,

finkrystallinsk og har en lys manganhinde. Under mikro-

skopet viser slaggen sig at bestaa af en mengde smaa kry-

staller, som i de forskjellige snit dels viser de vanlige py-

roxen-tversnit . c og dels de snit af rhombisk pyroxen + c,

som er nöjere beskrevne under slag no. 1. I snit LI c sees

spaltbarhed saavel + & P som + et pinakoid. — Foruden den

rhombiske pyroxen synes der i denne slag ogsaa at vere lidt

af den vanlige augit.

Da de tre sidstnevnte slagger er faldne nesten samtidig

og af omtrent den samme beskikning, maa de i det hele og

store taget have den samme chemiske sammenszetning; den

rhombiske pyroxen spiller hovedrollen i alle tre, men ellers

er slaggernes typus temmelig variabel, hvilket maa vere be-

grundet i mindre forandringer i de fysikalske og chemiske

forholde. — Nogen chemisk analyse foreligger desverre ikke af

nogen af slaggerne, men da de er faldne af Dannemora-malme,

kan man slutte, at MgO-gehalten er noget höjere i forhold til

CaO-gehalten, end vanligt er i de svenske slagger; antagelig

er der mindst 1 MgO : 1 CaO, men neppe mere end 1,5

MgO : 1 CaO. Af mineralogiske grunde skulde man ikke

paa forhaand vere tilböjelig til at tro, at der ved en for-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 27

holdsvis saa stor CaO kunde danne sig en rhombisk pyroxen;

da der i en af slaggerne först har dannet sig alm. augit,

kan det sluttes, da slaggernes chemiske sammensetning har

ligget paa grensen mellem den, som danner monosymetrisk

og den, som danner rhombisk pyroxen.

Wollastonit.

De to her undersögte wollastonit-slagger har samme slags

makroskopiske struktur, idet de begge bestaar af en mangde

lange, temmelig smale og meget tynde blade, hvoraf der ofte

ligger flere paa hinanden; bladene eller bladgrupperne er

indbyrdes nogenlunde parallelt anordnede. — Begge slagger

er mörke graa, hvilket er begrundet i den temmelig store

FeO'-gehalt (resp. 1,16 og 2,6 2 Fe0).

Slag fra Högfors, 14:de marts 1874

(analyse no. 17). — I snit lodret paa

bladenes lengderetning (se fig. 13) sees

en meangde lange og tynde tavler,

hvoraf i alm. flere er stillede ind-

byrdes omtrent parallelle, den ene bag

den anden, dannende paa den maade

et större individ. Parallel tavleret-

ningen gaar der en ganske god spalt-

barhed og omtrent lodret samme en gnitafwollastonit, skaaret

lidt daarligere, langs hvilken flade <-. paa orthoaxen. (Fra

tavlerne paa toppen er afskaarne. Ud- SE IL Sk AS

slukningen danner en vinkel mellem

315 og 37”, middel altsaa ca. 3441, med tavlernes lengderetning.

I preparat sleben parallel bladenes lengderetning har

man efter samme en udmerket god spaltbarhed, som udsluk-

ningen i de fleste snit fölger med absolut nöjagtighed; 1 en-

kelte snit synes udslukningen at danne en vinkel med lIxengde-

axen paa indtil 5”, noget, som rimeligvis kommer deraf, at

snittene er lidt skjeve, idet bladene i slaggen kun tilnzer-

melsevis er parallelle.

Efter de krystallografiske forholde maa mineralet tilhöre

enten det monosymetriske eller det asymetriske system; da

udslukningen i snit parallel bladenes lengderetning fölger

efter denne og efter spaltbarheden, er det sandsynligt, at

mineralet tilhörer det monosymetriske system, og at det er

28 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

udtrukket efter orthoaxen. — Vi skal se, at alle vore obser-

vationer meget nöjagtig stemmer med wollastonit; denne er

som bekjendt n&esten altid tavleformig udviklet efter «Po

samt udtrukken efter orthoaxen, hvilket, som netop paavist,

ogsaa synes at maatte vaere tilfelde med vort mineral. Efter

Des-Cloiseaux danner hos wollastonit den positive bisektrix

en vinkel paa 37” 48 med en normal paa hans flade p (9:

NAUMANN-ZIRKELS flade coP co), altsaa en vinkel paa 32” 12

med selve fladen oP &; hos vort mineral fandt vi vinkel ca.

34F, altsaa meget ner det samme. — Den i naturen optre-

dende wollastonit har ifölge NAUMANN-ZIRKEL fuldkommen

spaltbarhed efter to flader, nemlig «Po og OP, og efter de

forskjellige iagttagere dels ligesaa god og dels daarligere efter

to orthodomer. Vort mineral har en meget god spaltbarhed

efter selve tavleretningen 92: den for «Poe antagne fade,

samt en ikke fuldt saa god efter en flade, som staar omtrent

lodret paa den förstnevnte 2: efter OP; til de övrige spalt-

barheder kan vi ikke merke noget. — Endelig viser den

chemiske sammensetning, at vort mineral maa karakteriseres

ved forbindelsen CaO. Si0, eller CaSiOs, noget, som maa

vere det afgjörende kriterium paa, at vi her har med wolla-

stonit at gjöre. Som vi senere skal paavise, optreder der i

de sure slagger neppe nogensinde andre mineraler end de

forskjellige til pyroxen-gruppen henhörende; vi maa altsaa

i den foreliggende slag allerede paa forhaand vente et pyroxen-

mineral. Som vi har seet, passer beskrivelsen godt paa det,

som vi efter den dominerende base kunde vente, men derimod

ikke paa noget af de andre.

Hos den her behandlede wollastonit kan man ikke merke

spor af pleochroisme; i snit parallel tavlernes lxengderetning

(orthoaxen) er interferensfarverne matte, i snit lodret samme

derimod meget levende. Mellem de enkelte tavler og for en

del ogsaa inde i samme i smaa rum, begrensede af «Po og

OE ger der et skiddent graat glas, som udgjör ca. halv-

parten ar dom hele inads ANA snit + orthoaxen sees et par

smaa individer af augitens udseende og optiske forholde; deres

lengdeaxe (c'-axen) er parallel med wollastonitens orthoaxe

(b'-axen).

Slag fra Tanså 1852 (analyse no. 18). — Slaggen ligner

nesten ; enhver henseende den foregaende, kun at bladexe

her ikke er fuldt saa parallelle, men mere vifteformig eller

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 29

negformigt grupperede, og at i de mikroskopiske preparater

de enkelte blade efter «Po kan sees at vere forholdsvis

lengere og tyndere, og at fladen OP med tilhörende spalt-

barhed ikke er saa fremtredende. Mellem de större grupper

af nogenlunde parallelle blade ligger der paa flere steder en

mangde smaa, böjede og buskformig forgrenede individer,

som synes at bestaa af det samme mineral. — Ogsaa i denne

slag er der temmelig meget glas.

Analyse af wollastontit-slagger.

FRSRSEe dnm Surstofgehalterne i

mensetning.

INOr LE ENO: 18: NOS IT: No. 18.

SHOE 5,92 H3,5 (OITNS Ör rr ko 28,53

ATSOSIS KEN: 2,35 2,2 DEDE ANS OSS KO 1,02

(DES AR AR 32,46 30,4 GAN ENA 10,11

SORTEN 4,43 2,6 HUDENS 0) ESR FR SÅ

5 ; 11,98 12,54

MaQ ee 3,04 3,6 Mn ÖR 4 Ci |

ReQrISaT 1,16 2,6 FE» HeO ENN 0,58) |

Summal| 99,36 | 99,9 Surstofforh. | 1:2,28 NER

No. 17. Masovnsslag fra Högfors, 14 marts 1874, se tidligere

beskrivelse. (Analyseret af J. G. CLASON).

No. 18. Massovnsslag fra Tanså 1852, se tidligere beskri-

velse. (B. SANTESSON).

Rhodonit

er tidligere lejlighedsvis bleven fundet af WIESER!) i stel-

veggene i en masovn ved Plons (Frankrige); de erholdte kry-

staller bestod af trikline prismer samt fladen h, efter DEs-

CLoISEAUX's stilling 29: coPo, oPo, ÄP' og ÄP efter v.

KOKSCHAROW's og NAUMANN-ZIRKELS stilling. — M. BouRGEoIS!)

erholdt rhodonit ved simpelthen at smelte sammen mineralets

bestanddele og derpaa afkjöle hurtigt; man kan heraf slutte,

at rhodonit er et mineral, som med stor lethed danner sig

ved smeltning, og det er derfor meget naturlig, at de mangan-

1) Se F. FoUQUE et MICHEL LEVY. Synthése des minéraux et des

roches 1882.

30 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

rige slagger af sammensetning omkring bisilikat individuali-

serer sig til rhodonit.

De slagger, hvori forf. har fundet rhodonit at indgaa som

det eneste eller som det vigtigste mineral, skriver sig dels fra

bessemerblesning af manganrigt rujern og dels fra speiljerns-

blesning i masovn. Rhodonit-slag kan neppe, naar rene und-

tagelses-tilfelder fraregnes, dannes ved andre metallurgiske

processer, da man ellers aldrig har manganoxydul som den

eneste eller som den karakteriserende base i slaggen, men til

gjengjeld danner rhodonit sig saa meget oftere ved bessemer-

blesninger.

I Bergskolans samlinger findes en större pragtstuf af

rhodonit-krystaller fra Westanfors jernverk (blesning den 24:de

sept. 1874); slaggen blev dannet ved manganens og kiselens

oxydation under selve bessemerprocessen; efterat jernet var

bleven stöbt ud i kokillerne, lod man slaggen rinde ud i en

form for sig. Krystallerne er lidt gjennemsigtige, brune af

farve, har undertiden svag metalglans; de sidder i et eller et

par större druserum. Krystallernes lengde naar op til 2 cm.

I det fölgende velges den af DAUBER foreslaaede og af

v. KoKSCHAROW (Materialien zur Mineralogie Ruslands, Band

4) og NAUMANN-ZIRKEL vedtagne krystallografiske stilling for

rhodoniten, hvorved man opnaar at faa de her omhandlede

krystallers lengderetning til vertikalaxe og de mest fremtre-

dende flader til pinakoider. GROTHS stilling, hvorved rhodo-

nitens analogi med de övrige augitmineraler paa den tydeligste

maade fremgaar, vilde her ikke vere heldig af hensyn til teg-

ningerne. For sammenligningens skyld gjengives de vigtigste

former med betegnelserne efter begge opstillingsmaader.

Krystallerne i slaggen fra Westanfors (3 1874) er ud-

viklede efter a (Poe) samt opbyggede efter samme flade,

idet hver större krystal bestaar af en hel del mindre in-

divider, som er lagt paa hinanden nesten aldeles parallelt

efter denne flade (se fig. 14). Som senere skal omtales, gjen-

tager dette fundament for opbygningen sig ogsaa ved alle de

övrige undersögte rhodonit-slagger, hvor mineralet optreder i

stenger og ikke i fuldt udviklede krystaller?).

1) Det kan her bemerkes, at jeg, efterat manuskriptet var ferdigt, ved

en rejse til et par svenske bessemmerverk (Sandviken og Dom-

narfvet) havde anledning til i bessemmer-slaggerne at se en mengde

smukke og store rhodonit-krystaller, samtlige udviklede som de her

beskrevne.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 31

De optredende former er (se fig. 14):

a b Nn 0) SWING

v. KOKSCHAROW ocPw- Pe w/P3 Po 2P2 OP 12P'12(?).

GIRÖPHE Ao ds OPIIGP ooPo Ck

De smaa opbygningsdele giver hver for sig i alm. meget

gode speil ved maalinger i reflektions-goniometer, men da de

forskjellige elementer ikke er ganske parallelle, blir de fleste

maalinger temmelig unöjagtige; kun vinkelen oPo:oPo

har ladet sig bestemme med fuld paalidelighed. — Vinkelen

mellem zonen oP&:'P& er dels maalt med anlegs-gonio-

meter og dels under mikroskopet; &/P3 og 2P2 gav i re-

flexions-goniometer daarlige speil, men dog saa pas gode, at

fladerne er bestemte med fuld sikkerhed; 12P'12(?) derimod

var saa slet udviklet, at formen ikke er endelig

afgjort. Fladen ligger i zonen «P&:'Poe — Fig. 14. .

paa den anden side af 2P2 —, den maa altsaa ;

have formen nP'n; coefficienten n maa efter

maalingerne ligge mellem 10 og 14. — OP er

overalt liden og temmelig utydelig; den karakteri-

seres derved, at den ligger i zonen OP : Po,

og at den staar omtrent lodret paa «Po. Fla-

den kunde tenkes at vere et brachydoma, som

skjerer makroaxen i meget stor afstand; denne

antagelse vilde dog vere höjst urimelig, dels

fordi spaltbarheden synes at gaa parallel fladen,

og dels fordi OP er en af de vanligste former

hos rhodoniten.

Maalt. Beregnet'!).

Ca ARN Ne ISAR EN

Bab ene Pa FT SKR (ERAN GIS

a ORD ög oo 29 HS

Sell oa PR en SE 30 RS AR

ectk cola 12 (fo ca. 170” —

oPo : OP (GER ca. ST SMUTS

Rhodonitens optiske forholde har endnu ikke veret gjen-

stand for nogen detailteret undersögelse; DES-CLoISEAUX be-

merker kun, at de optiske axers plan er omtrent lodret paa

OP og danner en vinkel paa ca. 18” med kanten OP: oP&.

Hertil kan föjes et par suplerende bemeerkninger: i et snit

1) Efter v. KOKSCHAROW's axeforhold og vinkler.

32 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

I c-axen af stenglig rhodonit (se fig. 16, fra Westanfors

bessemmerblesning 1878) danner udslukningen en vinkel paa

ca. 19? med kanten &Po:OP og 50” eller 1307 (ikke 88”

eller 92") med «Pe. — I et par orienterede krystalsnit,

slebne + Pe, danner udslukningan en vinkel paa ca. 31”

(eller 59”) med c-axen; for endelig at angive forholdet kan

anföres, at den retning, som danner sila dl” med c, sam-

tidig danner vinkel 794” (eller 1003”), ikke 1613” (eller 184”),

med 'P'&. — Bestemt orienterede snit + oP& har jeg ikke

kunnet faa.

Rhodoniten viser sig i de mikroskopiske preparater (se

fig LG) have en udmerket god spaltbarhed efter OP

og en ikke fuldt saa god efter led i de fleste snit er der

deduden ganske god spaltbarhed efter 'P'&, undertiden ogsaa

efter P,o samt ler ds efter 3'P' oo(?) og IPS (?):. Som tid-

ligere omtalt, er krystallerne altid skal-

Fig. 15. formig opbyggede efter «PP &; denne

flade synes paa de fleste steder des-

uden at vere en temmelig god spalt-

barhedsflade.

I et par mikroskopiske prepa-

rater, slebne + «& Po, af slaggen fra

Westanfors (1874) viser der sig paa

flere steder en gitterformig opbygning

(se fig. 15), svarende til den, som fin-

Rhodonitkrystal, sleben " der sted hos f. ex. augit og olivin.

+ Po, visende spalt: — Bestemmelsen af opbygningsretnin-

barhed og opbygning. å 5

(Fra Westanfors, 24 1874). gerne har ikke kunnet finde sted

paa andet maade end ved aflesninger

under mikroskopet i forhold til spaltningsretningerne. Den

ene retning maa med nesten fuld sikkerhed antages at

vere 3P&; dennes vinkel med c-axen er maalt til ca.

204 —21” og beregnet til 22” 2. Den anden retning er sand-

synligvis $P'&; dennes vinkel med c'-axen er maalt til ca.

68$F og beregnet til 69” 571; havde coefficienten veret 3,

skulde ätikelea have veret 65” 42. — Det bemeerkes, at de

to opbygningsretninger staar nesten lodret paa hinanden (dan-

ner vinkel 91” 59! med hinanden).

Et mikroskopisk preparat af den bessemer-slag, som förer

de vakre rhodonit-krystaller ( Westanfors 1 1874, analyse no.

19), viser den samme stenglige udvikling samt opbygning

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 33

efter &« Poe, som vi nöjere skal beskrive ved den neste slag. —

Mellem de enkelte, krystallografisk omtrent parallelt ordnede

rhodonit-stenger ligger der nesten overalt et stengligt (eller

pladeformigt) mineral, som, i modsetning til rhodoniten, viser

meget levende interferensfarver. Det nye mineral ligger oftest

med sin lengdeaxe mellem de lange rhodoniter, men under-

tiden sidder det ogsaa paavoxet disse; man kan heraf slutte,

at först har rhodoniten krystalliseret ud og dernest det andet

mineral. Dette sidste har spaltbarhed langs lxengderetningen

og slukker overalt ud langs samme 2: mineralet maa vere

rhombisk. Man kunde forelöbig tenke paa en rhombisk py-

roxen, men for det förste holder slaggen kun spor af MgO,

og videre vil moderluden, naar rhodoniten har krystalliseret

ud, vere bleven saa basisk, at noget nyt pyroxenmineral ikke

har kunnet danne sig.

Efter al sandsynlighed maa mineralet vere fayalit, med

hvilket det ogsaa stemmer i udseende, interferensfarver m. m.

Vi skal ved en simpel beregning

försöge at anskueliggjöre forhol-

det: rhodonit, som efter et skjön

udgjör ca. ?/3 af hele massen, har Me

först krystalliseret ud og derved SN

optaget i sig MnO og Fe0O —

hvordan forholdet mellem disse to

har veret, kan vereos omtrent lige-

gyldig, da Mn og Fe har omtrent

samme atomvegt — samt Al, Os,

den sidste rimeligvis som Al,O; Snit LI ce. »Snit + ec.

(S103)3 eller Al,Si;0g. Den: re- (Fra re (28):

sterende trediepart vil, naar rho-

doniten er ferdig, have faaet et surstofforhold ca 1:1,15; ba-

serne vil vere FeO med MnO samt spor af CaO. Som vi

senere skal se, er det mineral, som under disse omstendig-

heder krystalliserer ud, altid fayalit. — Hvad der ikke har

krystalliseret ud som fayalit, er bleven til glas.

Den förste af mig undersögte og bestemte rhodonit-slag

var ogsaa en bessemer-slag fra Westanfors (aar 1878).

Slaggen er rödbrun af farve, lidt gjennemsigtig og er i

en typisk grad udviklet med stenglig struktur. Stengerne,

som staar lodret paa afkjölingsfladen, har oftest en lxngde af

d—10 cm. og en bredde af i höjden 0,1 cm. — I snit lodret

34 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

stengernes laengderetning viser slaggen sig at bestaa af en

mengde smaa individ-grupper, hver enkelt sammensat af en

hel del ne&esten parallelle tavler (se fig. 16 a). Hver gruppe

er gjennemsat af en felles, oftest meget god, spaltbarhed,

som danner en vinkel paa ca. 67” med sammensetningsplanet;

langs det sidste synes der ogsaa paa et par steder at gaa en

spaltbarhed. Udslukningsretningen danner vinkel paa ca. 19”

med spaltbarheden og ca. 50” med sammensetningsplanet. —

I snit langs stengernes lengderetning (se fig. 16 b) viser op-

bygningen sig paa den maade, at de större stenger 1 alm.

bestaar af en hel del nesten parallelt orienterede naale 9: pro-

jektion af tavlerne. Hver individ-gruppe er gjennemsat af

fere felles spaltbarhedsretninger, en meget god, som danner

vinkel ca. 87” eller 93” med lxengderetningen, en ikke fuldt

saa god, som danner vinkel ca. 49” med samme retning samt

paa fere steder en symetrisk beliggende mod den sidste i

forhold til lengderetningen; desuden er der spaltbarhed efter

endnu et par skraa retninger, som ikke nöjere er bestemte,

samt efter selve lengderetningen. Udslukningsvinkelen mod

denne varierer mellem 10—15” og 36”. — Efter disse iagt-

tagelser bestemtes mineralet for det förste at vare asymetrisk;

de forskjellige spalteretninger samt de optiske forholde be-

fandtes at stemme i enhver henseende saa nöjagtig med rho-

donit, at mineralet ikke kunde vere andet end dette. Sten-

gernes lengderetning bestemtes at vere c'-axen og sammen-

seetningsplanet at vere Poe, et resultat, som stemmer ser-

deles godt med den senere foretagne — her tidligere refe-

rerede — undersögelse af de frit udviklede rhodonit-krystaller.

Nogen chemisk analyse af slaggen haves desverre ikke;

efter slaggens udseende og efter selve hytteprocessens natur!)

maa slaggen vere meget rig paa MnO, og da der neppe en-

gang er spor af glas tilstede, maa den chemiske sammen-

setning vere meget ner bisilikat.

Masovns-slag fra Hofors (1851), falden ved blesning af

manganrigt 'tåckjern (med 2,16 2 Mn). Analyse no. 20 er

middel af tre forskjellige analyser, som indbyrdes stemmer

meget nöje overens, hver af en af de tre forskjellige dele,

hvoraf slaggen bestaar; den ene del er grov-krystallinsk, be-

') Det af masovnen kommende tackjern holdt 4,36 2 Mn, bessemer-

produktet derimod kun 0,216 Z Mn; differancen gik ved blesningen

i slaggen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.: BAND 9. N:0 1. 30

staaende af store, graa partier, som indeholder de velkjendte

augit-krystaller, med en mörkebrun, krystallinsk mellemmasse ;

den anden del bestaar af mörkebrunt glas med smaa lyse,

krystallinske kugler (diameter 0,3—1 cm.) med radiel struktur,

og den tredie del bestaar af grönt glas. — Paa grund af en-

heden i den chemiske sammensetning kan man slutte, at de

forskjellige modifikationer, hioander. slaggen optreder, maa

skyldes differentser af fysisk og ikke af Gig natur; her-

med stemmer ogsaa, at det brune glas findes ved slaggens over-

flade, medens den krystallinske del danner selve kjzernen.

Under mikroskopet viser de smaa kugler, som ligger i

det brune glas, sig at bestaa af et fint, naaleformigt mineral,

oftest ordnet i negformige og buskformige grupper. Mellem

de enkelte, fine naale ligger der undertiden lidt glas. — Paa

enkelte steder er de forskjellige naale samlede til individ-

grupper, idet de er indbyrdes paral-

lelle og krystallografisk orienterede

paa tilnermelsevis den samme maade.

Omtrent lodret paa lengde- og sam-

menvoxningsretningen gaar der en me-

get god spaltbarhed; videre er der paa

mange steder en ikke fuldt saa god

spaltbarhed, som danner vinkel ca.

45” med lengderetningen, samt flere ( få

daarlige, som ikke lader sig nöjere C (UME

bestemme. — Mineralet slukker altid

- å Pyroxen og rhodonit. (Fra

skjevt ud; vinkelen med lengderet- Hofors 1851). (190).

ningen varierer mellem 10 og 35.

Efter disse forholde maa mineralet enten vare mono- eller

asymetrisk; da jeg ikke kunde finde et eneste snit, hvor ud-

slukningen gik parallel med lengderetningen, er der störst

sandsynlighed for, at det maa vere asymetrisk. Efter spalt-

barheden kan det ikke vare augit, som man efter sammen-

setningen og de kommende forholde muligens kunde tenke sig.

Derimod stemmer egenskaberne i enhver henseende saa nöj-

agtig med rhodonit, at vi med nesten fuld sikkerhed tör

slutte, at vi har dette mineral for os: mineralet er udviklet

efter en lengderetning (c'-axen) og de enkelte, smaa individer

jevalig Hammenvöxede efter en bestemt flade («Po»); spalt-

barheden er bedst efter en retning (OP), mindre god efter en

anden (P'&) samt efter andre domer, desuden ogsaa efter

36 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

c-axen; udslukningsvinklerne stemmer desuden ogsaa meget

godt. Endelig maa man efter slaggens chemiske sammen-

setning vente at faa et bisilikat med MnO som karakteri-

serende base 92: rhodonit.

Den grovkrystallinske del, hvor individerne gjerne er ud-

viklede lange og smale, viser sig at bestaa fornemmelig af

typisk augit. Paa fig. 17 er indtegnet et meget regelmessigt

snit | c'-axen, hvor augiten viser sig opbygget fornemmelig

efter det ene pinakoid (2 P o& ?), mindre efter det andet (2 P «&?)

samt efter cP, langs hvilken mineralet har en god spalt-

barhed; mellem augitstengerne ligger der en glasbasis. I

snit + c viser mineralet sig opbygget efter den vanlige lov

(efter 5P & <P). — Den mellem de graa, grovkrystallinske

partier liggende mörkebrune masse bestaar af det samme steng-

lige mineral, som optreder i de smaa, radierende kugler 2:

rhodonit. Grensen mellem augiten og det sidste mineral er

meget skarp, se fig. 17; det maa forövrigt bemerkes, at denne

tegning er noget idealiseret, idet det tilfeldigvis altid var

snit af augit + c, som stödte op til rhodoniten, medens jeg

for tydelighedens skyld hellere vilde tegne et af de mere ty-

piske snit LI c. — Paa et par steder sees smaa masser af den

stenglige rhodonit at ligge i mellemrummene mellem de större

augit-individer; da disse beholder sin regelmessige begrens-

ning parallel &P og oPo, OP lige ind til selve kontakten

med rhodoniten, kan man slutte, at her har först augiten kry-

stalliseret ud og senere rhodoniten. Det samme kan ogsaa

sluttes af augitens optreden i store kugler, medens mellem-

rummene mellem samme bestaar af rhodonit.

Analyse af rhodonit-slagger.

Slaggernes ONE Surstof-gehalterne i

sammensetning.

NOT LIN NO20: INOSEIDE | No. 20.

[SO SALSA Pet 42,85 50,64 "I OINSTO rer 22,85 27,01

ATI ORTER BR TT 3,94 2:52 | EDET AT OS 1,84 USA

CON 0,70 16,79 » KCR ÖRE FN |

MO ordnar spor CESAR DEE SO oro —l4197) 24277

Mir Ob areNNE 36,83: |, 20114 |» TUMÖR 8,30 | FASS

He QAR 15,62 2,38 | 5) EE (ÖS 3,47 0,53 |

P3O FASTNA 0,015 — | Surstofforhold .| 1:1,65 1: 1,94

Summa 99,955 | JT n

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 37

No. 19. er af den först beskrevne bessemerslag (med de vakre

rhodonit-krystaller) fra Westanfors d. 16 sept. 1874.

(Analyseret af Dr. A. TAMM).

No. 20. Masovnsslag fra Hofors 1851 (C. E. CARLSSON). ÅAna-

lysen er middeltal af tre med hinanden vel over-

ensstemmende, en af hver af de tre dele, hvoraf

slaggen bestaar.

Babingtonit.

For at komplettere rekken af de ved smeltning dannede

mineraler af pyroxen-gruppen kan her strax anföres, at i et

stykke röstet jernmalm fra Finspong (gave af Riksmuseum til

Stockholms Högskola) har professor BRÖGGER og jeg fundet

babingtonit, hvis dannelse paa kunstig vej hidtil ikke har veret

kjendt. Da mineralet egentlig ikke hörer hjemme i den

snevre gruppe, som her behandles, skal kun kortelig anföres

de vigtigste kjendetegn, idet jeg haaber lejlighedsvis at kunne

give en detailleret beskrivelse med tilhörende analyse.

Babingtoniten sidder 1 smaa, tynde krystaller (max. af

lengde 4 mm., max. af tykkelse 1 mm.) paa overfladen af og

i druserum inde i den röstede jernmalm. Krystallerne er,

hvad ellers ikke plejer at v&ere tilfelde med babingtoniten,

udviklede efter augitens typus, idet de er udtrukne efter

c'-axen (efter GRoTE's stilling, hvorved homomorfien eller mor-

fotropien med de övrige pyroxen-mineraler fremgaar), og idet

de i vertikalzonen optr&edende fader svarer til pyroxens for-

mer &P, oP& og «Po. Krystallerne er dels enkelte, dels

tvillinger med indspringende vinkler paa topper og med sam-

menvoxningsplan «Pc, 2: det plan, som hos babingtoniten

svarer til oPo& hos augiten.

Af maalingerne, hvoraf flere kunde udföres med meget

stor nöjagtighed, fremgaar, at mineralet er en asymetrisk

pyroxen.

oo'P :0c PP” SP: ocPo. oocP! : ocPo.

F:stexsnystel lo vo uga St äl JIE

87” 221 130-010

2:demskrystaläsllilinig ITA FILE ät 136” EN

136” 8' 136-25

ATS si kass take EAU ATP: De 2 reg Bags AM KILA 136” 2672).

1) Ikke videre gode maalinger.

lo) VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Som resultat faar vi, idet der kun tages hensyn til de

gode maalinger, oP:oP' = 87" 225, hvilket stemmer ud-

merket godt med söjlevinkel 87” 23 hos naturlig babing-

tonit, samt c'P:ocoPo= 1368 og «P':oPo = 136 25';

differentcen mellem de sidste tal er vistnok ikke serdeles be-

tydelig, men i alle fald saa stor, at man kan skjönne, at den

ikke kan vere tilfeldig, men begrundet i krystallografiske

forholde; tilmed gjentager den sig ved samtlige de maalte

krystaller.

For at kunne kontrollere krystalsystemet ved hjelp af

de optiske forholde blev der slebet krystallografisk orienterede

snit af de smaa krystaller, et arbeide, som var meget vanskelig

at faa udfört, og som kun tilnermelsesvis lykkedes.

Udslukning

mod c'-axen.

1) Snit af tvilling, + sammenvoxningsplanet, altsaal] 44”.

oo Po hos babingtonit, svarende cl

Po hos augit. |

20) AN » » > PE I frn hr ALT ENN

3) » >» enkelt krystal, meget skjevt snit, ca.-Fo Po 31".

ANP tvilling, | sammenvoxningsplanet,o: + ooPo

hos babingtonit, oP & hos augit... — 8”.

For sammenlignings skyld blev der slebet et par

snit af naturlig babingtonit (fra Arendal). De gav:

1) Snit ca. +o, 9: FoP oo hos babingtonit, svarende

til 00 P 1097 OS fav ont AASE SEE EES 44”.

2) ir 0r Megset, skjevbisnit —- sg cet Sossar 41”.

3) » >» Lo, altsaa + «&P co hos babingtonit, «Po

HOB: SUI Tbyyto oo sspobs cop bs re SET EEE al”.

Det eneste, som af disse tal med sikkerhed kan sluttes,

er, at vore smaa krystaller er asymetriske, og at i snit + oP &

(svarende til ortho-pinakoidet hos pyroxen) danner udsluknings-

retningen hos saavel den naturlige som den kunstige babing-

tonit en vinkel paa 41—44” med c'-axen. Antagelig er der i

enhver henseende fuld overensstemmelse mellem de optiske

egenskaber hos de to slags babingtoniter; vi finder saaledes,

at begge to har samme pleochroitiske farver (grönt til brun-

grönt). — Ved bleserör paavistes i den kunstige babingtonit

en liden gehalt af MnO ved siden af en större af FeO eller

Fe,0O, eller begge disse.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o1. 39

Den nöjere diskussion af de forskjellige pyroxen-mineralers

chemiske sammensetning og indbyrdes forhold udsettes til

senere.

Glimmer.

Artificiel glimmer er, saavidt vides, kun fundet i slagger fra

et par svenske kobberverk, nemlig fra Garpenberg og Kafvel-

torp; de smeltningsperioder, hvorved glimmerslaggene danne-

des, fandt v&esentlig eller udelukkende sted for meget lang

tid siden, ved Garpenberg i aarene ca. 1750, ved Kafveltorp

antagelig i begyndelsen af dette aarh., og begge steder varede

den tid, da glimmerslag dannedes, kun meget kort. Man kan

heraf slutte, at det kun er rent undtagelsesvis, at glimmer dan-

nes 1 slagger.

Den förste, som gjorde opmeserksom paa

tilstedev&erelsen af glimmer 1 slagger, var MiTt-

SCHERLICH !), som blandt andet bemeerker, at de

af ham fundne glimmerslagger var tagne paa

meget gamle slaghouge (ved Garpenberg); i

disse slagger optraadte glimmeren i indtil tom-

mestore blade, hvis fysikalske egenskaber (spalt- Glbaktrkeydtal,

barhed, elastisk böjelighed, haardhed, glans m. snit==OP,visende

m.) ifölge MitscHERuUcCH i enhver henseende interpositions-

å ä rekker og gitter-

stemte med dem hos naturlig glimmer. — Saa- = formig op-

vel glimmerslaggen fra Kafveltorp som den fra ES

Garpenberg er fra sulu-smeltningen (raastens-

smeltningen).

Ved förste öjekast ser den af mig undersögte, typiske

glimmerslag (analyse no. 22(?)) fra Kafveltorp ud som en

vanlig krystallinsk masse af almindelig lys glimmer; jeg troede

endog i begyndelsen, at den saakaldte slag kun var et stykke

af en noget ejendommelig grundfjeldsbergart, som tilfeldigvis

var bleven kastet hen paa en gammel slaghoug og saa senere

holdt for en slag. En nöjere undersögelse viser dog, at saa

ikke har veret tilfelde. — Glimmeren er lys, gjennemsigtig,

lader sig let spalte op, er elastisk böjelig. I smaa druserum

i slaggen sidder der en mangde tynde glimmerblade, udvik-

Fig 18.

!) Se Verhandl. der Akademie der Wissensch. zu Berlin 1822—23.

40 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

lede til fuldkomne krystaller. Bladene er dog saa tynde (i

preparatet er max. af tykkelse 0,08 mm.), at jeg ikke engang

har forsögt at foretage goniometermaalinger. Krystallerne viser

sig under mikroskopet at bestaa af sexsidige blade med be-

orensende vinkler resp. ca. 11835”, 1183y og 123”. Paa siderne

er krystallerne dels begrzensede af söjle og pimakoid, dels af

dome eller pyramide. I snit + OP (se fig. 18) viser der sig

en hel del sorte, uvigjennemsigtige interpositioner, dels linje-

formige og dels punktformige, som meget smukt er ordnede

i linjer og rekker normalt paa den nermeste begrensnings-

flade. ”Tilmed viser glimmeren undertiden langs kanterne en

fjerformig opbygning efter to retninger, som staar omtrent

lodret paa hinanden.

I et mikroskopisk preparat af slaggen (se fig. 19) viser

samtlige tversnit af glimmerbladene udslukning efter spalte-

retningen (OP) 20: de optiske axers

Fig. 19. plan eller den spidse bisektrix staar

enten aldeles normalt paa OP eller

danner dermed en saa lidet fra 90”

afvigende vinkel, at det ikke kan iagt-

tages. I snit + OP sees, at glimmeren

er optisk to-axig samt optisk negativ;

vinkelen mellem de optiske axer er

ganske liden, nemlig kun et par grader.

Efter den chemiske sammenset-

i ning (glimmerslaggene fra Kafveltorp

Preparat af glimmerslag.

(Fra Kafveltorp). (50). analyse no. 22 og 23, MITSCHERLICHS

glimmer fra Garpenberg no. 21) kan

den i vore slagger optredende glimmer ikke vere nogen kali-,

natron- eller lithium-glimmer, men derimod en kalk-magnesia-

glimmer. Vi har for os en egte glimmer og ikke nogen spröd-

glimmer (clintonit), da bladene er elastisk böjelige. — De op-

tiske forholde hos slaggen fra Kafveltorp stemmer meget godt

med meroxenens, men derimod ikke med margaritens egen-

skaber, idet hos den sidste de optiske axers plan danner en

iöjnefaldende vinkel (6—38”) med normalen paa OP, og idet

vinkelen mellem de optiske axer plejer at vere stor. Som

resultat faar vi altsaa, at vor glimmer maa vere en kalkrig

meroxen.

Vi skal nu gaa over til nöjere at omtale glimmerens op-

treden i slaggerne. — I et mikroskopisk preparat af den bla-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 41

dige glimmerslag fra Kafveltorp (se fig. 19) viser glimmeren

sig for det förste at optrede i större krystaller (blade af

lengde et par mm., tykkelse i max. 0,08 mm.), som ved förste

bli synes at gt som fuldstendig porfyrisk udskildte kry-

staller i en Födan af meget smaa, böjede og buskformig

forgrenede glimmerblade med lidt glasbasis(?). Ved nöjere

undersögelse ser man dog hyppig overgang mellem de store

og de smaa glimmerkrystaller, bl. a. derved, at enkelte la-

meller af de större undertiden er böjede, ofte endog i fuld-

stendig halvcirkel, og forgrenede i en hel del fine Ume

blade. Pöalbberhaden er ikke serdeles sterkt fremtredende,

3: de enkelte glimmerlameller er ofte n&esten lige saa tykke

som den hele krystal. De store krystaller er klare, farvelöse

og viser meget levende interferensfarver i enit IL OP. — Da

der er lidet eller intet glas tilstede, representerer analysen

omtrent selve glimmerens sammensetning.

En anden slag fra Kafveltorp (analyse no. 23) viser sig

makroskopisk at bestaa af en hel del meget tynde, men ofte

et par mm. lange og brede blade; som efter udseendet at

dömme maa vere glimmer. De er ofte ordnede i radierende

bundter og ligger i en graa, tilsyneladende tet grundmasse.

Langs afkjölingsfladen har slaggen et emaljagtigt brud. — Un-

der mikroskopet ser man den samme eller en meget lignende

glimmer som i den först omtalte slag, men bladens er i alm.

meget tyndere end i denne, KET sjelden over 0,01 mm.

tykke. Paa flere steder sees dannelser af udseende som lange,

tynde fjer; midtaxen bestaar af et langt, tyndt glimmerblad,

og de smaa faner paa siden synes ogsaa at vere glimmer, som

er orienteret omtrent lodret paa hovedbladet. — Om der

i denne slag ved siden af glimmer ogsaa optreder pyroxen

eller andre mineraler, har jeg ikke kunnet afgjöre med sik-

kerhed.

VOGT,

STUDIER OVER SLAGGER.

Analyse af glimmer-slagger.

NOM No. 22 No: 23.

(CIO Pre rke SedA 47,31 43,98 45,50

"AT: OSSE TR D,74 13,66 9,35

He QTEK oa 28,91 >) 10,05 S,11

GATE RT 6,23 18,28 17,94

MOQ SEISEES LOSSA 10.17 10,07 120

MIO STR peTE 0,48 +) 0,20 0,42

IKE 0) CEASAR STA 1,05 ? ?

(OF BORIS ia. — |

AT (VASER STEEN — 2,15 1,65

SJS AN IS TR — Fl ? |

Summa 99,89 SR Sc RA

Surstofforhold -.... | 1:1,61 1:1,30 | 1: 1,46

No. 21 er den af MIiTtscHERLICH udförte analyse af den af ham

undersögte slag fra Garpenberg; af hans ord synes

det at fremgaa, at analysematerialet har veret selve

de i druserum optredende, nesten rene glimmer-

blade. En liden mengde mekanisk indblandet svovl-

jern er (af M.) fratrukket analysen. ”)M. opförer den

hele jern- og manganmaengde som Fe,0, og Mn,Os

(resp. 28,91 2 Fe,03 og 0,48 Z Mn,Os), noget, som

af metallurgiske grunde neppe kan vere rigtigt,

idet i alle fald en ikke ubetydelig del maa optrede

som oxydul, da slaggen skriver sig fra en redu-

cerende proces.

22 og 23 er paa Bergskolan udförte analyser (af resp.

STEN CARLSWÄRD og OC. EF. DAVIDSSON) af glimmer-

slaggerne fra Kafveltorp, no. 23 af den sidst be-

skrevne, no. 22, saavidt vides, af den förste, altsaa

af den typiske glimmerslag; der har desverre her

veret nogen konfusion i etiketterne. — Hele jern-

og manganmengden er her, sikkerlig uden nöjere

undersögelse, opfört som oxydul; Cu og Zn samt

lidt Fe optreder for en del i forbindelse med S

som mekanisk indblandet sten (svovlprodukt).

No.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 43

Antagelig er de to her beskrevne slagger de eneste pro-

dukter, hvor man med sikkerhed har paavist glimmer dannet

paa kunstig vej!); man kan heraf slutte, at glimmer, som

nesten altid konstitueres af de aller almindeligste baser, ikke

let danner sig ved smeltning. En fuldstendig redegjörelse

for, hvorfor der i foreliggende tilfelde har dannet sig glimmer

og ikke noget mineral af de to vigtige grupper, som nesten

altid ellers er representerede i slaggerne, kan man paa det

nuvzerende stadium ikke vere istand til at give; vi skal derfor

her indskrenke os til kun at give nogle forelöbige bidrag til

besvarelsen. — Allerede den bekjendte svenske metallurg

BREDBERG?) var inde paa den her behandlede opgave; han

gjör opmeserksom paa, at man i den tid, da glimmerslaggen

dannedes ved Garpenberg, havde en meget qvarts- og glimmer-

rig beskikning, og han antager, at den paasatte glimmer har

veret det oprindelige ophav til, at det samme mineral har

dannet sig i slaggen. Dette synes mig dog af flere grunde

at vere lidet rimelig; for det förste anföres, at glimmerslaggen

fra Garpenberg har veret ligesaa letsmeltelig som vanlig kob-

berslag, men har massen först veret fuldt smeltet, saa maa

glimmernaturen vere ganske borte. Dernest bestaar slaggen

udelukkende eller n&esten udelukkende af glimmer, medens

beskikningen desuden holdt temmelig meget af andre mine-

raler (kvarts og kalk)

Den principielle aarsag til glimmerens dannelse maa, at

dömme efter analogien med, hvad tilfeldet er ved pyroxen-

og olivin-grupperne, vere den chemiske sammensetning af

1) I literaturen (se oversigt af K. C. v. LEONHARD »Kinstlicher Glimmer»

i Neues Jahrb. £. Mineralogie etc. 1854 og af F. FoUQUÉ et MIGHEL

LEVY: Synthése des minéraux et des roches) findes oftere anfört, at

man paa kunstig vej har faaet mineraler »med udseende som glimmer»,

men noget exakt bevis er ikke bleven leveret. — FORCHHAMMER an-

förer (Annalen der Chemie und Physik, bind XC). at han ved smelt-

ning af apatit og kogsalt i digelens övre del — i det smeltede kog-

salt — fik en substans med udseende som glimmer; mineralet holdt

Si, Al, Mg, K, F1 og O. — For at faa zinnwalditen let oplöselig, saa

lithium-forbindelser bekvemt kan udvindes, har man iejlighedsvis om-

smeltet mineralet i flammeovn, hvorved man i produktet paa visse

steder har faaet krystallinsk brud med smaa, »bladige» dele, som

ifölge K. C. v: LEONHARD antagelig bestod af glimmer, nemlig af

den samme som den oprindelig nedsmeltede. — Den samme forf.

anföres at have iagttaget, at lersandsten, som var bleven anvendt

til stelmateriel i masovn, lejlighedsvis er bleven »omvandlet til en

askegraa, bladig, perlemor-glinsende substans, som har stor lighed

med glimmer». FR

2) se Jernkontorets Annaler 1826. i

44 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

slaggen, efterat denne har optaget i sig de forskjellige be-

skikningsdele; selve hytteprocessens natur og de lokale for-

holde, f. ex. en lav eller höj temperatur, kan dernest ogsaa

have havt en mer eller mindre vesentlig indflydelse, som dog

antagelig kun kan vere af sekunder betydning. — Naar Al;O;

regnes som base, faaes surstofforholdet i de tre slagger at

vere resp, lillen, L3lj3so oc falja6; eftemidettetskulde

man (se den senere udvikling) kunne vente dels en »overgangs-

slag», hvor antagelig olivin skulde krystallisere först ud, og

dels vanlige olivin-slagger. — I sin almindelighed betragtet

maa man kunne gaa ud fra, at en smeltet masse foretrekker

at konstituere sig som et mineral, den 1 chemisk sammen-

setning staar ner, end som et, den betydelig fjerner sig fra;

det synes derfor at vare temmelig naturlig, at man i den

förste slag (surstofforhold 1:1,61) har faaet glimmer og ikke

olivin, om det end skal erindres, at det netop er det sidste

mineral, som n&esten altid, selv i saa sure forbindelser, danner

sig. — Hvad de to andre slagger angaar, saa maa for det

förste den store Al,Os-gehalt (resp. 13,66 og 9,35 2) have

modvirket dannelse af noget mineral af olivingruppen. Videre

staar begge slagger omtrent paa grensen mellem de forhold,

hvorefter singulosilikatet i det ene tilfelde skulde have kry-

stalliseret ud efter melilith-typen og i det andet efter olivin-

og fayalit-typen; dette kan ogsaa have bidraget til, at noget

singulosilikat ikke har dannet sig.

I tabellen over vore olivinslagger finder vi flere analyser,

som forelöbig synes at have stor lighed med analyserne af

glimmerslaggerne. Vi har for det förste analyse af stivslag

fra Kongsberg 1880 (analyse no. 28); denne har ogsaa en stor

Al,Os-gehalt, men paa den anden side er der saa meget

FeOQ tilstede, at slaggen med lethed maa have kunnet ud-

sondre olivin eller fayalit med FeO som karakteriserende base.

Videre har vi slaggerne fra Lindefors 1867 (analyse no. 32) og

Sunnemo (analyse no. 35) med resp. 7,34 2 og 7,84 2 Al,Ös, men

hver af disse har ogsaa en bestemt base i en saa overvejende

mengde (resp. 26,90 2 MgO og 35,65 4 MnO), at det til

basen svarende olivinmineral let er bleven dannet. De to ler-

jordsrige, basiske glasser indeholder saa meget Al,Os, at ud-

krystallisationen, som senere skal sees, er bleven hemmet.

Ved de to suluugns-smeltninger, hvorved vore glimmerslagger

blev dannede, har temperaturen veret temmelig liden i for-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o1. 45

hold til den, som vi har i vanlige masovne; antagelig har

ovnens reduktionskraft ogsaa veret liden, saa vi muligens kan

have noget Fe,O, ved siden af FeO. Disse momenter kan

muligens ogsaa paa en eller anden vis have bidraget till dan-

nelsen af glimmer.

Den anden mineralgruppe, som ved siden af augitogruppen

spiller den vigtigste rolle i slaggerne, er, som allerede tid-

ligere nevnt,

Olivingruppen.

(Egentlig olivin, fayalit og tephroit).

Som bekjendt er olivinmineralerne isomorfe og ka-

rakteriseres ved fölgende chemiske sammensetning og axe-

forhold:

2310

Bsentlio, olvin o..--oc: Mg.,SiO, 0,4658 :1:0,5866 1).

IDEER ESS EDES PESON STI HessiO TN 04596: ÖRSO

Re phrolf. sd leds Min5 S10-011054.66041 075957):

Wfonticellit-s oso CERN SSG SNR

Egentlig olivin og fayalit.

I Bergsskolans samlinger findes en li- Analyse no. 24.

den gruppe udmerket vel udviklede kry- | sio, 23,s1 4.

staller af fayalit, afsatte i eller paa en» sulu- | NÖ FO »

ugnsnas» (9: jernsu fra raastens-smeltning) Gi 0 ; |

i en liden skaktovn ved Fahlun kobber- RO FTSE |

CO: 1045

verk (aar 1866). Analyse no. 24 viser den

chemiske sammensetning af den masse,

hvorpaa krystallerne sidder; i analysen er Uren fayalit, Fahlun

: är Sept. 1866. (Analy-

samtlige metaller opförte som oxyder, men seretaf H. LUNDBORG.)

100,70 4.

!) Ifölge KOCKSCHAROW's maaling af olivinen i pallas-jernet.

De af EBELMAN fremstillede kunstige oliviner med kun MgO til base

var udviklede efter den vanlige type for de ved smeltning dannede

oliviner (med fladerne 00 P oo, 00 P og 2P oo), men de havde axeforholdet

0,4663 : 1:0,5786.

?) Efter maaling af forf., se denne afhandling.

3) Efter HJ. SJÖGRENS maaling, se Sv. Geol. för. förh., Band VI, 1883.

2) med noget Al,O;,.

46 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

rimeligvis har den allerstörste del af kobberet og kobolten

samt en liden del af jernet optraadt dels i metallisk form og

dels i forbindelse med svovl; naar man tager hensyn hertil,

sees det, at resten faar sammensetning omtrent af singulosilikat

med jernoxydul som hovedbase.

Da disse fayalit-krystaller rimeligvis er omtrent de smuk-

kest udviklede, som overhovedet findes, har jeg foretaget en

nöjagtig maaling af dem og deraf beregnet axeforholdet. —

Krystallerne er indtil 4 mm. lange, gjennemsigtige, brune med

svagt grönligt skjer; som fig. 20 viser, er de udtrukne efter

c'-axen.

De optredende former er: coP, P2,

ocP oxsaR og 2:00 08 Pa Detokhedie

maalinger, nemlig Po :Po = 76" 427 og

2P oo: 2P 00 =81” 273 er lagt Gl sonder

beregningen af axeforholdet. c«P:ocoP samt

et sted oP:oP2 og P:Poe lod sig ogsaa

maale temmelig nöjagtig, men ikke saa godt

som de förstnevnte; oc P2:.oP2 derimod

kunde ikke maales med större nöjagtighed

Fayalit-krystal. end ca. F', da de fleste flader af dette prisma

T=00Po,n =P, var opbygget af en hel del, ikke ganske pa-

BÄ== 1002 MCE=1RI00, poyEs E S D

c=2P SO, e =P.

rallelle smaa-flader; det samme var ogsaa til-

felde med &P oe.

Det af de to förste maalinger beregnede axeforhold er:

ADR "0541519:616 NELSON

Maalt. Beregnet.

Peo kt KID oo OS VAT tä RE for axe-

2P00r 2000 (US C2TY BL 20 forhaldet:

Sa NS a SLE SMG Ne |

oP2 : ooP2 (ca. 94” 35) — 94 497 Konsoler

SEN NPA UD NG2IANDE Sö

IE ESS 60: L220 GOT |

?) Det i NAUMANN-ZIRKELS Mineralogie angivne axeforhold er

0,4623 : 1: 0,5813.

Dette er rimeligvis taget af MILLERS maalinger (se PERCY and MILLER:

Report on crystalline slags, Transactions of the phil. soc. of Cam-

bridge), men der maa have indsneget sig en trykfeil, idet MILLER

angiver forholdet

0,4613 : 1 : 0,5813.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0o 1. 47

Frit udviklede krystaller af de to förste olivin-mineraler

(den egentlige olivin og fayalit) har jeg havt anledning til at

undersöge 1 en mengde forskjellige slagger (vanlige masovns-

slagger, vällovnsslagger, bessemerslagger, slagger fra kobber-

og nikkel-smeltninger, kokslagger fra masovn, 0. 8. v.), og

overalt har krystallerne veret udviklede paa en og samme

maade, nemlig som rektangulrere, ofte temmelig tynde, tavler,

som paa siderne har veret begrensede af prisme og doma,

undertiden desuden af pinakoid og basis. Overalt, hvor jeg

har kunnet kontrollere det, har den flade, hvorefter krystallen

har veret tavleformig udviklet, veret «Po og det begren-

sende doma 2Po; prismet har det ikke lykkes mig at faa

bestemt mnöjagtig, men det er rimeligvis altid &P. I den

eldre literatur (af MITSCHERLICH, HAUSMANN, ÅEONHARD med

flere) angives ogsaa bestandig den samme

type, som vi, hvad den kommende under-

sögelse vil vise, ogsaa altid finder i

de mikroskopiske preparater af olivin-

slagger. — Vi maa heraf kunne slutte,

at vi her staar ligeovenfor en nesten

fast naturlov, saalydende, at naar olivin

og fayalit danner sig paa almindelig vis

af smeltemasser, blir krystallerne tavle-

formige efter «Poe og forövrigt be-

grensede af 2P& og &P-(se fig. 21),

undertiden ogsaa af & Po og OP. De

enkelte tavler efter &P o& har jevnlig stillet sig omtrent pa-

rallelt ind, den ene bag den anden, efter oP& og derved

begyndt at danne större eller tykkere krystaller.

Mangan-olivinen (tephroiten) har 1 de faa slagger (for-

nemmelig bessemerslagger), hvor jeg har truffet den, tilhört

samme krystaltype som den egentlige olivin og fayaliten.

Fayalit frå Muldener Hätte, Freiberg (Gave af prof. RosEn-

BUSCH til Stockholms Högskola). — Slaggen bestaar af et net-

verk af tynde, grönbrune, lidt gjennemsigtige, rektangulzere,

pladeformigt udviklede krystaller. ”Tavlen er &P eo, begraens-

Hig, 21.

1 Det bemerkes, at de maalte fayalit-krystaller (fig. 20) ikke er frem-

komne ved hurtig afkjöling af en slag, men er afsatte i eller paa en

jernsu, som antagelig er forbleven inde i ovnen under nedblesningen,

og som saaledes har havt lengere tid til afkjölingen.

48 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

ningen paa siderne dels 2P oo og OP, dels en söjle, rimeligvis

oP, og oPw;— 2P06:É0Po lod sig maale med ca. & nöj-

agtighed, resultat 139” 3334 og 139” 38F; hertil skulde svare

2P & : 2P & = 80” 53' og 80” 43. — Den maalte krystal' be-

staar egentlig af to individer, som er sammenvoxede efter

& Pe, og som er nesten parallelle, idet de kun danner vinkel

af 0” 425 med hinanden.

Om opbygningen se senere (se fig. 24).

Raastens-slag fra Fahlun (analyse no. 30 og 31). —

Ved at gaa omkring paa de gamle !) slaghouge ved Fahlun kob-

berverk blir man strax opmerksom paa, at paa de feste af

de steder, hvor raastens-slaggen ligger, indeholder hvert

eneste slagstykke en mengde, hyppig over cm.-store, fayalit-

krystaller. Man lod her raaslaggen nesten altid störkne i

tynde kager; disse dannede i midten ved afkjölingen (paa

grund af kontraktionen) et större hulerum med store dimen-

sioner i horizontal-retningerne, og inde i disse aabne rum

kunde fayaliten krystallisere frit ud og danne gode kry-

staller. — Paa disse gamle slaghouge, som allerede siden

MITSCHERLICHS tid har veret bekjendte for sine gode fayalit-

krystaller, kan man muligens bedre end noget andet sted

overbevise sig om, at det er en almengyldig regel og ikke

nogen tilfeldig undtagelse, at der i slaggerne krystalliserer

ud visse mineraler.

Fayalitkrystallerne fra Fahlun er med en paafaldende

regelmessighed altid udviklede paa en og samme maade,

nemlig tavleformige med rektanguler begrensning; efter de

af tidligere forskere udförte maalinger er tavlen altid efter

& Poe. — Paa denne flade kan man meget jevnlig se op-

bygningslinjer i retninger, som efter öjemaal at dömme svarer

til det doma (4P &), hvilket, efter hvad vi skal se, spiller en

saa fremtredende rolle hos olivinen.

Vällovns- (2: sveisovns-)slag fra Kloster, 1851. — Slaggen

er jernsort med brogede anlöbsfarver, lidet gjennemsigtig, tung

og sterkt magnetisk. Haandstykket viser store, rektangulere,

gruppevis parallelle tavler, hvis store flade, efter hvad vi i

det fölgende skal udvikle, maa vere «Po.

!) Nu har man ved Fahlun ombyttet smeltningerne med udvinding paa

vaad vej.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 49

En mikroskopisk undersögelse af snit, skaarne parallelt med

og lodret paa tavleretningen, viser, at udslukningen overalt

fölger tavlerne 2: disse maa vere udviklede efter en af de tre

flader «Pe, «Pe og OP. I snit parallel tavlerne viser de

optiske axers plan sig at staa lodret preparatet; da de optiske

axer hos olivinen ligger i basis (OP), indskrenkes valget til

de to fader coPo og oPoo. — Den simpleste maade at faa

en endelig afgjörelse vilde vere ved at faa en maaling af vin-

kelen mellem de optiske axer, saa man kunde se, om snittet

stod lodret paa den spidse eller paa den stumpe bissektrix, men

desverre er vinkelen saa stor (nemlig 87” 46), at axerne 1 et

mikroskopisk preparat treder ud udenfor synsfeltet.

Vi kan saaledes ved enkle observationer ikke faa fladens

beliggenhed endelig bestemt, hvorfor vi henvises til sammen-

ligning med andre olivin-slagger. Vi har allerede tidligere

gjort opmerksom paa, at olivin-krystallerne i slagger altid,

hvor vi kan kontrollere det, er udviklede tavleformig efter

oPe samt parallelt sammensatte efter samme flade; det er

derfor sandsynligt, at den samme lov ogsaa har gjort sig gjel-

dende i den her behandlede slag. Videre: opbygningen af

olivin-krystallerne har i de pladeformige snit altid i de mange

slagger, jeg har undersögt, fundet sted efter et doma, som med

basis danner en vinkel paa 50—60”; den mulighed kunde vist-

nok tenkes, at vi her staar ligeover for to aldeles forskjellige love,

som leverer lignende enderesultater, nemlig at krystallerne i en-

kelte slagger er tavleformige efter oP« og opbyggede efter

et n Po, og at de i andre slagger er tavleformige efter Po

og opbyggede efter et n' Po. En saadan tvedeling af den

samme lov vilde dog vere höjst unaturlig og ikke stemmende

med den enhed og simpelhed i opbygningsforholdene, som vi

ellers har truffet hos de i slaggerne optredende mineraler. —

Vi gaar derfor ud fra kun at antage det ene princip for op-

bygningen, og da vi paa mange steder med sikkerhed kan

bevise, at vi har at gjöre med fladerne «P o& og n Po, antager

vi, at det er disse, som altid har gjort sig gjeldende.

Fig. 22 (snit FoP oe, af slaggen fra Kloster 1851) giver

idé om opbygningen af selve fladen &P &. Overalt, hvor faya-

liten stöder op mod glas, er den regelmessig begrenset af

flader i OP og ocPoe-zonerne. I to retninger, symetrisk be-

liggende mod OP og «Po, sees en hel del linjer af fayalit,

dels skarpt begrensede mod den omgivende masse, ligegyldigt

50 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

om denne er glas eller fayalit, og dels gradvis gaaende over

i eller tabende sig i den vanlige fayalit. Ved maalinger af

disse linjers retning i forhold til &P oe og OP kan man over-

bevise sig om, at retningen er konstant 2: at den er begrundet

i visse krystallografiske forholde. Vor förste opgave blin efter

dette at bestemne den domatiske opbygningsretning. — Vi

finder for det förste i det her omhandlede snit, at de vinkler,

som dannes med spaltbarheden og udslukningsretningen, er resp.

59—60” og 31—30"”; det nzeste, vi har at gjöre, er at bestemme, i

hvilken retning OP gaar og i hvilken & Poe.

omtalt, er de optiske axers vinkel saa stor, at axerne ikke treder

ud i synsfeltet; en endelig afgjörelse ved hjalp af bestemmelse af

selve de optiske axers udtreden staar saaledes ikke til vor dispo-

Snit = SoPoo. Snit L o0Poe.

Snit af fayalit med magnetit fra vällovnsslag (Kloster 1851). (59).

sition. Derimod kan vi faa bestemt axernes plan (9: be-

liggenheden af OP) ved först under konvergent-polariseret lys

og krydsede mnikols at indstille spaltbarheden parallel sving-

ningsretningerne, saa man faar et kors (2: to bjaelker af ulige

verdighed), og senere ved at dreje preparatet iagttage, til

hvilken side bjelkerne begynder af formere sig til hyperbler.

Det er paa denne maade med sikkerhed bleven afgjort, at

i slaggen fra Kloster danner opbygnings-domaet en vinkel paa

59” —60r (eller 121—120?) med OP og ikke med & Poe. Denne

retning skulde svare til domaet 4P 0 , som med ÖP danne ren

vinkel paa 59” 18'1).

Ogsaa langs retningerne &P & og OP har der fundet en op-

bygning sted, hvilket dels viser sig derved, at mange krystaller

!) Det snit. hvori den her refererede maaling er foretaget, er ikke skaaret

absolut == oo P oc; vinkelen mellem opbygnings-retningerne og OP viser

sig derfor större, end den i virkeligheden er. — Senere skal paavises,

at kors-retningernpe sandsynligvis svarer til Poo og ikke til 3P oo.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. dl

ender med linjer efter de tre opbygningsretninger (4P w(?),

OPPO 00 Pc) og dels derved, at der inde i selvc fayalit-

krystallen meget jevnlig er lange lister af glas efter OP og

oo Pe.

De enkelte tavler efter «&P &, som i den her omhandlede

slag kan have en fladeudstrekning af flere cm?, viser sig i

snit I ooPoe i alm. kun at vere ca. 0,2 mm. tykke. Som

fig. 23 viser, ligger de ordnede bag hinanden i den samme

krystallografiske stilling; mellem de enkelte tavler er der glas

og magnetit (om denne sidste se senere). Paa toppen er listerne

dömde af et doma eller prisma (i preparatet rimeligvis

NP: langs hvilket opbygningen oP oc for en del har LE

det sted.

Snit + oPo& viser spaltbarhed Fig 24:

+ OP og + oP oc, snit I oPo viser

spölibårbed == Co Sr Fayaliten er

i gjennemfaldende lys svagt gröngul;

i snit + oPo& er mineralet noget

pleochroitisk og viser matte interfe-

rensfarver, i snit IL eP& er pleochro-

ismen svag, men interferensfarverne

meget brogede, forholde, som gjen-

tager sig ved de senere kommende

oliviner og fayaliter.

Snit af fayalit-krystal

S (== 00 P 00). (Fra Muldener

I de nys beskrevne krystaller fra Hiitte). (50).

Muldener Häirtte viser opbygningen (se

fig. 24) + Po sig paa mange steder derved, ati domaets ret-

ninger fölger paa hinanden smaa, rektangulzere tavler af fayalit,

begrensede af OP og & Pe. Den krystallerne omgivende grund-

masse er graagul, kun meget lidet gjennemsigtig, og bestaar

af glas, som fadeholder en hel del graa og sorte linjer og

prikker (spinel? eller magnetit?).

Slag fra Kragerö nikkelverk (1574), om fra raastens- eller

fra koncentrationsstens-smeltningen vides ej; rimeligvis er den

fra den förste. — Slaggen, som blev udstöbt i store slaggryder

(af jern), og som derfor havde anledning til at gjennemgaa en

meget langsommere afkjölingsproces end vanligt er, har gjen-

nemgaaende krystallinsk brud, er sort og kun svagt gjennem-

skinnende ved kanterne. I smaa druserum sees en mexngde

smaa krystaller af den vanlige olivin- eller fayalit-typus. — I

mikroskopisk preparat viser sig en mengde krystaller (max. af

32 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

lxngde 0,5 mm.), som er optisk toaxige, og som efter udsluk-

ningsforholdene maa vare rhombiske. Man kan dele krystal-

snittene i to hovedklasser, nemlig i tavleformige og liste-

formige, og de sidste kan igjen efter began snin sn ade paa

toppen delee i to underafdelinger. Som vi skal se, svarer disse

tre slags snit til de tre hovedsnit, som fremkommer, naar olivin

eller fayalit af den tidligere beskrevne type skjeres =+ oPo,

Poe og OR

De pladeformige, rektangulere snit (+ oo Po) viser matte

interferensfarver, de övrige (dere brogede, altsaa som ved

slaggen fra Kloster. — Tarden er opbyggede efter «Poe og

OP samt efter et doma, som maa vere Poe. Vinkelen ellen

de to krydsende retninger af dette er i de forskjellige, skjeve

snit maalt til 102—110"; ved paa den tidligere omtalte methode

at opsöge de optiske axers plan viser det sig, at det altid er

OP, som halverer den stumpe vinkel; opbygningsretningen efter

Poe spiller jevnlig meget större rolle end de efter «Po

oSKOP!

De listeformige snit begrenses paa toppen af flader, som

dels danner spids vinkel (75 —85”) og dels stump (130”—140”)

med hinanden. De förstnevnte snit viser sig at vere skaarne

lodret paa en af bissektrixerne, altsaa at vere skaarne == co Po

eller FoP ee. Som tidligere omtalt, er snittene + «& P co tavle-

formige ; heraf sluttes, at de snit, hvormed vi her beskjeftiger

os, er FPoe. De optiske axers plan (92: OP) staar lodret

paa listernes lengderetning 92: domaet paa toppen danner vinkel

37T—42” med c'-axen; hertil svarer 2P oo, hvis vinkel med

c-axen er 40” 44". — De snit, hvor linjerne paa toppen danner

stump vinkel med hinanden, viser i konvergent-polariseret lys

hverken kors eller hyperbler 2: de maa vere lodrette paa den

optiske normal eller + OP. Begrzensningen er altsaa en söjle

(00 Pn); og da vinkelen jevnlig — 1 de skjevt skaarne snit —

er fundet til ca. 130”—140”, maa denne söjle vere o&P. — I

de listeformige snit er der jevnlig glas i midten og fayalit paa

siderne 2: opbygningen vw gaaet pladeformig for sig efter

Po.

Mellem de store, porfyrisk udskildte krystaller, som udgjör

—! af hele massen, ligger der en mörkegul, lidet gjennem-

öva grundmasse, som fornemmelig bestaar af glas, desuden .

n. JE

af smaa, sorte, uigjennemsigtige naale samt fine linjer af olivin

eller fayalit, som wudgaar fra de större krystaller, hvorpaa de

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 53

sidder orienterede i den bestemte, krystallografiske stilling; de

betegner vaekstretningen af krystallen i sidste öjeblik, forinden

massen stivnede.

Baade denne og de tidligere beskrevne slagger maa efter

hytteprocessens natur have en meget basisk sammensetning og

vere meget FeO-rige; analyser haves desverre ikke. I slaggen

fra Kloster er FeO den eneste base, mineralet er altsaa fayalit;

i de to andre slagger har man enten havt en meget jernrig

olivin eller en fayalit med noget CaO, MgÖ o. s. v.

Tyndslag fra Kongsberg sölvverk (fra raastens-röste-smelt-

ning 1882, analyse no. 49) er nesten sort og har gjennem-

oaaende krystallinsk brud; den viser aldeles de samme för-

holde som den sidst beskrevne nikkelslag fra Kragerö, kun at

fayalit- eller olivin-krystallerne ikke er saa smukt udviklede.

Det bemerkes specielt, at 1 de tavleformige snit, hvor det

med sikkerhed kunde afgjöres, at mineralet er optisk to-axigt,

viser der sig jevnlig opbygning efter domaet P oe; vinkelen

mellem de to kors-retninger maaltes et sted til ca. 124”, og de

optiske axers plan (93: OP) halverer den stumpe vinkel. Meget

hyppig ligger flere listeformige snit parallelt ved hinanden,

tlanner altsaa derved en större krystal, som er tavleformig

sammensat efter &P >». —" Mellem krystallerne, som udgjör

ca. halvparten af slaggen, ligger den samme slags orundmasse

som i den foregaaende slag. Paa enkelte steder kan man ikke

se nogen skarp grense mellem krystallerne og glasset, idet der

lige ved de större krystaller ligger en fin blanding af glas og

olivin-partier, orienterede som den nermeste krystal.

Stivslag fra Kongsberg sölvverk (fra raastens-smeltning

1883, analyse no. 48) er mörk, har ikke krystallinsk, men glas-

agtigt brud. — Det mikroskopiske preparat, som stod til min

raadighed, var paa de fleste steder nesten aldeles uigjennem-

sigtigt, endskjönt det var meget tyndt; kun paa et par steder

kunde forholdene mnöjere studeres. — Man ser her dels liste-

formige og dels tavleformige krystalsnit, som efter udsluknings-

forholdene maa vere rhombiske; de tavleformige snit er op-

byggede af gittervek 1 to lodret paa hinanden staaende ret-

ninger, og de listeformige, hvis vanlige tykkelse er 0,010—0,012

mm., af fine, parallelle stenger. Dette mineral ligner baade i

udseende, udslukningsforholde, interferensfarver og for en del

ogsaa 1 opbygningen de som olivin bestemte krystaller i de

foregaaende slagger, navnlig i den sidste, og det er derfor

54 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

höjst sandsynligt, at vi ogsaa her har med olivin at bestille;

noget absolut afgjörende kriterium har vi dog ikke. — Mellem

krystallerne ligger der et gult, skiddent glas med mange mörke,

punktformige interpositioner; der er meget mere glas end kry-

stalmasse.

Hytteprocesserne paa Kongsberg foregaar altid med om-

trent de samme beskikningsforholde, og slaggernes sammen-

setning varierer fra aar til aar kun inden meget snevre grenser

(se sammenstilling af analyser i Norsk teknisk tidsskrift 1883,

af I. H. L. VoGt). — Der jer derfor al sandsynlighed for, at

de to sidstnevnte slagger i det hele og store taget har havt

den vanlige sammensetning, og vi opförer derfor et par ana-

lyser, udförte (af forf.) paa gjennemsnitspröver af de to slags

slagger fra smeltningsaaret 1879—530.

Slag fra Tobo masovn (pr. Dannemora) 1865; (analyse no.

40). Slaggen er meget finkrystallinsk, i regelen graa, paa

et par steder derimod lysegrön; paa overfladen er der en

manganhinde (slaggen holder 2,88 2 MnO). I hulerum sees

smaa, tavleformige krystaller af den vanlige olivintype. —

Slaggen bestaar nesten udelukkende af smaa, vandklare kry-

staller (max. af bredde 0,25 mm., den vanlige bredde kun 0,05

mm. og derunder), som i alm. stöder umiddelbart op til hin-

anden, og som kun paa enkelte steder er adskildte ved lidt

olasbasis. — Krystallerne kan med sikkerhed paavises at vere

optisk to-axige; videre er udslukningen altid parallel krystal-

lernes lengde- samt spalteretninger, saa mineralet maa Vere

rhombisk. Man kan ogsaa her adskille tre slags snit, nemlig

pladeformige — som staar lodret paa en bissektrix — og liste-

formige med dels spids og dels stump begrensning paa toppen.

Et listeformigt snit med spids begrensning paa toppen viste

sig at have de optiske axers plan (9: OP) lodret lengde-

retningen; begrensningen maa altsaa efter al sandsynlighed

vere 2P oo. — Interferensfarverne er meget livlige.

Disse egenskaber stemmer i enhver henseende med oli-

vinens; der er kun et kjendetegn paa denne, nemlig opbyg-

ningen efter P &, som mangler, men dette har sin meget na-

turlige grund deri, at krystallerne i slaggen fra Tobo optreder

fuldt udviklede og ikke kun som krystalskelet. — Den chemiske

sammensetning er lidt surere end singulosilikat; kalk og mag-

nesia optreder i omtrent lige maengde.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 55

Slag fra Lindefors masovn, Småland 1567, (analyse no.

43). — Slaggen, som holder 3,55 2 TiO, og 0,25 2 Va,Os, er

mörkebrun, niesten uigjennemsigtig, har krystallinsk brud. I

hulerum sidder der de vanlige smaa, rektangulere, tavleformige

krystaller af olivinens typus. — Under mikroskopet viser der

sig en mengde temmelig store (den vanlige lengde 0,5 mm.)

og ualmindelig smukt udviklede krystaller af olivin; som fig.

25 viser, kan man ogsaa her meget let adskille de tre, tidligere

beskrevne hovedsnit efter «Po, «Po og OP. De optredende

former er Po, 2P & og & PP; krystallerne bestaar her i endnu

större grad end nogensinde ellers kun af krystalskelet.

Mellem de store, porfyrisk udskildte krystaller, som udgjör

ca. en trediedel af hele massen, er der en brun, ikke meget

gjennemsigtig grundmasse, som udelukkende eller nesten ude-

lukkende bestaar af smaa, brune kry- ;

stalnaale, der paa flere steder kan sees Fig. 25.

at udgaa fra de större olivinkrystaller, Er

i forhold til hvilke de er ordnede i be-

stemt krystallografisk stilling. Paa disse

steder kan man vere sikker paa, at de

smaa krystaller er olivin. Paa andre

steder derimod kan det kun afgjöres, at

de smaa krystaller er rhombiske, og at

de ser ud som olivin, uden at man kan

bevise, at de er det; men paa grund af Skit ”atldtenkordik ov

mellemleddene maa man dog med tem- (Fra Lindefors 1865). (57).

melig stor sikkerhed kunne gaa ud fra,

at krystallerne ogsaa her bestaar af det samme mineral. Af

glas er der kun meget lidet tilstede i slaggen.

Af sidste faktum maa efter al sandsynlighed fremgaa, at i

alle fald en meget vesentlig del af den store titanmeangde (8,55 2

TiO,) maa indgaa i krystallerne 2: i olivinen; vi skal i det

fölgende försöge at afgjöre paa hvad maade !). — Blandt de i

naturen optredende oliviner har man en saakaldet »titanolivin»

fra Pfunders, Tyrol, som efter de forskjellige analyser holder

3,51 24 og 5,30 2 TiOs. Ifölge analyserne kan denne meget

godt indgaa i selve olivinen som TiO,, erstattende Si05, men

ifölge Rammelsbergs fremstilling (se Mineralchemi) skal titan-

1!) Titanmengden er i analysen vejet og beregnet som TiO,, men heri

ligger ikke, at det netop skal vere forbindelsen TiO,, som indgaar i

slaggen.

56 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

mangden rimeligvis skrive sig fra mekanisk indblandet titanjern.

Vi kjender altsaa fra mineralogien ikke noget til titanets op-

treden i olivinerne og kan saaledes herigjennem ikke faa

nogen ledetraad til lösningen af vort problem.

I sin, almindelighed indgaar titan i mineralerne dels som TiO,

(svarende til SiO,, f. ex. i titanit og yttrotitanit, samt til 5105,

ZnO, og SnO,, f. ex. i rutil) eller som Ti,O; (undertiden skrevet

som TiTiO, eller TiO. TiO0;), ekvivalerende Fe,0,3, med hvilken

den er isomorf; derimod kjendes i naturen ikke noget titanoxidul

(TiO), som i isomorfe mineraler skulde kunne erstatte FeO,

MgO, CaO o.s.v. — En saadan forbindelse kan dog af che-

miske grunde meget let kunne tenkes, da tin, som staar titan

meget ner !), har de to oxyder SnO; og SnO.

Den her behandlede slag er fra en masovyn, som har smeltet

den bekjendte, titanholdige Tabergs-malm (fra Småland). Enten

malmen har bestaaet af titanholdig magnetit (efter GROTH af

formel Fe (Fe, Ti), 04) eller af-en mekanisk blanding af mag-

netit og titanjern (den sidste efter GrotH af formel (Fe, Ti), 03),

har titanet i malmen 1 begge fald optraadt som Ti, 0; og ikke

som TiO,. — Ved 'selve masovnsprocessen har denne Ti, O,

ikke kunnet have anledning til at oxydere sig til TiO,;, tvertom,

om man oprindelig havde havt TiO,, vilde denne snarere vere

bleven reduceret. Vi maa altsaa med sikkerhed kunne gaa

ud fra, at i vor slag (eller i vore oliviner?) optreder titanet

ikke som: Ti0,. — Vi ved videre af metallurgien, at titan-

oxyderne nesten ikke lader sig reducere til metallisk titan i

masovn; rujernet fra de Tabergo'ske malme holder ikke engang

spor af titan. Paa den anden side har man vistnok de be-

kjendte titan-kvelstof-krystaller, hvor Ti er i forbindelse med

C og N; det oprindelig titanoxyd er her bleven spaltet 9: re-

duceret. Men om end titanoxyderne vanskelig lader sig drive

ned til metallisk titan, maa man dog vente, at de i den starkt

reducerende masovnsprocess vil blive bragt ned til den laveste

oxydationsgrad, som overhovedet kan existere 2: til TiO(?).

Dette resultat vilde meget godt stemme med slaggens

chemiske sammensetning.

Som omtalt bestaar nemlig slag-

gen rimeligovis nesten udelukkende af olivin 2: slaggen maa

meget sterkt nerme sig til singulosilikatet. Hvis titanet ind-

gaar som TiO,, erstattende Si0,, blir surstofforholdet (lerjorden

!) Det erindres, at tinsten (Sn O,) og rutil (Ti O,) er isomorfe.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 57

som base) 1:1,33; hvis det derimod indgaar som 'TiO, erstat-

tendesFe0, MoO. o. sv: blir: det I: 105: Eleraf maa man

kunne uddrage som den sandsynlige slutning, at titanet op-

treder som TiO, noget, man af mineralogiske grunde paa for-

hand ikke skulde vere tilböjelig til at tro. Den endelige af-

gjörelse af dette dunkle punkt maa udskydes til fremtiden.

Slag fra Westanfors masovn 1879 (analyse no. 32). —

Slaggen er graa, har finkrystallinsk kjerne og et skal af glas

paa de mod afkjölingsfladerne vendende sider; i hulerum sidder

smaa krystaller af den vanlige olivintype. Paa overfladen er

slaggen overdraget med en lys manganhinde (slaggen holder

11,16 2 MnO).

I preparat af den glasagtige del SHesag:

sees en mengde, ualmindelig vakre

olivin-mikroliter, opbyggede efter den

vanlige lov. — I de tavleformige snit

(FÖPoe) er der gjerne en kompakt

kjerne af olivin med spaltbarhed efter

OP og & P & samt begrzensede af flader

i samme retninger; ved den störste mi-

krolit i preparatet (se fig. 26) kunde

det med lethed afgjöres, at. krystal-

E ; Olivin-mikroliter. (Fra

massen var optisk to-ax1g, samt at ud- Westanfors 1879). Den

store mikrolit er 0,7

mm lang.

slukningen fulgte spaltbarheden 2: at

mineralet er rhombisk. — Videre staar

en af bissektrixerne lodret paa fladen 2: denne er enten + Po

eller FoP. — Fra hjörnerne af den indre kjerne udgaar

der et meget fint og mualmindelig vakkert netverk af olivin

efter retningerne Poe; paa tegningen har jeg maattet ind-

skrenke mig til at gjengive det förste, grundleggende »stam-

kors> efter P & samt de fra dette udgaaende grene; den finere

netvzerks-opbyg

ikke kunnet indtegne. — Snit i de andre retninger er altid

ning af 3:die og 4:de orden derimod har jeg

meget lange og tynde, f. ex. en mikrolit 0,350 mm. lang og

0,006 mm. bred; meget hyppig ligger flere saadanne tynde

stave lige ved siden af hinanden og indbyrdes parallelle 2: en

större krystal har begyndt tavleformig at sette sig sammen

efter cob os. — glasset sees der foruden olivinerne, som neppe

udgjör saa meget som ry af hele massen, ingen andre ud-

sondringer.

58 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

I den krystallinske del ser man for det förste smaa, aldeles

utvivlsomme krystaller af olivin, nemlig de vel kjendte tavler

efter «Po med opbygning efter P co samt de tynde snit efter

de andre retninger. Desuden er der en hel del krystaller med

meget brogede interferensfarver, opbyggede af gitterverk dels

af to lodret paa hinanden staaende retninger og dels af disse

to og to dermed symetriske. HEfter de optiske forholdene maa

mineralet vere rhombisk. — Paa flere steder udgaar gitter-

systemet fra en kjerne af vanlig olivin; substansen i dette

kan da sees at vere absolut den samme som den i de ferdige

krystaller 9: selve gittersystemet bestaar af olivin. — Opbyg-

ningen har fundet sted efter oPoe, Pe og OP samt efter

et doma eller prisma, rimeligvis efter Poe. Man kunde paa

forhaand tro, at det skulde vere meget let at adskille de to

slags netvzerk, som dannes af olivin og af augit, fra hinanden,

men saa er ikke tilfelde, da det er saa sjelden at faa se snit

i de fundamentale krystallografiske retninger.

Slag fra Söderfors 1583 — er graa, finkrystallinsk med en

tynd glashinde. I druserum sidder en mengde typiske olivin-

krystaller af den bekjendte form. — Glasset viser fuldstendig

de samme olivin-mikroliter og den krystallinske del den samme

oitterformige opbygning som den foregaaende slag.

Denne slag holder et par 2 MnO, den fra Westanfors der-

imod 11,16 2 MnO; olivinens opbygning er begge steder den

samme 2: en MnO-mengde af 11,16 2 kan ikke paa nogen

meerkbar maade forandre olivinens habitus.

Tephroit (knebelit).

Slag fra Sunnemo 185? (analyse no. 44). — Slaggen bestaar

af et gjennemsigtigt, mörkebrunt glas, hvori der ligger ud-

skildt hvide, kugleformige partier, oftest med radierende struk-

tur. — De hvide partier bestaar af et mineral, som i de for-

skjellige snit dels viser sig som lange stenger, hvoraf i alm.

flere ligger parallelt lige ved hinanden, og dels som flader,

opbyggede af to lodret paa hinanden staaende retninger. I

de sidste snit kan det med lethed afgjöres, at mineralet er

optisk to-axigt; udslukningen fölger altid efter opbygningen

>: mineralet maa rimeligvis vere rhombisk. — Interferens-

farverne er i de listeformige snit levende, i de pladeformige,

saavidt det kan afgjöres, derimod matte.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AHAD. HALDL. BAND 9. N:o 1. 59

Saavel efter krystalsystemet, opbygningsforholdene som

efter den chemiske sammensetning maa formodes, at mineralet

hörer til olivingruppen; da MnO er saa overvejende i forhold

til de andre baser, blir det i tilfelde at kalde tephroit.

Mellem de forskjellige stenger ligger der temmelig me-

get glas.

Den ved Domnarfvet faldende bessemerslag krystalliserer

efter surhedsgraden dels ud som rhodonit og dels som et olivin-

mineral med samme krystallografiske typus som egentlig olivin

og fayalit. Da MnO i de surere slagger (rhodonit-slaggerne)

indgaar i en saadan mengde, at den blir den karakteriserende

base i det dannede mineral, kan man slutte, at den ogsaa i

olivin-mineralet maa spille en fremtredende trolle, om der end

her er relativt mere FeO end i de sure slagger. — Den

her optredende MnO-rige olivin er brun, ikke sort som faya-

liten; om man vil kalde mineralet en FeO-rig tephroit eller en

MnO-rig fayalit, blir en smagssag.

Anm.2) De kalkrige, basiske slagger gjöres her ikke til

gjenstand for nogen indgaaende undersögelse og beskrivelse,

idet der den gang, da dette arbejde blev skrevet, ikke stod til

min disposition noget fuldstendigt material af sterkt basiske

masovns-slagger. Som af tidligere undersögelser bekjendt, er

det melilith, bestaaende af (RO), (R;03),, (Si03)g, hvor RO er

CaO med Na,O, MnO, MgO, FeOQ 0. s. v., som i de hidhörende

smelteprodukter spiller hovedrollen. Saavidt det af en af forf.

sammenstillet analyse-rekke over melilith-slagger kan sluttes,

fordrer melilithen til sin dannelse, at der i smeltemassen ikke

er mere Si0, tilstede, end surstofforhold 1:eca. 1.4 (lerjorden

som base) angiver; videre maa CaO' gcehalten vere meget

betydelig (mindst 25—30 2). MnO synes at lette melilith-

dannelsen (idet der uden vanskelighed krystalliserer ud MnO'

rige melilither), medens derimod Mg0 og FeO modarbejder

samme (idet de, naar de er tilstede i nogenlunde rigelig maengde

i forhold til CaO, giver anledning til dannelse af olivin).

I de CaO" rige, basiske masovns-slagger (fornemmelig fra cokes-

masovne) er der altid saa pas meget Al;O, tilstede, at melilith

1) Tilföjet ved korrektur-lesningen, nov. 1884.

60 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

kan konstitueres. — I slagger af sammensetning 46—55 24 5103,

4—12 2 A1,0,;, 30—38 2 CaO og kun et par 2 MgO, MnOÖ, og

FeO 0. s. v. tilsammen danner der sig ikke sjelden (muligens

dog kun i! slagger fra trekuls-masovne 2: ved relativt lav

temperatur) et hexagonalt, optiskt positivt mineral, som tem-

melig jevnlig optreder i cm lange krystaller. En hermed

identisk forbindelse kjendes ikke i naturen; vort mineral blir

altsaa at indföre som nyt species. — I Si0y fattige og meget

A1L,O;” rige slagger findes der undertiden lidt spinel; det synes,

at en szerdeles höj temp. er en uafviselig betingelse for spinel-

lens dannelse (naar der ikke er andre baser end CaO, MgO og

MnO tilstede; zinkspinel ZnO. Al;Ö;) danner sig temmelig let,

cfr. ÅA. STELZNER'S arbejder herover). — Basiske smeltemasser

har en ejendommelig tendens til at smelte sammen med eller

oplöse i sig enkle sulfider af de ordinere baser (ZnS5S, Mn5,

Fe5, CaS og Mg5); disse substanser, som synes i alm. at op-

trede i smaa, uregelmessige, ofte buskformig forgrenede traade

og traadknipper, besverliggjör jevnlig det mikroskopiske stu-

dium af de basiske slagger.

Om olivinmineralernes axeforholde, CaO's stilling inden olivin-

gruppen, m. m.!)

De nöjagtigste undersögelser over axeforholdet hos den i

naturen optredende MgO-olivin er udförte af N. v. KOKSCHA-

ROW ?), som först (i 1866) foretog omhyggelige maalinger af

en del (nemlig 4) udmerket gode og klare, antagelig temmelig

FeO-fattige, olivinkrystaller ?), og som senere (i 1870) gjorde

olivinen i Pallas-jernet til gjenstand for detailleret studium.

De förste krystaller opföres med axeforhold

0.46603 : 1 : 0.58666

og de sidste med

0:46 5:75 a OS 50

Forskjellen mellem disse tal er begrundet i en maalimgs-

differents paa kun ca. 1 minut, — Overhovedet viser det sig

gjennemgaaende, at alle de naturlige MgO-oliviner har nesten

!) Tilföjet, efter at den störste del af dette arbejde var skrevet ferdig

og begyndelsen ogsaa trykt.

?) Det förste arbejde findes i Materialien zur Mineralogie Ruslands,

5:te bind, 1866, det andet i samme publikations-serie, 6:te bind, 1870.

?) Oprindelig antog N. v. K., at disse krystaller stammede fra Brasilien,

men senere meddeles, at de formentlig var fra Egypten.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD: HANDL. BAND 9. N:o 1. Gl

absolut samme vinkelforholde, et faktum, som N. v. KOKSCHA-

ROW udtrykker i fölgende sats: »Die Vergleichung der Resul-

tate, weleche Mons, v. HAIDINGER, SCACCHI og ich (9: N. v. K.)

durch Messungen an Olivin- (Chrysolith) Krystallen aus an-

deren Fundorten erhalten haben, zeigt, dass zwischen den Win-

keln aller dieser Chrysolithe fast kein Unterschied statt findet».

— Det kan ikke forudsettes, at alle de af saa mange for-

skjellige krystallografer maalte oliviner har havt nöjagtig samme

forhold mellem MgO og FeO. Pallas-olivinen bestaar, efter

de af N. v. K. meddelte analyser, af ca. 84 Zz MgO-olivin

mod ca. 16 2 FeO-olivin, indeholder altsaa ganske betydelige

mengder af jernoxydul, medens de klare chrysolither —, som

antagelig fornemmelig har veret gjort til gjenstand for de

krystallografiske undersögelser —, i alm. holder relativt mere

magnesia. Vi faar altsaa heraf som resultat, at de hidtil maalte

naturlige oliviner har omtrent nöjagtig samme axeforhold, om

end den indbyrdes proportion mellem FeO og MgO har vari-

eret noget.

Hidtil foreligger kun en eneste krystallografisk wunder-

sögelse over nogenlunde ren MnO-olivin, nemlig HJ. SJÖGRENS

maaling (se ÅA. SJÖGREN, Om tephroit !). Den undersögte kry-

stal, som bestod af nesten ren MnO-olivin, nemlig af ca. 922

MnO-olivin mod kun ca. 8 2 MgO-olivin, befandtes at have

axeforhold

(TA 6 00R3 LR IÖRRDNS.

Over FeO-olivin eller fayalit, dannet i jernoxydul-rige slag-

ger, er i tidernes löb gjort en hel svite undersögelser, hvis re-

sultater gjengives i nedenstaaende tabel, som er sammenstillet

af H. LAsPEYRES ?) (heri ikke medtaget mine egne under-

sögelser).

Efter oo P:ooP. 2Po:2Po. SIDNe MnO-gehalt.

Mitscherlich!)..... 1 NKP to) as lg 0.46140 :1:0.58250 ?

Brooke & Miller ?) 1307 24' 81 38 0.46206 :1:0.57892 — 1.30—2.65 &

Betnerl vy Rts 150 AES 0.46101: 1:0.57925 Spor

Ga vom Rathj)e... föl 100. 8 30 0.45397 :1:0.58028 9.16

SOKOLIOW; 2) = -s---=-- SÖ 250 Sk JU 0.46188 :1:0.58028 2

kanns ?

Ermann fy... RSA [RAL 0 ? 0.45579 :

1) Geol. för. förh., 6:te bind, 1883, pag. 538.

2) Se Zeits. f. Kryst. und. Min., B. 7, aar 1883.

62 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Anm.

!) QuENsSTEDT, Mineralogie 1877. Jahrb. f. Min. 1860, pag. 668.

2) BrRooKE & MILLER, Mineralogy 1852, pag. 319.

3) Journ. f. prakt. Chemie 1859, B. 78, pag. 225.

2) KOSSMANN. Pogg. Ann. 1869, B. 137, pag 136.

3) Archiv fär die wissenschaftliche Kunde Russlands, 1860,

pag. 145.

6) Sammesteds, 1860, pag. 201.

MITSCHERLICHS, MILLERS, BOTHES Og SOKOLOWS maalinger

stemmer ganske godt; de giver i middel

130527 SI 30 0263 LÖR SO

ERMANNS og G. v. RATHS !) bestemmelse af «oP afviger saa

sterkt fra de övrige, at vi ikke tager noget hensyn til dem.

— Det fundne middel differerer kun om et par minuter (resp.

8r og 2V) fra mine egne maalinger; det kan saaledes med

fuld sikkerhed sluttes, at de her anförte bestemmelser for

fayalitens vinkler og axeforhold maa vere temmelig nöjagtige,

og specielt kan det fremholdes, at FeO giver forbindelsen

(RO), SiO, ganske andre krystallografiske konstanter, end MgO

gjör. — Da de fayalit-krystaller, jeg selv har maalt, er ud-

merket gode, og da alle de fundne vinkler stemmer meget

nöje med de beregnede, opföres i det fölgende det af mig

her tidligere refererede axeforhold (se pag 46).

Ren kalk-olivin, af sammensztning (CaO), Si0,, kjendes til

dato ikke i naturen; derimod har man mineralet monticellit,

som, efter de af RAMMELSBERG (se Mineralchemie) sammenstillede

analyser, altid bestaar af 1 del (CaO), Si0, til I del (RO), 5105,

hvor RO = Mge0 med lidt Fe0. — Monticellit blev i aaret 1831

opstillet af BRooKE som eget species; det udsondredes fra olivin

paa grund af de ikke ubetydelige vinkeldifferentser. I PHILLIPS

og MILLERS lerebog i mineralogi blov monticellit fremdeles holdt

ud som serskildt mineral, men derpaa blev det 1 en aarrekke?)

uden videre slaaet sammen med olivin (efter angivelse af

SCACCHI, optaget af DUFRÉNOY, Des CLOISEAUX, DANA 0. 8. V., Og

') KOSSMANN gjör opmerksom paa, at de af G. v. RATH undersögte

fayaliter ikke tillod serdeles nöjagtige maalinger.

2?) Se udvikling af G. v. RATH. (Ann. d. Physik und Chemie, Pogg.

Ergänzungsbind, Ba. V, aar 1871).

BIHÅNG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 63

begrundet i, at ScaccHi havde foretaget maaling af monticellit-

lignende olivin, som forveksledes med virkelig monticellit).

Först i 1871 foretoges, af G. vom RaATtH, en reviderende un-

dersögelse over mineralet; det viste sig herved, at den op-

rindelig af BRooKE paapegede vinkeldifferents, som gaar op til

ikke mindre end tre grader, var ganske korrekt. Med hensyn

til forholdet ligeover for olivin ytrer G. vom RaAtH: »Ueber-

diess darf man nicht ausser Acht lassen, dass der Olivin zu

den in Bezug auf die Kantenwinkel constantesten unter allen

Mineralien gehört, gegeniiber welcher Thatsache offenbar eine

Differance von 3” um so schwerer in's Gewicht fällt» —, i hvil-

ken anledning det fremholdes, at de to her omhandlede mine-

raler bör holdes ud fra hinanden. I et senere arbejde!) ud-

taler den samme forsker, at »Ca und Mg zeigen sich in der

Olivingruppe weniger isomorph, als es bei den rhomboedri-

schen Carbonaten der Fall ist».

Efter denne fremstilling faar man det indtryk, at basen

CaO eller forbindelsen (CaO), Si0, skal indtage en fuldstendig

serstilling i eller ligeover for olivingruppen, og dette er, som

den senere kritik af krystallisations-forholdene i smeltemasser

udviser, ogsaa for en del berettiget; det er dog, som det her

skal vises, ikke begrundet i krystallografiske forholde, idet

CaO og MgO i olivingruppen i virkeligheden er isomorfe

(eller, med det mere korrekte udtryk, homöomorfe), men der-

imod 1 affinitetsforholdene mellem SiO,, Al;Ö, paa den ene

side og de enatomige baser paa den anden.

Forinden vi gaar videre, skal sammenstilles i oversigt de

forskjellige olivinmineralers krystallografiske konstanter:

OPP. PLO T2PL ANDA

Egentlig olivin (MgO0), Si0, 1303 380 54 0.46575 : 1:0.58650

Havalt (Pe0);5I0 se. 130-355 SER 0.4596 :1:0.5807

Tephroit (MnO), SiO3 =. 130” 36" 80 12 0.4600 :1:0.5937

Monticellit (CaO. Mg0) SiO, 133 67 IA 0.4336 :1:0.5757

(efter maalinger af N. v. KOKSCHAROW, forf.. HI. SJÖGREN og

GENven RATE):

!) Pseudomorphe Monticellite von Pesmeda am Monzoni (Pogg. Ann. Bd.

155, aar 1875).

?) EBELMEN anförer (se Comptes rendues. tome XXXII. pag. 710—173,

Annales de chim. et phys. ITI, série, XXXIII, pag. 34), at de af ham

64 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Ved opförelsen af de chemiske formler er her ikke taget

hensyn til et par procent iblanding af anden slags olivin-

mineral.

Af denne oversigt sees, at de forskjellige baser i almin-

delighed giver (RO), Si0, forskjellige krystallografiske kon-

stanter, som i det hele og store differerer i ikke uvzesentlig

grad fra hinanden. Kun hos to af de fire led, nemlig hos

fayalit og tephroit, er der overensstemmelse med hensyn til

en enkelt af verdierne, nemlig c-axen eller vertikalzonens

vinkler, medens derimod den anden zone har ganske forskjellige

virkler. — CaO giver i begge zoner de mindste verdier for

axerne; monticellitens a-axe er temmelig forskjellig fra de

andres; dens c-axe derimod staar meget nermere FeO- og

Mg0O-olivinernes, end tilfeldet er med MnO-olivinens c-axe.

Naar samtlige olivinmineraler betragtes under et, kan

ingen serskildt af dem paapeges i krystallografisk henseende

at skulle indtage en abnorm stilling ligeover for de övrige,

og G. vom RaArHs udtryk om, at CaO og MgO her skulde

vere »weniger isomorph>, passer ikke laengere.

I de i naturen optredende egentlige oliviner (med MgOÖ

som hovedbase) indgaar CaO enten absolut ikke eller kun i

yderst ringe meaengde. Af de i Rammelsbergs Mineralchemie

(aar 1875) opförte 10 analyser af egentlig olivin holder saa-

ledes de 8 ikke engang spor af CaO; kun i de to resterende

er. der resp. 0.21 og 3.07 2 CaO tilstede. Om disse to ana-

lyser er dog at bemerke, at de samtidig förer en del Al;Ös,

nemlig resp. 0.16 og 1.21 2, saa det maa formodes, at analyse-

ved smeltning af MgO og SiO, i kulsurt kali eller borsyre erholdte

oliviner, som var udviklede efter den ordinere type, havde vinkler: -

ooP:ooP=130 og 2P o:o0oPo= 40" 50', hvoraf beregnes

a:b:c=0.4663:1:0:5786.

Da krystallerne sandsynligvis ikke har veret serdeles gode, og

da c-axen kun er bestemt ved en enkelt maaling mellem dome og

pinakoid, kan vi ikke tage noget hensyn til det refererede resultat,

som differerer i ikke uv&esentlig grad fra alle andre bestemmelser

af c-axen hos MgO-olivin. — Man maa af EBELMENS maaling ikke

ledes til den forestilling, at (RO), SiO, skal have andre konstanter,

naar den fremstilles kunstig, end naar den er dannet i naturen; af

P. V. von JEREMEJEWS undersögelse fremgaar nemlig, at slag-olivin

med MgO som hovedbase har nöjagtig samme vinkler som den na-

turlige, egentlige olivinen.

Om ZnO-förende olivin, se senere.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0o 1. 65

materialet var urent. Resultatet er, at de her omhandlede

oliviner synes at vere absolut CaO-fri. — Skulde overhovedet

nogen af de mnaturlige, egentlige oliviner vere CaO-förende,

maatte det i serlig grad formodes at vere tilfelde med dem,

som krystalliserer ud af serdeles CaO-rige og basiske smelte-

masser, altsaa med f. ex. melilithbasalternes olivin; vi finder

dog, at der i den af den velkjendte chemiker Dr. A. SCHERTEL

udförte analyse!) af ren olivin, isoleret af melilithbasalt fra

Hochbohl, ikke indgaar spor af CaO.

K. ÖEBBEKE (i Wirzburg) anförer 1 »Beiträge zur Kennt-

niss des Paläopikrits und seiner Umwandlungs-Producte, Wirz-

burg 1877» analyse af en formodet kalkförende olivin; som

middel af to analyser, hver udfört paa kun st; gram (2: 20

mar), angives:

Analyse no. 25.

Surstofmangderne,

SOT ALE TE SARA AIG RER TA öron ABS fe sie SSA 22.68

INU KEN OJE BENET TSAR DOS TARAEN BYE LA SLEEP 14:2 i

COR re SAR GO AT ER AGT 267 0 ARA ES 4.03 19.74

IRS PALT (P3 or SE a FRAN 1.4 A

Sum 98.78

2: der er 1 del surstof i baserne til 1.15 i kiselsyren.

Da analysen differerer i ikke uvgesentlig grad fra olivinens

sammensetning, og da analysematerialet desuden var saa yderst

lidet, at allerede et par mer. iblanding af f. ex. augit var nok

til at fremkalde saa stor CaO-gehalt som den angivne, kan det

ikke indrömmes, at det her omhandlede mineral med sikkerhed

kan opföres som kalkholdig olivin.

I RAMMELSBERGS Mineralchemie (pag. 429) og ÅA. SJÖGRENS

arbejde om tephroit (Geol. för. förh. B. 6, pag. 538) meddeles

tilsammen 15 analyser af MnO-olivin (tephroit eller knebelit);

af disse holder 8?) absolut intet CaO, 3 mellem 0.18 og 0.57 2

CaO, 3 mellem 1.04 og 2.71 2 CaO og kun den resterende,

nemlig analyse af en graa tephroit fra Långban, en större CaO-

gehalt, nemlig 9.80 Zz. De fleste analyser viser en hel del MgO

og FeO, i meget vekslende mengder.

Som hovedresultat af alle disse undersögelser fremgaar, at

i de egentlige oliviner indgaar der neppe nogensinde saa me-

!) Meddelt af ÅA. STELZNER, Neues Jahrb. 1884, I.

2) Herunder hörer analyse af den eneste hidtil kjendte tephroit, som

optreder i gode krystaller.

66 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

get som spor af CaO, medens det derimod synes, at MnO-olivinen

hist og her indeholder et par procent CaO. Da det dog ikke

kan ansees for absolut givet, at analysematerialet 1 de sidst-

nevnte fald har veret rent, kan af de hidtil refererede analyse-

serier ikke med fuld sikkerhed sluttes, at CaO i olivimrekken

skal vere isomorf (eller homöomorf) med MgO, MnO og FeO.

— Den eneste fra naturen kjendte omstendighed, som skulde

antyde dette, bestaar efter denne udvikling i, at der findes et

CaO-rigt mineral, nemlig monticellit!), med vinkler nogenlunde

svarende til dem, som karakteriserer Mg0O-, MnO- og FeO-

olivinerne; heller ikke heraf kan dog uden videre drages den

slutning, at CaO i sin almindelighed er homöomorf med MgO

0. 8. Vv. i olivinrekken, og at den i vilkaarligt forhold kan er-

statte de andre baser, idet det nemlig har vist sig, at mon-

ticellit altid er sammensat af 1 del (CaO), SiO, til en del (RO),

Si0,, hvor RO =Mg0O med lidt Fe0. Leengere kommer man

ikke med det material, som hidtil staar til vor disposition. —

Heldigvis kan her meddeles resultat af nogle undersögelser, som

til en vis grad kan opklare det her omhandlede forhold.

I Stockholms Bergskolas samlinger findes et stykke saa-

kaldet »slagdalk»> 2: en ikke ganske gjennemsmeltet masse, af-

sat paa en form eller lignende, fra Gässjö masovn, aar 1859.

I druserum sidder et sted nogle ganske gode krystaller, som

lader sig maale med et par minutters nöjagtighed. Krystal-

lerne, som er klare, svagt brunfarvede, er udviklede efter oli-

vinens typus, med fladerne oc P, 2P og oP&; de er lang

söjleformige efter 2P c&, paa toppen begrzensede af oP; «Po

er kun ganske smal.

Den bedste krystal, no. 1, gav:

1l:ste gangs maaling. 2:den gangs maaling.

eo.P He 132148 1327 14A8X

oP:oPo 66” 25V 66” 26'

oP:oPo 180 — 66” 221 180 — 66” 221

2P & : 2P & STTG AA 81” AT

2P oo: oPo 40” 51 40” 49$

2P &:oPo 180 — 40” 50F 1800

') Kun kjendt fra Monte Somma, Vesuv og Fassathal, begge steder dan-

net som sekundz&ert mineral i metamorfoseret kalksten.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 67

Krystal no. 2, ikke fuldt saa god, gav:

oP:&ÅP 32

oP:oPo 66? 25y

2P.e32P 81” 40y

2P &:2P oo LS0E=STSA0

Som det sandsynlige resultat af disse gjennemgaaende me-

get vel overensstemmende maalinger faaes, idet der fornemme-

lig tages hensyn til de gode flader:

oP:&oP= 132" 491

2P & :2P & = 81” 413,

nvoraf beregnes axeforhold:

BNNELC— 01d31616/8karl SNB

Af vinkelverdierne og krystaltypen samt slaggens chemi-

ske sammensetning (se herom i det fölgende) sluttes, at mi-

neralet er en slags olivin; da CaO og FeO er dominerende,

maa det vere at betegne som en CaO-FeO-olivin.

Efter en af D. A. Kruus (aar 1860) udfört analyse be-

staar den slagmasse, hvori krystallerne sidder, af:

Analyse no. 206.

Surstofmangderne.

STO SSE NERE SÅS OR KAR GL SA Ks KROG

NUTS OR Ean (ÖMT SYN I ppor NONE 0.36

CV ANV DITIMENR värv terra SE 3) |

INS ÖRTEE eg ALT RYTM ST ROR AS ISA

Im RA oe (stan ho gå VR ber allla. fetta 0 en

HeMR PAR V(SRN AM öS FR RESA RSKR FO

Sum 99.98 1 Surstoftorhold I: 108:

I mikroskopisk preparat af slaggen sees 1) store krystal-

ler, identiske med de maalte, udgjörende mindst ca. 502 af

den hele masse, 2) magnetit, i smaa, sorte, uigjennemsigtige

oktaedere, i krans langs kanten af CaO-FeO-olivinen, udgjö-

rende ca. 1—22 af hele massen, og 3) et lysegult, temmelig

sterkt pleochroitisk (med farver lys brungult og intensiv sisik-

1) Af de her refererede maalinger fremgaar, at vinklerne rimeligvis maa

ligge mellem ydergrenserne 132” 51' & 132 47' og 81 43' & 81 40',

hvoraf fölger, at a-axen maa ligge mellem 0.43637 & 0.43706 og c-axen

mellem 0.57858 & 0.57806.

68 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

gult) mineral med 2 eller 3 ca. lodret paa hinanden staaende

spalteretninger, parallel hvilke mineralet slukker ud (ved kryd-

sede nikols). Dette mineral, som antagelig er en slags fayalit,

dog ikke nogen ren FeO-olivin, da det ikke har farve og ud-

seende som denne, indtager mellemrummene mellem de store

krystaller. — Nesten den hele magnetit-mengde er krystal-

liseret ud i et bestemt öjeblik under den sidste del af CaO-

FeO-olivinens dannelses-periode; de store krystaller har nemlig

«.en indre kjerne, som er aldeles fri for magnetit-oktaedere, og

som har en skarp krystallografisk begrensning mod randzonen,

som fornemmelig bestaar af olivin, krystallografisk orienteret

som individets midtre del, med en hel del magnetit-oktaedere.

Naar 0.78 2 Al,O;+0.54 20 FeO fraregnes, bestaar resten

af ca. 53.592 (CaO), Si05, 37.776 (Fe0), Si03 oc Bis HMIOR

Si0,; den lille forhaandenv&erende mengde MnO er regnet sam-

men med FeO.

Olivin, identisk med den krystallografisk undersögte, ud-

gjör ca. 8027 af den hele masse; dens sammensetning maa der-

ror ligge mellem gorenserne

ca. 2(CA0)5S05:-T (ROSSO:

OsKeRLK(GONESOT EROSION

naar vi med RO sammenfatter FeO og MgO. TI förste fald

maatte det silikat, som indtager mellemrummet mellem de store

krystaller, vere rent RO-silikat, i andet fald derimod rent CaO-

silikat. Det kan skjönnes, at i virkeligheden indtreffer ikke

noget af de nevnte grense-tilfelder, idet det tilslut dannede

mineral er sterkt gul-farvet og meget pleochroitisk, maa alt-

saa indeholde en del FeO, medens det paa den anden side ikke

bestaar af absolut rent FeO-silikat (eller ren fayalit), da det

ikke har udseende nöjagtig som dette. — Da de store krystal-

ler kun er ganske svagt farvede, medens det tilslut dannede

mineral er intensiv brungult (farvet af FeO0), er det sandsynlig,

at det sidstnevnte holder mere FeO, end tilfeldet er med vor

CaO-FeO-olivin. Som resultat heraf faaes, at de maalte kry-

staller sandsynligvis har en sammens&etning af ca.

1.25 del (CaO), StO5: 1. del (RO): SO.

Vort mineral afviger saavel i chemisk som krystallografisk hen-

seende fra monticellit, idet det for det förste foruden basen

CaO har en hel del FeO, men kun lidet MgO, medens monti-

cellit altid förer 1 del CaO :1 del RO, hvor RO: er Mg0O' med

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 69

kun et par procent FeO, — idet dernest ingen omstendighed

antyder, at mineralet netop skal bestaa af 1 del CaO-silikat til

1 del RO-silikat —, og idet der endelig er betydelige vinkel-

differentser (resp. 43' og 154) mellem det her omhandlede mi-

neral og monticellit. — Som resultat faaes, at de undersögte

krystaller tilhörer en virkelig olivin, der konstitueres af ba-

serne CaO, FeO og MO i et vilkaarligt, ganske tilfeldigt for-

hold; CaO er dominerende.

Heraf igen drages den generelle slutning, at CaO i sin

almindelighed maa kunne indgaa i olivinmineralerne, paa homöo-

morf vis ddtattende McO, Fe0 og MnO. — Den omstendighed,

at den eneste 1 naturen kjendte ÖR: förende olivin netop be-

staar af 1 del CaO-silikat til 1 del MgO-silikat, bliver efter

dette at sammenligne med, at der selv inden saa typiske mi-

neralgrupper som f. ex. de rhomboedriske karbonater eller de

rhombiske sulfater (af PbO, BaO og SrO) sjelden danner sig

homöomorfe blandinger i ganske vilkaarlige forhold, idet mellem-

ledene i almindelighed bestaar af konstante og enkle blandinger.

I det fölgende skal refereres de vistnok yderst faa hidtil

foretagne undersögelser over oliviner, som er bestaaende af

homöomorfe blandinger i vilkaarligt forhold af de forskjellige

rene RO-silikater. Det skal blive paavist, at 1 de foreliggende

tilfelder ligger mellemleddenes axeforhold mellem de verdier,

som er karakteriserende for de enkelte konstituenter; i et til-

felde er blanding-olivinens axeforhold i alle fald tilnzermelses-

vis middel af de enkelte olivin-leds konstanter.

Vi vil först undersöge, hvorledes forholdet er ved den nys

omhandlede CaO-FeO-olivin. — Da ren CaO-olivin til dato ikke

er kjendt, vil vi, rent hypothetisk, gaa ud fra den forudszetning,

at monticellitens axeforhold skal danne det arithmetiske middel-

tal mellem axernes verdier hos ren MgO-olivin paa den ene

side og eventuel ren CaO-olivin paa den anden; heraf faaes,

at den sidste forbindelse skal have axeforhold

ANC EVO SOBER.

Som hosstaaende tabel viser, ligger de geometriske kon-

stanter hos vor CaO-FeO-olivin nogenlunde midt mellem yder-

leddenes axeforhold.

70 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

VETONE

(Fe0), Si0, 0:45:9/6'3 1: O:sson)

CaO-FeO-olivin 0.4366 :1:0.5783

Hypothetisk (CaO), Si0, 0.4012 :1:0.5647.

Lengere kan vi her ikke komme, idet vi ikke med fuld

lkerlied kan angive det procentiske forhold mellem CaO, FeO

og MgO i vor olivin.

Saavel montecellit som CaO-FeO-olivinen giver i krystallo-

grafisk henseende som felles resultat, at, naar CaO indgaar i

(RO), Si0,5, saa formindskes a- og c-axerne — eller foröges

b-axen — i ganske vesentlig grad.

H. LASPEYRES ?) har undersögt en ferskslag fra Milspe pr.

Schwelm, hvori sad MnO-rige fayaliter af fölgende chemiske

sammensetning:

Analyse no. 27.3) (Analyseret af R. PIERRE.)

Si (se 2 RE SÖREN POM BONN 30.36

IDE ÖREN Iof soo GR 52.98

INDYA ÖNS oa 2 SEO 0 SE käre Lee 16.66

Sum 100.00.

Hertil svarer temmelig nöje en olivin af formel

(MnO), 510, + 3 (Fe0), 5103.

Krystallerne, der som vanligt var tavleformige efter «& Po

og forövrigt begrensede af &«P og 2P oe, lod sig maale med

nogle minutters nöjagtighed. De gav

oP:oPo = 65 30

2P oo: 2P oo = 99? 22", hvoraf beregnes

a:b:ec = 0.4559 : 1: 0.5893.

Om disse talverdier er at bemerke, at a-axen er fremgaaet

ved beregning af det sandsynlige middel af maalinger, der dif-

fererede indtil 9' indbyrdes, mellem fladerne oP og oPo

vinkel &P:oP kan saaledes ikke bestemmes nöjere end inden

1) Det bemerkes, at der i den her omhandlede olivin indgaar en hel

del (MgO), SiO,, som har betydelig större c-axe, end tilfeldet er med

(Fe0), SiO,.

?) Kiinstliche Krystalle von Mangan-Eisen-Olivin. Zeits. f. Kryst. und

Min. Bind 7, aar 1883.

3) Analysen reduceret til 1007, efter at mekanisk iblandet kvarts og

jern er fradraget.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:0 1. T7l

et raaderum af 18', hvoraf sluttes, at bestemmelsen af a-axen

ikke kan tillxegges stor vegt — De forskjellige verdier for

2P o:2P& derimod differerede ikke mere end 4' indbyrdes,

saa c-axen er temmelig nöjagtig angivet.

Tidligere er omtalt, at FeO og MnO giver olivinen ne-

sten nöjagtig samme a-axe; det elda derfor formodes, at denne

ogsaa blir beholdt uforandret ved blandinger mellem de to

n&evnte baser. Sikker oplysning herom kan ikke faaes, da LAs-

PEYRES's maaling ikke er tilstrekkelig god; det synes, at de

undersögte kry skallen maa have havt ide mindre a-axe, end det

skulde ventes — <c-axen for forbindelsen

(MnO), Si0, + 3 (Fe0), Si0,

ligger mellem yderleddenes c, lidt nermere til MnO-olivinens c

end til FeO-olivinens 2: blanding-olivinens c er fremgaaet som

middel, om end ikke netop som det direkte arithmetiske, mel-

lem de konstituerende bestanddeles c-axer.

NS lörste

(Fe0), Si0, 0.4596 :1:0.5807

3 (FeO0), 510, : |beregnet !) 04507 RT 105840

1 (MnO), SiO, [fundet (0.4559?):1:0.5893

(MnO), Si0 | 046000:

Tidligere er omtalt, at de i naturen optredende MgO-oli-

viner —, som holder en vekslende, altid dog temmelig liden,

FeO-gehalt —, bestandig har omtrent nöjagtig samme axe-

forhold, af hvilken omstendighed sluttes, at smaa mengder

FeO-olivin ikke forandrer MgO- -olivinens vinkler.

I masovnsslagger danner der sig, som i denne afhandling

paavist, altid kv in, naar smeltemassen er tilstrekkelig basisk,

og naar der er tilstede tilstrekkelig meget MgOÖ med MnO og

FeOQ 1 forbold til CaO. Medens de övrige i slagger optre-

dende mineraler jevnlig viser sig i store, frit udviklede kry-

staller, der ofte har godt spejlende flader, er det kun yderst

sjelden at faa nogenlunde maalbare krystaller af MgO-olivin;

store individer optreder neppe nogensinde. — Af denne grund

er i den &ldre literatur, som er saa overmaade rig paa arbejder

!) Efter foruds&tning af arithmetisk proportionalitet.

7) VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

over augit, fayalit, o. s. v., kun en eneste gang, saavidt vides,

meddelt undersögelse over MgO-olivin i slagger; dette ene ar-

bejde, hvortil her sigtes, er af P. W. VON JEREMEJEW!). De

af ham undersögte krystaller var tavleformige efter «&P &-og

ellers begrensede af «oP og 2P &, altsaa udviklede efter den

vanlige type; de gav fölgende vinkel-verdier:

Oliviner i slag fra

Niznij-Tagil Dalsbruk pr. Åbo

PER SOME

2Pe Pe ND 80 är

Disse verdier stemmer paa et par minutter (resp. 4', 2—

2.0g 0) med vinklerne paa de af N. v. KOKSCHAROW under-

sögte oliviner; slag-mineralerne er altsaa i krystallografisk hen-

seende identiske med disse. Heraf sluttes, at de rimeligvis be-

staar af ren MgO-olivin, uden spor af CaO-olivin; det erindres,

at det nys er paavist, at CaO har en let merkbar indflydelse

paa olivimens vinkler.

I den aller CaO-rigeste olivinslag, som jeg har havt an-

ledning til at undersöge, nemlig en slag fra Tobo pr. Danne-

mora (analyse no. 40, med surstofforhold 1:1.14, med 5.12 O

i CaO til 4.88 Oi MgO med MnO og FeO) sidder der druser

af ganske smaa olivinkrystaller, udviklede efter den vanlige

type. Krystallerne er ikke saa gode, at de lader sig maale

med absolut sikkerhed; de giver kun verdier, som formodes

at vere nöjagtige på ca. I. —

De fundne vinkler var:

oP:&ÄoP = 130" 27

FÅR TESEN få ARR SH

2P & ÖP ec = (180—407 33) og. (180--—405327;

Da disse verdier differerer ganske betydelig (resp. 2” 491 og

52') fra monticellitens vinkler, sluttes med fuld sikkerhed, at

de foreliggende krystaller ikke bestaar af 1 del (MgO), Si0;

til 1 del (CaO), Si05, om end den smeltemasse, hvoraf mineralet

har krystalliseret ud, indeholder endnu mere CaO, end det nevnte

1) Kinstlicher Olivin, Verh, d. k. russ. min. Ges. St. Petersburg, Bind 15;

aar 1879; referat i Zeits. f. Kryst. und Min., Bind 4, aar 1880, pag. 638.

BIHANG TILL K. SV. VET.=AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 73

forhold angiver!). — Paa den anden side synes verdierne heller

ikke at svare absolut til MgO-olivinens, idet der er differentser

paa resp. 24' og 9; dette skulde antyde, at der her i forbin-

delsen (RO), Si0, ogsaa indgaar lidt CaO.

Mere material af ren krystallografisk natur staar ikke til

min disposition; kalkbasens forhold til (RO), Si0, kan saaledes

nu ikke nöjere detailleres. —

Af de mikroskopiske undersögelser over CaO-rige olivin-

slagger synes at fremgaa, at der i alle fald undertiden indgaar

ikke saa lidet CaO i olivinen; herom udförligere beretning ved

en anden anledning.

ZnO-förende olivin. — Det har i lengere tid veret bekjendt,

at der i olivin kan indgaa lidt ZnO; den saakaldte »stirlingit>

(fra Stirling Hill, Sussex Co., N. Jersey), som ifölge krystallo-

grafiske undersögelser?) danner et led i olivinmineralernes rekke,

bestaar saaledes, efter en i RAMMELSBERGS Mineralchemie (aar

1875) meddelt analyse?) af

NM O)SLO tik 22(ROSIO

hvor RO = Fe0O med en del MnO og MgO. — Oogsaa i slag-

olivinerne spiller ZnO en vis rolle, som det vil fremgaa af det

fölgende.

Ved Muldener og Halzbrickner hytter fr. Freiberg, Sachsen,

hvor der fornemmelig forsmeltes sterkt rostede (oxyderede),

zinkrige blyertser, falder en slag, som, i henhold til egne og

andres undersögelser, altid er gjennemgaaende krystallinsk og

förende en vrimmel af store fayalit-krystaller. Af de mang-

foldige analyser af disse slagger, som er sterkt basiske, med

meget FeO, 10—20 sx ZnO, en del CaO, lidt MgO, o, s. v.,

1) I mikroskopisk preparat af slaggen sees, at olivin, identisk med den

i druserum optr&edende, kun udgjör en liden del, efter skjön ca. en

tiendedel, af den hele masse. De nys anförte bemzerkninger gjelder

saaledes udelukkende det först udkrystalliserede olivinmineral —

Det resterende formodes at vere en kalkholdig olivin, altsaa en slags

monticellit (idet angjeldende mineral, som udgjör den allerstörste del

af preparatet, og som saaledes maa have en sammensetning temme-

lig nöje svarende til selve slaggens, altsaa til analyse no. 40, synes

at vere rhombisk og paa enkelte steder sammenvoxet med og gaa-

ende over til olivin, identisk med den krystallografisk undersögte.

2) Original-beskrivelsen af »stirlingit» er foretaget af professor W. T.

ROEPPER, se Amer. Journ. of Science & Arts (Silliman's Journ.), 2:den

serie, bind 50, aar 1870. — Den af RAMMELSBERG meddelte analyse

er middel af 53 vel overensstemmende analyser, publicerede ved

ROEPPER. LÅ

74 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

meddeles her for simpelheds skyld kun to, begge tagne af A.

STELZNERS arbejde om »Zinkspinell-haltige Fayalitsehlacken der

Freiberger Hiittenwerke»>. !)

Analyse no. 28 er af den ordinere, krystallinske slagmasse,

no. 29 derimod af selve fayalit-tavlerne (udplukkede og rensede

saa vel, som det makroskopisk lader sig gjöre; analysen udfört

af Dr. A. SCHERTEL).

OR FSE FTK Les re — 0.75

IG ÖSTEN SLU 48.8 41.98

Fa OS TUNER RR ER REA Prat 14.4 18.55

TVI (OR Morea körar DER 1.4 —

NI (REL Srratora LA NA 1.2 0.84

(EEK ORSA RNE EE Vg 3.9 3.00

PSU OSSE GERT 2.5 USS

M21 (0) a mr SE RE d.9 2.50

1555 0 BP TATE SINNE ed 0.3 1.30

(CU LO EASY Ert ARD 1.2 0.60

SIE ST FIDE FN RR ALAA 4.1 ID

NIKOLA VIKOIE IS) osse 2.0 0.85

Sum 100.4 100.63.

Ved mikroskopisk undersögelse viser disse slagger sig (cfr.

bl. a. ÅA. STELZNER'S arbejde) nesten udelukkende at bestaa af

fayalit, der kun har et par procents iblanding af magnetit,

zink-spinel, sulfid, mekanisk medrevet blysten, spor af glas, o. s. v.

For at faa selve fayalitens sammensetning fraregnes de for-

urenende bestanddele. — Til grundlag for en saadan beregning

velger vi slag no. 29, som, at dömme efter et mikroskopisk

preparat, der staar til min disposition, holder ca. 22 zink-

spinel og magnetit (eller FeO. Al,O;?) tilsammen og kun spor

af glas. Cu, Pb og Ba antages i sin helhed at vare i för-

bindelse med S, dels som mekanisk indblandet sten, dels som

sulfid, oplöst i smeltemassen; den resterende del 5, nemlig

0.75 2, regnes i forbindelse med lige meget Fe og Zn. —

Selve silikatet faar paa denne maade en sammenseetning, re-

duceret til 100 2, af:

1) Neues Jahrb. f. Min., Geol. und Pal. 1882, I, pag. 170.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 75

Analyse no. 29 b.

Surstofmangderne.

STI C 2 EE TES UN 2 EON SR RA” BUSOE LEN SE ACE 16.651

i : 16.

(STO få a RENEE INN (0I8SETIPRST NT SVE 4 ADLER OS SRV YI 0.24) Or

IRS OUNREDESTRR: 0 AAGE TER SEO SJ SRA VE "EINER Vd 9.88

LINS ge ESA AR TORG VN ERNIE EB NEN Öö H

| 15.05

MOE sa ÖJ SN Sea el Se 0) |

(COVE ENN DITO Parton nås kKENAgn RT 0.94

Sum 100.00 Surstofforhold 1 :1.15.

At surstofforholdet ikke er netop 1:1.oo betyder, dels at

vi til spinellerne kan have bortregnet vel meget base, og dels

at fayaliten er forurenet med lidt glas.

Som det endelige resultatet faaes, at den her omhandlede

fayalit bestaar af

1 (ZnO), Si0, + ca. 2,9 (RO), 5105,

hvor RO er FeO med lidt CaO og spor af MeO.

Ren (ZnO), SiO, krystalliserer, saavidt hidtil vides, aldrig

i det rhombiske system, homöomorf med olivinmineralerne,

men derimod i det hexagonale, nemlig som willemit, homöo-

morf med troostit, phenakit og dioptas(?). Det bemeerkes

specielt, at willemit med lethed danner sig paa kunstig vej,

ved simpel smeltning !), saa grunden til, at den samme for-

bindelse kan optrede i to krystalsystemer, ikke er at söge i

forskjellige dannelses-methoder. — I den egentlige willemit

indgaar kun spor af (FeO0), Si0,; derimod kan troostit, som

kun er at opfatte som en MnO-, FeO- og MgO-holdig willemit,

ifölge de i Rammelsbergs Mineralchemie (aar 1875) meddelte

analyser, före ikke mindre end

(RO StOF TTAT(ZnO) NIO

hvor RO er dels MnO alene, dels MnO med temmelig meget

FeO og MgO.

Vi slutter heraf, at i de smeltemasser, som holder meget

(ZnO), Si0; i forhold til (RO), Si05, er (ZnO), 5103 saa sterk,

at den kan tvinge den anden forbindelse med sig ind i det

1) Willemit blev allerede for mange aar siden fremstillet kunstig af

DAUBRÉE og af ST. CLAIRE-DEVILLE; Å. STELZNER og H. SCHULZE

fandt mineralet, dannet ved sammenstöd af ZnO og SiO,, i muffler

ved zinkovne (se N. Jahrb. f£. Min. Geol. & Pal. 1881, I1.). Selv har

jeg fundet det samme mineral, udviklet i ganske gode krystaller, i

slag, fremgaaet ved almindelig smeltning (material til denne under-

sögelse blev mig velvillig overladt af ÅA. STELZNER).

76 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

hexagonale system; er der omvendt lidet (ZnO), Si0, tilstede,

saa maa den fölge med (RO), Si0O, til det rhombiske system.

Grensen for de blandings-forholde, ved hvilke det sig

dannende mineral i det ene tilfelde krystalliserer ud i det

hexagonale system, i det andet derimod i det rhombiske, kan

endnu ikke drages fuldstendig op; vi vil dog ganske schematisk

meddele de vundne resultater:

Frens(Ir ON SLOTS ANSER | )

12 4 (ZnO), SiO, : 88 4 (RO), SiO, -.. AE er rhombisk,

20.44 (Z00)5 5103: T4 Kal RÖ) SÖREN

Bien (Zn0); 510566 te esta krystalliserer hexagonalt,

80.2 (ZnO), 5105: 202 (RO); Si0; de som willemit.

Anm. Dioptas, som hörer med til willemit-gruppen, kan

före en ringe mengde jernoxydul (i alle fald indtil 2 2); af

denne grund og 1 anledning af dioptasens analogi med willemit

kan det taenkes, at ogsaa lidt kobberoxyd lejlighedsvis kan

indgaa 1 olivinmineralerne. Dette forhold kan have metal-

lurgisk interesse, og jeg har derfor ikke villet udlade at om-

tale det.

Paa det nuverende stadium lader det sig ikke gjöre med

nöjagtighed at paavise den indflydelse, som ZnO udöver paa

olivinernes axeforhold. — Af den saakaldte »stirlingit> gives

der, efter W. T. RoEPPER (l. c.), vistnok store krystaller, men

endnu ikke har man faaet individer med gode, maalbare flader;

heller ikke den ZnO-rige fayalit kan levere fuldt paalidelige

maalinger, men jeg vil dog referere de af mig foretagne kry-

stallografiske undersögelser. — Mineralet er altid udviklet i

tynde tavler, som ved maaling er fundet at vere + Po 1;

krystallerne er forövrigt begrensede af coP, 2P20, «P& og

OP(?), altsaa dannede efter den ordine&re olivin-type. Fölgende

vinkler bestemtes (approximativt):

ooP : oPo = 160455, Dvorat cock 3 00 br== 2905 O

2P 0 vocP:c = 139.385 og 1395 333, middel 139H566 MAvoran

2P oo: 2P 0 = 8048.

') Dette betones specielt, da krystallernes store tavle staar lodret paa

den spidse bissektrix, som hos MgO-olivinen er parallel med bra-

chydiagonalen, medens den hos ZnO-fayaliten maa vere parallel

med makrodiagonalen.

BIHANG TILL-K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 77

Om olivinmineralernes makrodomatiske vekstretning. — Paa

de FePe udviklede olivintavler sees i regelen eller altid, som

for en del tidligere omtalt, enten et set diagonal-linjer!) eller

en gjennemgaaende korsvis stribning, og et ganske analogt

forhold möder vi hos de mikroskopiske olivin-krystaller og

mikrolither, ja, her er kors-retningerne i alm. endog meget

mere udpregede end hos de store, frit udviklede krystaller:.

Grunden til dette saa gjennemgribende forhold er at söge i, at

olivinsubstansen ved mineralets dannelse fortrinsvis voxede frem

eller byggede sig op efter visse retninger (se fig. 22—26). —

Ved en svite undersögelser, hvoraf de fleste allerede er blevne

refererede, har det vist sig 1) at vekstretningerne altid svarer

til et makrodoma, 2) at OP halvverer den stumpe vinkel mel-

lem retningerne, og at 3) disse altid danner samme vinkel

med hinanden. Heraf sluttes, at vekstretningerne svarer til en

bestemt krystallografisk flade, nemlig til et makrodoma, nP o.

I et snit, nogenlunde FoP, af fayalitslaggen fra Klo-

ster (aar 1853) er maalt, at de to kors-retninger skal danne

vinkel 59”—60” med OP, og heraf er beregnet, at n skal vere 3.

Herom er at bemerke, at det omhandlede snit ikke er skaaret

absolut + Po, saa den angivne vinkel er bleven for stor;

bestemmelsen af n blir altsaa ikke paalidelig.

For at faa en aldeles sikker maaling udplukkedes nogle

tynde, tavleformige fayalit-krystaller fra Freiberg (af den ZnO-

rige varietet, hvoraf jeg först fik godt material, efter at den

störste del af dette arbejde var ferdigt) og lagdes ganske

fladt paa preparat-glas. Under mikroskop maaltes fölgende

vinkler mellem vekstretningerne og den af spaltbarhederne,

som er parallel med de optiske axers plan 2: OP:ved 1:ste

ktystall -— 495, 481", 507; ved 2:den krystal.." 50F', 5F; ved

d:die krystal... 50”.

Heraf sluttes, at den tidligere angivne vinkel 59—60” er

for stor, begrundet i, at den er aflest i skjevt snit.

Ved en del i glas liggende olivinmikrolither maaltes den

halve stumpe vinkel mellem opbygnings-retningerne at vere:

I slag fra Westanfors 1879... 574", 51”, 53”, 548, öl", S1r, —

og i slag fra Söderfors 1883... 584", 5145, Hd”, JF og äl”. —

Af denne serie sluttes, idet det erindres, at de fleste af de

maalte snit ikke ligger nöjagtig + coPo, at vinkelen i virke-

1) Hvorved olivinkrystallerne faar udseende som bagsiden af vanlige

brev-konvoluter.

178 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

ligheden er ca. 51” 9: saa stor som i Freiberger-slaggen. —

De optiske axers plan 9: OP halverer den stumpe vinkel.

I det tidligere citerede arbejde af P. W. von JEREMÉJEW

(om kunstig MgO-olivin) er anfört, at der paa fladen Pc op-

treder to striberetninger, som danner vinkel 76” 50' med hin-

anden, altsaa enten 51” 35' eller 38 25 med OP: Hettl

svarer en dome-retning nP &, hvor n enten er = 1.0013, 2: 1,

eller = 0.62991. Da vinkel 51” 35 med OP for det förste

giver en enkel form, og da den dernest temmelig nöjagtig

svarer til de tidligere anförte verdier fra vore slagger, sluttes,

at vekstretningen hos olivin baade i foreliggende tilfelde og

i sin almindelighed har gaaet for sig efter domet P &. — Hos

MgO-olivinen danner dette dome en vinkel paa 51” 33 med

OP, hos FeO-olivin 51” 381"

Til stötte for rigtigheden af den nys foretagne bestem-

melse kan meddeles, at DONnDporrF i »Beitrag zur Kenntniss

der Puddelschlacke»!), hvor bl. a. leveres en udförlig detail-

beskrivelse af de i de FeO-rige smelteprodukter ordinere faya-

lit-krystallers habitus, angiver, at de korsvise retninger paa

oc Po -tavlerne danner en vinkel paa 76” 46' med hinanden.

Notitser om oliwvinmineralernes optiske egenskaber. — Den i

MnO- og FeO-fattige masovnsslagger optredende MgO-olivin

er altid ganske farvelös og uden spor af pleochroisme. Oli-

vin, bestaaende af MgO med nogle procent MnÖ, viser sig

heller ikke at have nogen merkbar farvenuance eller pleo-

chroisme; vi vil specielt betone, at den krystallinske del af

en nesten FeO-fri olivinslag med saa meget som 11.16 Zz MnO

er ren lysegraa, uden brun eller grön farvetone, ja, endog de

krystallinske kugler i den basiske, FeO-fattige masovnsslag

(analyse no. 44) med ikke mindre end 35.65 2 MnOÖ er ganske

farvelöse. Indeholder olivinslaggerne derimod foruden MnO

ogsaa en eller et par procent FeO, saa blir de strax lidt gul-

farvede.

Ren FeO-olivin er i gjennemfaldende lys svag gul med

lidt brun, men uden merkbar grön nuance; mineralet viser

sig at vere lidt pleochroitisk. I krystalsnit, skaarne + Po,

er straale, svingende . OP, lys brungul, med spor af grön

1) Se Jahrb. f. Min., Geol. & Pal, aar 1868, pag. 668.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 79

nuance, og straale, svingende + OP, ganske svag gul. — Nesten

aldeles lignende forholde viser den ZnO-rige fayalit fra Frei-

berg, kun er den endnu svagere farvet end den rene FeO-olivin,

De optiske axers plan hos den i naturen optredende olivin

ligger i basis; det samme finder ogsaa sted hos alle de forskjel-

lige Fe0O-, Fe0 & MnO-, FeO & ZnO-oliviner, som jeg har

havt anledning til at undersöge, hvoraf sandsynligvis maa

kunne sluttes, at det er en almengyldig regel for samtlige

olivinmineraler. — Hos MgO-olivin er den spidse bissektrix

parallel med brachydiagonalen; det samme synes ogsaa, at

dömme efter snit + & Po, at vere tilfelde med den rene

FeO-olivin, derimod forholder det sig ikke saaledes med den

ZmnO-förende FeO-olivin fra Freiberg (analyse no. 29 b). Kry-

staller, tavleformige efter «& Po, af dette mineral viser nemlig

axebillede ved konvergent-polariseret lys og krydsede nikols;

af de optiske axers udtreden sluttes, at vinkelen mellem

samme er stor (men dog under 90”). — Hos MgO-olivin danner

de optiske axer en vinkel paa 87” 46' med hinanden; indgaar

istedenfor MgO en af de andre baser, saa maa det forudsettes,

at vinkelen i sin almindelighed vil variere. Da den hos MgO-

olivinen kun mangler et par grader paa at vere ret, skal der

ikke stor forandring til, forinden den spidse bissektrix gaar

over fra at vere parallel brachydiagonalen til at vere parallel

makrodiagonalen.

Analyse af olivin-slagger.

Masovnsslagger, olivin med MgO som hovedbase.

No. 30. NÖT ol: NOT 32. NOJ DD: NOr DE

(SNÖ tra RE 48,95 47,00 46,72 47,16 44,40

(AS OR SIERSE 7,15 2,40 4,36 H,83 3,92

INC ORRAT 21,55 26,75 19,10 21,79 24,35

NES ERE a 18,18 18,10 18,37 22,18 11,41

MOLTE 0,91 4,46 11:16 214 8,59

PE LIL Oe 0,77 0,45 :0,70 0,77 | Hos

1240 jam åa SL AR NNE — 0,62 — — | —

NDBOISETT I FR 0,41 — 21 —

Sum 98,11 100,2 100,41 99,87 98,70

530

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofmaengderne i

No. 30. NOS: | NO. Jd2. NO DB: No. 34.

ÖMISI0: puss 26,10 25,07 24,92 25,15 23,68

ön jar Al; Ostlorere 3,61 rs 2.03 2,72 4,15

My PAGARO san kod 6,16 7,64) 5,46 6,23 6,96

nME Loss za 7,23 z.sl Bal NA

5 13,80 lyösk eg 15,75 13,69

DN Mira Öje Så 1,01 ( SK) Owl Äl

Neve FO Ras 0,17 0,101 0,16 0,17 0,23

paj Ales sng — öd — — —

| Surstofforhold !)| 1:1,50 1:15 Lädja 1: 1536, 133

No. 35 No. 36 No. 37 No, 38. | No. 39

SI re sbrdsleg 43,78 44,68 43,99 42,83 43,80

ATS OM seder 3,71 3,99 3,91 3,34 5,92

(BE: OREr RE TRES 24,17 27,39 24,06 28,80 27.27

Mg Oss ort egt 18,11 17,86 21,76 17,45 20,70

144 fa ORG SATTE Sr 5,62 4,90 H,44 2,00

He ONES II 2,44 0,43 1,30 1,48 0,52

(BF: Sa Er SAR 0,09 -— — — 0,056

1 AD ESR LER skat — — -— — 0,013 |

Sum Sele 99,97 99,92 99,84 100,28

Surstofmengderne i

No. 35 No. 36 NOT No. 38. No. 39.

OÖFRISKO) Kod 23,35 20;83 23,46 22,84 23,36

Yr FANS Ög oe 1.73 | 1,86 1,32 1,79 2,76

FANRORO 6,91 7,83 6,87 5,23 T,19

». BMS QIS a el zasl sl sr san

15,94 | 16,34 16,9 16,7 16,63

PV ÖRE | 5 OM ; SÅ Se

BS NRDG 0,54 0,10 0,29 0,33 0,12 |

Surstofforhold .. | 1:1,32 1:13 US ER 1:1;23 1: 1520

') A1,O; regnet som base.

BIHANG TILL. K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

BAND 9,

N:O

1. "81

Slag med lidt

Almindelige Titanrige masovns- | Tephroit- | olivin. först

masovnsslagger. slagger. slag. udkrystalli-

JNA TOPP VERA seret.

No. 40. | No. 41. | No. 42. | No. 48. | No. 44. No. 45.

Jauatuwuannnnrnn-—o oo n-h. <. On onnw non nn nnnnnnnnome——

I | I |

11810 Red — | — | 2,40>) 8,55 SS =

Mas Öv. = =" = 0,25 = a |

BIO fl. Aas: | > 4lpori 461 40,25 40,91 |(NIBRAO

AO; I 3,69 448 | — 4,80 7,34 T,34 | H,74

(GX OT NEN 31,60 289 | I SI 12,91 8,43 13,40

NiSOTRE 19,96 22109 I LOIS 26,90 2,67 23,34

1028 RAR 2.30 | 2,88 | 1,34 1,43 | 30.65 2.76

12/0 ro 0,40 | 0.47 | 2,25 2,40 0,50 TG

KOM oe 2 ex se - 2,80 i

INR OKI — = — = | 0E0 | —

Balossssseee | = =" = = lf) =

Sm ggn gig) IGN” VDO: | T0080 | 98,50

Surstofmaenederne i

No. 40 No. 41. No. 42. No. 43. No. 44 No. 45

KÖN POR eo — — 0,94 3,34 -— —

PR PVäs Oss = | — = 0,11 | — | =—

KSL OR 22,11 [21,97 24,59 21,47 [21,32 [27,78

[ES -AlsOg--.-] 1572 2,09 2,24 3,42 | 3,65 | 2,68

| » » CaO I Sö 3, Så 2,41 -

”» » MgO EPA 7,98 17,63 5,80 17.78 0,99 16,30] 110, 75 15,29 1,07 9 34 14.04

» » MnOQ-..... Os SH | 0 SA | 8,03 ,12,40 3 Si

É 5 För I 0,10 0,10 0,50 0.53 0; | | 0

I» »alk&BaO — SNART AE NERE ==

| Surstofforh.| 1:114 | 1:1,11 — | — RISE 1:1.55

Analyse af fayalit-slagger.

No. 46. No. 47. | No. 4802). | No. 49 No. 50.

| -

(STA ks ELAN 2 ASSA 24,40 26,40 50.56 30,39 | DEE

ASOS re BRA a a 4,90 7,50 13,35 1,89 4,6

CR OS I Re 0,33 1,50 503 7,09 | 0.4

| NES ORAE TSAR. spor — ATS 2350 1,4

VE ÖRE DS TAR oa sl 0,13 — 0,78 2) 1,14 5)! 0,3

[3/S0 et ARE at LINA 66,94 62,55 20:64 |. ABB IE DAN

(2 SE a SEE SIA a SSK SYS — h — 3)| — 5)| 5) -——

| Sum! — 99,78 | 100.517 97,43 97.06 1NgBe |

(& «)

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofmszen gderne i

| NoHG: bark ATI [ENS ARC) | No. :495 | No. Sc

| :

| OMIESIÖRA oa [12,67 113, 70 | 205917 16,15 19,9

7 DA Ögon 2,29 | 3,56 6.22 3,68 SM

rn (BETS | 0,43 | | re 0,1

BIL I fe Orea spor | , bd 2 | NR oc

| BAM DÖ) EES 0,03 15,40] — = =0j17;9,68) — O;2SLoeRON

EGO on HLLEG Fas al

| PIA QIN US RE ao | -— do) ca. md —

Surstofforhold| 1:0,72 | 1:0,76 | 1:1,69 1:0;984 hjulen

Fayalit-analyser, taone af literaturen.

| | No. 51. | No. ö2. | No. 53. | No. 54. | No. 55. No. 56.

| | | | |

(2 (ONS ME SS ESR SNR RES RNE 30,93 | 32,4 | 29,60

| SATS OEI Rn EINE dö öeRA ILO | = | 2001 MES

FiCOCS(OIAEA er SU 23 =" | = = 1 059 MOA

(sa 500) NE ANSE 0,65 TSE AO =E 1,0 | 0,33

| NINO: on bad — 1,30 | 2,65 | CAT 2,4 1,13

PE Ob AA AL 67,24 | 61,24 3)| 62,04 |: 69,07 |--60,2 | 6461 |

Sum| 99,05 | 99,16 | 99,77 | 100,00 | 98,9 | 98,82

Analyse af oliwin-slagger, som 1 chemisk henseende ligger ved

orensen mod de andre slag-orupper.

| No. 57. | No. 58. | No. 59. | No. 60. |

| I ” I

INSKae Mo out öl arr Bad | | ABsorel | 4200 36,86 |. 36,

| EADS bra big blade red anked mk rn | 3,40 | SÄG 9,85 2.5

(CEKO ich LR ST ARN REON | ESD ar 26,35 29,45 31,4

| IS (0) oja har SAR EE SER FATTA | 3 | 12,26 20,24 | 10,0

Ia) lr ALA 2 VESA NN I 0,85 | 1,32 0,43 | 14,3

Te OAL TREr ON er faks | 2:60 | 0,77 | 0,49 | 5

KOM EM LI nd — | = | 20 | —

INjas OlE FIRE RAUSNER sund — | — | 0,72 | —

ÖSK SINE OS RURAL I Ares — | = | INSE 3.1

I [ernrpig i

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 83

Surstofmaenederne i

NO: öd sk NO.v08 | No. 59. No. 60.

I |

| AG |

OKIRSION IE AN (25,87 22,58 19,66 | 19,5

ANOR LAR | 1,58 | 4,64 4,59 1,6

CR Br io AE PR RRER D.15 7,58 8,42 | 9,0

TT ER ESSER Fn j FÖRANDE 0

| om jur 124,0) Sn ASLE IEEE TERS 0,19 | 1,65 | 0509 216,93 | - 3,8

| or NOVA SIENERIR LE | | | Sh | Ma | | |

UND Ra [ora bS dh byt 0 gt | LERTIE NTFS SA SN fö RSA

| SUTSLOMOrHROl seas LE ISEN | A:s am 3108

Til sammenligning meddeles ogsaa de rene olivinmineralers

chemiske sammensetning.

| MOOSE rEEReO: MnO-: | OCaO-

| olivin. | olivin. olivin. | olivin.

DES Ne

STÖRA Ae 42,36 | 29,41 200 A ASS

ROSEN br gå dra na rn0:s 9 00 KGB

Sum | 100,00 | 100,007 100,00 100,00

Olivin-slagger !).

Af masovnsslaggerne er no. 32, 41, 43 og 44 omtalte i

hovedtexten (pag. 45—60); no. 40 er omtalt i tillegget (pag. 72).

No. 30. Fra Hammarby, 1879 (analyseret af C. G. SÄRNSTRÖM).

Lyst blaagrönt glas med en del krystaludsondringer;

mikroskopisk praeparat af olasset viser typiske olivin-

mikrolither (som paa fig. 26).

No. 31 og no. 32. Fra Westanfors, no. 31 fra !5/, 1874 (ana

lyseret af "Dr. A. TAMM), no. 32 fra 1879 (C. G.

DAHLERUS). No. 31 er lysegraa med svagt grönt

skjer, krystallinsk, altid med smaa individer; i dru-

serum sees smaa olivinkrystaller af den vanlige ty-

pus. — No. 32 er mikroskopisk undersögt, viser

olivin (se tidligere beskrivelse).

1) De hidhörende analyser er samtlige udförte paa Stockholms Bergskola.

No.

39.

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Fra Nykroppa, 1579 (C.G. DAHLEruUs). Finkrystallinsk,

med smaa olivinkrystaller.

Fra Vordernhyttan, Steyermark, 1884 (C. G. SÄRNSTRÖM).

Lysegrönt glas med masser af olivinmikrolither.

E Fra Flicken, »febr. 1877 (C. SANDAHL). Lys blaagrönt

glas, med olivinmikrolither og nesten ferdige olivin-

krystaller, liggende i glasbasis; mikroskopisk un-

dersögt.

Fra Söderfors övningsmasovn, 1$77 (middel af to gode

analyser, udförte af R. BERGVALL). Finkrystallinsk,

med smaa olivinkrystaller. Tilsvarende slag, fra aar

13883, er mikroskopisk undersögt.

Fra Tobo, 1864 (G. BErGH, 1865). Med smaa olivin-

krystaller, udseende som de andre slagger fra Tobo

(no. 40 og 41).

Fra Söderfors övningsmasovn, 1577 (middel af to gode

analyser, udförte af PH. W. MoEn). Aldeles som

no. 30.

Fra Carlsdal, 1862. (I. F. LuspDBErG, 1862). Finkry-

stallinsk, med olivinslaggernes typus, i druserum

sidder tvivlsomme olivinkrystaller.

40 og 41. Fra Tobo, no. 40 fra aar 1865 (K. R. WINQvist):

Om no. 41 se tidligere (pag. 54); den lysegraa del

bestaar af olivinkrystaller med kun meget lidet

glas; den lysegrönne del bestaar kun for halvparten

eller tredieparten af olivimkrystaller; resten er glas

med tynde tavler, efter udseende og udsluknings-

forholdene melilith. — Slag no. 40 holder de paa

pag. 72 omhandlede olivinkrystaller; hovedmassen i

preparatet udgjöres antagelig af CaO-rig olivin.

No. 42. Fra Bollsta masovn, 1872, da der smeltedes Ulsö-

malm (analyseret af O. MAGNI; ”) TiO,-gehalten er

middel af 3 analyser, visende 2.18, 2:31 og 2.71 4

TiO,, udförte af resp. O. MaAGni, J. A. LINDGREN

og A. Iszvs). — Slaggen har graa, krystallinsk

kjerne, hvori sidder smaa olivinkrystaller af den

vanlige type, med rörkegraat overfladeglas.

No. 43. Fra Lindefors masovn, Smaaland, 1867, ved smeltning

af Tabergs titanrige jernmalm. Se tidligere beskri-

velse (fig. 25).

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o1. 85

No. 44. Fra Sunnemo, Wermland, (analyseret af AXEL PIiHL-

GREN). Se tidligere beskrivelse.

No. 45. Fra Svartnes, 1867 (C. G. SÄRNSTRÖM). Indeholder ca.

10 4 olivin, ofte i gode krystaller, som er den i

massen först dannede bestanddel; resten er glas og

et mineral, som ikke er bestemt med sikkerhed, er

rimeligvis augit eller enstatit.

Fayalit-slagger.

No. 46 oc 47. Raastensslagger fra Fahlun kobbervcerk, förende

store fayalit-tavler (analyserede af resp. H. LUNDBORG

og B. LirtorRIN). Se tidligere beskrivelse.

1) samt 0,88 2 CuO, 0,90 2 ZnO og 0,10 2 CoO,

metallerne delvis i forbindelse med 5.

2) Oi de samme oxyder er tillsammen 0,36.

samt 0,60 24 Cu, 1,66 4 S-

No. 48. Raastensslag (stivslag) fra Kongsberg sölvverk, 1880.

(I. H. L. VoGrt). Se tidligere beskrivelse, förer sand-

synligvis fayalit.

Smed iidt NIO 0cZAnO:

3) samt 0,29 2 Cu,O, 0,004 2 Ag, begge metaller

som mekamisk indblandet sten, og ca. 22 K;0O og

Nao:

No. 49. Raastens-rösteslag (tyndslag) fra Kongsberg sölvverk,

1560. (I. H. L. VoGrt). Se tidligere beskrivelse.

Sy med lidt Ni0O' og ZnO-.

7) samt 0,57 2 CusO, 0;05 4 Ag, begge metaller

som mekanisk indblandet sten, og ca. 227 K,O og

Na,0.

No. 50. Fra Långbanshyttan,- 1849. (ÅA. J. WATHÉN, 1850).

Bestaar af fayalit, 1 de ordinere, tavleformige kry-

staller, med flader «Poe, 2P oc GÖ EE

Nor ol

56 er tagne af den 2ldre literatur; flere fayalit-analyser

medtages ikke, da de i alm. er meget enformige. —

No. 51. Ferskslag, efter MirscHERLICH. No. 52. Fersk-

slag, fra Dax i Pyrenegerne, efter WALCHNER. ?) in-

deholder desuden 0.20 2 K,0O. No. 53. Ferskslag,

fra Badenhausen, efter WALCHNER. 9) indeholder

desuden 0.29 & KO. No. 54. Sortkobberslag fra

Fahlun, efter MiTSCHERLICH. No. 95. Friskslag, fra

36 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Silbernaaler friskhytte pr. Clausthal, efter METZGER.

No. 56. Engelsk puddelslag, efter PEreyY oo MILLER.

No. 57. Fra Carlsdal, 1871 (analyseret af C. A. THOrRILD). Fin-

krystallinsk masse, hvori makroskopisk sees nogle

daarlige olivintavler; under mikroskopet viser det

sig, at olivin, udgjörende ca. 25 2 af den hele masse,

er det mineral, som först har danmnet sig; resten er

rimeligvis augit.

No. 38 Fra Vordernhyttan, Steyermark, 1884 (C. G. SÄRNSTRÖM,

1884, efr. no. 34). — Slaggen er finkrystallinsk, lyse-

Olivin-slagger, liggende paa erensen mod de andre slag-grupper.

gul, viser under mikroskopet halvveis opbyggede

; olivinkrystaller.

No. 99. Fra Bethlehem, Pennsylvanten, 1876 (W. HeESStIN). —

Slaggen er oraa, meget finkrystallinsk, viser under

mikroskopet store, nesten ferdig opbyggede olivin-

krystaller (udgjörende ca. 40 2 af den hele masse)

samt spinel og regulere mikrolither af CaS (om de

to sidste se senerc); desuden er der en hel del glas

tilstede.

No. 60. Fra Schisshyttan, Dalarne, 1869, ved blesning af speil-

jern (J. W. SrEveErt). — Bestaar i alm. fornemmelig

af en CaO- MnO- MgO-olivin, indeholder desuden et

sted en hel del melilith; nöjere beskrivelse findes un-

der afsnittet om mililith-slsgeer.

Hexagonalt kalksilikat.

ITiteratur:

KocH. Beiträge zur Kenntniss krystallinischer Hittenproducte.

Göttingen, 18522, pag. 40—5$1.

I. FR. L. HAUSMANN. Beiträge zur Kenntniss der Hisenhoh-

557). Studien

des Göttingischen Vereins Bergmännischer Freunde, 6:ten

Bandes 53:tes Heft. 18554.

Dr. C. ScHsABEL. Untersuchung einer krystallisirten Schlacke

von der Sayner Hitte. Pogg. Ann. Band 84, aar 1851, pag.

158.

ofen-Schlacken (>Kieselschmelz», pag. 525

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o1. $87

Efter at störsteparten af det her foreliggende arbejde var

skrevet ferdig og indleveret til trykning, har jeg havt anledning

til at studere et mere fuldstendigt material end det, som op-

rindelig stod til min disposition. Under disse fortsatte under-

sögelser har det bl. a. vist sig, at et hexagonalt kalksilikat,

som ikke svarer til noget af de i naturen hidtil kjendte mine-

raler, spiller ena primcipiel rolle i de kalkrige slagger af sur-

hedsorad mellem ca. 1:1.50 og ea. 1:2.00.

Frist udviklede krystaller af det her omhandlede mineral

viser sig begorenset af &« P. OP; andre fader har jeg ikke seet!).

Krystallerne er oftest kort söjleformige, undertiden endog rent

tavleformige; lang söjleformige krystaller har jeg kun truffet

1 et par stuffer. — Lejlighedsvis kan krystallerne antage gan-

ske betydelige dimensioner; i Berliner Bergakademies samlin-

ger findes saaledes (under etikette »kalk-nefelin?») hexago-

nale krystaller af 1.5—2 cm's lengde og 1—1:5 cm's bredde;

det ordinzere er, at krystallerne er ca. 0.5 cm. lange eller brede.

— Det fremgaar hervaf, at det foreliggende mineral ikke kun

viser sig 1 mikroskopiske krystaller.

I snit == OP af krystaller fra forskjellige lokaliteter (f. ex.

Savner Hitte ved Rhinen, Edsken, Söderfors og Forsbacka i

Sverige) er det med fuld sikkerhed bleven afgjort, at mine-

ralet er optisk enazxigt (idet man ved konvergent-polariseret lys

og krydsede nikols faar kors under fuld omdrejning); da mine-

ralet altid, saavel i de frit udviklede krystaller som inde i

slagmasserne, viser sekssidig begrensning eller opbygning, slut-

tes, at mineralet er hexagonalt, ikke kvadratisk. I snit + OP

sees endvidere, at mineralet er optisk positivt. — Dobbeltbryd-

ningen er i alle fald saa stor, at man i mikroskopiske prepa-

rater af ordiner tykkelse i konvergent-polariseret lys ved snit

+ OP kan afejöre ved brugen af F bölgelengdes olimmerblad,

om mineralet er optisk positivt eller negativt.

For at det kan vere indlysende, at det her omhandlede

mineral ikke maa opfattes som en ren undtagelsesvis, ganske

»tilfeldig» dannelse, men derimod som et i de kalkrige slagger

af den tidligere nevnte surhedsgrad jevnlig eller altid optre-

dende mineral, skal her opregnes de slagger, hvor jeg har havt

anledning til at iagttage hexagonale krystaller.

') KocH anförer paa sin hexagonale »Kieselschmelz» lejlighedsvis at

have fundet en pyramide, som med söjlefladen danner en vinkel paa

10350T67

88 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Svenske slagger!). Fra HEdsken (analyse no. 63), Söder-

fors, 1880 (analyse no. 62) og Forsbacka, dec. 1871 (analyse

no. 61). I alle tre slagger sees makroskopiske krystaller, som

vistnok er meget daarlige; mikroskopiske preparater godtgjör,

at det optredende mineral er hexagonalt og identisk med det

i de övrige slagger.

Tyske slagger. Fra Sayner Hiitte pr. Rhin, aar ca. 1850

(Dr. C. SCHNABELS original-material ?), analyse no. 64, a & b).

Borbeck i Westphalen, aar 1853 (analyse no. 65, paafrestet

etikette i Freiberger Bergakademies samlinger). Videre i

samme samling: flere slagger med store, hexagonale tavler,

fra Ilsenburg, 1849, og flere fra Sayner Hätte ved Bernsdorf

og Miihblhofen ved Sayn. — I Clausthaler Bergakademies me-

tallurgiske samlinger: fra Rothe Häitte, Lerbacher Hiitte og

fiere andre paa Harz; 1 Berliner Bergsakademies samlinger: ad-

skillige stykker fra »Muhlhofen ved Sayn» og fra »Sayner Hiitte»,

flere fra Königshitte, Schlesien.

Endvidere findes i den rent praktisk-metallurgiske literatur

hist og her anfört chemiske analyser af slagger, som opgives

at krystallisere i hexagonale söjler eller tavler; da analyserne

fuldstendig stemmer overens med de övrige her meddelte,

hvor jeg selv har kunnet undersöge materialet, kan de her

uden videre medtages. — I RAMMELSBERGS Chemische Metal-

lurgie omtales »slag 1 sekssidige tavler, fra Charleroy», ana-

lyseret af BERTHIER (analyse no. 67); KERPELY beskriver i Berg-

und Hittenm. Zeit., aar 1864, pag. 146 »slag med smaa druser

af fuldkommen udviklede rhomboedriske krystaller», fra Anina

i Banatet (Sp. v. 2.919, 2.920, analyse no. 66).

Allerede i et af de zeldste arbejder, som overhovedet tindes,

over krystalliserede hytteprodukter, nemlig Kocms (1 aaret 1522)

omhanmdles slagger, der förer hexagonale söjler og tavler. For

dette mineral indförte KocH bengevnelsen »Kieselscehmelz>, hvilket

navn han forövrigt ogsaa anvendte for at beteogne kunstig

augit eller diopsid; paa grund af denne konfusion medtages

ingen af KOocHs analyser her. — I. Fr. L. HAUSMANN foreslog

(1 1854, se lit.) at beholde navnet »Kieselschmelz> for det hexa-

gonale mineral alene. De analyser, som H. meddeler for de

') Hvilke som bekjendt i regelen udmerker sig ved relativt liden kalk-

gehalt, derimod stor MgO-gehalt.

2?) Dette opbevares i Freiberger Bergakademies samlinger; -gjennem di-

rector RICHTER har jeg heraf faaet material til optisk undersögelse.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 89

hexagonale krystaller, udplukkede og rensede saa nöjagtig, som

det makroskopisk lod sig gjöre, stemmer temmelig nöje med

de, som her er anförte for det af mig selv undersögte hexa-

gonale mineral; vi slutter heraf, at IocHs oc HAUSMANNS »Kiesel-

senmelz>»!) er identisk med vort her omhandlede Kalksilikat.

4 den nys citerede literatur findes angivet, at hexagonale

slag-krystaller optreder temmelig almindelig, noget, som ogsaa

fremgaar af mine egne undersögelser. Det er derfor paafaldende,

at mineralet 1 de senere aar neppe en eneste gang har veret

paaagtet eller omtalt i literaturen (ikke engang 1 C. W. C.

FucHksS's og F. FovQuE ET M. LEvY'S oversigtsarbejder). Grunden

hertil maa vere at söge i, at i udlandet (Tyskland, England,

Frankrige m. m.) holder man i almindelighed nu med flid masovns-

slaggerne saa basiske og kalkrige som mulig, saa der istedenfor

det hexagonale kalksilikat krystalliserer ud melilith (se oversigts-

tabellen); som tidligere omtalt, er de svenske slagger i regelen

relativt CaO-fattige oc MgO-rige, saa der i almindelighed danner

sis pyroxen eller olivin. I de tre svenske slagger, hvori er

fundet vort hexagonale kalksilikat, er MgO-gehalten forholdsvis

betydelig, noget, som muligens er grunden til, at slaggerne

ikke förer store krystaller.

Tidligere er omtalt, at de övrige i silikat-slaggerne op-

tredende mineraler samtlige svarer til forbindelser, som ogsaa

LOOKEN

(lol

findes 1 naturen, tilmed til saadanne, som hörer med blandt de

mest almindelige, bergartdannende mineraler. Man skulde der-

for paa forhaand vente, at ogsaa vort hexagonale kalksilikat

skulde vere identisk med et fra naturen tidligere kjendt mi-

neral, men saa er dog ikke tilfelde. — Man vil muligens fore-

stille sig, at vi egentlig her har at gjöre med en slags nefelin;

paa grund af slaggernes chemiske sammensetning maatte denne

1 tilfelde have kalk som karakteriserende base (istedenfor na-

tron), altsaa vere en kalk-nefelin ?). — Ordinzer nefelin be-

staar, ifölge den af RAuFF (se Zeits. f. Kryst. II, 1878, pag.

345) opstillede formel, af

die Ont VAL Ofen VISIO

!) I Berliner Bergakademies samling har jeg seet et par slagger fra

Sayner Hiitte (eller »Miihlhofen bei Sayn»), med HAUSMANNS egen

haandskrift merket »Kieselsehmelz»; disse krystaller havde udseende

aldeles som f. ex. de af Dr. SCHNABEL undersögte (analyse no. 64, a

& b) og slag fra Borbeck (analyse no 65).

2?) I den ordinere nephelin indgaar der gjerne indtil et par procent CaO;

heraf kan vistnok ikke sluttes, at ren kalk-nephelin skal kunne existere.

I0 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Eventuel kalk-nefelin maa efter dette karakteriseres ved

4 :Ca0:04, ALONSO;

2: 45.06 2 H105, 30.04 4 Al;Ös og 19.90 2 CaO.

Ved sammenligning med vore analyser sees, at disse af-

viger 1 ganske principiel grad fra den her anförte sammen-

setning. 1) Nefelinerne har efter RAuFF surstofforhold 1: 1.125

(efter. RAMMELSBERGS 1:1.167 og efter den tidligere formel

1:1.00), medens vore hexagonal-slagger har surstofforhold resp.

Ldlo6; 14 olss, 1585 IRS SLS

kommer HAUSMANN'S »Kieselscehmelz» med resp. 1:1.92, 1.96,

1.97, 2.19 (og 2.677). 2) Eventuel kalk-nefelin skulde holde

30.04 2» Al;Os, medens vore slagger ojennemgaaende kun förer

temmelig liden Al,Os-gehalt, nemlig resp. 14.78, 12.25; 13.0 —

d.41, 1.93, — I.37, 4.47 og 3.83, samt »Kieselsehmelz> med

resp. 15.43, 15.28, 11.52, 9.40 og 5.51 2 Al,Ös. — Som senere

skal omtales, indgaar i vort mineral antagelig ikke engang

spor af AlO,1):

Som en videre forskjel kan anföres, at vort mineral er

optisk positivt, nefelin derimod optisk negativ.?)

Paa det nuverende stadium lader det sig ikke gjöre med

absolut sikkerhed at opstille chemisk formel for vort kalksilikat,

idet nemlig de analyser, som foreligger, dels kun viser det raade-

rum, hvori mineralet krystalliserer ud (cfr. oversigtstabellen),

og dels representerer krystallerne med forurening af den ordi-

nere slagmasse. -— For nöjere at klargöre forholdet vil vi tenke

os, at f. ex. augitens chemiske sammensetning ikke var kjendt

fra mineralogien; skulde dens formel da udledes af vore slag-

') HAUSMANN holdt sin »Kieselschmelz» for at vere en kalk-beryl (alt-

saa beryl, hvor CaO erstatter BeO0); men dette synes mig af flere

grunde ikke at kunne vere tilfelde. 1) Den naturlige beryl holder

aldrig meget CaO, saa det er höjst usikkert, om overhovedet kalk-

beryl kan existere. 2) Dette mineral maatte i tilfelde bestaa af:

57.04 2 SiO,, 16.32 2 Al,O; og 26.64 2 CaO, hvilken sammensetning i

vesentlig grad afviger fra vore slag-analyser; navnlig er Al, O,-gehal-

ten altfor höj. 3) Beryl er optisk negativ, vort kalksilikat derimod

optisk positivt.

?) I petrografiske beskrivelser har man j&evnlig, i alle fald tidligere,

opfört omtrent uden nöjere undersögelse alle kort- söjleformige, hexa-

gonale mineraler som nefelin; endog melilith i mange basalter har

i alle tider maatte passere som nefelin. Der kunde vere grund til

at undersöge, om ikke noget af det, som tidligere er bleven holdt for

nefelin, i virkeligheden skulde v&ere vort hexagonale kalksilikat.

Det bekvemmeste kjendem&erke mellem de to mineraler er, at nefelin

er optisk negativ, det andet derimod optisk positivt.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 91

analyser, saa maatte vi först og fremst stille, os for öje, at vi

har augit paa alle mulige mellemstadier mellem surstofforhold

1 :ca. 2.50 og 1:ca. 1.50. Heraf kan, som nöjere studium af

tabellen viser, afleses det resultat, at augiten maa have et

midlere surstoftorhold mellem de to yderled, men at det skal vere

nöjagtig 1:2.00, kan ikke sluttes. — Som senere skal omtales,

kunde vi finde en ledetraad til lösningen ved det faktum, at i

de af vore augit-slagger, som har surstofforhold temmelig nzer

1:2.00, er den hele masse gaaet over til udkrystalliseret mineral.

Vi skal forsöge, saa vidt det lader sig gjöre, at drage op

grenserne for den kiselsyre-menede, som indgaar i vort hexa-

gonale mineral. — Af oversigtstabellen sees, at i de kalkrige,

lerjordsholdige smeltemasser krystalliserer i alm. melilith ud, naar

surstofforholdet er under 1:ca 1.40, derimod det hexagonale

mineral ud, naar forholdet er over 1:ca. 1.40; vi har nemlig

paa den ene side melilith-slagger med surstoftorhold 1:1.435

1,424 og 1.32, paa den anden side hexagonal-slagger med sur-

stofforhold 1:1.53, 1.53, 1:441, 1.426!). — Af denne omsten-

dighed udledes som resultat — hvis berettigelse senere nöjere

skal udvikles —, at vort mineral maa indeholde mere SiO,,

end surstofforhold 1:1.40 angiver, og endvidere, at det sand-

synligvis ogsaa maa holde mere end 1:1.50; thi i modsat fald

maatte det ventes, at det hexagonale mineral skulde krystal-

lisere ud i saa basiske smeltemasser som ved surstofforhold

1:1.25 eller 1:1.30, men saa er ikke tilfzlde.

I de sterkt kalkrige smeltemasser af sammensetning bisi-

likat eller noget derover synes det, at dömme efter det vistnok

temmelig ringe material, som har staaet til min disposition,

at den forbindelse, som danner sig, altid er identisk med na-

turens wollastonit. De hidhörende slagger karakteriseres makro-

skopisk ved grupper af lange blade, hvoraf jevnlig flere nzr-

liggende er indbyrdes nogenlunde parallelt orienterede. Efter

HAUSMANNS beskrivelse?) er det sandsynligt, at de af ham saa-

kaldte »chytophyllit;- og »chytostilbit»-slagger, som i alm. ud-

merker sig ved stor CaO-gehalt, 1 alle fald undertiden har be-

!) Heraf maa ikke sluttes, at grensen skal vere netop ved 1.425—1.435;

idet for det förste krystallisations-loven, som efter sit v&esen princi-

pielt afhenger af smeltemassernes chemiske sammenszatning, inden

visse grenser maa kunne modificieres af de fysiske forholde, se

herom senere, — og idet for det andet selve de chemiske analyser

ikke kan forudszettes at vaere absolut nöjagtige.

?) Beiträge zur Kenntniss krystallinischer Hittenproducte. Studien des

Göttingischen Vereins Bergmännischer Freunde. 7:te Band, 1856.

92 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

staaet af wollastonit. Det anföres paa flere steder af HAus-

MANN, at hans »Kieselschmelz> sidder inde i bladige masser

(hans chyto-phyllit eller -stilbit), altsaa i formodet wollastonit,

— en iagttagelse, som jeg ogsaa selv gjentagne gange har havt

anledning til at foretage. Heraf föloer, at det neppe eller sand-

synligvis absolut ikke lader sig gjöre at opdrage skarpe grenser

mellem de tkiselsyreforhold, hvorunder wollastonit danner sig, og

det, hvorunder det udkrystalliserende mineral antager det hexa-

gonale kalksilikats natur. — Det synes dog, at vi, paa basis

af de hidtil foretaene undersögelser, kan opstille med approxi-

mativ sikkerhed den regel, at i kalkrige slagger surere end

I :ca. 2.10 danner kun wollastonit sig, og ati de, som er mere

basiske end 1:ca. 1.80, danner kun det hexagonale silikat sig,

medens begge mineraler kan krystallisere ud i fllesskab ved

de mellemliggende surstofforhold. Heraf skulde som det sand-

synlige resultat fremgaa, at det hexagonale mineral har sur-

stofforhold 1 =éea.! 1:e2-celler: (leca. 175. — Denne opratning

bestyrkes desuden af det faktum, at i den af vore slagger, som

har surstofforhold 1:1.73 — og som desuden kun holder 3.83 2

A1l.;O, — er paa enkelte steder nesten den hele masse krystal-

liseret ud til det hexagonale mineral, medens de mere basiske

slagger samtlige holder temmelig meget glas.

Da lerjords-gehalten i de her omhamdlede slagger i det hele

og store er temmelig ringe och desuden sterkt varierende, nemlig

mellem 15:43 og 3.83 2, er det ikke sandsynligt, at lerjord ind-

vaar i det udkrystalliserede mineral som karakteriserende be-

standdel. Serlig betones, at i slag med kun 3.83 4 A1,Ö; er

paa enkelte steder nzesten den hele masse gaaet over til mmeral.

Af oversiotstabellen sees det, at i smeltemasser af den her

omhandlede surhedsorad danner det hexagonale mineral sig,

naar CaO er tilstede i aldeles overvejende masse, medens der

derimod ved relativt voxende MgoO-oehalt krystalliserer ud augit

(i de CaO-rigeste smeltemasser undertiden eller altid i felles-

skab med et lyst, stengliot mineral, som endnu ikke er bleven

bestemt med sikkerhed).

De relativt CaO-fattigste af vore hexagonal-slagger holder:

Analyse no. 63. 37.76 2 CaO mod 7.78 4 MgO, 0.37 4 MnO og 0.72 2 FeOQ.

62. 39.39 » » » 6.22 » NES I » » 7 0:62

D GENRE sats ilsa vag NR 10

» » 61.!) 28.10 » ” »” 6.82 » DE 0.18 » » OA

!) I denne slag optreder et par procent augit, som er krystalliseret tid-

ligere ud end det hexagonale mineral: da den kun er tilstede i me-

get ringe mangde, modificieres derved den chemiske sammensetning

af det resterende (»moderluden») ikke i merkbar grad.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 93

Paa den anden side holder de CaO-rigeste slagger, hvori

ikke det hexagonale mineral, men derimod augit (alene eller

med det endnu ikke bestemte stxnglige mineral) har dannet

sig, fölgende forhold mellem CaO og MgO med MnO og FeO:

Analyse no. !). 32.30 2 CaO mod 5.34 2 MgO, 2.51 7 MnO og 0,79 2 FeO.

, FRISISÖer 0 oh år Hiro tr agn Sa 13 5 NG Ne a UY bl er

»” AG PART: HUND ISIN LÄN BORD » ÖFTENR

RERRUNRRSON EST Bör Oh ECAD GAA » 0.50» »

» DAR T:60 da NGE IE OLIN Eon. RR SEGE 1) ER BA

» 3 IRG Sr DER ONS RAT om sr OLAS OR JR

» EN ATS SE NNE HAS San SÖ NAN OVER Ly l OREE

» » JE 226 IEEE (UV Re a (CCC RA Fo » 2.290

For oversigtens skyld reducerer vi til chemisk valens; vore

MgO-rigeste hexagonal-slagger holder, naar vi med RO betegner

Mg0O med noget MnO og Fe0:

1 RO til 3.19, 3.79, 4.36: 02 3.88?) MgO,

medens paa den anden side de MgO-rigere slagger, som ikke

förer det hexagonale mineral, holder:

NRO raNS.oE, 1.84, 1:97, 2:03, !2:08;12.03,1 I.86100 1:82.

Af disse to rekker fremgaar, at der ikke er absolut skarp

gorense mellem de MgO :RO-forhold, hvorved det hexagonale

mineral krystalliserer ud, og de, hvorved der danner sig andre

forbindelser?). — Som det sandsynlige resultat udledes, at i

smeltemasser, af surhedsgrad liggende mellem ca. 1:1.50 og

ca. 1:2.00, danner det hexagonale mineral sig altid, naar der

er mere CaO tilstede, end CaO : RO = ca. 3.7—3.9 angiver, —

medens augit (?med et endnu ikke bestemt mineral?) altid

danner sig, naar der er mindre CaO tilstede, end CaO : RO =

ca. 3.0—3.1; 1 det mellemliggende rum synes begge mineraler

at kunne danne sig.

1) Se tillegget om augit.

?) Se anm. forrige side.

3) De analyser, som har givet de to graenseverdier, er udförte af C. G.

SÄRNSTRÖM og C. G. DAHLERUS, begge to analytikere af specialitet.

— For at faa oversigt over den indflydelse, en liden fejl eller unöjagtig-

hed i bestemmelsen af de forskjellige bestanddele kan udöve paa for-

holdet MgO : RO, vil vi stille op mod hinanden fölgende talserier, som

ikke afviger mere fra hinanden, end vanligt er ved ikke scerdeles

samvittighedsfuldt udförte analyser af samme material:

32.30 2 CaO mod 5.34 & MgO, 2.51 2 MnO og 0.79 25 FeO.

32.50 » » » 5.20 » ” 2.35 » »” » 0.62 ” »

Den försie serie giver MgO : RO = 3.22, den anden 3.39 9: i alminde-

lighed kan ikke paaregnes, at vore analyser giver större nöjagtighed

for dette forholds vedkommende end om ca. + 0.10 til I 0.15.

94 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Det er en selvfölge, at mineraldannelsen ogsaa i dette felt

maa oaa for sig efter en bestemt lov eller et bestemt princip.

De sekundert virkende omstendigheder, som er grunden til,

at den chemiske grense mellem det hexagonale mineral paa

den ene side og augit (med det endnu ikke bestemte?) paa

den anden ikke betegnes ved en aldeles urokkeligt MeO:RO-

kvotient, kan tenkes at vare beroende paa fölgende, dels fy-

siske og dels chemiske, forholde: 1) Tilstedevzrelse af en större

eller mindre Al.O,;-gehalt. Som senere skal omtales, modarbejder

A1,O,; augitmineralernes dannelse; hvorledes den stiller sig lige-

over for det hexagonale mineral, vides ikke med sikkerhed,

kun kan af analyserne afleses, af den nevnte forbindelse jevn-

lig, 3: med lethed, krystalliserer ud i smeltemassen med 12—

15.2 Al, — en omstendighed, som tyder paa, at Al;O;, ikke

200

(lo

ieocer nogen vesentlio hindring ivejen for mimeralets dannelse.

Heraf udledes som det ikke usandsynlige resultat, at i smelte-

masser, som ligger paa orensen mellem det hexagonale mine-

ral og augit (med det andet, endnu ikke bestemte”?), vil en

stor Al,;Os-gehalt hindre augitmolekylerne i at konstituere sig

o: her vil det hexagonale mineral komme til at krystallisere

ud, hvis de övrige betingelser er forhaanden. -— 2) Imndbyrdes

variation mellem MO, MnO og Fe0. Detailleret udredning

af virkningen af disse baser, hver for sig eller i hvilketsomhelst

indbyrdes forhold til hinanden, i den her omhandlede hense-

ende kan ikke leveres, da det ikke vides, hvorledes det hexa-

sonale kalksilikat stiller sig ligeover for hver enkelt af McO,

MnO og Fe0. — 3) Större eller mindre surstofforhold (eller

SHO,-gehalt). Hvis det hexagonale mineral har surstofforhold

I :ecea. 1.66 eller 1:ca. 1.75, vil det sandsynligvis kunne danne

sig i smeltemasser med tilsvarende surstofforhold, selv om der

er ualmindelig meget RO tilstede, medens augit omvendt

i smeltemasser af surstofforhold ca. 1:2.00 samdsynligvis vil

kunne konstituere sig ved relativ stor CaO-gehalt. — 4) Endelig

kan temperaturens höjde, krystallisations-processens varighed og

lign. muligens ogsaa modificiere gorensen mellem det hexa-

gonale mineral og augit paa en eller anden maade; da först-

nevnte mineral ikke kjendes i naturens eruptive bergarter, —

ligesom overhovedet hidtil ikke i noget produkt i naturen —,

er det sandsynlig, at molekylernes tendens til at individualisere

sig som auoit faar overhaand, naar afkjölingen oaar langsomt

for si &.

BIHANG TILL K. SV: VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0 1. 95

Af den nys refererede udvikling faaes, at det hexagonale

kalksilikat rimeliovis har sammensetning

(RO), (S105), eller (RO); (S105)3,

hvor RO er CaO, sandsynligvis undertiden med noget MO,

MnO eller FeO, i alle fald sikkert undertiden med noget MeO.

Om MnO oc FeO ved udkrystallisationen fölger med ind i det

hexagonale mineral, kan ej afgjöres, da der i de slagger, hvor-

af jeg har mikroskopiske preparater, altid kun er meget lidet

MnO oc FeOQ tilstede. I slag no. 61, med 3.88 CaO mod 1 RO,

hvor RO er omtrent MoO alene, er undertiden nasten den

hele masse gaaet over til det hexagonale mineral, hvoraf sluttes,

at dette ogsaa kan före lidt MgO. — Da mineralet: karakteri-

seres ved CaO, er det sandsynligt, at denne base i sin alminde-

lighed fortrinsvis gaar ind i det sig dannende individ, medens

derimod MeO med MnO og FeO fortrinsvis blir tilbage i moder-

luden; herved faaes, idet der henvises til den foregaaende ud-

vikling, at RO 1 silikatets formel bestaar af CaO med rimelig-

vis i maximum saa meget Mge0O, MnO og FeO, som forhold

(MoO, MnO og FeO0) til ca. 4 CaO angiver.

Det er mulig, at der i vort mineral kan imdgaa lidt af et

lerjord-silikat, paa samme maade som forholdet er med auoit-

oruppens mineraler.

I forbindelse med det hexagonale kalksilikat skal omtales

en notits i et netop udkommet arbejde af L. BourGEoIS, om

»Reproduction par voie ioenée d'un certain nombre d'especes mi-

nérales appartenant aux familles des silicats, des titanites et

des carbonates».!) — BourGEoIs oiver for det förste en kritik

over de tidligere forsög angaaende synthetisk fremstilling af

wollastonit oc kommer herved til det resultat, at et produkt

analog med naturens wollastonit endnu ikke er bleven erholdt

paa kunstig vej.?) Derefter meddeles udfaldet af sammen-

smeltning af ekvivalente mengder CaO og Si0,; de erholdte

krystaller er langagtige prismer, ofte tvillinger, i tversnit vi-

sende sig at vare optisk enaxige og optisk positive. Heraf

drager BourGEoIs den slutning, at CaO.SiQO, er dimorf. —

Saavidt det af referatet i Neues Jahrb. f. M. kan skjönnes, er

1) Thése présentée å la faculté des sciences de Paris, 1883. 65 pag. —

Jeg har kun havt adgang til at studere referat i Neues Jahrb. f. Min.

etc., 1884,

2) I tidligere arbejder over slagger findes flere gange anfört wollastonit

som dannet paa kunstig vej i smeltemasser, men saavel af beskrivel-

serne som af de chemiske analyser fremgaar i alle fald ofte, at be-

926 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

der ikke bleven leveret noget sikkert bevis for, at de erholdte

krystaller i virkeligheden har formel CaO. SiO;; det synes, at

man kun har sluttet sig til dette, fordi mineralet fremgik af

en smeltemasse af den nevnte sammensetning. — Det her om-

handlede mineral er sandsynligvis identisk med vort hexagonale

kalksilikat (begge er optisk enaxige og optisk positive, danner

sig desuden begge i CaO-rige smeltemasser af surhedsgrad ca.

1:2.00). Heri ligger der en antydning til, at det hexagonale

mineral i virkeligheden skal have sammensetning RO. SiO,,

hvor RO = CaO med lidt MgO o.s: v., medens vi tidligere har

fundet, at der rimeligvis er mere RÖ tilstede.

Til oplysning om det hexagonale kalksilikats opbygnings-

forholde og overhovedet om den maade, hvorpaa det viser sig

under mikroskopet, hidszettes fölgende detailbeskrivelser af mikro-

skopiske preparater, der förer det omhandlede mineral.

Orienterede snit, + OP og = &P, af krystaller fra Sayner

Hiitte (Dr. C. SOHNABELS orioimnal-material), se fig. 27, a og b samt

lig. 28. — Slagmassen indeholder et i stor maengde optre-

dende, grönt, uregelmessig begrenset mineral, altid i meget

smaa individer (rimeligvis MnS eller Ca, Mn5), hvortil vi i det

fölgende ikke tager noget hensyn, da det ikke vedrörer det

hexagonale ' mineral i og for sig. — I snit =EOP viser kalk

silikatet sig i en zone langs kanterne at vere opdelt i seks-

sidige tavler, begrundet i, at den store krystal her er sammen-

sat af en hel del nogenlunde parallelle subindivider, medens

selve krystallens kjerne er ganske monoton (se fig. 27, b); som

tidligere omtalt, sees i dette snit, at mineralet er optisk enaxigt

og optisk positivt. — I snit + &«P sees store variationer i de

forskjellige dele: I krystallens centrale del, midt mellem de

to OP-endeflader og midt mellem de begrensende oc P-flader,

findes en större og en hel del smaa lister, bestaaende af mineral-

substans, udtrukket efter OP og delvis begrenset af flader i

stemmelsen af wollastonit har beroet paa misforstaaelser. — Derimod

fastholdes fremdeles, efter reviderende undersögelse, at det tavle-

formige mineral i slaggen fra Högfors, 14:de marts 1874, og sand-

synligvis ogsaa det fra Tanså, 1852, er identisk med naturlig wollastonit:

desuden tilföjes, at i det sidste har jeg ogsaa i andre starkt CaO-

rige slagger af surstofforhold ca. 2.00 fundet tavleformige krystaller,

lignende wollastonit; herom mere ved en anden gang.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 97

c-zonen 92: paa dette sted har mineralets opbygning gaaet for

sig paa den maade, at molekylerne ordnede sig ind parallel

basis. I nerheden af de to OP-endeflader derimod viser mineral-

individet sig (se fig. 27, a) sammensat af stenger, som er syme-

trisk beliggende i forhold til c, altsaa svarende til pyramide-

retninger, og som danner en vinkel paa ca. 37” med hinanden

(aflest under mikroskopet manslingerne 3735”, STF, 3T', 3, IT,

3514”) 9: opbygningen har her gaaet for sig efter P-flader, al-

Fig. 27, a. Fig. 27, b.

ÅA

Snit == 00 P. Snit + OP.

Orienterede snit af krystaller af det hexagonale kalksilikat (fra Sayner

Hiitte, Dr. Schnabels original-material), schematisk visende opbygnings-

retningerne i krystallernes kjerne og ved enderne. (9).

deles som f. ex. ved augit. Paa partiet mellem krystallens ende-

fader og den centrale del voxer vinkelen mellem de to P-opbyg-

nings-retninger lidt efter lidt, og tilslut gaar de sidste fuld-

stendig tangentielt over i listerne parallel OP; de nöjere detail-

ler herved studeres bedst paa tegningerne.

Mellem de enkelte opbygnings-stave ligger der i foreliggende

tilfelde fornemmelig glas, kun undtagelsesvis mineral-substans,

orienteret som den i selve stengerne verende. Senere kommer

vi til at omtale tilfelder, hvor mellempartierne indtages dels

af glas alene og dels af andre mineraler; forholdene i saa hen-

seende er absolut analoge med dem, som finder sted ved f. ex.

augit. — I den centrale del har opbygnings-elementerne gjennem-

gaaende större dimensioner end i de periferiske partier.

Nöjagtig samme princip for processen ved mineralets dan-

nelse gjenfinder vi ved studium af andre hexagonal-slagger,

(

98 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

f. ex. slag fra Rothe Hirtte pr. Elbingerode, Harz (se fig. 29). —

Forinden vi gaar over til nöjere beskrivelse af denne anmeerkes,

at i bemeldte slag (som velvillig blev stillet til min disposition

ved et besög i Clausthaler Bergakademies samlinger) sees i

druserum nogle smaa, hexagonale krystaller; det er under mikro-

skopet afgjort, at det optredende mineral er optisk enaxigt,

hexagonalt og optisk positivt, og endelig vides, at slaggen har

sammensztning omtrent som HAUSMANNS »Kieselschmelz»; vort

mineral er altsaa identisk med det i foregaaende slag omhand-

lede. — De i det mikroskopiske preparat liggende snit + OP

(som kjendes ved, at de viser optisk enaxighed, m. m.) sees at

vere sammensat af mineral-stenger i tre ligeverdige retninger,

som med hinanden danner vinkel 60” (120”), se nederst paa

fig. 29; mellem de enkelte stenger ligger lidt glas, men for-

Fig. 28. Fig. 29.

Snit = Go.

Fra Sayner Hiitte, visende detail- Fra Rothe Hiitte. Praparat af selve

lerne ved opbygningen i krystal- slagmassen. a—a, snit == OP. b—b,

lens kjaerne og ved enderne (59). Snit LC OPAC

övrigt er ikke noget särskildt at anmerke. — Ophbygnings-

forholdene i de ordinere, skjevt skaarne snit kan vere meget

vanskelig at dechiffrere; vi vil derfor kun holde os til snit,

som kan skjönnes at gaa nogenlunde parallel med c-axen. I

den centrale del viser disse individer altid en eller et par re-

lativt meget store lister, parallel OP, liggende i et klart glas;

fra enderne udgaar tangentielt et par nogenlunde grove opbyg-

nings-stave, som lidt efter lidt böjer sig ind mod c-axen, ind-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 99

til vinkelen mellem to symetrisk mod hinanden liggende ret-

ninger blir ca. 38-40”; fra disse primere stave udgaar der

igjen sekundere, 0. s. v. — aldeles som f. ex. ved de tidligere

beskrevne olivin-mikrolither.

I andre af vore hexagonal-slagger har opbygningen omtrent

udelukkende fundet sted efter OP, idet kun svage antydninger

til P-retningerne kan opdages. — Som typus for disse tilfrelder

velger vi en slag fra Söderfors, 1880 (analyse no. 62); det an-

merkes, at i druserum sees et par, vistnok meget daarlige,

hexagonale tavler, og at det i mikroskopisk preparat af slag-

massen er afgjort, at mineralet er optisk enaxigt, KESTRERETA

og optisk positivt. —/Snmit.=F OP giver nte sv tillkjetde

opbygning i i tre retninger, der Hur vinkel 60” (120”) med

hinanden; mineralet viser sig sammensat af omtrent parallelt

orienterede tavler, som i regelen har temmelig skarp hexagonal

begraensning (se fig. 30, individet i tegningens nedre del). —

Den störste del af preparatet ind-

tages af orupper af neoformigt an-

ordnede, rektangulere, oftest tem-

melig lange og tynde lister, som

altid slukker ud parallel lengderet-

ningen; hver enkelt list bestaar i

almindelighed af en hel del nesten

aldeles parallelt orienterede sub-

individer. Listerne er paa siderne

nogenlunde skarpt begrensede af en

krystallografisk flade (som maa vere

OP); paa enderne er de dels uregel- — Fra Söderfors, 1880. Priepa-

ör Jelsimormattat rat af selve slagmassen, vi-

MEESE NEMI CSRelE- barnO sl sende snit = OP og snit 1.

skaarne (af flader i oc P-zonen). OP (de sidste bestaar af neg-

Da tversnit er sjeldne, og da de FORSAR APETÄReAe Nehens Gö:

altid viser en stor flade, sluttes,

at listerne er udviklede + OP, ikke + c. Den omstaendig-

hed, at listerne baade i det her omhandlede preparat og i an-

dre, dermed analoge, altid er indbyrdes negformigt anordnede,

kan neppe vere ganske tilfeldig, men maa vere begrundet

i et opbygnings-princip hos selve mineral-substansen. Under-

tiden, om end ikke ofte, sees i preparatet fra Söderfors, 1880,

et fuldstendigt »dobbeltknippe», med kun en eller et par lister

i midten, men med en hel del ved felles-oruppens to ender;

dette synes at svare til det forhold, at ved de foregaaende

100 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

slagger udgaar der fra OP-listen i kjernepartiet fuldstendig

tangentielt opbygnings-stave, som lidt efter lidt gaar over i P-

retningerne. — Slag fra Forsbacka (analyse no. 61) indeholder

et par procent augit, som ligger med nogenlunde god krystallo-

grafisk begrensning inde i det hexagonale mineral, og som

fölgelig maa vere först udkrystalliseret!); det kjendes paa

fölgende egenskaber: udtrukket + c-axen, spaltbarhed + samme,

ved enderne med antydning til opbygning efter 5P, udsluknings-

vinkel i de forskjellige lengdesnit vekslende mellem 0? og 40”,

oftest ca. 35; tversnit ca. kvadratisk, med udslukning syme-

trisk mod &P. — Det hexagonale mineral (som karakteriseres

ved at vere optisk enaxigt, hexagonalt og optisk positivt, samt

ved slaggens chemiske sammensetning) viser i en del af pre-

paratet opbygning som i slag fra Sayner og Rothe Hitte (fig.

29), i en anden del derimod som 1 slag fra Söderfors (fig. 30);

i grensepartiet sees overgang mellem de to slags principer,

idet de symetrisk-negformige listeorupper lidt efter lidt an-

tager form som en OP-list i midten med tangentielt udgaaende

opbygnings-stave.

I slag fra Edsken (analyse no. 63) ligger der paa enkelte

steder mellem det hexagonale minerals lister udskildt et lyst,

stenglig opbygget mineral (augit?), medens listerne paa andre

steder er fuldstendig omsluttede af glas. De förstnevnte par-

tier viser sig makroskopiske hvide, lidet gjennemsigtige, med

krystallinsk struktur, medens de sidstnevnte er farvelöse, ne-

sten vandklare og seende ud som n&esten ganske rent glas.

Da det har vist sig, at vort kalksilikat undertiden er under-

kastet en opbygningslov, gjeldende for de centrale dele, og en

anden, gj2eldende for de periferiske, vil man muligens tenke

sig, at mineral-substansen i og for sig skal vere hemimorf, og

at vore krystaller er at opfatte som tvillinger efter en flade i

& P-zonen, sammenvoxede i juxtaposition efter OP. Saaledes

forholder det sig dog ikke, idet opbygning + OP i den cen-

trale del kun finder sted i selve kjernen, midt mellem de be-

grensende & P-flader, medens den periferiske del ogsaa i snit

midt mellem begge OP-endefladerne viser opbygning efter P;

der er ingen skarp grense mellem de to opbygningslove, idet

OP- & P-stavene fuldstendig gaar over i hinanden. — Grunden

1) Mellem det hexagonale minerals stenger ligger der hist og her, som

den senest individualiserede bestanddel, et mineral, som muligens

ogsaa er augit.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 101

til de ejendommelige forholde er saaledes ikke at söge i nogen

slags hemimorfi.

Som almengyldig regel maa kunne opsettes, at opbyg-

ningen af de ved smeltning dannede mineraler har gaaet for

sig paa den maade, at först har individets kjerne krystalliseret

ud, og derefter har de sig udsondrende mineral-molekyler lidt

efter lidt ordnet sig ind til den allerede individualiserede del,

saa at veksten här gaaet for sig fra indad til udad. I hen-

hold til dette fördt for udviklingen faaes som det sand-

synlige resultat, at det hexagonale lera molekyler i den

allerförste periode af individ-dannelsen udelukkende ordnede

sig ind til hinanden efter retninger, parallel OP, saa det förste

stadium bestaar i, at der od op en tynd list eller tavle

+ OP; dernest begyndte molekylerne, naar forholdene tillod

det, ogsaa at gruppere sig sammen efter P-retninger, og dette

gik for sig med större og större intensivet, eftersom individet

ved veksten naaede frem til de periferiske dele; — med andre

ord, molekylerne har en medfödt tilböjelighed til fortrinsvis

at feste sig paa hinanden efter retningen af OP og efter ret-

ningen af P; i begyndelsen har tendensen til böpy saint efter

OP veret dominerende, paa slutten derimod har forholdet veret

omvendt. — For nöjere at klargjöre disse ejendommelige feno-

mener vil vi kaste et blik paa opbygnings-forholdene hos augit:

tidligere er paavist, at augit-molekylerne ved mineralets dannelse

fortrinsvis ordnede sig ind efter retningen af c(coP) og efter

retningen af DP fed SP &o & 5P &w?); ingen forskjel kan öjnes

mellem krystallernes kjerne og randzone 2: det indbyrdes for-

hold mellem den intensitet, med hvilken molekylerne gruppe-

redes sammen (eller attraheredes sammen) efter & P, og den,

hvormed de grupperedes sammen efter 5P, har ikke undergaaet

nogen vasentlig modifikation under mineral-dannelsens periode.

Vv fd det hexagonale mineral derimod er opbygnings-tendensen

en funktion äf det stadium, hvorpaa individualisationen be-

finder sig.

Ikke i noget af preparaterne er der seet antydning til,

at det hexagonale mineral skal besidde spaltbarhed efter en

eller anden flade; de fine rids, som undertiden sees = OP

og + &P, er altid kun at opfatte som krystallografiske grense-

linjer mellem omtrent parallelt anordnede subindivider. — I

snit nogenlunde + OP viser vort mineral yderst matte inter-

ferensfarver; i andre snit derimod sees alle mulige brogede farver.

102

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Analyse af slagger, som indeholder det hexagonale kalksilikat.

Nossfds | No. 62. | No..68--.|- No. G4sa | NorsGdib NEEE

SIO5 Sm ol 50,64 48,16 47,87 48,20 48,87 46,88

ATS OPEL god se 3,83 4,47 5,37 8,41 7,93 14,78

(GEYO ELIN SEE 38,10 39,39 31,76 31,67 33,12 !) 32,17

Mg OVER 6,82 6,22 VS 0,74 0,40 1,48

Mn Oss 0,18 1,53 0,37 2,23 3,26 2,56

Fe Os 0,17 0,64 0,72 0,97 0,91 0,63

CaS TAR e or 0,33 — — 0,83 2? -—

S-FNERND AS EE | = | ll — =) 0.68

Sum | 100,07 100,41 | SE | 99,05 | 99,49 9,13

Surstofmaengderne 1

No. 61. | No. 69. | No. 63. | No. 64. | No. 64 b. | No. 65.

(OF HSO 27,01 20,69 25,53 STA 26,06 25,00

» Al,O3 1,78 2,08 2,50 3,92 3,70 6,89

UNGA OA [10.89 11.25 10,79 10,75 10,75 9,16

» » MgO 2,73 | gal a 0,30 0 | föl

13,70 14,22 14,14 11;77) 3 VIl88 10,46

» » MnOQO..... 0,04 SE cal 0,50 a) eg!

» MISC 0,04 0,14 0,16 0,22 0,20 0,14

Surstofforh.+)| 1:1,73 1: 1,58 1: 1,53 1: 1,64 ER 1:1,441

Analyser, tagne af literaturen.

No. 66. | No. 67. Surstofmengderne i

No. 66. NOG.

STO, SEE SE 48,06 45,0 No. 66. | No. 67.

AJS DR Lea aus 12,35 13,0

OVISS JA 25,63 24,00

CROSS 36,08 34,0 !)

NG ön ds TRANS (AA D,76 6,06

BRON reg | DÅ Kyan 10,31 9,43

MDORLELIE spor 3,5 ända ö ör

» ERNIE > SEA 40 9

Fog ca. 1,00 | — 2,0 gr 10,93 10,77

» TIMROIETA — 0,78

(ÖNS LP EE ca. 1,50 —

Å Ii RSOERE 0,22 0,44

on TORRES - 0,8

| Suri mt00 98.6 Surstofforhold. | 1:1,53 1:1,426

+) A1,O3; regnet som base.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

BAND 9.

Analyser af saakaldet »Kieselschmelz».

N:0 1. 103

No. 68. No. 69. No. 70 a. | No. 70 b. NOS "dk.

(27 ET H4,27 55,41 D5,78 | 59,45 59,65

ANOS re LSE 9I,40 11,52 15:;3810)14 15729 5,51

(HETO) REY CR 29,30 28,10 29,21 | 25,12 27,79

MOV SEMA 1,15 1,89 — | — 1,09

| Jastinl DJ ATS SN AE — spor = | — 0,99

ReO slu LER 6,58 3,08 -- — 2,64

Sum] 100,70 "| 100,00 | 100,27 | 100,00 97,10

Surstofmaengderne i

No. 68. No. 69. Nös rÖraR IENOs0KberIL. NO: dl

ORUST 28,75 29,20 29,75 31,50 31,61

IA All gr La 4,39 5,38 7,14 7,21 | 2,64

ROTE 0 (TESEN KM 8,35 6AB dl

»; ar MEL 0,46 0,76 -— — | 0,44

| z 10,29 9,47 9,19

KIM Olas ab. — — — — 1 0,22

| RÖN 1,46 0,68 2- 2 10:59

Surstofforhold...! 1:1,96 ELO 1:1,92 TTR, 12,67

No. 61. Masovnsslag fra Forsbacka, dec. 1871 (analyseret af O.

ATLSTRÖMER).

No. 62. Masovnsslag fra Söderfors, 1880 (N. P. Currtz).

No. 63. Masovnsslag fra Hdsken (middel af to vel overens-

stemmende analyser, udförte af C. G. DAHLERUS).

Af disse tre svenske slagger har no. 61 og 62

gjennemgaaende krystallinsk udseende; no. 63 der-

imod synes makroskopisk at bestaa af glas med en-

kelte krystallinsk udsondrede kugler. De to sidste

viser 1 druserum hexagonale krystaller, som vistnok

er smaa og temmelig utydelige. Paa krystal fra

Edsken maaltes OP : &« P = ca. 90”, oP: oP = 120;

andre flader optreder ikke. OÖrienteret snit + basis

viser, at mineralet er enaxigt og optisk positivt. —

104 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No.

Mikroskopiske preparater af slagmassen godtgjör,

at mineralet er hexagonalt og identisk med det fra

de andre slagger, se forövrigt den tidligere beskri-

velse.

64, a og b. Masovnsslag fra Sayner Häitte, aar ca. 1850

(analyseret af DR. C. SCHNABEL, Pogg. Ann. 84, pag.

158). Slaggerne indeholder spor af alkalier, navnlig

af KO. Sp. v. 2.89. — Se tidligere beskrivelse.

1) I no. 64b er S-gehalten ikke opgivet; den er

her forudsat at vere saa stor som i no. 64 a, hvortil

er taget hensyn ved beregning af Oi CaO.

65. Masovnsslag fra Borbeck 1 Westphalen, 18653 (analysen

paaskrevet etikette i Berliner Bergakademies sam-

linger). Inde i en bladig masse (HAUSMANNS chyto-

phyllit?) sidder hexagonale krystaller, se tidligere

beskrivelse. |

66 og 67, analyser tagne af literaturen; slaggerne förer

efter opgivende hexagonale krystaller. No. 66 fra

Anna i Banatet, analyse meddelt af KERrRPELY (Berg-

und Hittem. Zeit. 1864, pag. 146. Sp. v. 2.9186 &

2.9202). No. 67 fra Charleroy, analyse meddelt af

BERTHIER (RAMMELBERGS Chem. Metallurgie).

68—70 er de af HAUSMANN meddelte analyser af »Kiesel-

schmelz». De undersögte slagger er samtlige fra

Harz; nöjere lokalitet angives kun for no. 69, som

er fra Neuwerk masovn. Analyse-materialet har ikke

veret den egentlige slagmasse, men selve de frit ud-

viklede krystaller, rensede saa nöje som det makro-

skopisk lod sig gjöre. No. 70, a og b, gjengiver sam-

mensetningen af forskjellige krystaller, hörende til

en og samme stuf; den ikke uvzesentlige differance

mellem analyserne skyldes, efter HAUSMANN, forment-

lig, at krystallerne var forurenede med lidt af slag-

massen. Lidt MgO, MnO og FeO har utvivlsomt i

virkeligheden veret forhaanden i slaggerne, hvoraf

resulterer, at det her opförte surstofforhold maa vare

noget for hojt; da de to analyser desuden afviger

vel sterkt fra hinanden, maa de ikke tillegges ser-

deles stor betydning. Amnalyse no. 69, 70, a og b, er

udförte af Dr. ADoLPH KNorP, no. 68 af LiMPRICHT.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 105

No. 71 er taget af et arbeide af C. RAMMELSBERG om »Beiträge zur

Kenntniss der Eisenhohofen-Schlacken>», (Pogg. Ann.

Bind 74, aar 1849, pag. 95). Analysen, som er udfört

af DR. WoLcCoTT GIBBS, representerer sammensetningen

af den glasagtige del af en masovnsslag (fra Ilsen-

burg, Harz), hvori der undertiden sidder sekssidige

tavler med afstumpede kanter. — RAMMELSBERG an-

tager, at denne slag, paa grund af nogenlunde over- ”

ensstemmelse i chemisk henseende, skal vere iden-

tisk med den KocH'ske »Kieselsehmelz». I det fore-

gaaende er der ikke taget hensyn til denne ana-

lyse, for det förste fordi den viser et ikke ganske

uvesentligt tab, dernest, fordi den ikke er udfört

paa den krystallinske del, men paa glas, hvori

kun nu og da optreder hexagonale krystaller, og

endelig, fordi den afviger i betydelig g grad fra SE

övrige analyser, hvori er fundet det her omhandlede

mineral. Analysen er neppe ganske rigtig, idet,

efter min erfarimg (se under Ci ler ger) alle slag-

ger, som indebolder mere 510,5, end surstofforkold

ca. 1:ca. 2.55 angiver, blir emaljagtige.

Melilith !).

(Med gehlenit og etnyt, CaO- og SiO,-rigt, tetragonalt mineral.)

Literatur.

JOHN PEREY ?). Report on the crystalline slags. Report of

the 16:th meeting of the British association for the ad-

vancement of science. London, 1847.

Davip ForBEs. Chemisk undersögelse af nogle ved jernfabrika-

tionen frembragte krystallinske slagger. Nyt mag. f. na-

TurVARLb OR LOG:

'E' Borer. Journ. f. pract. Chemie. B. 78. pag. 222. Referat

i Kenngott, »Uebers. d. Resultate mineral. Forschungen»,

SHOE pas fd.

Videre en mengde mindre notitser 1 forskjellige tidsskrifter.

Specielt om gehlenit 1 slagger:

!) I sin helhed tilföjet under korrektur-lesningen.

2?) Med assistance for den krystallografiske dels vedkommende af MILLER

og for den chemiske dels af DAVID FORBES.

106 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

I. Fr. L. HAUSMANN. Beiträge zur Kenntniss der Eisenhohofen-

Schlacken. Studien des Göttingischen Vereins Bergmän-

nischer Freunde. 6:tes B:s 3:tes Heft. 1854. pag. 337.

I det fölgende leveres rent resumé-messig en del under-

sögelser vedrörende i slagger optredende mineraler, hörende

til melilith-skapolith-ogruppen; et indgaaende, detailleret stu-

dium har ikke kunnet finde sted, fordi jeg ikke har havt til-

"strekkeligt material til min disposition. Forövrigt kan be-

meerkes, at en nöjere granskning ikke med tilstrekkelig fordel

kan gaa for sig paa det nuverende stadium, idet det fra na-

turen hentede kjendskab til de mange forskjellige mineraler

inden den nevnte gruppe endnu kun er temmelig ringe.

Da der mellem de forskjellige forskere ikke hersker fuld

overensstemmelse angaaende grupperingen af de her omhandlede

mineraler, skal vi referere den ordning, som i de vigtigste mi-

neralogiske lereböger og tabellariske oversigter er anvendt.

NAUMANN-ZIRKEL (1883) opförer en »mejonit-gruppe» med mi-

neraler sarkolith, mejonit, missonit,skapolith, melilith og gehlenit.

F. A. QuEnsteEbDT (Handbuch der Mineralogie, 1877) stiller

sammen under felles hoved-overskrift skapolith fölgende: me-

jonit med missonit, melilith og sarkolith, videre skapolith med

gehlenit.

I. D. Dansa (A system of mineralogy, 1881) har en egentlig

skapolith-gruppe (med sarkolith, missonit, dipyr, mejonit o. s. vV.),

stiller melilith sammen med vesuvian og holder gehlenit ud

for sig alene.

DEs Crorseavx (Manuel de Minéralogie, 1862) lader geh-

lenit og melilith fölges ad og opförer de egentlige skapolith-

mineraler for sig.

P. GrorH (Tabellariscehe Uebersicht der Mineralien nach

ihren krystallografiseh-chemischen Beziehungen, 1882) stiller

gehlenit under basiske silikater, medens melilith med skapolith

og sarkolith stilles i gruppe for sig under orthokiselsure salte.

At skille fra hinanden to saa nerstaaende mineraler som

melilith og gehlenit, blot fordi den ene holder lidt mindre

Si0, end den anden, kan neppe vere berettiget; vi holder dem

derfor sammen; i overensstemmelse med NAUMANN-ZIRKEL anser

vi dem i fzellesskab med de egentlige skapolither at danne en

naturlig mineral-familie.

De forskjellige led i denne er 1) tetragonale, 2) har no-

genlunde overensstemmende axeforholde, er altsaa homöomorfe;

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 107

midtkantvinkelen hos melilith, missonit, mejonit, skapolith og

gehlenit er resp. 65” 30', 64” 0', 63” 42', 63” 42" og 590. 3) De

i naturen optredende varieteter er, med undtagelse af sarkolith,

optisk negative !). 4) Samtlige er relativt Si0,-fattige sili-

kater, karskteriserede af Al;O, og RO, hvor RO fornemmelig

er CaO med en del Na,O. 5) 1 geologisk henseende öritridder

de forskjellige mineraler i det hele og store på samme maade.

Der er meget faa mineraler, som i den grad har ligget

under for dekomposition som netop de fleste af vore her om-

handlede, og derfor er kjendskaben til de forskjellige leds che-

miske sammensetning ikke tilstrekkelig indgaaende. — P. GROTH

(Tabellarische Uebersicht, 1882) opförer skapolith (med mejonit),

melilith og sarkolith med fölgende chemiske formler:

Skapolith (wernerit,

mejonit) Melilith Sarkolith

6 RO. 4 A1:O;. 9 Si0,, 12 RO: 2 AlO3. 9:S105, SINOSAT OF NIO,

hvilke ogsaa kan skrives paa fölgende maade:

3 (RO), SiO,+ 6 (RO), SiO, + 3 (RO), SiO0, +

2 (A1:03)2 (Si03); (A1:03)2 (Si05)3 (A1;03)2 (Si0,),

2: mineralerne kan opfattes som vekslende blandinger af de to

konstituerende hovedled

(RO), 510, og (Al;O3)» (Si03)5

om hvilke her specielt betones, at de begge er singulosilikater.

Gehlenit bestaar, ifölge RAMMELSBERGS Mineralchemie (1575), af

SROALO SENOR

Denne indeholder mindre Si0, end tilfeldet er med de

nys anförte mineraler.

Om den egentlige skapolith er at bemeerke; at mange ana-

lyser, udförte paa material, som opgives at vere aldeles ude-

komponeret, ikke stemmer med den af GROTH angivne formel;

vi vil derfor gjennemgaa nogle detailarbejder.

L. Smöcz ?) (i Karlsbad) meddeler nogle analyser af used-

vanlig frisk skapolith fra forskjellige findesteder (no. 72 fra

1) Det paa kunstig vej ved smeltning fremstillede melilith-mineral har

i de fleste af de af mig undersögte stuffer vist sig at vere optisk

positivt; se herom mere senere. — Kunstig gehlenit synes at vare op-

tisk negativ, som den naturlige.

2?) TSCHERMAKS Mineral. Mitth. B. 4, aar 1882, pag. 265.

108 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Malsjö, no. 73 fra Arendal, no 74 fra Gouverneur; no. 72 og

74 stemmer nöje med analyser af skapolith fra de samme fin-

desteder, udförte af G. vom RaAtH); videre medtages to analyser

(no. 75 og 76, udförte af resp. I. H. L. VoGTt og S. WLEUGEL)

af den i skapolith- hornblende-felsen fra Ödegaardens apatit-

grube, Norge, optredende skapolith, som udmerker sig ved

sin friskhed.

No: To | Ndo73 läNe. 74, | Nor tös ING IG

ISO sr en 52,48 D2,57 52,65 55,50 54,00

ATS OF SG I | 25,56 24,24 25,32 23,55 24,13

[öre (Oja e ER | 0,39 0;26- | 0.11 = =

DRG OLEINI AR a 12,44 1157 11,39 7,50 7,89

| EMS ONES TITS | == = 0,23 0,25 0,95

| INTAR OVE ran SE MEL 6.52 7,19 6,64 10,22 =

[SRS ÖRE SSE 0,79 0,42 1,58 0,15 —

|AIS ÖSMO 0,58 0,90 0,14 — —

| OVE NRK 0,27 0,23 0,33 — =

| (CC OFRE RE fd En 0,14 0,39 -— — =

EOS 0.61 0,69 0,42 1,91 1,22

Sum | 09,78 98,46 98,72 99,08 —

O,ekvivalerende

(INB BES Sa 0,06 0,05 0,07

Sam 99,72 98,41 | 98,65

For at faa bestemt selve silikatets formel gaar vi ud fra,

at 1 de tre förste analyser optraeder CO,, SO; og Cl som resp.

CaCO3, CaSO, og CaCl,. —-I det resterende er forholdet:

050; 01 AO: FOT TIROT="""7e5p. EKO RIS REKO

120203 :-0176; 150490: 0188; 30:37: 06 ORTEN

Heraf sees for det förste, at de her omhandlede skapolither

paa langt ner ikke er singulosilikater !) (surstofforholdet, be-

regnet, paa vanlig vis, er resp. 1.63, L.z3, 1:66, U:86KOSKme

1) Det samme er ogsaa tilfelde med en mengde af de i RAMMELSBERGS

Mineralchemie (1875) opförte analyser.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 109

hvoraf som det sandsynlige middel fremgaar 1.667 eller 3).

Dernest udledes, at samtlige analyser tilnermelsesvis udtrykkes

ved forholdet |

1::0:400 : 0:200, 92: ved formel 6 RO. 4 A1,Os. 15 Si03.

G. v. RAtH opförer som normal-sammensetning for skapo-

lith fölgende formel:

SKROTAR OTNOISI05:

Paa, hosstaaende tabel, hvor paa ordinataxen er afsat for-

holdet mellem 0 i Si0, og Oi RO og Al;Ö; tilsammen og

paa abscisseaxen forholdet mellem O i RO og '0 ASOS en

byrdes, gives rent grafisk en oversigt over de vigtigste af de

hidtil kjendte led inden den her omhandlede gruppe?). Det

Oi RO:0i AlO,

1 USTA IE 2

E | SIS Skap.

211:1.333 — (Skap.) 11)

Er Aldo. - Mejon. ,, . Sark. Melil.

(I bl :0.667 Gehl.

sees heraf, at mineralerne ikke danner en enkelt kontinuerlig

rekke, idet surstofforholdet ikke er en funktion af RO: Al;Öz.

Sandsynligvis lader skapolith-melilith-oruppen sig derivere i

chemisk henseende efter nogle fundamentale grundled, nogen-

lunde paa samme maade som tilfeldet er med plagioklaserne,

efr. den Tschermak'ske theori. Hos vor gruppe maa vi dog

komme til at faa ikke mindre end 4 yderled, representerende

minimum og maximum i surstofforholdet paa den ene side og

forholdet RO: Al;O; paa den anden. Nöjere i detail kan vi

paa det nuverende stadium ikke komme. — Denne temmelig

vidtlöftige udvikling har veret nödvendig, idet det i det föl-

gende skal paavises, at der i slagger ved siden af melilith og

gehlenit ogsaa optreder et andet tetragonalt mineral, sandsyn-

ligvis tilhörende den samme mineralgruppe, men ikke stem-

!) Herom se senere.

2) Skap., betydende skapolith, er opfört med den nys beregnede formel:

med (skap.) er betegnet G. V. RATH'S formel for det samme mineral. —

De övrige led inden gruppen er opförte med de tidligere refererede

sammens2etninger.

110 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

mende med noget af de tidligere kjendte led; den plads, det

synes at indtage i den grafiske oversigt, er anmerket med et

udraabstegn (!).

Efter at J. PErcey og D. FORBES 1 aaret 1847 havde paa-

vist, at melilith og gehl8hit kan dannes i slagger, er de to

nevnte mineraler og flere af de övrige led inden den felles

gruppe gjentagne gange blevne synthetisk fremstillede ved smelt-

ning. De vigtigste af de erfaringer, som de franske mineral-

synthetikere herunder har erhvervet, er fölgende !):

Melilith, overensstemmende med den naturlige, derunder

bl. a. ogsaa iberegnet, at den er optisk negativ, krystalliserer

ud, naar man smelter sammen RO, Al,O; og Si0, i forhold,

som formelen angiver; RO er her fornemmelig CaO. TIfölge

30URGEOIS skal krystallisationen lettes, naar lidt CaO erstattes

med Na,0. — En MnO-förende melilith, med RO =9 CaO,

2 MnO og 1 Na,O, er bleven fremstillet af BourGeEors; den

viste sig at vere optisk negativ, altsaa som den naturlige.

en CaO-gehlenit erholdes let ved smeltning, i smaa kry-

staller, med levende interferensfarver.

Ved smeltning af 6 RO, 4 A1;Os, 9 Si0, (mejonit-sammen-

setning), hvor 6 RO =5 CaO + 1 Na,O, produceres et tetra-

gonalt, söjleformigt mineral, som har levende interferensfarver,

og som i chemisk henseende antages at svare til mejonit, men

som afviger fra samme derved, at det er optisk positivt, me-

dens naturlig mejonit er optisk negativ. — Det sidste betones

her specielt, da det er analogt med enkelte resultater af mine

egne undersögelser.Naar RO = CaO alene, faaes anorthit-mikro-

lither i en ikke bestembar grundmasse.

Saavidt det kan skjönnes, har der aldrig veret foretaget

synthetiske experimenter med formaal at fremstille egentlig

skapolith, heller ikke sarkoltth.

I de egentlige skapolither indgaar der i regelen kun yderst

lidet MgO, nemlig oftest kun 12 og derunder; melilith deri-

mod kan indeholde en del mere MgO. Af hensyn til de se-

1) Se F. FOUQUE ET M. LEVY: Synthése des minéraux et des roches, og

BOoURGEOIS: Bull. Soc. min. 1882, pag. 15.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 111

nere kommende undersögelser er det nödvendigt at studere

dette forhold saa nöje, som det lader sig gjöre; vi meddeler

derfor de bedste af de til dato kjendte analyser af naturlig

melilith.

No. 77. No. 78. No. 79. No. 80. No. 81. |

DIOR Enso das dia 43.96 40,60 | SÖN 35,34 | 44,76

FASOS ena 11,20 10,88 6,42 8,61 | 7,90

HesCR dbsessssstes — 4,43 10,17 10,02 D.16

170 YETINRNO EN 2,32 — — -— 1,39

BROAR dar 31,96 JB d2,47 32,05 27.47

MeQOptigd sd 6,10 4,54 6,44 6,71 3,60

Na Or is 4,28 4,43 1,95 2,12 2,65

1283 O)VARET EI TENTTNN 0,38 0,36 1,46 1an 0,33

Es Orrar låvblloos — — — — 1,42

" Sum | 100,20 98,35 98,18 99,36 | 99,68

No. 77 og 78 er melilith (>»humboltilith>) fra Vesuv, ana-

lyserne udförte af resp. KOBELL og DAMOUR; no. 79 og 80 er

melilith fra Capo di Bove, analyserne af DAMOUR; no. 81

er melilith, isoleret ved J-K-Hg-v&edsken, af melilithbasalt fra

Hochbohl ved Owen, analysen udfört af H. ScHuLZE!). — I ana-

lyserne no. 77—80 er FeO og Fe,0, ikke eller neppe holdt ud

fra hinanden; melilithens R,Os-gehalt er derfor ikke ganske

sikkert bestemt. — I samtlige analyser indgaar ikke saa ganske

lidet MgO0O; med sikkerhed kan sluttes, at melilith i alle fald

kan holde saa meget MgO som 1 MgO :2.49 RO, hvor RÖ er

CaO med lidt Na,O og K,0O; hvor maximums-grensen ligger,

kan ikke siges.

De i slagger optraedende melilither viser sig nesten altid

som korte söjler eller endog som ganske tynde tavler, begren-

1!) De 4 förste analyser er tagne af RAMMELSBERGS Mineralchemie, den

ö:te af A. STELZNERS arbejde »Ueber Melilith und Melilithbasalte>

(Neues Jahrb. f. Min. Geol. usw. Beilage-Band 1883).

156 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

sede af OP, c&Po!), temmelig hyppig desuden af c&P, hvil-

ken sidste oftest er af ganske underordnet betydning. Pyramide-,

dome- eller andre söjleflader har jeg aldrig seet, hvoraf sluttes,

at de i alle fald ikke kan forekomme hyppig. — Den eneste

beskrivelse, som jeg kjender, af nogenlunde fladerige slag-

melilither er meddelt af F. BotHE (se lit.), som undersögte

melilither fra Bettingen masovn pr. Lebach. Den omhandlede

slag, hvis chemiske sammensetning representeres ved analyse

no. 114, bestod af indtil 1.5—2 cm.-lange, söjleformige krystal-

ler, som opgives at vere »begrensede af c«&P. OP, med smale

lister af «Po, P, Po og en söjeflade oPn, hvor n ikke lader

sig bestemme. Af pyramidens vinkler afledes axeforhold

avec = T0546656.-

Midtkantvinkelen af P beregnes heraf til 66” 43 og af Po

ml ENS)

Den naturlige melilith karakteriseres, ifölge maalinger af

DzEs Crorsraux (Man. d. Miner, 1862) ved en midtkantvinkel

hos grundpyramiden = 65" 30'; heraf beregnes axeforhold

ATC 1058

Af BortHE'S maalinger, som antagelig kun har givet approxi-

mativt rigtige verdier, udledes det generelle resultat, at kunstig og

naturlig melilith har de samme geometriske konstanter. — Af

hensyn til de senere udviklinger vil vi specielt betone, at den

foreliggende slag i chemisk henseende stemmer meget nöje

med melilith, idet den har surstofforhold 1:1.05 og RO : AlÖ; =

1:1.95, hvoraf fölger, at der her netop maa have dannet sig

melilith og ikke noget andet mineral inden den store gruppe.

Den inde i selve slagmasserne optredende, egentlige meli-

lith karakteriseres ved omtrent de samme egenskaber som den

!) Hos den naturlige melilith, ligesom overhovedet hos de fleste mineraler

inden den her omhandlede gruppe, er &oPo den mest fremtr&edende

flade i söjlezonen; af denne grund veelger vi at kalde den dominerende

söjleflade hos den kunstige melilith for 0 Po, ikke for &P, om end

berettigelsen heraf i alm. ikke kan paavises ved kontrol af andre flader.

2) Naumann-Zirkel og P. Groth angiver 1:0.6429, hvilket maa bero paa

regnefeil.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. : BAND 9. N:oO 1. 113

naturlige!). Fremfor de fleste af de övrige slag-mineraler ud-

meerker den sig ved i almindelighed at vise sig i nesten fuldt

frerdige krystaller; melilith-mikrolither og -krystalskelet findes

vistnok, men er sjeldne.

I mikroskopiske preparater af slagger optreder vort mi-

neral i tavleformige eller kort-söjleformige krystaller, begren-

set af OP. «Po og meget jevnlig desuden, altid dog kun i

rent underordnet grad, af oP; lang-söjleformige krystaller i

mikroskopiske preparater har jeg ikke seet. Som en generel

bemerkning forudskikkes, at samtlige de her omhandlede slag-

melilither er aldeles vandklare (i mikroskopiske praparater),

og at de ikke viser spor af pleochroisme. — Interferensfarverne

hos de forskjellige tetragonale, til melilith-skapolith-gruppen

henhörende, slag-mineraler er gjennemgaaende matte; brogede,

livlige farver sees aldrig. Den varietet, som optreder i slagger,

der ligger temmelig ner ved simeulosilikat, udmerker sig ved

altid at vise intensiv blaa farver eller graa med en tydelig

blaalig nuance 2: ved at före de samme farvetoner som den

naturlige.?) Da det mineral, som udgjör den dominerende

bestanddel i de relativt SiO,-rigere slagger, i alle de af mig

undersögte tilfelder betegnes ved ren graa farver, uden spor

af blaa nuance, vil vi her specielt gjennemgaa farven hos meli-

lith i nogle af de simeulosilikat-slagger, som har staaet til min

disposition.

No. . Surst.forh. 4 Al;O; Interferensfarver.

55 ISA 10.70 Blaagraa, spor af gult skjer.

56 LOS I.10 Intensiv blaa.

ST IFE NASN do. do.

88 ISIN IRS do. do.

90 1: 0.98 24.12 Blaa, undertiden med gult skjer.

60 NOR d.5 Intensiv blaa.

Om forholdet ved de mere basiske slagger, se under gehlenit.

Saavel den naturlige som den kunstige melilith har saa

svag dobbeltbrydning, at de to punkter, hvori den optiske axe

') Om den sidste se: >»Ueber Melilith und Melilithbasalte> af A. STELZNER.

2) A. S. omtaler, at kun i en eneste af de af ham undersögte bergarter,

nemlig i en hauynophyr fra Vultur, karakteriseres melilith ved gule og

röde interferensfarver; skulde her muligens foreligge gehlenit eller et

andet led af vor gruppe?

3) Efter at spinel er fraregnet.

114 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

deler sig ved indskyvelse af +-bölgelengodes oglimmerblad, treder

ud udenfor synsfeltet, naar man opererer med snit, liggende i

mikroskopiske preparater af vanlig tykkelse. Man maa derfor

have orienterede krystal-preparater for at faa afgjort, om meli-

lith er optisk positiv eller negativ. — Ifölge DEs CLOISBAUX

er den haturlige melilith optisk negativ; hvorledes det for-

holder sig med den kunstige, kan ikke bestemmes med fuld

sikkerhed, da jeg ikke har kunnet faa orienterede snit af kry-

staller fra netop de slagger, hvoraf der foreligger chemiske

analyser. Som senere skal omtales, viser det nye, CaO- og

SiO,-rige led inden melilith-skapolith-oruppen sig altid at vere

optisk positivt; det samme er ogsaa tilfelde med det tetra-

gonale mineral i f.ex. slag fra en kokes-masovn, Pennsylvanien,

og i slag fra Königin Maria-Hätte pr. Zwickau, Sachsen (se

fig. 33). De kvadratiske tavler i begge disse antog jeg först

uden videre for at vere identiske med naturlig melilith, men

for den förstes vedkommende kan saa neppe vere tilfelde, da

den har ren goraa, ikke blaalige, interferensfarver. Mineralet

i den anden slag derimod synes at svare til virkelig melilith,

idet det har graa imterferensfarver med spor af blaalig nuance,

og idet det kun har spaltbarhed efter OP, ikke desuden efter

ooPe (OP?) Vi faar altsaa som det sandsynlige resultat, at

artifieiel melilith, i alle fald undertiden, er optisk positiv!). —

Med sikkerhed er afgjort, at det tetragonale mineral -— vort

nye led —i slagger med surstofforhold 1: 1.32, 1:42, 1.46 og 148

er optisk positiv; paa den anden side synes det tetragonale

mineral ved surstofforhold 1:0.98 og 1:0.75 (gehlenit) at vere

optisk negativ. — Mere detaillerede undersögelser herover kan

paa det nuverende stadium ikke leveres.

[fölge ÅA. STELZNERS beskrivelse er, nest efter den liste-

eller tavleformige optreder og de blaalige interferensfarver, den

saakaldte »Pflockstruktur» det bedste kjendemerke paa den i

bergarter optredende melilith. — Et tilsvarende fenomen hos

artificiel melilith er ikke vanligt, idet jeg kun har fundet en

analog wudvikling hos et par af de mange af mig undersögte

melilith-slagger, nemlig i en slag fra Staffordshire?), England

(se fig. 31) og i den nys omtalte slag fra en kokes-masovn,

') Ifölge F. FoOUQUÉE & M. LEVY og BOoURGEOIS skal den vere optisk

negativ.

2) Preparat af denne slag blev mig velvillig tilstillet af ÅA. STELZNER,

med den oplysning, at melilithen her viste en slags »Pflockstruktur>.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 115

Pennsylvanien (det tetragonale mineral i denne er optisk posi-

tivt, viser nogenlunde sterk dobbeltbrydning og har ren goraa

interferensfarver, er derfor neppe egentlig melilith). — Ved

mikroskopisk undersögelse afgjöres, at det i tynde, kvadratiske

tavler (med OP. so P 2) optredende mineral i slag fra Stafford-

shire er optisk enaxigt, at det har meget svag dobbeltbrydning,

spaltbarhed kun + OP og blaa interferensfarver 2: det maa vare

identisk med melilith. — I snit ca. LI OP sees en utallighed

af mörke, enten absolut eller nesten uigjennemsigtige inter-

positioner, oftest lange og naalformige, med rundt tversnit; de

er i alm. anordnede i rekker normalt paa OP; som fig. 31 ud-

viser, oplöser de sorte naale sig ved enderne ofte i punkt-

rekker. Hist og her iagttages,

at aldeles tilsvarende dannelser

ogsaa er udviklede + OP, ikke

HERORIToont snit ca: OP

kan mere detailleret afgjöres,

at de sidstnevnte linjer gaar

+ oP oe. — Der handles her

ikke om aabne luftporer, men

om et fast legeme, som er an-

ordnet i bestemt krystallogra-

fisk stilling i forhold til meli-

lith-individet. Fenomenet har Melilith-krystaller med »Pflockstruk-

adskillig lighed med den tid- tur» og med busk-formige mikro-

ligere beskrovne optden. af BOT, dinogk, If. kaptens

lovmessigt orienterede inter- (seet + c&P&); lange sulfid-longu-

positioner i den artificielle glim- AR Sr MR Ne HS ÅÄRREs a

mer fra Kafveltorp (fig. 18). —

Hvoraf de omhandlede inter-

positioner i foreliggende tilfelde har bestaaet, er ikke afojort

(de kan vere glas med sulfid?). Specielt maa betones, at den

nys beskrevne struktur ikke maa forveksles med, at melilith

jevnlig langs sine krystalkanter indeholder indlejninger af et

skiddent farvet mineral nemlig RS, hvor R er Ca med Mn og

Fe), som er opdelt i uregelmessig begrensede traade, der er,

samlede i negformige grupper; disses »rod> er som fig. 31 vi-

ser, altid vendt indad mod mineralets kjerne.

Det tetragonale mineral i slaggen fra Pennsylvanien viser

en mengde lange porer, dels aabne, altsaa luftporer, dels

fyldte med en sort masse; de er tilnermelsesvis cylindriske og

116 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

altid udviklede med Ixengderetning | OP. Javnlig er melilith-

substansen aldeles kompakt i en tynd zone midt mellem OP-

planerne; de lange, tynde >»linjer» ligger da i grupper nogen-

lunde symetrisk paa hver side af midten. — I et temmelig

tykt preparat FOP (slebet for at afegjöre dobbeltbrydningens

art) af melilith fra Königin Maria-Hätte pr. Zwickau sees en

hel mångde aabne, temmelig store, uregelmeessigt pölseformige

luftporer, som i det hele og store er anordnede med lxenede-

retning I &Pcoe; i primcipet svarer de til de i den fore-

gaaende slag omhandlede »linjer». — Efter disse iagttagelser

skal vi forsöge at bestemme, hvad aarsagen kan vere til meli-

lithens> Querfaserung» og »Pflockstruktur». — For det förste maa

betones, at den nevnte struktur viser sig hos aldeles friske,

nys dannede individer; den kan altsaa ikke skyldes dekompo-

sition, om den vistnok rimeligvis blir mere fremtredende og

iöjnefaldende, naar mineralet 1 aartusinders löb har faaet lide

under tidens tand. Dernest ser vi, hvad allerede A. STELZ-

NER gjör opmerksom paa, at de melilith-individer, som holder

»Pflockstruktur-linjer», ikke viser spor af aggregat-polarisation 9:

krystallerne er ikke sammensatte af faserige subindivider. —

Det omhandlede fenomen maa herved vere reduceret til, at

der ved selve krystallisations-processen dannedes aabne rum,

der i alm. har lengderetning = c, kun undtagelsesvis + kan-

terne mellem OP og &P o& 2: aarsagen er at söge 1 en lovmaessig

kontraktion ved individernes dannelse.

Spaltbarheden synes at vere en af de bedste kjendemzierker

mellem den egentlige melilith (samt gehlenit) og det nye, CaO-

og NiO,rige led inden vor mineral-familie, og vi skal derfor

omhandle den lidt nöjere. — I orienterede preparater af egent-

lig melilith, slebet F oP ee, sees for det förste, at mineralet

i regelen har afsondring efter OP 2: at det er lagformig op-

bygget af tavler efter OP; dernzest afejöres, at mineralet altid

har en ganske god spaltbarhed parallel samme flade, men deri-

mod ikke nogen + «Pc (eller & P). I overensstemmelse her-

med finder vi, at snit + OP ikke viser spor af spaltbarhed (se

fig. 35). — Hos vort nye led iagttages altid udmerket god

spaltbarhed + 2 P c& (0 P?), desuden ogsaa spaltbarhed = OP(?),

og den kunstige gehlenit synes ligeledes ogsaa at have spalt-

barhed saavel efter «Po som efter OP; herom mere senere.

Vi har allerede tidligere berört, at melilith i större grad

end de övrige slag-mineraler viser tendens til at optrade i

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o l. 117

nogenlunde fuldt faerdige krystaller; dette maa dog ikke op-

fattes saaledes, at krystallerne altid eller i regelen skal vare

fuldt normalt udviklede, tvertom, det allersidste stadium i kry-

stallisations-processen er sjelden bleven tilbagelagt. — Studium

af mikroskopiske preparater giver tilkjende, at melilithen for-

nemmelig karakteriseres ved opbygnings-retningerne «&P!) og

OP, kun i underordnet grad ved oPo&. — De enkelte detail-

ler vedrörende krystallernes konstruktion studeres bedst ved

serskilt beskrivelse af de enkelte slagger hver for sig; vi be-

gynder med at omhandle det förste trin paa den embryologiske

udviklingsbane, 2: med mikrolith-stadiet.

I slag fra en masovn ved Lake superior (analyse no. 90,

med surstofforhold 1:0.98, med 24.12 2 Al,Ö;) optreder en

hel del temmelig store mikrolither, som bestemmes at tilhöre

det tetragonale system, idet mineralet i enkelte snit (nemlig

de, der projicerer sig som store kvadrater, se tilvenstre paa

fig. 32) ved krydsede nikols er mörkt under en hel omdrejning

og ved konvergent-polariseret lys vi-

ser kors, ikke hyperbler. Dobbelt-

brydningen er saa svag, at i snit, som

er skaarme nöjagtig = OP, treder de

to punkter, hvori den optiske axe

deler sig ved indskyvelse af 1-bölge-

Ixengdes glimmerblad, ud udenfor syns-

feltet; her kan altsaa ikke uden videre

afgjöres, om mineralet er opt. pos.

eller neg. I et noget skjevt snit sy-

nes substansen at vise sig som optisk = Melilith-mikrolither i en

negativ. — Da interferensfarverne dels glasrig slag fra Lake

superior. (39).

er ren blaa, dels blaa med et gul- P i,

agtigt skjer, — da mikrolitherne er begrensede fornemmelig af

OP. o Poe, — og da mineralet er dannet i en simgulosilikat-

smeltemasse, det indeholder tilstrekkelig meget CaO og Al;Ös,

maa det vare berettiget at slutte, at det er identisk med natur-

lig melilith.

I snit nogenlunde + OP sees for det förste i almindelighed

to större, diagonale korsstave, som danner vinkel 90” med hin-

7) 9: ved diagonal-retningerne hos de kvadratiske tavler.

118 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

anden, og som leverer grundlaget for de sekundzere opbygnings-

stave; fra disse igjen udgaar tertiere, o. s. v., idet det hele

netvaerk er ferdiot. Mellem de enkelte opbygnings-elementer

ligger en del glas, paa samme maade som ved de tidligere be-

skrevne mikrolither af augit, olivin, m. m. — Hist og her vi-

ser selve mikrolithens kjerne 2: krydsningspunktet for de pri-

mere stave, sig at bestaa af kompakt mineral-substans, samlet

i en liden tavle med sider + mikrolithens beorensninosflader.

— ”Tilnermelsevis danner mikrolitherne tavler med kvadratisk

begrensning; opfatter vi her, som ellers, sidefladerne som 0 P co,

ikke o&P, saa faar opbygnings-retningerne tegnet oc P.

I skjevt skaarne snit viser sig dels kun de nys omhand-

lede c& P-stave, dels desuden stave parallel OP; se de övrige

paa fig. 32 indtegnede individer.

Grunden til, at det tetragonale mineral i foreliggende til-

felde kun optreder i krystalskelet, maa vere at söge i, at

krystallisations-processen paa en eller anden maade er bleven

hemmet; dette maa bero paa, at Al,Os-gehalten i den her om-

handlede slag er usedvanlig stor, se herom senere.

Fra Königin Maria-Hiitte pr. Zwickau foreligger til under-

sögelse fire slagger, som representerer resp. aldeles ren masovns-

gang og mere og mere uren 2: slaggernes FeO-gehalt danner

en jevnt voxende serie. Vi skal her mere udförlig kun om-

handle en af slaggerne, nemlig den FeO-rigeste. — I druse-

rum sidder tetragonale, omtrent kubiske krystaller, beorxnsede

af OP. oPo., lidt desuden af oP (teogningerne tilvenstre paa

fig. 33 gjengiver tyndslebne preparater = OP, de tilhöjre deri-

mod =+ Po). Krystallerne indeholder i en noget uregel-

messig zone langs kanterne en hel del mörke indeslutninger

(sort masse, nemlig glas med sulfid, etc.), anordnet nogenlunde

regelmessig 1 partier + OP, «oP oc og oP. Som allerede tid-

ligere omtalt, förer krystallerne aabne, pölseformige luftporer,

hvis lengderetning tilnermelsesvis gaar parallel OP og staar

lodret paa Po. — Mineralet har saavel afsondring som spalt-

barhed =F OP, derimod ikke nogen spaltbarhed + «Pe eller

& P; det er optisk positivt; interferensfarverne er oraa med spor

af blaalig nuance. — I preparat af selve slagmassen iagttages

et virvar af store, temmelig skarpt begrensede melilith-krystal-

ler, som tilsammen udgjör ca. 852 af den hele masse. Mellem-

rummene mellem krystallerne indtages af en dunkel masse,

hvori ligger en mengde, gjerne uregelmsessigt böjede, individer

BIHANG TILL K,. SV. VET.-AKAD: HANDL. BAND. 9. N:o 1. 119

af et mineral, som vi skal forsöge at bestemme. Dets vigtigste

egenskaber er fölgende: 1) I alm. viser det sig som meget

tynde lister; tversnit, som er sjeldne, afojör, at mineralet ikke

er stamgformigt, men tynd-bladigt. Individerne er begrensede

af en flade = bladretningen (som vi for simpelheds skyld kalder

OP); paa enderne er de i alm. uregelmessigt afrevne. 2) + OP

gaar en udmerket god spaltbarhed, som endog er mere ud-

preget end den, der f. ex. karakteriserer glimmeren i slag fra

Kafveltorp (se pag. 39—45). 53) I gjennemfaldende lys er mi-

neralet lys brungult. 4) Det er pleochroitisk i usedvanlig sterk

grad; straale + OP er farvet intensiv brungul, I OP derimod

svag gul, med spor af grön nu-

ance. 5) Udslukningen gaar en-

ten absolut + OP eller danner

med OP saa liden vinkel, at no-

gen afvigelse ikke kan obser-

6) Interferensfarverne er

7) Mineralets

veres.

temmelig livlige.

habitus i det hele

temmelig nöje som hos den i

bergarter optredende meroxen.

8) Ved etsning i tyndslebet prze-

parat med HCI er fundet, at mi-

neralet oplösesisterk syre, dog ad-

skillig vanskeligere end melilith.

store er

[00

Krystaller, store, af melilith, til

venstre snit + OP, til höjre snit

TI OP. I mellemrummene sees

lange. tynde, blade af glimmer (!);

I de relativt FeO-fattigere

slagger sees det samme mineral,

men her er det i gjennemfaldende

grundmassen er glas med sort sul-

fid (FeS), se herom senere. (Uren

slag fra Königin Maria-Hiitte,

1884), (5).

lys nesten farvelöst, med kun svag

grön nuance; pleochroismen er

svagere, men for övrigt analog med den i den förste slag.

Af dette forhold sluttes, atmineralet kun er ganske svagt farvet

ved liden FeO-gehalt, derimod sterkere ved relativ stor FeO-

gehalt. — Paa grund af fuld overensstemmelse 1 spaltbarhed,

farve, pleochroisme, udslukning, habitus og forhold til syre

sluttes, at det her omhandlede mineral maa vere identisk med

en eller anden glimmer (rimeligvis meroxen”?).

Da vort mineral sidder paavoxet melilith, maa den sidst-

nevnte have krystalliseret ud först. Den har da sandsynligvis

fortrinsvis lagt beslag paa CaO (og alk.), saa MgO og FeO0 i

det resterende er forholdsvis voxet. Ligeledes har formentlig

120 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

ogsaa SO,- og Al,O;-gehalten voxet, idet nemlig slaggerne

fra Königin Maria-Hätte plejer at holde mere Si0, og Al;OÖ,,

end tilfeldet er med melilith. MgO-goehalten kan ikke vere

saa ganske ubetydelig, idet vi nemlig i flere af de FeO-fattigere

slagger finder udskildt en del olivin. — Som resultat faaes,

at »moderluden», efterat melilith-molekylerne var udskildte af

smeltemassen, maa have bestaaet af SiO, (i surstofforhold 1:-ca

1:50?) med” en” hel del Al;O3 og MgO' samt enidel BeOrog

CaO; under saadanne omstendigheder er det ikke det ringeste

usandsynligt, at et glimmer-mineral danner sig !).

Den sorte basis bestaar af olas med jernsulfid, se herom

senere.

I de to slagger fra lidt uren gang optreder mellem me-

Iilith-krystallerne, som allerede berört, en temmelig lys glim-

mer; 1 slag fra ren gang sees desuden en hel del olivin (i del-

vis skeletformige krystaller, lidt lengere fremskredne i opbyg-

ning end. f. ex: defrpaa fig. 25 angivne):

Af hensyn til de interessante forholde i ren chemisk hen-

seende (se herom senere) skal lidt nöjere omhandles en slag

fra Schisshyttan, aar 1869 (analyse no. 60). — Overalt i pre-

paratet sees en vrimmel af grönne, ofte udmerket vakre og

regelmessigt opbyggede (Mn, Ca)S-mikrolither, som beskrives

ved gjennemgaaelsen af svovl i slagger; her tager vi ikke

noget hensyn til dem. — Paa et enkelt sted i preparatet fin-

des en oruppe af vakre melilith-krystaller (i tynde tavler FOP,

optisk enaxige, i snit += OP visende sig kvadratiske, altsaa til-

hörende det tetragonale system; svag dobbeltbrydning; med de

höjst karakteristiske blaagraa interferensfarver; skalformig sam-

mensetning == OP); paa det lille raaderum, hvor de er domi-

nerende, udgjör de ca. en trediedel af den hele masse; resten

er olas med de grönne mikrolither.

Den allerstörste del af slaggen indtages al et farvelöst,

ikke pleochroitisk mineral, med meget levende interferens-

farver, 1 regelen optredende i saadan mengde, at individerne

) Artificiel glimmer er tidligere kun kjendt fra de to slagger fra Kaf-

veltorp og Garpenberg (se pag. 39—45); bemerkes bör, at det aldrig

er lykkes de franske mineral-synthetikere at fremstille nogen slags

glimmer. —

Tilleg: Efter at afsnittet om glimmer var skrevet ferdig og alle-

rede trykt, har jeg fundet glimmer i nok en slag, nemlig en MgO-rig

bisilikat-slag fra Svartnes, med sammensetning 36,77 24 SiO., 5,30 4

A1,03, 12,20 &« CaO, 22,75 2 MgO, 1,63 4 MnO, 1,66 4 Fe0; surstoffor-

höldFb5 To

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 121

ikke har kunnet antage nogen lovmiessig ydre begrensning.

Kun hist og her sees gode krystaller, som viser olivinens for-

mer, nemlig 2P 0, <P oc ÄP. — Pe ordinere tversnit gi-

ver tilkjende dome- eller prisme-flader, som danner vinkel ca.

80” med hinanden, samt et fladepar, som afskjerer det stumpe

hjörne. Ved undersögelse under konvergent-polariseret lys er

afejort, at snit af den omtalte habitus” staar lodret paa en af

bissektrixerne, samt at de optiske axers plan, halvverer domets

eller prismets stumpe vinkel, altsaa staar normalt paa det be-

grensende fladepar. Heraf sluttes, at det sidste maa svare til

enten «Po eller «Po, ikke til OP, hos olivin, idet de optiske

axers plan hos dette mineral falder i basis, endvidere, at det

optredende doma er 2P &, idet vinkelen paa toppen er ca. 50”.

Krystallerne er 1 foreliggende tilfelde udtrukne efter a-axen,

ikke efter c-axen; som tidligere omtalt, indtraeffer det samme

ogsaa ved den i afsnittet om olivin (pag. 66) beskrevne CaO-

Fe0)-olivin, som i chemisk henseende er temmelig analog med den

her : omhandlede. Efter de optiske undersögelser maa mine-

ralet vere rhombisk; det synes at have spaltbarhed efter saa-

vel «Po, oP&ÅÄ som OP. — Paa de fleste steder indtager

vor olivin, naar der ikke tages hensyn til sulfidet (efter skjön

ca. 1—2 2) omtrent 90

at det maa have en chemisk sammensetning meget ner sva-

95 2 af den hele masse; heraf fölger,

rende til selve slaggens. I overensstemmelse hermed finder vi,

at slaggen for det förste ligger meget ner smoulosilikat (idet

den har surstofforhold 1:1.08), og dernest, at Al,O,-gehalten

er meget ringe, nemlig kun 3.5 2. Den störste, muligens en-

dog den hele, del af sidstnaevnte base existerer sandsynligvis

i glasset mellem olivinkrystallerne; selve RÖ-baserne maa alt-

saa omtrent i sin helhed have gaaet ind i silikat-mineralet.

Det sidste bestaar altsaa af ca.

9 (CaO), 510, + 4 (M20), Si0, + 3.4 (MnO), Si0,,

naar i MnO er medregnet lidt Fe0.

Af forholdene paa grensen mellem det parti, hvor prepa-

ratet kun holder melilith, og det, hvor det kun holder olivin,

synes at fremgoaa, at de to mineraler har dannet sig samtidig;

nogen slags «(difference i krystallisations-tiden kan ikke paa-

vises.

Af övrige melilith-slagger skal vi kun omtale nogle 2d-

gamle slagger fra Mägdesprung og Luisenthal, idet disse i tid-

122 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

ligere dage (af CREDNER, LRONHARD !) 0. s. Vv.) antoges at inde-

holde >»Idokras» eller et »Idokras-ähnliches Product». — I Ber-

liner-Bergakademies samlinger fik jeg mig overladt til under-

sögelse et stykke af en saakaldet »Mägdesprunger-Idokras-

Schlacke», merket med H. C. v. LEONHARDS haandskrift som

original til hans egen beskrivelse. Makroskopisk sees lyse,

grönbrune krystaller, tilsyneladende kubiske, liggende i et brunt

glas (dannende »Porphyr-Schlacke>»); saavel af krystalformen

som af de tidligere origimal-beskrivelser fremgaar, at det ud-

krystalliserede mineral rimeligvis tilhörer melilith-oruppen. —

I mikroskopisk preparat afojöres for det förste, at mineralet

er optisk enaxigt; da tversnit = OP er firsidige, ikke sekssidige,

sluttes, at det tilhörer det tetragonale system. Dobbeltbryd-

ningen er meget svag; i et temmelig skjzevt snit, tilnermelses-

vis + OP, blev afgjort, at mineralet er optisk negativt, i saa

henseende altsaa overensstemmende med naturlig melilith. In-

terferensfarverne er dels rent graa, dels graa med blaaligt

skjer. Da hertil kommer, at imdividerne er tavleformig sam-

mensatte efter OP, og at de viser vekstretning fornemmelig

efter coP, maa det vere berettiget at slutte, at vi har for os

et led af melilith-skapolith-gruppen, sandsynligvis egentlig

melilith.

Ved Freiberger Bergakademie fik jeg anledning til at un-

dersöge en z2ldgammel slag fra Luisenthal, efter opgivende

og efter vedfestet etikette netop af den sort, som i 1837 blev

omhandlet af UÖREDNER. — For blotte öje sees porfyrisk ud-

skildte krystaller omtrent af terningform, begraensede af OP,

oPo med &P, liggende i brunt glas; dette svarer nöjagtig

til ÖREDNERS beskrivelse. — Ved en chemisk undersögelse

paavistes (ved dannelse af gibs), at krystallerne indeholder

meget CaO.

I snit + OP afgjöres, at mineralet er tetragonalt, og at

dobbeltbrydningen er svag; interferensfarverne er blaa med

gul nuance. ÖREDNER angiver, at der er ganske god spalt-

barhed + OP. — Efter dette sluttes, at vi har med melilith

at gjöre.

1) Se H. CREDNER (sen.). »Beschreibuug einer kryst. Blauofenschlacke

von Luisenthal». N. Jahrb. f. Min. 1837, pag. 647. — Oversigt over

den övrige literatur samt originale bemvaerkninger i K. C. v. LEONHARD

»Hiittenerzeugnisse etc.» 1858, pag. 388.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 123

Som fig. 34 udviser, er mineralet sammensat af en hel

del tavler == OP, med begrensning af oo Pe og med udlöbere

i hjörnerne efter &P (som er den dominerende vekstretning).

Krystal överst til venstre paa tegningen er skaaret + OPrde

övrige er skjeve, den nederste nogenlunde I OP. — Saavel

i denne slag som iden foregaaende ligger udskilt et yderst fint

sulfid-sölv paa mineral-stengerne.

2 SVE AR or

Begge slagger udmeerker sig

ved at före en meget betydelig

MnO-gehalt (nemlig mellem 11

og 25 «2 MnO); da det allerede

ved syntheser, (se herom paa

pag. 110) er paavist, at MnO med

lethed gaar ind 1 melilith, kan

uddrages den slutning, at vi her

har for os en MnO-rig melilith.

— Efter de af RAMMELSBERG ud-

förte analyser (no. 125—127) har na

1 t krvystdlöud dine Melilith-krystaller, porfyrisk ud-

Slasset og krystal-udsOondringerne sondrede, med sulfid-stöv paa-

nöjagtig samme chemiske sam- heftet mineral-stengerne, liggende

. Oo Dan , . N

- / å i glas. (Fra Luisenthal, ca. 1838).

mensetning; den ejendommelig- CP).

hed, at melilithen i de to slagger

fortrinsvis optreder i porfyrisk

udsondrede krystaller, maa altsaa skyldes faktorer af fysisk,

ikke chemisk natur.

Gehlenit.

Dette mineral, som i naturen hidtil kun kjendes fra Mon-

zoni i Tyrol og Oravicza i Banatet, har under mikroskopet tem-

melig stor lighed med melilith; de vigtigste differencer er, at

gehlenit har spaltbarhed saavel efter OP som efter oP oo, me-

dens melilith kun har efter OP, — og at gehlenit (fra Monzoni)

har lysegraa interferensfärver med en svag, gulblaa nuance,

medens melilithens farver som bekjendt er blaa.

I det tidligere citerede arbejde af J. PErEr (udfört med

assistence af D. ForBEs og H. MILLER) er meddelt chemisk

sammensetning (analyse no. 92) af nogle smaa, gjennemsigtige,

tetragonale tavler, optredende i slag fra Oldbury, England.

Det betones specielt, at analysen ikke representerer slagmassen

124 VOGT. STUDIER OVER SLAGGER.

1 sin helhed, men derimod selve krystallerne, som blev ren-

sede saa vel, som makroskopisk gjörligt er. At det dog ikke

er lykkes at faa absolut ren krystal-substans, ligger i sagens

natur; det fremgaar desuden bl. a. af, at analysen udviser 3.38

96 Cal:

Forholdet mellem O i Si0,5, AlO; og RO udtrykkes i

foreliggende tilfelde ved 1:0.748:0.846.

Heraf fremgaar, at mineralet i meget vesentlig grad maa

afvige fra melilith, idet denne karakteriseres ved forholdet

1:0.333 :0.667. Derimod har det i chemisk henseende meget

stor overensstemmelse med gehlenit, idet denne betegnes ved

1::057/5-= O£Z55

Da mineralet, i henhold til krystallografiske undersögelser,

tilhörer det tetragonale system, og da vi desuden i dette ar-

bejde paaviser, at der i samtlige basiske, CaO- og Al,Os-rige

slagger altid danner sig et eller andet led af den store meli-

lith-skapolith-gruppe!), maa det vere berettiget at slutte, at de

omhanmdlede krystaller enten er aldeles identiske med gehlenit

eller staar dette mineral overmaade ner. Det förste er det

sandsynligste, da det er bleven paavist af en af de franske

mineral-synthetikere, nemlig BourGroIis, at gehlenit med lethed

konstituerer sig i smeltemasser, og da der endvidere kun

kjendes et eneste szerdeles basisk og Al,Os-rigt led inden den

store gruppe; dette ene er netop gehlenit.

I. EF. L. HAUSMANN meddeler (se lit.) en af BUuUNnsEn ud-

fört analyse (her opfört som no. 93) af en slag ?), der nesten

udelukkende er bestaaende af tetragonale tavler, fra Holz-

hausen i Hessen. Ogsaa denne stemmer i chemisk henseende,

hvad H. specielt betoner, temmelig nöje med gehlenit, idet

forholdet; mellemj; O:.1 S105; Al;O;. og RO eri :0.:757:0:652-

Selv har jeg havt anledning til at foretage mikroskopiske

undersögelser af to sterkt basiske, Al,Ö,;- og CaO-rige slagger (no.

94 og 95), som karakteriseres ved forholdet resp. 1:0.681 : 0.591

og 1::0.621.::0.779.1 (No: 94 er fra Linthorpe pr. Middlesbro,

aar 1866; no. 95 fra Clarence pr. Middlesbro, aar 1879). Begge

disse indeholder lidt spinel, resp. ca. 2 og ca. 3 2» (efter skjön),

som er dannet paa et tidligere stadium end silikat-mineralet.

') Naar ikke Al, Os-gehalten er altfor höj, thi da maa der, ifölge de

franske mineral-synthetikere, dannes anorthit.

?) HAUSMANN's undersögelses-methode i sin almindelighed var at plukke

ud fritsiddende slag-krystaller og lade dem analysere; det er derfor

sandsynligt, at analysen gjelder selve krystal-substansen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 125

For at faa »moderludens» chemiske sammensetning maa fra-

regnes den mengde Al;O, og RO, som har medgaaet til spincl-

dannelsen; herved erholdes, at selve silikat-masserne repre-

senteres ved

Ca. 20165 70.5 cal: 056: OS

Slag fra Clarence bestaar fornemmelig af et tetragonalt

mineral, begrzenset af OP, oPo, oP (den sidste rent under-

ordnet); dets interferensfarver er blaagraa, altsaa lignende me-

lilithens, men paa den anden side dog heller ikke i szerdeles

vesentlig grad differerende fra den, som karakteriserer gehlenit

fra Monzoni. — I snit, som gaar nöjagtig + OP, treder de to

punkter, hvori den optiske axe deler sig ved indskyvelse af

+-bölgelengdes glimmerblad, ud udenfor synsfeltet 2: dobbelt-

brydningen er svag; 1 lidt skjevt skaarne snit er afgjort, at

mineralet er optisk negativt, altsaa i saa henseende overens-

stemmende med gehlenit, vistnok ogsaa med naturlig me-

lilith.

I de ordinere, tavleformige snit, nogenlunde == OP, sees

meget god spaltbarhed efter OP, desuden daarlig spaltbarhed

efter en flade I! OP. Studium af snit + OP udviser, at den

sidstnevnte spalteretning gaar parallel med den dominerende

sidekant, som vi her, i overensstemmelse med, hvad tidligere

er gjort, opfatter som Po.

Efter den sidste iagttagelse er det sandsynligt, at der her

foreligger gehlenit, ikke melilith; denne formodning bekreftes

endvidere ved studium af slaggens chemiske sammenszetning.

— Naar der ikke tages hensyn til den forhaanden-verende

mengde spinel og sulfid, indtager det tetragonale mineral, i

alle fald paa enkelte steder, mindst 85—90 2 af den hele

masse; resten er glas. — Selve moderluden (nemlig slaggen

— spinellerne) holder lidt over 20 2 AlOs, det udkrystalli-

serede mineral förer rimeligvis en tilsvarende gehalt. I mi-

nimum maa det have optaget 1 sig ca. 16—17 2» Al.Ö;, idet

det erindres, at den ringe mengde glas, som ligger mellem

krystallerne, ikke kan bestaa af Al;O, alene, da det foruden

Al;O; maa holde ganske betydelige mengder af Si0, og CaO.

Som resultat faar vi altsaa, at den forbindelse, som har dannet

sig, maa karakteriseres ved en större Al,O;-gehalt, end til-

feldet er med melilith >: mineralet maa rimeligvis vere identisk

med gehlenit.

126 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Det i slag fra Linthorpe, 1866, (analyse no. 94) optredende

tetragonale mineral, som er udviklet i tynde tavler + OP, har

nöjagtig de samme svagt blaagule interferensfarver som gehle-

niten fra Monzoni; endvidere synes det foruden spaltbarhed

+ OP ogsaa at have spaltbarhed + «P2. Da slaggen des-

uden er starkt basisk (surstofforhold 1: ca. 0.82, naar spinel

er fraregnet), og da Al,Os-gehalten er usedvanlig stor, kan

det med n&esten fuld sikkerhed sluttes, at der her ikke fore-

ligger melilith, men derimod gehlenit. — Efter skjön udgjör

dette mineral kun 25—30 2 af den hele masse; resten er for-

nemmelig glas med sulfid og spinel. Et snart i glas frit-

liggende, snart paa gehlenit paavoxet mineral, som har levende

interferensfarver, og som synes at vere rhombisk, er antagelig

identisk med olivin, da det synes vere begrenset af «Po,

2P &, &P; det optreder altid i saa smaa individer, at sikker

bestemmelse ikke kan finde sted.

I vore övrige, sterkt Al, Os-rige, CaO-förende slagger,

nemlig no. 89 og 90, med resp. 29.31 og 24.12 2 AlOs, kan

man ikke vente at finde gehlenit, idet surstofforholdet (resp.

1:1.05 og 1:0.98) angiver, at der her skal danne sig et rent

singulosilikat-mineral, altsaa melilith. Gehlenit forudsetter til

sin dannelse for det förste en serdeles betydelig Al, Ogs-gehalt

og dernest, at der er lidet SiO, tilstede (som ved surstoffor-

hold Jes: 0:5o0otilca; 1F0BO):

Nyt, CaO- og SiOyrigt, tetragonalt mineral (rimeligvis led i

melilith-skapolith-gruppen).

I en del slagger af surhedsgrad ca. 1: 1.40, med lidet A1l;O;

og meget CaO i forhold til MgO (se analyse no. 96—98)

optreder et tetragonalt, optisk positivt mineral, som ikke er

identisk med melilith, skapolith eller noget andet fra naturen

tidligere kjendt mineral; det synes at indgaa som nyt led i

den store melilith-skapolith-gruppe. — Omtrent paa nöjagtig

samme maade viser det sig i de tre slagger no. 96—98 (fra

resp. Hofors, Löfsjöen og Molnebo, med surstofforhold 1:1.48,

1.46 og 1.42, alle med nesten nöjagtig lige meget CaO i for-

hold til MgOL0. s. v.).

Slag fra Hofors, 1867, er gjennemskinnelig, lysegraa med

svag gulgrön nuance, synes makroskopisk at bestaa af en hel

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 127

del store krystaller, som er sammensatte af nogenlunde pa-

rallelt ordnede subindivider. — I mikroskopisk preparat af

selve slagmassen iagttages et farvelöst, gjennemsigtigt, ikke

pleochroitisk mineral, som i gjennemsnit viser sig som lange,

tynde lister, hvoraf nesten altid flere ligger indbyrdes om-

trent parallelt orienterede, den ene ovenpaa den anden. Un-

der krydsede nikols slukker listerne altid ud parallel lengde-

retningen. Paa enkelte steder findes individer, som ved kryd-

sede nikols forbliver mörke under hel omdrejning; ved kon-

vergent-polariseret lys lader det sig her afgjöre, at vort mi-

neral er optisk enawigt og optisk positivt: subindividernes be-

grensning samt spaltbarheden angiver, at det er tetragonalt,

ikke hexagonalt. — Efter symetrien sluttes, att mineralet enten

maa vere udviklet i stenger, + c, eller i tavler, + OP; for

at faa afgjort, hvilken af disse to fald i virkeligheden ind-

treder, blev slebet orienteret preparat, parallel sammenszetnings-

fladen, af en individ-gruppe, som udsloges af slagmassen. Snittet,

som sees at veere tavleformigt, staar lodret paa den optiske

axe 9: mineralet er opbygget af tynde tavler + OP. — I det

samme snit observeres endvidere, at hver enkelt af de store

tavler egentlig er sammensat af en hel del nogenlunde paral-

lelle subindivider, som viser vel markerede krystalbegrensnings-

linjer (efter Po og SP); desuden giver sig tilkjende for

det förste en udmerket god spaltbarhed i to lodret paa hin-

anden staaende retninger og dernest et set ridslinjer, som

ligger diagonalt (symetrisk) mod den udpregede spaltbarhed.

Denne gåar parallelt med den flade i vertikal-zonen, som spiller

den störste rolle; velger vi, i overensstemmelse med, hvad

tidligere er gjort, at betegne denne med Po, saa maa

samme formel ogsaa gjelde for den gode spaltbarhed. De dia-

gonalt gaaende rids, som efter dette maa betegnes ved &P,

er rimeligvis at opfatte som glideflader; forövrigt har de stor

iighed med o«P o-spaltbarheden, kun at de ikke er fuldt saa

fremtredende. — I preparat af slagmassen kan iagttages, at

der ogsaa + OP synes at gaa en ganske god spaltbarhed (som

ikke maa forveksles med subindividernes sammensetnings-

flader).

Mineralet har temmelig sterk lys-absorbtion. Interferens-

farverne viser sig i preparater af alle tre slagger gjennem-

gaaende at vere ren, monoton graa; ikke engang spor af bro-

gede farver sees nogensinde (i preparat af ordiner tykkelse);

128 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

heller ikke meerkes nogen tendens til melilithens typisk blaa

nuance. — Vort mineral har adskillig sterkere dobbeltbrydning

end melilith, idet nemlig de to punkter, hvori den optiske

axe oplöser sig ved indskyvelse af 1-bölgelengdes glimmer-

blad, treder ud inde i synsfeltet, om end lige i kanten, ved

mikroskopisk preparat af vanlig tykkelse, noget, som aldrig

er tilfelde med melilith. |

Slag fra Molnebo i Westmanland, 1866, bestaar makro-

skopisk af krystallinsk kjerne med temmelig tykt overflade-

glas; inde i det sidste ligger, 1 krans om det indre, stenagtige

parti, en mengde smaa, udmerket vakre krystaller, nemlig

tynde, kvadratiske tavler, med fladerne OP, oPs, oP (den

sidste i underordnet grad). — Slag fra Löfsjöen, 31 1876, har

krystallinsk kjerne med tyndt overfladeglas, viser ogsaa alle-

rede makroskopisk kvadratiske tavler.

I mikroskopiske preparater af disse slagger kan gjöres

omtrent nöjagtig de samme iagttagelser angaaende det tetra-

gonale mineral som i den först beskrevne slag; kun er mine.

ralet i de to sidste udviklet i mindre individer, saa det mikro-

skopiske studium er besverligt. -— Efter skjön er der i slaggen

fra Hofors tilstede ca. 60—65 2 udkrystalliseret mineral, i de

to andre ca. 50 Zz; resten er hovedsagelig glas. (I den först-

nzevnte ligger der hist og her inde i glasset mellem det tetra-

gonale minerals tavler nogle temmelig smaa mikrolither, sand-

synligvis af olivin; slag fra Molnebo holder paa enkelte steder

krystallinske udsondringer, yngre dannede end det tetragonale

mineral, af et mineral med meget levende interferensfarver,

augit(?)). — I slag fra Hofors er de enkelte tavler hyppig

3—5 mm. brede (efter OP), men kun ca. 0.1 mm. tykke (efter

c); oftest ligger 5—10 tavler ovenpaa hinanden, adskildte ved

lidt glas, dannende en krystal-gruppe eller -stok. I de andre

slagger er dimensionerne mindre.

Det mineral, som spiller hovedrollen i de tre her om-

handlede slagger, er hverken identisk med melilith eller geh-

lenit paa den ene side eller med skapolith paa den anden. —

Allerede flygtigt blik paa analyserne udviser, at vi ikke kan

have med gehlenit at gjöre; denne danner sig nemlig kun i

sterkt basiske og sterkt Al,O;-rige smeltemasser. Derimod

BIHANG TILL K. SV. VET.-AHAD. HALDVL. BAND 9. N:o 1. 129

kunde det paa forhaand synes rimeligt, at vi egentlig skulde

have for os en melilith, ikledt en lidt extraordin&er habitus.

Saa kan dog ikke vere tilfelde, idet vort mineral saavel

krystallografisk som chemisk adskiller sig fra den egentlige

melilith. De vwvigtigste difference-punkter er fölgende: vort

mineral har udmeerket god spaltbarhed efter PÅ og glide-

flader (spaltbarhed”?) efter coP, desuden ogsaa spaltbarhed efter

OP(?), medens melilith kun har spaltbarhed efter OP; det har

méget sterkere dobbeltbrydning end melilith; det har en ren

graa interferensfarve, medens melilith altid eller i regelen

karakteriseres ved typisk blaa farver. Hertil kommer som det

vigtigste moment, at vore tre slagger i chemisk henseende

maa staa temmelig fjernt fra melilith. ”Tidligere er seet, at

den sidstnevnte forbindelse vistnok kan krystallisere ud i smelte-

masser med kun ca. 3.5 2!) Al;O, (cfr. slag fra Schisshyttan,

pag. 120, no. 60), men her kan det kun danne sig i ringe mengde,

idet den forhaanden-verende Al,Os-gehalt snart konsumeres.

I vore slagger derimod spiller det tetragonale mineral i kvan-

titativ henseende en meget vesentlig rolle, idet det udgjör

resp. ca. 60—65 2 og ca. 50 2 af den hele masse. — Ifölge

den almindelig antagne formel holder melilith 14.53 2 Al;O,,

noget. som ogsaa stemmer med de paa pag. 137 anförte ana-

lyser. En smeltemasse, som förer ca. 60 2 melilith, maa alt-

saa 1 minimum, 92: naar den hele Al;Os-gehalt er indgaaet i

14.53 . 100

dens vi i vore tre slagger kun finder resp. 4.57, 6.92 og 6.50 2

Al,O;. Af dette rent kvantitative argument sluttes, at vort

mineral ikke kan före saa meget Al,O, som melilith 2: det

kan ikke vere identisk med denne. — Medens melilith, med

de typiske blaa interferensfarver, kun synes at danne sig i

smeltemasser, som ligger singulosilikat meget ner, krystal-

liserer vort nye mineral, saavidt hidtil vides, gjennemgaaende

kun ud i de SiO,-rigere smeltemasser.

det sig dannende mineral, före = 8:72 24 ATON mer

1) Paa dette enkelte tal maa ikke bygges altfor vidtrekkende slutninger,

idet analysen, som kun angiver bestanddelene med et decimaltal, kan

vere noget unöjagtig, og idet melilith kun er dannet paa et eller et

par steder i preparatet. hvor der muligens kunde have veret en Al,O,-

koncentration, medens hovedmassen udgjöres af en CaO-, MnO-, MgO-

olivin.

130 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Heraf vil man rimeligvis ledes til den forestilling, at vi

skulde have for os egentlig skapolith ?); denne opfatning vilde

förelöbig kunne stöttes ved den omstendighed, at vort mineral,

paa samme maade som skapolith, har god spaltbarhed efter

Po og glideflader (spaltbarhed?) efter & P. — Skapolith har

formel (RO); (A1:O3), (S105)3.n; eftersom n antages at vere

= 1.00, 1.33 eller 1.67, blir Al, Os-gehalten resp. = 32.0, 28.1

og 25 2. Da de slagger, hvori vort mineral optraeder, kun

holder 4—7 2 A1,O,, kan mineralet (cfr. den tidligere udvikling)

paa grund af mangel paa Al,O; endnu mindre vere skapolith

end melilith. — Ogsaa i mineralogisk henseende er der store

uligheder mellem skapolith og vort her omhandlede mineral:

det förste er altid lang-söjleformigt, det andet derimod altid

tynd-tavleformigt; det förste har levende interferensfarver og

er optisk negativt, det andet har matte interferensfarver og

er optisk positivt.

Det sidstnevnte moment vil vi, paa undersögelsens nu-

verende stadium, ikke tillegge serdeles stor betydning; de

naturlige melilither og skapolither er vistnok, med undtagelse

af sarkolith, altid optisk negative, men derimod vides ikke

med sikkerhed, om de kunstige forbindelser i denne henseende

altid er ganske identiske med de naturlige. Tidligere er om-

talt, at det tetragonale mineral (resp. melilith og gehlenit) i

slag no. 90 og 95 sandsynligvis er optisk negativt, men paa den

anden side er det tetragonale mineral, som efter overens-

stemmelse i spaltbarhed antages at vare identisk med melilith,

i slaggerne fra Königin Maria-Hiitte og fra en kokes-masovn i

Pennsylvanien paavist at vere optisk positivt. Hertil kommer,

at man, ifölge BourGrors, skal erholde et tetragonalt, optisk po-

sitivt mineral, naar den i naturen optisk negative mejonit om-

smeltes. — Da naturlig melilith kun har yderst svag dobbelt-

brydning, behöves ikke store variationer 1 optisk henseende,

forinden dobbeltbrydningens art gaar over fra at vere negativ

til at blive positiv; for analogiens skyld vil vi minde om, at

et nogenlunde tilsvarende tilfelde har vi tidligere omtalt un-

der olivin: naar vinkelen mellem de optiske axer hos dette

mineral voxer om et par grader, gaar den axe, nemlig brachy-

axen, som tidligere svarede til den spidse bissektrix, over til

at svare til den stumpe.

'), som altid eller jevnlig holder mere SiO,, end singulosilikatet angiver,

se pag. 109.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 131

Af de tre analyser (no. 96—98) afleses, at 1) vort mi-

neral rimeligvis har surstofforhold 1:1.333 eller 1:1.500; da

det synes, at netop det samme mineral ogsaa optreder i slag-

ger med surstofforhold 1:1.32, 1:1.s6 og 1:1.38 (se herom

senere), og da desuden augit danner sig i smeltemasserne,

strax surstofforholdet voxer over 1:1.50, maa vi gaa ud fra,

at vort nye tetragonale led sandsynligvis karakteriseres ved

surstofforhold 1:1.333. 2) CaO er den dominerende RO-base;

ved voxende MgO-gehalt krystalliserer nemlig ud olivin (se

oversigtstabellen). 3) Al,Ö; indgaar enten aldeles ikke eller

kun i ringe meangde, nemlig i höjden som efter forholdet

TEAOS:4RO:

Mineralets formel maa fölgelig sandsynligvis vere

OROAR O:L2(SI05)5):

Af mange grunde er det naturligt, at vort mineral maa

indgaa som led i melilith-skapolith-gruppen: det er tetragonalt,

udviklet i tavler efter basis (som melilith), med spaltbarhed

efter &o P. oo og OP(?) (som skapolith paa den ene side, melilith

paa den anden), med matte interferensfarver (nogenlunde som

melilith); endelig karakteriseres det ved CaO-basen og kry-

stalliserer ud i Al,Os-förende, nogenlunde SiO,-rige smelte-

masser. I de mere basiske, CaO-rige slagger danner sig altid

et eller: andet led af vor gruppe; det vilde derfor 'vzere en

paafaldende tilfeldighed, om det mineral, som konstitueres i

lidt surere slagger, skulde vere tetragonalt uden at vere ho-

möomorft med de övrige, i chemisk henseende nerstaaende,

tetragonale slag-mineraler. — Ikke i nogen af vore tre slag-

ger findes frit udviklede krystaller, altsaa heller ikke individer,

som viser pyramide- eller dome-flader; det axeforhold, som er

bestemmende for vort mineral, kan altsaa ikke angives; i det

fölgende skal dog omtales en iagttagelse, som antyder, at mi-

neralet i geometrisk henseende maa vere nogenlunde analogt

med melilith.

Fra Sandviken, vaaren 1884, har jeg lejlighedsvis faaet mig

tilstillet nogle slagger, som 1 druserum indeholder i frit ud-

viklede krystaller samtidig i samme stuf saavel augit som et

1) Denne forbindelse har samme SiO,-gehalt som egentlig skapolith efter

G. v. RATH's formel.

1 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

tetragonalt mineral. Af denne omstendighed fremgaar, at

slaggerne i chemisk henseende maa ligge paa grensen mellem

augit- og tetragonal-slaggerne, 9: at de maa have surstoffor-

hold ca. 1:1.50—1:1.55, og at de maa indeholde overvejende

meget CaO i forhold til MgO med MnO og FeO !). — Augiten,

som viser andre opbygningsretninger end de vanlige, omtales

sencre; her skal vi kun beskjeftige os med det tetragonale

mineral.

Dette viser sig hist og her i frit udviklede, kvadratiske

tavler, begrensede af OP. coPo?), med lidt afstumpning paa

hjörnerne af &P; tavlerne har indtil 2.25, cm. lange sider,

men er kun ca. 0.1—0.2 em. tykke. Paa overfladen er de

belagte med smaa augit-skjel. Mikroskopisk preparat + c

godtgjör, at de store krystaller er sammensatte af en mengde,

yderst tynde subindivider, som ligger nogenlunde parallelt paa

hinanden, adskilte ved glas og ved smaa individer af augit(?).

I snit parallel OP afgjöres, at mineralet er optisk enaxigt,

positivt, samt at dobbeltbrydningen er temmelig stark; de

enkelte subindivider viser sig, aldeles som i slag fra Hofors,

meget skarpt begrensede af c&Poe. Subindividerne er saa

yderst smaa, at nogen spaltbarhed ikke kan iagttages. — Da

mineralet er tetragonalt, udviklet i meget tynde tavler, optisk

positivt, nogenlunde sterkt dobbeltbrydende, visende ren graa

interferensfarver, uden spor af blaa nuance, og da det des-

uden er dannet i en smeltemasse af surstofforhold temmelig

nöje 1:1.50, maa det vere berettiget at slutte, at det er iden-

tisk med vort nye, CaO- og SiO,-rige led i melilith-skapolith-

gruppen.

1) Forholdet mellem CaO og MgO mm. kan mere detailleret bestemmes

ved fölgende to grenser: Der maa v&ere mere MgO end efter propor-

tionen CaO :MgO = ca. 4, thi ellers maatte det

hexagonale kalksilikat have krystalliseret ud;

paa den anden side maa der vere mere CaO

end efter proportionen CaO: MgO = ca. 1,25,

Analyse no. 83.

Si0, 47,72. | thi ellers maatte olivin: have dannet sig Vi

ALDO BD: 3e kan altsaa allerede af de optredende mineraler

OT0 352. temmelig nöje angive slaggens chemiske sam-

MgO 8,73. mensetning. — Til sammenligning meddeles ana-

MAO lyse (do. 83) af en slag fra Sandviken, aar 1870:

FeO 0,50. | i et mikroskopisk preparat af denne seeg for-

ENG | mentlig vort nye, CaO- og SiO,-rige mineral samt

| AR augit, men paalidelig bestemmelse kan ikke finde

— sted, da individerne er smaa og utydelige. Sik-

kert er, at det hexagonale mineral ikke optreder.

?) Her som ellers velger vi at betegne den mest fremtraxdende flade i

c-zonen med ooP 2».

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:O 1. 133

I en af slagstufferne 'sees to meget store krystaller at

gjennemvoxe hinanden paa en tilsyneladende lovmessig maade,

formentlig dannende en tvilling (gjennemkrydsnings-tvilling).

Skjeringslinjen mellem de to individer er, saavidt det kan

sees, nöjagtig parallel med en af kvadraternes sider, altsaa med

den formodede &P&. Ifölge en hel del aflesninger (med an-

legs-goniometer) maaltes böjningsvinkelen mellem de to indi-

vider at vere: 46$, 47", 48”, 49”, 49”, 50”; det sandsynlige

middel er 481, den halve vinkel altsaa 241". — Hvis der i

virkeligheden foreligger en tvilling og ikke kun en tilfeldig

sammenvoxning, saa maa tvillingplanet for det förste ligge i

zone med den dominerende sidekant, altsaa med den flade.

som vi har valgt at betegne med o&P oe, og dernest maa det

danne vinkel ca. 24$r (eller 653) med OP. Hvis vi gaar ud

fra, at vort mineral har samme axeforhold som melilith, er-

holdes, under de givne forudsetninger, at tvillingplanet maa

svare til et doma nP ce, hvor n er = 0.9905 (eller 4.881); da vore

maalinger kun er rent approximative, slutter vi, at planet i

virkeligheden skal udtrykkes ved P &. — Da dette er en meget

enkel form, bestyrkes den antagelse, at vi har for os en tvil-

ling. Desuden kan vi ogsaa uddrage den slutning, at vort

mineral, hvis forudsetningerne er rigtige, i geometrisk hen-

seende maa vere homöomorft med de fra naturen kjendte me-

lilith- og skapolith-mineraler.

I det fölgende skal vi beskrive en del slagger, hvori for-

mentlig det samme nye tetragonale mineral optreder, om end

ikke fuldt saa typisk udviklet som i de tre först omhandlede

fald.

Slag fra Domnarfvet, 1879, (analyse no. 99) sees allerede

makroskopisk at indeholde tetragonale tavler; under mikro-

skopet viser det sig, at disse udgjör mindst ca. 60 2 af den

hele masse; resten er glas: — Det afgjöres for det förste, at

det optredende mineral er optisk enaxigt (idet det i snit

+FÖOP viser kors under krydsede nikols og ved konvergent-

polariseret lys), tetragonalt og begraenset af OP og «Po;

efter disse iagttagelser vilde man tidligere rimeligvis uden

videre have indregistreret det under melilith, men vi skal se,

at dette ikke kan vere berettiget. — For det förste har mine-

ralet ikke melilithens blaa interferensfarver, men derimod de

monotone, ren graa farver, som karakteriserer vort nye, CaO-

og SiO,-rige led i gruppen; dernzest iagttages, at det er optisk

134 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

positivt, og at 1 snit ca. + ÖP de to punkter, hvori den op-

tiske axe deler sig ved indskyvelse af 1-bölgelengdes glim-

merblad, treder ud inde i synsfeltet, selv naar preparatet er

meget tyndt 2: dobbeltbrydningen er nogenlunde sterk. En-

delig synes mineralet at have spaltbarhed saavel efter OP som

oo P2; det stemmer altsaa ogsaa i saa henseende med den 5i053-

rige varietet.

Da der til disse rent krystallografiske observationer kom-

mer den omstzendighed, at slaggen fra Domnarfvet, 1879, i

chemisk sammensetning staar ner de fra Hofors, Löfsjöen og

Molnebo, idet den har surstofforhold 1:1.32 (altsaa meget

ner 1:1.333, som antagelig representerer vort nye led), me-

dens den derimod er en del surere end de egentlige melilith-

slagger, er det berettiget at slutte, at det tetragonale mineral

her sandsynligvis maa vere identisk med det nye led og ikke

med den egentlige melilith.

Slag fra Forsbacka, juni 1879, (analyse no. 100) er grön,

temmelig grovkrystallinsk, viser sig makroskopisk at holde

store blade, tilsyneladende med kvadratisk begrensning. —

Under mikroskopet sees flere mineraler: hovedrollen i kvan-

titativ henseende spiller et mineral, der i gjennemsnit oftest

viser sig i grupper af lange, tynde, rektangulert begrensede

lister; saavel af forholdene i preparatet som af slaggens makro-

skopiske habitus sluttes, at i virkeligheden er mineralet ud-

viklet i tynde tavler, ikke i lange stave. — Det slukker altid

ud nöjagtig parallel lengderetningen, maa altsaa tilhöre enten

det rhombiske eller et af de optisk enaxige systemer; da det

for det förste viser kvadratisk begrensning, og da det der-

nest aldrig lykkedes at finde snit, hvor udslukningen diffe-

rerede det allerringeste fra at fölge lxengderetningen, udledes

som det sandsynlige resultat, at det i virkeligheden er tetra-

gonalt; i saa fald er det tavleformig efter OP og forövrigt

begraenset af «P & (og oP?). Det har spaltbarhed saavel efter

OP som efter en flade i vertikal-zonen, rimeligvis Pc; in-

terferensfarverne er altid matte, af den ren graa nuance, som

karakteriserer 'vort nye, CaO- og Si0,-rige led i melilith-rekken.

— Mellem tavlerne af dette mineral, som kan skjönnes at have

krystalliseret tidligere ud end de andre, ligger der en del lange

krystaller af augit(?) samt tavler af melilith, de sidste med

de typiske blaa interferensfarver.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 135

Efter al sandsynlighed er det först beskrevne mineral

identisk med det nye, CaO- og SiO,-rige led i melilith-skapo-

lith-gruppen, idet det synes at vere tetragonalt, udviklet i

tynde tavler + OP, med spaltbarhed + OP og «Pc (eller

co P), og med de samme graa interferensfarver; endelig stem-

mer slaggens chemiske sammensetning temmelig nöje med

no. 96—98. At det ikke er ordinzer melilith, sluttes uden

videre af, at sidstnevnte mineral ogsaa optreder i den samme

slag, men visende sig paa en ganske anden maade. — En-

delig er der i slaggen tilstede lidt glas og en del fint sulfid-

stöv.

Ogsaa i slag fra Långshyttan, 1879, (analyse no. 101) synes

det först udkrystalliserede mineral at have de samme egen-

skaber som det nye, CaO- og SiO,-rige melilith-led; slaggens

hovedmasse indtages af augit(?).

I de resterende tre slagger (fra Hellsjö, 13 1878, Dådran,

1872, og Finnbo. 1880) optreder ogsaa, saavidt det kan af-

gjöres, et tetragonalt mineral, men da dette ikke med til-

nermelsesvis sikkerhed kan henföres til noget bestemt af de

led af melilith-skapolith-gruppen, som vi nys har paavist i

vore slagger, beskriver vi dem tilslut for sig alene.

Slag fra Hellsjö, 13 1878, (analyse no. 102) bestaar af grönt

glas med gul, krystallinsk kjerne; inde i glasset ligger smaa,

tilnermelsesvis kvadratiske, krystaller, saavidt det kan sees be-

graensede af OP. coP oe, med lidt afstumpning af ÄP. — Under

mikroskopet sees mineralet at vere klart, farvelöst, optisk

enaxigt, kvadratisk, bestaaende af tynde tavler; lys-absorb-

tionen er saa sterk, at undersögelse under krydsede nikols i

parallel-polariseret lys er omtrent umulig. — Hist og her iagt-

tages nogle smaa mikrolither af et mono- eller a-symetrisk

mineral, med levende interferensfarver; udslukning indtil ca.

40”, ofte med fjerformig opbygning omtrent som hos vanlig

augit; saavel efter disse iagttagelser som efter slaggens che-

miske sammensetning (surstofforhold 1:1.435) sluttes, at det

sidstnaevnte mineral rimeligvis er augit.

Slag fra Dådran, 18572, (analyse no. 103) bestaar af kry-

ställingk kjerne af intensiv grön farve (begrundet i MnS-

mikrolither o. s. v.) med et brunt glas; i det sidste ligger

136 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

jevnlig porfyrisk udsondrede krystaller, altid med omtrent

retvinklig begrensning. I druserum i den krystallinske del

sidder kvadratiske tavler, opbyggede aldeles som vanlig me-

lilith. — Under mikroskopet sees dels et lyst mineral, ofte

sammensat af parallelle tavler, i enkelte snit gitterformig op-

bygget, med graa interferensfarver, meget sterk lys-absorbtion,

sandsynligvis tetragonalt(?), og dels et olivin-lignende mineral,

altid i meget smaa individer, med levende interferensfarver;

da sikker bestemmelse ikke kan finde sted, gaar vi ikke ind

paa nöjere detail-beskrivelser.

I slaggen fra Finnbo, 1880 (analyse no. 104) — som hol-

der de vakre mangansulfid-mikrolither 0. s. v., se herom senere

— iagttages makroskopisk krystaller af tilsyneladende kvadra-

tisk tavleform; gjennemsnit af disse viser gitterformig op-

bygning. Mineralet har lyse interferensfarver, men saa sterk

lys-absorbtion, at det ikke kan bestemmes med sikkerhed.

Om den indbyrdes relation mellem de enkelte led inden

melilith-skapolith-mineralernes gruppe, se senere (under af-

snittet om de chemiske resultater).

Analyse af melilith-slagger, efter e

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

one un

BAND 9.

dersögelser.

NO: Sie

NO. Bär 0 |; NoLap |

: |

| |

STORE Ur muren 39,45 35,54 | 34,32 30,08 |

0114 De AS BARR SES 10,70 9,10 | 12,11 13 5)

ÖRör ss e CR 36,42 3405 | 4219 35,46

NPR RR: 2,34 5,36 2,82 12,33

That JE RESANS 1,93 10,37 | 4.17 0,59

10 SSF SNR 6,04 0,11 | 0,26 0,47

0 EN 1,79 ) öre 2

BR ran om ? (Ua FIA 3

(TSAR ANN 1,05 4.75 | 3.33 BLUE |

Sam 33" 99,4 KN 99:28 KT 10060 99,78

Surstofmangderne 1:

No. 85. No. 86. |” No. 87. No. 88 |

ÖR STÖRA do 21,04 18,93 18,30 16,04 |

NEDAN OG safes 4.96 4.24 D,64 7,05 |

OA (ETAD) SN Se ed 70) 19,18) |

» » a BrsASA ENN. HE EG j Så ; SL a

SMR ÖR al 0,43 13,42] 2.301 0,94 (14,52 0,13/( |

II ON ING) Öken ANS ad Ocal I 0,06] Ö.s0] |

FANNS AR NS 0,31 — 0,34) — €

Surstofforh. 1 RR SN a fl EL lege SÖ SO SO) |

Glasrige melilith-slagger. | Oliv. & melil.|

No. 89. No. 90: No. 91. No. 60.

STORA IA 43,37 39,68 Lö el 36,5

ANS 0 er ärr 29,31 24,12 (;5 3,5 |

ROMA 15,48 30,33 43,1 ökar

MORRA 3,25 3,17 0,2 10,0 |

1.4 har 5 fo MEDA SE RENSAR 2,38 0,18 6,7 14,3 |

INO IE TNE 0,50 0,34 spor 0,5 |

126 (Ör SÄNKER = 0,48 a = |

ING; OT REE — 0,62 — —

(OPENS AE 1 SN LSE — 0,74 3,2 3,1

Sum | 99,29 99,66 100,1 CK

135

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofmaenederne i:

> o—J

| No. 89. | No. 90. No. 91. No. 60.

FOBI, ste 23,13 21,16 21,01 19,5 |

on ANNO goo nde 13.66 11,24 2,50 1,6

OF 8171 & BEER ER FÖRR 4,42 65) ön 2

SSK vas! OS ee 3,30 LS 2 00 4,0

| 8.37 | . | 113,90 16,4

SDS Ön. sed 0,54 0,04 (10,33 | 510 3,31

PSD RIEGe (LAK ol KY JAN | 0 | 0.081 | SA 0.1)

SN SN las 7 RR [SE if

Surstofforh. 05 | EOS a fen Sent 1:108

Analyse af gehlenit-slagger, 2: slagger, förende et tetragonalt

mineral, hörende til melilith-skapolith-grupper, sandsynligvis

identisk med gehlentit.

| |

| No. 92. | No. 93. | No. 94. | No. 95. | Normal gehlenit.

| | | |

STOP TEE 28,32 22,22 30.10 31,40 | 30,69

ANS YSRELE 20 IE 24,24 20.91 27,35 1) 22,32 ty 26,34

GA OPLEIVIGIR AE BE | 40,12 17,35 28,14 30,92 | 42,97

Mio OR ERE TR | 29 1 SDN 7,04 10,02 —

MIT ÖRE vo SBK 0,07 2,67 0,24 | 0,96 =

pe A ANT 0,27 — 0.75 0,03 —

PENIaS OMS SIR a - 11.30 = IE =

| IKSORET IRENE I OA 3,05 — > 012 -—

MOSE orre | 3,38 | — |(Meget)| 355 | =

Sum | 100,09 | 99,97 98.62 100,79 | 100,00

Surstofmenederne 1:

| No. 92. No. 93. | No. 94. No. 95

(SISE 10 AROS 15,10 | 17,18 18.72 16,75

>, HARD stt 11,30 13,00 | 12,15 10,40

[TSL UONNOEK 0) SES ASH ARE 11,46 4,94 Så 8,83

JE 5 NI OSS AS Sö SS | SS SV

pra MIR (0) re LR 0,02 (12,77 0,59 (11,20 0,05 1 0.22 (13,38

21 0NTS ÖL 0,061 =" I ÖT 0,01

OTRS OUR AE 0,11 3.44) — | Os &

Surstofforh. 1:0,62 STA 1:30095) | 150

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

BAND

9. NEO 1

Analyse af slagger, som indeholder et fra naturen hidtil ikke

kjendt, CaO- og SiO-rigt led i melilith-skapolith-gruppen.

No. 96. | No. 97. | No. 98. | No. 99.7) | No. 100.") |No. 101.”) |

SER | |

JASSE 46,32 46,86 | : 45,92 43,85 43,3 46,50

Bl Ög-s------ Sd 6,92 | 6,50 3,34 3,92 12,90

— (DEREN 34,05 SLS 31,85 30,00 40,82 32.07

RaOTAR Le 10,25 I,70 7,82 7,81 D,80 6,75

> 0 EES 2,68 1 5,31 2,43 3.22 0,58

"10 RR 0,52 0,89 2,85 0,90 0,78 0.90

RS a doss ec 0,76 0,96 — — 05632 —

Sum 99,15 99,81 99,75 98,33 JA Ska

Surstofmaengderne i:

No. 96. Nd. 97. No. 98. | No. 99. No. 100 | No. 101.

Oi SiO,-.-rI24,70 24.99 24,23 20,38 23,21 24,80

» » Al;Og--- | 2,13 3,22 3,03 (3:88 1,83 6,01

AOC O ES fä rd SR AO 10,00 11,66 Se

» » MgO -.. | 4.101 3.881 | 3.131 | 3121 2.321 2,701 |

| 14,55/| 3:56) TR 406 13,87 TONA 12,19

» » MnO-..- | 0,60/ | 0,25 | 1,20f | 0.551 OSTAR

FA RSOL- | 0,12 tä) 0,63 | 0,20 BYO öva)

Hurstoftorh.l; 1:1548 1:146 a [SR I 1: 132 2 FÖR BES a ET Sa

FeO- eller MnO-rige slagger, förende et tetragonalt mineral,

sandsynligvis det nye, CaO- og StOs-rige led i melilith-skapolith-

grupper.

| No. 102 No. 103. No. 104. +) |

| SOMELSTA nd | 47,00 42.31 | 39,96

PRAT OT R RA na 10.90 D.95 6,77

| RR EEE NS EE a a 28.40 | 29,57 26,06

00 frrsee RELSEN NEN SIR SE 6,95 10,58 7,14

| Lu fra(0) 2 232 ort EN RER SIREN SEN 1.65 9I,50 15,6$

URENS OA aa 5,10 0,40 0,79

RO SEN KN = 0,37 -—

| INS (OPERA BOET Lea 0,56 —

| (CIS LSE SO Sr — 0,34 —

Sum | 99,90 99,58 IN,40

+) I no. 99—101 er bestemmeisen ikke

absolut sikker.

140

VOGT,

STUDIER OVER

Surstofmaengderne 12

SLAGGER.

No. 102. NO LVD: | No. 104.

(0 fras 6 BRASAN na 25,07 22,57 21,31

DON ANT; Ogg CRS TRONEN D,08 2,77 3,15

I a

DE OT TÖS SEL SoA Sr RR 0) aa ST

NT MID ÖV isborg ss AKNE 2,78 4,23 2,85

= ; (12.39 | 14,86

KR BaO SSA! SONSON 0,37 [ 2,14 15,11 3,53

NAR BEG, (MIL ee SEE SE 142) 0,091 Ö:1eN

DIE AASE a re cal 2 NA BN Sr = 0-0) =

Surstofforh. 1: 1 En 1: 10

Analyse af melilith-slagger, tagne af literaturen.

No. 1051 No, 106:01 No. 1075 1. No: TOSEHEINGEOgs

[STOR Sar = srA NE 45,59 43,2 42,06 40,6 40,3

[FAN O SS-0r aee 11 88 12,0 12,93 16,8 14,0

öja (DRIASO LY SKR CT 33,20 35,2 32,53 SVA 35,0

OMS Or Eg OR Re 0,91 4,0 1,06 -— Dy

IMORSE = 22 2.26 == 1,9

I YH OT SORAN Ia 4.2 4.94 10,4 156

FRA ONS ARTS = — 2,69 = —

; Nja OS g — — — —

GR SBA KLAR or 1.76 — 1.031) — —

| Sam KSO 98,6 | - 99,81 100,0 98,5

Surstofmangderne i:

See — - EE

| No. 105 No. 106. NO lOd No. 102. No. 109 |

| |

| ÖTINSTO Suse der 24,3) 23,04 22.46 21,65 21,49 |

ETS (On 5,54 | 59 6,03 | 7,83 6,52

INGA Ol lodaea Su 10,06 Re rv 10,00

Mg asgo 0,36 | 1,60 0,42 — 2,28

É Vlds2) dessa Le 13,06

I Mi Ösd eka = ( = 0,50 (12,69 = || 0.421 |

iris re Ör vsb Mo 1,10] an) 0,36 |

| Fö IRA AN ut == Oe) — =

Surstofforh.| 1:1,424 US ESA 1ISL1e 1:10

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL.

BAND 9.

N:O 1

141

Analyse af melilith-slagger, tagne af literaturen.

(EE SO [lägg 10 NG 131 Ir Nos 114. |

| |

| SMG FE SSP | 39,52 39,60 38,34 38,76 38,41

| BUU | DE 12,60 21,22 14,48 14,19 |

(FORNA ES PGR 42.04 29,20 30,68 DÖM |

| uS(OTSSSASR eg | 3,49 — 2,44 6,S4 BAG

17 (oas ARK | 2,89 sen: — 0,23 spor |

IPS 2 ENE BONE | 2,02 spor | 1,98 TS SD

IR ÖRA se sola ädre 1.06 = 1.10 a ov |

FÄR | == Pr = NA =

CER OSREINE (CR as 0,98 0,92 4)

Sam | 98.76 100.00 94,31 99,26 99,40

Surstofmangderne i:

| Na TI02 ING: Lil | Nos Lr] Non 9.) No. 114 |

| IS TÄFSTRE

EST TLASMUO SENSE 21,08 21,12 120,45 120,67 120,49

|» oo» ASOR a | 7,04 D,87 | 9,89 | 6,76 6.61

[KRETSEN ONE KANIN 0 0 SEA OS

öre SOC 1,38] | — 213,01. 0,95] 2,55] 0,58]

| ör» NOR | 0.64 11,95 a | — 19,95 0,05 113,0 o— 20

mar Festa | 0,45 | — ÖRA 0,271 0.591

NEG KA | SJ [= | 0.8) Oc otal

Surstofforh. | 1:1,11 | Teck | 0 RO SOS

Analyse af melilith-slagger, tagne af literaturen.

| No. 115. | No. 116. | No. 117. | No. 118.| No. 119.| No. 120.|

| | | | | |

0 ES | 188,05 | S7,9f=F 868 | 637 | 3426 36,6 |

AROS TAN ES 1a Od 12:78:4 IF I5S6 15.60 18,4

(CCT Oe AN 35.70 31,43 33,46 38.09 38.13 346 |

IM Qrir orne (,61 1,24 6,64 D,51 2,56 4.8 |

'MnO MM re 0,40 2,79 2,64 3 4 3.52 —

|INE(OTe kar 1.27 0,93 3.91 Fr KO 20

KELOET TERRAN 1Lxs5 2.60 1.92 — [= =

2,04

NazÖ zs — = AR — J -—

[ÖREN 0,82 2,65 0,68 PENG 2,2

| Sum | 99,81 | 99,56 | 99,68 | 101,50 | 99,54 | 98.6

142 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofmenoderne 1:

| Nio LTS NOT LIG: NG LIT Nio: 118: NO: LO

| SOTEE STÖR 20,34 20.22 20,07 119,40 18,27

» » Al;Og---- | 6,58 6,08 | 5,96 ärli6 Vr

Py (GNOE 10,20 3,13 Cd re) EN

| MOE | 3,04] 2,81] 2,66] 220143 1,02]

» » MOB 0,09 (13,93 0,52 (12,71 0,59 H4,02 ER 0,79 113,85

lar DJRSOR | 0,2s1 0,211 0,871 a 0,221

MOE olla 0,32 Öje) | 053 oc | Oc

Surstofforh. | 1:0,99 EST Fn Pasi 1: 0,94 1:0.89 | TI09

Analyse af melilith-slag, fra Mägdesprung, Harz.

I I

| Nog 2 La. INO. L21b.]. NO, 22 av | No. 122b. | No. 123.

STÖRST 41,08 41,41 39,19 39,03 | 41,49

ATOM 10,88 10,36 9,52 9,75 4.96

ICE TO EL SEN 23,16 20,31 24,19 24,39 | 26,66

| Mig ORSML 0,58 0,42 0,42 0164. | 110

MaOTSe 20,57 20,66 28,88 21,97 20,35

IEie OAS OA 1,59 1:42 3,20 4,35 0.44

; | [

Sum 98,56: | IIT6- | 100,60 100,13 | 99,50

Surstofmaengderne i:

| No. 121 a. | No. 121b.|No. 122a. | No. 122b. | No. 123. | No. 124. |

FONT 21.91 22,19 20,90 (20,82 22,13 22,91 |

[ED SANT (0 TA LO 4,92 | 4,44 | 4,54 2,30 3,07

NED GEN DEE 6,79 7,23 | 8) 6,97 | BR) AN

» DMSO 0,241 | 171 | 0,251 0,26 1 0,441 O,141

2001 FRV Sa ASSA 30 12,78 12,42

2 MIn Öje RT ES aa RT SS I 4,60 ” I 48

»- DIR 0,40 | 0) | 0,71) ad) | 010) 0,23 |

Surstofforh. | 1:1,28 Al ELTS USA Lne I Sn Er | KOR PE |

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

BAND. 9. N:O 1. 143

Analyse af melilith-slag, fra ILmisenthal, ved Gotha.

No. 125 No. 126. |, 1 No. 127. |

EO: sej RA SENSE 36,63 d3,54 | d(,22

LADAN ESSENS EE 4.85 3,13 | J,74 |

EROS 25,52 28.81 | 20:00

UN ELOV SEEN TERNEAANAEENE 471 Ii | 2,84 |

RO) or RNA RN 19,05 isl 20,61 |

IE orre te SIE TEESE spor = = |

RR AS äa a | 7,59 1,91 I,26 |

TA a or mds a äg dr enktete | 0,72 2,02 | 0,73 |

Skam hu Lr B9M 100,78 | — 99,97

Surstofmangderne i:

| [EENGS 25 No. 126. | No 127.

—

ÖR ES105 Ce Rv 18,53 20,54 19,85 |

FN SATS (Na SR SKER RADAR ned 2,26 1,46 1,74

DL DVSEKT 2 Ser ARR ERAN EN (,23 3,23 see

NRRKRDLIVE ce OTEL SADE den 1.30 OT 1,54

(13.13 (45,2 Als |

DER IVER Ed äh de | 4231 2491 4.56

00 lagra Uj LER Tf EA | öl 0 sy Oc |

| " | | |

Surstofforh. | Ilse hs | a |

NB. Surstofforholdet er i alle disse slagger her beregnet med den

hele Al.O;-m&engde som base.

144 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Analyse af melilith-slagger, efter egne undersögelser.

No. 85. Fra Oberhausen, 1878 (analyseret af prof. A. LEDEBUR,

Freiberg, mai 1883). Slaggen, som er mörkegraa

af farve (indeholder 6.04 2 FeO, 0,49 4 S) bestaar

af kvadratiske tavler (indtil 1.5 cm. brede og 0.5

cm. tykke), begrensede af OP. oPo, der sidder

paa kugler af bladig-straalig struktur. — I Berliner

Bergakademies samlinger fik jeg heraf material til

undersögelse. — Istedenfor CaS burde i analysen op-

föres FeS, se herom senere.

De store krystaller er sammensatte af et net-

verk af stenger, lidt tavleformige efter OP, ud-

trukne efter retningerne af ocP. — Mellem sten-

gerne ligger en sort masse (glas med sulfid) og et

rimeligvis monosymetrisk mineral (wollastonit?).

No. 56. Ukjendt lokalitet, sandsynligvis fra en tysk masovn;

slaggen er sterkt grön farvet, med halv metalglans,

krystallinsk; den opbevares i Berliner Bergakademies

samlinger. Analysen, som var paafrestet etiketten,

er udfört af WkricKARTS. — Under mikroskopet sees

klare melilith-tavler (OP.coPoe) med de typiske,

blaa interferensfarver, spaltbarhed = OP. Mellem

disse krystaller ligger et mineral i yderst fine indi-

vider, ofte med aggregat-polarisation, sandsynligvis

monticellit. — Grönt sulfid, dels anordnet i busk-

formige grupper inde i melilitherne, langs disse rand,

(som paa fig. 31 angivet), dels i gjennemsigtige, gul-

grönne, isotrope kugler og dels i mikrolither, lov-

messiot opbyggede efter et regulert princip, er til-

stede i rigelig mengde og begrunder slaggens farve.

No. 87. Era Dowlais 1 Wales, 1879, ved blesning af speiljern

(analyseret paa Bergskolan, af K. A. LAGERKVIST). —

Med tavleformige melilith-krystaller, visende de ty-

piske, blaa interferensfarver, med vekstretning efter

& P, indeholdende fint sulfid-stöv, som er svagt grön-

farvet; adskildt fra hinanden ved glas, hvori ligger

lidt olivin eller monticellit(?).

No. 88. Fra Coldness pr. Glasgow, 1879. (P. G. LIDNER). —

") Denne slag förer store spinel-oktaedere i rigelig

mengde (se herom senere); ved vejning er fundet,

at der er ca. 6.5 2 spinel tilstede. Da dette mi

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 145

neral er krystalliseret tidligere ud end melilithen, ka-

rakteriseredes selve silikat-massen forinden melili-

thens dannelse ved surstofforhold 1:ca. 0.85 og ved

10.81 Z« Al,O,. — Melilith, der optreder i de ordi-

dinere tavler, har ogsaa her de karaktemstiske blaa

interferensfarver; spaltbarhed + OP. Saavel mili-

lithen som spinellen indeholder som indeslutninger

en hel del CaS, oftest i fine kugler. — Endelig fin-

des der en del glas samt olivin(?), den sidste lig-

gende mellem melilith-krystallerne.

No. 89. Fra de Demidofj”ske verk, Rusland, ved smeltning af kisel-

tackjern, aar 2879 (I. W. T. OLAN, 1880). — Slag-

gen bestaar fornemmelig af et klart glas, hvori lig-

ger yderst smaa melilith-krystaller (nemlig meget

tynde, tavleformige krystaller, altid slukkende ud

+ tavleretningen 2: OP, med melilithens karakteri-

stiske interferensfarve; endelig tilsiger slaggens sam-

mensetning — surstofforhold 1:1.05, meget Al;Ösg,

adskillig mere CaO end MgOÖ, MnO etc. —, at det

er melilith, som her maa danne sig). — Desuden

findes der nogle lidt större krystallinske udsondrin-

ger, som det ikke har lykkes mig at udtyde.

No. 90. Fra en masovn ved Lake superior (P. LARSSON). —

Se tidligere beskrivelse, bestaar af glas, der inde-

holder nogle melilith-mikrolither (se fig. 32).

Om grunden til, at no. 89 og 90 indeholder saa

meget glas, se under gjennemgaaelsen af Al,Ös-rige,

glasagtige slagger.

No. 91. Fra Terrenoire, Frankrige, 1879, ved blesning af man-

ganjern. (M. v. ESSEN). — Indeholder en mengde

sulfid-stöv, graagrönt af farve, oftest saa fint og jevnt

fordelt, at detailleret undersögelse af de optredende

mineraler er umulig. — Slaggen indeholder to silikat-

mineraler, et i store krystaller, begrenset af flader,

som staar lodret paa hinanden, efter udslukning rhom-

bisk eller tetragonalt, med melilithens karakteristiske

interferensfarve, altsaa utvivlsomt melilith, med OP.

oo Poe; spor af »Pflockstruktur» samt opbygning efter

&ÄP kan sees. — Det andet mineral, som kun er

tilstede i meget ringe mangde, synes at vere monti-

cellit eller olivin(?).

146 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No. 60, fra Schisshyttan, 1869, er tidligere opfört under olivin-

slaggerne, men medtages ogsaa her, da den i visse

partier ikke bestaar af olivin, men af melilith (se

tidligere beskrivelse).

Analyse af gellenit-slagger.

No. 92. Fra Dawes masovn pr. Oldbury (analyseret af J. PERCY,

taget af hans arbejde, se lit.).

No. 93. Fra Holzhausen ved Homberg, Hessen (amalyseret af

BUNSEN, taget af HAUSMANN'S arbejde, se lit.).

No. 94. Fra Linthorpe ved Middlesbro, 1566 (analyseret af S.

SVEDBERG).

No. 95. Era Clarence ved Middlesbro, 1879. (P. JOHNSSON).

1) Om Al;Os-gehalten og surstofforholdet i

de to sidste, se under gehlenit.

De to sidste slagger, som begge förer spinel, er

analyserede paa Stockholms Bergskola. — Nöjere

beskrivelse af disse fire findes i texten.

Analyse af slagger, som indeholder et fra naturen hidtil ikke

kjendt, CaO- oa SiO,-rigt led i melilith-skapolith-gruppen.

No. 96. Era Hofors, 1867 (analyseret af I. H. FORSSMAN).

No. 97. Era Löfsjöen, 31 18571 (E. BARNEKOW).

No. 98. Fra Molnebo i Vestmanland, 1866 (I. EDBERG).

Det samme mineral optreder rimeligvis ogsaa i

de fölgende slagger:

No. 99. Fra Domnarfvet, 1879 (C. G. SÄRNSTRÖM).

No. 100. Fra Forsbacka, juni 1879 (middel af to vel overens-

stemmende analyser, udförte af resp. A. ISzuS og

C. H. LEJONHJELM).

SEEN (0 EDS IG NEO

OA = MOR

No. 101. Fra Långshyttan, 1879. (C.G. DAHLERUS). Temmelig

grovkrystallinsk, lys med tynd glashinde.

FeO- eller MnO-rige slagger, förende et tetra-

gonalt mineral, sandsynligvis det nye, CaO- og SiO.-

rige led i melilith-skapolith-gruppen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 147

No. 102. Fra Hellsjö, 15 febr. 1878. (Analyseret af G. OTTMAN).

No. 103. Fra Dådran, aug. 1872. (I. G. CLASON).

No. 104. Fra Finnbo, 1880. (S. E. MörtstEDT).

Om alle disse slagger, som samtlige er analy-

serede paa Stockholms Bergskola, se tidligere be-

skrivelse.

Analyse af slagger, förende tetragonalt mineral, der i alm.

uden videre er bleven kaldt melilith; samtlige analyser er tagne

af den forhaanden-verende literatur.

Nos lor 0 113) IIS er derib det” tidligere er

terede arbejde af J. PErcy meddelte analyser af me-

lilith-slagger. No. 105 er en kupolovns-slag, de övrige

er masovns-slagger, fra resp. la Providence pr. Mar-

chienne ved Charleroy, fra Wednesbury-Oak pr. Tip-

ton, fra Dudley, d:o, d:o, fra Blackwell pr. Russel-

Etillst ved "Dudley (de er analyserede af resp. D.

HÖRBISWJEKPPROYA DSAEE JR JAR SDS IP):

Samtlige viser tetragonale krystaller, oftest tavler,

med OP. coPoS, undertiden desuden &P; om no.

105, som er den kiselsyre-rigeste af den her opförte

serie, bemerkes specielt, at den bestaar af lange,

gule krystaller, tilsyneladende kvadratiske, begrensede

af ooPoo. ÄP. OP; spaltbarhed + OP; den kaldes

»humboltilith> (2: melilith).

Säsanmtt V:s EeAS (RÖN

No. 106. Fra Dowlais i Wales (analyseret af BERTHIER), taget

af Dr. A. GurLris >Kinstliche Mineralien, 1857». —

Fra Dowlais har jeg selv undersögt mikroskopisk en

melilithslag (analyse no. 87).

No. 108. Fra Dudley (BERTHIER), taget af GURLTS oversigts-

arbejde.

No. 109. Era Weiks pr. Merthyr-Tydvil (BERTHIER), d:o d:o.

No. 111. Fra Königshiätte i Ober-Schlesien (KARSTEN), d:o d:o.

No. 112. Fra Zizenhausen (SCHILL), taget af LEONHARD »Hit-

tenerzeugnisse», hvor slaggen kaldes »Humboltilith-

Musterstiick>».

No.

wW.

lll

JÖLSK

120!

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Fra Bettingen ved Leback, taget af F. BotHE'S ar-

bejde (1. c.); det er denne slag, som förer de af P;

Po m.m. begrensede krystaller, se herom pag. 128.

fjlsamt 0.38 2 Be,03065) oc 00 ga Es

Fra Janon ved St. Etienne (BERTHIER), taget af

GURLTS oversigts-arbejde.

Sjsamt 2 Zi 0aOT

Fra Henrichshiitte ved Hattingen(»Humboltilith-slag»).

Taget af B. KEris Metallurgie, 1880, pag. 397.

Fra Hörde, do. do:

De her omhandlede slagger förer samtlige tetra-

gonale krystaller, oftest tavleformige, med OP. oP2,

undertiden ogsaa ochP.

121—124 er analyser af melilith-slag fra Mägdesprung,

Harz (den tidligere saakaldte »idokras-slag»); samt-

lige amalyser er udförte af RAMMELSBERG (se LEON-

HARD »Hiittenerzeugnisse», pag. 392). — No. 121,a

og b, er slag fra gargamng, a af glasset, b af de deri

liggende krystallinske udsondringer, no. 122,a og b,

er fra halvveret gang, ligeledes resp. af glas og af

krystalmasse ; no. 123 er krystallinsk slag, grön far-

vet, fra meget gar gang; no. 124 ligeledes, med en-

kelte krystaller.

1253—127 er analyser af melilith-slag fra Luisenthal, pr.

Gotha (ogsaa tidligere kaldet »idokras-slag»); samt-

lige analyser er udförte af ÖREDNER (Il. c., se ogsaa

LEONHARD »Hittenerz.»). — No. 125 er en brun,

olasagtig slag, omsluttende mange krystaller; no.

126 ligesaa; no. 127 representerer sammenszetningen

af de tetragonale krystaller (med sp. v. 3.11—3.17).

öjimed spor, ar HesOs ooo

Spinel i slagger.

ITiteratur.

MvuirHEapD. The formation of blast furnace slags. »Iron>,

15:de okt. 1880, oversat 1 Berg- und Hiittenm. Zeit. 1881.

A. STELZNER. Zinkspinell-haltige Fayalitschlacken' der Freiberger

Hiittenwerke. Neues Jahrb. f. Min., Geol. und Pal. 1882,

ae 0

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 149

H. ScHurzE und A. STELZNER. Ueber die Umwandlung der

Destillationsgefässe der Zinköfen in Zinkspinell und Tri-

dymit. Neues Jahr. f. Min., Geol. und Pal. 1881, I, pag.

120.

De fölgende meddelelser om tilstedeverelse af spinel eller

overhovedet af aluminat i slagger indledes med et kort referat

af en meget interessant, men hidtil kun lidet paaagtet, afhand-

ling af W. MvuirHeaD (1. c.). — I de skotske masovne, hvis

driftsmethode er studeret af M. (der undertegner sig som »me-

tallurgical chemist») forsmeltes i alm. engelske hematiter,

spanske jernmalme samt »black-bands» og »clay-bands». De to

förstnevnte malmsorter holder gjennemgaaende kun lidet MgO;

de to sidste derimod tilförer i alm. smeltemassen en for engelske

og skotske kokes-masovnsslagger usedvanlig stor MgO-gehalt,

nemlig op til 12—14 Zz. Ved analysering af en hel del slag-

serier har det vist sig, ifölge MUuIRHEAD, at de ved de MgO-

fattige malme producerede slagger aldrig indeholder nogen i

HCI1 og HF1 uoplöselig bestanddel; derimod erholder man ved

behandling af slaggerne fra de sidstnevnte malme med HCl

jaevnlig en gelatineret kiselsyre, som er forurenet med et fint,

haardt, under glasstaven »skrigende» pulver. De fra god mas-

ovnsgang faldende slagger opgives i regelen at före kun en

yderst ringe procent udekomponeret substans, nemlig i höjden

ca. 0.5 21); större mangder danner sig kun under abnorme,

ikke tilfredsstillende forholde, nemlig ved en serdeles varm

masovnsgang.

Af analyse-serien no. 128 a—133 a fremgaar, at den her

omhandlede udekomponerede rest bestaar af et aluminat, idet

analyserne ikke engang udviser saa meget som spor af Si03;

dernest kan afleses, at aluminatet maa have sammenszetning

RO". ALOs, hvor RO er MgO, undertiden med lidt CaO.: —

At denne forbindelse er identisk med naturlig spinel, skal i

det fölgende paavises.

Ved mikroskopisk undersögelse af en del sterkt basiske,

Al;O,;- og relativt MgO-rige slagger, nemlig fra Coldness, Cla-

rence, Linthorpe og Bethlehem (analyserne no. 88, 95, 94 og 59)

blev iagttaget, at de nevnte slagger indeholder et isotropt,

oktaedrisk begrenset, klart mineral, som efter de kriterier, der

1) Efter mine egne undersögelser skulde jeg vere tilböjelig til at tro,

at dette tal er vel lidet.

150 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

staar til disposition ved mikroskopiske undersögelser, maatte

holdes for spinel. — For at faa en nöjagtig bestemmelse af

mineralet blev en större portion af slagmasseh !) behandlet

med HCI og den gelatinerede kiselsyre bortdampet med HF!;

det pulver, som blev tilbage efter förste gangs behandling,

blev altid nok en gang i lengére tid kogt vekselvis med HCI

og HFI, saa man kunde vere sikker paa, at al silikat-masse

var destrueret. — I de fire slagger viste der sig at vere resp.

ca. 6.5, 3, 2 og 0.5 2 uoplöseligt residuum.

Dette bestaar, efter mikroskopisk undersögelse, af klare,

isotrope krystaller, som er sterk lysbrydende, og som altid,

undtagen naar de er knust itu, er begrensede af oktaeder-

flader. Om mineralets chemiske konstitution faar vi en in-

direkte oplysning ved det faktum, at det er uoplöseligt ?) i

HCl og HFI. — Allerede af disse egenskaber maa det vere

berettiget at slutte, at det foreliggende mineral rimeligvis

er identisk med spinel; absolut fuld sikkerhed herom er-

holdes ved studium af MurRHEADS analyser, idet disse viser, at

den i HCl og HF1 wuoplöselige forbindelse, som existerer i

slagger af den her omhandlede konstitution, har sammensetning

HOTAR ON

Spinel-oktaederne i en af slaggerne, nemlig den fra Cold-

ness, har antaget meget betydelige dimensioner, idet diameteren

i alm. er ca. 0.15 mm. og ikke sjelden op til 0.35—0.40 mm. I

de andre slagger (fra Clarence, Linthorpe og Bethlehem) er kry-

stallerne mindre, diameteren nemlig i alm. resp. ca. 0.02, 0.02 og

0.015 mm. og i max. resp. 0.06, 0.04 og 0.025 mm. — Vi vil spe-

cielt betone, at de i vore slagger optredende spineller gjennem-

gaaende er större end de isotrope, oftest brunlige picotit-oktae-

dere, som ligger inde i de forskjellige basalters oliviner; krystal-

lerne i slaggen fra Clarence er endog saa store. at de kan iagt-

tages med lupe i selve slagmassen; opmerksomheden fester sig

temmelig let ved dem, idet oktaeder-fladerne er sterkt skinnende.

Vort mineral viser sig overalt, naar der ikke tages hen-

syn til det forurenende sulfid, at vare den först udkrystalli-

serede forbindelse i de omhandlede slagger, idet det ligger,

1) Ved hvert enkelt tilfelde anvendtes 10 gram, som ikke blev pulveri-

seret, for at de isotrope krystaller ikke skulde blive ödelagte.

?) De store oktaedere fra Coldness-slaggen blev i lengere tid kogt med

HC1 og HFl; herved fik de tidligere klare og rene flader nogle smaa

ujevnheder, hvoraf sluttes, at absolut talt er krystallerne ikke gan-

ske uangribelige af HC1 og HFI1.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 151

med skarp oktaedrisk begraensning, inde i saavel glasset som

de silikat-mineraler, nemlig melilith (med gehlenit) og olivin,

der kan have dannet sig. — Slag fra Clarence bestaar nesten

udelukkende, naar vi fremdeles ikke tager hensyn til sulfidet,

af spinel og gehlenit (melilith?); her kan med sikkerhed ud-

ledes det resultat, at spinel-dannelsen maa have vere afsluttet,

forinden silikatet begyndte at krystallisere ud. Saa maa ogsaa

samdsynligvis have veret tilfelde ved de andre slagger, idet

ikke noget sted kan iagttages, at der i det glas, som indtager

mellemrummet mellem olivin- eller melilith- (gehlenit-) indi-

viderne, ligger mere spinel end inde i de udkrystalliserede

silikater. — "Til sammenligning anföres, at basaltmassernes

picotit hidtil kun er kjendt som indeslutning (>interposition»)

i olivin 2: i det silikat-mineral, som altid har krystalliseret

först ud; picotiten maa vaere dannet paa et tidligere stadium

2: overhovedet allerförst i den hele bergart ?).

Senere skal ved lejlighed omtales, at der i de basiske, jern-

rige slagger (f. ex. de fra de fleste skjerstens-smeltninger, kon-

centrations- og sortkobber smeltninger, fammeovns-drift o. s. v.)

altid optreder en hel del magnetit; dannelsen af denne begyndte

oftest nogenlunde samtidig med olivinens (fayalitens) krystallisa-

tion, men fortsatte ogsaa jevnlig, efterat silikat-mineralet var

ferdigt.

Spinellerne i slaggen fra Clarence er dels farvelöse, dels

svagt blaagrönne; det residuum, som blir tilbage efter be-

handling med HCI og HFl, er udelukkende bestaaende af al-

deles vandklare individer 92: syrerne har her affarvet krystal-

lerne. De store oktaedere fra Coldness-slaggen derimod er

selv efter behandling med syrer af en blaagrön farve, af nu-

ance tilnermelsesvis som spinel fra Åkre, Södermanland. Hvori

farven er begrundet, er ikke afgjort; muligens har der ind-

gaaet spor af FeO i forbindelse med Al,O,?). — Spinellerne

i vore to andre slagger synes saavel för som efter behanling

med syrer at vere aldeles farvelöse; de optreder dog altid

!) Her tages ikke hensyn til perowskit (RO .TiO,, hvor RO fornem-

melig er CaO) i melilith-basalterne, idet aldersfölgen mellem perow-

skit og picotit ikke er sikkert afgjort; sandsynligt er, at picotiten

altid ogsaa er zeldre end perowskiten.

2) Vi vil her minde om, at den i zinkovnenes mufHer existerende zink-

spinel (1. c.) ogsaa er blaa farvet. om end vistnok meget mere inten-

sivt end de her omhandlede; heller ikke for zink-spinellens ved-

kommende har man kunnet afgjöre, hvori farvet er begrundet. —

Zink-spinellen i blyslaggerne fra Freiberg (se analyse no. 28—29

og no. 134—135) er ogsaa blaa eller blaagrönne.

152 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

kun i saa smaa individer, at en liden farvenuance ikke vilde

kunne gjöre sig gjeldende.

De basiske slagger fra kokes-masovne indehelder altid en

hel del sulfid (CaS, (Ca, Mn)S, o. s. v.), som jevnlig viser sig

i regelmessige krystalliter, opbyggede efter tre lodret paa

hinanden staaende axer, aldeles som f. ex. tilfeldet jevnlig er

med artificiell magnetit; da krystalliterne under krydsede nikols

desuden sees at vere isotrope, antog jeg i begyndelsen, at de

egentlig skulde bestaa af spinel-substans. De foretagne under-

sögelser har udvist, at saaledes forholder det sig ikke. — I

ikke noget af de spinel-förende slag-preparater, som har staaet

til min disposition, har aluminatet vist tendens til at optraede

i globuliter, krystalliter eller krystal-skelet; altid har kun fore-

ligget ferdige, normalt udviklede krystaller. — Hvor de en-

kelte individer ikke stöder direkte op til hinanden, sees de

at vare begrensede af oktaederflader, som altid er jevne og

plane, visende ganske rette skjeringslinjer; rene, bölgeformige

flader optreder aldrig (undtagen hos de isolerede, af syrer

lidt angrebne individer). — Tvillinger eller andre flader end

O har jeg ikke kunnet paavise med sikkerhed; kun et par

steder sees nogle höjst tvivlsomme 2 & c-flader.

De store spineller i slaggen fra Coldness indeslutter hyp-

pig en del sulfid-kugler 92: sulfidet var dannet tidligere end

spinellen. Sandsynligvis har sulfiderne aldrig veeret direkte

oplöste i den smeltende slag, idet de maa formodes den hele

tid at have holdt sig som RS, der simpelthen har veret sam-

mensmeltet med silikat-massen; naar man holder sig dette for

öje, vil den omstendighed, at spinellerne er dannet paa et

senere stadium end sulfidet, fremgaa som meget naturlig og

ikke stridende mod de iagttagelser, som tidligere er meddelte.

I vore fire spinel-förende slagger har der, alt efter smelte-

massernes chemiske sammensetning, tilslut dannet sig olivin,

melilith eller gehlinit.

ÅA. STELZNER (1. c.) har paavist, at den ZnO-rige blyslag

fra de Freiberg'ske hytter (se analyse no. 28 og 29) rimeligvis

altid holder en del, nemlig ca. 0.5 2, zink-spinel, der optreder

i blaagrönne, ofte zonalt opbyggede individer, som i regelen

er begrensede af oktaeder-flader, og som ofte viser perimorf

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 153

udvikling: et oktaeder-skal, bestaaende af spinel, omslutter

nemlig temmelig hyppig en kjerne af fayalit el. lign. Zink-

spinellen omringes, ifölge egne undersögelser, jevnlig af en

fuldstendig krans af smaa, sorte magnetit-oktaedere !); under-

tiden sees koncentrisk-zonal sammenvoxning mellem en kjzrne,

bestaaende af zink-spinel og et oktaeder-hylster af et sort

RO. R,O,-mineral, der efter udseendet at dömme er fuld-

stendig identisk med magnetit. — Af disse iagttagelser frem-

gaar, at zink-spinellen er dannet paa et tidligere stadium end

magnetiten; selvfölgelig er den ogsaa zeldre end fayaliten,

idet den, med fuld oktaedrisk begrensning, ligger indesluttet

inde i silikat-mineralet.

Ifölge nogle af Dr. A. SCHERTEL udförte og af A. STELZ-

NER meddelte analyser har zink-spinellen fra de Freiberg'ske

blyslagger en lidt vekslende sammensztning, idet de individer,

som blev isolerede af to forskjellige slagger, blev fundet at före:

CavALO Sm OF AO Frö HeO--Al,O; + 2 Ee0. Fe;0s,

Gade OrZRO s Al;Os +12 FeOrAl Og + 2 Fe0:5Ees05,

(se analyse no. 134—1359).

I den her omhandlede slag er spinel-mineralet bleven

dannet ved enkel sammensmeltning af de konstituerende be-

standdele. Den zink-spinel, som karakteriserer zinkovnenes

muffelvegge, maa derimod vere bleven produceret ved su-

blimation (se herom SCHULZES og STELZNERS arbeide, 1. c.).

I det fölgende skal vi, i henhold til de nys refererede

detail-undersögelser, försöge at angive de chemiske og fysiske

faktorer, som betinger dannelsen af spinel (eller overhovedet

af »aluminat») i smeltemasser. Forelöbig holder vi os kun

til masovnsslagger, bestaaende af Si0, med Al;O;, CaO og

MzgO, men uden MnO, ZnO, FeO, Fe;0s, 0. 8. v.

De slagger (i antal 10), hvori der til dato er bleven paa-

vist tilstedeverelse af spinel (eller aluminat), udmerker sig

1) Magnetiten kjendes ved fölgende egenskaber: den er sort, uigjennem-

sigtig, med metalglans, begranset af O-flader, ofte xrystallitisk op-

bygget efter det regulzere systems axer; videre er den starkt mag-

netisk, hvilket sluttes af, at man ved en vanlig hestesko-magnet kan

dele slag-pulveret i en umagnetisk, fayalit-holdig del og en stzerkt

magnetisk, fornemmelig bestaaende af de sorte oktaedere; endelig

kan mineralet skjönnes at vere identisk med magnetit i f. ex. vällovns-

slaggen fra Kloster (se under faerskslaggerne).

154 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

samtlige ved at vere serdeles basiske, sterkt Al,;Os-rige

og nogenlunde MgO-förende. — For oversigtens skyld gjen-

giver vi i tabellarisk resumé surstofforholdet, A1;O;- og MgO-

gehalten samt m&e&ngden af det producerede aluminat i vore

10 slagger:

No. 1025) No. 128. No. 130. No. 3 No. 1230 No. 132.

| Surstofforhold -... | 1:0,59 | 1:0,49 | 1:0,56 | 1:0,56 | 1:0,54 | 1:0,57

IRAN SO SA SENSE 25,63 23,47 20,13 22,93 23,44 22,23

[RMS ÖRE RR 13,75 | 13,23 509 | 125957 RS;

| 4 spinel-mangde 17,68 | 17,40 10,32 9.04 8,18 | 6,07

| NO-ESS-r]5 NOs d5: No. 94. No. 59.

| SUTStOtforhOlll2 sto. sto sel: 1: 0,72 1076 ING 0 1:0,91

26 GRAN 5 ORAL Ae ABER 15,13 22,32 27,35 9,85

46 AVIS EROTIK IEA KA TIgR 12,33 10,02 7,04 20,24

2 spinel-maengde ............- ca. 6,5 Ca. 3 | GALA | ca. 0,5 |

Til sammenligning skal vi hidsette de vigtigste faktorer

i en del analyser af basiske og nogenlunde Al;O;- og MgO-

rige slagger, som ifölge mikroskopiske eller chemiske under-

sögelser ikke indeholder spinel (eller aluminat), i alle fald

ikke i saadan mengde, at mineralet viser sig i synbare indi-

vider under mikroskopet, eller at man legger meerke til det,

naar slaggerne behandles med syre. Vi maa kunne regne, at

disse slagger er absolut spinelfri, idet vi har seet, at spinel-

individerne 1 de tidligere beskrevne slagger altid er relativt

meget store.

No. 87.

No. 90. | No. 89. | No. 58. | No. 34. | No. 41.

SUurstoftorhold, <= |. 10,98 | L2M05 | LE SST RE | TE

2 UANS ÖRE nsr este 24,12 29,31 9,97 8,92 4.48 12:21

25 Mg Or SE a 8,25 | 12:06 M 14 2) 22020 SEEN

!) Med 732 4 MuO. ?) Med 8,59 4 MnO. 23) Med 4,17 Z MnO.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 155

No. 86. |No. 115.!) No. 117.!)| No. 109 !)|No. 110:!)| No. 44.

SKTStötenn.. ute: 103 jr 0,99 I LOT LO ÖST 135136

Bö Als Orgeusses 9,10 14,11 12:78 14,0 15,21 7,84

CN 20 ER 5,36 ?) 7,61 6,64 5,7 | 3,49 335,65 MnO '?)

Da temperaturen har en ikke ganske uvesentlig indflydelse

paa spinel-dannelsen eller paa Al;Oy,'s tendens til at optrede

som syre og konkurrere med 510, om RO-baserne, skal vi gjöre

opmerksom paa, at alle de spinel-förende slagger er faldne ved

kokes-masovne, altsaa producerede ved forholdsvis serdeles höj

temperatur, muligens dog med undtagelse af no. 539, som kan-

ske er fra en trekuls-masovn; af de basiske, ikke spinel-

körendemislagser, er no. 90, 89, 37, 36, 115; 117, 109-00. 110

fra kokes-masovne, no. 58, 34, 41 og 44 derimod fra traekuls-

masovne.

Af de nys gjengivne undersögelser fremgaar for det förste,

at spinel-dannelsen begunstiges ved eller kun finder sted un-

der en relativ liden Si0,-gehalt —, en omstzendighed, som er

meget let at forklare, idet det uden videre er indlysende, at i

de SiO,-rige smeltemasser har kiselsyren relativ större kraft

end i de SiO,-fattige til at binde saavel Al;Ö; som de en-

atomige baser (RÖ), saa at Al,Ö;, hindres i at optraede som selv-

stendig virkende syre-radikal. — Vore mest Si0,-rige spinel-

holdige slagger har surstofforhold 1:0:91, 0.79, 0.72, 0.70, 0.59

0. 8. v., medens paa den anden side de Si0,-fattigste af de ikke

spinel-holdige har surstofforhold 1:0.91, 0.98, 0.99, 0.99, 1.03

o.s.v. — Vi har tidligere paavist, at spinel er den forbindelse,

som först krystalliserer ud i smeltemasserne;>) naar den Al,O,-

og RO-menede, som medgaar til aluminatet, fraregnes, an-

giver »moderludens»> sammensetning den orense, hvorved alu-

minat-dannelsen under de forhaanden-verende fysiske omsten-

digheder opförte; ved et tilleg af et enkelt differential Al;Ö,

og RO kunde spinel konstitueres. Da grense-stadiet er in-

1 Om disse bemerkes specielt i literaturen, at slaggerne fuldstendig

dekomponeredes af HOI.

2) Med 10,37 4 MnO.

3) Med 2,89 4 MnO og 2,02 4 FeO.

2) Med 2,67 4. MgO.

?) naar der ikke tages hensyn til sulfidet.

156 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

teressant af flere grunde, skal vi rent tabellarisk gjengive de

vigtioste chemiske faktorer, som fungerede i smeltemassen ved

det moment, da spinel-dannelsen stansede.

| No. 129. | No. 128. |'No. 130.| No. 189. | No. 131. | NUJISE

| | |

| Surstofforhold | 1:0,84 | 1:0,68 | 1:0,69 | 1:0,66 | 1:0;66 | 1:0,63

LAT OD) 17,9 1453 SST Br fri 196 INO

24 MgO !) 12,2 1152.) ETOaer | oo Ler IN EIS ER

| No. 88. No. 95. No. 94. No. 59.

| Surstofforhold -...... Ca. 10,81 ca. 1:0,74 | ca. 1:0,81 | ca. 130,92

VERA OR DEL BISSE ERE »iEX20;6 » +; 126,8 REON

GAM G OB) era SE IBG 5 FOA ON » + 20,3 |

Som resultat erholdes, at i vore slagger har spinel, under

de forhaanden-verende fysiske og chemiske betingelser, kunnet

konstituere sig indtil ved surstofforhold resp. ca. 1:0.92, 0.84,

0.81, 0.81, 0.74 o.s.v. Vi vil serlig feste opmerksomheden

ved det faktum, at surstofforholdet 1:1.oo0 ikke noget sted

er bleven overskredet.

Ved siden af SiO,-mengden er Al;OÖs- og MgO-gehalten

de to vigtigste chemiske faktorer, hvoraf lerjordens optraeden

som fri syre afhenger. — Hos vore 10 spinel-förende slagger

er Al,Os-gehalten i regelen over 20 2; kun i et tilfelde er den

saa lav som ca. 15 2«,og kun et sted synker den saa langt ned

som til ca. 10 4. At der i sidstnevnte fald overhovedet har

kunnet danne sig aluminat, maa rimeligvis vere begrundet i,

at slaggen, som vistnok er usedvanlig Si0,-rig, förer ikke min-

dre end ca. 20 & Mgo0O. — MgO-gehalten i vore slagger er oftest

over 10 4; kun et sted er der saa lidet som 72 MoO tilstede,

men til gjengjaeld holder samme slag saa meget som ca. 27 2

A1,O,. — Grunden til, at der i de temmelig basiske, delvis

sterkt Al,Os-rige slagger no. 90, 89 og 87 (med surstofforhold

resp. 1:0.98, 1;05 og O:91 og med resp: 24.12, 20:31 oom2nn

') Moderludens sammensetning reduceret til 100 £.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 157

2 Al,O;) ikke har dannet sig noget aluminat, maa vere at söge

i, at MgO-gehalten i de foreliggende fald er temmelig ringe,

nemlig kun resp. 3.17, 8.25 og 2.82 4 (den sidste förer des-

uden 4.17 2 MnO). — Mere detaillerede oplysninger om mäasse-

virkningen mellem Al;O; paa den ene side og MgO paa den

anden kan paa det nuverende stadium ikke leveres.

I de i naturen hidtil fundne spinel-mineraler (egentlig

spinel med magnetit, gahnit, kromjernsten m. m.) indgaar al-

drig CaO i sikker paaviselig mengde!); heraf skulde man ledes

til at tro, at CaO overhovedet ikke kan existere i eller indgaa

i den regulert krystalliserende forbindelse RÖ. R;0O,. Saaledes

forholder det sig dog ikke, idet nemlig ren kalk-spinel (CaO.

A1,O3) er bleven fremstillet paa kunstig vej (ved smeltning af

de konstituerende bestanddele i borsyre, experiment foretaget

af EBELMEN i 1848).

Af MUuIRHEADS analyser (se no. 128 b—133 b) aflzeses, at

Al;O, i de basiske slagger dels har forbundet sig med MgO

alene og dels med MgO i felleskab med lidt CaO; fortrinsvis

har ogsaa i sidstnevnte fald indgaaet MgO. -— I de tre slagger,

som förer CaO-holdig spinel, er forholdet mellem CaO og MgO

i den oprindelig existerende smeltemasse resp.

21004 INISSKO Or 2163,

medens paa den anden side forholdet mellem CaO og MeO i

det udkrystalliserede aluminat er resp.

0.26, 0.30 og 0.56,

2: i de foreliggende tilfelder har der indgaaet i forbindelse

med Al;Ö, relativt

7.8, 3,1 og 4.7 saa meget MgO som

CaO. — I de tre resterende slagger findes intet CaO i alumi-

natet 2: her har indgaaet uendelig gange saa meget MgO som

CaO i forbindelse med Al1,O3.

Grunden til denne ulighed maa i alle fald delvis vere at

söge i variationer 1 de fysiske omstendigheder (f. ex. tempera-

turens höjde, afkjölingens hastighed o.s. v.), som fandt sted

ved udkrystallisationen af smeltemasserne; det fremgaar nem-

!) Af de mange i RAMMELSBERGS Mineralchemie (1875) meddelte ana-

lyser af spinel-mineraler er der kun en eneste, nemlig analyse af en

chlorospinel fra Slatoust ved Ural, som viser CaO, og denne ene hol-

der kun 0,27 4 CaO; da en anden analyse af det samme mineral fra

samme findested ikke engang udviser spor af CaO, er det sandsynligt,

at den förstnevnte analyse har veret udfört paa urent material.

158 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

lig, at forskjellen mellem proportionen MgO : CaO i spinellerne

ikke i sin helhed kan forklares ved slaggernes chemiske sammen-

setning. — Studium af analyserne no. 128—133 viser os:

1) At saavel den absolute Si0,-mengde som surstofforholdet

er omtrent lige overalt.

2) Al,Ogs-gehalten er kun meget lidet varierende.

3) Heller ikke det oprindelige forhold i smeltemassen mel-

lem CaO paa den ene side og MgO paa den anden er af no-

sen dominerende indflydelse; vi finder nemlig, at i slagger

med f. ex. 1.53 og 2.63 gange saa meget CaO som MgO har

indgaaet resp. 5.1 og 4.7 gange saa meget MgO som CaO i

aluminatet, medens der derimod er indgaaet relativt meget mere

MgO i slagger, som har et midlere forhold, liggende mellem

de to yderled 1.53 og 2.63, mellem CaO og MgO (nemlig f. ex.

1.91, 2.00, 2.04—2.02).

4) I det hele og store viser det sig, at det netop er i de

spinel-rigeste slagger, at Al,O, har forenet sig med lidt CaO!);

her möder vi dog den tilfeldige abnormitet, at aluminatet i

de to aller spinel-rigeste slagger (no. 128 og 129) holder rela-

tivt mindre CaO end den spinel-fattigere slag no. 130.

Endvidere kan af de foreliggende analyser udledes det re-

sultat, at heller ikke den absolute spinel-gehalt udelukkende

kan bero paa smeltemassernes oprindelige chemiske sammen-

setning, idet de fysiske omstendigheder ogsaa her maa have

udövet en vis modificierende indflydelse. — Dette forhold er

allerede beröret af MUIRHEAD, idet der i hans afhandling gjöres

opmerksom paa, at serdeles stor aluminat-gehalt kun formodes

at optrede i slagger, som er faldne ved abnorm varm masovns-

gang).

I det hele og store kan af analyserne afleses, at de extra-

ordinert store spinel-mengder netop har dannet sig i de slagger,

som samtidig saavel er sterkt basiske som meget Al,Os- og

MgO-rige, medens paa den anden side kun relativt lidet spinel

optreder i de slagger, som er mere SiO,-rige, og som desuden

1) Dette forhold kan tenkes delvis at vere begrundet i, at Al,O; i be-

gyndelsen af krystallisations-perioden udelukkende forbinder sig med

MgO, hvorved moderludens CaO-gehalt jevnt kommer til at voxe, me-

dens MgO-gehalten j&evnt aftager; naar proportionen CaO:MgO har

naaet en vis störrelse, gjör CaO sig paa grund af sin overvejende

masse gjeldende paa den maade, at den til en vis grad forener sig

med A1l;Og. :

2) Jeg skulde vere tilböjelig til at tro, at dette er noget overdrevet.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 159

holder mindre Al,O; og MgO — 92: spinel-procenten afhenger

principielt af smeltemassernes chemiske sammensetning; de

variationer i de fysiske forholde, som kan finde sted ved slag-

dannelser i sin almindelighed, virker kun sekundcert modificie-

rende. — At de dog maa have en merkbar betydning, skal vi

paavise direkte statistisk:

Slag no. 130 har det samme eller lidt större surstofforhold

end no. 133 og no. 131; den holder desuden saavel mindre Al;O,

som mindre MgO end de to sidstnevnte, skulde altsaa ifölge

alle de tre principielt virkende chemiske faktorer före mindre

aluminat end disse, men vi finder dog, at den i virkeligheden

förer lidt mere. — Slag no. 132 er mere basisk, mere Al;Os-

og mere MgO-rig end slag no. 88, men er alligevel ikke fuldt

saa aluminat-rig som denne.

Tidligere er omtalt, at Al,Ö;, ifölge MUuIRHEADS erfaring,

ved voxende temperatur skal faa stigende intensitet eller ten-

dens til at konkurrere med S10, om RO-baserne; forlengelse

af afkjölings- eller krystallisations-perioden virker, saavidt det

kan skjönnes, i den samme retning. Vi finder nemlig, at ba-

siske eruptiver, som basalt og gabbro, jevnlig viser lidt spinel

(picotit, !) der formodes i regelen eller altid at vare Cr,Os-

förende), om de end holder adskillig mere 510; og mindre

) Ifölge Dr. E. BORICKY'S arbejde over böhmiske basalter blev sammen-

setningen af picotit- eller pleonast-material, som blev udplukket af

olivinkugler fra Kozåkov, fundet at vaere, som analyse no. I angiver.

Naar forurening af olivinsubstans, beregnet efter analyserne no. III,

som angiver olivinkuglernes sammensetning, fradrages, representerer

det resterende, nemlig analyse no, II, den rene picotit. — Ved sammen-

| ENG No. II. No. III.

SLÖA OR. or ed | DM — 40,76—41,39

[FAN Oe ESO DD,37 0,12— 0,15

(Ör O FALSE | D,15 6,32 ST |

MOR sd 10:87 14,74 49,14—49,60 |

Be Okessnrnt Ia 23,56 d10=— I;200 |

EMS ÖR ae 0 | = == 0,14— 0,25

ligning mellem FeO- og MgO-gehalterne i den oprindelige basaltmasse

og i den udkrystalliserede spinel erholdes det resultat, at Al,O,; har

nogenlunde samme affinitet til FeO og MgO.

Af de to eruptive bergarter, som jevnlig förer spinel. udmeaerker

den ene, nemlig basalt, sig i regelen ved stor Al, Os-gehalt, den an-

den, nemlig gabbro, derimod ved stor MgO-gehalt. — I granit og

lignende SiO,-rige eruptiver optreder aldrig spinel.

160 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

A1l;O;, end tilfeldet er med vore spinel-förende slagger. At

der alligevel har dannet sig RO. R;0O;, maa sandsynligvis

afhenge af, at der har medgaaet relativt lang tid til de

nevnte bergarters afkjöling. — Trykkets störrelse og lig-

nende faktorer kan muligens ogsaa have udövet en vis ind-

flydelse.

Af schemaet over de vigtigste chemiske faktorer, som

fungerede i smeltemassen paa det tidspunkt, da spinel-dannelsen

var tilendebragt, kan uddrages det resultat, at stansningen ikke

udelukkende skyldes modifikationer i de chemiske forholde —

> :den er ikke udelukkende bleven fremkaldt ved, at moder-

luden er bleven relativt Si0,-rig og Al;O;3- og MgO-fattig, —

men at ogsaa forandringer i de fysiske betingelser maa have

spillet en stor rolle. For at godtgjöre dette behöver vi kun

at velse et enkelt exempel: Efter stansningen af spinel-dan-

nelsen var fremdeles slaggerne no. 131—133 mere basiske og

förte adskillig mere Al,Ö; og omtrent lige saa meget MgO,

som tilfeldet var med no. 88, forinden udkrystallisationen af

aluminatet her var paabegyndt; efter de chemiske faktorer

skulde der altsaa i de förstnaevnte slagger have dannet sig

mindst ca. 6 2 spinel mere, end analyserne udviser. — Grunden

til, at saa i virkeligheden ikke fandt sted, maa sandsynligvis

vere at söge li, at temperaturen var sunket under det minimum,

som udfordres, for at Al,O, skal kunne optrede som selv-

stendig syre ved siden af Si0,. — Efter at spinellerne var

ferdige, krystalliserede silikat-mineralerne ud 929: temperaturen

var fremdeles temmelig höj.

Det er en selvfölge, at spinel-dannelsen i sin helhed maa

kunne udtrykkes som en funktion af de forskjellige chemiske

og fysiske faktorer, som var de virkende under krystallisations-

processen; saakaldte »tilfeldigheder» gives ikke, idet de for-

holde, man forbinder med dette uklare begreb, maa kunne ind-

registreres under de optredende faktorer, i foreliggende til-

felde specielt under de fysiske. — Vi skal forsöge at angive,

hvorledes en mathematisk formel for spinel-procenten approxi-

mativt maa tage sig ud; for simpelheds skyld benytter vi os

af de mathematiske benevnelser (f, fi, f, o. s. v.) for funktions-

forholdet. Med & betegner vi surstofforholdet, med fp og y den

forhaanden-verende procent af resp. MgO og Al;O;s, med t

temperaturen (i C”) og med m' tiden. — Foörelöpistforuds

setter vi, at de fysiske funktioner er konstante, nemlig gjel-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 161

dende for de betingelser, som i alm. finder sted under normal

udkrystallisation af smeltemasser ved masovne; den approxi-

mative formel, som opstilles, kommer altsaa kun til at passe

for de ordinere slagger.

I virkeligheden er rimeligvis de enkelte funktioner (f («),

£(fP) o.s.v.) afhengige af hinanden indbyrdes; for kun at

nevne et enkelt exempel herpaa skal vi anföre, at spinel ved

normal slag-sammensetning ikke konstitueres ved surstoffor-

hold over 1:1.00, medens man utvivlsomt vil faa spinel ved

höjere surstofforhold, hvis smeltemassen indeholder store masser

af MgO og AlLO;!). — Under nogenlunde normale forholde

kan forudsettes, at de enkelte funktioner kun i saa ringe grad

afhenger af hinanden indbyrdes, at vi approximativt maa kunne

anse dem som uafhengige.

f (ae) maa vere udtrykt paa en saadan maade, at den i alm.

blir 0, naar &« = eller over ca. 1; vi ombytter den derfor med

f (1—0). — Spinel-dannelsen synes at bero paa en masse-virk-

ning mellem Al;O; paa den ene side og MgO paa den anden;

holder smeltemassen lidet af den ene, saa maa der, hvis alu-

minatet alligevel skal kunne konstitueres, vere meget af den

anden forhaanden. Naar gehalterne synker under en vis orense,

som, efter tabellerne at dömme, for Al;O,;'s vedkommende sand-

synligvis ligger ved ca. 82 og for McOÖ's ved ca 4 4, vil neppe

spinel kun dannes; vi indförer derfor 1 vor formel de to led

(8—4) og (y—8). I henhold til denne udvikling ledes vi til

den opfatning, at spinel-procenten, under de givne fysiske forud-

setninger, tilnermelsesvis maa kunne udtrykkes ved formel:

C:a(1-—0):83(8—-4)3y (-—8)-

Vi vedtager, at formelens gyldighed ophörer, naar et af

leddene blir negativt.

Af analyse no. 128 erholdes, at C maa vere fy

Vi vil sammenligne de efter formelen beregnede verdier

for spinel-procenten med de i virkeligheden optredende:

Beregnet. Fundet. Beregnet. Fundet.

ca. 20 17.68 CALLS 6.07

ca. 17 17.40 Ca. d ca. 6.5

FEN 10.82 ca. 4.5 ca. d

CRD 9.04 Ca. 2 FSK

ca. 13 5.18 Ca. 3 ca. 3.

1) F. ex. 48 4 SiO,, 25 « Al.Os, 22 4 MgO, 5 « CaO med MnO og FeO.

162 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

At der ikke blir nöjere overensstemmelse ligger i sagens

natur, idet for det förste de fysiske forholde, som allerede tid-

ligere paapeget, spiller en ikke uvzsentlig rolle, og idet der-

nest vor formel, selv under de gjorte forudsetninger, ikke kan

formodes at vere tilstrekkelig nöjagtig.

Spinel danner sig ikke under en bestemt temperatur, f. ex.

ikke under 1500”; i vor formel maa altsaa hensyncet til tem-

peraturen rimeligvis indgaa som f (t, t—c), hvor c= ca. 1500”.

— Den indflydelse, som tiden udöver, maa formentlig udtrykkes

ved f (1 + m), hvilken funktion maa vere af den beskaffenhed,

at den blir = 1, naar krystallisationen gaar for sig under for-

holde, som kan ansees for normale ved slag-dannelser i og ved

masovne, og at den först kommer til at blive af nogen vesent-

lig betydning, naar m blir relativt stor.

Skjönt vi paa det nuvzerende stadium kun kan give yderst

smaa bidrag til lösningen af vort problem, har jeg alligevel

ikke villet undlade at komme med de nys anförte bemerk-

ninger, idet det derved rimeligvis er bleven indlysende, at dan-

nelsen af spinel — ligesom af mineraler i sin almindelighed —

maa kunne deduceres af ganske enkle, naturlige funktioner, be-

roende dels paa de chemiske affinitetsforholde og dels paa de

fysiske omstendigheder, hvorunder krystallisationen finder sted.

Grunden til, at der i den Freiberg'ske blyslag altid eller i

regelen danner sig lidt spinel (med ZnO som dominerende base),

endskjönt slaggen i almindelighed ikke er sterkt basisk!), og

endskjönt Al,Os-gehalten gjennemgaaende er meget ringe, nem-

lig kun ca. 2 2, maa vere at söge i, at ALO, under de for-

haanden-verende fysiske og chemiske betingelser har used-

vanlig sterk affinitet til ZnO-basen. Ved sammenligning mellem

sammensetningen af den Freiberg'ske slag paa den ene side

og af vore nogenlunde basiske, MgO- eller Al,Ös-rige, men dog

ikke spinel-förende slagger paa den anden (se tabellen paa pag.

156) fremgaar, at spinel ikke vilde kunne blive konstitueret,

hvis ZnO i den foreliggende smeltemasse var bleven erstattet

ved MgO. — Om de fysiske forholde ved de Freiberg'ske hytter

(skaktovne efter Pirz's system) meddeles, at temperaturen inde

1) Surstofforholdet er sjelden under 1:1.00.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 163

i ovnen vistnok er meget betydelig, men dog ikke fuldt saa

höj som ved kokes-masovnene, og at afkjölingen af slaggen,

fra den forlader ovnen og til den kommer ned til et par 100",

kun medtager et tidsrum af nogle faa timer.

Af alle disse iagttagelser vil man rimeligvis ledes til strax

uden videre at uddrage den slutning, at Al,O, skal have större

affinitet, absolut talt, til ZnO end til MgO og igjen större til

MgO end til CaO; denne konklusion er dog paa udviklingens

nuverende stadium ikke fuldt berettiget, idet grunden til, at

A1;O, under de forhaanden-verende omstendigheder fortrinsvis

har forbundet sig med resp. ZnO og MgO, forelöbig kunde

tenkes at vere beroende paa, at S1i0, skulde have ganske over-

veldende stor affinitet til CaO og meget större affinitet til

MgoO (med FeO0O) end til ZnO. — For at udrede, saavidt

som nu muligt er, det problem, som her er skitseret, vil vi

til en begyndelse kun beskjeftige os med masovnsslagger, be-

staaende af Si0, og Al,O; med MgO og CaO, men uden FeO,

Zm0 (osv

Tidligere er i dette arbejde paavist, at der i de basiske,

nogenlunde MgO-rige slagger altid danner sig olivin; 510, for-

binder sig ved konstitutionen af dette mineral fortrinsvis, i

regelen endog udelukkende, med MgO, medens CaO i det hele

og store lades tilbage i moderluden, endskjönt der af krystallo-

grafiske orunde ikke er noget til hinder for, at CaO kan ind-

gaa i singulosilikatet olivin (se herom pag. 64—753). Allerede af

dette forhold fremgaar, at Si0, (i alle fald i de basiske smelte-

masser) maa have större affinitet til MgO end til CaO. — I de

basiske, CaO-rige og Al,Os-förende slagger krystalliserer ud

melilith eller et andet led af samme gruppe; i disse mineraler,

som egentlig karakteriseres ved CaO, indgaar for det förste

MgO 1 almindelighed i ikke uvesentlig mengde; dernest dan-

ner de sig ikke, undtagen der er tilstede ganske overvejende

meget CaO i forhold til MgO (med MnO, FeO, se herom se-

nere). — Saavel af alle disse omstendigheder som af det fak-

tum, at MgO, ifölge den praktiske erfaring, 1 det hele og store

bidrager til at fremme krystallisationen, maa det vere beret-

tiget at drage den generelle slutning, at Si0,, absolut talt, i

164 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

de basiske smeltemasser!) maa have lettere for at forbinde sig

med MgO end med CaO 2: maa have större affinitet til den

förste end til den sidste.

Naar vi alligevel finder, at Al,O, i vore smeltemasser for-

trinsvis legger beslag paa MgO, idet den enten aldeles ikke

eller kun i ringe grad forbinder sig med CaO, saa maa sluttes,

at Al;Ös, ikke blot relativt i forhold til Si0;, men ogsaa ab-

solut, har större affinitet til MgO end til CaO.

Si0, indgaar 1 de basiske smeltemasser med lethed i for-

ening med ZnO, dannende dels willenit og dels ZnO-förende

olivin (eller fayalit, se herom tidligere, pag. 73—76); vi kan

altsaa vere sikker paa, at S10, maa have en ikke ganske ube-

tydelig affinitet til ZnO?). Desverre har vi ikke material til

at afgjöre proportionen mellem SiO,'s absolute affinitet til

ZnO paa den ene side og til MgO paa den anden; vort

problem kan altsaa ikke löses simpelthen paa exakt vej. —

Sandsynligt er, ifölge alle de foreliggende kjendsgjerninger,

at Al,O, har adskillig större affinitet til ZnO end til MgO,

idet vi, som tidligere omtalt, finder, at zink-spinel dannes

med ganske usedvanlig lethed. Det vilde vare urimeligt

at forklare dette forhold ved den hypothese, at Si0, skulde

have relativt meget liden tendens til at forene sig med

ZuO, noget, som studium af zink-silikaternes dannelse ikke

antyder.

Tilleg. Undersögelser af eruptive bergarter og af FeO-

rige, Fe,O,-förende slagger udviser, at forbindelsen FeO0. Fe,0,

konstitueres let selv i temmelig SiOs-rige smeltemasser. I

naturens eruptiver optreder saaledes altid en del magnetit,

medens spinel kun findes i de mest basiske, her endog sjelden

og altid i meget ringe mengde. — Det viser sig, som det

paa forhaand er at vente, at af eruptiverne er det netop de

1) For de SiO,-rige smeltemassers vedkommende gjelder antagelig den

samme lov; man erindre f. ex., at enstatit danner sig med lethed ved

smeltning, medens derimod wollastonit kun krystalliserer ud, naar

der er tilstede szerdeles meget CaO i forhold til MgO.

2) For sammenlignings skyld anföres, at Si0, kun har overmaade ringe

affinitet til Cu,O; sidstnaevnte base kan endog existere fri og ubunden

selv i temmelig SiO,-rige smeltemasser. Herpaa kan, paa basis af

mikroskopiske undersögelser af slagger, leveres mange beviser; vi skal

kun omtale et: i en slag, fornemmelig bestaaende af Cu,O (i rigelig

möaengde), ZnO og SiO,, fra en gammel kobberhytte i Sachsen blev

fundet willemit, kuprit (rödkobbererts) og glas; her har altsaa SiO0,

forbundet sig med den forhaanden-v&erende mangde ZnO til et silikat,

medens derimod Cu,O har holdt sig selvstendig som saadan og til-

slut krystalliseret ud til kuprit.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 165

mest basiske og jernrigeste, nemlig de forskjellige slags ba-

salter, som förer den störste magnetit-gehalt 9: Fe,Oy's ten-

dens til at fungere som selvstendig syre voxer med afta-

gende Si0,-mengde; Fe,O, forbinder sig fortrinsvis med Fe0

2: den har meget större affinitet til FeO"end til de övrige af

de almindelige RO-baser.

Saavel i slagger som i de naturlige eruptiver sees RO. Al;Ö;

og RO. Fe,0, at krystallisere ud hver for sig 2: de indgaar

ikke (eller kun i ringe grad?!) i isomorfe blandingsforholde

med hinanden.

Analyse af picotit fra olivinkugler i basalt fra Kozakov ud-

viser, at RO. Cr,O, krystalliserer udi felleskab med RO. Al;O,.

Masovnsslagger, hvori er paavist spinel (aluminat af formel

; RÖsAL Os) 2).

No. 128 No. 129. IN'/Or LO: NORS NEN 32 NOS logs

BOR 24,92 28,74 27,01 26,46 27,53 27,64

MAO RIE 23,47 20,63 20,13 23,44 22,23 22,93

CSO 31,32 29,40 40,93 30,50 26,30 31,06 |

MORSE EN BE 13,75 11,09 13,34 13,00 12,95

= |

Sum]. 98940 F. 97,52 99,16 | 98,74 99,06 | 100,58

Spinel-proc... 17,40 | 17.68 10,82 | 83,18 6,07 | 9,04

Surstofmengderne i

NO. 28 NOS 1205 1 NOr 1303 | NOr ll. NO fogril NOlad:

| I

OM Sion. 13,12 15,16 14,41 14,11 14,69 14,75

> br AT,O3- 10,94 11,94 9.38 10,92 110,37 10,69

FESLOROK a 10,66 8,40 LG Öre 10,37) — — 110,59

Z [15.95 13,90 li6,3 H5,5 Höst Höst

» » MgO oo. 5, 5,50 | 4,44| H,34 5,20 | 5,18

Surstofforh.?) | 1:0,49 1:0,59 1:0,36 1: 0,34 1:0,57 1:0,56

!) Som tilfeldet er med den FeO, Fe,Os-förende zink-spinel fra de Freiberg'ske

blyslagger.

?) MUIRHEADS analyser.

3) Her forelöbig beregnet med den hele Al,O,-maengde som base.

166 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Sammensetningen af den i HCl og HF1 oplöselige del + alu-

minatet.

No. 131 de 132 a.|No. 133 a.|

No. 128 a.|No. 129 a.!|No. 130 a.

Stör Kn 24,92 28,74 27,01 | 26,46 | 27,53 27,64

AlÖsEE-A 11,62 13,46 13,00 17580 -) 1 18506 16,24

(BEYGN SEEN Era 3D,84 20;12 39,30 30,50 326,30 21,06

MOE 9I,16 9,70 d,00 10,80 11,10 | 10,60

Aluminat.. 17,40 17,38 10;8855] 3,18 6,07 9,04

Stum'| 98,94" |" 97,50 | 9918]. 198,74 |G ANDE

Sammenscetningen af aluminatet.

No. 128 b./ No. 129 b.|No. 130 b.|No. 131 b.[No. 132 b.|No. 183 b.

ANS OS ae 68.11 69,98 65,88 68,92 68,72 74,90

COLIT 3,48 9,39 14,96 — — —

IM OT 23,41 22,63 19,16 31,08 31,28 | 26,00

Sum | 100,00 | 100,00 | 100,00 | 100,00 | 100,00 | 100,00

Til sammenligning hidsettes den normale sammensetning

af RO. Al;O;, hvor RO = MgO med eller uden CaO. Ved

beregningen er der gaaet ud fra, at der i RO. Al;Ö; indgaar

nöjagtig saa meget CaO som i det nys refererede aluminat

(analyse no. 128 b—133 b); senere er forholdet mellem MgOÖ

og Al;Ö, bestemt.

No. 128 c.INo. 129 c.|No. 130 c.|No. 131 c.INo. 132 ce. No. 133 ce.

AT;O SET 70,28 70,08 68,87 | — 71,95 —

MOE 21,24 | 20,53 16,17 -— 28,05 —

[8-1 0 FORNE 3,48 9,39 14,96 2 SE | ER

Sui) 200,00. 4 00,00.) 5000 - 100,00

BIHANG TILL K. SV.

VET.-AKAD. HANDL.

BAND 9.

Masovsslagger, hvori er paavist spinel!).

No. 88. No. 95. No. 94. No. 59.

[5140 hyser USER ANNIE 30,08 31,40 30,10 | 326,86

FACIT Drog sed 15,13 22,32 27.35 9,35

(275205 NNE IR SN | 35,46 30,92 28.14 29,45

WILD), 2 SAPRESIL ALLEN 12,33 10,02 7,04 20,24

RENEE OR be EE a 0,59 0,96 0,24 0,43

10 re bor Pr AAA 0,47 0,03 0,75 0,49

I (ER ee sr na — 0,12 — 0,20

NED a SAO ASIA SN — I -— 0,72

(CET se ASK Se 512 3,85 | (Meget.) 1,32

Sum 99,78 100,79 98,62 | 99,56

Spinel-procenten ?)..........- ca. 6,5 ca. 3 ca. 2 | ca. 0,5

Om sammensetningen af den Freiberg'ske blyslag, se ana-

Iysetno.23,129 oo-29 Db.

Analyse af zink-spinel i den Freiberg'ske blyslag:

Analyse af den i syre

uoplöselige del.

No. 134 a.

JIA ESR ET 0 ATERN TRE 50,55

IEIG OLA RR Orr pA OS 24,49

TIN( 0) EE ESR COS KEN NEE —

Vr OVAAARSRIA EEE Or es vt [Ge

Sum | 102,25

!) Efter egne undersögelser.

No. 135 a.

43,36

39,00

Heraf beregnes zink-

spinellens sammen-

saltning.

No. 134 b. | No. 135 b.

50,55 43,36

10,30 16,12

ST 15,27

20,24

99,99

101,60

?) Spinel-procenten i de af mig undersögte slagger er bestemt efter

skjön af mengden af det isolerede residuum; kun ved den först-

n&evnte slag (no. 88) blev vejning af spinellen foretaget. — Hver

gang indvejedes 10 gr. af slaggerne til behandling med HCI og HFI1.

168 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER

No. 128—133 og no. 128b—133 b er de af MuIirHEaApD med-

delte analyser (se Iron, 13 1880) af slagger med

uoplöseligt aluminat. — Slaggerne er faldne ved

smeltning (i skotske bessemer-masovne) af »black-

bands» og muligens andre nogenlunde MgO-rige

malme. Analyserne er foretagne paa fölgende

maade: slag-pulveret tilsattes först HCl, gelatineret

kiselsyre bragtes bort med HFl1; residuet (alumi-

natet) smeltedes derpaa med blanding af soda og

potaske eller med KHSO,; hvis der herefter var en

ikke opsluttet rest, gjentoges operationen paany.

— Ingen af disse slagger er mikroskopisk under-

sögte.

No. 88, no. 95, no. 94 og no. 59 (fra resp. Coldness, Clarence,

Linthorpe og Bethlehem) er analyserede paa Stock-

holms Bergskola, se tidligere beskrivelse. — Af

disse slagger har jeg isoleret spinel ved behandling

med HCI og HFI.

No. 134—135, a & b, er de af ÅA. STELZNER meddelte ana-

lyser (se N. Jahrb. 1882, I, pag. 170) af zink-spinel

fra de Freiberg'ske blyslagger (se analyse no. 28,

29 og 29b). — Analyserne, som er udförte af Dr.

ÅA. SCHERTEL, blev foretagne paa den maade, at slag-

gerne tilsattes HCI, gelatineret kiselsyre bortskaf-

fedes med KHO, hvorpaa spinellerne blev igjen til

videre undersögelse.

Lerjordsrige, glasagtige slagger.

Den praktiske erfaring lerer, at sterkt Al, Ös-rige mas-

ovnsslagger i det hele og store, naar afkjölingen sker under

ordinere forholde, og naar surstofforholdet ikke er altfor lavt,

udmerker sig ved at vere glasagtige 2: de bestaar enten af

aldeles rent glas eller af glas, hvori der ligger en ringe brök-

del udsondret krystalsubstans. At det her fremstillede forhold

er rigtigt, fremgaar af det faktum, at man 1 det store gjen-

nemgaaende erholder glasagtige slagger i masovns-distrikter

(f. ex. det ved Lake superior), hvor der forsmeltes Al,Ös-rige

og nogenlunde SiOy-holdige malme, medens man derimod faar

. krystallinske eller »stenagtige» slagger ved alle de masovne,

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 169

hvor Al,O,-gehalten er ringe !). Ved f. ex. de svenske masovne,

hvor i alm. anvendes temmelig Al,O,-fattige malme, har slag-

gerne krystallinsk kjerne med et »overfladeglas»?), der efter

sammensetningen og afkjölingens hurtighed har en tykkelse

oftest mellem ca. 0.5 og ca. 1.5—2 cm. De egentlige glas-

slagger derimod bestaar af tomme- til fod-tykt glas, der i alm.

förer temmelig ubetydelige krystaludsondringer.

Selv har jeg ikke havt anledning til at besöge en eneste

masovn, hvor Al,Os-rige glasagtige slagger falder; derimod

har jeg lejlighedsvis studeret forholde, vedrörende ganske ana-

loge smeltemasser, ved en anden slags hytteproces, nemlig

ved tilgodegjörelsen af den bekjendte Mansfelder-Eislebener

kobberskifer. Denne nedsmeltes i store, masovnlignende skakt-

ovne; driftsmethoden er, hvad slag-dannelsen i og for sig be-

treffer, aldeles identisk med den, der finder sted ved mas-

ovne; vi maa derfor kunne tage de forholde, der angaar slag-

gerne 3) fra Mansfelder-distriktet, som norm for de Al;Ös-rige,

ikke sterkt basiske smeltemasser i sin almindelighed. — Slag-

gerne fra de forskjellige Mansfelder-hytter (Kochhitte, Krug-

hitte, Kupferkammerhitte o. s. v.) karakteriseres- i det hele

og store ved at före ca. 530 2 SiO, (9: ved surstofforhold ca.

1 :1.50—1:1.60), ca. 16 2 Al;Os, ca. 204 CaO, ca. 4 27 MgO,

ca. 82 FeO0 og lidt ZnO, Cu,O o. s. v. (se analyse no. 141—143).

Ved hver enkelt hytte (2: fra hvert enkelt grube-revier) vari-

erer altid sammensetningen lidt fra den opförte normal, men

de indbyrdes differencer er i regelen temmelig ubetydelige ?).

— I 2dre tider blev raaslaggen behandlet, som vanligt er

ved hytteverk 2: man tappede den ud og lod den afkjöle sig

i luften under ordinere forholde; hertil medgik i regelen et

'Y Naar de SiO,rige emaljslagger fraregnes.

2) 9: glashinde mod alle afkjölingsflader; ved olivinslaggerne er glasset

gjerne fuldt af fine olivin-mikrolither, ved augitslaggerne derimod er

det omtrent aldeles rent, uden nogensomhelst krystaludsondring. Jo

MgO-rigere eller mere basisk slaggen er, des tyndere er, under ellers

lige forholde, overfladeglasset.

Al,Ozs-fattige masovnsslagger af samme surhedsgrad som den fra Mans-

feld, f. ex. de fra Bångbro, Sandviken, Hofors o. s. v. har gjennem-

gaaende krystallinsk kjarne, endskjönt de er ligesaa CaO-rige og MgO-

fattige som Mansfelder-slaggen. FeO virker, i alle fald i nogenlunde

basiske smeltemasser, i kanske vel saa sterk grad som MgO til at

fremme krystallisationen; de nevnte slagger skulde altsaa, hvis

de ikke havde veret saa Al, Os-rige, have vsaeret mere krystallinske

end no. 141—143. ;

Naar den egentlige kobberskifer smeltes; den saakaldte »Sanderz»

(ved Sangerhäusener-Hitte) gjör slaggen relativt SiO,-rig og Al,O,-

fattig.

170 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

tidsrum af kun nogle faa timer. Den herved erholdte slag

bestod i hele sin masse af nesten gjennemgaaende rent glas;

paa grund af den fysiske beskaffenhed var den yderst spröd,

kunde altsaa ikke anvendes til nogetsomhelst. Fölgen var, at

slag-halderne voxede kontinuerlig; da produktionen er over-

maade stor, fik man tilslut rene slag-bjerge lige ind paa hyt-

terne. Dels for simpelthen at spare paa pladsen og dels for

at faa et produkt, som kunde afhendes med fordel, begyndte

man for nogle aar siden med at afkjöle slaggen extraordinert

langsomt, saa den kunde faa tid til at krystallisere ordentlig

ud og derved blive fast og anvendelig til gadesten og lign.!).

Processen udföres paa den maade, at store gryder eller vogne,

indeholdende frisk udtappet, endnu livlig flydende slag, föres

hen til sandsletter i umiddelbar mnerhed af hytterne, hvor

smeltemassen stöbes ud i. sandformer; saa snart som mulig

kastes et lag sand af tykkelse ca. 1 dm. over den glödende

masse, saa denne blir omgivet med daarlige varmeledere paa

alle sider. Afkjölingen ned til ca. 100” C. medtager i regelen

et tidsrum af ca. 21—3 dage. Som resultat erholdes en seer-

deles haard og seig, gjennemgaaende krystallinsk masse (den

saakaldte >»Getemperte Schlacke»), som i alm. ikke engang viser

spor af overfladeglas. De aabne rum inde i slagstenene er

kun yderst sjelden bekledte med frit udviklede krystaller ?);

gode, maalbare individer findes neppe nogensinde. Et par

stuffer, som jeg blev opmerksom paa ved mit besög, viste ru-

dimentere augitkrystaller.

Til mikroskopisk undersögelse foreligger preparat af den

»getemperte» slag og af glas, relativt hurtig afsondret, med en

aare af krystallinsk udsondret substans. Begge steder iagt-

tages et mineral, hvis vigtigste kriterier er fölgende: Mine-

ralet er udviklet i lang-söjleformige krystaller, som har spalt-

barhed + lzxngderetningen, og som i regelen slukker skjevt

ud; udslukningsvinkelen er indtil ca. 38” stor. I tversnit sees

mineralet begrenset af to omtrent lodret paa hinanden staa-

ende flader; udslukningen gaar symetrisk mod disse. Mine-

ralet er opbygget af straaler efter lengeretningen (c) samt

fjerformig efter to retninger, som danner vinkel ca. 20” med c.

') I de senere aar brolxegges Leipzig, Halle, Magdeburg og omliggende

steder nssten udelukkende med slagsten fra Mansfelder-distriktet.

?) Til sammenligning anföres, at ved svenske masovne, som producerer

bisilikat-slagger med midlere CaO-gehalt, kan man altid finde frit

udviklede augitkrystaller i massevis.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0 1. 7

Det har meget levende interferensfarver. — Heraf sluttes, at

mineralet er mono- eller a-symetrisk; da alle egenskaber stem-

mer med dem, der er karakteriserende for augit, maa med fuld

sikkerhed kunne uddrages det resultat, at det netop er dette

mineral, vi har for os. Dette stemmer ogsaa med slaggens

chemiske sammensetning, idet surstofforholdet er ca. 1:1.50

eller lidt derover, og idet proportionen mellem CaO og MgO,

MnO, FeO (mellem ca. 1.50 og ca. 2.20 Ca mod 1 RO) angiver,

at ikke det hexagonale mineral eller nogen af de övrige py-

roxener skal danne sig, men derimod den egentlige augit.

Krystallerne, som kun yderst sjelden er klare og gjen-

nemsigtige, er ofte samlet i grupper med radial-straalig struk-

tur. Den allerstörste del af de krystallinske partier bestaar

af en dunkel, emaljlignende masse, mtd gitterformigt op-

byggede augitkrystaller.

Af övrige glasagtige slagger er tidligere omtalt de to me-

lilith-förende (no. 89 og 90); om den sidste har vi at tilföje, at

den, foruden de store melilith-mikrolither (se fig. 32), ogsaa förer

en hel del smaa, meget tynde, tilsyneladende sorte og uigjen-

nemsigtige naale, der ofte er samlede i bundter med felles

centrum, hvorfra de enkelte individer synes at udgaa i aldeles

vilkaarlige retninger.

Mikroskopisk preparat af slag no. 140 (surstofforhold

IELNSG HA L250826 1 ALO.1l:i92 CaOFIT RO) viser glas med en

del altid yderst smaa, gitterformigt opbyggede mikrolither,

som har levende interferensfarver. Efter opbygnings-forholdene

og udslukningen, som antyder det mono- eller a-symetriske

system, er det sandsynligt, at mikrolitherne bestaar af augit;

sikker bestemmelse kan ikke finde sted, da de enkelte indi-

vider er altfor smaa (i höjden 0.015 mm. lange). — De hidtil

omhandlede glasagtige slagger har samtlige indeholdt i alle

fald lidt krystalsubstans; det modsatte er tilfelde med f. ex.

et tommetykt glas fra Lerbacher masovn, Harz, idet der her

ved mikroskopisk undersögelse ikke engang kan opdages spor

af udsondrede mikrolither el. lign.

Som resultat af de her refererede studier erholdes, at i

de undersögte fald har der i de Al;Ös-rige, glasagtige slagger,

naar overhovedet en krystallisation har fundet sted, altid dannet

sig netop det mineral, som efter surstofforholdet, beregnet paavan-

lig vis (med Al;O; som base) og proportionen mellem CaO og

MgO skulde formodes efter vor oversigtstabel (se herom senere).

2 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

For mere detailleret at kunne studere den indflydelse,

som lerjorden udöver paa krystallisations-processen i vore

smeltemasser, skal vi stille op mod hinanden Al;Os-procenten

i vore vanlige krystallinske slagger og i de glasagtige med

tilsvarende surstofforhold og CaO : MgO-kvotient.

Alle de mig til dato kjendte analyser, tilsammen 42, af

krystallinske slagger, som förer frit udviklede augitkrystaller,

eller som ved mikroskopisk undersögelse viser sig at bestaa af

augit, er opförte i dette arbejde (se no. 1—16 og no.160—177).

Af disse holder: 4 mellem 1 og 2 4 Al;O;, 6 mellem 2 og

222 8 mellem 3 og 4 Zz, 11 mellem 4 og 5 42, 9 mellem

2 og 6 2, 1 me ellem 6 og T 4, 1 mellem 705 SVANS Skan

de ätersnde 2 Leden 8 og 9 2, nemlig resp. St 10 og 8. 54 4

AO; DjuNvÖm de td sidstuzevnte (fra resp. Mohärnsbytma og

Bångbro) betones specielt, at de er gjennemgaaende krystal-

linske 2: 8—9 2 Al,O, kan ikke i merkbar grad hemme kry-

stallisationen i smeltemasser, der som resultat skal levere augit.

— Derimod udviser analyserne af de Al,O,-rige bisilikater,

at allerede ca. 12 2 Al,O; er tilstrekkelig til at legge ve-

sentlige hindringer i vejen for krystal-dannelsen, idet vore

samtlige slagger med saa stor lerjordsgehalt eller derover gjen-

nemgaaende er blevne glasagtige ?) (efter at afkjölingen har

gaaet for sig under normale forholde).

Af vore analyser, tilsammen 31, af olivinslagger (heri

iberegnet fayalit- og tephroit-slaggerne) holder 3): 3 mellem 1

og24 Al; 21 mellem 2 og 3 4, CC mellem SC ocKAtöRN

mellem 4 og 5 z, 3 mellem 3 og 6 JD mellemt Ht osKong,

1 mellem '8 og 9 4, 2 mellem 9 og 10 Zz; kun i den reste-

rende, nemlig i stivslag fra Koh vebert sölvverk (hvori der

vistnok ikke med fuld sikkerhed er bleven paavist noget olivin-

mineral) indgaar mere, nemlig ikke mindre end 13.35 2 A1,042).

— Om disse slagger maa bemerkes: MgO-förende olivinslagger,

') Analyse no. 177 kan vi ikke tage noget hensyn til. da den ikke ré-

presenterer augit, dannet paa vanlig vis i slag, men derimod det

samme mineral, afsat paa stelveggene inde i en ovn; krystallisa-

tionen maa her have gaaet relativt meget langsomt for sig.

”) Slag no. 140, med 12,98 24 Al,Os, bestaar efter mikroskopisk under-

sögelse af glas med kun ca. 1 4 krystal-udsondringer (efter skjön).

No. 136 og 137, med resp. 12,10 og 14,82 4, er nzesten rent glas; om

no. 141—143, med 16—138 4, er tidligere talt.

”) I to slagger (no. 51 og 54) er Al, Os-gehalten saa liden, at den ikke

er angivet.

Andre analyser af samme slag viser 18.58, 17.65, 15.4 og 10.4 4 A1,03

(Norsk tekn. tidskrift, 1883).

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 173

med i alle fald saa meget som 6 2 Al,O,, fra svenske mas-

ovne udmeerker sig i serlig grad ved gjennemgaaende at vise

krystallinsk udvikling; overfladeglasset er her ganske tyndt

eller fattes fuldstendig. Slag no. 30, med 7.75 2 Al;Os, be-

staar af glas, hvori ligger en utallighed af temmelig store

olivin- ikkoliher: slag no. 44, med 7.84 2 Al. >O3, et tomme-

tykt glas med en del krystalkugler; no. 34 og 58, med resp.

GldaKOSK IN Al OS förer usedvanlig meget glas; i no. 59,

med 9.85 2 Al,O;, indgaar lidt spinel samt en del CaS; da

der desuden optreder en hel del temmelig store olivinkry-

staller, har slaggen makroskopisk gjennemgaaende krystallinsk

udseende; der mikroskopet sees, at der er en hel del glas

tilstede. — Disse undersögelser antyder, at allerede ca. 8 2

Al;O; maa Ivere tlsteskkelis til at give slagger, hvor der

ära sig MgO-olivin, en lidt lasa habitus. Da MgO i

basiske slagger, ifölge den paktiske re i usedvanlig

stor grad bidrager til at fremme krystallisationen (idet MgO-

olivin med stor lethed konstitueres), udfordres der sandsynlig-

vis en overmaade stor Al,O,-gehalt, for at de hidhörende slagger

skal blive gjennemgaaende glasagtige !).

Fayalitslaggerne no. 47 og no. 49 (med resp. 7.50 og 7.89

2 Al;Os) er gjennemgaaende krystallinske ?). — Stivslaggen

fra Kongsberg (med i alm. ca. 14 7 Al;Ö;) udmerker sig ved

at vere meget mindre krystallinsk udviklet end ordinzere slag-

ger fra tilsvarende smeltninger, et forhold, som ikke kan til-

skrives andet end den store Al,O;-gehalt. Ved mikroskopisk

undersögelse af en forholdsvis grovkrystallinsk stuf er paavist

en sort, uigjennemsigtig RO .R,O,-forbindelse (sandsynligvis

magnetit) samt et silikat-mineral, som har stor lighed med

fayalit, men som aldrig er udviklet i saa store individer, at

aldeles sikker bestemmelse er mulig.

Til disposition staar 12 analyser af slagger, förende det

nye, hexagonale kalksilikat; af disse holder: 4 mellem 3 og

6 2 AlO;, 3 mellem 6 og 9 2, 1 mellem 9 og 12.7, 3

mellem 12 og 15 2, nemlig resp. 12.35, 13.0 og 14.78 2; den

resterende, no. 70, holder lidt over 15 2 (to analyser af samme

material viser 15.28 og 15.43 2). Af denne serie synes at

NL SdAdanne Al;Og-rige, MgO- -förende smeltemasser, som neppe nogen-

sinde anvendes i praxis, vil formentlig spinel danne sig, hvoraf re-

sulterer, at vi ikke faar noget rent glas.

?) Muligens delvis begrundet i, at Al,Ö, her for en del kan vere kon-

sumeret til dannelse af FeO.A1,03(2?)

174 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

maatte fremgaa, at det hexagonale mineral med nogenlunde

lethed maa kunne danne sig i smeltemasser med i alle fald

indtil ca. 15 2 Al,Os; lerjorden virker altsaa i de smelte-

masser, hvori det hexagonale mineral skal danne sig, ikke saa

sterkt hemmende paa krystallisationen som ved augitslaggerne.

At den dog ogsaa her har en vis indflydelse, fremgaar ved stu-

dium af slaggerne no. 138 og no. 139 (med resp. 17.30 og

17.33 2 Al,Os); disse, som efter surhedsgraden og propor-

tionen mellem CaO og MgO med MnO, FeO (med resp. 5.72

og 11.04 CaO mod 1 RO) skulde levere det hexagonale mi-

neral, er blevne rent glasagtige, uden spor af makroskopisk

synbare krystal-udsondringer.

Da der i normal melilith altid indgaar en hel del Al;Ös,

nemlig 14.53 4 eller noget derover, resp. derunder (eftersom

RO er CaO alene eller CaO med resp. noget MgO eller noget

alkalier), skulde det ventes, at de basiske, CaO-rige og Al,Os-

förende slagger skulde blive mest krystallinske, naar de inde-

holder netop saa meget Al;O;, som der udfordres for at kon-

stituere det mineral, som skal krystallisere ud. I virkelig-

heden finder vi, at CaO-rige singulosilikater er gjennemgaaende

krystallinske (efter makroskopisk udseende), naar de holder

10—13 2 A1l;OÖ, (se analyse-rekkerne). Om de mere Al,Os-fattige

skal faa lidt glasagtig habitus, kan ikke afgjöres, da fornödent

material ikke staar til disposition. Derimod viser det sig, at

vore to slagger no. 90 og 389, med resp. 24.12 og 29.31 2 Al,Ös,

nesten udelukkende bestaar af glas. Det overskud over den

normale Al,Os-gehalt i melilith, som disse slagger indeholder,

svarer tilnermelsesvis til den hele procent Al,O, i olivin-,

delvis ogsaa i augit-slaggerne.

Ren CaO-gehlenit holder 26.34 2 Al,O;; CaO-rige smelte-

masser af surstofforhold 1:-ca. 0.6—0.7 skulde fölgelig, i hen-

hold til den nys refererede fremstilling, ikke blive glasagtige

forinden ved en Al,Os-gehalt af 26.34 + 10—135 = ca. 36—41 4,

— en gehalt, hvorom der i praxis neppe nogensinde kan vare

tale. Da der tilmed ved en i den grad overveldende lerjords-

masse altid vil danne sig spinel, kan det ikke formodes, at

serdeles sterkt basiske, CaO- og Al;Os-rige slagger over-

hovedet nogensinde skal blive glasagtige. Vi finder heller

ikke, saavidt vides, at der til dato er kjendt glasagtige slagger

af den nevnte surhedsgrad.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

BAND 9.

N:o 1. 175

Da det nye, CaO- og Si0,-rige tetragonale mineral holder

mindre Al;O; end melilith, nemlig antagelig kun ca. 6—38 2,

maa formodes, at nogenlunde CaO-rige smeltemasser af sur-

hedsgrad ca. 1:1.30—1:1.50 ikke blir glasagtige forinden ved

en Al;Os-gehalt af ca. 16 4.

En gehalt af med rundt tal ca. 10 2 Al,O, synes i smelte-

masser midt meilem bi- og simgulosilikat at befordre dannelse

af glimmer, naar de övrige betingelser derfor er tilstede.

Analyse af lerjordsrige, glasagtige slagger.

No. 136... | No. 137 IN'OE L3d. Lo NO: kod, JINOA 140:

STI DJ EE REA få 35,40 36,57 d1,25 49,80 49,60

Fas 01 RET 12,10 14,82 17,30 17.33 12,98

GROP ora bår 20,33 15,79 26,25 28,60 25,15

NES ÖRE IR La 3,63 DO 2,25 1.12 4,55

INET ÖRA bene så: 4,65 2,85 1,26 0,53 D,40

Helleg nen 1,02 2,75 0,64 (Där JD;

ROS ben 2,21 = = I = —

NAS OrSS of a 0,06 — — =

Sum 99,40 99,48 98,95 99,25 100,89

Surstofmengderne i

No. 136. NO. Ldd. No. 138 NOS TS: No. 140.

ÖR ÖRA ssd 29,55 30,17 27,33 26,56 26,45

BAT Og tree 0,64 | 6,91 8,06 3,08 6,05

NGA Oigrsse Ju pd | 4,51 7,50 | 3,17 7,19

MO 1,45 2,28 el oss| 1,82

Gc | Ko NOS 8,91 10,94

SER be (OLE, CART 0 ÄR 0,64 RM | Sö 1,22

Fi Te O bars alt 0,23 In 06 0,14 Ia 0,71

AED) Sp ER | al HG Fa H0RTLEE 5

Surstofforhold .. | 1:2,08 | 1:2,02 I a Fran fe! GS | 1:1,56

176 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No. 89. No. 90. No. 141. | No. 142.) No: 145

STORE CSE 43,37 | 29,68 50,00 48,22 48,38

AN OY 29,31 24,12 15,67 16,35 18,17

Ga IA | TAS 30,33 | 20,29 19,29 19,50

Mig OSAR | 8,25 SAT 4.37 3,23 3,02

MROBESIER 2,38 0,18 -— — —

Fe ONISESER 0,50 | 0,34 8,73 10,75 H,$59

KOSS = 0,48 (CJ Oj AA EA 1056 0,75 0,23

NES OM 6 2 0,62 VNCESESSEEI Ila 1,26 d,57

(Of [S)rLe: SARAS — 0,74 Pl sren rår — — 0,99

Sum| 99,29 | 99,66 | 100.834 99,85 99,75

Surstofmengderne i

OTNISKO see 23,13 21,16 26,67 20,42 2D,80

» » Al;Ogzg .---|13,66 11,24 7,30 7,62 S,47

»AGROL lat. | Fö ( SA re ih

Dr MIO (SN | 1,27 , 1,75 1,29 1,21

»» MnÖL- 0,54 8,37 dos 10, 33 — "(ONS me 1

(ÖRA nr oe | PR | el | 1,94 ag a

REINE LR Eu ER a) 10 i Cu,O, ZnO - al i

Surstofforh...| 1:1,05 | 1:0,9 1: 1:56 | 13150 IE

No. 136—140 og no. 89—90 er masovnsslagger.

No. 136. Fra Bay Furnace, pr. Lake. superior, aav 1876, ved

brug af trekul (analyseret af TH. ANDRÉE). Slaggen

danner et lysviolet glas, hist og her med emalj-

partier.

No. 137. Fra Richmond Furnace, Massachusetts, falden ved

fremstilling af kanontackjern, se Jernkontorets An-

naler, 1868, pag. 207 (A. BAGGE). Bergskolans exem-

plar, som er meget stort, danner et homogent, lyse-

grönt glas, uden spor af makroskopiske krystalud-

NOS

No.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O0 1. TT

138.

139.

140.

ST.

90.

Lard

sondringer. — Alkalier har her rimeligvis hjulpet

Al1,O, i at hindre krystallisationen.

Fra Werchnee Turinsh, 1878 (C. G. MNSÄRNSTRÖM),

falden ved fremstilling af kanontackjern. Slaggen

danner et over tommetykt, aldeles rent glas, af violet

farve.

Fra Bogsta i Columbia, 1875 (J. S. ExKRrRoB). Slag-

gen danner over tommetykt, rent glas, af brunviolet

farve, uden spor af makroskopisk synbare krystal-

udsondringer. NG ar ILO LO

Fra Bay furnace, 1876, ved smeltning, til bessemer-

tackjern, af malmer fra omegnen af Lake superior

(E. F. F. HorrerE). Tommetykt glas, uden makro-

skopisk synbare udsondringer, med en kjerne, be-

staaende af glas med ganske fine mikrolither. Se

tidligere beskrivelse.

Fra de Demidofrske verk, 1879 (se side 145, under

melilith).

Fra en masovn ved Lake superior (se side 145, un-

der melilith).

Alle disse analyser er udförte paa Stockholms Bergskola.

141—143 representerer sammenszetningen af raaslag fra

Mansfelder- Eislebener-verkene (hvor den bekjendte

kobberskifer smeltes). No. 141 og no. 142 er slag

fra Kupferkammerhitte (lige ved Mansfeld), analyse-

ret af HOFFMANN; ved no. 143 er nöjere lokalitet ikke

angivet. — Disse analyser er tagne af PLATTINERS

og Bruno KERLS lereböger i metallurgie.

Lerjordens optreden i slagger.

Inden den metallurgiske videnskab har der veret fremsat

forskjellige formeninger angaaende den rolle, som lerjorden

(Al;O;) spiller i slagger (eller smeltemasser overhovedet). En-

kelte har holdt paa, at den altid skal optrede som base, paa

lignende maade som de enatomige, altsaa dannende silikater af

form Al1,0,. (SiO;),; andre har troet, at den altid skal fungere

som syre, i lighed med kiselsyren, altsaa dannende aluminater

af form (RO), Al;Ös, og atter andre, at den undertiden, nem-

lig i de sure smeltemasser, skal spille rolle som base, medens

den til andre tider, nemlig i de basiske, skal vere syre. —

178 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Spörgsmaalet har af flere grunde ren praktisk interesse, idet

saavel den intensitet, hvormed den flydende slag angriber herd-

eller stel-materialet, som den, hvormed kiselsyren fastholder

sine baser!), afhenger af surhedsgraden.

Den eneste maade, hvorpaa det her antydede problem kan

löses, er ved at faa det reduceret til en diskussion af ler-

jordens optreden i de mineraler, som krystalliserer ud i vore

smeltemasser.

Vi skal först behandle' de SiOs-rige slagger. — I disse

danner der sig, som vi har seet, altid et eller andet til pyroxen-

gruppen hörende mineral; vi er derfor nödt til at begynde med

t gjennemgaa den stilling, som lerjorden indtager i de natur-

lige pyroxener (og hornblender). — Som bekjendt har dette

forhold i tidligere dage veret meget omtvistet, men man har

dog nu, fornemmelig gjennem RAMMELSBERGS, TSCHERMAKS 09

DOoELTERS arbejder, naaet frem til temmelig stor klarhed, om

der vistnok endnu er et par ikke ganske udredede punkter.

Ifölge RAMMELSBERGS Mineralchemie (1875, pag. 378) be-

staar »det störste flertal af leddene (i pyroxen- og hornblende-

grupperne) af de normale silikater (2: hvad vi her kalder bi-

silikater) og isomorfe blandinger af samme. Disse er

Rö SO: (30. :510)),, fr byor. RatNantlbi Re

R SO, (RO. SOM; hvor R = Ca, Mg, Fe, Mn, Zm.

R, Si,0, (R,0,. (Si0,),), hvor BR, — Al,, Fey.

Af disse forekommer kun R Si0Q, for sig alene.

I mange augiter og hornblender, iser i de sorte, som er

indvoxede i bergarter, findes lerjorden (og jernoxydet) dog ikke

som normalt silikat, men enten for sig alene som accessorisk

bestanddel eller som N Al, Si0; tilblandet det rene silikat» —,

med andre ord, de sidstnevnte augiter (og hornblender) bestaar

af BR Si0, eller R, Si0, med tilblanding af Al,O;, hvilken enten

forekommer fri som saadan eller indgaaende i i et silikat af form

BR Al, SiOg. — For at forklare den isomorfi, som maa ligge til

grund 2 tilblandingen af lerjorden, har man tenkt sig at

kunne skrifve R Si0; som (R Si)O,, hvor den förstnevnte atom-

gruppe paa grund af den chemiske ekvivalens med (AL) skulde

kunne gjöre forbindelsen R Si0, isomorf med Al,O; — og forme-

!) Se herom f. ex. under jernoxydul i slagger (n&este afsnit).

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 179

len R Al, SiO; har man tenkt at kunne bringe i overensstem-

melse med R Si0, eller R 510; ved at opfatte den sidste som

IR (R Si) Si06, hvor (R Si) skulde svare til (AL).

Forinden vi gaar videre, skal vi levere et kort referat af

et nys udkommet arbejde af C. DOorErtErR, »Zur Synthese des

Pyroxens»!). — Der blev af D. foretaget to sviter af synthe-

tiske undersögelser: 1) Dels smeltedes naturlig diopsid (fra

f. ex. Nordmarken, Arendal) sammen med amorf A1,O, eller

Fe,0,; som resultat erholdes augit, magnetit, spinel, jernglans,

anorthit, undertiden ogsaa jernrig glasbasis, muligens endnu

mere; ikke noget sted indtraadte en enkel fzelles-krystallisation

mellem oxyderne og diopsiden, idet der aabenbart overalt dan-

nede sig nye forbindelser. 2) De lerjord- og jernoxyd-rige

augiters bestanddele smeltedes sammen i forholdet 1 RO : 1 R;0, :

1 Si0,. I smeltemassen krystalliserede ud augit, naar afkjö-

lingen foregik nogenlunde langsomt; undertiden bestod det

hele produkt udelukkende af det nevnte mineral. Heraf drager

D. den slutning, at augit af sammensetning normal RO. R, ÖV

SiO,, uden iblanding af R SiO, eller ER. 5103, kan existere, og

dernest, at en iden Hörde kan RS ved Stel

ning (og nogenlunde langsom afkjöling). — Om D's under-

sögelses-rekke no. II er flere anmerkninger at gjöre: For det

förste gives ikke noget sted fuld detailbeskrivelse af det er-

holdte mineral, saa det ikke kan kontrolleres, om bestemmel-

serne overalt har veret korrekte?). Dernzest skulde det ventes,

i henhold til den erfaring, som er vundet af de franske mineral-

synthetikere m. m. m., at der ubetinget skulde have dannet

sig en hel del spinel og magnetit i de smeltemasser, som D.

har beskjeftiget sig med; diege er nemlig gjennemgaaende

sterkt basiske (med f.ex. 25.00, 26.34, Sd'sa 2 S105), förer

altid meget R,0O, (f. ex. 343 « Al,Ö; & 13.3 « Fe,Os, 25.39 4

A1;O0O; & 30.77 2 EFe,03) samt en hel del MgO og FeO. Baade

ved ön hurtige afkjöling, som i det hele og store har fundet

sted ved de i dette arbejde omhandlede lad gger, og ved den

1) Neues Jahrb. fir Min.. Geol. und Pal. 1884, II, pag. 51.

2) Ingen paalidelig slutning kan f. ex. drages af fölgende: > . .. Hin

und wieder sieht man ein grin gefärbtes, in Körnern vorkommendes

Mineral, das anfangs fir Spinell gehalten wurde, aber anisotrop ist,

daher auch Augit sein diirfte» (pag. 60). — Et sted omtales MgO.

R,Oz3. SiOD, som ordiner augit, et andet sted som formentlig verende

rhombisk. — Experimenterne udförtes med et material paa kun 4—6

gram (92: saa meget som en terning med side 1 cm. eller lidt derover).

180 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

relativt langsomme, som er bleven anvendt af de fleste tid-

ligere mineral-synthetikere, har man altid erholdt magnetit!),

resp. spinel i de basiske, R;0; og FeO eller MgO-rige smelte-

masser; det kan derfor ikke forstaaes, hvorfor ikke ogsaa D.

har faaet de samme endeprodukter.

De slutninger, som D. uddrager af sine experimenter, kan

selv om vi accepterede dem i sin helhed — ikke uden vi-

dere overföres at gjelde ogsaa for de her omhandlede smelte-

produkter, idet krystallisationen i de sidstnevnte har gaaet

relativt meget hurtig for sig.

I de fölgende skal vi gjennemgaa de resultater, som frem-

gaar ved detailleret studium af vore slagger med tilhörende

analyser. — I bisilikat-smeltemasserne har der, som tidligere

omhandlet, altid först krystalliseret ud et pyroxen-mineral; des-

uden optreder jevnlig en del glas. Den indbyrdes proportion

mellem disse to bestanddele gjengives i fölgende oversigt:

Slag fra Ringshyttan (surstofforhold?) 1:2.49). Veksel af

augit og glas, begge i meget fine partier.

Wikmanshyttan (1:2.42). Dels augit, dels rhombisk py-

roxen(7?), begge liggende i og vekslende med glas.

Högfors, 1874 (wollastonit-slag, 1:2.38). Temmelig meget

glas.

Seglingberg (1: 2.27). Temmelig meget glas.

Nes i Dalarne (1:2.12). Temmelig meget glas.

Tanså (wollastonit-slag, 1:2.10). Temmelig meget glas.

Carlsdal (1:1.97). Omtrent udelukkende augit, ogsaa i

mellemrummene mellem de primere stenger (efter &«P &5P),

uden spor af glas, naar et par smaa glas-indeslutninger fra-

regnes.

Hofors (med baade rhodonit og augit, I : 1.97). Paa enkelte

steder i de mikroskopiske preparater er der kun meget lidet

olas tilstede.

Sunnemo (1:1.94). Augit, med rhombisk pyroxen (?), med

meget lidet glas.

Löfsjöen (1: 1.94 eller 1: 1.93). Paa enkelte steder glas med

augit og rhombisk pyroxen(7?), paa andre steder disse to alene,

uden spor af glas, naar smaa, indesluttede glaspartier fraregnes.

') Ved gjennemgaaelsen af hypersthen bemeerkes bl. a. af F. FOUQUÉ ET

M. LÉvY (Synthése d. m. et d. r., pag. 111): »Quand on n'emploie pas

un excés de silice, le fer passe å I'état de magnétite sans s'incorporer

dans les silicates.>

?) Naar Al,O; i sin helhed medregnes bland baserne.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 181

Långshyttan (1:1.78). ”Temmelig lidet glas.

Westanfors (rhodonit-slag, 1:1.65). Her har först ca. 3

af den hele masse konstitueret sig til rhodonit, altsaa til et

bisilikat-mineral; moderluden er derved bleven saa basisk, at

surstofforholdet er sunket ned til ca. 1:1.15; under disse for-

holde har et mineral, som efter alle kjendetegn maa vere

fayalit, begyndt at krystallisere ud. Tilslut er dannet spor

af glas.

Sandviken (1884, antagelig 1:1.55). Mellem augit-stan-

gerne er der en hel del glas.

Af denne serie sluttes, at kun de smeltemasser, som staar

bisilikatet!) meget ner, omtrent i sin helhed gaar over til

pyroxen-mineral; saavel i de SiO,-rigere som i de fattigere op-

treder der ved siden af augit, resp. rhodonit o. s. v. altid en del

glas, et sted desuden fayalit. — Vi vil serlig feste opmerk-

somheden ved, at de fire slagger fra Carlsdal, Sunnemo, Hofors

og Löfsjöen maa have en chemisk sammensetning meget ner

augitens; hvis her Al,O, antages at indgaa i det sig dannende

mineral som A1;O,.(S5i0,);, erholdes surstofforholdet at vere

esp erca Nee oa 1940 ormIkhosn ISkulde derimod!Al;0;

existere som saadan eller i et silikat RO. Al,Ö,;. S10,, hvorved

slaggerne i sin helhed maatte kunne opfattes som (RO), 510, +

MAL OS vilde n faan verdien resp. 2:51, 2:28, 2.12 og 2.20:

Om end, under den sidst gjorte forudszetning, den ene af disse

sammensetninger saa fuldstendig, som tilfeldet er, muligens

skulde kunne krystallisere ud som augit, kan de övrige?) umu-

lig gjöre det 2: lerjorden maa her indgaa som Al;O;. (Si05)3,

ikke under formen RÖ. Al;Ö;s. Si0,.

Heraf kan uden videre udledes den mere generelle analogi-

slutning, at i smeltemasser af sammensetning bisilikat eller

derover optreder Al;Ö, som base, omtrent paa samme maade

som de enatomige RO-baser.

Af DozeLrtEerRs nys refererede arbejde syres at fremgaa, at

A1;Os, i alle fald ved langsom afkjöling, i de relativt mere

basiske smeltemasser kan komme til at indgaa i pyroxen-mine-

ralerne under form RO. Al,O,. Si0,; desuden er A. MERIAN i

en netop udkommet afhandling »Studien an gesteimsbildenden

!) Naar Al;O, i sin helhed medregnes blandt båserne.

2) Heldigvis indeholder den slag (nemlig no. 7, med 1:1.97), som nesten

i sin helhed bestaar af augit, ikke mindre end 7.04 2 A1l,O3; lerjordens

rolle kan derfor her temmelig detailleret udforskes.

182 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Pyroxene»!) kommet til det resultat, at ved aftagende SiO,-

gehalt i nogle af ham undersögte bergarter voxer i det hele

og store augiternes gehalt paa RO. R;0,;. 510;, medens RO. Si0,-

gehalten synker. — Der er fölgelig grund til paa forhaand at

formode, at den augit, som optreder i smeltemasser, der er

beliggende mellem surhedsgrad ca. 1:2.00 og ca. 1:1.50, skal

holde A1;O; under formen RO. Al;O;. Si0,. Vi skal forsöge

ved studium af vore slagger at afgjöre, hvorledes det hermed

kan forholde sig. — Slag fra Långshyttan (no. 11) kan op-

fattes som nesten nöjagtig bestaaende af RO. Si0, + m Al;Ös3;

den skulde altsaa, under den gjorte forudsetning, omtrent i

sin helhed kunne vere gaaet over til augit, men vi finder dog,

at den holder en del glas (efter skjön ca. 15 2). De tre slag-

ger fra Bångbro (se tillegget) kan skrives som (RO), Si0, + m

AO hvor ni resp. 2.21, 1.88 -0g, L.8o; herfskulde fölsells

ventes, hvis Al,O, indgik som saadan (eller som RO. A1L;Os. 5105),

at der skulde have dannet sig en hel del bisilikat-mineral, men

i virkeligheden finder vi kun meget lidet, nemlig kun ca. 25 2,

af den egentlige, normale augit. Aldeles paa samme maade

forholder det sig med augit i f. ex. slag fra Sandviken,

1884. — Efter disse undersögelser kan ikke öjnes nogen om-

stendighed, som taler for, at slag-augiterne overhovedet nogen-

sinde, naar de er dannede ved hurtig afkjöling, skal holde A1;Ö;

under formen RO. A1,O,. Si0, (eller RO. Si0, + A1;0O;.)?)- Her-

af ledes vi igjen til at antage, at lerjorden i de oprindelig exi-

sterende smeltemasser af surhedsgrad som den her omhandlede

maa fungere som base, direkte knyttet til kiselsyren. Vi har

netop paavist, at saa maa vere tilfelde ved de relativt surere

smeltemasser, og senere skal godtgjöres, at det forholder sig

paa samme maade ved de lidt mere basiske; det vilde derfor

vere i höjeste grad urimeligt, om det modsatte skulde indtrede

ved et mellemstadium af surhedsgrad (ved ca. 1:1.50—1: 1.70).

Af vore olivinslagger vilde no. 30, 34, 44 og 45 antage

surstofforhold resp. 1.89, 1.73, 1.76 og 1.98, hvis Al;O; op-

fattedes at danne et tilleg til de egentlige RO-silikater; her

skulde altsaa, under den hypothetisk gjorte forudsetning, augit

krystallisere ud, men saa er ikke tilfelde. MHeraf sluttes uden

!) Neues Jahrb. f. Min., Geol. und Pal., 1884, Beilage-Band, III.

2) De ved relativt meget langsom afkjöling tilblevne augiter i slaggen

fra Mansfeld derimod kan nok muligens delvis före lerjord paa den

ber anförte maade; vi finder nemlig, at disse slagger synes kun at

före meget lidet, muligens endog ikke noget. frit existerende glas.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 183

videre, at lerjorden i de nevnte slagger (der har surstofforhold,

beregnet paa vanlig vis, resp. 1:1.50, 1.33, 1.36 og 1.55) 1 alle

fald i det hele og store!) maa fungere som base, paa vanlig

vis forbundet med SiO,. — Ved studium af melilith-slaggerne

erholdes ligeledes, at lerjorden maa optrede paa samme maade

i smeltemasser med surstofforhold ned til ca. 1:1.10—1: 1.00.

De forskjellige melilith-skapolith-mineraler maa, saavidt

det kan skjönnes, opfattes som dobbelt-forbindelser mellem et

lerjords-silikat paa den ene side og et RO-silikat paa den anden?).

Den egentlige melilith kan skrives som

6 (RO), Si0, + (A1;03)> (S105)3, og gehlenit som

(RO); 510, + Al;O;. 5103.

Vi vil specielt gjöre opmerksom paa, at saavel i disse to

silikater som i den kunstige augit (eller pyroxen) har det ler-

jords-silikat, som indgaar i mineralerne, nöjagtig samme basisitets-

grad (eller surstofforhold) som det samtidig optredende RO-

silikat. — Heraf igjen föres vi til den opfatning, at Si0, og-

saa i de oprindelig existerende smeltemasser — undtagen de

sterkt basiske, se herom senere — rimeligvis har veret jevnt

eller lige sterkt forbundet med sine samtlige baser, dannende

RO- og Al,Os-silikater eller dobbelt-forbindelser af samme med

felles surstofforhold 2: det er berettiget ved udregningen af

surstofforholdet —, som er et begreb, der maa bibeholdes, ikke

alene af metallurgiske, men ogsaa af mineralogiske grunde, —

i de nogenlunde SiO,-rige smeltemasser uden videre at addere

sammen surstofmzaengderne i Al,O; og RO og dermed ganske

enkelt dividere O i Si0,.

Tidligere er berört, at der sandsynligvis i det hexagonale

mineral kan indgaa en vis procent Al,O;-silikat, omtrent paa

samme maade, som det forholder sig med pyroxen-mineralerne.

Heller ikke i disse hörer Al,O,-silikatet egentlig hjemme, har

saaledes, saavidt hidtil vides, ingen indflydelse paa krystal-

systemet, ligesaa lidt som det optrzeder i fast, stöchiometrisk

forhold ligeover for RO. SiO,, men det findes der dog, i variable,

tilsyneladende tilfeldige, altid dog temmelig smaa mengder.

I de i naturen hidtil kjendte oliviner har man aldrig med

sikkerhed kunnet paavise nogen Al,O;-gehalt, men alligevel

kan nok tenkes, at RO-singulosilikatet, naar RÖ er MgO, FeO,

!) Lidt Al;O, kunde tenkes at medgaa til at konstituere spinel.

2) Naar der ikke tages hensyn til de egentlige skapolithers gehalt af

Cl SO5, CO3- 0. SIV.

184 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

MnO, undertiden med lidt CaO, paa samme maade som CaO-

singulosilikatet, kan krystallisere ud i felleskab med en vis

procent Al,Og-silikat. — For denne hypothese taler det mo-

ment, at olivinslagger med ikke ganske forsvindende Al;Os-

gehalt lejlighedsvis synes kun at indeholde en meget ringe

procent glas, naar smeltemasserne ligger ner singulosilikat.

Sikre slutninger kan ikke noget sted drages, da de olivinförende

slagger af det nys nevnte surstofforhold aldrig indeholder no-

gen serdeles betydelig Al;Os-gehalt.

I de basiske slagger har mange, muligens endog de fleste, me-

tallurger tenkt sig lerjorden som syre, fungerende ved siden af

kiselsyren og dannende forbindelser, som man opförer med navnet

aluminat. — I dette arbejde er paavist, at denne opfatning i alle

fald delvis er korrekt. Det aluminat, som danner sig, er bestandig

identisk med naturlig spinel; det er altsaa, for at benytte den

metallurgiske benevnelse, et »tri-aluminat». Betingelserne for,

at et saadant skal kunne existere, har vi tidligere tilstrekke-

lig detailleret gjennemgaaet (se pag. 153—164). — Vi vil her

kun minde om, at spinel til dato ikke er kjendt i masovns-

slagger med surstofforhold over 1:1.00, videre, at det nevnte

mineral kun dannes, naar der kan finde sted en massevirkning

mellem A1;O,; og MgO eller andre RÖ-baser, hvortil lerjorden

har sterk affinitet. Ikke paa noget sted har den hele Al;Os-

mengde medgaaet til at konstituere spinel; i vore analyser

no. 128—133 er saaledes, for at nevne et exempel, forbrugt

til aluminat-dannelsen kun resp. 530, 48, 35, 28, 19 og 29 4 af

hele den forhaanden-verende lerjordsmengde. Grunden til dette

forhold maa rimeligvis fornemmelig vere at söge 1, at lerjordsge-

halten i moderluden aftager, eftersom aluminat udskilles; masse-

virkningen svekkes fölgelig lidt efter lidt. — De mineraler, som

har krystalliseret ud efter spinel, nemlig 1 alm. melilith og gehle-

nit, er, som tidligere omtalt, rimeligvis at opfatte som dobbelt-

forbindelser mellem et RO-silikat paa den ene side og et Al;Ös-

silikat paa den anden; heraf sluttes, at rest-procenten af ler-

jorden i den oprindelige smeltemasse formentlig paa vanlig vis

maa have veret knyttet til Si0,, ikke til RO.

I henhold til alle de her omhandlede iagttagelser og ud-

viklinger skal vi forsöge at give oplysning om den maade,

hvorpaa det saakaldte »surstofforhold» bör beregnes. — I smelte-

masser, som indeholder mere SiO;, end surstofforhold (naar

A1;O; i sin helhed medtages blandt baserne) = ca. 1 :1.10—

BIHÅNG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 185

1:1.20 angiver, maa i almindelighed!) uden videre adderes

sammen surstofmangderne i Al,Ö, paa den ene side og i samt-

lige RO-baser?) paa den anden); Si0,'s surstofmaengde divi-

deres med den paa denne maade frembragte sum. I de sterkt

basiske, Al,O;- eller MgO-rige smeltemasser derimod maa vi,

for at faa et korrekt udtryk for det forhold, hvori kiselsyren

staar til sine baser, först frareone den Al,O;- og RÖ-mengde,

som medgaar til konstitution af aluminatet. Nogen generel

regel for den Al,O;-procent, som paa denne maade maa bort-

regnes, kan ikke gives, idet spinel-gehalten for det förste ikke

er direkte proportional med Al,O;-procenten, og idet den der-

nest afhanger af den forhaanden-verende mangde af MgO,

SiO,, o.s.v. — Vi kan dog med approximativ sikkerhed gaa

ud fra, at i de ordinere basiske masovnsslagger, som fortrins-

vis karakteriseres ved CaO, og som holder en del (ca. 10 2)

MgO og en betydelig mengde Al,O;, skal ca. 50 2 af Al;Ös;-

gehalten fraregnes til aluminat-dannelse, naar surstofforholdet,

beregnet med den hele Al,Os-gehalt som base, vilde blive ca.

1:0.50 —, ca. 395 2 skal fraregnes ved surstofforhold (med Al;OÖ;

i sin helhed som base) ca. 1:0.60, — ca. 20 2 ved ca. 1: 0.70 —,

ca. 10 «4 ved ca. 1:0.80 —, ca. 3 2 ved ca. 1:0.90; ved 1:1.00 2 op-

treder under ordinere forholde den hele Al;O;-mengde som

base, paa samme maade som RO-baserne. — Med den paa

den nys angivne maade bestemte Al,O;-gehalt regnes i for-

bindelse saa meget RO, som forholdet RO: Al;Ö; angiver 29:

man subtraherer fra RÖ-basernes samlede surstofmaengde nöj-

agtig en trediepart af O i Al,Ö,. Summen af den resterende

surstofmaengde i Al,O, og RO divideres i kiselsyrens surstof-

mengde.

Ex. I slaggerne no. 128 og 133 er, ifölge vore analyser,

resp. 30.5 og 29.1 27 af den hele lerjordsmengde medgaaet til

aluminatet. — Surstofmengderne i slaggernes samlede gehalt

at H105, Al5O; oc RO er resp. 13.12, 10:94 og 15:95 — samt

14.75, 10.69 og 15.77; beregnet med den hele lerjordsmaengde

som base vilde dette give surstofforhold resp 1:0.49 og 1:0.56.

Efter det nys angivne, rent approximative schema skulde resp.

!) 9: undtagen ved abnormt store Al,O3- og MgO-gehalter.

2) Dog med, i alle fald for de basiske smeltemassers vedkommende, und-

tagelse af eventuelt forhaanden-varende Cu,O, da denne forbindelse

har saa liden affinitet til SiO,, at den existerer fri som saadan, naar

SiO,-gehalten ikke er serdeles stor.

3) Efter at sulfid-gehalten er bleven fratrukket.

186 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

;a. 30 og 40 7 af Al, Ös-mengden medgaa til spinel-dannelse;

af analyserne afleses, at vi 1 foreliggende fald skal bortregne

50.5 og 29.1 2 af surstofmengden 2: 5.92 og 3.11 del surstof

af Al;Os; hertil svarer 1.97 og 1.04 del surstof i RO. Tilbage

blir i de to analyser surstof i Al;O,; og RO resp. 53.02 og 13.98

— samt 7.58 og 14.73, sum resp. 19.00 og 22.31; dette, divi-

deret i Si0,'s surstofmenegde, giver det i foreliggende tilfelde

virkelig fungerende surstofforhold, nemlig resp. 1: 0.69 og 1:0.66.

Ved den nys angivne methode har vi egentlig erholdt sur-

stofforholdet i smeltemassen netop paa det stadium, da mole-

kylerne af forbindelsen RO. Al,Ö, var blevne udsondrede, me-

dens krystallisationen af silikat-mineralet endnu ikke var paa-

begyndt. Heraf kan ikke uden videre med exakt sikkerhed

drages nogen tilbagegaaende slutning angaaende den maade,

hvorpaa de enkelte radikaler var knyttede til hinanden i den

oprindelig existerende smeltemasse. — Der er dog al grund

til at formode, at Al,Ö;, som paa det senere stadium (nemlig

ved afkjölingen) kunde kombinere sig med en del RO, ogsaa

kunde gjöre sin chemiske affinitet til RO (eller sin evne til at

optraede som selvstendig syre ved siden af Si0,) gjeldende

allerede paa det trin, da den fuldt smeltende masse befandt

sig under szrdeles höj temperatur 2: vi ledes til den opfat-

ning, at aluminatet (af form RO. Al;O;s) paa en eller anden

maade maa have befundet sig oplöst 1 den oprindelige smelte-

masse. — Det nys angivne princip for beregningen af surstof-

forholdet i de sterkt basiske, Al;Os-rige slagger maa fölgelig,

i alle fald i det hele og store, ogsaa gjelde for smeltemasserne,

forinden afkjölingen var paabegyndt.

Af de tidligere udviklinger sluttes uden videre, at SiO,

er en meget sterkere syre end Al;O;; muligens som fölge her-

af fremgaar det forhold, at 1 del Al;O; altid kun forbinder

sig med 1 del RO, dannende tri-aluminat; de hypothetiske for-

bindelser bi- og singulo-aluminat savnes fuldstaendig).

!) De i eruptive bergarter optre&dende titansyre-mineraler, nemlig hoved-

sagelig titanit, titanjern og perowskit, synes at vise et nogenlunde

tilsvarende forhold; titanit, af sammensetning CaO. (TiO,), + CaO.

(Si05),, altsaa quadri-titanat med quadri-silikat, optraeder nemlig

hovedsagelig i de SiO,-rige bergarter, med surstofforhold ca. bisilikat

og derover, medens titanjern og perowskit, som efter principet kan

opfattes som RO. TiO,, hvor RO i det ene fald er FeO, undertiden

med lidt MgO, i det andet fald derimod fortrinsvis CaO, udelukkende

eller fornemmelig hörer hjemme i de basiske eruptiver (perowskit

udelukkende i de CaO-rige, nemlig i melilith-basalt og nogenlunde

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 187

Jernoxydul i masovnsslagger.

For paa en enkel maade at illustrere det affinitets-forhold,

hvori kiselsyren staar til sine baser, skal vi give en oversigt

over gehalten af FeO i masovnsslagger. For at kunne faa

grundlag til en berettiget sammenligning skal vi kun holde os

til slagger, faldne ved brug af trekul!); produkter fra uren

gang medtages ikke.

Jernoxydul-gehalten i de i dette arbejde anförte analyser

af masovnsslagger (fra ren gang, ved brug af trekul) er:

Ved surstofforhold over 1:2.50:

SNB DLSNELgSND06, "2-7, 116 2490 LL. 79 middel "2574

Ved surstofforhold mellem 1:2.50 og 1:2.00:

NER H6KLNNINS 5 0 9:25 LAI, La NOR UF6 NR 6 LORD AAMNO,

IPS ekastles, middel- 1:66 4.

Ved sutstofforhold mellem 1:2.00 og 1:1.50:

(UFS KIElES5 r2n29 206 IL. 1.6, 0.68, 0:43, 0.6.8, L:80,, 2:38, LANG,

ÖR ROSA ON20:04 0:39, 0:41. (0108 N080 2:06, 0:64) 10:79,

054 088, 0l64, 0:77, middel: 0.874.

Ved surstofforhold mellem 1:1.50 og 1:1.00:

ORT rO0RE 0:70; Oslos, 0:43, 11304 1.48, 0:52 0:40; 0:47,

O55ORO TA Oo 05 063 0:50; 10511; 0:50; 0:34; spor, 0:5,10:52,

0.89, 0.90, 0.78, 0.90, 0.40, 0.79, middel 0.65 4.

Heraf fremgaar, at FeO-gehalten 1 det hele og store af-

tager kontinuerlig?) med synkende Si0,-gehalt 3: den intensitet,

hvormed kiselsyren holder paa jernoxydul-basen og modarbejder

jernets reduktion med kul, voxer med stigende surstofforhold. —

Vi möder her et tilfelde aldeles analogt med det, som blev

omhandlet vid studium af lerjordens evne til at fungere som

selvstendig syre ved siden af kiselsyren.

analoge, CaO-rige bergarter). Ogsaa her kommer vi til det resultat.

at mineraldannelsen fornemmelig skyldes massevirkning mellem de

konstituerende bestanddele; 1 del SiO, ekvivalerer tilnermelsesvis

2 dele TiO,. Herom mere ved en anden anledning.

!) Idet reduktionen i stellet er sterkere, paa gruud af den overmaade

höje temperatur, ved brug af kokes.

Naar der tages hensyn til de mange variable forholde (f. ex. for-

skjellig slags brendsel, setningsgrad, ovnskonstruktion o. 3. v.), vil

det indrömmes, at rekken nödvendigvis i detail maa vise en hel del

uregelmsessigheder: jeg havde oprindelig ventet, at disse skulde blive

meget större, end analyserne udviser.

188 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Slagger, der udelukkende er bestaaende af Si0,, Al;Os,,

CaO og MgO, uden spor af FeO, MnO o. s. v., er aldeles farve-

löse; dette forhold stemmer overens med de fra naturen hen-

tede kjendsgjerninger. — En bestemt farvetone hos slaggerne

skyldes i alm. en gehalt af FeO, MnO eller sulfid (naar dette

holder Mn eller Fe)!). Her skal vi kun beskjeftige os med

den virkning, som foraarsages af FeO, naar denne base ind-

gaar 1 et eller andet af de forskjellige silikat-mineraler eller

i. glasset.

En del augit-slagger, som stod til disposition, blev stil-

lede op i rekke efter den mere eller mindre graa farvetone;

resultatet var fölgende serie:

Lysegraa Temmelig mörke-

slagger, graa slagger.

Her 0568: 0:48) ÖIS 2-6. pl SNRA SSE

ABOs- EH 00:45-. (504. 25881 . 0:71 405230

Heraf sluttes, at Al;O, ikke udöver nogen merkbar ind-

flydelse i den her omhandlede henseende; ved en tilfeldighed

er endog de to Al,Os-rigeste slagger blevne de förste i rekken.

— En gehalt af ca. 0.5 2 FeO giver glasfri augit-slagger,

2: selve augiten, kun en yderst svag oraalig nuance, medens

allerede ca. 1.5—2 « er tilstrekkelig til at fremkalde en tem-

melig skarpt fremtredende graa farvetone. Til sammenligning

meddeles, at naturlig diopsid med 2.0—2.5 Zz FeO er omtrent

farvelös?) 3: FeO har en mere intensiv virkning paa augitens

farve, naar mineralet fremstilles paa kunstig vej ved smeltning,

end naar det dannes i naturen.

Selv en temmelig ubetydelig FeO-gehalt, nemlig kun ca.

1—1.5 2 FeO, synes, at dömme efter det vistnok ringe material,

som har staaet til min disposition, at vere tilstrekkelig til at

farve kunstig fremstillet wollastonit nogenlunde mörkegraa.

En MnO-gehalt paa 5

somhelst merkbar indflydelse paa farven af egentlig (mono-

symetrisk) augit. I slag no. 30, med 2.38 Z FeO og 20.11 4

MnO, er augitpartierne kun ganske svagt graalige, rhodonit-

6 2 viser sig ikke at have nogen-

partierne derimod mörke graabrune 2: selv meget sterkt MnO-

') Röde, kobberholdige slagger er farvede af kuprit (Cu,O).

?) Krystaller af diopsid fra Nordmarken, med 2.49 42 FeO, er ganske

vandklare og farvelöse (ifölge G. FLINK, Diopsid fra Nordmarken). —

N. Vv. KOKSCHAROW omtaler (Mater. z. Min. Rusl., Band 4) hvid diopsid

med 2.00 4 FeO fra Achmatowsk.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 189

rig augit er 1 og for sig farvelös, medens rhodonit, der som

bekjendt er lyseröd, naar den holder MnO, MgO med ganske

lidet FeO, blir mörk graabrun ved en gehalt af 2—53 2 Fe0.

1.5—2.5 2 FeO giver MgO-olivin en ganske lysegraa farve-

tone, som paa langt ner ikke er saa sterk som den, en til-

svarende gehalt vilde have fremkaldt hos kunstig augit !). —

Som tidligere omtalt, har MnO neppe nogen indflydelse paa

farven af FeO-fri MgO-olivin; naar MnO og FeO optraeder i

fzellesskab, blir mineralet gult (ved forherskende MnOÖ) og graa-

gult (ved forherskende Fe0). — Fayalit i og for sig er gjen-

nemsigtig, gul af farve ?).

Den krystallinske del i slagger, förende et eller andet te-

tragonalt melilith-skapolith-mineral, er lysegraa ved en gehalt

af 5.10 2 FeO og 1.65 2 MnO (no. 102) og lys blaagrön ved

2.85 2 FeO og 5.31 94 MnO (no. 98); melilith-slaggerne fra

Mägdesprung og Lmuisenthal, med 10—20 2 MnO og oftest ca.

12 FeO, (no. 121—127) er i alm. graagule. — Heraf fremgaar,

at et par procent FeO eller nogle procent MnOÖ ikke har nogen

vaesentlig indflydelse paa de kunstige melilith-mineralers farve.

FeO-förende glas er som bekjendt grönt; allerede 1—2 4

FeO er tilstrekkelig til at fremkalde en vel markeret farve-

tone.

Meget jevnlig viser de basiske slagger fra kokes-masovne

sig at antage en temmelig mörkegraa farve, saa snart masovns-

gangen blir lidt uren 2: saasnart slaggen blir lidt jernholdig.

Grunden hertil er ikke at söge i, at det sig dannende silikat-

mineral farves mörkt ved FeO, men deri, at der konstitueres

FeS eller et jernrigt sulfid, der som bekjendt er mörkt af farve;

herom og om den grönne Mmn5, se i nzeste afsnit.

Sulfid i slagger.

I den metallurgiske videnskab har det i lang tid veret

kjendt, at silikat-smeltemasser kan optage i sig en vis svovl-

gehalt; dette er en omstendighed, der i praxis er af meget

vesentlig betydning, idet rujern, fremstillet i masovn, delvis

1) Dette stemmer med, at naturlig olivin, f. ex. fra olivinknoller i basalt,

er lysegrön ved temmelig stor FeO-gehalt, medens naturlig augit med

tilsvarende gehalt allerede er sterkt mörkegraa.

?) De vanlige fayalit-rige slagger fra flammeovns- eller sten-smeltninger

og lign. farves sorte af magnetit eller muligens en anden RO .R,0,-

forbindelse.

190 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

befries for den svovlmengde, som beskikningen og brend-

materialet kan paaföre ovnen, derved, at slaggen, naar forhol-

dene tillader det, oplöser en större eller mindre del af svovl-

gehalten i sig. Den praktiske erfaring udviser, at rujernet i

det hele og store blir desto svovl-fattigere, des mere basisk

slaggen er, og des mere den, under samme surstofforhold, inde-

holder af baserne FeO, MnO og CaO. Stor MgO-gehalt synes

at modvirke optagelsen af svovl; om Al;O;'s stilling i den her

omhandlede henseende kjendes, saavidt vides, imtet; den er

formentlig temmelig indifferent. — Ved uren masovnsgang !)

blir, efter erfaring 1 stort, rujernet usedvanlig S-fattigt og

slaggen omvendt usxdvanlig S-rig; dette forhold kan ikke ud-

tydes paa anden maade, end at Fe (eller FeO) i serlig grad

bidrager til at foröge smeltemassens tendens til at optage svovl.

En stor MnO-gehalt virker i samme retning, om end ikke med

saadan intensitet som Fe0O. Paa den anden side forrimges slag-

gens evne til at befri jernet for svovl, naar CaO, hvilken base

i regelen er den mest dominerende i de ordinere slagger, del-

vis erstattes med MgO ?). — Som resultat erholdes, at de vig-

tigste af RO-baserne, naar SiO,-gehalten eller surstofforholdet

forbliver konstant, virker til at foröge slaggens evne til at

optage svovl i fölgende orden: Fe0O, MnO, CaO og MgO 3). —

Nöjere i detail angaaende den indflydelse, som de enkelte baser

udöver, kan vi paa det nuverende stadium ikke komme, da der

ikke staar til disposition et tilstrekkeligt antal analyser af

svovlgehalten i rujernet og af svovlgehalten samt den hele

sammensetning af den samtidig faldende slag.

Det er allerede bleven paapeget, at slaggernes tendens til

at optage svovl voxer med basisiteten; herved maa man dog

ikke — saaledes som forholdet i alle fald tidligere jevnlig har

') 9:, naar slaggen paa grund af uheldigt virkende omstendigheder

bliver mere FeO-rig end vanligt.

?) Omtrent halvparten af tetragonal-slaggerne holder 0.5 2 S eller der-

over, medens der kun er yderst faa af de MgO-rige olivin-slagger,

som förer en merkbar svovlgehalt. Herved maa man ikke ledes til

at overvurdere CaO's evne, i forhold til MgO, til at foröge smelte-

massernes tendens til at optage svovl; de fleste af de förstnaevnte

slagger er nemlig fra udenlandske kokes-masovne, hvor beskikningen

og brandmaterialet er meget S-rig, medens de fleste af vore olivin-

slagger er fra svenske trakuls-masovne, hvor der fornemmelig ned-

smeltes uszedvanlig S-fattige malme.

ZnO virker, saavidt vides, i den her omhandlede henseende lidt mere

intensivt end MnO; da aldeles sikre oplysninger herover dog ikke

foreligger, har vi ikke medtaget ZnO i vor r&ekke. Den navnte base

optreder som bekjendt aldrig i de ordinsare masovnsslagger.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 191

veret — fristes til at tro, at de SiO,-rige smeltemasser over-

hovedet ikke kan före svovl. For at give nöjere oplysning om

dette, skal leveres tabellarisk oversigt over en del svovlrige og

nogenlunde sure slagger.

N0s, ia) No. 5 No. 1y-) No: ty] No. 1612)

Surstofforhold . | 1:2,75 P2 1:1,91 Hist T3NS0

Svovlgehalt....- 0,67 0,15 0,18 0,34 AS

No. 61 No. INET NO: 647945 INO: För bDI ENO:S LÖT Cs

Surstofforhold . | 1:1,73 I SA dat 13 1,64 3 (SR 11.54

Svovlgehalt..... 0,15 1,90 0,37 0,22 0,48

Til sammenligning anföres, at sterkt basiske, CaO-rige

slagger fra kokes-masovne kan optage, naar der overhovedet i

beskikningen o. s. v. er meget svovl tilstede, i alle fald indtil

ca. 2.5 25, rimeligvis ogsaa adskillig derover (se f. ex. no. 88).

Ved de masovne, hvor der anvendes sterkt svovlrigt material,

holder man i alm. med fid slaggen saa basisk som mulig; dette er

den vigtigste aarsag til, at der ikke kan leveres flere analyser

af samtidig S- og SiO,-rige slagger. — Svovlgehalten i ACE er

fra sten- Ei sen (de Vv: anlige kobber-, NE nikkel-slagger

O:Ben V-) otabandles först, efter at vi er blevne ferdige med

det mikroskopiske studium af sulfid i masovnsslagger.

/ De fleste metallurger har i de senere tider ved opförelsen

af slag-analyser plejet at angive S i forbindelse med Ca, dan-

nende monosulfid (CaS5); nogen afgjörende grund for beretti-

gelsen af denne fremgangsmaade har egentlig ikke foreligget,

idet kjendskaben til den rolle, som svovl spiller i slagger, har

veret temmelig ringe.

Man har kun havt at bygge paa, at

!) Analyse, kopieret paa Bergskolan, ikke publiceret her; den först an-

förte er fra Dalkarlshyttan.

2) Denne er, saavidt vides, fra en nikkelsten-smeltning ved Schneeberg

Hiitte, Sachsen; alle de övrige analyser er af masovnsslagger.

192 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

CaO (eller Ca) fremmer slaggens evne til at optage svovl, og

at den dannede forbindelse ved behandling med HCI oplöses

meget let under udvikling af svovlvandstof og uden udsond-

ring af frit svovl.

Angaaende den maade, hvorpaa svovl indgaar i slagger,

kan tzenkes flere muligheder:

1) Svovl paa den ene side og de enkelte metal-elementer

paa den anden kan simpelthen smelte samme til sulfid, af form

RS (eller muligens R,5n).

2) Svovl, eventuelt sulfider, kan tenkes at indgaa i che-

misk forbindelse med silikater, dannende sulfid-silikater åf form

(Cia Sko UK SKON

Den sidstnaevnte hypothetiske mulighed !) bestyrkes forelöbig

ved det faktum, at der i naturen optreder en mineralgruppe,

nemlig helvin med danalith, bestaaende af sulfid-silikater af

sammensextning

| 3(RO), Si0, + RS.

I den egentlige helvin er R = Mn, Be og Fe; i danalith,

som kun er at opfatte som en Zn-holdig helvin, betyder R

desuden Zn.

Af A. E. ARNOLD er lejlighedsvis, i »Note on a Crystallized

Slag isomorphous with olivine»?), bleven fremsat den hypothese,

at RS, hvor R = Fe, skulde, i alle fald i et enkelt silikat, nem-

lig olivin (eller fayalit), kunne paa homöomorf vis erstatte RO,

saa man skulde faa en forbindelse af form

(RO) (RS)am = (IM ät ne

ARNOLD baserer sin hypothese paa nogle analyser no. (144,

a og b) af fayalit-krystaller, der blev rensede saa vel som muligt

') Allerede i aaret 1837 udtalte CREDNER (sen.) den formodning, at

nogle af ham undersögte slagger (de saakaldte »-idokras-slagger», fra

Luisenthal, se pag. 122, N. J. f. M. G. u. P., 1837) skulde holde mangan-

sulfid paa samme maade, som tilfaldet er med helvin. — En bekjendt

af mig, nemlig N. v. KORNAKOW, amanuensis ved bergakademiet i

St. Petersburg, har velvillig meddelt mig, at han for at forsöge at udrede

det her omhandlede problem smeltede sammen sulfider og silikater i

haab om at erholde helvin, resp. danalith, som endeprodukt, men det

opnaaedes ikke nogensinde at faa fremstillet de nxevnte mineraler. —

I F. FoOUQUE ET M. LEVY'S »Synthése d. min. et d. roches», 1882, er

helvin-mineralerne ikke omtalte 2: indtil aaret 1882 var de ikke blevne

fremstillede paa kunstig vej.

Se Min. Mag. and Journ. of the mineral. soc. of Gr. Brit. and Ireland,

Vol. III, no. 14, oct. 1878. med rent krystallografisk tilleg af C. 0.

TRECHMANN: »On Crystallized Olivine from Slag», samme tidsskrift,

Vol. IV, no. 19; april 1881:

—

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 193

var, fra en slag fra Penistone, falden ved bessemer-blaesning af

metalsulfider (juli 1878).

No. 144 a. | No. 144 b. | No. 145.

SD RS Ae 25,99 | — 29,06 29,08

NEAR — 6,10 6,09

ReOV ISEN 0 61,34 64,82

ANS OG EES -— | (0,60 | —

[64 a NAR a TT -— 0,14 -—

| Kn MIO = | — SE -—

Sum E NER | 100,02 ODD

| Sp Va 4,19 | 4,22 —

Udelukkende ved interpretation af disse analyser kommer

ARNOLD, der ikke har foretaget mikroskopisk undersögelse af

det erholdte produkt, til det resultat, at FeS skal erstatte FeO,

idet under RS forudsetning analyserne lader sig udtrykke

3 FeOl Se

ved formelen Sd FeS | ! 1 S10,, hvilken forbindelse (der repre-

senteres ved analyse no. 145) opfattes som et normalt singulo-

silikat. Fayalit-krystallerne, som er udviklede efter den ordi-

nere type, med coPo.coP.2Poe, viste, ifölge C. O. TRECH-

MANN fvinklemme sco score = 130 18; soP Po 600

2Peo:2Peo = 81” 23; disse stemmer temmelig nöje miöd

vinklerne hos ordinzer fayalit.

Det kan ikke indrömmes, at der er nogetsomhelst beret-

tiget i den konklusion, som ARNOLD drager af sime analyser.

Det viser sig nemlig meget jevnlig, at olivin- eller fayalit-

ykrystaller, som makroskopisk synes at vere aldeles rene og ho-

mogene, under mikroskopet sees at vere serdeles sterkt for-

urenede af f. ex. 'magnetit, zink-spinel, sulfid, glas, o. s. v.

ARNOLD fremh&ever som sine vigtigste argumenter, for det förste,

at der er saa usedvanlig meget sulfid tilstede (nemlig 6.10 2

FeS 9: 2.22 4 S, — hvilket vistnok er en höj, dog ingen ab-

1 ARNOLD medregner Al,OÖ, i sin helhed blandt baserne og tager ikke

hensyn til, at dér rimeligvis ogsaa er lidt Fe,O, tilstede. Naar den

fornödne gehalt RO . R,0; fraregnes, kommer det resterende til at

afvige en del fra normalt singulosilikat, sely om FeS forudsettes at

erstatte FeO.

194 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

norm stor gehalt 1)), og dernest, at i foreliggende fald skal et

molekyl FeS netop erstatte et molekyl Fe0O; herom kan be-

merkes, at, medens man af analyse no. 144 faar FeS svarende

til 4 af RO-baserne, vilde man ved en liden forandring 1 S-

gehalten faa sulfid svarende til f. ex. s; eller '; af RO 2).

Slaggerne fra flammeovns-smeltning af kobbersten i Swansea-

distriktet viser, ifölge ARNOLD, som ogsaa her formoder sulfid-

silikater, gjennemgaaende en meget större svovlgehalt, end den

mekanisk medrevne sten skulde angive. Dette forhold har vist-

nok veret kjendt i lange tider, men alligevel skal vi medtage

de af A. anförte analyser. Den kobbersten, som faldt samtidig

med de to slagger no. 146 og 147, holdt, ifölge I. E. STEAD,

resp. 15.8 og 16.6 2 kobber og resp. 21.96 og 23.5 2 svovl.

ER SurstofmAngderne i

No. 146.|No0. 147. No. 146. | NO 147.

(STO Eee 29,90 20,05 ÖRITSTO SEEN 10193 16,03

201 bl O JSF A CR RN 2,15 2,06 0) TA OF EL 010 0,96

HesOS LEA 2500) |, cd »i» Re; 03E-NIN050 111

Eje OR ok As 53,30 54,62 » » FeO-..... |11.84 Er |

BaO 0,40 0.37 » HC RENO 0,11

MS OR KAR 0,46 0,45 DE MIO 0as ffa OsslänN

MnOjest erg 0,32 0,37 » » MnO > | 008 öga

AD Obs AE IE 1,75 » DANOIS dc | Oc |

CuOA IR 0,16 0,22

BbO TAN oso 0,12 0,10

AS) Östen spor spor

HÖ as D,79 4,27

LJ ES ATEA SD 3,39 | 2,55

Sum | 100,14 | 100,52

') Til sammenligning anföres, at slag no. 88 holder 2.54 4 S, altsaa

endnu mere: under mikroskopet iagttages i denne slag globuliter,

krystalliter o. s. v. af calciumsulfid. — At slaggen fra Penistone

holder saa meget 8, er begrundet i, at den er falden ved smeltning,

under sterk bevegelse, af sulfider.

Naar den forhaanden-verende lille procent kobber regnes at vere i

forbindelse med S, faar resten, naar vi ikke tager hensyn til FeS,

surstofforhold 1:1.12, naar Al;O; formodes at danne RO. Al,Os, der-

imod forhold 1:21.09, naar Al,0Ö, medtages blandt baserne. — Vi har

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 195

Kobbergehalten formodes i sin helhed at skyldes de me-

kanisk medrevne stenkugler; disse bibringer fölgelig slaggen

resp. 0.22. og 0.31 2 5; resten, nemlig resp. 3.17 og 2.24 2» 5,

maa optrede paa anden maade. — Naar Al;O; og Fe,O; bort-

regnes til dannelse af spinel og magnetit, faar det resterende

surstofforhold resp. 1.08 og 1.10.

Forinden vi gaar over til mikroskopisk undersögelse af

de svovlholdige slagger, skal vi forudskikke nogle chemiske og

krystallografiske notitser om de slag-dannende metallers sulfider.

Af Ca er fra chemien kjendt to sulfider, nemlig CaS og

CaS,, den sidste forbindelse altid med 3 vand (fremstilles paa

vaad vej). — CaS erholdes bl. a., naar CaSO, reduceres med

kulpulver 1); dette sulfid optreder undertiden, om end kun

yderst sjelden, i meteorstene, benevnes da oldhamit. Hverken

dette mineral eller nogen af de to chemisk fremstillede sulfider

er hidtil bleven fundet i krystalliseret form.

Mg damnner, saavidt hidtil vides, kun et enkelt sulfid, nem-

lig MgS, som erholdes ved sammensmeltning af de to elementer;

det er en lidet bestandig forbindelse.

Mn har de to sulfider MnS og MnS,; begge optreder i

naturen (kaldes da resp. manganblende og hauerit). De krystal-

liserer i det regulere system, manganblende isomorf med zink-

blende, hauerit med svovlkis. Af hensyn til de senere under-

sögelser vil vi specielt gjöre opmerksom paa, at manganblende

har grönfarvet pulver (>streg»), og at saavel MnS som Mn5,

oplöses af HCI under udvikling af svovlvandstof, den förste

uden, den anden med udskillelse af svovl.

Zn danner de to sulfider ZnS og ZnS;. ZnS optreder i

naturen, dels som zinkblende (regulzer), dels som wurtzit (hexa-

gonal). Medens den förste af disse er den hyppigste i naturen,

dannes den sidste kanske vel saa jevnlig som den förste ved

synthetiske experimenter. Zinkblende kan i alle fald holde

saa meget FeS som efter formel 2 ZnS + 1 FeS, og wurtzit saa

meget som efter formel 6 Zn5 + 1 Fes.

tidligere omtalt. at krystaller af den ZnO-rige fayalit fra Freiberg,

som har surstofforhold omtrent som det nys nevnte, for blotte öje

synes at vere aldeles homogene, medens de under mikroskopet viser

en hel del forureninger. Om et tilsvarende forhold se ogsaa överst

paa pag. 124.

!) Den störste del af slaggernes sulfid-gehalt skyldes denne reduktions-

proces.

196 : VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Fe danner fölgende forbindelser med S: FeS, (svovlkis og

IarRAStt) Me>05, are (AVONIDE-SCAMN, magnetkis) og Fes.

Den sidste erholdes let ved sammensmeltning af Fe og S. Ifölge

RoscoE und SCHORLEMMER »>Ausfirliches Lehrbuch der Chemie»,

1879, II, pag. 523, skal den kunstig fremstillede FeS undertiden

vise hexagonale prismer!), hvilken angivelse dog ikke kan

tillegges nogen afgjörende betydning, da den ikke engang

nevnes i RAMMELSBERGS »Handb. d. krystallogr.-physik. Chemie»>,

1881. FeS optreder undertiden i meteorstene, kaldes da troilit;

denne er altid amorf. FeS indgaar i de regulert krystalli-

serende mineraler zinkblende og jernnikkelkis (2 FeS + NiS);

den sidstnevnte tilhörer rimeliovis det regulere system paa

grund af, at den holder saa meget FeS; det erindres nemlig,

at ren NiS (millerit) er rhombotdrisk.

For oversigtens skyld hidsettes fölgende tabel over de

krystalsystemer, hvori RS, naar RB = Mn, Zn, Fe, Ni, Co, 0. 5. V.,

optreder:

Det regulaere Det hexagonale

system. system.

MnS

ZaS Zn5, CdS

ZaS5 + n Fes, ZnS + n Fes,

hvor n < $ hvor n = I

2 FeS + NiS | NiS

Heraf fremgaar, at de nys omhandlede monosulfider samt-

lige kan indgaa i mineraler, der krystalliserer i det regulzere

system; MnS kan endog ikke existere i noget andet system.

CaS maa, i overensstemmelse med de övrige monosulfider, spe-

cielt med Mn5S, formodes at krystallisere regulzert; det erindres,

at Ca i krystallografisk og chemisk henseende staar Mn tem-

melig ner.

Ved det mikroskopiske studium af alle de i dette arbejde

omhandlede smelteprodukter ?) har det vist sig, at der i de

?) Hvoraf tilsammen foreligger over 150 mikroskepiske preparater.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0O 1. 197

slagger, som förer en nevneverdig svovlgehalt, nemlig over ca.

0.10 2 S, altid optreder et system af höjst karakteristiske kry-

stalliter !) (med margariter, longuliter, globuliter), hvilke fuld-

stendig savnes i de ikke svovlförende slagger. For nöjere at

godtgjöre rigtigheden af denne sats skal vi gjennemgaa de en-

kelte slagger hver for sig.

Af egentlige augit-slagger staar til disposition mikrosko-

piske preparater af slag no. 1

ac; af disse holder: no. 161 (med 95.10 4 CaS eller 2.23 24 S)

13; nod Lö, mo. Lölkostkno. ko

en hel del meget store, isotrope krystalliter, regelmessigt op-

byggede efter tre lodret paa hinanden staaende axer; de tre

slagger no. 167, a—c (fra Bångbro, med ca. 0.5—1 0 2 Cal eller

ca. 0.2—0.5 2 5) og no. 5 (fra Nes i Dalarne, med 0.34 2 CaS

eller 0.15 2 S) förer hist og her opake partier, begrundet i, at

preparaterne paa enkelte steder holder en vrimmel af yderst

fine globuliter m. m. (»sulfid-stöv»); i en af slaggerne fra Bång-

bro iagttages ogsaa smaa, regulere krystalliter. — Paa den an-

den side kan ikke engang spor af de hidhörende krystalliter

13 eller

no. 15. Ingen af disse analyser viser gehalt af S (eller CaS);

m. m. opdages i nogen af slaggerne no. 1—4, no. 6

da samtlige slagger er faldne ved svenske trekuls-masovne,

hvor bruges n&esten aldeles svovlfri malme, kan vi gaa ud fra,

at de i höjden kan före saa meget S som ca. 0.05 2; paa de

fleste steder maa gehalten vere meget mindre.

Enstatit-slaggerne fra Söderfors, mai 1883, förer ikke kry-

stalliter m.m., heller ikke nogen merkbar svovlgehalt. — De to

wollastonit-slagger er saa vanskelige at studere, at vii den her

omhandlede henseende ikke vil tage hensyn til dem. — Ikke i

nogen af vore rhodonit-slagger kan opdages krystalliter m. m.

De allerfleste af de slagger, som karakteriseres ved MgO-

olivin, skriver sig fra svenske masovne, hvor der anvendes tre-

kul og nesten svovlfri malme; ikke i nogen af disse har det

lykkes at finde noget slags »sulfid-stöv». I to af slaggerne,

nemlig no. 33 og no. 39, er opfört resp. 0.09 og 0.056 2 Cas

2: 0.04 og 0.025 2 S, men heller ikke her kan ved mikro-

skopisk undersögelse nogen forurening öjnes 2: man kan ikke

gjöre regning paa at kunne paavise i mikroskopiske preparater

nogen svovlgehalt mindre end ca. 0.10 Z. — I slaggerne no.

1) Senere skal paavises, at disse overalt tilhörer et og samme mineral,

nemlig monosulfid (RS, hvor R = Ca, Mn, Fe, muligens Zn, 0. s. V.).

198 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

59—60 (med resp. 0.59 og 1.73 2 S) sees en mengde typiske,

regelmessigt opbyggede krystalliter, se herom senere.

Af vore hexagonal-slagger viser: no. 64 (fra Sayner

Hiitte, med 0.37 2 S) en vin af fine, grönne longuliter

0. 8. v., no. 61 (fra Forsbacka, med 0.15 4 S) hist og her an-

säliiger af fint »sulfid-stöv>, medens no. 62—63 (KYOK ikke

er paavist S) er ganske fri for saadant.

Af slagger, företide et eller andet tetragonalt mineral, hö-

rende til melilith-skapolith-gruppen, staar til disposition mikro-

skopiske preparater af no. 85—91 og no. 9J4—104. — Slag-

gerne fra de ordinere udenlandske kokes-masovne (no. 86—88,

91, J4—95, med ca. 1—2.5 2 S) holder samtlige store meng-

der af sulfid-krystalliter, globuliter o. s. v.; no. 85, med 6,04 2

FeO og 0.47 4 S, er mörkegraa paa grund af et fint stöv (af

jernsulfid, se herom senere). I no. 89, hvori ikke er opfört

nogen svovlgehalt, merkes ikke spor af krystallit-stöv el. lign.;

i no. 90, med 0,33 2 S, sees knipper af fine tynde traade, mu-

ligens karakteriserede ved svovl. — I mikroskopiske preparater

af svenske slagger, med et tetragonalt mineral, sees krystalliter,

globuliter 0. s. v. 1 no. 100 og 103 (med resp. 0.28 og 0:15 4

S), derimod ikke i no. 96—99 og no. 101—102; om disse er

at merke, at no. 96 og 97 er opfört med resp. 0.34 og 0:43

2 5, medens der i de övrige ikke ad chemisk vej er paavist

svovl. Da det tidligere flere gange er omtalt, at allerede en

svovlgehalt paa ca. 0.10—0.15 giver sig tilkjende under mikro-

skopet, skulde jeg vere tilböjelig til at tro, at svovlbestem-

melsen i no. 96 og 9I7 er unöjagtig udfört !).

Som resultat af disse undersögelser fremgaar, at de om-

handlede krystalliter m. m. Sheer af svovlgehalten, idet de

udelukkende optreder i SVOVlförende slagger, uanseet de silikat-

eller aluminat-mineraler, som forövrigt kan danne sig, og' idet

den kvantitet, hvormed de indgaar i smeltemasserne, temmelig

nöje synes at vere proportional med slaggernes svovl-procent.

Heraf maa med fuld sikkerhed kunne sluttes, at vore krystal-

liter m. m. selv förer svovl som karakteriserende bestanddel.

— Da vi tidligere har seet, at lerjorden ikke udöver nogen

merkbar indflydelse paa smeltemassernes evne til at optage

1) For at kontrollere bestemmelserne pulveriseredes omtrent lige store

kvantiteter af slag no. 90 og 97 og af slag no. 103 (som ifölge analyse förer

0.158 9). Ved behandling med HCI gav den sidste temmelig sterk H,S-

lugt, de to förste derimod syntes ikke at udvikle merkbare spor af

H,5S; heraf sluttes, at svovlgehalten i disse to maa vere meget liden.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 199

svovl, — da det fra chemien og mineralogien er kjendt, at Al

kun har meget liden affinitet til S (lerjordens eneste sulfid,

nemlig Al,;S;, spaltes allerede af vand), — og da endelig selv

meget lerjordsfattige slagger kan holde temmelig betydelige

masser af svovl !), maa uden videre kunne sluttes, at vore kry-

stalliter m. m. ikke bestaar af noget lerjords-sulfid. Vi har seet,

at, jo mindre Si0O, smeltemasserne holder, des lettere optages

svovl; af denne grund, og da det eneste silicium-sulfid, som

bidtil kjendes, nemlig SiS,, spaltes af vand, kan ogsaa ud-

drages den slutning, at krystalliterne heller ikke bestaar af

noget silicium-sulfid.

Heraf fremgaar, at svovl paa en eller anden maade maa

vere 1 direkte forbindelse med en af R-metallerne — et for-

hold, som sandsynligvis ogsaa uden videre er indlysende af de tid-

ligere refererede chemiske og metallurgiske kjendsgjerninger.

— Naar de svovlholdige slagger behandles med HCI, udvikles

altid FL,S, medens frit svovl ikke udskilles 9: den omhandlede

forbindelse kan ikke bestaa af RS, (eller R,S;, RS; og lign.)

men maa derimod have form RS; det erindres, at de metal-

elementer, hvorom der her kan vere tale, ikke har sulfider

af form R,S, hvor n er större end 1?).

Vi staar nu lige over for det spörgsmaal, om RS optre-

der fri som saadan eller om den danner dobbelt-forbindelse

med noget silikat. — Som senere skal omtales, tilhörer vore

krystalliter m. m. (naar der ikke tages hensyn til de sorte,

nemlig FeS, hvis krystalsystem ikke kan bestemmes) det regu-

lere system; man vil herved muligens ledes til den opfatning,

at vi skal have for os mineraler, hörende til helvin-gruppen.

Saaledes kan det dog ikke forholde sig.

Eventuel Yen Ca-helvin skal holde 5.44 «4 S.

» sr Slas » » AI DD

I de svovlrigeste af vore slagger, nemlig f. ex. no. 88,

161 og 86, med resp. 2.54, 2.23 og 2.09 4 S, maatte fölge-

lig, hvis der forelaa et helvin-mineral, krystalliterne m. m.

udgjöre en trediepart til en halvpart af den hele masse; saa

er ikke tilfelde, idet der kun er tilstede et par procent, efter

skjön 3—5 2, af vor omhandlede forbindelse: Heraf sluttes

!) Exempelvis kan anföres, at augitslag no. 2 holder 1.21 4 Al,O,;, altsaa

0.65 2 Al, ; dette krever for at danne A1,S; 1.13 Z S, medens slaggen

i virkeligheden holder 2.23, altsaa dobbelt saa meget.

?) Se herom bl. a. E. B. MÖNSTER »Om hytteproduktet sten» Archiv f.

mathem. og naturv., Bind I, aar 1876.

200 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

uden videre, at sulfiderne ikke indgaar i noget slags sulfid-

silikat efter helvinens type.

At ville forudsette, at sulfidet skulde optrede i andre

silikat-forbindelser, dannende mineraler, som ikke er identiske :

med noget af de i naturen existerende, er höjst urimeligvis

af mange grunde. Da der ved en hypothese som den sidst-

nevnte ikke kan gives nogen enkel forklaring paa alle de for-

holde, som vedrörer vore krystalliter, slutter vi, at der i vir-

keligheden foreligger rene, frit existerende sulfider (af form

RS) 1). Vi skal se, at de i det fölgende omhandlede rent kry-

stallografiske og chemiske iagttagelser ogsaa direkte leder til

samme konklusion. — Det er ikke lykkes at faa isoleret ren

krystallit-substans til chemisk analyse; de enkelte individer er

nemlig saa smaa, at de ikke lader sig udsondre ved mekanisk

separation med nogen tung vedske; ved behandling med syre

oplöses de vistnok yderst hurtig, men selve slagmasserne an-

gribes ogsaa altid samtidig.

Den störste del af den i masovnsslagger optredende sulfid-

gehalt skyldes reduktion af CaSO,; herved erholdes, som alle-

rede berört, som endeprodukt CaS. Sulfidet maa fölgelig have

existeret som saadant, medens slaggen endnu befandt sig inde

i ovnen; det er ikke, som f. ex. silikat-mineralerne, först bleven

konstitueret ved afkjölings- eller krystallisations-processen.

I dette forhold maa formentlig söges grunden til, at sulfidet

er den först udkrystalliserede bestanddel i vore slagger; det

er, som tidligere omhandlet, 2&ldre end spinel, der igjen er

eldre end silikat-mineralerne.

Forinden vi gaar over til nöjere detail-beskrivelser, skal

vi forudskikke den beme&erkning, at de sulfid-krystalliter, som

optraeder i masovnsslagger med ikke andre RO-baser end CaO

og MgO, og som fölgelig maa bestaa enten af CaS alene eller

af CaS med lidt Mg5S 2), er ganske farvelöse; krystalliterne i

MnO-förende slagger derimod er grönne 2: de bestaar af MnS

alene eller af MnS i forbindelse med CaS, muligens ogsaa

MgS; dem rolle, som Fe spiller, omhandles först senere. —

1) I de nogenlunde svovlrige slagger kan i mikroskopiske preparater

afgjöres, at der er forbaanden omtrent saa meget sulfid-mineral (indtil

ca. 6 2), som CaS-procenten i analyserne udviser.

2) Det erindres, at i indledningen er paavist, at CaO i staerkere grad

end MgO bidrager til at lette svovl-optagelsen: af denne grund og da

MegS vilde bevirke, at sulfid-mineralet delvis vilde kunne spaltes af

vand, maa sluttes, at krystalliterne fortrinsvis eller udelukkende be-

staar af CaS.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 201

Vi vil specielt betone, at krystalliterne 1 slaggerne fra Finnbo

og Schisshyttan (no. 104 og 60), med resp. 15.68 og 14.5 £

MnO mod 29.06 og 31.4 2 CaO, er saa intensiv grönne, som

vel muligt er; de i slag no. 86 (ukjendt lokalitet), med 10.37

2 MnO mod 34.05 2 CaO, optraedende synes ikke at vere fuldt

saa sterkt farvede og de i slag fra Dowlais (no. 87), med 4.17

2 MnO mod 42.19 2 CaO, er endnu lysere. Heraf fremgaar,

hvad der vistnok ligger i sagens natur, at Mn-gehalten i sul-

fidet voxer med hele smeltemassens MnO-gehalt 1). — Ved

hvilken MnO-gehalt i slaggen krystalliterne kommer til at be-

staa af ren MnS, kan ikke angives; vi kan skjönne, at den

ikke behöver at vere serdeles höj, idet Mn, som tidligere om-

talt, i langt sterkere grad end Ca bidrager til at fremme silikat-

smeltemassernes evne til at optage 5 (9: Mn har adskillig ster-

kere affinitet til S, end Ca har.)

Saavel de sterkt grönne, meget Mn-rige krystalliter (rime-

ligvis ren MnS) som de lyse, Kun af CaS (med Mg5?) bestaa-

ende, er gjennemsigtige. — Den naturlige manganblende har

halvmetallisk glans, maa altsaa vere gjennemskinnelig eller

ganske gjennemsigtig (som zinkblende, hvem den 1 chemisk

og krystallografisk henseende staar meget ner); det er derfor

ikke det ringeste paafaldende, at de Mn-rige sulfid-krystalliter

ogsaa er klare.

Det har i lang tid veret kjendt, at slagger, som samtidig

förer S og meget MnO, altid besidder en grön farve; denne

skyldes, som den mikroskopiske undersögelse udviser, de grönne

MnS-krystalliter. — For oversigtens skyld stilledes op i rekke

efter den voxende intensitet af den grönne farve en del af de

hidhörende slagger; senere blev analyserne noterede.

I , |

I I I

[Lys grön. | Intensiv mörk grön.

| Å

No. STA | Nor 64: No. 103. NG. 9 No: 104: | NOR 60-01

NERO Kar | 4.17 | 2,75 9,50 | 6.7 15,68 14,3

FAO 2519 ID: Gr 205 ERS ER 06 SS AN |

(Sys Aa | fast Oj EOS | 1,42 | Mecget 1,38

Binsfolfork. dktirs0gr vvs ljes Ne Arne uk dans danser ren iNOR

1) Sulfidet i slaggerne fra Dådran, Terrenoire og Sayner Hiitte (no. 103,

91 og 64), med resp. 9.50, 6.7 og 2,75 4 MnO, er ogsaa grönt, men da

det altid kun er udviklet i yderst smaa individer, har vi ikke med-

taget de naevnte slagger i den ovenfor omhandlede farversakke.

202 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Heraf sees, at der, naar forholdene forövrigt er gunstige,

ikke behöves mere end 0.15 2 S til for at fremkalde en tem-

melig sterk grön farve. — I no. 87 holder krystalliterne an-

tagelig ualmindelig meget Ca og relativt lidet Mn.

Ved mikroskopisk undersögelse har det vist sig, at vort

sulfid-mineral er identisk med de af H. VOGELSANG 1 »Die Kry-

stalliten» (Bonn, 1875!) omhandlede krystalliter med margariter,

longuliter og globuliter i slag fra Friedrich- Wilhelmslhitte

ved Stegburg ?). — Ved de fölgende detail-beskrivelser benytter

vi os af den af VOGELSANG foreslaaede terminologi (uden vist-

nok at legge ind i de forskjellige begreber den samme ge-

netiske opfatning som V.). Da ikke nogen af de slagger, jeg

selv har samlet, har vist fuldt saa pragtfulde krystalliter m. m.

som Siegburger-slaggen, vil vi begynde med at gjennemgaa

denne; preparat af VOGELSANGS originalmaterial har staaet til

min disposition.

Med globuliter forstaaes (af V.) smaa, primere, frit og isoleret

optredende, kugleformige legemer; margariter (9: »perlesnore»)

bestaar af globuliter, som er ordnet ind til hinanden og sam-

menvoxede med hinanden efter en bestemt retning; longuliter?)

betegner naale med ikke polyedrisk-kantet, men rundt tversnit.

Med krystalliter forstaar VOGELSANG »alle diejenigen leblosen

Gebilde, denen eine regelmässige Gliederung oder Gruppirung

eigenthimlich ist, ohne dass sie im Ganzen oder in ihren ein-

zelnen ”Theilen die allgemeinen Eigenschaften krystallisirter

Körper, insbesondere eine regelmässige polyedrische Umgren-

zung zeigen». — Angaaende de enkelte detailler ved krystal-

literne m. m. i Siegburger-slaggen henvises til VOGELSANGS ud-

merkede beskrivelse og de medfölgende plancher (tavle II og

III); vi vil her kun feste opmaerksomheden paa de vigtigste

punkter.

!) Se ogsaa H. VOGELSANG: Ueber die mikroskopische Struktur der

Schlacken und iiber die Beziehungen der Mikrostruktur zur Genesis

der krystallinischen Gesteine. Pogg. Ann. CXXI, pag 101.

Slaggen herfra opgives at vere MnO-rig; den maa före svovl, da den

[C]

er falden ved en ordinar kokes masovn. — VOGELSANG angiver, at

tilsvarende dannelser ogsaa er iagttagne i flere andre grönne mas-

ovnsslagger.

3) Typiske longuliter med smaa, regulert opbyggede krystalliter findes

aftegnede paa fig. 31.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AHAD. HALDL. BAND 9: N:0 1. 203

De store, leddede krystalliter er opbyggede dels efter tre

lodret paa hinanden staaende axer, dels desuden efter mellem-

liggende mellemaxer, som forholder sig symetrisk mod hoved-

axerne. Alle de til samme kategori hörende axer synes at

vere ganske ligeverdige. Opbygningen giver som produkt

Nepat-lisnetde dannelser: fra en stamme (eller spindel) g Saar

ud grene af förste orden (pinnae), fra disse igjen grene af

anden orden (pinnulae) o. s. v. — I krystalliternes kjaerne sy-

nes de enkelte grene m. m. at vere voxede sammen, saa at

der her finder sted en korporlig sammenheng mellem den

hele individ-gruppe; ved kanterne derimod kan, hvad VoGEL-

SANG skarpt betoner, og hvad jeg selv har havt anledning til

at kontrollere, paa mange steder iagttages, at de enkelte led

(pinnae, pinnulae o.s.v.) er bestaaende ' af enkeltvis optre-

dende, fra himanden ved mellemliggende glas adskilte glo-

buliter. Disse staar altsaa ordnet i indbyrdes les stallsvfanek

forhold til hinanden uden at henge sammen eller uden at be-

röre hinanden !).

Longuliterne er gjerne spids koniske, med en knup af en

stjerneformig anordnet globulit-gruppe i den tykke ende ?).

Saavel i Siegburger-slaggen som 1 flere andre (f. ex. no.

104) kan iagttages, at preparaterne paa mange steder bestaar

af glas med en vrimmel af fine globuliter, medens de större,

leddede krystalliter ligger omgivne af en zone af rent glas 2:

det oprindelig i Aheldnbisen jevnt oplöste sulfid ar paa

enkelte steder dannet sig til smaa, klods mod hinanden lig-

gende globuliter; paa andre steder derimod har den over et

relativt större felt oprindelig fordelte sulfidmaengde paa en

eller anden maade koncentreret sig til et enkelt individ,

som er bleven liggende i midten af det parti, hvorfra substans-

massen er kommet ?).

1) Tilsvarende iagttagelser kan temmelig hyppig foretages i slagger,

idet for det förste sulfid-mineralet i vore övrige slagger og idet der-

nest f. ex. magnetiten i slag fra Kloster, 1851 (pag. 48—51, se teg-

ning nederst til höjre paa fig. 23) og f. ex. det gediegne kobber i det

kunstige aventurin-glas (fra Verano) viser aldeles analoge feenomener.

2) Det samme er ogsaa tilfelde med longuliterne i slag fra Stafford-

shire, fig. 31 (pag. 115) og i flere andre slagger; det synes derfor at

vere en nogenlunde fast regel.

3) Aldeles tilsvarende iagttagelser er ogsaa gjort ved studium af andre

slagger eller smelteprodukter (f. ex. af kunstigt aventurin-glas med

gediegent kobber, se ogsaa fig. 35).

204 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Under krydsede nikols viser saavel globuliterne som de

leddede krystalliter sig at vaere isotrope; det samme er ogsaa

altid tilfelde med de aldeles tilsvarende dannelser i vore

övrige slagger. Da de enkelte globuliter og krystallit-grene

jevnlig er temmelig store '"'), nemlig med tversnit indtil ca.

0.05 mm., kan med fuld sikkerhed sluttes, at substansen

ikke har spor af indflydelse paa polariseret lys. Saavel heraf

som af den omstendighed, at krystalliterne er regelmessigt

opbyggede efter axer, som synes at svare til de i det regu-

lere system optredende, ledes vi til at slutte, at mineral-sub-

stansen i virkeligheden tilhörer det regulere system. Denne

konklusion er i fuld overensstemmelse med det tidligere refe-

rerede faktum, nemlig at naturlig MnS ?) kun er kjendt som

regulert mineral, og at »CaS rimeligvis ogsaa tilhörer det

samme system; det erindres, at de grönne krystalliter i de

MnO-rige slagger udelukkende eller fortrinsvis bestaar af MnS5,

idet her enten intet eller kun lidet CaS indgaar.

VOGELSANG gjör ogsaa opmerksom paa, at krystalliterne

viser sig at vaere isotrope, men tillegger, at »schwerlich dirfte

aber hieraus allein der Schluss gezogen werden, dass wir es

mit regulären Formen oder mit Anfängen regulärer Krystalle

zu tbun haben.> — Det bemerkes, at her drages den endelige

konklusion ikke alene paa grundlag af de optiske kriterier ?),

men ogsaa af opbygningsforholdene og det optredende mine-

rals chemiske sammensetning. — I forbindelse med VOoGELSANGS

nys refererede skjebnesvangre feiltagelse staar ogsaa hans urig-

tige opfatning, at krystalliterne ikke altid skulde representere

en og samme stöchiometriske forbindelse, ja, at endog i en og

samme slag ogien og samme krystallit de enkelte smaadele skulde

bestaa af forskjellig-arted material i chemisk henseende; V. an-

tager, at krystalliterne formentlig skal svare til jernoxydul-sili-

kater af augit- eller olivin-forbindelse. Den theoretiske opfatning,

som V. byggede paa sine iagttagelser med de derpaa grundede

slutninger angaaende et mellemstadium mellem den amorfe

masse og den egentlig individualiserede krystal-substans falder

efter de nys omhandlede oplysninger til jorden.

Siegburger-slaggen, som paa de fleste steder kun bestaar

af klart glas med de grönne krystalliter m. m., holder hist og

') Störst i slag no. 88. fra Coldness, og no. 86, ukjendt lokalitet.

?) Der ogsaa er grön og gjennemsigtig, som krystalliterne.

?) Noget. som vistnok ogsaa vilde have veret berettiget.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:O 1. 205

her nogle skidden-brune, opake partier (»skyer»), som under

krydsede nikols viser sig fuldstendig mörke, og som ikke

lader sig oplöse under mikroskopet, selv ikke ved den aller-

sterkeste forstörrelse. De brune skyer stöder aldrig direkte

op til de store, leddede krystalliter, men adskilles altid fra

samme ved en zone af klart glas. Midt inde i dem ligger

jevnlig en hel del ganske smaa og sorte, grönne krystalliter

(identiske med de store), hvilke overalt omgiver sig med en

tynd hud af klart glas eller af ganske lysebrun masse. Her-

ved ledes vi til den opfatning, at de brune skyer skyldes sul-

fid, som endnu paa en eller anden maade er oplöst i glas-

massen, og som altsaa ikke har faaet anledning til at kry-

stallisere ud paa normal vis. — Forholdene i andre slagger

angiver, at denne forklaring maa vere ganske korrekt.

For det förste optrader brune sjöd identiske med de

nys beskrevne, nzesten i alle de af mig undersögte MnS-förende

slagger !), derimod aldrig 1 andre. Dernzest kan iagttages, at

paa steder, hvor afkjölingen har gaaet hurtig for sig, optreder

i de hidhörende slagger omtrent udelukkende de brune masser,

medens derimod sulfidet har krystalliseret ud til ordinzere kry-

stalliter m. m. paa steder, som har veret udsatte for nogen-

lunde langsom afkjöling. Det sidst berörte fenomen kan ud-

merket godt studeres i slag fra Finnbo, 1880 (no. 104). —

Hertil kommer, at i de CaS-rige slagger viser der sig ogsaa

jevnlig opake skyer, der vistnok ikke har brun, med skidden

graa farve

I de MnS-holdige slagger er det egentlig udkrystalliserede

sulfid (krystalliterne med globuliterne o. s. v.) altid af en ty-

pisk grön farve, de opake skyer derimod er brune, uden spor

af grönlig nuance. Heri ligger, at de ikke er at opfatte

som ansamlinger af yderst smaa sulfid-globuliter, i krystallo-

grafisk henseende identiske med de större, grönne krystalliter

m. m. Derimod maa sulfidet 1 foreliggende fald vere jevnt

og fint indesluttet i selve glasmassen, begrundet i, at det ikke

fik tid til at udsondre sig, forinden slaggen störknede.

Dels for at faa anledning til at levere nogle flere detail-

iagttagelser og dels for at godtgjöre, at vore sulfid-krystalliter

er identiske med de af VOGELSANG beskrevne dannelser, skal

vi gjennemgaa en del af vore egne, svovlförende slaggger.

1) F. ex. i slag fra Finnbo (no. 104), Schisshyttan (no. 60), Mihlhofen

pr. Sayn, Königin Maria-Hiitte, med flere.

206 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Slag no. 104, fra Finnbo, 1880, har makroskopisk rent

emaljudseende, specielt udpreget i en zone af ca. 1 cm:s tyk-

kelse langs afkjölings-overfladen. Under mikroskopet secs, at

slaggen paa de steder, hvor afkjölingen gik nogenlunde lang-

somt for sig, nemlig mindst et paa cm. fra overfladen, for-

nemmelig bestaar af klart glas, hvori 1 alm. ligger en hel del

intensiv grönne, isotrope longuliter, ofte uregelm&essig böjede

og med en stjerneformig globulit-knup paa den ene ende,

aldeles som paa VOGELSANGS tafle II aftegnet. Hist og her

iagttaget större, altid af klart glas omgivne, krystalliter, regel-

meessig opbyggede efter tre lodret paa hinanden staaende axer

(uden mellemaxer, ellers som paa VOGELSANGS tavle IIT). —

De opake, brune skyer, identiske med de i Siegburger-slaggen,

spiller kun liden rolle i et preparat af slagmasse ca. 2—3 cm.

fra slaggens overflade; derimod bestaar den nermest overfladen

verende zone, af tykkelse ca. 0.5 cm., nesten udelukkende af

en kompakt, lidet gjennemsigtig brun masse; lengere inde

kommer en veksel mellem striber af brune, opake skyer og

glas med krystalliter m. m., hvilket parti aldeles faar over-

haand inde i slaggens kjerne.

I slag no. 60, fra Schisshyttan, 1869 (bestaaende for-

nemmelig af olivin, melilith, lidt glas) iagttages overalt grönne,

gjennemsigtige, isotrope, regulert opbyggede, hyppig tem-

melig store krystalliter, som viser sig at vere eldre udkry-

stalliseret end silikat-mineralerne. Hist og her optreder smaa,

brune skyer, ikke alene i glasset mellem olivin- og melilith-

individerne, men ogsaa midt inde i selve olivin-krystallerne;

de kan neppe forklares paa anden maade end som oplöst, ikke

udkrystalliseret sulfid-substans. I enkelte dele af preparatet

er den brune masse dominerende fremfor de grönne krystal-

liter. ;

I slag no. 86 (melilith-krystaller, et ikke bestemt mineral,

det sidste i ringe mengde, og glas) sees en hel del enkeltvis

liggende, gjennemsigtige, gulgrönne globuliter, som jxevnlig

har en diameter af 0.05 mm. og lidt derover; typiske marga-

riter, bedre end de i Siegburger-slaggen, iagttages hist og her.

Temmelig hyppig viser der sig rudimentere, leddede krystal-

liter, sammensatte af med hinanden sammenvoxede globuliter

(margariter) og opbyggede efter de tre hovedaxer og efter

mellemaxer, svarende til de tidligere omhandlede. — Inde i

melilith-krystallerne ligger der endvidere, fornemmelig i zone

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 207

langs kanterne, en maengde buskformige knipper af tynde,

gjennemsigtige, isotrope, lysegrönne, uregelmeessigt böjede

longuliter, der jevnlig indeholder globulitiske udvidelser (dan-

ner da overgang til margariter); knipperne er orienterede som

paa fig. 31 angivet. Da der jevnlig sees gradvise overgange

mellem de tidligere beskrevne store globuliter med krystalliter

paa den ene side og de sidst omhandlede longulit-knipper paa

den anden, sluttes, at de sidste ogsaa bestaar af sulfid-substans.

— Den ejendommelige orientering i bundter langs melilith-

krystallerne gjenfindes temmelig hyppig i vore preparater,

maa derfor Vere begrundet i et konstant krystallisations-feno-

men hos melilith-substansen; det maa ikke forveksles med

»Pflockstruktur'en>, om det end rimeligvis fremkaldes ved den

samme lovmessige kontraktion som den sidstnevnte struktur.

Augit-slag no. 161, med 5.01 2 Cal, förer store, klare og

farvelöse, isotrope krystalliter, regelmessigt opbyggede efter

tre lodret paa hinanden staaende axer og jevnlig liggende

inde i augit-krystallerne, der altsaa maa vere yngre. — Slag

no. 88, fra Coldness (melilith-slag med de store spinel-oktae-

dere) udmerker sig ved at före meget store globuliter, med

diameter op til 0.05 mm. De er gjennemsigtige, farvelöse,

isotrope, har udseende og habitus aldeles som de grönne glo-

buliter' i f. ex. slag no. 86. De ligger jevnlig midt inde i

spinel-oktaederne 2: de er dannede tidligere end aluminatet,

der som bekjendt altid er zxldre end silikat-mineralerne. Hist

og her sees rudimentezere, leddede krystalliter. som i no. 86.

Melilith-krystallerne indeholder i regelen langs kanterne, ne-

sten nöjagtig som paa fig. 31 angivet, et system af knipper,

bestaaende af tynde longuliter eller margariter (diameter i alm.

kun 0.002 mm.), som er klare, tilsyneladende isotrope, visende

overgang til de större globuliter og krystalliter, altsaa ogsaa

bestaaende af sulfid-substans. — Nogle skidne, lys brungraa

skyer i partierne mellem melilith- og spinel-krystallerne er rime-

ligvis fremkaldte ved endnu ikke udkrystalliseret sulfid-masse.

— Slag no. 94 (gehlenit eller melilith, spinel og meget glas)

holder saavel klare, isotrope krystalliter (regelmessigt opbyg-

gede efter tre lodret paa hinanden staaende axer) med globu-

liter og longuliter som stövformige, graa skyer (sulfid-substans).

— Nöjagtig paa samme maade optreder svovlmetallet i slag no.

39 (olivin med lidt spinel og meget glas).

208 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

De slagger, vi hidtil har beskjzeftiget os med, har samt-

lige fört en temmelig betydelig svovlgehalt;' fornemmelig af

hensyn til den metallurgiske interesse, som sagen frembyder.

skal vi ogsaa omtale et par slagger med kun meget lidet

svovl. — Slag fra Dådran (no. 103), med 0.15 2 S, har kry-

stallinsk kjerne af grön farve, med brunt glas; inde i de kry-

stallinske partier sees en vrimmel af smaa, grönne, gjennem-

sigtige, antagelig isotrope, uregelmessiot böjede og forgrenede

longuliter, der fuldstendig savnes 1 glasset of her existerer

sulfidet endnu i oplöst form. — I slag fra Forsbacka, juni

1879 (no. 100), med 0.28 2 svovl, indtages mellemrummene

mellem silikat-mineralernes individer jevnlig af en dunkel,

skyformig masse, som paa enkelte steder ved sterk forstörrelse

sees at bestaa af glas med en vrimmel af yderst smaa, globu-

litiske og longulitiske udsondringer. — Flere exempler behö-

ver vi ikke at gjennemgaa.

Som tidligere omtalt, kan der i preparat af slag no. 35

og 39, med resp. 0.04 og 0.025 2 S, ikke opdages spor af

sulfid, medens allerede en svovlgehalt paa 0.15 2 meget ty-

delig giver sig tilkjende, i alle fald, naar smeltemassen hol-

der Mn.

Hidtil har vi omtrent udelukkende holdt os til sulfid af

Ca og Mn; i det fölgende derimod skal vi omhandle nogle

FeS-förende " masovnsslagger. — Som bekjendt blir rujern,

fremstillet i masovn, relativt i serlig grad svovlfattigt ved

uren gang 2: naar den smeltende slag kommer til at holde

abnormt meget FeO. Heri ligger, at Fe (eller FeO) i ster-

kere grad end de övrige baser bidrager til at lette svovl-

optagelser — et forhold, som viser sig at vere begrundet i,

at Fe har sterkere affinitet til S, end tilfeldet er med Mn,

Ca, o.s.v. — Ved lidt uren gang blir svovlrige masovns-

slagger (i alle fald fra kokes-ovne) strax mörkegraa eller n&e-

sten ganske sorte, medens svovlfri slagger med samme FeO-

oehalt kun er ganske svagt farvede. For at oplyse om dette

forhold, som fremgaar af den praktiske erfaring i det store,

skal vi hidszette fölgende detailler: De svovlfattige olivin-slagger

no. 35 og 37, med resp. 2.44 og 2.60 2 FeO, er kun ganske

svagt lysegraa; ligeledes er de krystallinske partier i tetragonal-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 209

slaggerne no. 98 og 102, med resp. 2.85 og 5.10 2 FeO, ganske

lyse, med resp. Jädé svag blaagraa og lidt gul nuance. — Paa

den anden side viser melilith-slag no. 85, med 6.04 2 FeO og

0.47 25, sig at vere sterkt mörkegraa, og slag no. 148, med kun

2:15 2 FeO og 0:49 2 S, er nesten ganske sort. — Allerede

af disse iagttagelser fremgaar, at de sidstnevnte slagger maa

farves ved et Fe-rigt sulfid.

Ved mikroskopisk undersögelse af den tidligere omhand-

lede glimmer-förende melilith-slag fra Königin Maria- Hitte,

falden ved uren gang, er allerede berört, at mellemrummene

mellem silikat-mineralerne indtages af en mörkegraa, dunkel,

ikke gjennemsigtig masse (se fig. 33), som ikke kan oplöses

med sikkerhed under mikroskopet. Vi kan uden videre indse,

at massen ikke simpelthen er at opfatte som et homogent, FeO-

rigt glas, idet vi nemlig ved, at dette er klart og gjennem-

sigtigt. Ved etsning med passende sterk saltsyre viste det

sig, at de dunkle partier blev klare og isotrope samtidig med,

at jernhydrat udsondredes 2: mellemrummene bestaar af glas,

hvori ligger en vrimmel af ganske fine, stövformige partikler,

der: let oplöses af syre; af de nys omhandlede iagttagelser frem-

gaar, at vi har for os et sulfid, med Fe som vessentlie bestanduel

Slag no. 85 sees under mikroskopet at bestaa af silikat-mine-

raler (nestunelis melilith), hvis enkelte dele adskilles fra hin-

anden ved en sort, ikke oplöselig basis. Det ligger i sagens

natur, at denne ikke er noget slags FeO-glas, men at den maa

vere glas, som holder en sort, farvende bestanddel, nemlig

FeS eller et andet jernrigt sulfid.

Slag fra White Forgepigg, 1879, (analyse no. 148) ser makro-

skopisk ud som et sort, obsidian-lignende glas; under mikro-

skopet öjnes ikke udsondring af noget slags silikat-mineral.

Den hele masse bestaar af glas med smaa, kugleformige, saa-

vidt det kan afejöres ganske uigjennemsigtige globuliter (med

diameter i alm. 0.005 mm., i max. 0.015 mm.) samt skidden

oraabrune skyer. Globuliterne omgiver sig altid med en ganske

klar zone 2: olasset i og for sig er farvelöst og fuldstendig

gjennemsigtigt. De graabrune skyer er des mörkere, jo lengere

de er fjernede fra de frerdig udsondrede globuliter; endvidere

kan iagttages, at jo större de sidste er, des bredere er den

klare zone, hvormed de omgiver sig 2: det er netop den sub-

stans, som betinger de mörke skyer, der har givet ophav til

globuliterne. Det fremgaaer med fuld sikkerhed af det fore-

210 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

gaaende, at de sidste maa bestaa af FeS eller et jernrigt RS,

hvor R = Fe, Mn, Ca, 0. siv.; rimeligvis har vis for osren

FeS. De opake skyer er fuldstendig analoge med de tidligere

beskrevne (se pag. 205); de skyldes sulfid, som ikke har faaet

tid eller anledning til at krystallisere ud.

Efter denne fremstilling skulde man forelöbig vere tilböje-

lig til at vente, at de FeO-rige slagger fra de ordinere smelt-

ninger af kobbersten, nikkelsten, blysten o. s. v. — hvilke som

bekjendt i alm. holder ca. 22—28 2 svovl — i serlig grad skulde

vere svovlholdige. Vi har seet, at slagger fra masovne, altsaa «+

fra processer, hvor der altid kun er forhaanden relativt lidet

svovl, kan holde i alle fald ca. 2.5 4 S, og: endvidere ved

vi, at FeO i sterkere grad end MnO og CaO foröger smelte-

massernes evne til at oplöse svovl; da der ved de ordinere

sten-smeltninger altid er store mengder af svovl tilstede, skulde

fölgelig formodes, at slaggerne fra de sidstnevnte processer al-

tid skulde vere aldeles overfyldte med sulfid; saa er dog ikke

tilfelde. — Som en orienterende bemezrkning forudskikkes, at i

de her omhandlede slagger maa der (som det allerede paa pag.

194—195 er gjort) skarpt skilles mellem den svovlgehalt, som

skyldes mekanisk medrevne sten-partikler'!), og den, som skyldes

RS, oplöst i smeltemassen paa samme maade, som tilfeldet er

med RS i masovnsslagger.

Vi skal begynde med at gjennemgaa nogle relativt Si0s-

rige slagger?) fra sten-smeltninger. — For et par aar siden

foretog jeg, 1 forbindelse med nogle undersögelser vedrörende

virkningen af kokes og trekul ved de Kongsberg'ske skaktovns-

smeltninger?), en rekke svovlbestemmelser i gjennemsnitspröver

af stivslag fra Kongsberg sölvverk, fra aarene 1876, 1877, 1878

og. 1879, (med surstofforhold 1 :/1:39) 1:e5y P4v55NO SET

se analyse-serie i Norsk tekn. tidsskr. eller no. 48 i dette ar-

bejde). — Under forudsetning af, at hele den i slaggen for-

') I mikroskopiske preparater af slagger fra enkelte sten-smeltninger

(navnlig fra flammeovns-smeltning) er saadanne temmelig vanlige; de

har kugleform, viser metallisk glans, er ofte meget store; det er al-

tid let at skjönne, at de er at opfatte som mekaniske forureninger.

?) Disse anvendes sjelden i praxis, idet der i regelen forsmeltes rostede,

altsaa sterkt jernoxyd-rige og basiske produkter.

3) Se Norsk teknisk tidsskrift, 1883.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 211

haanden-verende sölvmengde skyldes mekanisk indblandet

sten, beregnes, i henhold til svovl- og sölv-gehalten i ste-

nen paa den ene side og sölvgehalten i slaggen!) paa den

anden, at sten-partiklerne skal tilföre slaggen en svovlgehalt

af resp. 0.46, 0.59(?), 0.41 og 0.41 24, gjeldende for de fire

aar 1876—79. Ved chemisk analyse blev fundet, at svovl-

gehalten i gjennemsnitspröverne vekslede mellem 0.28 og 0.36 24,

hvoraf sluttes, at den foreliggende slag antagelig ikke engang

holder spor af egentlig oplöst sulfid.

Ved Mansfelder-ovnene stikkes den smeltende slag först

ud i en stor »slag-oryde», hvor den störste del af de mekanisk

medrevne sten-kugler synker tilbunds, og derpaa over i nok en

stor »slag-gryde», hvor den resterende stengehalt skal afszette

sig. Efter denne behandling ansees slaggen, som förer ca. 0.25 å

0.30 2 kobber —, der formodes at opftrede som silikat, — at

vere aldeles fri for stenkugler. For med fuld sikkerhed at faa

afgjort, om det her foreliggende smelteprodukt förer nogen

gehalt af egentlig oplöst sulfid, blev passe kvantiteter af saavel

krystallinske som glasagtige partier af slaggen pulveriserede

og separerede i K-, Hg-, J-vedsken. — Ved specifisk vegt =

3.00 sank ikke nogen bestanddel af nogen af de to pröver til-

bunds 2: det undersögte slagpulver har ikke holdt mekanisk

medrevne stenkugler. Da krystalsubstansen har sp. v. ca. 2.975,

altsaa meget lidet under 3.00, kan der ikke engang have ve&-

ret tilstede spor af kobbersten, sammenvoxet med noget af

silikatet. — Krystaldelene, 2: augiten, flyder ved sp. v. 2.975,

synker derimod ved 2.966, maa altsaa 1 virkeligheden have

sp. v. mellem de to grenser. I den glasagtige slag faldt först

lidt krystalsubstans ud ved ca. 2.95, medens selve glasset bund-

feldtes ved ca. 2.70 (mellem 2.713 og 2.691)?.

Det paa den her omhandlede maade undersögte pulver

indeholdt ikke engang spor af svovl 9: den foreliggende smelte-

masse har hverken holdt mekanisk medrevne stenkugler eller

noget slags oplöst sulfid.

Efter en del af mig tidlig>re foretagne analyser holder

gjennemsnitspröver fra aarene 1876—79 af den saakaldte tynd-

slag fra Kongsberg (se analyse no. 49, med surstofforhold

ältoskonp4ilko.35 (0:95 og Tow) mellem ea-1,0:80 098 ca. Log

1) Se Norsk teknisk tidsskrift, 1883.

2) Herved bekreftes den tidligere kjendte regel, at den sp. v. er större,

naar en masse antager krystalliseret form, end naar den samme sub-

stans störkner til glas.

212 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

svovl; vi maa kunne gaa ud fra, at heraf skriver ca. 0.4-—0.5 2

sig fra mekanisk medrevet sten; tilbage bliver 0.32—0.7 2, som

skyldes sulfid, oplöst som i masovnsslagger. — De to analyser,

no. 146 og 147, af flammeovnsslag fra kobbersten-smeltninger

ved Swansea viser resp. 0.22 og 0.31 2 svovl, som skyldes

medrevet sten, og resp. 3.17 eg 2.24 2 svovl, som skyldes

oplöst sulfid. Dels i henhold til de tidligere udviklinger og

dels paa grund af, at de to analyser kun förer meget lidet

CaO, MnO, ZnO og MgO, kan sluttes, at svovlet i foreliggende

tilfelde maa vere i forbindelse med jern, dannende Fes. —

De to analyser, no. 28 og 29, af ZnO-rig blyslag fra Freiberg

viser resp. 4.1 og 1.70 2 svovl, hvoraf i alle fald den störste

del maa skrive sig fra oplöst sulfid.

Som resultat af disse analyser, der med lethed kunde kom-

pletteres af den forhaanden-verende metallurgiske literatur,

fremgaar, at de basiske, FeO-rige slagger fra sten-smeltninger

altid holder, — foruden den svovlmengde, som skyldes sten-

partiklerne, — en del svovl, oftest en eller et par procent, un-

der form af oplöst sulfid. I de mere SiOs-rige slagger fra de

samme slags smeltninger derimod savnes den sidste slags svovl-

gehalt, om end masovnsslagger af tilsvarende surhedsgrad jevn-

lig viser sig at före en ikke ganske uvgesentlig procent svovl

(se pag. 191). Grunden til dette forhold maa formentlig vere

at söge i, at der vistnok i slagmasserne i sten-smeltnings-

ovnene paa normal maade har dannet sig en del RS, men at

denne, naar ikke slaggen har veret sterkt basisk (2: naar der

ikke har veret tilstede särdeles gunstige betingelser for dan-

nelsen af RS og konservering (?) 1 oplöst form af samme), uden

videre er bleven forbundet med eller revet med af de gjennem

slaggen synkende stenkugler.

I preparater af den tidligere omhandlede blyslag fra Frei-

berg (se no. 28 og 29) — hvilken som bekjendt fornemmelig

bestaar af fayalit, ZnO-spinel, magnetit, undertiden ogsaa lidt

glas — sees javnlig nogle temmelig store krystalliter, regel-

messiot opbyggede, som de i Siegburger-slaggen, dels efter tre

lodret paa hinanden staaende axer og dels desuden efter

mellemliggende mellemaxer. Krystalliterne er gjennemsigtige,

om end ikke ganske klare; farven er skidden lysegraa; ingen

merkbar indflydelse paa det polariserede lys kan iagttages. De

er dannede paa et tidligere stadium end fayaliten; aldersforhol-

det lige over for spinellen og magnetiten kan ikke afgjöres. —

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 213

Efter disse iagttagelser kan med temmelig stor sikkerhed sluttes,

at de nevnte krystalliter!) maa vere identiske med de tidligere

omhanmdlede 2: at de maa bestaa af sulfid. Dette maa ogsaa

uden videre fremgaa ved fölgende betragtning: de foreliggende

preparater indeholder, saavidt det kan sees, ikke andre bestand-

dele end fayalit, spinel, magnetit, lidt glas og krystalliterne.

Analyserne udviser, at slaggen skal holde sulfid; da dette ikke

indgaar i nogen af de 3 förste mineraler, og da det heller ikke

i sin helhed kan formodes at vere oplöst i glasset?), maa det

vere identisk med krystallit-substansen.

Denne kan ikke bestaa af ren FeS, idet dette sulfid er

sort og uigjennemsigtigt; sandsynligt er, baade af metallurgiske

og krystallografisk-mikroskopiske grunde, at vi har for os et

Zm-rigt sulfid (Zn5 + n FeS, altsaa en artificiel zinkblende).

I de övrige FeO-rige slagger, som staar til disposition, fra

forskjellige slags sten-smeltninger (Kongsberg, Röraas m. m.)

kan ikke opdages ved mikroskopisk undersögelse nogen bestand-

del, som med sikkerhed kan tolkes som sulfid. — I de hid-

hörende preparater sees fayalit, magnetit (nemlig en sterkt

magnetisk, sort, oktaedrisk krystalliserende RO. R,Os-forbindelse)

og glas, der jevnlig er sort og uigjennemsigtigt, efter min for-

mening fornemmelig, ofte endog udelukkende, fordi magne-

titen endnu ikke har faaet anledning til at krystallisere ordent-

lig ud. De fint fordelte FeS-partikler optreder antagelig i

glasset og bidrager til at gjöre dette dunkelt, paa samme maade

som ved de tidligere beskrevne slagger ved Oberhausen og

Königin Maria-Hitte.

I begyndelsen af dette afsnit gjorde vi opmaerksom paa,

at de forskjellige slags RÖ-baser foröger smeltemassernes evne

til at optage svovl i fölgende orden: sterkest virker FeO, saa

kommer MnO, dernest CaO og tilslut MgO0; videre omtalte vi,

at evnen til at optage svovl voxer med basisiteten. — Ved de

mikroskopiske undersögelser er bleven godtgjordt, at svovlet i

slaggerne optreder som monosulfid (RS); i de FeO-rige slagger

!) Disse optreder ikke i de mikroskopiske praparater af blyslag fra

Freiberg, som A. STELZNER har beskrevet (1. c., N. J. f. M. G. P. 1882.

I, pag. 170); derimod omtaler S. (pag. 173) en gulröd, gjennemsigtig,

isotrop substans, som rimeligvis ogsaa bestaar af sulfid, og som synes

at erstatte de regelmsaessigt opbyggede krystalliter.

?) Som i alm. kun er tilstede i yderst ringe mangde.

214 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

er 5 udelukkende eller fornemmelig indtraadt i forbindelse med

Fe; i de omtrent FeO-fri, men MnO-holdige, betyder R fortrins-

vis Mn, i saavel FeO- som MnO-fattige derimod antagelig ude-

lukkende Ca (med eller uden spor af Mo).

Grunden til alle disse forholde maa — her som ellers —

vere at söge i affinitets-relationerne, nemlig i foreliggende til-

felde mellem Si0, og S paa den ene side og mellem de for-

skjellige slags RO-baser og 5 paa den anden. — Den kjendsgjer-

ning, at saavel sulfid som aluminat fortrinsvis (for den sidste for-

bindelses vedkommende endog udelukkende) konstitueres i ba-

siske smeltemasser, maa bero paa, at SiO,, naar den er tilstede

i rigelig mengde, med fornöden intensitet holder paa sine baser!).

Fe har — i silikat-smeltemasser — sterkere relativ affinitet til

S, end tilfeldet er med Mn; videre Mn sterkere end Ca, og

Ca sterkere end Mg. De forskjellige RO-basers affinitets-

forholde kompliceres 1 foreliggende tilfelde ved, at oxyderne

först maa reduceres, forinden metallerne kan trede i forbindelse

med svovl.

Tidligere er leveret en hel del analyser af S-hboldige slag-

ger (se oversigt over analyser af augit-, olivin-, melilith-slagger

m. m. m.); her skal kun meddeles analyse af nogle mörkegraa

eller tent sorte slagger, som er farvede af Fes.

Analyse af masovnsslagger, farvede mörke af Fes.

No. 85. No. 148. No. 149 a. | No. 149 b.

SKON: Avsn JAG | 43,80 51,60 51,92

VAT ORtLesa ropet. KOSOR K 14,61 7,28 6,39

(7:51 0 JRENPAS SS TENOR JAA 31,04 28,57 20,87

Mig ÖRTER oe 1 255 Le 3,76 4,08 4,62

Mi OST ST | NR 3,57 0,45 0,43

TEGS SMENEE | 4.98 1,02 7,55 8,65

1CNOR EE HRT SSA 1 (CEN — = —

BESKA 14 LIN 1:29) 157 0,94 0,50

Saar ARG 20 Orta AA ER RO re, 100,47 99,58

NÄR SYts dess 2 | 0,47 0,49 0,34 ÖT:

Surstofforhold -....-..- RF äg 10 IS 1:1,84 Urd;9d

1) Cfr. afsnittet om jernoxydul i slagger. — Vi vil her minde om; at og-

saa masovnsslaggernes fosforgehalt under ellers lige omstzandigheder

voxer med basisiteten.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 215

No. 85. Fra Oberhausen, 1878, se pag. 144.

No. 148. Fra White Forgepigg, pr. Dowlais, 5. Wales, 1879.

(Analyseret af O. YNGSTRÖM; svovlbestemmelsen er

middel af tre analyser af MÖRTSTEDT, LINDBERG Og

OrTTELIN). Se tidligere beskrivelse.

No. 149, a og b. Fra Hjortqvarn, 1858 (ved brug af 3 trekul

og 1 torvkul, hvilke sidste var meget S-rige; slag-

gen "var ganske sort, saa lenge torvkullene am-

vendtes, se Jernkontorets Annaler, 1859). Analy-

serne er udförte af resp. TH. Witr og A.: W. ESSEN:

Slaggen bestaar af glas med krystaludsondringer

(efter makroskopisk udseende augit).

De tre sidste analyser er udförte paa Stockholms Bergskola.

Emaljslagger.

De saakaldte emaljslagger (som har porcelen-lignende ha-

bitus, og som kun er kant-gjennemskinnelige, med glasagtigt

brud) kan :deles i to store hovedgrupper, nemlig i de sterkt

SiO,-rige (de egentlige emaljslagger) paa den ene side og i

de svovlrige, basiske paa den anden. — I sin almindelighed

fremkaldes emalj-udseendet derved, at i et normalt glas ligger

udskildt en utallig vrimmel af yderst smaa legemer !) (globu-

liter o. s. v.), der oftest har saa ringe dimensioner, at de ikke

kan holdes ud fra hinanden ved mikroskopisk undersögelse 9:

emaljen skyldes et krystallisations- eller struktur-fenomen, som

kun indirekte er begrundet i de chemiske forholde. Erfaring

i stort viser, at ordinere (ikke svovlholdige) slagger af sam-

mensztning singulosilikat til bisilikat og lidt derover nesten

uden undtagelse?) blir krystallinske eller (ved stor Al,Os-gehalt)

glasagtige 2: de silikat- eller aluminat-mineraler, som danner

sig ved de nevnte sammensetninger, optreder aldrig i saa rent

ubetydelige individer, at massen ikke kan oplöses under mi-

kroskop.

!) Disse hindrer lyset i at passere slaggen paa ordinezer vis, idet de

fremkalder utallig mange gange gjentaget lysbrydning og totalre-

flexion. — Man kan, hvad de rent fysiske forholde betrzaffer, drage

parallel mellem slagger og H,0O under de forskjellige slags agregat-

tilstande: krystallinske slagger svarer til is, glasagtige til vand og

emaljagtige til sne (eller skum).

Ved meget hurtig afkjöling antager undertiden singulosilikat-slag ved

de svenske digelpröver et emaljlignende udseende.

216 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

De vanlige, kiselsyre-rige emaljslagger, hvormed vi i det

fölgende först skal beskjeftige os, har jevnlig forskjellig-arted

struktur 1 forskjellige dele af et og samme haandstykke. Naar

smeltemasserne ikke har veret altfor sure, plejer der jaevnlig i

midten og paa undersiden af slaggen — 92: paa de steder, hvor

afkjölingen gaar nogenlunde langsomt for sig — at udsondre

sig krystallinske partier (ofte sferolither), medens oversiden blir

bestaaende af veksel af emalj og glas. Undertiden er den

övre halvdel rent glasagtig, den nedre derimod emaljagtig;

overgangen sker gradvis; emaljen 2: de fine olobuliter, optreder

1 disse slagger der, hvor afkjölingen har veret relativt langsom,

medens smeltemassen lige ved overfladen uden videre gaar over

til glas.

Analyse no. 157, a, b og c (af resp. ordiner, lyseblaa emalj

—, af mörkegraa, krystallinske kugler — og af lyse, emaljagtige

kugler, alt optredende i et og samme haandstykke) af slag

fra Tanså, 1852, giver tilkjende, at de forskjellige dele, hvoraf

en emaljslag kan bestaa, karakteriseres ved den samme che-

miske sammensetning !) 9: variationerne i strukturen skyldes

nuancering i de fysiske forholde, hvorunder krystallisationen

finder sted.

Surstofforholdet i emaljslaggerne no. 150—157 samt i nogle

andre, som har staaet til disposition, men som jeg ikke har fundet

nödvendigt at publicere, er (naar Al,O;, ifölge vor tidligere

udvikling, regnes som base):

[ 73.49, d.17, d.21 med 3.08, 00 2.82; 0.03, 2:78512 6025

2.50 og 2.48; hertil kommer slag fra Borgfors, 1871, som i alm.

er glasagtig, men som paa enkelte steder har emaljagtig ha-

bitus, med surstofforhold 1:2.11?). — Paa den anden side ka-

rakteriseres de SiOQ,-rigeste af de tidligere omhandlede pyroxen-

slagger ved fölgende surstofforhold:

IVP AON 242 AE ISE AST AG ADA SÖKORNSNINE

Vi ser heraf, at de egentlige emaljslagger gjennemgaaende

udmerker sig ved större Si0,-gehalt end de ordinzere, krystal-

linske pyroxen-slagger; analyserne udviser, at surstofforhold ca.

1:2.50 temmelig nöje kan opfattes som grense mellem de

krystallinske slagger paa den ene side og de emaljagtige paa

den anden. — Det er sandsynligt, at ogsaa ved smeltemasser

som de her omhandlede bidrager lerjorden til at gjöre pro-

') De tre analyser er neppe meget samvittighedsfuldt udförte.

?) Rigtigheden af denne analyse betvivles.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 217

duktet glasagtigt 9: til at modvirke krystallisationen i sin al-

mindelighed, altsaa ogsaa til at hindre globulit-dannelsen, saa

fälkteme ikke bliver emaljagtige. I overensstemmelse hermed

fler vi, at vore samtlige Pilsner förer en temmelig liden

Al1,Os-gehalt, nemlig resp. 2.2, 2.5, 2.59, 3.86, 4.16, FN 0.50

— Ban og: 9.2 4 AO (de to sitlakbesiite slagger er typisk

emaljagtige). — Forholdet mellem MgO (med Jadå MnÖ og

Fe0) paa den ene side og CaO paa den anden i analyserne no.

150—157 varierer mellem: 1 MgO til 0.69, 0.79 CaO og I MgO

til 4.83, 4.34 CaO 92: emaljslaggerne dannes ved forhold mel-

lem MgO og CaO svarende til de, ved hvilke saavel augit som

wollastonit (med det hexagonale kalksilikat) vilde have krystal-

liseret ud i mere basiske smeltemasser. — Vi vil specielt be-

tone, at vi har sterkt CaO-rige emaljslagger ved surstofforhold

1:2.72, paa den anden side desuden sterkt MgO-rige ved for-

hold 1:2.62 9: det kan ikke paavises, at MgO eller CaO har

nogen serlig tendens til at modificere den nys dragne orense

(ca. | TEA Sö mellem de emaljagtige og de lerysballiuske Havet

— Jo kiselsyre-rigere emaljslaggerne blir "des mindre foldat

de i det hele af större, krystallinsk udsondrede partier (oftest

sferolither); slagger over trisilikat bestaar nesten kun af ren

emalj.

Ved mikroskopisk undersögelse viser de krystallinske dele

i de ikke altfor CaO-rige emaljslagger !) sig at före et jevnlig

i temmelig store, söjleformigt udtrukne individer optredende

mineral, som har temmelig levende interferensfarver; udsluk-

ningen under krydsede nikols fölger ikke individernes lengode-

retning 9: mineralet maa vare mono- eller asymetrisk; vinkelen

mellem bissektrix og c er stor, nemlig op til ca. 40”. De en-

kelte individer, som hyppig er samlede i negformige grupper,

er ofte halvcirkel-formig böjede. Undertiden iagttages, at mi-

neralet viser opbygning- efter en c-axe og efter to retninger,

som med c danner vinkel paa ca. 20”. — Da til disse iagt-

tagelser kommer, at mineralet synes at vere aldeles identisk

med den i radial-straalige sferolither optredende augit i slag

fra Mohärnshyttan (pag. 20), sluttes med temmelig stor sikker-

!) I slag fra Tanså, 1852 (no. 157, med surstofforhold 1:3.08, 3.21 og 2.82,

ca. 4 CaO til 1 MgO) optreder et mineral, med levende interferens-

farver, udslukning, saavidt det kan afgjöres, altid efter lengderet-

ningen. Det kan tenkes at vere wollastonit eller det hexagonale

kalksilikat.

218 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

hed, at de krystallinske partier i nogenlunde MgO-rige emalj-

slagger bestaar af augit.

De mikroskopiske preparater af de emaljagtige dele af

vore slagger giver i regelen ikke anledning til noget detaille-

ret studium !); man har oftest kun for sig en skidden mörk,

lidet gjennemsigtig masse, som ikke lader sig oplöse under

mikroskopet; under krydsede nikols blir feltet ganske mörkt.

Kun slag no. 153, fra Dormsjö, viser mere afveksling. —

Ved serdeles sterk forstörrelse kan iagttages, at de egentlige

emaljpartier bestaar af glas, hvori ligger en talrig masse yderst

smaa, men dog synbare globuliter. Paa enkelte steder er ud-

sondret leddede krystalliter, der, som det gjengives paa fig. 30,

altid adskilles fra de egentlige glubulit-

eller emalj-partier ved en tynd zone af

aldeles rent glas; i overensstemmelse

med de tidligere iagttagelser rörende

analoge forholde (se pag. 203) slutter

vi, at det er de yderst smaa globuliter,

som paa enkelte steder har koncentreret

sig til eller löbet sammen til större, indi-

vidualiserede krystalliter 9: disse bestaar

af samme substans som globuliterne. —

Krystalliterne viser sig jevnlig som seks-

Preparat af emaljslag fra

Dormsjö (analyse no. 153), —. x< å ö

visende krystalliter, om- Sidige stjerner, med sekunder opbygning

givne af glas, og globuli-

ter (som i virkeligheden AG ; Å TT

er mindre og tilstede i Sees ottesidige stjerner (som rimeligvis

större antal end paa teg- er fremkomne ved skjevt skaarne snit)

ningen angivet). (299). 2

samt mere uregelmeessige dannelser (som

lxenost til venstre paa fig. 35). Krystalliterne er indtil 0.1 mm.

store; tykkelsen af de enkelte stenger er oftest ca. 0.005 mm.

Under krydsede nikols viser de kun en yderst svag veksel

parallel de primere straaler; desuden

mellem graat og sort; nogen sterk indflydelse paa det polari-

serede lys finder ikke sted, da individerne er saa yderst smaa.

Den eneste slutning, som af de optiske forholde kan drages,

er, at det foreliggende mineral ikke tilhörer det regulzere sy-

stem; af opbygningen kan man forstaa, at det heller ikke kan

vere tetragonalt, men lengere kan man ikke komme.

!') Emaljslaggerne holder ikke sjelden mekanisk medrevet kvarts, hvil-

ket mineral ikke maa opfattes som udsondret af massen; i mere ba-

siske smeltemasser opsluttes kvartsen let.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 219

De sidst omhandlede krystalliter synes i elag fra Dormsjö

hist og her ogsaa at optrede midt inde i de krystallinske

augitpartier, der ogsaa jevnlig har emaljlignende habitus, be-

grundet i, at der ogsaa her findes en vrimmel af yderst fine,

i alm. ikke engang synbare globuliter.

Det kan paa det nuverende stadium ikke afgjöres med

sikkerhed, hvilket mineral vore globuliter med krystalliter til-

hörer; vore iagttagelser giver kun anledning til fölgende slut-

ninger: 1) Da mineralet udelukkende optrzeder i sterkt Si0,-

rige slagger, med surstofforhold mellem ca. 1:2.50 og ca. 1 : 3.50,

maa det samdsynligvis karakteriseres ved et midlere surstoffor-

hold, muligens 1:3.00. 2) De sure slagger blir emaljagtige

selv ved tilstedevzerelse af liden eller ingen Al,O;-gehalt 2: mine-

ralet kan ikke före lerjord som vesentlig bestanddel. 3) CaO

og MgO maa rimeligvis kunne erstatte hinanden, da vi har

emaljslagger saavel ved stor CaO- og liden MgO-gehalt som

omvendt. — Resultatet er, at emalj-mineralet formodes at be-

staa af

(RO), (Si03); !),

hvor RO er CaO med Mg0O. Om denne rent hypothetiske for-

bindelse kan kun gives den oplysning, at mineralet ikke er

regulert eller tetragonalt.

Hvor afkjölingen af de SiOs-rige smeltemasser (over 1:

2.50) foregaar nogenlunde langsomt, krystalliserer augit (eller

andre pyroxen-mineraler?) ud; dette sker med större intensitet,

jo mere basiske slaggerne er. — Overfladen af emaljslaggerne

er ofte ren glasagtig 2: her har emalj-mineralet ikke faaet tid

til at danne sig. f

Grunden til emalj-udseendet maa efter denne udvikling

vere at söge i, at det sig dannende mineral i regelen ikke

viser tendens til at optrede i store individer; i almindelighed

er krystallisations-processen bleven indskrenket til, at der er

bleven udsondret globuliter (af meget smaa dimensioner).

Da tidligere er paavist, at pyroxen-mineralerne spiller en

aldeles dominerende rolle i smeltemasser med nogenlunde stor

!) Dette mineral er neppe identisk med noget fra naturen tidligere kjendt.

-— Mange grunde taler for, at der ikke foreligger fri kiselsyre (tridy-

mit eller kvarts, som ikke udsondrer sig af ordinzere smeltemasser):

af övrige, sterkt SiO,-rige, naturlige mineraler, som man kunde tenke

paa, kjendes kun kali- og natron-feldspatherne (som ogsaa kan op-

fattes som trisilikater). Da emaljslaggerne i regelen hverken holder

K,0 eller Na,O, kan det ikke vere nogen feldspath. som foreligger. —

Om den mulighed, at vi skal have for os en pyroxen, se senere.

220 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

SiO,-gehalt (ved ca. bisilikat), og da vi nys har havt anledning

til at iagttage, at augit desuden ogsaa danner sig 1 trisilikat-

slagger, idet nemlig de grovkrystallinske partier i disse (efter

al sandsynlighed) bestaar af det nevnte mineral — ligger det

ner at formode, at ogsaa de fine globuliter og krystalliter skal

vere identiske med pyroxen; saaledes kan det dog neppe for-

holde sig. — Vi har seet, at i de sterkt SiO,-rige slagger op-

treder augit jevnlig paa de steder, hvor afkjölingen har gaaet

langsomt for sig; man kunde fölgelig forestille sig, at i de

partier, som blev udsatte for hurtig afkjöling, begyndte ogsaa

augit at krystallisere ud, men at her individualisationen blev

hemmet (dels vid indtredende stivning, dels ved den store Si0,-

gehalt, som antagelig hindrer krystallisation af bisilikat, paa

samme maade som et overskud af A1,;O;). — Mod denne op-

fatning taler for det förste, at intetsteds sees gradvis overgang

mellem augiten i de grovkrystallinske partier og de fine kry-

stalliter (med globuliter) i de emaljagtige, tvertom, der er altid

aldeles skarp grense; i slaggen fra Dormsjö synes endog hist

og her krystalliter (som de paa fig. 35 aftegnede) at ligge

midt inde i augit-partierne. Dernest kommer fölgende mo-

ment: Hvis krystalliterne bestod af augit, maatte det ube-

tinget formodes, at individualisation, naar der afkjöles hurtigt,

lettere skulde kunne finde sted i bisilikat- end i trisilikat-smelte-

masser, men saa er ikke tilfelde; ved f. ex. de svenske digel-

pröver (til bestemmelse af jernmalmenes gehalt og basisitets-

grad) erholdes altid, under ellers lige forholde, emaljslagger

ved trisilikat, derimod rent glasagtige slagger ved bisilikat !)

2: i förste fald er en krystallisation bleven paabegyndt, 1 andet

fald derimod ikke.

De emaljagtige dele af de sterkt SiO,-rige slagger ud-

merker sig jevnlig ved en karakteristisk lyseblaa (smalte-

eller himmelblaa) farve, medens de krystallinske dele i samme

haandstykke er graa (oftest mörkegraa ?). — I slag no. 156,

!) Den normale slagserie er: trisilikat og derover giver ren emalj; —

lidt under trisilikat, enten ren emalj eller emalj med lidt glas: —

fra ca. 2.5-silikat til ca. 1.5 silikat rent glas; — ved ca. 1.5-silikat

eller lidt derunder glas med krystallinsk parti; — ved singulosilikat

og lidt derover, resp. derunder, omtrent fuldstendig krystallinsk

masse 92: olivin, muligens ogsaa melilith-mineralerne konstitueres ved

hurtig afkjöling lettere end pyroxen-mineralerne.

?) Augit blir, som tidligere omhandlet, temmelig mörkegraa ved en ge-

halt af 2—3 2 FeO, som er den vanlige jernoxydul-mangde i trisilikat-

slaggerne.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 221

fra Borgfors, 1571 (med krystallinsk kjaerne, derpaa emalj,

som lidt efter lidt gaar over til glas) viser emalj- og glas-

partierne sig at vere fluoriserende i serdeles sterkt orad: i

gjennemfaldende lys besidder de en skidden grön farve, uden

blaalig tone; i reflekteret lys derimod er de rent mörkeblaa.

Aldeles analoge iagttagelser anföres ogsaa af I. F. L. Haus-

MANN (Beitrag zur Kentniss der Eisenhohofen-Schlacken, 1. c.,

afsnit »Ueber die blaue Färbung d. Eisenhohofen-Schlacken»>),

til hvis udförlige beskrivelse (med literatur-angivelser) hen-

vises. Den blaa farve hos masovnsslagger blev temmelig jevn-

lig diskuteret i den metallurgiske literatur i slutten af forrige

aarhundrede og den förste halvdel af dette (se oversigt i HAus-

MANNS arbeide !)), uden at man dog er kommet til fuld klar-

hed over aarsagen; det er tidligere ikke bleven tilstrekkelig

betonet, at de blaa emaljslagger altid udmerker sig ved en

serdeles stor SiO,-gehalt. — FOurnNEt meddelte, i 1847, den

iagttagelse, at ordinert grönt flaskeglas, som underkastes en

langsom afkjöling, i paafaldende lys antager en blaa farve,

saasnart de förste tegn til opak habitus indtreder; i gjennem-

faldende er glasset gult til grönt. Herved lededes FOoURNET

til den opfatning, — hvortil ogsaa HAUSMANN sluttede sig, —

at den blaa farve hos emaljslagger ikke skyldes nogen for-

andring i chemisk sammenszetning, men derimod i agregat-

tilstanden 2: den er begrundet i en serskildt gruppering af de

mindste dele. — HAUSMANN kom, i 1854, ved en del experi-

menter til det resultat, at de smeltemasser, der ved afkjöling

af midlere lxengde blir emaljagtige, antager ren glasagtig struk-

tur ved hurtig og ren krystallinsk ved serdeles langsom af-

kjöling. Vi har tidligere paapeget, at aldeles samme slutninger

kan jevnlig ogsaa drages af de forskjellige slags strukturer,

!) I aaret 1779 fremsatte J. F. GMELIN den hypothese, at den blaa farve

skulde skyldes jernoxydul, en opfatning, som ogsaa SVEN RINMAN

(Försök till Järnets Historia, 1782) sluttede sig til. I 1795 fandt

LAMPADIUS 4 4 fosforsyre i en blaa slag og opstillede i den anled-

ning den hypothese, at farven skyldtes fosforsurt jernoxydul (hvil-

ket ikke er rigtigt, da mange af de blaa emaljslagger aldeles savner

fosforsyre). J. C. QUENTZ kom i 1799 med den formodning, at

blaasyre i forbindelse med jern skulde vere det farvende element.

BERTHIER antog, i 1834, at farven skulde skyldes titansyre (eller

titanoxydul), medens KERSTEN. i 1840 og 1841, dels i henhold til

analyser af SCHROETTER, i 1835, vilde, at vanadinsyre skulde spille

rolle. — Ingen af de sidstnevntc opfatninger kan vere rigtige, idet

ordin&ere emaljslagger i almindelighed hverken holder fosforsyre,

titansyre, vanadinsyre eller blaasyre (heller ikke kobolt eller svovl,

saa nogen ultramarin-forbindelse ikke kan foreligge).

222 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

som et og samme haandstykke kan besidde !). — Det rene

overfladeglas hos de blaa emaljslagger viser ikke den ejen-

dommelige farve med fosforesens 2: disse egenskaber tilhörer

ikke glasset i og for sig, men skyldes udsondring af emalj-

mineralet 2: de fine globuliter med krystalliter.

FeO-gehalten i de fleste trisilikat-emaljslagger er i almin-

delighed ca. 2.5 2 stor; no. 150

farve: 3.6 og 3.8 «4

157 viser fölgende gehalt og

FeO, blaagrön emalj; — 1.93 2, graa emalj;

— 3.06 2, graa emalj; — 2:7 2, blaa emalj; — 1.16 2, blaa

emalj med graagrönt glas; — 2.49 2, blaa, fluoriserende emalj,

med blaagrönt glas; — 1.40, 1:98, 1.98 2, lyseblaa emalj.

Heraf afleses, at den blaa farve ikke i merkbar grad forandres

ved variationer af FeO-gehalten inden graenserne ca. 1—1.5 og

3 2. — Selv de graa emaljer plejer i regelen at vise et svagt

blaaligt skjer.

Analyse af emaljslagger.

No. 150. No. 151. No. 132. No. 153. No. 154.

| I

STÖTEN 66.1 64,9 62,69 62,61 60,6

ATSO FR 2,5 2,2 4,31 3,41 SK

(CEN ONES SAN 19,9 23,4 15,46 22,96 17,4

Mie OR 6,6 2,0 3,73 1.30 7,0

MIO ES 0,5 158 1,83 1,36 0,9

130 OSRNAL SS. 3,6 3,8 1,93 3.06 2,7

Sum 99.2 100,7 99,95 99,70 ITS

Surstofmangderne i

| No: 150. |: No: 151. | No. 152 No. 153: | No. 154:

OKUSTON SER 30,3 34,6 33,44 33,39 32,3

ATS De 1,0 2,2 2,01 3,92 4,3

»Tö ORO sul Ö 248| äl au

HUDVIMIO, 2 ae 2,6 0,8 D,49 0,52 2,8

= 9,2 8.7 "U40,84 8,07) — 18,6

|D OR 0,1 0,4 041 0,31

[G SKorAEe ÖP 0,8 0,8 0,52 0,68 0,6

| Surstofforhold...! 1:3.46 ISS TR 128 1: 2,50

') Forholdet er begrundet i, at ved hurtig afkjöling gaar den hele masse

uden videre over til glas —, ved midlere udskiller emalj-mineralet,

muligens forbindelsen (RO), (SiO,)3, sig —,

pyroxen (augit).

ved langsom derimod

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 223

Nö: "15öYVa Nod 166: NomIö7 an Nölö7.b. Nos 157-e

(SMUO) des 60,46 26,61 63,1 63,44 62,80

Als ÖT SAS 5,50 4,16 3,86 | 2,59(2) 5,86(2)

ÖRON 24,21 18,95 2UC008E | ER2D:eg 26,87

INO EES 6,52 14,73 2,24 | 2.02 2,09

INIÖ 0,98 0,67 0,75 3,32(?) 1,41

ERS OA ia 1.16 2,49 1,98 1,98 1:40

INU ENA 0,21 1,72 = = —

INTE ONES 0,75 0,43 — — —

Sum 99,79 99,76 99,38 99,04 100,43

Surstofmengderne i

— —

| No. 155 Nio..156. INO löda: INO: förib. INO; 15T-:e:

IFÖ ESO 32,26 30,19 33,89 33,83 33,49

PRAT Ögtoossnon 2,56 1,94 1.30 IR) 2,13

NED GÖ Rd 2; (SE 7,34 7,68

VE S(Ö E 2,66 5,89 köknel 0,81 fed

| | | | EKA DAN IAN ds

DES MIT ÖT GA 0,15 112,40 MN Se Ci

FNNRRSOEA 0,26 i | 0,44 0,44 0,31

02 bg SR NT oc al — = =

| Surstofforhold 1: 2,53 1082 1:3,08 NF T:2582

No. 150 og no. 151. Blaagrön emalj fra Finspång, 1527 (ana-

SEI UP

lyseret af resp.

Graa emalj fra Söderfors,

CHARLEVILLE).

Graa emalj (med krystalliter,

JENSEN og HÄGER).

1877 (övningsmasovn, REINH.

se fio. 35) med oraa,

Oo Oo

krystallinsk kjaerne, fra Dormsjö (K. C. TÄGLSTRÖM).

(TRYSEN).

Blaa emalj med graa, krystallinsk kjerne, fra Helle-

fors, 1853.

Ved overfiaden graagrönt glas, derpaa vekslende stri-

ber af melkeblaa emalj og glas, i kjernen med kry-

stallinske sferolither,

DERSON).

fra

Gesberg, 1823 (0. T. AN-

224 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No. 156. Ved overfladen graagrönt, rent glas, derpaa först glas-

agtig, gjennemskinnende, senere tet, nesten uigjen-

nemsigtig emalj, sterkt fluoriserende (blaa i reflek-

teret lys, graagrön i gjennemfaldende); i kjernen er

krystallinsk masse. Fra Borgfors, 1871 (STRÖMBERG).

— NB. Denne analyse viser betydelig mindre Si0,

end de övrige, er derfor rimeligvis ikke ganske paa-

lidelig; af denne grund er den ikke medtaget paa

Å oversigtstabellen.

No. 157, a, b og ec, er analyse af slag fra Tanså, 185325m0. 2

af lyseblaa emalj, no. b af mörkegraa, krystallinske

kugler, no. c af lyse, halv-krystallinske, emaljlig-

nende kugler, alt i samme haandstykke (analyseret af

resp. N. SETTERVALL, G. WIKSTRÖM og T. EKDAHL).

Alle disse analyser er udförte paa Stockholms Bergskola.

NB. Emaljslagger bruges nu i praxis i meget mindre

grad end tidligere, nemlig for- det förste aldrig ved kokes-

masovne (idet da altfor meget Si vilde blive udreduceret) og

dernzest aldrig ved trekuls-masovne, naar man bleser rujern

til bessemering eller lancashiresmide, men kun, naar man

fremstiller rujern til stöbning.

Allerede af den omsten-

Basiske, svovlrige emaljslagger.

dighed, at de basiske, emaljagtige slagger gjennemgaaende ud-

meerker sig ved stor svovlgehalt, maa kunne sluttes, at det i

foreliggende tilfelde er svovl (eller sulfid), som fremkalder

emalj-udseendet. Alle de hidhörende slagger, som jeg har havt

anledning til at studere, viser emalj-struktur i nerheden af

overfladen 2: paa steder, hvor afkjölingen har gaaet langsomt

for sig, medens kjernen er mere eller mindre krystallinsk eller

nesten ren glasagtig. Dette forhold godtgjör, at grunden til

emalj-strukturen er at söge i, at ved overfladen har sulfiderne

enten ikke faaet tid til at krystallisere ordentlig ud eller ogsaa

til kun at ordne sig ind til en utallighed af yderst fine globu-

liter og longuliter, medens der paa den anden side i slaggernes

kjerne oftest for det förste har dannet sig temmelig store

krystaller af olivin, melilith o.s.v. og dernest ogsaa nogen-

lunde store sulfid-krystalliter.

Til nöjere oplysning skal vi gjennemgaa et par slagger, som

er blevne emaljagtige paa grund af tilstedevzerelse af sulfid. —

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 225

Slag fra Halzebrickner Hitte pr. Freiberg (fra en gammel,

nu afskaffet proces)!), er graagrön, emaljagtig, med smaa, kry-

stallinske udsondringer. — De sidste viser sig i mikroskopisk

preparat at bestaa af en hel del farvelöse, isotrope krystalliter,

opbyggede efter tre lodret paa hinanden staaende retninger

og i enhver henseende identiske med de tidligere beskrevne

sulfid-krystalliter. De ligger altid omgivne af en zone af klart

glas; derefter kommer (paa samme maade som paa fig. 35 an-

givet) glas med en utallighed af yderst fine olobuliter, hvilke

irernikaldet emalj- -udseendet. — Aldeles lignende forholde kan

studeres i en slag fra Königin Maria-Hätte (ikke at forveksle

med de paa pag. 118—120 omhandlede slagger).

Slag no. 104, fra Finnbo, 1880, har, som allerede tidligere

omtalt, langs afkjölings-overfladen en ren emaljagtig, lysegrön,

kun svagt gjennemskinnelig zone, medens kjernen, som er

mörkegrön, har lidt mere glasagtig habitus. I det förstnevnte

parti optreder brune, opake sulfid-skyer (2: her har svovl-

metallet endnu ikke faaet tid til at krystallisere ud, se pag.

206), i kjaernen derimod sees en vrimmel af de tidligere ud-

förlig omhandlede mangansulfid-globuliter, krystalliter m. m.

Slag no. 87, fra Dowlais, viser aldeles analoge forholde;

den ren emaljagtige zone langs overfladen er her kun ca. 3 mm. tyk.

Ogsaa FeS kan give slaggerne en emalj-habitus langs over-

fladen; exempel herpaa frembyder slag no. 85, fra Oberhausen.

Ferskslagger og lign.

Allerede gjentagne gange har vi havt anledning til at om-

tale, at der i smeltemasser?), som holder en del Fe,0; og til-

strekkelig meget FeO, altid danner sig magnetit; til samme

resultat er ogsaa de franske mineral-synthetikere, videre H.

SORBY og F. ZIRKEL (se f;-ex: F. ZIRKEL »Die mikroskopische

Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine>, 1873, pag. 62,

undersögelse af omsmeltet syenit fra Mount Sorrel) med fere

andre tidligere komne.

I vällovns-slag fra Kloster, 1851 (se pag. 48—51, fig. 22—25)

— som udelukkende er bestaaende af Si0,, en del Fe,0; og

meget FeÖ, videre lidt MnO samt ubetydelige spor af Al;Ös,

CaO og MgO — iagttages en hel del smaa, sorte, uigjennem-

!y Undersögt ved Freiberger Bergakademie.

2) Naar muligens de staerkt SiO,-rige fraregnes.

226 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

sigtige krystaller, med metallisk glans, i regelen regelmessigt

opbyggede efter tre lodret paa hinanden staaende axer, som

synes at have den samme krystallografiske valens 2: mineralet

maa rimeligvis tilhöre det regulzere system; de enkelte opbyg-

ningsdele har oktaedrisk begrensning. Den maade, hvorpaa

de större individer er sammensatte, studeres bedst paa tegnin-

gerne; vi vil kun gjöre opmerksom paa, at ikke sjelden kan

observeres, at en hel del smaa oktaedere ligger i imdbyrdes

krystallografisk orienteret stilling til hinanden uden at be-

röre hinanden (se nederst tilhöjre paa fig. 23); vi möder altsaa

her et forhold aldeles analogt med det, som H. VOGELSANG tid-

ligere har beskrevet (>»Die Krystalliten», pag. 31), og som er

omhandlet i dette arbejde paa pag. 203.

At det her foreliggende, sorte mineral maa vere identisk

med naturlig magnetit, sluttes af fölgende grunde: Mineralet er

sort, uigjennemsigtigt, med metallisk udseende, kan altsaa ikke

bestaa af noget silikat, men maa vare en FeO0-, Fe,O,3-forbindelse;

det erindres nemlig, at vor slag som vesentlige bestanddele

kun holder Si0,, FeO og Fe,0;. Oxydet maa indgaa i mine-

ralet, da den resterende del i flere af de slagger, som förer

det sorte mineral, i sin helhed er gaaet over til den kun af

RO (Fe0) og 510, konstituerede fayalit. Frit Fe,0O, kan ikke

foreligge, hverken af chemisk-metallurgiske eller af krystallogra-

fiske grunde; vi maa altsaa have for os en forbindelse mellem

Fe,0O; og FeO 9: magnetit!), da vi fra mineralogien ved, at

andre forbindelser mellem Fe,0; og FeO ikke existerer (se herom

mere senere). At bestemmelsen er rigtig, bestyrkes af, at mine-

ralet efter opbygnings-forholdene maa tilhöre det regulzere sy-

stem, videre, at det er oktaedrisk begrenset samt sterkt magne-

tisk; om det sidste kan man overbevise sig ved at pulverisere

et stykke slag og trekke ud med magnet (se herom ogsaa

pag. 153).

!) Ifölge B. KOSMANN (Ueber die Form und Constitution der Puddel-

schlackenkrystalle von dem Stahlwerke Hombourg-haut bei St. Avold

im Moseldepartement, Pogg. Ann. 1869, B. 137, pag. 136) bestaar den

i den undersögte puddelslag optredende magnetit, som udgör 5.98 4

af den hele masse, af: ; -

2,76 FeO

3,07 Fe,O03

0.16 Mn30,4

23,99 (Fe;0O, + Mn30,).

Det bemerkes, at slaggen, som er fri for Al,O,, förer 8.25 4 MnO.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o1. 227

De egentlige ferskslagger er altid jernsorte, uigjennem-

sigtige, magnetiske (og poröse); de holder i alm. ca. 3—10 2

SO, (efter det stadium af ferskningen, hvorunder de er tagne)

og oftest ca. 10 2 Fe,03; resten er udelukkende FeO med lidt

MnO, naar ubetydelige spor af S, P, muligens ogsaa af Al,Ös,

CaO og MgO fraregnes.

Ved mikroskopisk undersögelse af en del ferskslagger (no.

158 og 159, med 11.68 og 9.21 2 Si03, fra resp. Söderfors,

1866 og Söderfors, 18580, samt fra Kolsva, med ca. 5 2 Si03)

er det bleven paavist, at de nevnte slagger kun bestaar af en

sort, uigjennemsigtig substans og et lysegult, gjennemsigtigt

silikat-mineral; glas eller nogen tredie slags bestanddel kan ikke

noget sted öjnes. — Det er med sikkerhed afgjort, at silikat-

mineralet er optisk to-axigt (idet enkelte snit ved krydsede

nikols og konvergent-polariseret lys viser hyperbler, ikke kors);

det optreder i temmelig smaa, langstrakte individer, med

spaltbarhed og udslukning efter lengderetningen 2: mineralet

maa rimeligvis vere rhombisk. Det er lysegult af farve, svagt

pleochroitisk, med meget levende interferensfårver, i enhver

henseende fuldstendig med fayalitens habitus. — Den sorte

erts ligger inde i silikat-mineralet, maa altsaa vere dannet tid-

ligere 9: vort mineral maa bestaa af et FeO-silikat. Af disse

kjendes kun et, nemlig fayalit, hvilket, efter de tidligere iagt-

tagelser, med stor lethed danner sig i FeO-rige smeltemasser

ved ca. singulosilikat. — Saavel af alle de direkte observa-

tioner som af den antithetiske slutning, det efter den nys om-

handlede udvikling maa vere berettiget at drage, fremgaar med

fuld sikkerhed, at det i ferskslaggerne optredende silikat-

mineral er identisk med fayalit. Herpaa faar vi en verifikation

paa fölgende maade: I mikroskopiske preparater af de to

slagger no. 158 og 159 afgjöres (ved skjön)!), at der er til-

stede resp. ca. 40 «4 fayalit= ög ca. 60 Zz erts (i no. 158) og ca.

30.z fayalit og ca. 7094 erts (i no. 159). Ved beregning af

de to analyser finder vi, idet det erindres, at intet Si0, ind-

gaar 1 den sorte erts, og desuden, at glas eller nogen tredie

forbindelse ikke er forhaanden, at no. 158 skal holde?):

!) Foretaget, forinden beregningen fandt sted. Med absolut sikkerhed

sluttes. at der er forhaanden mere erts end silikat.

?) For simpelheds skyld gaar vi ud fra, at MnO i sin helhed indgaar i

fayaliten, ikke i ertsen; om dette i virkeligheden ikke indtraffer,

modificeres ikke herved i merkbar grad vore beregninger, da Fe og

Mn har omtrent samme atomverst (56 og 55). "

bn5

(9 0)

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

11:68 2 Si03 +:35.62 24 MnO + 22.41 2» Ee0 =

39.71 2 (RO), 5i0, eller fayalit

og no. 159:

9.21 2 SiO7 + 4.48 4 MnO + 17.62 4 Fe0O =

31.31 2 (RO), Si0, eller fayalit.

Det sees heraf, at de beregnede veerdier (39.71 og 31.31 2)

er temmelig ner de tal (40 og 30 2), vi bestemte efter skjön.

Den sorte erts sees i projektion at vere opbygget efter

to lodret paa hinanden staaende retninger, om end ikke saa

smukt som i slaggen fra Kloster, 1851 9: i virkeligheden har

opbygningen fundet sted efter tre axer, lodrette paa hinanden;

de enkelte, smaa korn viser undertiden oktaedrisk begrensning.

Efter at fayalitens bestanddele er fraregnede, blir i de to

slagger (no. 158 og 159) tilbage til at danne den sorte erts

resp. 9.97 4 Fe,0; & 47.94 FeO og 13.80 2 Fe,0; & 52.62 4

Fe0. — Vi maa forudsette, at den hele oxyd-mengde med-

gaar til at levere magnetit, der som bekjendt er en forbin-

delse, som med stor lethed konstitueres i smeltemasser; nys

er ogsaa paapebget, at den sorte erts antagelig tilhörer det regu-

lere system. Vi faar herved fölgende grupperinger:

I no. L58: (9.97 20 Fe,03 + 4.94 2 Fe0) + 42.95 24 Fe0

danner 14.46 2 magnetit og 42.95 2 jernoxydul.

no. Lö9: (13.30 2 Fe,0, + 6.21 2 Fe0) + 44.41 2 FeO

danner 20.21 2 magnetit og 44.41 2 jernoxydul. — Det be-

meerkes, at vi begge steder erholder et meget betydeligt over-

skud af frit existerende jernoxydul.

Under mikroskopet kan den sorte substans ikke oplöses i

to fra hinanden forskjellige dele; af denne grund vil man mu-

ligens tenke sig, at FeO og Fe,O; skal indgaa med hinanden

til en enkelt, chemisk forbindelse af form (FeO),. Fes03. Vi

skal se, at en saadan hypothese vilde före til höjst besynder-

lige slutninger, at den saaledes ikke kan vere berettiget. —

Den i naturen optredende magnetit bestaar altid af 1 del Fe,0,

til I del FeO!); de tidligere analyser, som lejlighedsvis leve-

rede et herfra forskjelligt resultat, var (efter RAMMELSBERGS

Mineralchemie, 1875) enten feilagtig udförte, eller analyse-

!) Efter de af R. ÅKERMAN anstillede reduktionsforsög af Fe,0, med CO

(se »Om syrsatt jerns reduktion med koloxid», Jernkontorets Annaler,

1882) er der liden grund til at formode flere mellemled mellem FeO

og Fe,O; end netop Fe,O0,; flere resultater syntes vistnok at samle sig

om en forbindelse (Fe0.),. Fe,0; eller Fe,,O,,, hvis existance dog efter

R. ÅKERMAN maa betragtes som höjst usandsynlig.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 229

materialet var opblandet med jernglans eller FeO-silikater; til-

med blev aldrig fundet betydelige afvigelser fra det normale

forhold. Vi kan fölgelig slutte, at den sorte erts (som altid

holder ca. 4—5 gange saa meget FeO som Fe,0;) 1 fersk-

slaggerne ikke uden videre i sin helhed er at opfatte som

magnetit. Hvis der skal foreligge en enkelt forbindelse, kan

denne ikke svare til noget fra naturen tidligere kjendt mine-

ral, men mega danne et nyt species. I saa fald maatte det for-

modes, at forholdet n mellem FeO og Fe,0; skulde vere kon-

stant, men saaledes forholder det sig ikke, hvad man kan over-

bevise sig om ved at foretage beregning af en del ferskslag-

analyser. — Den hypothetiske mulighed, at den sorte substans

skulde bestaa af to forbindelser, nemlig Fe,0O, med m dele

(FeO),. Fe,0;, hvor n skulde vere konstant, m derimod variabel,

er mere end usandsynlig. — Som resultat erholdes fölgelig, at

vi maa have for os en blanding af de to bestanddele Fe;O,

og FeO. Den sidste kjendes for sig alene ikke krystalliseret,

men da FeO kan indgaa i de regulzere (oktaedrisk begraensede)

mineraler MgO, MnO og NiO (resp. periklas, manganosit og

bunsenit), maa den rimeligvis tilhöre det regulxere system. Af

forholdene i de mikroskopiske preparater fremgaar, at Fe,0,

og FeO optreder 1 felleskab i de samme krystaller eller kry-

stalskelet 2: de maa have krystalliseret ud samtidig og i en

slags forening med hinanden. Paa grund af den principielle

forskjel i chemisk sammensetning kan der ikke vere tale om

nogen isomorfi i indskrenket betydning 2: de to bestanddele

kan ikke krystallisere sammen 1 chemisk, men vel i mekanisk

fzellesskab.

Ferskslaggerne er efter disse iagttagelser at opfatte som

bestaaende af (Fe0), Si0, eller Fe, Si0, paa den ene side og

Fe,0O, + Fe0O paa den anden; procentvis faar vi med runde

tal forholdet:

ca. 30—40 24 (Fe0), 5105, ca. 15—20 24 Fe30, og ca. 40—50 2 FeO.

Frit FeO er altid tilstede i Hole mean node” — Den tid-

ligere i alm. antagne forestilling, at frerskslaggerne (efter at

af kjölingen er indtraadt) skulde bestaa af Fe,0, og et silikat

(FeO),. SiO,, hvor n altid maatte vare overmaade stor, er

ikke korrekt.

230 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Af denne fremstilling maa ikke uden videre sluttes, at

den overskydende del FeO skal have existeret fri som saadan,

medens slaggen endnu befandt sig i smeltet tilstand, tvertom,

fayaliten maa rimeligvis först vere bleven konstitueret under

afkjölings-processen, saa Si0, paa det tidligere stadium maa have

veret jevnt forbundet med den hele FeO-mengde. — Frit FeO

er rimeligvis kun bleven udskilt af den grund, at SiO, ikke

indgaar med FeO nogen mere basisk forbindelse end singulo-

silikat. — Ved beregning af ferskslaggernes surstofforhold maa.

först borttages fornödent surstof til at konstituere FeO0.Fe,0,

(paa samme maade som ved RO. Al;Ös, se pag. 185); resten af

jernoxydulens surstof divideres i kiselsyrens.

Analyse af faerskslagger.

Chemiske sam- :

mensetninr. Surstofmegderne i

No. 158. No. 159. No. 158. No. 159.

— mm Tunn

SLÖSERI |; LL 68 Se OFIUSTOSE 6.23 4.91

FlesOsr era SKO BIO DIN ee 2,99 4,14

Wenan dg 69,85 70,20 » oo» Fer 15,53 15,60

MnORn ia D,62 4,48 » » MnQ 2. 1,25 1:00)

(SVALA do BSR CA SE 0,049 -—

Sum | 97,149 | 97,69

No. 158 og 159 er begge fra Söderfors, resp. aar 1866 og 1860.

No. 158 er middel af to vel overensstemmende ana-

lyser, udförte af I. W. LEvErRT og P. ÖSTBERG; no.

159 er udfört af E. BARNEKOW (alle paa Stockholms

Bergskola).

Beregnet efter den nys angivne maade blir sur-

stofforholdet resp. 1:0.39 og 1:0.32; selv ved saa

sterk basisitet kan altsaa olivin (fayalit) konstituere

sig. — Andre ferskslagger, hvori ogsaa er paavist

fayalit, viser endnu större basisitet.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 231

Om kobbergehalten i slagger skal vi her indskrenke os til

den rent forelöbige meddelelse, at i en hel del nogenlunde

Si0,-rige smelteprodukter er bleven paavist tilstedevzerelse af

frit Cu,O (kuprit, regulert krystalliserende, ofte i udmerket

vakre krystalskelet). Heraf fölger, at Si0, ikke kan have sterk

affinitet til CusO (se herom paa pag. 164). — I Mansfelder-

slaggerne (af surhedsgrad ca. 1:1.50o—1:1.60) synes kobber-

gehalten (som oftest er 0.25—0.30 2 stor) at optrede under

form af silikat, idet de nevnte slagger ikke indeholder me-

kanisk medrevet sten; i de mere basiske slagger fra kobbersten-

smeltninger derimod skriver antagelig den störste del af kobber-

gehalten sig fra forurening af stenkugler. De undersögelser, som

herover er foretagne, er ikke saa udförlige, at jeg vil publicere

dem paa det nuverende stadium. — I sterkt basiske slagger

reduceres undertiden kobberoxydulet til metallisk kobber, som

i yderst fint fordelte partier blir existerende frit i slaggen

(som det i krystallogenetisk henseende interessante gediegne

kobber i det kunstige Veramno-glas).

Tilleg til augit.

Analyse af augit-slagger, efter egne undersögelser.

Nor 160: INO. 161 | No: 162: INO: 163: No: 1645] NO; 1657

SU 56,10 49,05 H2,11 50,20 56,30 54,00

ANLTO IEEE ASS 5,20 1520 3,44 4,11 3,09 3,57

(COVE SEN 21.78 20.20 19,99 22,20 22,20 21,15

Ni Oleg (52 IG 19,83 16,61 13 82 3,67

3 av 0 JEANS BIN 6,30 — 3,53 3,28 9.19 0,91

1 AO SANNE PER 2,70 5,61 0.80 2,75 1,29 2,06

BaO IE — 1519 — — — —

CESAR -— D,01 — — — =!)

Sum 99,29 Ska SKA 99,15 99,89 I9,80

232

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Surstofmenoderne i:

No: 160: il No: 161: 1 NO. 162:=1=NO: 168: 1) NOrl6göN NOoEl6od

ORASLOF-—"Sl2IgR 26.16 27,19 126,76 30,03 283,80

» » Al;O3 2,42 0,56 1,60 1,92 1,44 2,50

RAK OF: (OJ SEE 6,22 Si JA | 6,34 N 7,93

>» » MOI 2,88] 6,851 7,931 6,64] 5,52] 3,46]

» >» MRD Es 1,40 [11,10 — [13,99 0,50 (14,62 0,74 14,33 0,72 [13,87 0,22 (12,30

» a BEÖR 0,60 1,25] 0,18] 0,611 0,291 | 0,461

»' »IBNOKne — öxs) — — = 0,23

Surstofforh... | 1:2,2 1 öls0 1 ESA Br 13 AGS 1:2.10 1vl94

No. 166. No. 167 a.| No. 167 b.| No. 167 c.

Sh O FRANSSON 52,65 50,20 47,70 47,56

FATT Ö Gros LERA LE 3,54 3,10 D,80 D,48

(0 AON RR 20,65 32,30 30,71 32,26

PLO Oj SR CE Ste 15,75 D,34 S,37 8,65

| Ba (En Rain 0.59 2,51 DH,67 5.06

| Fe OPARAANT 0,64 0,79 0,54 0,38

NEG RS AN ERS — — 0,59 1.08

| Sum 98,80 99,24 99,79 100,47

Surstofmengderne i:

| No. 166. No. 167 a. | No. 167b. | No. 169 c.

ÖT SÖN 28.08 26,76 25,44 25,36

HE DAT ÖRE 3,98 Sud | 2,70 2,55

DERE BL: 0 ENSE D,90 9,23 3,78 9,22

ST DANTSÖR 6,291 | 2,14] 3.39] 3,46]

SN IVER (0) FEN ve 0,13 12,46 0,56 (12,09 1,28 (13,57 1,14 [13,90

TD RING (ÖB 0,141 0,17 ås 0,o81

| =P, ILE IG — — == |

I SUrstofforh....-.—. Sa 1 SR an 121556

1: 1,54

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 2353

Analyse af anugit-slagger, taone af literaturen.

us Öv , O

No. 168 aNo. 168 bilNO: 108-06.) NO. 169: NO: 110: | NO. L7T1.

Sr D5,25 5H3,37 53,76 D5,81 517,26 47,54

AlsOgrecesdsa OTET | D,12 4,76 2,69 2,33 3,90. |

RR CEN eos 27,60 I FB0ML | 29,48 | 24,06 23,66 15,59

MigQesesa 7,01 9.501 9,82 | ro 13,23 0,26

MR oo d,16 1,41 | 1.30 0,40 I (re —

| 120240 IEA i Celen 0,95 | lass | d,27 1,66 28,98 ?)|

Sum | 100,00 | 100,06 | 100,6 0 | 99,24 INN 100,00

No. 172a. | No. 172b.| No. 172 ce. | No. 172a. (No. 172 e).|

| SE | |

Ny SLOSERert. sten 63,00 BÖt5: Tja NI5256 MAD 12.3

(EM 10 JA ERE RR ST 2,47 2,47 = ,20 11,2

NAR oket 19j50rtlels; Slsborn oe 23,24 | 49,3

| NES ORAL SI 14745 | 16,49 18,9 16,20 25,2

| NEO a EL 1,63 1,63 — — —

kö ferOjpgr CI — = 0,3 = 1,5

Sum | 101,45 00154 SEEN NN | 99,5

NO. 173.a. |CN0. 1135. | No. Lids | No: 17b:.

| SKON 49,95 49,86 49,32 54,70 |

NRAIOR NES TEE TAS 5,03 5,00 2,68 1,34 |

(CEN OcA SEE NYE HI TERES 20:71 23,55 | 20,92 23,56

12 Jeg SES SES 17,25 17,42 16,70 Is

| Ma barns spor Sö = 1,67 |

| Hep ante 0,39 0,41 32.83 0,08

| KE OKI nd Kers 1,42 — | = | 115

NING Oper Re 2,16 — — -—

(OEI SRA IE få ere 0,54 055 AN ? —

| Sum | 100,45 else pt ngr 100,00

254

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No.

160.

5 MUDA

FIND

. 164.

2165.

166.

No. 17632: | NO: 1765: I No. 176'€:] Nor LYGtdj i NOT |

Kom 40,28 44,72 45.35 45,54 46,0

Br NEN | 4,54 4,39 3,58 4,22 14,0

RANN — 3,50 = -— 22,5

a NS 1,20 7.23 3.50 55

MINsa [EE 44.88 43,58 45,61 8,0 2) |

Sum | 97,29 98,69 | 99,74 98,87 98,9

Fra Pfeilhammer, Tyskland (analyseret af ATKINSON,

ved Freiberger Bergakademie). Slaggen er lys med

svag blaalig nuance, förende mange augit-krystaller

(som type I eller II). NB. Slaggen holder 6.30 4

MnO.

Lokalitet ukjendt, rimeligvis fra nikkelsmeltning ved

Schneeberg, efr. no. 174; (analyseret ved Freiberger

Bergakademie). Slaggen bestaar fornemmelig af augit-

krystaller; mikroskopisk preparat viser desuden vand-

klare CaS-krystalliter, opbyggede efter tre lodret paa

hinanden staaende axer.

Fra Nes i Dalarne, den 29:de jan. 1877 (analyseret

af TH. ANDRÉE, paa Stockholms Bergskola). — Lyse-

grön, gjennemgaaende krystallinsk slag, hvori sidder

fine augit-krystaller.

Fra Söderfors, 1879 (C. G. SÄRNSTRÖM, Bergskolan).

— Graa, stenglig slag, med augit-krystaller.

Fra Seglingberg, 1879 (C. G. SÄRNSTRÖM, Bergskolan).

— Lys, gjennemgaaende krystallinsk slag, med augit-

krystaller.

Fra Löfsjöen, 1854 (C. G. SÄRNSTRÖM). Ny analyse

istedenfor no. 9.

!) Ifölge no. 9 med 0.51 Z KO og 0.53 9 NaxO.

Fra Mohärnshyttan, 1866 (C. G. SÄRNSTRÖM, Berg-

skolan). Lysegraa med gult skjer, temmelig grov-

krystallinsk, med en hel del augit-krystaller.

. 167, a, b og c, er slagger fra Bångbro, fra aar resp. 1879,

1884 og 1884 (den förste analyseret af C. G. SÄRN-

STRÖM, de to sidste af Dr. A. TAMM). — Disse slag-

No.

BIHANG TILL K; SV. VET.-AKAD.: HANDL. BAND 9: N:O 1. 235

ger er gjennemgaaende krystallinske, holder ofte

store rosetter af et mineral, som efter makroskopisk

betragtning synes at vare naalformigt. — Ifölge mi-

kroskopisk undersögelse af 4 preparater har der i

disse slagger altid först krystalliseret ud almindelig

augit, bestemt efter fölgende egenskaber: mineralet

optreder i söjleformige krystaller, hvis begrensende

& P-flader (i tversnit) sees af danne vinkel ca. 90

med hinanden; undertiden er desuden spor af pina-

koider tilstede. Der er udmerket god spaltbarhed

efter &P. Udslukningen i tversnit gaar efter pina-

koiderne; i snit + c veksler udslukningsvinkelen

mellem 0” og ca. 40”, er i alm. ca. 36”. Interferens-

farverne er meget levende; endelig er mineralets

udseende og habitus aldeles som hos de tidligere

krystallografisk og chemisk undersögte augiter. —

Desuden er der tilstede i rigelig mengde et lyst,

stengligt mineral, med god spaltbarhed + laengde-

retningen; efter udslukningen at dömme er det sand-

synligvis monosymetrisk. Da det undertiden synes

at vere parallelt sammenvoxet med og gaaende over

i den först udkrystalliserede, ordinere augit, er det

sandsynligvis selv ogsaa et augit-mineral.

. 168, a, b og ce. er analyser af augit-slag fra Olsberg, West-

phalen, falden ca. aar 1850. Analyse no. 168, a er

udfört af RAMMELSBERG, no. 168, b af PERCY og no.

168, c af ForBEsS; den förste analyse gjelder selve

slagmassen, de to sidste derimod de udplukkede kry-

staller.

Fra Seclhisshyttan, Dalarne (analyseret af SCHIÖLBERG).

Se Jernkontorets Annaler 1826.

Fra Jenbach masovn pr. Schwartz i Tyrol (analy-

syseret af VON KOBELL). — Öpgives at före augit-

krystaller af sjelden skjönhed.

Fra en flammeovn i Nanzenbach pr. Dillenburg, Nas-

sau. Undersögt af FR. SANDBERGER, som blandt an-

det omtaler augit-tvillinger efter Po; analyseret

af RAMMELSBERG.

20.78 ORO:

236 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

De 4 sidste analyser og medfölgende text er

taget af LEONHARD »Hiittenerzeugnisse» og PERCY

and MILLER »Report on the crystalline slags».

No. 172, a—d, er analyser af nogle vakre augiter (diopsider)

fra Blaenavon, Monmouthshire, som maa have til-

trukket sig adskillig opmerksomhed, idet ikke min-

dre end tre arbejder er skrevne om dem, nemlig

fölgende:

N.: S. MASKELYNE. On an artificial diopside

rock, formed in a bessemer converter, by M. Percy

Gilebrist (Philos:- Mag5=5 Series, Vol: VIL no: 20,

1879, pag. 133).

L. GRUNER. Sur un pyroxéne (diopside) artifi-

ciel (Compt. rend. LXXNXVII, 1878, pag. 9537).

E. REYNOLDS and V. BALL. On an artificial mi-

neral produced in the manufacture of basic bricks

at Blaenavon, Monmoutshire (Journ. of the royal

geol.: Soc. of Ireland: New series, Vol. V, II, 1879).

Ved Blaenavon glödedes lejlighedsvis formstene,

der skulde anvendes som indvendig bekledning af

konvertere til den basiske bessemering; formstenene

har sammensetning som no. 172, e (ifölge L. GRUNER).

Glödningen foreoik i mufler med Si0O,-rigt material;

ved kontakten mellem den basiske formmasse og de

sure muffelveese havde augit-krystallerne dannet

sig. MASKELYNE fandt paa disse fladerne c&P, oP &,

2P og P; ooP maaltes at danne vinkel 817" 18457

— Krystallernes specifiske vegt bestemtes til 2.934.

— Analyse no. 172, a og b, meddeles af MASKELYNE,

no. 172, c af GRUNER (udfört paa Ecole des mines,

Paris) og no. 172, d af E. RErnorps and V. BALL.

No. 173, a og b. Slag fra en masovn ved Philipsburg i New

Jersey (efter en afhandling af G. J. Brust i Silli-

man's American Journ,. XXKXIX). Slaggen inde-

holder klare, indtil nesten 2 cm. lange, prismatiske

augit-krystaller, paa hvilke BLAKE approximativt

maalte fölgende c& P-vinkler: 86” 50', 86” 52', 8T

og 87” 12". Foruden &P optreder oP oc; fladerne

paa toppen kunde ikke bestemmes. Sp. v. = 3.16.

Analyserne er udförte af P. COoLLriER; man legge

merke til, at surstofforholdet er 1:1.57.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 237

174. Slag fra nikkelsmeltning ved Schneeberg Hitte, Sach-

sen (ifölge afhandl. af G. vom RatH »Kimnstlicher

Augit» i Sitzungsber. d. niederrhein. Ges. f. Natur-

und Heilk, 2 juli LST, cfrumno: L6L)NN Krystallerne

viser oP, oP oc, OP oc, uden topflader.

175. Fra Gammelbo, Westmanland; slag med augit-kry-

staller, efter B. KEris Metallurgie. (I, 1879, pag.

397).

. 176, a—d, er analyse af forskjellige raaslagger fra Fahlun

(fra tidligere dage, den förste halvdel i dette aarh.).

Analyserne er udförte af resp. JOHNSEN, BREDBERG,

STARBEK og ÖLSEN (ifölge MitscHERLICH Verh. d.

Kön. Akad. d. W. zu Berlin, 1822 og 1823, RAM-

MELSBERGS Chem. Metallurgie, pag. 220, og HaAus-

MANN Beiträge z. metall. Hittenk.). Slaggerne inde-

holder söjleformige krystaller, af augitens habitus,

med 0 P-vinkel ca. 885”. Om der i virkeligheden her

foreligger augit (monosymetrisk) eller hypersthen

(rhombisk), kan efter de i literaturen meddelte be-

skrivelser ikke afgjöres; den gang, da den krystallo-

orafiske undersögelse af disse slagger blev foretaget,

var rhombisk pyroxen ikke kjendt. Topflader er

paa de hidhörende krystaller ikke fundne. — Naar

i analyserne lidt FeO.R,0O, bortregnes, blir sur-

stofforholdet större end anfört.

177. Augit-krystaller, afsatte i en kalkovn ved Tanndorf

pr. Culmbach, Bayern; der sees »sternförmig grup-

pirte Prismen», med sp. v. 2.856—8.111. Analysen

er udfört af REIinscH (efter LEONHARD »Hittener-

zeugnisse»).

3) Heri ogssa medregnet lidt MnOÖ.

Denne analyse meddeles her med al mulig re-

servation, idet de enkelte bestanddele kun er an-

givne med 3 's nöjagtighed, saa bestemmelserne

ikke gjör fordring paa stor nöjagtighed; desuden er

der et tab paa 2 Z. Augiten er ikke dannet i egent-

lige slagger, men afsat inde i en kalkovn. — Af

disse grunde tages der i dette arbejde ikke noget

hensyn til denne analyse.

238 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

P. W. vON JEREMEJEW meddeler i et arbejde over »Kinst-

licher Pyroxen»!) nogle krystallografiske undersögelser ved-

rörende augiter i slagger fra to russiske masovne (nemlig Kus-

sinsky pr. Ural og Ssätka). — Fladerne paa krystallerne, som

var udmerket gode, i den förste slag viste sig at vere:

110 010 IN 021, sjeldere 221

&oP oP 0 +P 2P oo +2P.

&oP maaltes = 87” 9.

Den anden stuf havde fladerne:

110 001 021 AU

&P OP 2Po SE

ooP maaltes approximativt til 87” 20".

Om -augitens opbygnings-retninger. Samtlige de tidligere

omhandlede augiter og en hel del andre, som jeg lejlighedsvis

har havt anledning til at undersöge i forskjellige udenlandske

samlinger, viser opbygning efter «P og + 5P (heri ibefattet

Po og + 5Po.o). Kun i et enkelt fald, nemlig hos augit-

krystaller i en slag fra Sandviken, 1884, (se pag. 132) har jeg

fundet andre opbygnings-retninger end de vanlige.

I et snit, saa nöjagtig som mulig slebet F «Po, sees

hos krystallerne fra Sandviken for det förste opbygnings-stave

Fe (ÄP) og dernest + to skraa-retninger, en paa hver side

af c. De sidste udgaar gjerne fra c-stavene, omtrent paa

samme maade som tilfzeldet er ved den rhombiske augit (se

fig. 11). Vinkelen mellem c og den spidse bissektrix blev

under krydsede nikols fundet at vere 38, 383, 39” 9: ca. JO

(maalingerne kan ikke ansees nöjagtige paa mere end ca. 1--2”).

Krystallens stilling orienteres efter den spidse bissektrix, der

som bekjendt ligger i den stumpe vinkel i symetriplanet.

Ifölge en hel del aflesninger blev fundet, at den opbygnings-

retning, som ligger i den positive kvadrant, danner fölgende

vinkel med c-axen: 373, 33, 381, 381, 39, 39, middel 381 og

den, som ligger 1 den negative kvadrant: 53, 93, 54, 54, 56,

58, 58, middel ca. 55”.

Ved beregningerne velger vi her som tidligere den op-

rindelig af TSCHERMAK foreslaaede og af GROTH”) antagne op-

!) Verh. d. k. russ. min. Ges., St. Petersburg. B. 15, aar 1879, pag 199.

— Referat i GROTH'S Zeits. f£f. Kryst. B. IV.

?) GROTH angiver a-axen med veerdi 1.05S5, som maa vere tryk- eller

regnefeil for 1.051956.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 239

stilling af augiten (hvor NAUMANN'S + IP oo — som helder i

samme retning i forhold til c-axen som NAUMANN'S ÖP, saa at

krystallen i det nye system beholder samme stilling som i det

gamle — velges til OP). Den retning i den positive kvadrant,

som danner vinkel 384 med c, svarer til en domeretning

+ nPo, hvor n = 2.2365, og den, som 1 den negative kva-

drant danner vinkel ca. 56” med c, svarer til —n'P o&, hvor

= IP

Eftersom n, for den förstnevnte retnings vedkommende,

antages at vare 2 i 5

bliver vinkelen med c: 41” 40 38 20 dd” 30.

Vore maalinger angiver, at vinkelen maa falde indenfor

raaderummet 37” og 40”, med sandsynligt middel 385 2: den

form, som i virkeligheden optreder, er sandsynligvis + 2 Po.

Hvis det for den anden retning antages, at

Ba Ryd dire ? :

bliver vinkelen med c: GOA 24” äl 02” 46".

Det sandsynlige resultat er, at n' er & eller muligens en verdi

mellem + og 1, naermest det förstnaevnte tal (f. ex. 3).

[FST

Det maa serskilt fremheves, at i de foreliggende til-

felder falder bissektrixerne nesten nöjagtig sammen med de

to skraa opbygnings-retninger. Vi har fundet, at den positive

opbygnings-retning sandsynligvis danner vinkel 38” 20' med c;

den spidse bissektrix, som falder i den samme kvadrant, gaar

tilnermelsesvis parallel med samme retning, danner nemlig

efter vore aflesninger vinkel ca. 381” med c, hvilket. temmelig

nöje stemmer med bissektrix-vinkelen hos den i naturen op-

tredende FeO-fattige diopsid !). Der blir for den spidse

bissektrix's vedkommende altsaa kun en afvigelse af 1—V fra

opbygnings-retningen.

Den stumpe bissektrix danner vinkel ca. 52” med c; vi

finder for opbygnings-retningen en vinkel af ca. 55” eller 54”

SllD:oder er her en afvigelse paa ca. 21—35”.

I et snit, nogenlunde + «Po, af en augit-krystal fra

samme stuf (Sandviken, 1884) iagttages ikke nogen serskilte

klinodomatiske opbygnings-retninger; 2: i virkeligheden har

opbygningen gaaet for sig efter c (&P) og efter de to domer

') Ifölge privat meddelelse af G. FLINK danner den spidse bissektrix

hos den FeO-fattigste diopsid (med 2.49 4 FeO) fra Nordmarken en

vinkel paa 35 34' med c-axen.

240 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

+ nPo og —n' Po, (hvor n og n' sandsynligvis er resp. 3

og 3).

Mellem de enkelte stave, som har omtrent samme störrelse

og udseende som ved de tidligere undersögte augiter, ligger

der i foreliggende tilfelde en hel del glas. — Augiten har

levende interferensfarver, spaltbarhed + c (9: cP), o. 8. v.,

som ellers. Krystallernes ydre begrensning antyder skinfladen

OP samt et doma eller en pyramide paa toppen.

Nyt, babingtonit-lignende mineral.

(Tilleg til de paa pag. 37—39 givne meddelelser). —

Ved en reviderende undersögelse af den paa pag. 37 omhand-

lede krystal-druse, som er sekundert dannet vid röstning af

jernmalm, blev fundet, at de foreliggende, asymetriske kry-

staller ikke er absolut identiske med babingtonit, men at de

derimod maa tilhöre et nyt species inden pyroxen-gruppen. —

Drusen indeholder for det förste en hel del smaa krystaller

af ordiner augit !); dernest sees hist og her, om end kun me-

get sjelden, nogle yderst fine tvillinger med asymetrisk habitus.

Ved den tidligere givne, provisoriske meddelelse var jeg ikke

opmerksom paa, at der i stuffen forelaa to forskjellige mine-

raler; fölgen heraf var, at der har indsneget sig nogle mis-

forstaaelser med feilagtige konklusioner.

Flere af de krystaller, hvis vinkel-verdier gjengives paa

pag. 37, blev strax anvendte til forferdigelse af mikroskopiske

preparater; til undersögelse nu staar kun to brugbare kry-

staller, tilhörende den asymetriske typus.

Krystallerne, som er temmelig smaa, nemlig kun ca. 2—3

mm. lange og ca. 0.5 mm. tykke, er sorte og nzesten uigjen-

nemsigtige. De er udtrukne efter c-axen (naar for babing-

tonit velges en stilling, analog augitens); faderne i c-zonen,

nemlig söjlen (&"'P og «&P') og makropinakoidet, giver meget

gode speil, medens derimod fladerne paa toppen er daarlige.

— Krystallerne er udviklede som tvillinger efter brachypina-

') Vinklerne i söjlezonen maaltes at vaere: oo P=387T 17: oP:coPo=

136” 267 & 136 274' paa den ene side og 136" 294 paa den anden:

differancen mellem de to sidstnaevnte verdier (nemlig kun ca. 2')

maa vare beroende paa en maalefeil. ooP:coPo angiver vinkel

EJE CSES ARA

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 241

koidet, der danner saavel tvilling- som sammenvoxnings-planet.

At de tilhörer det asymetriske system, fremgaar af:

1) Den krystallografiske habitus. Hvis de — saaledes

som det ved förste öjekast laa ner at formode — skulde vere

monosymetriske, nemlig identiske med augit, maatte tvilling-

planet vere «Po; heraf maatte fölge, at der skulde vere sy-

metri paa begge sider af den lodret paa «FP oc staaende flade,

men saa er ikke tilfelde.

2) Af vinkelverdietne. Det er med fuld sikkerhed ble-

ven afgjort, at de to flader, som svarer til ortho- og klino-

pinakoiderne hos augit, ikke staar lodret paa hinanden, men

at de danner vinkel 90” + i det ene fald ca. 9', 1 det andet fald

ca. 11' med hinanden.

3) Af de optiske forholde (se pag. 38).

De fundne vinkler i söjlezonen er:

feg Bjudoo Pug BT nia IR SHE

Paa samme tvilling-halvdel:

Den ene söjleflade tilhörende

det ene enkelt-individ, den-

Krystal no. a. Krystal no. b.

1:ste 2:den 1:ste | :2:den

gangs gangs gangs | gangs

maaling.| maaling. |maaling. maaling.

looP/ : cotP-u| 87 I 53 | 86 6 SEFSVEIISK EYE

fooP' : oc P 1) 92 48 | 92 45y | 92 39 |92 3

anden det andet ............ NETA ITE BA NEG BT SSA få SER CEF SE

| I

fee P/ soo P/.. | — IV SS 115

Do. (6 (ög é

ER feaP = 8r — 12

Maalt paa samme enkelt-f20”,P : oo Po. | LSOR2O n NG

Ta del sulla login 0 136 97 are fö

Indspringende vinkel mellem de to 2 P co0-1 | A | 15" 4)

flader, hörende til hver sit enkelt-indiv.f | |

Specielt henledes opmerksomheden paa, at vinkelen, maalt

over tvillingfladen, mellem de to söjleflader, hver tilhörende

1) 180 — disse verdier — 8T 12—22'.

?) God maaling.

3) Ikke god maaling.

?) Med sikkerhed afgjöres, at der optreder en indspringende vinkel;

störrelsen kan ikke bestemmes serdeles nöje.

242 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

sit enkelt-individ, er forskjellig paa krystallens forside og paa

dens bagside; differancerne hos de to krystaller er per 17' og

23 Jöm resultat erholder vi:

1 SJprÄ Krystal Krystal

| DO, KAs no. b.

| d

| ISO] levinkel 045 SeSANE SIM SAR SR [SENSE a HARARE 8sT & EN

| BVATI EL 409)E 60 Gol Pa Oo Ar gtr ARR a EE 90 SLE

I optisk henseende synes vore krystaller at staa babing-

tonit temmelig ner (se pag. 38); i geometrisk derimod er der

afvigelser: 1) Söjlevinkelen er nöget forskjellig, hos babing-

tonit nemlig 87” 23', hos vore krystaller derimod 87 6—

87 Y'. 2) Hos babingtonit er der mellem «Po og oPo!)

en afvigelse fra 90” paa 1” 553', hos vore krystaller deri-

mod paa resp. 9 og 11. — Hos rhodonit er der mellem

oP.o og ÄPo en afvigelse fra 90” af 4? 31".

Vore smaa krystaller er ikke identiske med noget tid-

ligere kjendt mineral 9: de tilhörer et nyt species. — Paa

grund af tilnermelsesvis overensstemmelse i vinkelverdierne

for saavel c-zonen som topfladerne maa det indgaa som led i

pyroxen-gruppen.

For oversigtens skyld gjengiver vi söjlevinkelen og af-

vigelsen fra 90” af vinkelen mellem &P & og P & (for augi-

tens vedkommende mellem «Poe og OP &) hos augit og Få

til dato kjendte, asymetriske pyroxener:

| Ms Vort nye obe Rho-

| ; led. tonit. | donit

| |

INSÖleviiEel: er: ss Ra SI PIIIN a ov BAG NS 10, SG NISKA | ÖA

e6'1R/86'00, P0 100) A LK ISA (OR IA BU Gr a et

Vort nye led indtager efter dette i krystallografisk (men

ikke i chemisk) henseende tilngermelsesvis samme rolle inden

pyroxen-gruppen, som mikroklin gjör inden feldspath-gruppen.

!') Naar der velges en opstilling, svarende til den, som finder sted hos augit.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 243

Den hos vore krystaller mest fremtradende flade paa top-

I SA

pen er en kvart-pyramide, som svarer til en af 2P-fladerne hos

monosymetrisk augit. >

Da det her forelöbig beskrevne mineral egentlig ikke

hörer hjemme inden den snevre oruppe, som behandles i dette

J grupp

arbejde, gives her ikke flere meddelelser angaaende samme.

Oversigt over de i chemisk henseende vundne resultater.

I dette afsnit skal vi först behandle det indbyrdes forhold

mellem de forskjellige bisilikat-mineraler (augit!), enstatit, wolla-

stonit, rhodonit med det hexagonale kalksilikat) for sig og der-

nest de forskjellige singulosilikater (olivin- og melilith-variete-

terne) for sig; senere skal vi drage op grenserne mellem de

to store grupper af silikat-mineraler, som konstitueres i slagger.

De mange forskjellige pyroxen-mineraler (enstatit, bronzit,

hypersthen — augit (med diopsid, hedenbergit, diallag, jeffer-

sonit, 0. s. V.), wollastonit, akmit & aegirin, petalit & spodu-

men — rhodonit med fowlerit, babingtonit, det i dette ar-

bejde opstillede nye, asymetriske pyroxen-mineral) optreder

som bekjendt i tre forskjellige krystalsystemer, nemlig det

rhombiske, monosymetriske og asymetriske. Af analyserne af

de naturlige pyroxener kan udlzeses, at gehalten af R,0;7) (eller

af R,O,-silikaterne) neppe har nogen veesentlig indflydelse paa

valget af krystalsystemet?); dette bestemmes kun (eller i alle fald

fornemmelig) ved baserne RO eller R,O eller, om man saa vil

IT I

udtrykke det, ved silikaterne RSiO0,; eller R-5i0z.

!) Med augit betegnes i det fölgende udelukkende det monosymetriske

mineral (diopsid, hedenbergit med lerjords-augiterne o. s. v.); med nav-

net pyroxen sammenfatter vi samtlige de til den felles gruppe

hörende mineraler.

2) Her og i det fölgende betegner vi med R,03 de to forbindelser 41,0;

og Fe,0z.

Som bekjendt er det i alm. szerlig enkelte af de monosymetriske py-

roxener, nemlig lerjords-augiterne og akmit, spodumen o.s. v., som

udmeerker sig ved stor gehalt af R,O;; herved skulde man muligens

ledes til at tro, at den sidstnaevnte forbindelse fortrinsvis eller ude-

lukkende skulde optrede i det monosymetriske system, men saa er

ikke tilfelde. — For det förste förer babingtonit en hel del K,Si;O0,

(eller ifölge DOELTERS skrivemaade RR,Si,0,,), hvor R = Fe, og der-

nest kan ogsaa den rhombisk krystaliiserende hypersthen indeholde

en hel del R,0O,, nemlig i alle fald indtil 10.47 2 Al,O; og 3.94 & Fe,03

(nypersthen fra Farsund, RAMMELSBERGS analyse no. 15, a). — Herafslut-

tes, at R,O, ikke har nogen dominerende indflydelse i krystallografisk hen-

seende, undtagen muligens, naar den er tilstede i ganske overvejende

mengde. — C. DOELTER antager (1. ce.) at have fremstillet pyroxener

-—

244 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Pyroxen-gruppen (— og desuden den nerstaaende horn-

blende-oruppe —) karakteriseres 1 det hele og -store ved föl-

Srupp 2

gende morfotrope!) rekke:

Mg Si0,; 4 ;

Fe SiO, | krystalliserer rhombisk.

Ca Si0;3 Å

. SiO, | > monosymetrisk

Mn Si0; » asymetrisk.

Vi har her opfört det rene jernoxydul-bisilikat som i og for

sig krystalliserende rhombisk og som overhovedet virkende i

rhombisk retning, om man vistnok i naturen hidtil ikke har

antruffet nogen pyroxen, der udelukkende er bestaaende af den

nevnte forbindelse?). Grunden til, at vi alligevel maa kunne

bestemme det krystalsystem, hvori FeSiO; egentlig hörer

hjemme, er at söge i, 1) at hypersthen jevnlig 1 overvejende

mangde er sammensat af et jernoxydul-silikat, idet mineralet

kan holde i alle fald saa meget som 3 FeSi0; til I Mg5Si03;

2) at i de monosymetriske pyroxener (muligens ogsaa de asy-

metriske) ekvivalerer, ifölge DOoELTERS og TSCHERMAKS frem-

stilling, MgO og FeO hinanden, medens CaO i krystallografisk hen-

seende indtager en ganske anden rolle end de to nevnte baser.

Af alkali-pyroxenerne, nemlig akmit & aegirin og spo-

dumen & petalit, hvilke fortrinsvis karakteriseres ved resp.

Na,O og Li,O, har vi i vore slagger ingen representanter —,

af den simple grund, at der i slaggerne aldrig indgaar saa store

af sammenssatning RR, SiO;, hvor R i alm. nasten udelukkende er

Mg og Fe; han har dog ikke med sikkerhed kunnet bestemme, til

hvilket system de formodede produkter skal höre. -Enkelte iagttagelser

(se pag. 61) udtydes i den retning, at ren MgA1,SiO, (eller MgO.

A1,0O3. Si0,) skal krystallisere rhombisk, som MgO.SiO,, andre (se

pag. 59), at samme forbindelse skal vaere monosymetrisk. — Da vi i

dette arbejde kun har at beskjzeftige os med relativt R,O,-fattige

sammensetninger, kan vii det fölgende gaa ud fra, at R,O,-silikaterne

overhovedet ikke har nogen mearkbar krystallografisk virkning.

I det fölgende stötter vi os paa den af professor W. C. BRÖGGER

(vaarterminen 1883) docerede fremstilling af de krystallografiske prin-

ciper, hvorved forholdet mellem de til forskjellige krystalsystemer

hörende led af felles mineral-familier (f. ex. pyroxen-, hornblende-,

feldspath-familierne o. s. v.) forklares ved morfotropi; dette begreb er

tidligere nssten udelukkende kun anvendt inden de organiske for-

bindelsers omraade.

P. GRrRoTH anförer (se Tabellar. Uebers. d. Mineral., 1882, pag. 106),

at FeSO, i slagger formentlig skal krystallisere monosymetrisk; saa-

vidt jeg kan skjönne, kan denne formodning ikke stöttes paa andet

end MITSCHERKLICHS og HAUSMANNS beskrivelser (se pag. 237), hvoraf

krystalsystemet dog ikke kan afgjöres.

—

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 245

mangder af alkalier, at disse blir de karakteriserende eller do-

minerende baser!); vi har derfor i det fölgende kun at be-

skjaftige os med pyroxenerne af sammensetning R SiO,, med

tilhörende R,O,-silikat. — Af disse kjendes, naar fremdeles det

sidstnevnte tilleg udelades, og naar vi kun tager hensyn til

den dominerende base, fölgende led:

Chem. sam-

mensztning. Krystalsystem. Pyroxen-mineral,

Mg Si0; Rhombisk Enstatit.

(Fe, Mg) S10, > Hypersthen, bronzit.

Ca Si03 Monosymetrisk Wollastonit.

[Ca (Mg, Fe)] Si03 » Augit-varieteterne.

Mn Si0; Asymetrisk Rhodonit.

n (Mn, R) SiO; + k MR 3

SSE ) > Babingtonit.

Hertil kommer det nye, babingtonit-lignende mineral (se

tillegget, pag. 240—243).

ör förste opgave —, som har saavel praktisk som theore-

tisk interesse, — er at drage op de chemiske grenser mellem

de sammensetninger, hvoraf de forskjellige slags pyroxen-

mineraler krystalliserer ud?). — Paa det nuverende stadium

fattes material til med detailleret nöjagtighed at löse vort pro-

blem; de i det fölgende angivne gr&enser er derfor paa flere

punkter temmelig svevende og ubestemte, men de har dog

alligevel en vis interesse; forhaabentlig kan de mange detail-

ler, som her leveres, tjene som grundlag for kommende, mere

udförlige undersögelser.

Som bekjendt karakteriseres hver af de tre mineraler en-

statit (med hypersthen), wollastonit og rhodonit kun ved en en-

kelt base, (nemlig resp: Mg0O & FeO, CaO og MnO), der i

hvert tilfelde er forhaanden i saadan mengde, at den blir do-

minerende. Augit derimod konstitueres altid ved flere, sam-

1) Alkali-rige silikater med nogenlunde stor SiO,-gehalt,f. ex. orthoklas

& albit, akmit o. s. v., krystalliserer som bekjendt meget vanskelig ud

af smeltemasser (heri er formentlig at söge hovedgrunden til, at man

ved glashytter faar glasagtige og ikke krystallinske produkter). —

Det lykkedes ikke C. DOELTER (1. c.) paa synthetisk vej ved smeltning

at fremstille normal akmit, men vel samtidig Na,O- og CaO-förende

(akmit-lignende) pyroxener.

Her som ellers beskjeftiger vi os kun med udkrystallisationer af

smeltemasser.

246 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

tidig optredende baser, nemlig CaO med i alm. MgO eller FeO,

undertiden desuden lidt ZnO, MnO 0. s. v. — Augiten kommer

fölgelig i chemisk henseende til at danne bindeled mellem

enstatit med hypersthen paa den ene side og wollastonit paa

den anden, sandsynligvis ogsaa mellem de nevnte mineraler og

de asymetriske pyroxener; vor opgave blir paa denne maade

indskrenket til at bestemme de chemiske grenser mellem augit

paa den ene side og enstatit, wollastonit o. s. v. paa den an-

den. — Saavel i naturen som ved de forskjellige hytteprocesser

plejer i alm. at indtreffe det tilfelde, at flere baser (nemlig

CaO med MgO, FeO o.s. v.) optreder i forening; kun und-

tagelsesvis er en enkelt forhaanden i saadan mengde, at den

blir aldeles dominerende; heraf resulterer, at augit baade

i naturen!) og i smelteprodukter er meget vanligere end alle

de övrige pyroxen-mineraler tilsammen.

De fölgende detail-undersögelser indledes med en udsigt

over sammenszetningen af den egentlige augit. — G. TSCHERMAK

opstillede i 1871, i henhold til en svite chemiske undersögelser,

som bekjendt den hypothese?), at de R,O3-fri augiter (de egent-

lige varieteter diopsid, hedenbergit 0. s. v.) skulde kunne op-

fattes som isomorfe blandinger af de to silikater

CA MSISEr0: (Diopsid).

Gare ST 06 (Hedenbergit.)

(Hver af disse to normal-forbindelser optreder omtrent rene i

naturen; man har nesten FeO-fri diopsid fra f. ex. Gullsjö,

Sverrige, og nesten MgO-fri hedenbergit fra f. ex. Arendal).

De lerjord- og jernoxyd-förende augiter formodedes af

G. TsCHERMAK at bestaa af de to allerede n&evnte grundled med

et tillegg af

Mg R, Si Og eller

Fe R, Si Og.

Hertil kommer hist og her eh ringe mengde af et ana-

logt mangan-silikat; Mn erstatter Mg og Fe.

I de senere aar har pyroxen-mineralernes sammenszatning

bl. a. veret gjort til gjenstand for en hel del, temmelig ud-

1) Nest efter augit kommer i naturen de rhombiske pyroxener, der og-

saa förer to baser, nemlig MgO og FeO; da ingen af disse plejer at

optraede i saadan meamngde i bergarterhe som CaO, og da desuden

MgO0O- og FeO-rige bisilikater blir monosymetriske allerede ved en

temmelig liden CaO-gehalt, er augit meget mere udbredt end enstatit

med hypersthen. ;

2) Ueber Pyroxen und Amphibol. Mineral. Mitth. 1872, pag. 17—48.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 247

förlige arbejder af C. DOBELTER!), som er kommet til det re-

sultat, at de fleste, men dog paa langt ner ikke alle, augiter

lader sig derivere efter de af TSCHERMAK opstillede grundled. —

For det förste krever nemlig analyserne undertiden et tilleg

af CaFe,Si, 0,,?), (hvilken forbindelse vi for oversigtens skyld

vil oplöse i CaO. SiO, + Fe,Os. (S105);3). Ved andre anled-

ninger indgaar et overskud af CaO, enten som Ca Al, Si0g eller

som Ca Si0O,;. Emdvidere har A. MERIAN?) nylig paavist, at en-

kelte augiter desuden kan före et ganske betydeligt overskud af

M20O og FeO — udenfor den del, som medgaar til silikaterne af

form Mg R, Si0O; — som fri existerende Mg 510; og Fe Si03.

Ifölge Dorirtrr?) holder de naturlige, R,O;-förende augiter

gjerne 10—25 2 silikat af form Mg R, Si0O; 9: i max. 4 dele

(MgO + Fe0) mod 3 dele CaO, naar mineralerne er udviklede

efter ”TSCHERMAKS normalled.

Den rtrolle, som alkalierne spiller, behöver vi her ikke at

beskjeftige os med; om MnO, se senere.

De rhombiske pyroxener karakteriseres ved Mg Si0,; og

Fe Si0;, kan desuden före lidt Mg Ca Si,0; eller Fe Ca Si;0g

samt en temmelig betydelig del R,Os-silikat, af form Mg R, Si0g.

De CaO-rigeste af de i naturen hidtil kjendte rhombiske

pyroxener förer:

No. VIII, be) 4.04 4 CaO mod 22.15 4 MgO og 17.03 4 FeO0.

NOLL SED 222 GIN DN

INGER O Fa 0S NE (TE 1:32 YIMDO) » dl.31 0 FI DÅ SIST HN

Alle de mange övrige analyser, som er anförte af DANA,

RAMMELSBERG, MERIAN 0. 8. v., af rhombisk pyroxen viser min-

äter endieard——=J.50, 4 Ca0.

Paa den anden side förer de CaO-fattigste og omvendt

Mg0- & FeO-rigeste af de hidtil undersögte naturlige augiter:

1) Mineral. u. petrogr. Mittheil. 1877, pag. 279—296, — 1878, pag. 49—70.

— 1879, pag. 193—229. — 1882, pag. 224—9233. — N. Jahrb. f. Min.

Geol. Pal. 1884, pag. 51— 66:

Ueber die Constitution der Pyroxengruppe. 1879, pag. 195 og pag. 202.

Heraf sees, at ikke alene babingtonit og alkali-pyroxenerne, men og-

saa den egentlige augit lejlighedsvis kan före et R,Os-bisilikat; dette

forhold vil vi specielt betone, idet vi har fundet (se pag. 178—182) ,at

A1,O; i den i ordin&ere slagger optredende augit maa fungere som

Al,Ozs-bisilixat (A1,O,. (Si0,)3), ikke som indgaaende som simpelt til-

leg til R Si0;, dannende en forbindelse af form RO. A1;Os. SiO,.

2) Studien an gesteinsbildenden Pyroxen. N. J. f. M. G.'P. 1884, III Bei-

lage-Band, pag. 252—316.

>) Mineral. u. petrogr. Mitth. 1879, pag. 195.

”) A. MERIANS analyse no. VIII, b; med romerske tal betegnes i det

fölgende kun analyser af MERIANS afhandling.

") RAMMELSBERGS Mineralchemie, Hypersthen-analyser.

a Va

248 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

No. VIL, b./ 08.73!) 94 CaO mod 15:72 4 MoOros 1740 £Re0!

SERVES LOVA SN 3. Hd. 69DA SR I

s INVEST: (13:35) 31 368 3 TAS

MIR: bBabolötbek SS > tl SA HATAS

TIL pe RSS SALO ed SAÖRANRNAG

Den förstnevnte?) af disse analyser, som kun viser 2.74 4

Al;O; og 2.34 2» Fe,O;, kan opfattes som bestaaende af (28 4

Fe, Si, Og + 22 20 Mg, Si, Of) og (3 Mg Al, SiOf + 9.5 Mo He;

5105) mod (36 Mg Ca Si,0; + 9.5 Na, Fe, Si,06) 9: som 50 dele

rhombisk virkende RSi0, og 8.5 dele RR, Si0; mod 41.5 mono-

symetrisk virkende silikat, efter 'TSCHERMAKS formel.

De i naturen optredende augiter holder aldrig saa store

overskud over TSCHERMAKS normalled af Ca SiO; som af Mg

Si0, og Fe Si0;; de CaO-rigeste af de af TSCHERMAK, DOELTER,

MERIAN, RAMMELSBERG og DANA meddelte analyser förer:

No. 5) 13.90 2 CaO og 0.604 Na,O0 mod 8.994 MgO og 2.33 4 FeOQ.

5) 210S oc ee ” »i YVEALO GEA Il POE ARB

5) 260 ERS » I FASBaNbaD AALSIONID

5) 24.90» — » 13.65» » » 2.09» »

5) 20.04.» oo» 10.305

NO. IV, Bb 20:06 » . ». Vr ABBA. a» » 46:68» IbNUGD KHEGSKAING

PNAVa DAT 2S32GNIN KLAR IRÖR D ». "Å1N63 0 3 tt STRED

Naar vi med R betegner M

analyser opfattes som:

6 Ca R Si,0;+3 RR, Si05+5 CaR, SiOg.

og Fe tilsammen, kan disse

10 » 2 » 2 »

16 >» 2 » il »

OKIRSE V ÖSK Me

490(0aR SH,0;+13 R R, SO; +19 Na Fe, SO; +16 Ca Si03.

61 > 21.5 » 4 » 3

Den naturlige wollastonit holder altid kun yderst ringe

forurening af MgO, FeO 0. s. v., nemlig, ifölge analyser, med-

delte i RAMMELSBERGS Mineralchemie og DaAnas Mineralogy,

TNA

!) Med 0.82 gZ Na,O0 & 0.47 4 K,O0. 2) Med 1.48 K,O & Na,0.

2?) Med 3.66 & Na,O & 2.12 4 K,O0.

?) MERIAN betoner specielt, at det pyroxen-mineral, som betegnes ved

analyse no. VII, b, er augit, ikke hypersthen.

?) C. DOELTER, Min. Mith. 1882, pag. 226—228. — 1877, 288—289.

HOT 006 KO

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 249

46.44 20 CaO mod 0.65 2 MO og 0.96 2 FeO.

47.00 » » » » » yt ANSE »

44.91 » » » 1.04 » » » » »

De vundne resultater, som er baserede paa samtlige de i

TSCHERMAKS, RAMMELSBERGS, DANAS, DOELTERS og MERIANS ar-

bejder publicerede analyser, kan vi i resumé gjengive paa föl-

oende maade: De hidtil undersögte naturlige rhombiske py-

röxener törer 1 Max. 4.04, 9.55; Jd.14, 3.09 Ca 7 max. i

del monosymetrisk virkende CaO mod ca. 9 dele rhombisk vir-

kende RO. — Naar CaO-gehalten blir saa stor som 8.73, 10.45,

13.35, 13.92 2 og derover, slaar bisilikatet over til at krystal-

lisere monosymetrisk; 3: RSi0, med 1 CaO (hvori iberegnet

lidt Na,O, K;0 og MnO) mod 3.84, 3.48, 2.39, 2.32 RÖ (hvor

RO = Meo0 og FeO0) og noget derunder krystalliserer mono-

symetrisk (som augit.) I denne oversigt er ikke taget hensyn

til en eventuelt inden visse enge grenser modificerende virk-

ning af R,O;; vi vil gjöre opmerksom paa, at de CaO-fattigste

af vore auoiter kun förer temmelig lidet Al,O; og Fe,0s;, saa

de nevnte grenseverdier gojelder for nogenlunde R,O,;-fattige

blandinger. — De CaO-rigeste og omvendt MgO & FeO-fattigste

Snorter holder” 1 MSsOr& FeOrmod i max. 1:65, L.22, 115,

1.06 CaO. — De MgO- og FeO-rigeste af de hidtil analyserede

wollastoniter förer resp. ca. 28, 30 og 42 dele CaO mod 1 del

MgoO og) FeOQ.

Rent grafisk kan vi illustrere den krystallografiske ind-

flydelse, som CaO paa den ene side og MgO & FeO (som vi

sammenfatter med RO) paa den anden udöver paa bisilikat-

mineralernes krystalformer, ved paa en skala at opföre forhol-

det mellem CaO og RO og indtegne det raaderum, i hvilket

hver af de tre mineraler danner sig; vi erholder derved föl-

gende schema:

S (a) S

An [0 cj [lol

=) Q Q Q =

4) & [=] 5 [] [6]

=) Oo Z S O 5

=) S Zz S = Q

- 3 i c = Oo

= eg Sc) :

Oo Oo Oo

emmy mr Se — — —

Ensta- Augzgit Wol-

tit, SA KL 725 SO RES BEYEN la-

hyper- Tschermaks nor- sto-

sthen. mal for diopsid. nit.

250 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Vi vil specielt gjöre opmerksom paa, at ikke en eneste til

dato kjendt analyse, som kan gjöre fordring paa nöjagtighed,

af nogen i naturen optredende pyroxen taler mod den her

fremholdte opfatning!); man har saaledes aldrig fundet sterkt

CaO-rig rhombisk pyroxen, heller ikke monosymetrisk augit

med overvejende meget MgO og Fe0. — Ved de talrige syn-

thetiske experimenter angaaende fremstilling af pyroxen-mine-

ralerne har det ogsaa altid, paa en eller et par, antagelig

meget tvivlsomme undtagelser ner, vist sig, at man erholder

rhombisk pyroxen ved overvejende gehalt af MgO, derimod

monosymetrisk ved overvejende CaO. Kun et forsög af EBEL-

MEN, gjentaget af F. FovQuvÉ et M. Livr?), taler for, at der

skal kunne existere en monosymetrisk MgO-pyroxen, men det

er neppe hevet over tvivl, at diagnosen har veret rigtig; en

af pyroxen-mineralets domatiske opbygnings-stave?3) kan mu-

ligens vere bleven holdt for c-retning, hvorved man kan vere

bleven ledet til at antage skjev udslukning.

Mellem augit og wollastonit er der, som den gratiske over-

sigt viser, et temmelig stort sprang i chemisk henseende; hyper-

sthen og augit derimod gaar nesten over i hinanden.

Efter disse AE bemerkninger skal vi gaa over til

at studere det indbyrdes forhold faclleri vore forskjellnd slags

bisilikat-slagger.

De Mgo0- og FeO-rigeste af vore augit-slagger holder:

No. 1: 12:63 2 MgO, 1:75 2 FeO mod 17:53 2 CaO, 0.38 2 MhO!

sta USS VIE VISE nr LSS 2 ÖMSE

ST SIOTKELGf0D: 27 CTS 20 IS ERNA

ig ENARO or BRRRDASENIT > DOLT ILE RON

Sd ON los SAKARI FA TYDLIGA SA HA 0500: KS SUS

SGI ÖKRSO 5 PONG FIS ON

Heraf fremgaar, at (naar vi i MgO medregner lidt FeO

og i CaO lidt MnO) monosymetrisk augit krystalliserer ud i

smeltemasser, som holder 1 CaO mod 1.40, 1.25, 1.24, 1.11,

1.06, 1.02 MgO. — Af disse slagger bestaar kun no. 7 (med

1.24 MgO :1 CaO) tilnermelsesvis af rent bisilikat?); den er

ogsaa den eneste, hvor den hele masse har krystalliseret ud

som eller gaaet over til augit. Dette mineral maa altsaa i

') Der i principerne er hevdet af GROTH, NAUMANN-ZIRKEL, 0. 8. V.

?) Synthése d. min. et d. roch.

”) Hvilke tidligere har veret omtrent aldeles overseede.

?) Naar A1l,O, i sin helhed medregnes blandt baserne.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 251

foreliggende tilfelde temmelig nöje karakteriseres ved analyse

no. 7 92: augiten kan opfattes som bestaaende af 35.59 CaO.

Si0, + 6.68 MgO. SiO, + 1.09 Al,O;. (5105), hvilken formel n&e-

sten nöjagtig kan skrives som

9.5 Ca Mg Si,0O; + Mg Al, Si, Ojo.

(Vi vil gjöre opmerksom paa, at den sidste bestanddel

ikke svarer til TSsCcHERMAKS grundled Mg Al, SiOs, men deri-

mod til DorrrrRs Ca Al, Si, Oj, det saakaldte »babingtonit-

silikat»).

Den eneste enstatit-slag, hvoraf der foreligger kvantitativ

analyse, nemlig slag fra Svartnces!), holder:

12:20 gZ CaO og 1.63 xx MnO mod .22.75 « MgO og 1.66 2 FeO.

1 CaO mod 2:44 MgO,

naar i CaO er medregnet lidt MnO og i MgO lidt EeQ. —

Af de tre slagger fra Söderfors, mai 1883, — hvilke dels er

bestaaende af rhombisk pyroxen og glas, dels desuden af mono-

symetrisk augit, — staar ingen analyse til disposition; efter

beskikningsforholdene?) kan dog sluttes, at der maa vere til-

stede, ca. 15 MgO (med FeO) mod 1 CaO: (med MnO): Da

der i de nevnte slagger lejlighedsvis optreder saavel rhombisk

som monosymetrisk pyroxen, maa sammenszetningen temmelig

nöje ligge paa den grense, vi nu er beskjeftigede med at

drage op.

Som resultat erholdes, at monosymetrisk pyroxen krystal-

liserer ud af smeltemasser med i alle fald saa meget MgO

som efter forholdet ca. 1.40 MgO:1 CaO —; paa den anden

side dannes rhombisk pyroxen ved ca. 2.50 MgO:1 CaO3);

') I denne slag, som, ifölge analyse af CARL CARLSON, Bergskolan, be-

staar af: 56.77 4 Si05, 3.30 4 Al,O;, 12.20 4 CaO, 22.75 4 MgO, 1.63 4

MnO og 1.66 Zz FeO, har först krystalliseret ud et par procent af et

mineral med kriterier som glimmer (det er udviklet i lange, meget

tynde blade, med god spaltbarhed, udslukning efter spaltbarheden.

levende interferensfarver, habitus som glimmer). Hovedmassen ind-

tages af et mineral, der i tversnit viser sig som paa fig. 7 angivet

(nemlig en hel del parallelt orienterede stenger, med begrensning

2&P, undertiden ogsaa «Po og wPo, god spaltbarhed efter oo P, ud-

slukning efter pinakoiderne). Snit =+ c, med temmelig matte inter-

ferensfarver, undertiden med domatiske opbygnings-retninger, om-

trent som paa fig. 11, viser udslukning i alm. nöjagtig = spaltbar-

heden og individernes lengderetning. — Foruden denne rhombiske

pyroxen findes ogsaa lidt: monosymetrisk; endvidere er der tilstede

ca. 25 2 glasbasis.

Slaggernes baser skyldes fornemmelig Dannemora-malm, som ud-

meaerker sig ved stor MgO-gehalt.

3) Da slaggen fra Svartnas holder en hel del glas, kan den udkrystal-

liserede enstatit meget godt bestaa af nesten ganske rent MgO-silikat.

[

252 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

nöjere kan paa det nuverende stadium grensen med sikker-

hed ikke drages op. — Tidligere er paavist, at monosymetrisk

pyroxen (naar R,Os-gehalten er nogenlunde ringe) kan holde

i alle fald indtil ca. 3.5—3.8 MgO :1 CaO; heraf synes at frem-

gaa, at rhombisk pyroxen muligens dannes lettere, naar af-

kjölingen af smeltemassen foregaar hurtigt, end naar krystal-

lisationen finder sted under de vilkaar, der var de raadende

ved afkjölingen af naturens eruptiver.

Naar der skal drages op de chemiske grenser mellem de

smeltemasser, hvoraf augit' krystalliserer ud, og de, hvori der

danner sig wollastonit eller det hexagonale kalksilikat, maa vi

holde sammen MgO med FeO og MnO paa den ene side mod

CaO paa den anden, idet de tre förstnevnte samtlige bidrager

til dannelse af augit, MnO dog muligens ikke i fuldt saa sterk

orad som de to andre.

De CaO-rigeste og omvendt MgO-, Fe0- og MnO-fat-

tigste af vore auoit-slagger holder:

No. 2. 25.3 2 CaOrmod 7.0 2 MgO, 2.6 2 MnOj2:6 0 HeO:

HANGÖ > 00:55 > MKA ÖS STRRNSNE

ENT DONDS 2 > 30:50» 0 KN 2 EO RENE

ÖRON SIS SE (SAS > 109 > VERSION

SY BEND sp ANDE DRA SIG7T0 >) IL.95 SNR BRED

IG OMEFOLTIS Sr rs FE >» 60.30 » » DID BER

HOSET (EGO FA. 01 3 FITOTG SEE REINE

FRE SÖT DIR > 9I:50 » SL [ör BR (ig RES

20.48 » > ER EDA » 1030 > 13AS SN

Hertil kommer de tre slagger fra Bångbro (med surstof-

forhold 1:1.54—1:1.69), hvori der först har dannet sig lidt

augit (kun ca. 25 2) og senere et andet mineral(?), med:

No. 167. 32.30 2 CaO mod 9.54 Z MgO, 2.51 2 MnO, 0:79 2 Ee0:

SÖN fe lö. STÅ SA NRA DG, PAR ANA ÖTS AR

> 22.26 » » » 8.65 » » D.06 » » 0.38 » >»

Naar CaO-gehalten fremdeles voxer lidt, holder augit op

at danne sig; isteden for denne krystalliserer ud enten det hexa-

gonale Kallsiklagp (formentlig kun i relativt basiske smeltemasser)

eller woll: astonit!) (formentlig fortrinsvis i relativ sure smelte-

masser).

De to slagger (med sarstolfarhold resp. L.:2.28 09 3210),

hvori völlastunit har dannet sig, holder:

') Herom se pag. 27—29 og tillegget.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0 1. 253

No. 17. 32.46 2 CaO mod 4.43 2 MgO, 3.04 2 MnO, 1.16 4 FeO.

» 18. d0.4 » » » 26 » » d:6 » » 246 » »

De MgO-, MnO-og FeO-rigeste af de slagger, hvori det

hexagonale kalksilikat spiller en. dominerende rolle, förer:

No. 61. 38.102 CaO mod 6.82 « MgO, 0.18 4 MnO, 0.17 2 FeO.

SKÖR. 30.39. » » » 6.22 » » 153 >» » 0.64 > >»

3 (TOS TUSTERAE USSR BSTN ER EE (OR

OD00 > FIS FO Ar 2500

SO OEE20:50 > » Sön I LAN » » » 6.58 »

Af disse serier fremgaar, at ordiner augit krystalliserer

ud (först eller alene) i bisilikat-smeltemasser ved forhold CaO :

RO (hvor med RO forstaaes MgO med lidt FeO og MnO) af

störrelse: I CaO:-:0.56, 0.56, 0:60, 0.49, 0.55, 0.78, 0.52; 0:49,

0.54 — 0.31, 0.54 og 0.51 RÖ.

Paa den anden side dannes wollastonit, resp. det hexa-

gonale kalksilikat ved forhold CaO : RO af störrelse: 1 CaO : 0.29,

0.24, — 0.26, 0.26, 0.31, 0.14 og 0.23 RÖ; de övrige af vore

hexagonal-slagger (i antal 7) ligger ved forhold 1 CaO :ca

0:10—0:15 RO.

Af disse temmelig talrige iagttagelser maa med nesten

fuld sikkerhed kunne uddrages det generelle resultat, at i bi-

silikat-smeltemasser (med fysiske forholde som de normale hos

vore slagger) krystalliserer augit altid ud, naar der er tilstede

mere RO i forhold til CaO end efter proportionen 1 CaO : ca.

0.50—0.55 RÖ, medens det hexagonale kalksilikat eller wol-

lastonit altid danner sig, naar der er tilstede mere CaO end

efter proportionen 1 CaO:ca. 0.25 RÖ. — Antagelig ligger

grensen temmelig nöje ved 1 CaO :ca. 0.35 RO.

De her vundne resultater maa ikke udtydes paa den maade,

at ved de nevnte sammensetninger skal den hele masse krystal-

lisere ud til det mineral, som skal konstitueres, tvertom, de

mikroskopiske preparater af wollastonit-slaggerne og de CaO-

rige augit-slagger viser altid en hel del glas. — Det er derfor

ikke berettiget at antage, at de udkrystalliserede mineraler

skal have nöjagtig samme forhold mellem CaO og MgO, som

analyserne af den hele smeltemasse angiver; wollastonit-mine-

ralet bestaar rimeligvis af omtrent ren CaSiO3; 1 de (

augit-slagger derimod har rimeligvis MgO fortrinsvis gaaet ind

i det erholdte silikat, saa dette har kunnet nerme sig til de

TSCHERMAK'SKE normalled.

SEND -rige

254 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

I flere af de CaO-rige augit-slagger optreder et lyst, steng-

ligt mineral, med matte interferensfarver, udslukning tilner-

melsesvis parallel lengderetningen; nogen sikker bestemmelse

eller nöjere undersögelse har ikke kunnet finde sted. Sand-

synligvis karakteriseres mineralet ved en temmelig stor CaO-

gehalt.

Det er allerede flere gange tidligere berört, at nogenlunde

ren Mn Si0, krystalliserer asymetrisk (dannende pyroxen-mine-

ralet rhodonit), og at i sin almindelighed MnO virker til at

bringe bisilikatet R Si0, over i det asymetriske system. — Det

ligeledes asymetrisk krystalliserende pyroxen-mineral babing-

tonit bestaar af 7

n R Si0: + Fe, Si;04.

Ved babingtonit fra Arendal er n =9 (efter RAMMELS-

BERG); RÖ betyder CaO, Fe0O med MnO og lidt MgO. Ifölge

DANA og RAMMELSBERG förer babingtonit altid en del MnO;

analyserne wudviser 17.91, 16:16, 7.91, 3.22, 1.80 oc Hobberar

denne base.

Vi skal begynde de fölgende studier over den indflydelse,

som MnO udöver i krystallografisk henseende ved udkrystal-

lisation af smeltemasser, med at stille op mod hinanden de fra

naturen hidtil kjendte MnO-rigeste augiter paa den ene side

mod de MnO-fattigste, omvendt CaO-, MgO- og FeO-rigeste

rhodoniter paa den anden.

De ordinzere, naturlige augiter holder i regelen kun yderst

lidet MnO, nemlig sjelden mere end ca. 1—2 2; de MnO-rigeste

af de mange i RAMMELSBERGS Mineralchemie, DANAS Minera-

logy og DOELrtTERS, MERIANS arbejder anförte augit-analyser vi-

ser i max. 2.83, 3.00, 3.16, 4.121), hvortil kommer den ZnO-

rige augit-varietet jeffersonit (fra Franklin, New-Jersey) med

7.50 og 10.20 2 MnO, samt den saakaldte schefferit (2: mangan-

rig augit, fra Långban) med 10.46 2 MnO mod 10.86 Zz MgO,

19.09 4 CaO og 1.637 FeQ — 2: de MnO-rigeste af de hid-

til kjendte naturlige augiter holder 1 del MnO mod ca. 4.5,

3, 7, dele RO (naar RO er CåO med MgO og Fe0).

Paa den anden side förer de MnO-fattigste rhodoniter (efter

RAMMELSBERG 09 DANA):

') Den sidste er fra Nordmarken ved Filipstad.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 255

30.73 4 MnO mod 16.45 4 CaO, 0.732 MgO, 1.312 FeO.

SOS. 1 $$ TS SORAN SR SSI RS

20:96» Ad I RT AS RA 0187-37 SA a al Le le a

200 FIP ITSSESA OA IS IROSA ES ;

FSILHD NR LA SU SÅN SPANN LATE SNR!

SJ PA OA sNuwIG. 0 Sir RINGS An SONORA

2: de hidtil undersögte naturlige rhodoniter holder i minimum

IMDO til 0.94, 0.78. O.72 o.s.v. RÖ. Men maa fölgelig

kunne gaa ud fra, at en ordinger pyroxen-sammensetning (med

hovedbaser CaO, MgO med FeO, uden store mengder af A1l,O,

eller Fe,0;) altid vil krystallisere monosymetrisk ved mindre

MnO end efter forholdet I MnO :ca. 6 RO, medens den altid

vil krystallisere asymetrisk ved mere MnO end efter forholdet

FENnO Hear 0.9. RO. = Mi skal se, at vi ved studium al vore

slagger kan faa gorensen bestemt noget mere detailleret.

De MnO-rigeste af vore ordinzere augit-slagger holder 3.28,

d.29, 3.53, 3.6, I.13, d.44, d-66 08 6.30 4 MnO a: ar en smelte-

masse (uden Fe,O;, med lidet Al,O3;) med 1 MnO til 6.9, 9.1,

10.0, 11.6 RO og "derover krystalliserer augit ud; da vi har

temmelig mange iagttagelser, maa det formentlig vere beret-

tiget at generalisere resultatet til fölgende sats: I bisilikat-

smeltemasser (med passe CaO-gehalt, uden Fe,O;, med lidet

A1;Os) danner altid augit sig, naar der ikke er mere MnO til-

stede end efter forholdet 1 MnO til ca. 7 RO. — Rhodonit-slag

no. 19 holder 36.83 2 MnO mod 15.62 Z FeO og 0.70 2 Ca 09:

1 MnO mod 0.44 RO (hvor RO er FeO med lidt CaO). — En-

kelte af de tidligere omhandlede naturlige rhodoniter har vist-

nok udvist relativt mindre MnO, men intet sted har der veret saa

meget FeO (eller overhovedet rhombisk virkende RO) tilstede.

Slag no. 20 frembyder serlig interesse, da den samtidig

förer augit og et mineral, som efter al samdsynlighed er iden-

tisk med rhodonit!). Sammensetningen viser en MnO-gchalt

) Augiten er bestemt med fuld sikkerhed. — Desuden er tilstede et

andet mineral, som saavel makro- som mikroskopisk kan adskilles fra

augit, og som altsaa utvivlsomt maa vare noget andet; det karakteri-

seres ved at veere udviklet i lange individer, som i henhold til ud-

slukningsforholdene enten maa vare mono- eller asymetrisk, rimeligvis

det sidste, da der ikke kunde findes individer med udslukning nöj-

agtig efter lengderetningen. Paa grund af overensstemmelse i ud-

sluknings-vinkelens störrelse, spaltbarhed (i snit = c) og habitus sluttes,

at vi sandsynligvis maa have for os rhodonit; da hertil kommer, at

mineralet har krystalliseret ud af en Al, Os-fattig bisilikat-smeltemasse

med ikke mindre end 208 MnO, maa bestemmelsen ansees for al-

deles sikker.

256 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

(nemlig 20.11!) 2 MnO) omtrent midt mellem de, hvorved resp.

kun augit og kun rhodonit krystalliserer ud. — Det monosy-

metriske pyroxen-mineral udfylder omtrent den hele plads paa

de steder, hvor afkjölingen gik relativt langsomt for sig; miktro-

skopisk preparat af denne del viser, at omtrent den hele slag-

masse (som staar bisilikat meget ner, idet surstofforhold, med

Al;O; som base, er 1:1.94) her har krystalliseret ud som augit

2: dette mineral maa 1 foreliggende tilfelde have en sammen-

setning meget ner svarende til selve slaggens?). — Som re-

sultat erholdes altsaa, at augiten temmelig nöje representeres

ved formel :

4.80 Ca SiO3 + 3.44 R Si03 + 4.53 Mn Si03 + 0.40 Al, Si,0g,

naar vi med RO forstaar MgO med lidt Fe0. — Udtrykt i overens-

stemmelse med den af TSCHERMAK og DOELTER anvendte methode

erholdes sammensetningen:

6.88 Ca R Si,Og+2.32 Ca Mn Si,0; +3.37 Mn Mn Si, Og +

0:60. Ca Al, Hi; Og.

>: monosymetrisk augit kan udenfor fundamental-forbindelserne

Ca R Si,0; og Ca Mn Si, Og holde et ganske betydeligt over-

skud af Mn Mn Si, 0. — Tidligere er paavist, at i de ordinzere

slag-smeltemasser krystalliserer augit altid ud ved forhold 1

MnO til ca. 7 RO eller derover (naar RO betyder CaO og MgOÖ

med lidt Fe0); her ser vi, at det samme mineral lejlighedsvis

ogsaa kan danne sig ved tilstedeverelse af saa meget MnO som

efter forholdet 1 MnO til 1.:s2 RO.

ihodonit-mineralet i slag no. 20 optreder dels i radial-

straalige sferolither (med diameter indtil ca 1 ecm.), som ligger

frit for sig i glasset, og dels inde 1 den krystallinske kjerne,

sammen med augiten; det synes at vare dannet paa de steder,

som var udsat for en relativ hurtig afkjöling. — Mellem de

enkelte rhodonit-individer ligger der, saavidt det kan sees, be-

standig lidt glas, aldrig dog serdeles meget; fölgen heraf er,

at rhodoniten ikke nöjagtig, men kun tilnzermelsesvis, repre-

senteres ved de nys angivne formler.

Analyserne udviser, at MnO-gehalten er lige stor i alle de

partier, hvoraf slaggen bestaar 2: virkningen af de chemiske

faktorer, som er de pricipielt dominerende ved mineraldannelsen,

maa i foreliggende tilfelde vare bleven noget modificeret ved

') Middel af tre analyser, udvisende resp. 20.99, 20.02 og 19.32 2 MnO.

?) Special-analyse af denne del viser 20.02 Z MnO.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0O 1. 257

de fysiske omstexndigheder, hvorunder krystallisationen har fun-

det sted.

Tidligere er paavist, at rhodonit kan före 1 MnO til ca.

0.9 RO, og at det kan krystallisere ud i alle fald ved forhold

1 MnO til 0.44 RO; undersögelsen af slag no. 20 godtgjör, at

rhodonit lejlighedsvis kan holde saa meget RO som efter for-

holdet 1 MnO til henimod 1.8 RÖ, og at det, naar de fysiske

omstendigheder er gunstige, kan konstitueres i smeltemasser

med forhold 1 MnO til 1.82 RO.

I Freiberger Bergakademies samlinger fik jeg mig bl. a.

overladt til undersögelse en bessemerslag fra Königin Maria-

Hiitte, som förte 58.8 Z« SiO,, 24.3 9 MnO og 8.8 « FeO (sum

91.9 2; resten er rimeligvis fornemmelig Al,O; med en del CaO

og Mg0). — I mikroskopisk preparat iagttages glas med ca.

25 2 augit, der har udseende omtrent som den ide MnO-fattige

slagger. Vi faar altsaa som resultat, at ordinger, monosyme-

trisk augit kan krystallisere ud 1 bisilikat-smeltemasser med

indtil 24.3 2 MnO!). Heri ligger dog ikke, at selve augiten

i og for sig skal holde nogen serdeles betydelig MnO-gehalt;

mineralet udgjör nemlig kun ca. 25 2 af den hele masse, kan

altsaa have optaget i sig den forhaanden-verende maengde af

MgO, CaO og Fe0O, medens MnO-gehalten fornemmelig eller

udelukkende kan vere bleven ladt tilbage 1 glasset.

P. GrotH omtaler i »Tabellar. Uebers. d. Min.>, 1882, pag

107, en i det asymetriske system krystalliserende »Eisenschlacke»

(fuldkommen isomorf med babingtonit) med kun 12 2 MnO?).

— Denne iagttagelse staar ikke i strid med det nys vundne

resultat; vore to slagger förer nemlig ved siden af MnO

hovedsagelig forskjellige slags RO-baser (CaO, MgO med Fe0),

medens den af GRrRoTH omhandlede »>FEisenschlacke», der amn-

gives at vere isomorf med den altid temmelio Fe,Os-rige ba-

bingtonit, rimeligvis foruden MnO holder en hel del jern-

oxyd og jernoxydul. ;

Den af TSCHERMAK i 1872 fremsatte hypothese, at augiterne

altid skulde kunne deriveres af et par fundamentale dobbelt-

forbindelser, nemlig

!) Den foregaaende slag viste 20 Zz MnO.

2) Nöjere meddelelse angives ikke. — Det har ikke lykkes mig i litera-

turen at finde original-beskrivelsen til den her omhandlede slag.

258 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

(hvor R = Mg, Fe, delvis ogsaa Mn, og R, = AL, Fe;, mu-

ligens ogsaa Mn,), har i tidernes löb undergaaet en hel del

modifikationer; det har nemlig vist sig, at man dels maa for-

udsette flere nye konstituerende dobbelt-forbindelser, dels des-

uden, at lejlighedsvis indgaar i pyroxenerne ogsaa de enkle

silikater Mg Si0O;, Fe 5103, Ca 5iO; (eller Ca R, SiOg, resp:

Ca R, Si, O,.), hvortil i dette arbejde föjes leddet Mn SiO,.

— Alt i alt blir der kanske ligesaa mange undtagelser fra

'TSCHERMAKS regel som tilfelder, hvor den passer. Det synes

derfor ikke lengere at vere berettiget at gaa ud fra, at augit

altid netop skal konstitueres af dobbelt-forbindelser (af form

Ca R Si,0O;, RR, Si0Og, RR Si,0g 0. 8. v.); det maa vere lige-

saa naturlig at antage, at mineralet — naar vi forelöbig ikke

tager hensyn til alkali- og R,0O;-gehalten — bestaar af morfotrope

blandinger af de enkelte grund-forbindelser (Mg 510,3, Fe Si0,

— Ca 510, — Mn Si03; da Mg og Fe ekvivalerer hinanden i

krystallografisk henseende, kan det förste led skrives som R Si0,,

hvor R = Mg + Fe). Naar en enkelt af disse er forhaanden i

fornöden dominerende mangde, faar vi resp. enstatit (med hyper-

sthen), wollastonit og rhodonit; naar der derimod foreligger

passe blandingsforholde, erholdes augit som enderesultat. Grun-

den til, at de R,O3-fattige varieteter af dette mineral saa jevn-

lig udtrykkes netop ved Ca R 5i,0g eller ved forholdet 1 del

Ca Si0, til 1 del R Si0,, bliver efter dette at sammenligne

med, at homöomorfe blandinger i sin almindelighed fortrinsvis

indgaar i forening med hinanden i ganske enkle relationer

(cfr. f. ex. forholdet mellem olivin og monticellit, se tidligere).

Alkalierne spiller i pyroxenerne nogenlunde samme rolle som

CaO. — R,0O, indgaar oftest 1 analyserne af de forskjellige slags

pyroxen-mineraler dels som enkelt tilleg til R SiO;, dels som

bisilikat af sammensetning Al,;O;. (Si05);. Det sidste synes

fuldstendig at maatte kunne ekvivalere forbindelserne af form

R SiO;, udenat det dog har nogen betydelig indflydelse i kry-

stallografisk henseende.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 259

De silikat-mineraler, som först krystalliserer ud i relativt

basiske smeltemasser, bestaaende af SiO0,, Al,O;, CaO, MgO,

MnO og FeO, med lidt, men ikke meget Fe,O3, ZnO, Na,O,

K30, BaO o. s. v., tilhörer !), ifölge vore undersögelser, an-

tagelig bestandig en af de to store mineral-grupper, som spiller

en saa sterkt fremtredende rolle i de basiske slagger, nemlig

olivin-gruppen paa den ene side og melilith-skapolith-gruppen?)

paa den anden. — Leddene i den sidstnevnte karakteriseres

som bekjendt ved CaO (NaszO) og Al,O;, medens olivin-mine-

ralerne förer MgO, MnO og FeO, kun i underordnet grad CaO;

heraf fremgaar, at vi paa forhaand maa vente at antreffe olivin

i de relativt MgO-, MnO- og FeO-rige smeltemasser, derimod

de tetragonale mineraler i de relativt CaO-rige og samtidig

Al,Os-förende slagger. De i det foregaaende omhandlede under-

sögelser godtgjör, endog med en ganske paafaldende regelmees-

sighed, at det forholder sig paa den maade som nys formodet.

Vi skal begynde med at stille op mod hinanden de CaO-

rigeste af vore olivin-slagger (9: slagger, hvor olivin er det

mineral. som har krystalliseret ud först eller alene) paa den

ene side mod de CaO-fattigste og omvendt MgO-, MnO-, FeO-

rigeste tetragonal-slagger paa anden.

De CaO-rigeste af vore olivin-slagger ?) holder:

No. 31. 26.75 2t) CaO mod 18.10 2 MgO, 4.46 0 MnO, 0.452 FeO.

JAMN2ATSS > > NAT FR SOS ENSE:

SD ha LL blef » SA LÖ) AL a SE IST ER SR NA

HOT 20.39 > > 5 USSR DD GS MS

38. 28.80 >» » LASER DN DANSAS

40. 31.60 >» > SKL 9/6 5? srTösn R2L3O PURI NIO. 40

ÄNDEN » AIR LIMA [ALBB AG UDEN

58. 26.35 » > 26 » (ESO (VS

FUN DRESS 2 PIREN SE USE (0EENE

') Naar Al,Os-gehalten ikke er altfor höj, og naar vi ikke tager hensyn

til glimmer.

?) Til denne medregnes ogsaa det nye, tetragonale, CaO-rige og Al,Os-

fattige, nogenlunde SiO,-rige mineral (pag 126—135).

3) Forelöbig tager vi her ikke hensyn til olivin-slag no. 26, med kun

0.75 2 Al,Os, desuden lidt Fe,0z.

") Med 0.62 2 K,O, 0.41 2 Na,O.

?) Denne slag förer ca. + 2 spinel, hvorved dog forholdet mellem CaO

og RO ikke forrykkes i merkbar grad.

5) Med 0.20 2 KO, 0.72 4 Na,O.

260

VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Hertil kommer slag no. 60, hvori derialm. har dannet sig

olivin, paa et eller et par steder dog melilith, med:

No. 60. 31.4 2 CaO mod 10.0 2 MgO, 14.5 Z« MnO og 0.5 « FeO.

Som resultat erholdes, at i masovnsslagger (af fornöden

basisitet) krystalliserer olivin (först eller alene) ud ved det i

fölgende oversigt angivne forhold mellem CaO !) og RO (naar

vi med RO betegner MgO med en del MnO og lidt Fe0); af

hensyn til de senere undersögelser vedföjes den i hvert enkelt

tilfelde forhaanden-verende Al;O,-gehalt.

niGaOE TRO

ASO

0.94 CaO : 1 RO

AD ANOR

1:05 CaO': TRO

3.69 2» Al;Ö,

Ios ÖS

8.92 DN

0.86 1.12

4.48 9.97

0.92 0.96

319,0, NDS.

1.04 1.22

0:85 ENDL

Paa den anden side holder de CaO-fattigste og omvendt

MgO-, MnO-, FeO-rigeste af vore melilith-slagger (med gehle-

Hertil kommer slaggerne fra Mägdesprung og Luisenthal,

TG OS:

No. 86.

2 eo

STINGO

NIT

TND

FR IG:

» 108.

SUG

JUR

med:

NOS 216

123:

124N

126:

MJ)

34.05 2

30.46 »

OLAS >»

CaO mod 5.36 Z MgO, 10.37 2 MnO, 0.11 2 Fe0.

» »

30.92 2 2) » »

34.05 »

31.85 >»

32.2

31.43 >

3 ) »

JOG AND 5

NESS

3.25 >

10.02 »

10.25 >

7.82 >

T.24 >»

6.64 »

0.59 >»

253805

0.96 >

2.68 >»

D.31 >»

FAS)

2.64

(ÖRE

050-01

ÖIS AN

0.52 » >

2:80

10.4 » »

033

J.H DING

b. 25.31 2 CaO mod 0.42 2 MgÖO, 20.66 26 MnO, 1.422 FeO.

b. 24.39 »

20.66 >

20:35

25.52 >

28.81 »

20.67 >

2»

0. 61 »

INO

0.34 >

ART

ÖF

2.84 »

') Heri undertiden iberegnet lidt alkali.

2) Med lav Ne; 0; 02

3) Med

2.60 24 K,0.

4) Med 1.92 4 K,0.

2 K.0.

2 97 »

20.85

21.65 >

19.05 >

11.20 >»

20.51 >

2»

4.35 »

ÖA

1.02 »

7.59 » BaO.

ERE

3.26 DRA

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 261

Paa enkelte steder optreder melilith i slag fra Schiss-

hyttan, med:

No. 60. 31.42 CaO mod 10.0 2 MgO, 14.5 x MnO og 0.5 « FeO0.

I no. 102 og no. 103 sees makroskopisk kvadratiske kry-

staller, af melilith-mineralernes habitus; under mikroskopet

kunde dog ikke med fuld sikkerhed godtgjöres, at det optre-

dende mineral er tetragonalt; alligevel vil vi dog opföre ana-

lyserne. End mere usikker er bestemmelsen af no. 104.

No. 102. 28.40 2 CaO mod 6.95 2 MgO, 1.65 2 MnO, 5.10 2 FeOQ.

LOS 20:57 at)» SL ((2518 SS ONS Sr AES

TOA G0I06 > > Köa TURN TGS SR ÖNA

Disse iagttagelser udviser, at i masovnsslagger (af fornöden

basisitet) krystalliserer et eller andet til melilith-skapolith-

gruppen hörende mineral (först eller alene) ud ved fölgende

forhold mellem CaO (undertiden med lidt alkali?)) og RO

(hvor RO = MgO med MnO og Fe0):

BI AOENNRO AA 8 CRÖKILRON- 2:397! vIIkT207 26 I 1.81.

SU(OVI ET AGA OSTORERA TOS Törst 29:st2232 MÅST.

ör (CE OY SAIT 0 Ja ANA Ag ESA GAO: NORSK 025590 120.

USÖ RTEER SE ne 6.50 2 Al;Ögs NOSA Om 2 Ser

Slaggerne fra Mägdesprung og Luisenthal viser, naar vi

med RO forstaar MnO med lidt MgO, Fe0O og BaO:

ASTON INTO halkar 48140 a HLSSS ISO

ATS OR NOLSEE KOTA 9165, 0.585 MASS JSNSPT NON

Hvis BaO i de tre sidstnevnte fald var bleven regnet

sammen med CaO, vilde forholdet vere bleven resp. 1.40, 1.47

081.359.

De fire resterende slagger (no. 102, 103, 104 og 60, se

herom tidligere) viser forholdet:

na OT KRÖNET Ro 34r avi

ASO sar ER NOTOR 095 RO

[CA

(SK)

ov NN

1) Med 0.37 4 K,0, 0.56 4 Na,O

?) I kalk-gehalten medregner vi Hör altid en eventuel forhaanden- SEO

procent alkali, idet den sidste, paa samme maade som CaO, bidrager

til at konstituere melilith-mineraler, altsaa til at modvirke dannelsén

af olivin. — Alkali-gehalten spiller intet sted nogen betydelig rolle.

262 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Vi faar altsaa som det endelig resultat, at i vore slagger

har olivin krystalliseret ud ved forhold

I del -ROjzx078, 0:86. 0:99,0:9'4)1 0:96; 1:03, 1.04 EDEN

1.22 dele CaO, derimod tetragonale mineraler ved forhold

l.del RO sl.12, Laisgslkag, doolar ellettLAoisteller

1.47, 110: eller. 139,4. 27 (2)3-d34, 140; ASSESSORN

2.16, 2.18, 2.32, 2.40, 2.59 dele CaO og derover. Grensen mellem

de to grupper synes at vere meget skarp; den ligger omtrent

ved forholdet

I del RO:T10-—L20 dele CaO:

Vi vil specielt betone, at ikke noget sted har olivin kry-

stalliseret först udisterkt CaO-rige (og Al,Os-förende) smelte-

masser, heller aldrig melilith i sterkt MgO-rige.

De forskjellige chemiske betingelser, som inden visse

raaderum rimeligvis maa kunne forrykke grensen mellem de

to store mineral-grupper, kan taenkes at vere beroende paa

fölgende:

1) Tilstedevzerelse af en större eller mindre Al,O,-gehalt.

— Da olivin-mineralerne ikke förer Al;O;, medens melilith og

gehlenit, rimeligvis ogsaa det nye, relativt CaO- og SiOs-rige

tetragonale mineral krever en vis lerjord- (eller jernoxyd)-

mengde for at kunne blive konstituerede, maa det formodes,

at olivin kan krystallisere ud selv ved meget stor CaO-gehalt

i smeltemasser, som er omtrent fri for R;O;, og endvidere, at

grensen mellem de to grupper flyttes ind paa melilith-siden

vid relativt liden R,O,-gehalt, medens omvendt de tetragonale

mineraler rimeligvis maa kunne danne sig ved relativt stor

MgO-, MnO- og FeO-gehalt, naar smeltemasserne förer ser-

deles meget R,0O,. — For at studere de i den her omhand-

lede henseende virkelig stedfindende forholde skal vi i detail

gojennnemgaa en del til disposition staaende slagger, som ligger

omtrent paa graensen. — I slag no. 26, med 33.72 2 CaO mod

25.64 24 FeO, 4.68 4 MgO og 0.86 «4 MnO 2: med 1.24 CaO:

1 RO, har et olivin-mineral (nemlig en CaO-FeO-olivin) kry-

stalliseret ud (se herom pag. 66—69), medens vi efter den

nys refererede serie skulde vente melilith; grunden til, at oli-

vin alligevel har dannet sig, maa formentlig vere at söge i,

at smeltemassen kun holder saa yderst lidet, nemlig kun 0.78

2 Al,O; (desuden lidt Fe,O;), at melilith ikke har kunnet

blive konstitueret. Af forholdene ved denne slag maa kunne

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 263

drages den generelle slutning, at olivin 1 sin almindelighed

kan konstitueres 1 smeltemasser selv ved temmelig stor CaO-

gehalt, naar der er lidet RO, forhaanden. — I sata no. 60, med

1.22 CaO :1 RO (hvor RO bestar af omtrent lige meget MgOÖ

og MnO, desuden lidt FeO), har paa enkelte stcdbs oldn, paa

andre steder derimod melilith, krystalliseret ud. Efter vor serie

skulde egentlig kun det sidstnevnte mineral formodes; grunden

til, at dog ikke melilith, men derimod olivin spiller den mest

fremtraedende rolle, maa bero paa, at slaggen kun holder meget

lidet, nemlig kun (ca.) 3.5 2 Al,O;. — De tre slagger no. 58, 59

og 34, med resp. 9.97, 9.85 og 8.92 4 AT Oo ROK TNA

om 1:08. CaO; förer: olivin!) 9: dette nen krystalliserer ud i

saa kalkrige slagger som ved forhold 1 RO :ca. 1.10 CaO, selv

om smeltemasserne holder saa meget Al,O, som 9—10 2. —

Vi vil specielt gjöre opmerksom paa, at det olivin-mineral, som

först har dannet sig i slag no. 40, (med 1.05 CaO:1 RO

og 3.69 2 Al,O;) ifölge vinkelverdierne maa staa ren Mg, SiO,

meget ner (se pag. 72). I slag no. 41 (med 0.86 CaO :1RO

os 4.48 Z» Al,Ös) synes der paa enkelte steder, efter at oli-

viven var ferdig, at have krystalliseret ud lidt melilith.

I slaggerne fra Luisenthal (med 1.10—1.18 eller 1.39—1.40

CaO : 1 RO, eftersom BaO regnes sammen med MgO, MnO og

FeOQ eller sammen med CaO, — og med ca. 3—5 2 Al,Os3) op-

treder der undertiden ved siden af melilith-mineralet lidt olivin,

1 smaa mikrolither (se f. ex. fig. 31, tilhöjre); melilithen viser

sig i store individer, spiller den dominerende rolle og har an-

tagelig först krystalliseret ud (derved fortrinsvis lagt beslag

paa CaO, saa MgO- og MnO-gehalten er steget i ibodesludan).

— I preparater af Medverkar fra Mägdesprung (med 1.14, 1.19,

1.40, 1.48 CaO :1RO og med 5—10 2 Al,Ös) iagttages kun

melilith, ikke spor af olivin. Derimod ligger hist og her i

slag no. 103 (med 1.34-€a0 : 1RO og med 5:95 4 Al,Os)

mellem det tetragonale(?) minerals stenger lidt tvivlsomt olivin.

= IT no: 89 (med 1:12 CaO': I RO og med 29:31 4 Al;O;) kar

!) No. 59 i temmelig store og ganske vel udviklede krystaller, de to

andre i tydelige mikrolither (som paa fig. 26 angivet), undertiden

desuden i nogenlunde ferdige krystaller. — No. 59 holder desuden

lidt spinel, CaS og temmelig meget glas, no. 58 derimod, som udkry-

stalliseret efter olivin, nogle smaa individer af et mineral, som har

stor lighed med det i no. 103 og 104 optredende, og som derfor ri-

meligvis er et melilith-mineral.

264 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

ikke olivin, men derimod et mineral, som efter interferensfarve,

habitus og udslukningsforholde maa holdes for melilith, dannet

sig paa de fleste steder, et par steder desuden et mineral, som

ikke kan bestemmes.

Efter disse temmelig talrige iagttagelser maa det for-

mentlig vere berettiget at opstille som generel regel, gjel-

dende for udkrystallisation, som gaar nogenlunde hurtig for

sig, af ordinere smeltemasser med basisitet omkring singulo-

silikat:

I smeltemasser med 1i:max. ca. 10.2 ALLO; og med i

max. ca. 1.10 CaO :1 RO (hvor RO betyder MgO med en del

MnO och lidt Fe0) krystalliserer altid olivin först ud; er der

kun ca. 3 2 Al,OÖ, tilstede, strekker grensen sig til ca. 1.20 CaO :

1 RO; ved mindre Al,O, kan olivin danne sig ved endnu lidt

större CaO-gehalt. — Paa den anden side erholdes altid et

melilith-mineral ved större CaO-gehalt end efter forholdet ca.

1.25 CaO :1 RO, naar smeltemassen holder ca. 10—15 2 A1;O,;

ved mindre lerjordsgehalt gaar den grense, inden hvilken te-

tragonale mineraler altid formodes, ned til ca. 1.35 CaO : 1 RO,

ved större derimod op til ca. 1.10 CaO :1 BO. — Ved en ler-

jordsgehalt paa ca. 10 2 Al;O; kan antagelig saavel olivin som

melilith samtidig konstitueres i smeltemasser, som ligger inden

de to grenser ca. 1.25 CaO :1 RO og ca. 1.10 :CaO :1 RO; af-

gjörelsen af, hvilket mineral der her i hvert enkelt tilfelde

skal krystallisere ud, beror antagelig paa sekundert virkende

faktorer af fysisk eller chemisk beskaffenhed. Ved mindre

lerjordsgehalt flyttes det mellemrum !), i hvilket begge mine-

raler kan danne sig, over mod CaO-siden, ved större derimod

over mod MgO-siden.

Grensen mellem de to store mineral-grupper modificeres

sandsynligvis til en vis grad af

2) smeltemassernes basisitets-grad. — De nys angivne de-

tail-verdier gjaelder, med den nöjagtighed, som vi har troet at

kunne bestemme, egentlig kun for smeltemasser, som ligger

nogenlunde ner ved singulosilikat. Af oversigtstabellen (se

pag. 274) kan afleses, at store afvigelser fra de dragne normal-

grenser ikke kan finde sted i de lidt mere basiske eller lidt

mere sure smeltemasser. — I nogenlunde Al,O;-fattige og

') Det er mulig, dog ikke sandsynlig, at der her lejlighedsvis ogsaa kan

konstitueres andre mineraler, selv ved normal afkjöling.

BIHANG TILL K: SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 265

CaO-rige smeltemasser af surstofforhold ca. 1:1.40 krystalli-

serer ud det nye, CaO- og SiO,-rige tetragonale mineral, som

behöver lidet eller intet Al,O, for at kunne blive konstitueret;

af denne grund kan olivin rimeligvis ikke strekke sig saa

langt ind paa melilith-siden, naar Al;Os-gehalten er ringe, ved

smeltemasser af surstofforhold ca. 1:1.35—1.50 !) som ved ca.

1:1.00. Det omvendte finder antagelig sted ved sterkt ba-

siske slagger, idet her, naar Al,Ös-gehalten er stor, krystalli-

serer ud gehlenit (som holder meget Al,Os).

3) Det indbyrdes forhold mellem de forskjellige RO-baser,

nemlig Mg0, MnO og FeO, og mellem CaO og alkalier udöver

sandsynligvis ogsaa en vis indflydelse paa den lov, hvorefter

mineral-dannelsen finder sted. — I de fleste af de af vore me-

lilith-slagger, som ligger i nerheden af olivin-grensen, spiller

MnO en sterkt fremtredende rolle; RO betyder fölgelig i de

nys angivne grense-verdier altid MgO i felleskab med en hel

del MnO; FeO er overalt kun tilstede i meget ringe mengde.

Jeg skulde vere tilböjelig til at tro, at olivin, naar de övrige

betingelser er lige, kan konstitueres ved relativt större CaO-

gehalt, naar RO nesten udelukkende bestaar af MgO, end naar

der indgaar store m&engder af MnO. — I CaO-gehalten er

tidligere medregnet eventuelt forhaanden-verende alkali; der

er dog overalt kun meget lidet Na,O og K,O tilstede, saa

gr&ense-verdierne gjaelder for omtrent ren CaO.

Tidligere er paavist, at naturlig melilith kan holde saa

meget MgO som.i alle fald efter forholdet 1 MgO : 2.49 CaO;

BouURrRGEoIS har fremstillet melilith med 1 MnO : 6 CaO (med lidt

Na,O0). Hvor maximums-grensen for den MgO0-, MnO- og FeO0-

gehalt, som kan indgaa i melilith, i virkeligheden indtreder,

kan paa det nuverende stadium ikke med sikkerhed angives;

sandsynligvis kan de tetragonale mineraler aldrig holde ser-

deles meget af de nevnte baser, thi da maatte man vente, at

de skulde kunne dannes ved relativt mindre CaO-gehalt, end

erfaring viser. — De udkrystalliserede melilith-mineraler i vore

slagger indeholder rimeligvis altid en del, dog ikke serdeles

meget, mere 'CaO i forhold til RO (MgO, MnO og FeO), end

tilfeldet er med selve smeltemasserne i sin helhed; der maa

') De CaO-rigeste af vore olivin -slagger med surstofforhold over 1:1.30

förer 1 RO :1.03, 0.94, 0.81, 0.78 og 0.67 CaO. — Paa den anden side

har vi ved samme surhedsgrad en hel del temmelig CaO-fattige og

RO-rige tetragonal-slagger (se oversigtstabellen).

266 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

samdsynligvis i regelen finde sted en koncentration af RO-

baserne i »moderluden>, hvorved dannelsen af olivin mulig-

gjöres eller lettes.

Om den stilling, som CaO indtager i olivin-mineralerne i

forhold til MgO, MnO og FeO, henvises til den tidligere frem-

stilling (se pag. 64—73). — For öjeblikket kjender vi meget

lidet eller nesten slet intet til proportionen mellem MgO, MnO

og FeO i den oprindelig existerende smeltemasse og i den

olivin-forbindelse, som krystalliserer ud; jeg er tilböjelig til

at antage, at MgO-gehalten koncentreres i olivinen i forhold

til MnO-gehalten !).

Inden olivin-gruppen existerer der aldeles gradvise over-

gange, saavel i chemisk som fysisk henseende, mellem de

fire led, nemlig egentlig olivin, fayalit, tefroit og monticellit

(med resp. MgO, FeO, MnO og (CaO, MgO0) som karakteri-

serende base); der kan altsaa her ikke vere tale om at trekke

op grenser mellem de sammensetninger, hvoraf de forskjellige

slags underafdelinger krystalliserer ud. — Med de tetragonale

mineraler derimod forholder det sig paa en anden maade, idet

i alle fald enkelte af disse synes ikke ganske successivt at

gaa over i hinanden; der er, i alle fald mellem flere af mine-

ralerne, skarpe differencer (f. ex. 1 spaltbarhed), som synes

at vere konstante. De egentlige skapolither danner vistnok,

efter TSCHERMAKS udvikling, en fuldstendig serie, temmelig

nöjagtig paa samme maade som tilfeldet er med plagioklaserne,

men mellem de egentlige skapolither paa den ene side og me

lilith, gehlenit med vort nye led paa den anden eller mellem

de tre sidste indbyrdes kjendes, i alle fald hidtil, ingen over-

gang, men kun skarpe graenser.

!) De af A. STELZNER publicerede analyser af gjennemsnits-sammen-

setningen af melilith-basalt fra Hochbohl samt af den i samme berg-

art optredende olivin udviser, at den störste del af den i smelte-

massen oprindelig verende FeO-gehalt er gaaet ind i olivinen, medens

»moderluden», efter olivinens dannelse, fremdeles holder en hel del

MgO (som fornemmelig konsumeres til konstitution af augit og glim-

mer; melilithen selv förer kun 5.16 4 Fe,Oz3, 1.39 2 FeO og 8.60 2

MgO). — I de store olivinknoller i basalt synes der derimod ikke at

have fundet sted nogen koncentration af FeO-gehalten; heraf frem-

gaar antagelig, at de fysiske omstendigheder, hvorunder krystallisa-

tionen finder sted, har meerkbar indflydelse paa affinitets-forholdet

mellem MgO og FeO. (Cfr. forholdet mellem MgO og CaO i spinel,

se pag. 157—159). — Mere indgaaende klarhed over det her skitserede

problem kan ikke erholdes uden ved et systematisk arbejde, udfört

paa lignende maade som MERIANS studier over bergartdannende

pyroxener.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 267

De smeltemasser, hvori vort nye, relativt CaO- og SiO,-

rige, tetragonale mineral har krystalliseret ud, karakteriseres

ved:

HSurstottorholdkt 131748 TIER

FO AUS OBE Te Nr [ib 0.927 0:50 FÖRSA

Flere af amalyserne medtages ikke, da bestemmelsen af

den optredende varietet i de övrige fald ikke anseés for al-

deles sikker.

Den NSiO,-rigeste slag, hvori jeg selv med fuld sikkerhed

har havt anledning til at paavise typisk, egentlig melilith, har

surstofforhold 1:1.14 (og 10.70 2 Al;O;). — Af vore iagt-

tagelser maa det vere berettiget at slutte, at det nye, tetra-

gonale mineral (antagelig bestandig) krystalliserer ud i smelte-

masser af surhedsorad mellem ca. 1:1.30 og ca. 1:1.50 (naar

Al;Os-gehalten, er ringe, 1 höjden ca. 8); i de noget mere

basiske og nogenlunde Al;Os-förende konstitueres den normale

melilith. — Hvilken underafdeling der dannes i samtidig saa-

vel relativt Si0,-rige som Al;Os-rige smeltemasser, kan endnu

ikke afgjöres.

Gehlenit hörer kun hjemme i de baade starkt basiske og

sterkt Al;O;-rige smeltemasser; er surstofforholdet over ca.

1:0.80 og Al,Ös-gehalten samtidig under ca. 15—20 2, kry-

stalliserer egentlig melilith ud.

Allerede flygtigt blik paa de foreliggende analyser viser,

at pyroxen-mineralerne med det hexagonale kalksilikat kun

danner sig i de relativt kiselsyre-rige smeltemasser, medens

derimod olivin og de forskjellige slags melilith-mineraler kun

optreder i de relativt basiske. Ogsaa her kan — naar vi, som

tidligere, kun holder os til de forbindelser, som har krystal-

liseret ud först (eller alene) — trekkes op temmelig skarpe

gorenser mellem de sammensetninger, hvori de forskjellige

slags forbindelser konstitueres").

Af analyserne kan afleses, at det er det rent mathema-

tiske forhold mellem summen af baserne (reduceret til chemisk

valens) paa den ene side mod kiselsyren paa den anden, som

') Naar vi ikke tager hensyn til den kun yderst sjelden optraedende

glimmer.

2608 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

spiller den principielle rolle i den her omhandlede henseende;

vi maa derfor beholde det i mineralogien og petrografien vist-

nok efter de flestes anskuelser foreldede, men i metallurgien

fuldt berettigede begreb »surstofforhold»!).

De i dette arbejde opförte analyser af augit-slagger viser

fölgende surstofforhold:

I 32:49; 2 ADR 2.38 AR AT AES ALT ANDEN AN

2.12, 2.105 UNG, I:97; 04, NA, LI93, L-SOh ANSSI HERLESNA

178 brer lag 176; kstolren riaTen, Loan IE60 See

1.56 og 1.54.

De to wollastonit-slagger, de to rhodonit-slagger samt en-

statit-slaggen fra Svartnes förer:

I RSKR SR AS MOE re CST NOR (EL re (CK

Hertil kommer de fire pyroxen-slagger fra Fahlun, med:

Ups INN 6:80 OS E

Hexagonal-slaggerne förer:

1:32 67 (2) 200 65 197, 196, L492 LTS. GS IEEE

[Esstölss ölano sa lä.

Paa den anden side holder vore olivin-slagger?):

1: 15550 1:50, 407 14:36: 1367 SAL NIRS SISON

125, 1528) Ilon, 1:20; Lagg 110,1 08) 0598) -OM6 ÖREN RAR

under (se under ferskslag).

(OD)

De af vore slagger, hvori med sikkerhed er paavist et

tetragonalt mineral, har surstofforhold:

Il 48148, hare, 435,12) Ibse; LS, ESS

1:28, I27, 123, 1:22 dot, 1:20; Tass 6 TRE

1:12, Iaido, 108: 1:08;1 1.05, 1054 Ls0457 03) MKOSANNRNNE

0:99, 0:98, 0:95, 0:94) 0:91; O:89, 0.79, O:72, OMOTO SROBER

Af denne oversigt, som indeholder resultaterne af ikke

mindre end 119 kvantitative analyser, fremgaar, at den che-

miske grense mellem pyroxen-slaggerne paa den ene side og

olivin- & melilith-slaggerne paa den anden ligger ved surstof-

forhold ca. 1:1.50—1.55, og at grensen mellem hexagonal- og

melilith-slaggerne ligger ved ca. 1:1.40—1 : 1.45. — Herom er

dog at bemerke, at vi aldeles savner relativt basiske og MgO-

!) Om beregningen af dette se i afsnittet om lerjordens optreden i slagger.

?) Naar lidt RO.R,O, fraregnes. saaledes som det her egentlig burde

gjöres, blir surstofforholdet for disse slaggers vedkommende lidt

större end angivet.

3) Stivslag fra Kongsberg (efter de forskjellige analyser med surstof-

forhold 1:1.69, 1.65, 1.55, 1.47 og 1.39, se Norsk teknisk tidsskrift,

1883) medtages ikke, da bestemmelsen af silikat-mineralet ikke er

ganske sikker.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 269

rige pyroxen-slagger, saa grensen mellem de sterkt MgO-rige

olivin-slagger paa den ene side og enstatit- med MgO-rige-

augit-slagger paa den anden ikke kan angives med nöjagtighed.

For at faa adgang til at levere mere detaillerede oplys-

ninger skal vi gjennemgaa en enkelte mineral-grupper hver

for sig.

De SiOy-rigeste af vore tetragonal-slagger karakteriseres

ved surstofforhold 1:1.48, 1.48, 1.47, 1:46, 1.435 og 1:42; her-

til kan föjes, at jeg netop har havt anledning til at foretage

mikroskopisk undersögelse af nogle (3) smelteprodukter, af

surstofforhold nöjagtig 1:1.50, (med resp. 2.0, ca. 2.2 og

ca. 2.4 dele CaO :1 RO, uden Al,O;), fremstillede af professor

R. ÅKERMAN !); ogsaa i disse er fundet et tetragonalt mineral

(som i enhver henseende er identisk med vort nye led, se til-

legget, pag. 291—292). Vi faar altsaa tetragonale slagger indtil

ved surstofforhold, som fölgende oversigt viser:

Surstottorbhold., 1:50: 1.50. "1500 48 (1480 KAT IMG o syv.

FJ NIK(O RES (ODER 0 0! AO TORRA SS TNE OS Sr ATG SIONgS.

Paa den anden side karakteriseres de mest basiske af de

af vore augit-slagger, som har samme forhold mellem CaO og

MzgO som tetragonal-slaggerne, ved:

SES tOMOnOldE [55 a AE SO rd rst

FAS OR ET ca. I BA 0 DON

Som resultat erholdes, at grensen mellem de smeltemasser,

hvoraf augit paa den ene side og tetragonal-mineralerne paa

den anden krystalliserer ud (först eller alene), ligger ved sur-

stofforhold mellem ca. 1:1.50 og ca. 1:1.53; disse verdier

gjelder for en hvilkensomhelst Al,Ös-gehalt mellem O og ca.

823), og (ifölge oversigtstabellen) for hvilketsomhelst muligt

forhold mellem CaO og RO (naar RO betyder MgO med kun

temmelig lidet MnO og Fe0).

De SiO,-rigeste af vore olivin-slagger holder:

Surstoftorhold-....- 1.55 1.50 US 1.45 NAS

NIST ENSET ENE 0.74 1.15 3.40 2:40) rdi36e

!') ÅKERMANS experiment no. 39, 163 og 160. — Det tetragonale mineral

(som ikke kan holde Al,O;, da smeltemassen var ganske lerjordsfri)

optreder i alle tre fald i rigelig mangde, udgjörende mindst ca. 75 4

af den hele masse; hist og her sees lidt tvivlsom augit, som no. 2

udkrystalliseret, mellem det tetragonale minerals stanger.

?) Augit-slag fra Bångbro, 1884 (analyseret af DR. A. TAMM, ikke publi-

ceret her).

3) Rimeligvis ogsaa for större gehalter.

270 VOGT. STUDIER OVER SLAGGER.

Om disse er at bemerke, at den förstnevnte udmerker sig

ved serdeles stor MgO-gehalt (7.27 RO :2.73 CaO); de övrige

derimod tilhörer i det hele og store vore mest CaO-rige olivin-

slagger (med ca. 5.5 RO :4.5 CaO).

AN disposition af nogenlunde basiske augit-slagger, der

förer saa meget MgO (sammen med MnO!) og Fe0) i forhold

til CaO, at olivin vilde vere bleven konstitueret 1 end mere

basiske smeltemasser, staar fölgende:

No. 13—15, med surstofforhold 1:1.73, 1.76 og 1.77, med

3.83—6.45 4 Al,03; og med; 0.52—0.:57 RO :0.38—0.48 CaO.

No. 162-00: 166, medi: I 71502 (1.71, o-44-— S-ageAEON

og 0.53—0.61 RO :0.47—0.39 CaO.

No. 163, med 1:1.65, 4.11 2 Al,Os, 0.56 RO—0:44 CaO.

Nio. 180; -med -1::1:573-0-005926 -A1505,1 0:50, ROE0RSKCA0

(naar der ikke tages hensyn til alk.).

Hertil kommer enstatit-slag fra Svartnes, med surstoftfor-

hold IT 3192, medi 530 6 Al;O: 0:74 RO: 026 Ca0:

Af denne oversigt maa det vere berettiget at slutte, at

olivin altid krystalliserer ud, ved normal afkjölimg og i til-

strekkelio MgO-rige smeltemasser, naar surstofforholdet er i max.

| : 1.50; grensen fÅyttes til i alle fald 1:1.55, naar der er ser-

deles meget MgO tilstede. — Paa den anden side danner py-

roxen sig altid ved surstofforh. i min. ca. 1:1.65, naar der er

tilstede ca. 0.50—0.60 RO:0.50—0.40 RO; det er mulig, at

orensen flyttes lidt opad i endnu mere MgO-rige smeltemasser.

Af de to analyser no. 65 og 67 fremgaar — hvis de che-

miske bestemmelser kan tillegges fuld tiltro —, at det hexa-

gonale kalksilikat kan konstitueres i lidt mere basiske smelte-

masser, nemlig ned til surstofforhold 1:1.44+1 og 1.426, end

tilfeldet er med pyroxen-mineralerne. Vi vil gilöre opmeerk-

som paa, at den sureste af vore tetragonal-slagger, der har

samme forhold mellem RO og CaO som hexagonal-slaggerne,

viser surstofforhold 1:1.424; de mere SiOy-rige tetragonal-

slagger förer samtlige saa meget RO, at det hexagonale kalk-

silikat ikke kunde blive konstitueret (cfr. oversigtstabellen).

!) Paa oversigtstabellen er (af hensyn til forholdet mellem augit og en-

statit) i de hidhörende slagger MnO regnet i forbindelse med CaO,

ikke med MgO.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 271

Af slagger, hvori der samtidig (nöjagtig eller tilnermelses-

vis) har krystalliseret ud forskjellige slags mineraler, staar kun

yderst faa til disposition; de ligger alle i chemisk henseende

netop paa grensen mellem de sammensetninger, hvor de resp.

enkelte mineraler er eneherskende (cfr. oversigtstabellen). —

Af hidhörende slagger kjendes hidtil kun fölgende:

No. 20, med 20.112 MnO mod 16.792 CaO, 7.272 MgO, 0.8. V.,

hvori der har dannet sig augit og rhodonit (se pag. 34—536).

No. 60, med 0.45 RO :0.55 CaO, med kun 3.5 2 AlÖs,

förende olivin og melilith (se pag. 120—121).

Slag fra Sandviken, 1884, chemisk sammensetning ikke

bestemt, med augit og det nye, tetragonale mineral (se pag.

131—133).

Da afkjölingen af slaggerne altid, under normale forholde,

foregaar "meget hurtig, har der i regelen ikke veret tid til

dannelse af forskjellige slags silikat-mineraler efter hinanden;

produkter, analoge med de eruptive bergarter, erholdes altsaa

ikke!). I regelen viser slaggerne sig kun at indeholde et en-

kelt silikat-mineral; hist og her har der dannet sig et mineral

no. 2. men hertil er ogsaa krystallisations-serien bleven ind-

skrenket.

Som typus paa de sidstnevnte slags produkter vil vi velge

slag no. 19 (med surstofforhold 1:1.65, 36.83 2 MnO). — Her

har, som det efter de chemiske forholde maatte ventes, först

krystalliseret ud rhodonit; i mikroskopisk preparat afgjöres,

at dette mineral udgjör ca. 3 af den hele masse. Eftersom

bisilikatet udsondres, blir det resterende mere og mere basisk;

tilslut faar vi en »moderlud»> med surstofforhold ca. 1:1.15

og med meget store mengder af FeO, desuden noget MnO,

lidt Al;O; og spor af CaO og MgO. Under disse betingelser

kan ikke lengere rhodonit konstitueres; derimod maa vi, i hen-

hold til de tidligere iagttagelser, ubetinget vente, at fayalit

nu skal begynde at danne sig. I virkeligheden finder vi, at

der, paavoxet rhodonit-tavlerne, sidder et mineral no. 2, som

efter udslukningsforholde, interferensfarver, habitus og begraen-

sende krystalflader?) maa holdes for fayalit (altsaa et olivin-

mineral) 3).

!) F. FOUQUE & M. LEVY har som bekjendt fremstillet artificielle »berg-

arter», svarende til basalt m. m.

?) Som i alle fald hist og her kan iagttages.

?) I foreliggende fald maa altsaa det mere basiske mineral (singulosilikatet

olivin) v&ere dannet efter det relativt kiselsyre-rige (bisilikatet rhodonit).

202 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

De slagger, hvori der har krystalliseret to mineraler, det

ene efter det andet, ligger ogsaa i chemisk henseende ner ved

de tidligere omhandlede grenser mellem de forskjellige mine-

ral-orupper; grunden hertil er let at fatte.

Om den chemiske sammensetning og de fysiske forholde,

hvorpaa dannelsen af glimmer beror, kan kun leveres meget

faa oplysninger (se pag. 42—45). Derimod har vi nogenlunde

detailleret kunnet udrede de betingelser, som er nödvendige

for dannelsen af spinel med magnetit, dels ogsaa övrige RO.

R;03-forbindelser (se pag. 153—1659).

For rent grafisk at anskueliggjöre det raaderum i chemisk

henseende, inden hvilket de enkelte slag-mineraler (med MgO,

FeOQ eller CaO som karakteriserende base) konstitueres, er paa

fig. 36 (>oversigtstabellen») afsat de i dette arbejde meddelte

analyser af slagger, förende augit, wollastonit, enstatit, (rho-

donit), olivin med fayalit o.s. v., hexagonalt kalksilikat, de

tre tetragonale mineraler og spinel; til glimmer-slaggerne har

vi ikke kunnet tage noget hensyn. — Paa ordinat-axen er af-

sat surstofforholdet!), paa abscisse-axen proportionen mellem

CaO og MgO (reduceret til chemisk valens). Det sidste er

udfört paa den maade, at der er indtegnet, med lige store

intervaller, forholdene

1.0 CaO :0.0 MgO 0.9 CaO :0.1 MgO 0:83. Ca0::0:2 IM SOREESSNE

(lengst tilvenstre)

Da FeO bidrager, paa nöjagtig samme maade som MgO,

til at danne saavel olivin som rhombisk pyroxen, medens den

modarbejder dannelsen af melilith-mineralerne, wollastonit, augit

0.8. v., er FeO overalt uden videre adderet sammen med MgO?)

') Af hensyn til pladsen er tabellen afskaaret ved surstofforhold 1:2.70:

emaljslagger fortszetter i alle fald indtil ca. 1:3.50. — Al,O; er over-

alt i sin helhed medregnet som base, ogsaa der, hvor der er paavist

spinel; herved opnaar vi grafisk at kunne anskueliggjöre de chemiske

betingelser, hvoraf spinel-dannelsen afhenger.

”") FeO spiller kun en fremtredende rolle i fayalit-slaggerne (no. 158,

159, 28, 46—50), som samtlige ligger i naerheden af »ren MgO». —

Til de FeO-rige pyroxen-slagger no. 176, a—d, er ikke taget hensyn, da

vi ikke med absolut sikkerhed kjender deres krystalsystem.

BIHANG TILL K.; SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0O 1. 273

(efter reduktion til chemisk valens). MnO er, af tilsvarende

grunde, i slagger med surstofforhold under 1:1.5v slaaet sam-

men med Mg0O og FeO; ved slagger, förende augit, enstatit,

wollastonit og det hexagonale kalksilikat, derimod er MnO,

som altid kun er tilstede i meget ringe mengde, i de ana-

lyser, som indeholder mere Mg0O & FeO end CaO, adderet

sammen med CaO, medens den i de, som indeholder mere

CaO end MgO & FeO, er slaaet sammen med de sidste. Grun-

den hertil er, at i förstnevnte fald modarbejder MnO dannel-

sen af enstatit, i sidstnevnte derimod af wollastonit, medens

den begge steder fremmer dannelsen af augit. — Det raaderum,

hvor rhodonit konstitueres, kan ikke gjengives grafisk paa vor

oversigtstabel. Det eneste hensyn, som derfor er taget til ana-

lyse no. 19 og 20, bestaar i, at surstofforholdet er projiceret

ind paa linjen 0.5 CaO : 0.5 MgO. — Mulig forhaanden-verende

alkali er i singulosilikat-slaggerne altid adderet sammen med

CaO, idet Na,O (og K;0) formodes, om end neppe 1 fuldt saa

sterk grad som CaO, at bidrage til dannelsen af melilith-mine-

ralerne; vore bisilikat-slagger indeholder aldrig nogen nevne-

verdig alkali-gehalt.

Exempel paa beregningsmaaden: — Analyse no. 87 hol-

der 18.30 surstof i Si05, 5.64 i Al,O; og 14.52 i RÖ-baserne

tilsammen, surstofforhold altsaa 1:0.91; reduceret til chemisk

valens erholdes proportionen (12.05 CaO + 0.34 K;0O & Na,O):

(1.13 MgO + 0.94 FeO + 0.06 Fe0) eller 0.85 CaO (med alk.) :

0.15 RO. Analysen indtegnes fölgelig lidt over surhedsgrad

1:0.90 (i ordinat-retningen) og midt mellem 0.8 CaO : 0.2 MgO

og 0.9 CaO :0.1 MgO (i abscisse-retningen).

Nummerne paa tabellen henviser til analyserne. — De

slagger, hvori er paavist spinel, er anmerkede ved punkt med

ring om.

De partier, inden hvilke det, i henhold til analyserne, kan

sluttes, at et enkelt af de forskjellige mineraler altid konsti-

tueres, er betegnede ved schraffering (mörk eller dobbelt), en

for hvert slags mineral. De mellemrum, hvor grensen ikke

er sikkert bestemt, er betegnede ved enkelt (eller tynd) schraf-

fering, se tabellen; hvor der samtidig formentlig kan konsti-

tueres flere mineraler, krydser schrafferings-linjerne fra de

enkelte felter over hverandre. — Alle de tetragonale mi-

neraler angives ved en felles schraffering; for at fremheve

den approximativt rigtige inddeling i grupper efter surheds-

0.3 Cao:0.I Mgo

0:8Cao:0.2Mga

0.7 Cao:0.IMgo

0.4Cao:D.6Mgo

0.3Ca0o:07 Mgo

0.2Cao:0.8M go

Lells: bels sö.

N N ITE

ON INTO RE

TE i

dr RT =

i HANN NA NNNL=: ==

ERE bur aa =

3 ANNA NNE

SSNS SS Sygr rie: UI Ne NR =

Hexagon se TIN SLUTTE

Sören HENIDKDNTS

SR rt farsen

AON St 1243 INNVRNA

2 St OR

ZASAAT

0.30

0.603 2 TA |

Ren Cao 0,5 Cao:0,5 Mgo Ren Mq9

(MgoMnoFeo)

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 275

Til tabellen: No. 30 er afsat med surhedsgrad 1:1.48 istedenfor med

1:1.50. — Tallene 47 og 48 skulde paa tabellen ombyttes med resp. 46 og

47. — No. 60 er afsat med surhedsgrad 1:21.03 istedenfor med 1:21.08. —

I det hexagonale kalksilikats omraade er no. 70 b og 71, med forset, ikke

indtegnede. — No. 101, 103 og 104 er med forszet ikke indtegnede, da

bestemmelserne ikke ansees ganske sikte. — No. 172 a—c, 176 a—d og

177 er med forsat ikke afsatte.

Nyt, tetragon. miner. er forkortning for Nyt, tetragonalt mineral.

graden er der gjort aabne mellemrum ved surstofforhold ca.

1:0.80 og ca. 1:1.25. — Mellem det hexagonale kalksilikat

og wollastonit er der draget graense ved surstofforhold 1:2.00;

dette er noget vilkaarligt. De övrige grenser derimod er no-

genlunde sikre, da de er baserede paa en maengde iagttagelser.

— Til disposition staar, som tidligere omtalt, flere (tilsammen

d—4) enstatit-slagger, men kun af en enkelt!) foreligger ana-

lyse; bestemmelsen af det raaderum, hvor enstatit konstitueres,

er fölgelig mere begrundet, end det synes at fremgaa af ta-

bellen.

Lidt under surstofforhold 1:1.00 er afsat en linje (punk-

teret), som grafisk skal angive, at under samme dannes spinel

(naar smeltemasserne holder tilstekkelig meget Al,O;). Linjen

er tegnet paa skraa (se tabellen), idet spinel konstitueres i

nogenlunde MgO-rige smeltemasser ved relativt större SiO,-

gehalt end i MgO-fattige.

Praktisk anvendelse i metallurgien.

Et detailleret studium af slaggernes sammensetning kan

afgive flere interessante og nyttige oplysninger for den prak-

tiske metallurgi; for det förste kan herved, som i det fore-

gaaende ved mange anledninger er paavist, erholdes et mere ind-

trengende kjendskab til affinitets-forholdene hos de ordinere

smeltemasser og til den maade, hvorpaa de enkelte bestand-

dele er forbundne med hinanden ?); dernzest kan man lere af

slaggernes struktur og de optredende mineraler at gjöre til-

bagegaaende slutninger angaaende smeltemassens chemiske sam-

menszetning i sin helhed, saa de kvantitative analyser delvis

1) Paa tabellen angivet ved »E».

?) Dette kan specielt vere af nytte, naar slagger skal omsmeltes. Exem-

pelvis anföres, at ferskslagger og andre FeO- & R,Os-förende slagger

maa vere mere letreducerbare, end man i alm. forestiller sig. —

Undersögelse over kobbergehalten i slagger udssettes til senere.

276 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

kan erstattes. Vi har nemlig seet, at mineral-dannelsen prin-

cipielt afhenger af chemiske love, som kun inden meget snevre

grenser modificeres ved de variationer 1 de fysiske forholde,

som er mulige ved de hidhörende metallurgiske processer i

sin almindelighed. Ved hjelp af strukturen og de optredende

mineraler KR man vistnok ikke faa angivet slaggernes sam-

mensetning med detaillerede procenttal; man kan kun erholde

approximative oplysninger, hvilke dog for det praktiske behov

ofte kan vere tilstrekkelige.

Som bekjendt spiller slaggernes chemiske sammensetning

en ren dominerende rolle ved mange metallurgiske proces-

ser (f. ex. ved masovnsdriften); det er derfor i praxis jevnlig

af direkte ökonomisk interesse at faa nöjagtig besked paa

sammensetningen (f. ex. ved fuldstendig kvantitativ analyse).

For til en vis grad at kunne hjelpe sig ved det daglige behov

har man en hel del ydre kjendemerker paa slaggerne (f. ex.

om smeltemassen flyder tyndt eller seigt, om slaggen stivner

hurtigt eller langsomt, om verilädeglkssrt er tykt eller tyndt

eller om det aldeles mangler); disse merker er dog temmelig

svevende og lidet nöjagtige, og endvidere giver de i regelen

kun oplysning om slaggens surhedsgrad og ikke tillige om

forholdet mellem de enkelte baser !). — Det er ikke min me-

ning, at bestemmelser ved de i slaggerne dannede mineraler,

— naar det indbyrdes forhold mellet disse 1 chemisk hen-

seende blir tilstrekkelig udredet —, skal kunne gjöre de kvan-

titative analyser ganske overflödige, tvertom, paa den nys anv-

givne maade kan kun erholdes visse approximative granse-

verdier for kiselsyren og de forskjellige baser; alene ved de

processer, hvor slaggen netop ligger ved en grensestilling,

kan man faa Hossa He fornöden detailleret besked. — Skal

methoden kunne anvendes i praxis, maa den förste betingelse

vere, at de forskjellige slagger med tilhörende krystaller har

et typisk udseende, letkjendelig endog for dem, som ikke har

spor af kjendskab til krystallografi ?); ved at gjennemgaa de

enkelte slag-varieteter skal vi paavise, at alle rimelige for-

dringer til et typisk udseende tilfredsstilles, i alle fald for

masovnsslaggernes vedkommende; forelöbig holder vi os kun

til disse. n

!) Mangan- og titanrige masovnsslagger kjendes delvis paa farven.

?) Skal man ty til mikroskopiske preparater, blir undersögelsen altfor

besverlig, krever desuden for store forkundskaber.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 277

Frit udviklede krystaller er, naar vi ikke tager hensyn

til sterkt lerjordsrige smelteprodukter, overmaade vanlige i

slagger 2). — Jeg har selv mange gange havt anledning til at

overbevise mig om, at ved masovne, hvor der produceres augit-,

olivin- eller melilith-slagger, kan man paa slag-varpene i et

öjeblik finde en utallig mengde krystaller, ja, mange steder

sidder der tydelige, karakteristiske krystaller i hver eneste

slagsten ?). Hvorledes det i den her omhandlede henseende

forholder sig med enstatit, wollastonit og det hexagonale kalk-

silikat, kan jeg ikke give sikker oplysning om; det sidstnevnte

mineral maa, saavidt det kan dömmes efter literaturen og sam-

linger ved forskjellige bergakademier, rimeligvis med stor let-

hed kunne danne store krystaller, noget, som antagelig ikke

er tilfelde med enstatit og wollastonit. — Den praktiske un-

dersögelse simplificeres i höj grad derved, at hvert enkelt af

de forskjellige arter slag-mineraler altid er udviklet efter en

eneste type eller efter flere, hinanden meget nerstaaende. For

at godtgjöre dette skal vi minde om: Saavel i metallurgiske

samlinger som ved bessemer-verk har jeg havt anledning til

at se store mangder af rhodonit-krystaller, hvilke samtlige,

uden undtagelse, har veret udviklede nöjagtig paa samme

maade ?) (nemlig som fig. 14). De forskjellige, i slagger op-

tredende olivin-mineraler, er altid begrensede af co Po, 2P oo,

& P, sjelden desuden af andre flader; krystallerne er nesten

uden undtagelse tavleformige efter «Po. Den egentlige me-

lilith er altid begrenset af OP. «Poe, hyppig desuden af oP,

yderst sjelden desuden af andre flader; krystallerne er oftest kort-

söjleformige; det nye, tetragonale silikat synes altid at vere rent

tavleformig, med OP.coPeoe, hyppig desuden med &P. Det

hexagonale kalksilikat er altid begrenset af OP. coP, sjelden

desuden af andre flader; det er oftest kort-söjleformig. Augit

i slagger er altid lang-söjleformig efter c-axen; mineralet op-

treder i flere, hinanden meget nerstaaende typer (se fig. 1—4).

Allerede af strukturen og udseendet kan man, naar frie

krystaller fattes, jevnlig bestemme, hvad slags mineral der

') De dannes med serlig lethed, naar man med forset afkjöler lidt

langsommere end vanligt er, f. ex. ved at stille en del slagstene

sammen i gruppe.

”) Efter min erfaring er rhodonit og fayalit de slag-mineraler, som med

störst lethed konstitueres i store (1—2 cm. lange) krystaller; disse

to optreder aldrig i ordingere masovnsslagger.

3) De ser ud som tynde, spidse og skjerende skarpe, knivsblad-lignende

dannelser (oftest 1—2 cm. lange), som er meget lette at kjende.

278 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

har dannet sig. — Augit-, muligens ogsaa enstatit-slagger er

i regelen eller altid temmelig grovkrystallinske, bestaaende af

en hel del, hyppig 1—2 cm. lange individer, der i den zone,

hvor afkjölingen har foregaaet relativt hurtig, nesten altid er

anordnede med lengderetningen (c-axen) normalt paa afkjölings-

overfladen. — Wollastonit-slagger bestaar af tynde, lange blade,

som langs kanterne er nogenlunde parallelt grupperede, med

lengderetning lodret paa overfladen. — Slagger, förende MgO-

olivin, er altid finkrystallinske, med en maengde smaa individer;

der er nesten altid tilstede en hel del fine druserum (frem-

kaldte ved kontraktion), hvori gjerne sidder smaa olivin-tavler.

Overfladeglasset hos olivin-slaggerne er sjelden ganske klart og

gjennemsigtigt (som ved augit-slaggerne), begrundet i udson-

dring af en hel del fine olivin-mikrolither.

For sikkerheds skyld skal vi gjennemgaa et par exempler

paa tilfelder, hvor man paa en rationel maade kan benytte de

udkrystalliserede mineraler som ledetraad ved driften.

Ved de svenske masovne önsker man, naar der bleses

lancashire-rujern, at holde slaggen omtrent ved bisilikat 2:

man skal altid have pyroxen-krystaller (muligens desuden lej-

lighedsvis hexagonale krystaller) i slaggen; denne maa paa

den ene side ikke antage emaljstruktur (thi da er surstoffor-

holdet 1:2.50 eller derover), paa den anden side maa olivin

eller melilith-mineraler ikke vise sig (thi da er surstoffor-

holdet sunket ned til ca. 1:1.55). Naar bessemer-rujern pro-

duceres (ved svenske masovne), vil man i alm. holde sin slag

midt mellem bi- og singulo-silikat 9: omtrent ved grensen mel-

lem pyroxen-grupperne med det hexagonale kalksilikat paa '

den ene side og olivin- og melilith-grupperne paa den anden.

Specielt ved dette stadium i basisitets-grad kan man have stor

nytte af bestemmelse ved de udkrystalliserede mineraler. . Vi

har allerede omtalt et tilfelde, hvor vi har gjort temmelig

vidtreekkende slutninger af mineralerne: i slag fra Sandviken,

1884 (se pag. 131—132) optreder samtidig 1 samme stuf kry-

staller af saavel augit som af det nye,"tetragonale silikat; heraf

sluttes for det förste, at surstofforholdet temmelig nöje maa

ligge ved 1:1.50—1:1.55, og dernest, at forholdet mellem

CaO og MgOÖ maa ligge inden grenserne ca. 1.25 CaO: 1

MgO og ca. 4 CaO :1 MgO0; Al,Os-gehalten kan ikke vare over

ca. 12 2, thi ellers vilde slaggen blive glasagtig. — Det ligger

1 sagens natur, at ved samme masovn varierer slaggens sam-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 279

mensetning lidt fra dag til dag, selv om malmene og be-

skiknings-forholdene er konstante; ved de slagger, som ligger

ved ca. 1.5s-silikat, vil man under en periode erholde augit,

under en anden olivin eller melilith, under en tredie det hexa-

gonale kalksilikat og under en fjerde kanske samtidig i samme

stuf flere af de nevnte mineraler; paa denne maade faar man

adgang til daglig paa en meget letvindt maade at kontrollere

gangen.

End mere interesse end paa det nuverende stadium vil

de hidhörende undersögelser kunne afgive, naar de blir mere

systematisk udförte, saa kjendskaben til de chemiske principer

som er de dominerende ved mineral-dannelsen, udvides, og

naar man samtidig faar oversigt over det afhengigheds-forhold,

hvori slaggernes smeltbarhed staar til den chemiske sammen-

setning. Man vil utvivlsomt i tidernes löb faa bestemt, hvilke

mineraler man bör holde i sine .slagger, naar man vil have en

letsmeltelig beskikning, medens man paa den anden side kan

faa oplysning om, hvilke mineraler man bör se at undgaa !).

Negative resultater.

Hornblende-mineraler dannes aldrig ved normal smeltning.

— Hverken ved de direkte synthetiske experimenter eller ved

undersögelse over slagger og lignende produkter har man no-

gensinde med sikkerhed paavist hornblende, dannet ved smelt-

ning ?). Som bekjendt erholdes augit, naar hornblende om-

smeltes. — I analogi hermed finder vi, at augit (med enstatit)

i mineralriget fortrinsvis hörer hjemme i de eruptive berg-

arter, amphibolerne derimod fortrinsvis i de sedimentere.

1) I denne forbindelse henvises til, at de i dette arbejde erholdte re-

sultater bör sammenholdes med de detaillerede oplysninger om slag-

gernes smeltbarheds-forholde, som professor R. ÅKERMAN snarlig

kommer til at publicere i Jernkontorets Annaler.

Saavel A. GURLT som K. C. v. LEONHARD (i resp. Uebers. d. pyrogen.

kinstl. Min., 1857, og Hiittenerz., 1858 — hvorfra angivelserne uden

videre er vandrede over i C. W. C. FUCHS Die kinstl. dargestellt.

Miner., 1872) omtaler hornblende som optraedende nogenlunde hyp-

pig i slagger, men af beskrivelserne fremgaar, at diagnosen neppe

nogensinde kan have veret rigtig; der tales flere steder f. ex. om

hornblende med »augit-vinkel 87” 6'» eller med »augit-lignende pyra-

mide».. — A. GURLT opförer under hornblende bl. a. augit-slag fra

Olsberg (analyse no. 168, a—c, i dette arbejde), ja, endog de af Dr. SCHNA-

BEL undersögte hexagonale slagger (no. 64, a og b). — F. FoUQUÉ

et M. LEVY optager ikke hornblende i oversigten over de paa kun-

stig vej dannede mineraler.

s—

280 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

I slagger er hidtil aldrig fundet nogen representant af

feldspath-familien!). — Ifölge temmelig omfattende experimen-

ter, udförte af franske mineral-synthetikere, kan de forskjel-

lige feldspath-mineraler konstitueres ved smeltning, CaO-feld-

spathen meget let, de rene alkali-feldspather, navnlig ortho-

klas, kun vanskelig (2: under gunstige forholde). Det vil

derfor ved förste öjekast rimeligvis synes at vare paafaldende,

at vi i slagger aldrig finder nogen slags feldspath; ved nöjere

undersögelse viser det sig dog, at kun lidet omfattende slut-

ninger kan bygges paa det erholdte negative resultat. — Or-

dinere slagger indeholder aldrig store mengder af alkali; or-

thoklas, albit og övrige, nogenlunde alkali- og SiO,-rige feld-

spather kunde derfor gjerne 1 og for sig konstitueres med

ligesaa stor lethed som f. ex. olivin eller augit, uden at vi

nogensinde vilde antreffe dem i slagger. Den eneste slags

feldspath, som fölgelig af de i praxis foreliggende, rent che-

miske grunde skulde kunne antages at optrede, maatte vare

anorthit, muligens desuden labrador eller mellemled mellem

denne og amnorthit.

For oversigtens skyld hidszetter vi, efter TSCHERMAKS tabel,

sammensetningen af nogle sterkt basiske feldspather:

Albit: anorthit. 2 USEL OEI

DÅ (Öp peer ON 52.9 47.9 43.0.

AT Östyslussl erat 30.3 33.6 36.9.

0208 rk 1258 16.3 20.1.

Nas O vbglest eat 4.5 2.2 —

Kun yderst sjelden anvendes i praxis i den grad Al;Os-

rige slagger, som ovenstaaende analyser udviser; specielt kan

bemerkes, at det nesten udelukkende er smeltemasser med

basisitet lig eller under singulosilikat, som förer saa meget

som 25-—30 2 Al;Os. É

') Derimod er feldspath gjentagne gange fundet kunstig dannet i stel-

vegge og lign.

De udmerket vakre fund af orthoklas (omtrent ren kali-orthoklas)

i stelvegge i skaktovne (til kobbersmeltning) ved Sangershausen vakte

i den förste halvdel af aarhundredet megen opsigt (orthoklasen blev

dannet ved en sublimations-proces; ifölge privat meddelelse af hytte-

mend i Mansfelder-distriktet, hvortil Sangershausen hörer, blev ortho-

klasen kun fundet, saalenge flusspath anvendtes som beskikningsmiddel,

og saalenge trekul brugtes som braendmaterial, hvoraf fremgaar, at or-

thoklasens kali rimeligvis skyldtes trekuls-asken,og atF1 rimeligvis spil-

lede rolle som »agent minéralisateur»; se forövrigt den meget righoldige

literatur). — Ifölge F. FoUQUÉ et M. LÉVY er anorthit flere gange truf-

fet som tilfeldig dannelse i smelteovne og lign. (men ikke i slagger).

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD; HANDL. BAND 9. N:O 1. 281

De eneste af vore analyser, hvori paa forhaand en feld-

spath, nemlig anorthit, kunde formodes, maatte vare no. 89—90

og no. 92—95 (med surstofforhold resp. 1:1.05—0.98 og 1:

0.79—0.62 og med resp. 29.31—24.12 og 27.81—22.32 2 Al;Os),

men ikke noget sted optraeder det nevnte mineral, derimod

overalt melilith eller gehlenit. — Det faktum, at et overskud af

lerjord i sin almindelighed modarbejder krystallisationen i slag-

ger, leder tanken hen paa, at sterkt lerjordsrige silikater over-

hovedet ikke konstitueres uden ved langsom afkjöling; dette

maatte da v&ere grunden til, at der i foreliggende slagger

ikke noget sted har dannet sig anorthit (eller noget andet

feldspath-mineral). Under enhver omstendighed maa kunne

sluttes, at anorthit ikke konstitueres med fuldt saa stor lethed

som melilith 9: at anorthit krever laengere tid til sin dannelse,

eller at det er mere ömfintligt lige over for tilblanding i ma-

trixen af bestanddele, som ikke egentlig hörer hjemme i mi-

neralets sammensetning. Af hensyn til det sidste moment

vil vi specielt henlede opm&e&rksomheden paa, at melilith kan

optage i sig en temmelig betydelig MgO-gehalt, noget, som

ikke er tilfelde med feldspatherne.

Heller ikke mejonit (med ca. 41.9 2 Si0,, 31.9 2 AlÖ,;

og 26.2 2 CaO) eller andre led af den egentlige skapolith-rekke

optreder i slagger, antagelig af samme grunde som de, vi nys

gjennemgik for anorthitens vedkommende !).

Ikke noget sted har vi i slagger paavist tilstedevzerelse af

fri syre (nemlig hverken SiO,, kvarts & tridymit, eller TiO,,

rutil & anatas), heller ikke af fri sesquioxyder (Al;O;, korund,

eller Fe;Os, jernglans) eller af frit svovl:og lign.. — I denne

forbindelse vil vi minde om, at i ferskslaggerne existerer en

hel del jernoxydul (nemlig overskuddet over singulosilikatet

og magnetiten) fri som saadan.

Oversigt over krystallisations-processerne ved hurtig afkjöling i

silikat-smeltemasser.

Medens de i de naturlige eruptiver optredende mineraler

nesten gjennemgaaende udmerker sig ved en regelmessig,

skiktvis opbygning, karakteriseres slag-mineralerne i alm. ved

!) De egentlige skapolither er söjleformige, har levende interferensfarver,

sterk dobbeltbrydning, hvilke egenskaber ikke karakteriserer det i

slag no. 90 optredende mineral.

282 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

»gitter- eller skelet-struktur». — Dette forhold har allerede den

bekjendte engelske petrograf H. C. SorBY veret opmerksom

paa !); han fremholder, at han i en svite mikroskopiske pre-

parater af slagger og bleserörs-perler altid har fundet, at de

udkrystalliserede forbindelser, hvis natur han forövrigt i alm.

ikke har kunnet bestemme, kun optreder i krystal-skelet (>kry-

stalliter, beloniter, trichiter?) o. s. v.»), medens han paa den

anden side aldrig har kunnet opdage ganske tilsvarende dan-

nelser ?) i de mange preparater af basalt og analoge bergarter

(naar obsidian fraregnes), som han specielt har gjennemgaaet

med dette maal for öje. — Grunden til denne difference vil

man, siger 5S., uvilkaarlig först forsöge at forklare ved at an-

tage, at den tid, som medgik til krystallisationen, skal have

veret det bestemmende; herved tror S. dog ikke at kunne

faa nogen fyldestgjörende forklaring, idet han ikke har kunnet

finde krystalliter og lign. i eruptive bergarter, langs graensen

mod sidestenen. S. kommer tilslut til den konklusion, at til-

stedevzrelse af eller mangel paa vand (med kulsyre o. s. vV.)

sandsynligvis skal have veret den faktor, som, i alle fald prin-

cipielt, betingede difference-punkterne. I overensstemmelse

hermed inddeler han de her omhandlede produkter i tre grup-

per, som han anser for vel karakteriserede, nemlig

a) artificielle slagger og lign., som ved udkrystallisationen

overhovedet ikke holdt noget vand;

b) vulkanske bergarter, som holdt vand i dampform ?);

c) granitiske bergarter, som holdt vand (og kulsyre) i

vedskeform.

Mod denne opfatning indvender F. FovQuE et M. Läyvr>),

at man ved enkel smeltning, naar der afkjöles tilstrekkelig

langsomt, kan erholde produkter, aldeles analoge de yngre

eruptiver (f. ex. basalt, augitandesit, leucittefrit m. m.); heraf

1) On the Comparative Structure of artificial Slags and Eruptive Rocks.

Adress to the Geol. Section of Brit. Association for the Advance-

ment of Science. Geol. magazine, 1880, pag. 468.

?) Egentlige trichiter, svarende til dem i obsidian o. s. v., har jeg al-

drig truffet i slagger.

3) Kun feldspath fra en gang ved Beaumaris viser antydning til skelet-

dannelse. |

2) Ogsaa ordinere slagger kan, saalenge de befinder sig i smeltet til-

stand, holde oplöst lidt gas (ovnsgas), som undviger ved afkjölingen.

Dette sluttes af, at slagger lejlighedsvis, naar krystallisations-processen

er naaet frem til et vist stadium, afgiver CO, og CO, hvilken sidste

braender med den karakteristiske blaa flamme. — Dette forhold har

jeg navnlig studeret ved de Freiberg'ske hytter.

3) Synthése d. min. et d. roches. 1882, pag. 43—45.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 283

drages den slutning, at vand eller vanddampe ikke spiller no-

gen fremtredende rolle ved forholdet mellem slag- og basalt-

struktur. Betingelsen for, at der skal konstitueres ferdige kry-

staller og ikke krystal-skelet, beror efter F. EF. & M. L. (for-

trinsvis eller udelukkende) paa krystallisations-processens va-

righed. De franske mineral-synthetikere har i sin almindelighed

ved sine experimenter anvendt langsom afkjöling; heri og i

den ringe sympathi!), de i regelen har neret for undersögelse

af slagger, er at söge grunden til, at den i virkeligheden saa

interessante gitter- eller skelet-struktur i slagger hidtil har

veret saa lidet kjendt.

Ved nöjere studium viser det sig, at der ikke existerer

nogen skarp grense mellem strukturen hos slagger og lig-

nende produkter paa den ene side og hos yngre eruptiver paa

den anden. — For det förste indeholder de sidstnevnte, som

F. F. T M. L. bemerker, (naar afkjölingen sker hurtig) lej-

lighedsvis krystallitiske dannelser; dette er f. ex. tilfelde med

obsidian og med tachylit og begsten (naar disse optreder i

tynde gange). Hertil skal tilföjes: typisk gitter-opbygning, i

enhver henseende aldeles analog med den hos slag-mineraler,

har jeg havt anledning til at iagttage hos augit i en limburgit

fra Sababurg, Hessen; man kan her iagttage opbygning efter

c-axen og efter to skraa-retninger, en paa hver side af c og

med samme dannende en vinkel paa ca. 20; disse maa vere

identiske med + 5 P-retningerne hos slag-augit. — Strikket

magnetit, omtrent som f. ex. paa fig. 22 og 23, om end ikke

fuldt saa vakkert udviklet, viser sig ogsaa hist og her i erup-

tiver. — Basalternes olivin er lejlighedsvis heller ikke fuldt

ferdig opbygget; exempelvis :nevnes, at olivin i magmabasalt

fra Kilauea, Hawaii, fotografisk gjengivet i E. COHENS »Samml.

Y. Mikrophotografien, 1881>, Tafel IV; no. 3, kun er en del

Iengere fremme end de paa fig. 25 aftegnede krystaller; paa

samme trin staar ogsaa flere af de i G. TSCHERMAKS »Die mi-

1) F. F. & M. L. (1. c., pag. 4—5) gjör opmerksom paa, at det fortrinsvis

er fremmede forskere, som har beskjeftiget sig med undersögelser

over krystalliserede hytteprodukter, medens det er den franske nation,

som har ren af de systematiske mineral-syntheser — et forhold,

som söges begrundet i »la nature m&me du caractére frangaise. Notre

génie nationale répugne å Yidée d'accumuler un trop grand nombre

de faits scientifiques sans les coordonner...... » — Den opfatning,

som har fremkaldt denne tankegang, beror paa, at slagger og andre

hytteprodukter er blevne anseede som delvis »tilfeldige dannelser».

284 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

kroskopische Beschaffenheit der Meteoriten» og i F. F. & M.

Is og L. BourGEois's arbejder gjengivne oliviner.

Paa den anden side förer ordinzere slagger hist og her

ferdige, normale krystaller, analoge de i bergarterne i alm.

optredende. — Vi har allerede gjort opmerksom paa, at MgO-

spinel !) i slagger hidtil kun er fundet i oktaedere, som ikke

viser spor af serskilte vekstretninger. Melilith-mineralerne

optreder hyppig i omtrent fuldt ferdige krystaller (se f. ex.

fig. 31 og fig. 33); de övrige silikat-mineraler i ordinere, paa

vanlig vis afkjölede slagger derimod viser sig oftest i skelet,

dog ikke altid (se f. ex. den paa fig. 12 indtegnede, porfyrisk

udsondrede augit, til hvis dannelse der vistnok har medgaaet

et par timer lengere tid end vanligt; cfr. ogsaa olivin i slag

fra ”Tobo, pag. 54). — Saavel af sagens natur som af de nys

omhandlede kjendsgjerninger fremgaar, at ikke samtlige mine-

raler, naar de övrige betingelser er lige, behöver nöjagtig lige

lang krystallisations-tid for at danne frerdige, skiktvis opbyg-

gede krystaller og ikke krystal-skelet.

Foruden krystallisations-tiden har rimeligvis ogsaa andre

fysiske faktorer, specielt trykket, udövet en vis imdflydelse paa

det her omhandlede forhold; antagelig er det dog tiden, som

spiller den vigtigste rolle. Vi finder nemlig, at ved de fleste

mineral-syntheser, hvor produktet er bleven smeltet under lidet

tryk, paa samme maade som ved vore slagger, har man erholdt

nogenlunde ferdige krystaller; grunden hidtil maa, i alle fald

fortrinsvis, vare at söge 1, at krystallisations-processen ved de

nys nevnte synthetiske experimenter gjerne har medtaget et

tidsrum af nogle dage, slaggernes afkjöling derimod i alm. kun

nogle faa timer.

I principet maa den gitter-struktur, som i alm. karak-

teriserer slag-mineralerne, skyldes de samme aarsager som de

ejendommelige vekstforholde ved krystallisationen, som i de

senere tider navnlig er blevne udförlig omhandlede af O. LEH-

MANN, paa basis af undersögelser over salte, fornemmelig or-

ganiske, og lign. (se en svite afhandlinger i Zeits. f. Krystallo-

') ZnO-spinel i zinkovnenes muffelvzegge derimod er gjerne byggede op

efter tre lodret paa hinanden staaende retninger; det samme er ogsaa

i alm. tilfelde med magnetit.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 205

graphie und Mineralogie, B. I, IV, V, VI, VIII, IX og andre

steder). I »Ueber das Wachsthum der Krystalle» (B. I) gjen-

giver LEHMANN de resultater, som han har naaet frem til, med

fölgende ord:

»Durch Erhöhung der Schnelligkeit der Krystallisation"),

der Schwerlöslichkeit der Substans und der Dickflässigkeit der

Lösung wird das regelmässige Wachsthum der Krystalle ge-

stört und zwar treten auf:

1) Störungen der regelmässigen Form, in der Weise, dass

die Stellen stärkster Zuschärfung!) mit verstärkter und zwar

abnehmend beschleunigter Geschwindigkeit zu Wachsthumsästen

auswachsen, an welche sich dann sekundäre und tertiäre Aeste

ansetzen. Es ist diese Erscheinung bedingt durch die in der

Nähe der Krystalle herrschenden Concentrationsverhältnisse.

2) Störungen der regelmässigen Struktur, in der Art, dass

die Krystalle entweder gebogen erscheinen, oder gerade ge-

streckt aber mit inneren Spannungen, oder endlich mehr oder

minder pinselartig verzweigt und in extremen Falle als Sphäro-

krystalléns. ss 2

LEHMANN begynder med at betone, at en normal, skiktvis

vekst ikke finder sted, naar krystallisationen foregaar tilstraekke-

lig hurtig. Dette gjzelder, efter de nys omhandlede undersögelser,

ikke alene for organiske salte og lign, men i alm. ogsaa for

mineraler, der krystalliserer ud i silikat-smeltemasser 92: det er

formentlig en generel lov.

Grunden til det nevnte forhold söger LEHMANN i ydre,

magmaen eller moderluden tilhörende omstendigheder (nemlig

koncentrations- og lösligheds-forholdene med deraf fölgende

strömninger, som skal bevirke, at de udsondrede partikler af-

setter sig paa den allerede dannede kjerne-krystals lengst frem-

springende dele, altsaa hjörner og kanter). Allerede tidligere

har vi ogsaa berört, at den egentlige betingelse for skelet-dan-

nelsen beror paa de fysiske forholde, hvorunder krystallisationen

finder sted, derimod ikke paa selve substansens krystallografisk-

chemiske egenskaber. Af de sidste afhenger derimod den

maade, hvorpaa opbygningen i hvert enkelt tilfelde gaar for

sig. Paa det sidste moment har L. hidtil, saavidt det kan

skjönnes, lagt mindre vert.

Den opfatning, som L. har preciseret i den nys citerede

sats, forudsetter, at der, forinden skelet-dannelsen paabegyndte,

!) Udhevelserne gjorte her.

286 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

allerede forelaa en normal, skiktvis opbygget krystal; heraf

fölger, at det endelige individ maa vise forskjellig-arted struk-

tur i de forskjellige dele. — Til noget saadant kan i vore slag-

preparater, f. ex. af orienterede augit-krystaller, ikke meerkes

nogen antydning; det kunde dog vistnok tenkes, at den even-

tuelt optredende primere krystal er saa yderst liden, at den ikke

kan öjnes, eller at den oftest falder udenfor snit-fladen. — For at

undgaa misforstaaelse skal vi gjöre opmearksom paa: ogsaa inde i

den kjerne, som olivin-mikrolitherne jevnlig viser (f.ex. fig. 26),

kan i alm. de domatiske opbygnings-retninger iagttages. Det

hexagonale kalksilikat besidder, paa lignende maade som f.ex.

augit, to slags opbygnings-retninger, nemlig efter OP og efter

en pyramide (P, eller et rhomboeder); i individernes centrale

del har opbygningen i alm. fortrinsvis gaaet for sig efter OP,

langs kanterne derimod fortrinsvis efter P. Denne omstendig-

hed er ikke at opfatte paa den maade; at der i midten skal

foreligge en enkelt, skiktvis opbygget krystal; der er vistnok

gjerne en enkelt, större OP-tavle, men desuden ogsaa i ner-

heden af samme en hel del mindre OP-tavler, som veksler med

P-stavene, fra hvilke de endog hyppig udgaar. — Grunden til

disse ejendommelige forholde er formentlig at söge i, at den

tendens, hvormed det hexagonale kalksilikats molekyler ved

krystallisationen ordnede sig ind til hinanden, er en funktion

af det stadium, hvorpaa individ-dannelsen befinder sig; aarsagen

hertil igjen kan ikke nöjere angives.

De i det foregaaende omhandlede undersögelser godtgjör,

at hvert enkelt af de undersögte slag-mineraler besidder kon-

stante, krystallografisk-lovmeessige opbygnings-retninger, der er

karakteristiske for mineral-substansen som saadan!). — Enkelte

mineraler, f. ex. olivin og melilith, synes kun at vere under-

kastede en enkelt opbygnings-lov, andre derimod, f. ex. augit

og monosulfiderne, kan i alle fald have to, fra himanden i mere

eller mindre grad afvigende?).

') Vi vil specielt gjöre opmerksom paa, at det sidste led i vor sats

strider mod den af H. VOGELSANG fremholdte opfatning (se »Die

Krystallitem>, pag. 34), nemlig at »die allgemeinen Bedingungen fir

eine derartige regelmässige Gruppirung umfassen sehr wahrscheinlich

ganze Krystalsysteme, und fordern daher fir die constituirenden Einzel-

globuliten wohl eine gewisse Isomorphie, aber nicht eine völlige Ueber-

einstimmung der chemischen Zusammensetzung>.

Augit nemlig 1) efter c og + 5P-retningerne og 2) efter c og to

andre skraa-retninger (se pag. 238); monosulfiderne efter 1) det regu-

lere systems hovedaxer alene og 2) efter hovedaxerne og samtidig

desuden mellemliggende mellemaxer.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 1. 287

Aarsagen til slag-mineralernes gitter- eller skelet-struktur

maa fölgelig rimeligvis vere at söge i, at de sig udsondrende

mineral-molekyler — naar de ydre, fysiske betingelser dertil er

forhaanden — paa grund af en selve krystal-substansen iboende

egenskab ikke ordner sig ind til hinanden efter alle mulige

retninger, men kun efter enkelte, krystallografisk-lovmcessig be-

stemte, der er karakteristiske for hvert enkelt mineral-species som

saadant.

En nöjere udredning af det indbyrdes forhold mellem de

ydre, fysiske betingelser paa den ene side og de indre, krystal-

lografiske egenskaber paa den anden kan paa det nuverende

stadium ikke leveres.

Petrografiske analogi-slutninger.

Vi har tidligere paavist, at i slagger — 92: i smeltemasser

(bestaaende af Si0,, Al,O;, CaO, MgO, FeO og lidt af andre

forbindelser), som afkjöles nogenlunde hurtigt og ved lavt tryk

— afhaenger mineral-dannelsen ganske principielt af gjennem-

snits-produktets (>»moderludens») chemiske sammensztning; mine-

ralerne fremgaar som resultat af chemiske massevirkninger —

eller med andre ord, det er affinitets-forholdene, som er det

principielt bestemmende!). De forskjellige slags fysiske fak-

torer, som kan fungere ved slag-dannelser i sin almindelighed,

virker kun rent sekundzert modificerende paa de chemiske love,

hvorefter mineralerne konstitueres.

Det maa paa forhaand formodes, at de resultater, vi har

naaet frem til, i principet, om vistnok ikke i alle detailler,

maa kunne overföres ogsaa at gjelde ved udkrystallisationen

af de blandt de naturlige eruptiver (med typus basalt), som

ved udbruddet var underkastede nogenlunde samme fysiske be-

tingelser som vore slagger. — Basalt og övrige yngre erup-

1) Ex. ZnO har (rimeligvis) större affinitet end MgO til A1,O;, og MgO

ubetinget större end CaO; FeO har stor affinitet til Fe,0O;. — Da

olivin, med MgO som hovedbase, konstitueres selv ved tilstedevzerelse

af mere CaO end efter forholdet CaO : MgO, medens melilith-mine-

ralerne först krystalliserer ud, naar der er overvejende meget CaO

tilstede —, da den udkrystalliserende olivin i alm. kun optager i sig

lidet eller intet CaO, om der end af krystallografiske grunde ikke er

noget ivejen for, at CaO indgaar i vilkaarligt forhold i olivin-mine-

ralerne, medens der paa den anden side i melilith-mineralerne gjerne

indgaar betydelige mangder af MgO —, og da olivin kan konstitueres

ved hurtigere afkjöling end meliliti-mineralerne, ledes vi til at an-

tage, at MgO (i alle fald i de basiske smeltemassert) har större af-

finitet til SiO,, end tilfeldet er med CaO.

2858 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

tiver er, efter F. FovQuvÉ ET M: Livr (Synthése d. min. et d.

roches, pag. 63) dannede ved »formation purement ignée»; den

rolle, som vand, kulsyre o. s. v. spillede ved krystallisationen,

var kun af rent underordnet betydning for selve mineral-dan-

nelsen (se herom ogsaa i dette arbejde, pag. 283). Den for-

skjellighed i fysiske betingelser, hvorunder krystallisations-

processen fandt sted i vulkanske bergarter paa den ene side

og slagger paa den anden, reduceres fölgelig til variationer i

afkjölings-periodens varighed, den herskende temperatur, tryk

og lign. — Forinden vi gaar videre, skal vi undersöge, saa-

vidt som gjörligt er, om nogen af de sidstnevnte fysiske fak-

torer kan formodes fuldstendig at ville kuldkaste det i det

tidligere udviklede chemiske system, som er gjeldende for

vore slagger.

De sidste har snart veret udsatte for serdeles höj tempe-

ratur, snart for relativ lav, men alligevel har mineral-dannelsen

altid rettet sig efter nzasten nöjagtig samme chemiske princip!)

2: den modificerende indflydelse, som temperaturen udöver paa

virkningen af de chemiske affiniteter 1 den her omhandlede hen-

seende, synes kun at vere meget ringe. Hertil kommer, at de

yngre eruptiver utvivlsomt i regelen er blevne dannede ved

en temperatur, som ligger indenfor de ydergraenser, — der over-

hovedet gaar fra det lavest mulige minimum, hvorved silikater

kan smeltes, til omtrent det i praxis opnaaelige maximum —,

som vore slagger lejlighedsvis har veret udsatte for. — Af

disse omstendigheder fölger, at de fysiske faktorer, som direkte

lader sig derivere af den herskende temperatur, ikke kan for-

modes at öve nogen starkt modificerende indflydelse.

Heller ikke afkjölings-periodens varighed kan, naar man

ikke kommer ned under en vis minimums-grense?), spille no-

gen serdeles sterkt fremtraedende rolle med hensyn til, hvilke

forbindelser der skal krystallisere ud?); vi finder nemlig, at

!) F. ex. Vi erholder, naar sammensetningen tillader det, fayalit saa-

vel ved martin- og bessemer-processerne (92: ved overmaade höj tem-

peratur) som ved stensmeltnings-ovne med letsmeltelig beskikning (2:

ved relativ lav temperatur).

2) Denne er relativ stor, nemlig ca. et par dage, for de Al,Oy-rige mi-

neralers vedkommende (f. ex. anorthit, Al,Oz-rig augit). — Det nye,

tetragonale, ikke Al,Os-förende mineral behöver en afkjölings-periode

(fra over smeltetemperatur ned til ca. 20” C.) paa kun ca. 5—7 minutter

for at danne krystaller af ca. 1.5 mm. lengde (regnet + OP).

?) Af tiden afhenger derimod fortrinsvis den maade, hvorpaa indivi-

derne optreder.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 1. 2859

krystallisationen af basalt-magmaer i principet gaar for sig paa

samme maade langs salbaands-grenserne 2: hvor afkjölingen

sker relativ hurtig, og i kjernen af gangene eller dekkerne 2:

hvor der medgaar lang tid. Paa begge steder begynder kry-

stallisationen med udsondring af de samme mineraler; 1 midten

kan omtrent den hele masse individualiseres, ved graenserne

derimod indtrzeder stivning af moderluden, efter at de förste

krystallisations-stadier ver tilbagelagte. — Saavel inde i kjarnen

af basalt-kupper, altsaa ved relativt stort tryk, som ved synthe-

tiske experimenter, foretagne ved almindeligt lufttryk, erholdes

af de samme smeltemasser aldeles analoge endeprodukter.

Som resultat af disse udviklinger fremgaar, at i de yngre

eruptiver maa mineral-dannelsen i principet afhaenge af de che-

miske affinitets-forholde, nogenlunde paa samme maade, som

tilfeldet er med vore slagger. HEndvidere drager vi den ana-

logi-slutning, at krystallisations-processen i eruptiver i sin al-

mindelighed rimeligvis i mere fremtredende grad, end man

plejer at formode, er begrundet i gjennemsnits-massens chemiske

sammensetning.

Det er ikke hensigten med dette arbejde at gaa nöjere

ind paa de rent petrografiske detailler; vi skal indskraenke os

til at gjöre opmerksom paa fölgende.

Grensen i surhedsgrad mellem silikat-masserne 1 augitande-

siterne paa den ene side og basalterne paa den anden ligger

ved ca. 1:1.50—1:1.60!); basalternes surstofforhold er oftest

ca. 1:1.30, augitandesiternes gjerne ca. 1:1.s0—2.0oo. I denne

difference maa vere at söge hovedaarsagen til forskjellen mel-

lem de to nevnte bergarter (eller bergartgrupper). — Neest

efter surstofforholdet er det proportionen mellem RO (MzgO,

Fe0O med MnO) og CaO (med Na,O, K3;0), som vi spörger

efter; basalt-analyserne viser gjennemgaaende mere RO i for-

hold til CaO end efter proportionen 0.45 RO :0.55 CaO. I

overensstemmelse hermed skal, ifölge vor oversigtstabel, i basalt-

magmaen altid olivin vere det silikat-mineral, som först kon-

stitueres?); dette indtreder ogsaa i virkeligheden?). Eftersom

!) Rigtigheden af denne angivelse kan man overbevise sig om ved at

studere de mange analyser, som er leverede i £. ex. Dr. E. BORICKY'S

arbejde over böhmiske basalter og JUSTUS ROTH'S bidrag til de plu-

tonske bergarters petrografi.

?) Naar vi ikke tager hensyn til hauyn og lign. eller til olivin-knollernes

mineraler.

3) Cfr. FE. F. &M. L. Synthése d. m. et d. r. paåg. 50.

290 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

singulosilikatet udsondres, stiger i moderluden eller det reste-

rende gehalten af S10,, Al,O; og CaO med alkalier; naar en

vis orense er naaet, kan ikke lengere olivin fortsatte at danne

sig, men andre mineraler maa begynde. — I almindelighed vil

moderluden paa det nuverende stadium vere bleven saa Si03-

rig, at et bisilikat maa konstitueres!); paa grund af forholdet

mellem MgO og CaO blir det oftest augit, som nu danner sig.

Herved igjen synker moderludens surstofforhold samtidig med,

at CaO-, alkali- og Al;Os-gehalten jaevnt voxer; naar paany

orensen for mineral-dannelsen overskrides, stanser krystallisa-

tionen af augit, og istedet dannes, i henhold til sammenseet-

ningen, melilith, nefelin eller leucit. — Som exempel paa til-

felder, hvor man rent punkt for punkt, i henhold til den op-

rindelige sammensetning, kan fölge krystallisations-serien paa

basis af de resultater, som er angivne paa oversigtstabellen

(fig. 36), henvises til de to melilith-basalter fra Hochbohl og

Deviner berg (beskrevne af A. STELZNER, l. c.). Begge steder

dannes först olivin; i den förstnaevnte kommer dernest augit

(naar intet hensyn tages til den sparsomt optraedende golimmer);

paa det nuverende trin er nesten hele den forhaanden-verende

MgO0- og FeO-gehalt konsumeret; da det resterende igjen er

blevet te ks basisk, med overvejende meget CaO og al-

kali i forhold til MsO og FeO og med mere CaO end kal

krystalliserer melilith ud; tilslut kommer nefelin. I basalten

fra Dervimer Berg er moderluden, efterat olivinen er bleven

ferdig, fremdeles temmelig basisk; CaO-gehalten, som allerede

oprindelig var temmelig stor, er bleven aldeles overvejende;

fölgelig krystalliserer strax, uden mellemled, melilith ud.

Ogsaa dannelsen af magnetit, spinel (picotit), titanjern,

perowskit og lion. kan, som allerede delvis tidligere er paavist,

uden videre deduceres af de chemiske affinitets-forholde.

') Vi tager her ikke hensyn til feldspath-basalterne, da vi ikke kan give

tilstrekkelig fornöden oplysning om de chemiske betingelser, hvorpaa

feldspath-dannelsen beror.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 291

Tillxeg og rettelser.

Til. augit. (Pag. 12, anm. 1, 2 og 3). a-axen i det af P. GROTH an-

givne axeforhold maa vere feilagtig udregnet; augitsöjlens vinkel 87 6

giver nemlig, naar PB = 89” 38', a = 1.05196, medens GROTH'S a — 1.0585

vilde svare til en vinkel 86” 45'; ifölge maalinger af N. v. KOKSCHAROW,

G. v. RATH og G. FLINK har augit neppe nogensinde saa liden söjlevinkel.

(Pag. 16). Den antagelse, at de fine, i moderluden mellem augitsten-

gerne udsondrede naale skal bestaa af rhombisk pyroxen, er efter revi-

derende undersögelse end mere uvis, end tidligere fremholdt.

Forövrigt henvises til supplerende bemerkninger paa pag. 231—240.

Til enstatit. I en sterkt MgO-rig bisilikat-slag fra Svartnes er fundet

enstatit (se 251).

Til mwollastonit. Ved reviderende undersögelse af slag fra Högfors,

1874, (no. 17) blev i snit L b iagttaget, at tavlerne hist og her foruden

af RK Po og OP ogsaa.er begrensede af to orthodomer, efter de approxi-

mative maalinger sandsynligvis svarende til Poe og — Po; efter i alle

fald en af disse viser mineralet spaltbarhed.

Til rhodonit. Ogsaa i flere tyske bessemer-slagger har jeg fundet

rhodonit-krystaller, udviklede nöjagtig efter den tidligere omhandlede

type. — P. v. JEREMEJEW har beskrevet kunstig dannet rhodonit, fra et

stöberi ved St. Petersburg (se Verh. d. kais. russ. min. Ges. 1878, referat

i Z. f. Krystal. u. Mineral. III, pag. 439).

Til det babingtonit-lignende mineral, se tilleg og rettelser pag. 240

243.

Til glimmer. Det er sandsynligt, at de paa pag. 39—41 beskrevne

glimmer-slagger, som opgives at vere fra Kafveltorp, i virkelighed skriver

sig fra Garpenberg; der har veret konfusion i etiketterne. I Berliner

Bergakademies samlinger har jeg seet en glimmer-slag fra Garpenberg,

efter vedföjet etikette netop af den slags, som MITSCHERLICH har be-

skrevet (1822—23): den havde udseende nöjagtig som min egen original.

— Den bemerkning midt paa pag. 44. at olivin konstitueres i saa sure

slagger som med surstofforhold 1:1.61, er ikke korrekt. — Ordet »to»

paa pag. 44, femte linje fra neden, udgaar. — Videre bemeaerkninger om

glimmer, se pag. 118—120 og pag. 251.

Til olivin. Paa pag. 45 er monticellitens formel skrevet Ca, SiO,

istedenfor Ca Mg SiO,.

Til nyt, tetragonalt, relativt CaO- og SiO,-rigt mineral. — I nogle (3)

smeltemasser !) af surstofforhold nöjagtig 1:1.50, med resp. 2,00, ca. 2.20

og ca. 2.40 CaO :1 MgO, uden Al,O; (naar forurenende spor, som ikke

gaar op til 0.5 4, fraregnes) optreder det nye, tetragonale mineral, no-

get, som allerede af oversigtstabellen maatte ventes. — I mikroskopisk

preparat af produkt fra forsög no. 36 og 163 afgjöres, at det optredende

mineral er optisk enaxigt, kvadratisk begrenset, altsaa tetragonalt, optisk

positivt, men nogenlunde sterk dobbeltbrydning, udviklet i tynde tavler

=+ OP, med matte, ren graa interferensfarver og forövrigt med habitus

og udseende nöjagtig som det tetragonale mineral i slag fra Hofors,

Löfsjöen og Molnebo; ligheden er saa stor, at preparaterne af no. 39 og

163 og af slag fra Löfsjöen let kunde forveksles med hinanden. Ogsaa

i no. 160 optreder det samme tetragonale mineral. men her er det ud-

viklet i saa smaa individer, at det er vanskeligt at undersöge. I de to

förstnevnte produkter udgjör det tetragonale mineral, som optreder i

indtil ca. 1.5 mm. lange tavler ?), den allerstörste del (efter skjön mindst

1) Fremstillede experimentelt af professor R. ÅKERMAN, i anledning un-

dersögelse over silikaternes smeltbarhed (försög no. 39, 163 og 160).

?) Preparatet af forsög no. 163 er forferdiget af den slagmasse, som

stöbtes ud i kalorimeteren, og til hvis afkjöling der kun medgik et

tidsrum af indtil ca. 5—7 minutter; preparaterne af de to andre

er af den masse. som blev igjen i smeltedigelen.

292 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

3) af den hele masse; resten er glas, som paa enkelte steder i sparsom

mengde holder et mineral med levende interferensfarver (udskilt efter

det tetragonale mineral). — Ogsaa i chemisk henseende maa der vere

fuld overensstemmelse mellem det her foreliggende mineral (som er pro-

duceret i Al,Os-fri smeltemasser, af surstofforhold 1:1.350, med 2—2.40

CaO :1MgO0) og det tidligere omhandlede (i slagger med lidet Al,Os,

1:1.42—1.48, med 1.38—2.2 CaO :1 MgO0). — Af de tidligere kjendte fakta

er vi forud komne til det resultat, at det nye, tetragonale mineral enten

ikke holder spor af Al,O,; eller kun meget lidet; nu kan vi med fuld sik-

kerhed drage den slutning, at mineralet overhovedet ikke holder A1,0;

som karakteriserende bestanddel. Dette resultat er interessant, idet mine-

ralet formentlig indgaar som led i skapolih-melilith-rekken. — Dets sur-

hedsgrad maa ligge mellem grenserne ca. 1:1.33 og ca. 1:1.50; formelen

er altsaa rimeligvis

(RO). (Si0:)a] (RO), ($i0,);

ö eller >

R3 Si, O; J Ry Siz Ojp |

(eller liggende mellem disse grenser). RO betyder CaO med en del

MgO, i foreliggende fald ca. 2 CaO + 1 MgO.

Paa overfladen viser slaggerne fra alle tre forsög meget jevnlig en

hel del frit udviklede krystaller, nemlig tynde tavler, indtil ca. 4 mm.

brede, med pyramide- eller dome-flader paa toppen; fladerne i c-zonen

stikker oftest, om end ikke altid, ind i slagmassen, er altsaa i alm. ikke

synbare. — Topfladerne er sterkt skinnende, men altid saa facetterede,

at nöjagtig maaling er umulig.

Ved maaling blev fundet paa en krystal (fra no. 160): Vinkelen mel-

lem topfladerne, maalt over topkanten, maa ligge mellem grenserne 11”

5y—138 3 og 10 45'—12 29', sandsynligvis ved ca. 1147; vinkel, maalt

over sidekanten, maa ligge mellem grenserne T 58—9Y 19', 7 58—8 51".

T 52—9Y 36, T 43-88 56', er sandsynligvis lidt over 8. — En anden

krystal (ogsaa fra no. 160) gav: over topkanten 11” 19'—11” 26'; over

sidekanten 7T 48—7 5T, T 38—8 IH, ca. F, I 10'—8 44". — NB. Til

topkantvinkel 11” 19' og 11” 26' svarer sidekantvinkel resp. 8 1' og 8 &.

Som det sandsynlige resultat velger vi 8 I' og 11 19".

Dette giver en vertikal-axe, naar vi forudsetter fladerne at svare til:

Pyramide. Dome.

0.07006 0.09905$-

Skapolith-melilith-mineralerne karakteriseres ved:

SEAPelCeT SMNTA GTRS LES hn lesa

(mejonit). j

Po (sa DU 65 30 SJ 0:

= 0.4393 0.4548 0.4001.

Hvis vort mineral, saaledes som det efter tidligere krystallografiske

jagttagelser (se pag. 133) er naturligt at forudsette, er homöomorft med

de nys n&evnte, maa den optredende fade, hvis vi holder den for en

pyramide, svare til + P, hvorefter vort mineral faar en vertikal-axe = ca.

0.42 —, og, hvis vi holder den for et dome, til + P oo, hvorefter vertikal-

axen blir = ca. 0:40.

Mere indgaaende slutninger kan ikke drages.

Af hensyn til den specielle interesse, som de tre forsög no. 39, 160

og 163 afgiver for kjendskaben til silikaternes smeltbarheds-forholde, vil

vi gjöre opmerksom paa fölgende: — Preparater af no. 39 og 163 (med

resp. 2.0 og ca. 2.2 CaO:1 MgO) er saa lige, som vel preparater af to

forskjellige slagger kan vere; no 160, (med ca. 2.4 CaO : MgO) differerer

lidt fra de to förstnevnte, idet den for den förste er mere finkrystallinsk

(hvilket formentlig i sin helhed er begrundet i ydre, fysiske forholde), og

idet den dern&est holder mindre af det som no. 2 udsondrede mineral

(augit?) end de to förste (hvilket muligens kan vere begrundet i en yderst

liden forandring i SiO,-gehalten; hvis surstofforholdet gaar over fra

1:1.50 till 1:1.52, vil der strax udsondres meget mere bisilikat mellem

det tetragonale mineral. tavler).

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 293

Resumée.

Die hier vorliegende Arbeit behandelt die Zusammenset-

zung der Schlacken, von krystallographisch-mineralogischem,

chemischen und metallurgischen Gesichtpunkt studirt. — Bis

jetzt sind in Schlacken folgende Mineralien angetroffen:

Augit, Enstatit, Wollastonit, Rhodonit und ein Babingtonit-

ähnlicher, asymetrischer Pyroxen !). é

Ein hexagonales Kalksilikat.

Glimmer.

Olivin mit Fayalit, Tephroit, Monticellit-älnliche, CaO-reiche

Olivine und ZnO-reicher Fayalit.

Willemit.

Melilith, Gehlenit und ein tetragonales, Al,Ö,-freies, relativ

SiO,- und CaO-reiches Mineral.

Spinell (reiner MgO-Spinell, CaO-haltiger MgO-Spinell,

ZnO-reicher Spinell) und Magnetit.

CaS, MnS, (Mn, Ca)S, FeS u. s. w.

Kuprit, gediegnes Kupfer, freies FeO.

In den stark SiOy-reichen Schlacken (Emaljschlacken) er-

scheint ein nur in kleinen Globuliten und Krystalliten auf-

tretendes Mineral, vielleicht von der Zusammensetzung (RO), .

(Si0,),.

Unter diesen entspricht der Babingtonit-ähnliche, asyme-

trische Pyroxen, das hexagonale Kalksilikat ”?) und das tetra-

gonale, Al,Os-freie, relativ Si0,- und CaO-reiche Silikat keinem

in der Natur bis jetzt gefundenen Mineral; die Stellung des

in den Emaljschlacken auftretenden Minerals ist fraglich.

Negative Resultate. Amphibol-Mineralien sind nie in Schla-

cken gefunden, auch nie durch Mineral-Synthesen (bei Schmel-

zung) dargestellt worden. — Feldspath-Mineralien treten auch

nicht in Schlacken auf; Alkali-Feldspäthe können dies iber-

haupt nicht des Mangels an Alkali in den Schlacken wegen;

nur Anorthit (und Labrador) wären zu erwarten, nämlich in

den basischen, Al;Os- und CaO-reichen, (z. B. in No. 89—90

und. No. 92—95); hier erscheint aber immer Melilith (oder

!) P. GROTH erwähnt in »Tabellarische Uebers. d. Mineralien, 1882, pag.

107., Babingtonit in einer Eisenschlacke (mit 12 Zz MnO).

1) Dieses Mineral ist friiher von KocH, Dr. C. SCHNABEL und I. FR. L.

HAUSMANN, in den Jahren resp. 1822, 1851 und 1854, erwähnt worden,

ist aber seit jener Zeit in der Wissenschaft ganz vergessen worden;

die zwei iibrigen sind in dieser Arbeit als neue Species eingefiihrt.

294 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Gehlenit) 1). — Freie Säuren (Si0,5, als Quarz oder Tridymit,

TiOs, als Rutil oder Anatas) oder freie Sesquioxyde (A1,O;, als

Korund, oder Fe,Os, als Eisenglanz) kommen auch nicht in

Schlacken vor.

Die Mineralien der Schlacken sind beinahe ausschlieslich

als Krystalskelette ausgebildet, hauptsächlich der sehr schnellen

Abkiihlung ?) wegen. Durch Vergleich der Untersuchungen

äber Schlacken mit den Resultaten der Mineral-Synthetiker

geht hervor, dass die sich bildenden Mineralien im allgemeinen

nur als Skellette auftreten, wenn der Krystallisations-Process

nur ernige Stunden dauert, dagegen in normal aufgebauten

Krystallen, wenn der Process einige Tage dauert. Die Ske-

lette- oder Gitter-Struktur ist darin begrindet, dass die sich

ausscheidenden Mineral-Molekiile, — wenn die äusseren, phy-

siscehen Bedingungen ?) es erlauben oder fordern — einer der

Krystall-Substanz fiir sich angehörigen Eigenschaft wegen nicht

nach beliebigen Richtungen sich an einander reihen, sondern

nur nach einzelnen, gesetzmässig krystallographisch orientirten,

fär jedes Mineral-Species karakteristischen Wachsthums-Rich-

tungen angeordnet werden.

Die skelettartig aufgebauten Mineralien brauchen äusser-

lich nicht von normalen Krystallebenen begrenzt zu sein; da-

gegen sind sie oft von Scheinflächen umgeben, welche sich mit-

unter krystallographischen Ebenen nähern; die Scheinflächen

sind als Umbhillungsflächen der einzelnen Bau-Elemente zu

betrachten. Bisweilen haben die Umhillungsflächen dieselben

krystallographischen Konstanten wie die äusseren Begrenzungs-

flächen der einzelnen Elemente; bisweilen ist dies aber nicht

der Fall (sieh z. B. Fig. 4, Augit; die eimzelnen Stäbe, welche

das Gesamt-Individuum bilden, sind oben von 3 Pn begrenzt;

die Umhillungsfläche (S) oben ist dagegen 3 Pm).

Die Wachsthums-Richtungen des Augits (Pag. 4—23, 231

— 240) sind in. der Regel c (eo P) und + örPl(0denmia=1ötiok

2 Po), sieh Fig. 5, 6, 7 und 8 (Detail-Zeichnung), selten c

(0 P) und? Po, — iP o(?). — Die frei ausgebildeten Augitkry-

stalle sind nach mehreren Typen entwickelt, sieh Fig. 1—4.

') Möglicherweise, weil ein grosser Thonerde-Gehalt den Krystallisations-

Process verzögert, was vielleicht darin begrindet ist, dass Al,;O;-reiche

Mineralien relativ lange Zeit zu ihrer Bildung brauchen.

?) Cfr. auch O. LEHMANN »Ueber das Wachsthum der Krystalle», Zeits. f.

Kryst. u. Min. I.

3) Cfr. LEHMANN's Untersuchungen.

BIHANG 'TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 1. 295

Beim Enstatit (Pag. 24—27, 251) haben sich zuerst einige

Stäbe =+c (c:&P) gebildet, und von diesen aus sind Zweige +

einem Doma (2P& oder 2P oe) ausgewachsen, sieh Fig. 11.

— Fig. 12 zeigt Augit, in einer Grundmasse von Enstatit(?)

porphyrisch ausgeschieden.

Der Wollastonit 1) (Pag. 27—29, 291), der in einigen stark

CaO-reichen Bisilikat-Schlacken nachgewiesen ist, tritt in diin-

nen Krystallen, tafelförmig nach oPo, auf, sieh Fig. 13

(Seblmitticl b).

Der kinstliche Rhodonit (Pag. 29—37), der sehr leicht

freie und ziemlich grosse Krystalle bildet, ist, nach meiner

Erfahrung, immer nach einem und demselben Typus ausge-

bildet, sieh Fig. 14 und 15; Fig. 16 zeigt stänglichen Rho-

donit, LI c und +c geschnitten.

Der neue, Babingtonit-ähnliche Pyroxen (Pag. 31—39, 240

—243) wird durch: &P=387" 6—9' und oP oe: Po = 90

9—11' karakterisirt; dass er asymetrisch ist, schliest man aus

dem asymetrischen Habitus der Krystalle, den optischen V er-

hältnissen und den Winkel-Differenzen.

Glinmer (Pag. 39—-45) als kinstlich gebildetes Produkt ist

mit absoluter Sicherheit nur in einer alten, scehwedischen Kupfer-

Rohschlacke von Garpenberg nachgewiesen worden (schon von

MITsCHERLICH beschrieben), sieh Fig. 18, Krystal = OP, und

Fig. 19, Schnitt der Glimmerschlacke. Der Glimmer ist op-

tisch zweiaxig und optisch positiv; die spitse Bissectrix steht

annähernd genau Lt OP; der Winkel der optischen Achsen ist

sehr klein; dieser Glimmer ist als ein CaO-reicher Meroxen an-

zusehen.

Der Olivin (pag. 45—386) ist in den Schlacken von «Po.

2Poe.OP, selten daneben von anderen Flächen, begrenzt;

die Krystalle sind beinahe immer tafelförmig nach «&P o, sieh.

Fig. 21. Po ist die am meisten hervortretende Wachsthums-

Richtung, sieh Fig. 22—24; das Mikrolith-Stadium auf Fig. 26.

Ein hexagonales Kalksilikat (Pag. 86—105), optisch po-

sitiv, ziemlich stark doppelbrechend, mit lebendigen Inter-

ferenzfarben, Combination OP . oÄP, genau oder annähernd

von der Zusammensetzung RO. 510, [vielleicht (RO), .(Si03),

oder. (RO); (S103)3], wo RO = CaO, bisweilen mit etwas MgO,

MnO und FeO, spielt in den CaO-reichen, ziemlich SiO,-

reichen Schlacken (sieh Analysen No. 61—71) eine sehr her-

1) Friiher nicht kinstlich dargestelt worden.

296 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

vortretende Rolle. — Fig. 27, a und b, und Fig. 28 sind

orientirte Krystalschnitte; Fig. 29 und Fig. 30 geben Detail-

Zeichnungen der eigentlichen Schlacken-Masse.

Der Melilith (Pag. 105--123) von OP. cwPe (oder oc P),

oft daneben von &P (oder &« P2) begrenzt, gewöhnlich kurz-

säulenförmig, wird durch himmelblaue Interferenzfarben, Spalt-

barkeit + OP, bisweilen auch durch »Pflockstruktur» (sieh z.

B. Fig. 31) karakterisirt; er tritt viel öfter in beinahe fertigen

Krystallen auf als die ibrigen Silikat-Mineralien der Schlacken.

Die Diagonale des Quadrats + OP bildet die am meisten her-

vortretende Wachsthums-Richtung, sieh Fig. 32 (Mikrolith-

Stadium) und Fig. 34.

Gehlenit (Pag. 123—126) tritt nur in sehr stark basischen,

A1;O;3- und CaO-reichen Schlacken auf; er hat blaue oder blau-

gelbe Interferenzfarben, Spaltbarkeit + OP und 0& Po, ist

ubrigens dem Melilith sehr ähnlich.

Das neue, tetragonale, relativ Si0,- und CaO-reiche Mineral

(Pag. 126—135,291—292), welches nach den krystallographischen

Untersuchungen wahrscheinlich ein Glied der Melilith-Skapolith-

ieihe bildet, besteht aus (RO); (Si03;), oder (RO), .(S1i03)3, viel-

leicht aus einem Zwischenglied dieser, wo RO = CaO (mit et-

was MgO0). Es ist optisch positiv, mit ziemlich starker Dop-

pelbrechung, zeigt oraue Interferenzfarben, Spaltbarkeit=F oo P o,

Gleitflächen (Spaltbarkeit?) + co P, vielleicht auch Spaltbarkeit

+ OP; es tritt in sehr duännen Tafeln + OP auf. Mit Sicher-

keit ist es in No. 96—99 und in drei Thonerde-freien Schmelz-

produkten von dem BSauerstoffverhältnisse 1:1.50, mit 2 bis

ca. 2.4 CaO : 1 MgO, nachgewiesen worden.

Spinell (Pag. 148—168), in isotropen, stark lichtbrechenden,

farblosen bis hellblauen, von HCl und HFI1 unangreifbaren

Oktaedern (mit bis 0.4 mm. grossen Durchschnitten), welche

immer friher als die Silikat-Mineralien auskrystallisirt sind,

tritt in Hohofenschlacken nur dann auf, wenn der Si0,-Gehalt

sehr niedrig und der Al;O;s- und MgO-Gehalt relativ hoch ist

(sieh die Analysen No. 128—133, 59, 88, 94—95). — Der Spi-

nell fihrt theils nur MgO, theils auch CaO (sieh die Analysen

No. 128 b—133 b); ZnO-Spinell bildet sich leichter als MgO-

Spinell (sieh die Analysen No. 28—29 und No. 134—135).

Ein Ueberschuss von Al,O; (Pag. 168—177) hindert (vielleicht

doch nicht in sehr basischen Schmelzmassen) den Krystallisa-

tions-Process bei schneller Abkiihlung, bewirkt folglich, dass

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 1. 297

die Schlacken glasig werden (cfr. die Analysen No. 136—143,

39—90 mit den triher angegeben).

Schwefel in Schlacken (Pag. 189—215) erscheint immer

als Bestandtheil regulär krystallisirender Monosulfide (CaS, Mn5,

FeS, isomorphe Mischungen derselben); die von H. VOGELSANG

in »Die Krystalliten» (Pag. 24—35, Tafel II—IIT) beschriebenen

Globuliten, Longuliten, Margariten und Krystalliten in der Sieg-

burgert-Schlacke bestehen aus Mn5S oder (Mn,Ca)S und represen-

tiren auf eine typischen Weise den Aufbau der Monosulfide

in den Schlacken.

Die Emaljstruktur (Pag. 215—225) wird durch die Aus-

scheidung unzählig vieler, kleiner, globulitischer Körper her-

vorgerufen. Es giebt theils stark SiO,-reiche Emaljschlacken

— mit Sauerstoffverhältniss wenigstens 1:2.50 (sieh die Ana-

lysen No. 150—157), ein in Globuliten und Krystalliten auf-

tretendes Silikat, vielleicht (RO), (Si0,);, fährend, (sieh Fig.

303) — und theils basische, wo RS-Globuliten die eigenthiim-

liche Struktur begriänden.

Die Frischschlacken (Pag. 225—231) bestehen aus Fayalit,

Magnetit und Ueberschuss von Fe0; Analyse No. 158 z. B. aus

39.7 « (FeO0), Si0, +[14.5 4 Fe,O0,+43.0 « FeOJ.

Der chemische Theil dieser Arbeit ist hauptsächlich auf den

hier mitgetheilten kvantitativen Analysen (in der Anzahl 195) '!)

gegrindet. — No. 1—16, 160—171, 172 a—d, 173—175 geben

die Zusammensetzungen von Schlacken an, in welchen sich

Augit zuerst oder allein gebildet hat; 172 a—d representiren

entweder Augit oder Hypersthen, wahrscheinlich das letztere.

Die einzige Analyse einer Enstatit-Schlacke ist auf Pag. 251

(als Zusatz) angegeben. No. 17—18 sind Analysen einiger Wolla-

stonit-Schlacken; in No. 19 hat sich zuerst Rhodonit, später Faya-

lit, in No. 20 gleichzeitig Rhodonit und Augit gebildet. No. 21—-

23 sind Glimmerschlacken. No. 30—43, 45, 57—59 fihren MgO-

Olivin, No. 44 Tephroit, No. 24, 46—47, 49—56 Fayalit, No. 28—

29 ZnO-reichen Fayalit, No. 27 MnO-reichen Fayalit, No. 26 CaO-

Fe0-Olivin, No. 60 gleichzeitig CaO-, MnO-, MgO-Olivin und Meli-

lith, No.61—70 das friher erwähnte hexagonale Kalksilikat, No.

35—91 Melilith, No. 92—95 Gehlenit, No. 96—99 das neue, tetra-

!) Unter diesen sind 101 aus der Literatur genommen; die ibrigen sind

(wenn No. 65, 85, 86, 160 und 161 abgerechnet werden) auf der Berg-

akademie Stockholms ausgefiihrt worden; einzelne dieser sind friiher

in »Jernkontorets Annaler» gedruckt worden, jedoch ohne Erläuterung

der mineralogischen Konstitution.

298 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

gonale, relativ CaO- und SiO,-reiche Mineral, No. 100—102

wahrscheinlich auch dasselbe, No. 105—127 (aus der Literatur

genommen) ein tetragonales Mineral, am öftesten als Melilith

angegeben. No. 128—133, 59, 88, 94—95 sind Analysen

Spinell-fuhrender Hohofenschlacken, No. 128 b—133 b die Ana-

lysen des betreffenden Spinells (in No. 128—133); No. 28—29

sind Analysen ZnO-Spinell-föhrender Fayalit-Schlacken; No.

134—135 zeigen die Zusammensetzungen des ZnO-Spinells.

No. 136—143, 39—90 sind Scehlacken, welche ihres hohen Al;Os-

Gehalts wegen glasig geworden sind. No. 150-—-157 sind Emalj-

schlacken (Si03,-reiche).

Ein vergleichendes Studium der Analysen zeigt, dass die

Mineralbildung im Schmelzfluss ganz principiel von der che-

mischen Zusammensetzung der Durchschnittsmasse abhängt; die

Mineralien gehen hervor als Produkte der chemischen Af-

finitäts-Wirkungen der vorherrschenden Bestandtheile (oder die

Mineralbildung beruht auf chemischen Massenwirkungen). — Die

verschiedenartigen physischen Bedingungen, welche bei der

Bildung der Schlacken möglich sind, äben, wenn eine gewisse

Minimums-Grenze fir die Krystallisations-Zeit!) nicht iber-

schritten wird, nur einen innerhalb enger Grenzen sekundär

modificirenden Einfluss auf die Mineralbildung.

In den Bisilikat-Schlacken krystallisirt Enstatit aus, wenn

die Schmelzmasse mehr MgO (mit Fe0) in Verhältniss zu

CaO (mit MnO) als: 2:44 Mg0:1 CaO fihrt —, dagegen Augit,

wenn mehr CaO vorhanden ist als: 1.40: 1 CaO, (sieh Pag.

250—252). Augit bildet sich, so lange der CaO-Gehalt grös-

ser ist als nach dem Verhältnisse 0.35 MgO:1 CaO (Pag.

252). Wenn der CaO-Gehalt iber die Grenze 0.30 MgO:

1 CaO wächst, scheidet sich Wollastonit oder das friher er-

wähnte Kalksilikat aus (das erste wahrscheinlich hauptsächlich

in den relativ SiO,-reichen Schmelzmassen, das zweite in den

relativ Si0O,-armen). — Rhodonit bildet sich in Bisilikat-Massen,

wenn mehr MnO in Verhältniss zu RO (9: CaO, MgO, Fe0)

vorhanden ist als: MnO :0.9 RO — dagegen Augit bei einem

kleineren MnO-Gehalt als nach dem Verhältnisse 1 MnO : 7

MnO; bei emem mittleren MnO-Gehalt, nämlich bei 1 MnO:

!) Diese ist fär (A1l,O,;-freie Mineralien) z. B. das neue, tetragonale Mi-

neral (wenn die Schmelze nicht Al,O; hält) nur einige Minuten, höch-

stens 5—7 —, fir Al,O;-Mineralien in stark Al, Os-reichen Schmelzen

dagegen mehrere Stunden bis Tage (cfr. z. B. die Analysen No. 136—

143, 89—90).

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 1. 299

1.82 RO, können sich Rhodonit und Augit gleichzeitig bilden.

(Pag. 254—257).

In Schmelzmassen ungefähr bei Simgulosilikat zusammen-

setzung bildet Olivin sich immer, wenn mehr RO (9: MgO, MnO,

FeO0) in Verhältniss zu CaO (mit Na,O, K,O) als: I RO :1.10—

1.20 CaOvorhanden ist (die erste Grenze gilt bei einem grossen

Al,Os-Gehalt, von ca. 20 24, die zweite bei einem kleinen, von ca.

32) — dagegen Melilith oder einer der ibrigen, tetragonalen

Mineralien bei einem grösseren CaO-Gehalt als nach dem Ver-

hältniss: I RO :1.25—1.35 CaO (die Grenze ist etwas variirend

nach dem Al,Os-Gehalt); sieh Pag. 259—266. In Schmelz-

massen, welche genau im Zwischenraume der Grenzen liegen (z.

B. No. 60) können gleichzeitio Mineralien der beiden Gruppen

sich bilden.

Die Pyroxen-Mineralien mit dem hexagonalen Kalksilikat

scheiden sich nur in Schmelzmassen aus, welche mehr SiO,

enthalten als nach dem Sauerstoffverhältniss!) 1:ca. 1.50—

1.60 —, dagegen Olivin und die erwähnten tetragonalen Mine-

ralien nur in Schmelzmassen, welche weniger 510, enthalten

(Pag. 267—268). Die Grenze zwischen den Schlacken, welche

das hexagonale Kalksilikat und ein der tetragonalen Mincra-

lien enthalten, scheint

1.45 zu liegen (Pag. 269); die Grenze zwischen den Augit-

Schlacken und denjenigen, welche tetragonale Mineralien fiihren,

bei 1:1.50—1.53 (Pag. 269) und zwischen den Augit- & En-

statit- und den Olivin-Schlacken bei ca: 1:1.55 (Pag. 269—

270). — Vorhanden sein von mehr oder weniger Thonerde

oenau beim Sauerstoffverh. I: 1.42—

scheint die oben angegeben Grenzen nur ganz wenig zu ändern.

Innerhalb der Gruppe der tetragonalen Mineralien bildet

das neue, relativ S10,- und CaO-reiche Glied sich zwischen

den Sauerstoffverh. ca. 1:1.35—1.50 (vielleicht ausschlieslich,

wenn nur wenig Al,;Ö; vorhanden ist) — und Gehlenit nur in

Schmelzmassen, welche gleichzeitig stark basisch (unter ca. 1:

0.80) und Al,Ös-reich sind; der eigentliche Melilith hört im

Zwischenraume (in chemischer Beziehung) der beiden iibrigen

zu Hause.

Die saueren Emaljschlacken enthalten immer mehr SO,

als nach dem Sauerstoffverh. 1:ca. 2.50.

Der Thonerde-Gehalt geht in den Pyroxen-Mineralien der

Schlacken als Al;O,;.(Si05); hinein; auch in den etwas mehr

1) Mit dem ganzen Al,Os-Gehalt als Base gerechnet, sieh später.

300 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

basischen, nämlich mit Sauerstoffverh. grösser als ca. 1:1.10,

muss Al,O, mit 510, verbunden sein, denn sonst wirde die

oben gefundenen Grenzen zwischen den Olivin-Melilith- und den

Pyroxen-Mineralien u.s.w. sich in ein gesetzloses Durcheinander

auflösen. — Spinell (oder freies Aluminat, das immer nach der

Formel RO. Al;Ö; zusammengesetzt ist) tritt nur in sehr stark

basischen und goleichzeitig Al,O;- und MgO-reichen Schlacken

auf (mit Sauerstoffverh. in Max. 1:1.00; die Tabellen Pag.

154 oben zeigen die wichtigsten chemischen Bedindungen eini-

ger Schlacken, worin sich Spinell gebildet hat, die Tabellen

Pag. 154 unten und Pag. 155 oben dagegen diejenigen einiger

nicht Spinell-fuhrender Schlacken). Die chemischen Affinitäts-

Verhältnisse, auf denen die Spinell-Bildung beruht, werden

von den bei Schlacken möglichen Variationen der physischen

Bedingungen nur innerhalb enger Grenzen beeinflust!).

Als Resultat dieser Untersuchungen geht hervor, dass das

Sauerstoffverh. auf folgende Weise berechnet werden muss: In

Schmelzmassen mit einer nicht allzu geringen SiO,-Menge (iber

306—40 2, wenn die MgO- und Al,Os-Menge nicht abnorm gross

ist) wird der ganze Sauerstoff-Gehalt der Thonerde ohne weiteres

mit demjenigen der RO-Basen?) zusammen addirt; nur in den

mehr basischen wird bisweilen (sieh Pag. 154) eim Theil der

ALO;-Menge (zwischen sehr wenig und der Hälfte) zur Bildung

der Verbindung RO. Al;Ö; weggerechnet.

Die Resultate der chemischen Untersuchungen betreffs der

Affinitäts-Wirkung zwischen Si0,, CaO (mit etwas Na,O, K3;0),

MgO0O (mit FeO, theils auch MnO) und Al,O,; sind graphisch auf

der Tabelle Fig. 36 (Pag. 274) angegeben. Auf der Ordinat-

Achse ist das Sauerstoffverh.?), auf der Abscisse-Axe die

Proportion zwischen MgO und CaO (1.0 CaO :0.0 MgO, 0.9

CaO :0.1 MgOÖ, u.s. w.) abgesetzt?). Die Zahlen weisen auf

die Analysen-Nummer hin; die Spinell-haltigen Schlacken sind

mit Punkt und Ring angegeben. — Die verschiedenartig schraf-

firten Felder zeigen graphisch die Zusammensetzungen derjeni-

gen Schmelzmassen, wo die verschiedenen Mineralien sich bilden.

') Es scheint, dass die Affinität zwischen A1,O; und MgO mit wachsender

Temperatur gesteigert wird.

?) Cu,O in stark basischen Schlacken wird in diesen nicht mitgenommen;

RS wird zuerst weggerechnet.

?) Durchweg mit Al,O; als Base gerechnet, auch in den stark basischen

Schmelzmassen, um auch die Spinell-Bildung graphisch anzugeben.

?) Die Analysen fihren selten unter 4 Z Al,Oz.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:O 1. 301

In praktisch-metallurgischer Beziehung kann man die hier

gewonnenen Resultate unter anderem dazu brauchen die Zusam-

mensetzung der Schlacken approximativ nach der Struktur und

den sich bildenden Mineralien, welche immer nur nach ein-

zelnen, leicht erkennbaren Typen krystallisiren, zu bestimmen.

Bei denjenigen Eruptivgesteinen (mit Typus Basalt), welche

bei der Eruption ungefähr denselben physischen Bedingungen

unterworfen waren wie unsere Schlacken, geschieht die Mineral-

bildung ziemlich genau nach denselben chemischen Gesetzen,

die an und fir sich von genereller Natur sind, wie bei Schlacken;

die Krystallisations-Serie z. B. der Basalte lässt sich fololich

nach Schemata mit Typus Fig. 36 aus der Zusammensetzung

der urspränglichen Schmelzmasse ableiten. — Die Untersuch-

ungen der Schlacken, welche als kinstliche Gesteine (von sehr

verschiedenen chemischen Zusammensetzungen, aber immer bei

ziemlich genau denselben physischen Bedingungen gebildet)

aufzufassen sind, fähren zu dem Resultat, dass die Ursache

der Mineralbildung bei HEruptivgesteinen im Allgemeinen in

höherem Grad, als man gewöhnlich anzunehmen geneigt ist,

in der chemischen Zusammensetzung der Durchschnittsmasse

(9: in den chemischen Affinitets-Verhältnissen der auftretenden

Bestandtheile) zu suchen ist.

Das Material der vorliegenden Untersuchungen habe ich

hauptsächlich von der Bergacademie Stockholms, durch freund-

liches Entgegenkommen des Hern Professor R. ÅKERMAN, er-

halten; von sehr wesentlicher Bedeutung wurde dies Material

namentlich dadurch, dass die meisten Proben vorher kvantitativ

untersucht waren. Meine Untersuchungen sind fast ausschliess-

lich am mineralogischen Institut der Universität Stockholms

ausgefihrt, wo ich täglich mit Herrn Professor W. C. BRÖGGER

iiber den Gang der Untersuchungen konferirt habe.

302 VOGT, STUDIER OVER SLAGGER.

Indholdsfortegnelse.

I [I NFARALN 2075 få SYRE SSE ESSER SNS SR 2 Ta Sa EEE Pa OR AS a

Pyroxengruppen.

VANugobs HER SIDE: FNS. PASS S EE CURE RIIT EES BIE ANS AES DES MARIA Sr Ra

Krystal-begrensning 4—10. Opbygning m. m. 10—20. Ana-

lyser 21—23.

(Tilleg til augit pag. 231—240.)

BAV8balib. == pos pit bo RR SÄ SES REL 2 rn KL ASA Da BR BN rg SANNE

(Tilleg till enstatit pag. 251.)

WO las tonTe 2:rcE. sPEEREL OAS AR 00S SS SpR SN [ENS a RAD RRITA GR RT FRAN

N 7 VERK rg NEAR AE FESINRN Ev RNRRR NR (EA RS FARRE RESTER a Deg RA a

Nyt; Babingtonit=lignende MNET Am os-o--arsooeosrtenoo sens EN

(Tilleg til do. pag. 240--243.)

[EN MIT DISA SE LA FR SA SER ERS ENARE ASEA OR EeNE SYN Ag EN a

Olivingruppen.

Big entligkolvovn. OgofayeReen =S 3 ATI ARE MITT IIESn IA ANS eyeReN

KET IUN (RRESRESEREEER TS MIR SNR RET CET SR ETTA AR STR Fe annans

Axeforholde 45—46, 60—73. Optiske forholde 78—79. 0Op-

bygning 48—59, 77—78. CaO i olivin 62—69. ZnO-fayalit

73—76. Analyser 79—86.

ELER AG ORAL; fe MRS UTN Anm mor Sa so a AA AE RT ERE SA NGN

Egenskaber 87. Optraeden 88—89. Sammensextning 90—96.

Opbygning 96—101. Analyser 102—105.

Melilith med gehlenit og nyt, tetragonalt mineral.

NME TöLUrNvE SR RET ONRREEN I 590503 HIRSNES KeA VERE FRANS UUSA RUTA SISTA Aer

Oversigt over skapolith-melilith-mineralerne 105—110. MgO-

gehalt i melilith 111. Slag-melilithens egenskaber 111--117.

Melilith-slagger 117—123.

Gel LeNVUGN ss KRA borde sk VBA a FRE LA ER ILE JINN FER LEE TIS KP RIREA

Nyt, CaO-= og SiOs-rigt, tetragonalt. MiNETA bb=e.oososssserssssocsensonen

Analyser af melilith-slagger, m. m. 137—148.

ISPURE TR NSVAG GET om mm An ae CL DAL JE SARAS Un SR PRE VIA BRN

Egenskaber 148—152. ZnO-spinel 152—153. Betingelse for

dannelsen 153—165. Analyser 165—168.

TIETJONRASTUJEN JAS AGNiGE SLAGG Eee ss RATATA STA TESS SUN

FET JONAEN SHOP CRC MEN TU SLAGG Efesos ST NANA AN nn SSA

JERNODLY LUC FMVAE0VINSS VÄGG ET manen seen er EA TESTSS ANEATENTSRNNN Så

Indflydelse paa farven 188 -189.

PK HR [I RETA Hä [5 Oc Seg Bg SA re SRS SEN SR AM SEE ar oh

Metallurgiske erfaring 189—191. Tidligere opfatning 192—

195. Monosulfidernes krystalsystem 195—196. Detailbeskri-

velser 196—210. Sulfid i slagger fra stensmeltning 210—213.

Einvaljskagger iris Ore r er IEEE tr ILS TOTTI TYSON IRTESNNRE SyaNsENe

Med stor SiO,-gehalt 215—224. Basiske, svovlrige emalj-

slagger 224—225.

HORSRSLAGYEN 0 GA UigNITER -PESSAST ISS NISSE SIF ON III I IEEE SOS

TiUUCG FEV (Ag Uls ES LER 20 05 ER SAO EE en MAR Cryer RAR SEAN

Analyser 231—237. Krystal-begrensning, opbygning 238—240.

Tilleg til nyt, babingtonit-lignende MinerA.moososeesesosseensnnn nana

Oversigt over de i chemisk henseende vundne resultatet ............--

Bisilikat-mineralerne indbyrdes 243—258. <Singulosilikat-

mineralerne indbyrdes 259—267. Bisilikaterne mod singulo-

silikaterne 267—271. Oversigtstabellen.

Praktisksanvendelse v metallungien ss55 SSeosser or a ears See Or SEN

NE DALTOE PE SUPER CET orsa mo morse SFI ag EE SEE SIENA TAS SE SET NESS ANNAN

Oversigt over krystallisations-forholdene ved hurtig afkjöling i

SVULRAb:SMECLEMASSET mov s LR EAT MASTE ER So STRESS SE SAS

PECKOGKAJESRE TON ALO GA SV ENENG Eda s SA ASS EES Sn rn rs

LUUR] "00, TEGL EUS GT emma s maa Se SLA SARS SE BE BOSSE SSR RANA Rn

ITE SUNVEG äs a a sot em args Ser SES RER E EET KÄR E ARE rk SN Nea ca

58.

86.

105.

123.

126.

148.

168.

Tu:

187.

189.

215.

225.

231.

240.

243.

275.

279.

281.

287.

291.

293.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band 9. N:o 2.

REDOGÖRELSE

FÖR

DEN TILLSAMMANS MED G. DE GEER ÅR 1882 FÖRETAGNA

GEOLOGISKA EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN.

A. G. NATHORST.

MED EN KARTA.

MEDDELADT DEN 14 NOVEMBER 1883.

RER rs

STOCKHOLM, 1884.

P. A, NORSTEDT & SÖNER.

flyg gong

ji U| UINOLd TAR

bit.

=— NN

" 4

Å Ö Ne

FÅ ) EL

L 4 NN fu .

K +

y I

a ,

SÅ Å

-AÅ [

j - 'd

- kår

Ad Li

; äl Yr EC

äl vi HAL (V I TM

fd PLIUG LASSE

ja KN SU

nepiöbgen u <

f (Få odägr TT N |

| er

ELAN

TATA

- vå kal ed

en PIRAT IRA

KR d HA 4 |

Nödan under alla de svenska expeditionerna till Spetsbergen,

från 1837 till 1873, geologiska forskningar derstädes hade

blifvit företagna, kunde detta lands geologiska byggnad till

sina hufvuddrag anses såsom temligen väl känd. De omfat-

tande paleontologiska samlingar, hvilka samtidigt hopbragts,

hade derjemte, bearbetade af skicklige fackmän såväl inom

som utom vårt land, — på samma gång de vidgade känne-

domen om forntidens djur- och växtverld — lemnat ytterligt

vigtiga bidrag till frågan om de fordom på vår jord rådande

klimatologiska förhållandena. Men de vunna resultaten ma-

nade på samma gång ifrigt till fortsättning af dessa arbeten,

en stor mängd vigtiga frågor återstodo allt jemt ännu att

lösa; och det ligger ju i sakens natur att ett land, der flere

geologiska system äro representerade, ej kan blifva i geolo-

giskt hänseende så snart utforskadt som samma lands flora

och fauna, hvilka så att säga representera endast ett dylikt

system. Då genom enskild persons frikostighet Sveriges del-

tagande i de internationela meteorologiska observationerna

inom polartrakterna hade blifvit möjliggjordt, och upprättandet

af ett svenskt meteorologiskt observatorium på Spetsbergen i

sammanhang dermed af vederbörande beslutats, hemstälde

derför chefen för Sveriges Geologiska Undersökning, profes-

soren m. m. O. M. TOorzELL, i en till Vetenskaps-Akademien

ingifven och af bemälde Akademi till Kongl. Maj:t öfver-

lemnad och förordad skrift, att tillfälle måtte beredas för två

geologer att medfölja den sjöexpedition, som skulle komma

att i och för inrättandet af omnämnde fysikaliska observa-

tionsstation till Spetsbergen afgå, och att ett anslag af 5,500

kronor af allmänna medel måtte beredas till bestridande af

de kostnader, som dessa geologers forskningsresa beräknades

4 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

skola medföra. På grund af hvad i ärendet förekommit före-

slog Kongl. Maj:t i statsverksproposition för 1882, att Riks-

dagen måtte bevilja det begärda beloppet, hvilken framställ-

ning äfven vann Riksdagens bifall.

Sedan Vetenskaps-Akademien bland sina ledamöter utsett

professoren, friherre A. E. NORDENSKIÖLD samt chefen för

Sveriges Geologiska Undersökning, professoren O. M. TORELL

att träffa aftal med till utförande af de i fråga satta geolo-

giska undersökningarne lämpliga geologer, blef ledningen af

den geologiska expeditionen anförtrodd åt mig och till min

följeslagare utsågs biträdande geologen vid Sveriges Geolo-

giska Undersökning, filosofie kandidaten, frih. GERARD DE

GEER.

Enligt den ursprungliga planen skulle expeditionen till

Spetsbergen kostnadsfritt få medfölja det fartyg, som skulle

öfverföra den meteorologiska stationenhs personal, under det

att återresan efter derom på förhand skedt aftal borde ske

med något fångstfartyg från Hammerfest eller Tromsö. På

Spetsbergen skulle deremot geologerna taga sig fram i en för

ändamålet förhyrd fångstbåt, bemannad med 4 man samt ha

till sin disposition tält och annat för båtfärder nödigt material.

Sedan emellertid tiden för den meteorologiska expeditionens

afgång blifvit sålunda bestämd, att denna expedition skulle

komma att inträffa vid Isfjorden först omkring den 12 Juli,

kunde man med skäl emot det första förslaget invända, att

geologerna då endast finge en del af sommaren till sin disposi-

tion, och föga bättre gestaltade sig saken, om de medföljde

ett fångstfartyg på våren och återvände med den meteorolo-

giska expeditionens, enär i så fall hela Augusti månad, hvil-

ken på Spetsbergen i många hänseenden är den bästa arbets-

tiden, då icke hade kunnat användas. Under sådana förhål-

landen återstod ej annat än att försöka anskaffa medel för att

kunna förhyra ett för expeditionens räkning uteslutande af-

sedt fartyg, och genom offervillighet från flere håll blef äfven

den erforderliga summan hopbragt. Med tacksamhet bör om-

nämnas professor NORDENSKIÖLDS godhetsfulla medverkan till

ernåendet af detta lyckliga resultat. De enskilde män, som

lemnade expeditionen bidrag, voro grosshandlaren R. ASTRUP,

bokförläggaren F. BEIJER, universitetskansleren, frih. L. DE

GEER, hvarjemte »LARS HJERTAS MINNE» och »STOCKHOLMS HÖG-

SKOLA» äfven understödde densamma, med vilkor från den

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o. 2. Öd

förra stiftelsen, att expeditionen i den mån sådant vore gör-

ligt skulle söka insamla bidrag för utrönandet af möjligheten

af en gradmätning långs Spetsbergens vestkust samt eftersöka

post-miocena försteningar. För Stockholms högskolas räkning

skulle deremot expeditionen verkställa zoologiska insamlingar.

Den på så sätt erhållna summan steg inalles, statsanslaget inbe-

räknadt, till 9,300 kronor, och expeditionen ansåg sig sålunda

kunna förhyra i Tromsö hemmahörande jakten Bjona, hvilket

för en resa på fyra månader betingade 6,500 kronor. Till

expeditionens utrustning, proviantering, deltagarnes resa från

Stockholm till Tromsö och åter samt frakt i Norge af expedi-

tionens ej obetydliga bagage, återstod sålunda 2,800 kronor,

en summa, som ej visade sig fullt tillräcklig, ehuru den upp-

komna bristen sedermera betäcktes genom återförsäljning af

den ej förbrukade delen af expeditionens utrustning, ishafs-

fångst m. m. En ej obetydlig utgiftspost, nemligen frakten

af bagaget från Stockholm till Storlien och tvärt om, blef

genom generaldirektör Tron förekommande välvilja inbe-

sparad, i det att denne godhetsfullt tillät, att sagde bagage

finge på statens jernvägar fraktfritt befordras.

I den skrifvelse, genom hvilken Vetenskaps Akademiens

kommitterade anförtrodde uppdraget åt den i fråga varande

expeditionen åt förut nämnde geologer, heter det att »ut-

redandet af de frågor, hvilka omförmälas i Kongl. Akade-

miens underdåniga hemställan om beviljande af detta anslag

(statsanslaget) i första rummet bör åsyftas.» Till grund för

Akademiens hemställan låg dels en af professor TORELL för-

fattad promemoria, dels ett af Akademien öfver densamma

inhemtadt yttrande, afgifvet af hennes tvenne ledamöter, pro-

fessor NORDENSKIÖLD och grufgeologen, dr A. E. TÖRNEBOHM.

Ur den förstnämnda tillåter jag mig att anföra följande: »Ur-

formationen, hvilken såsom bekant bildar allra största delen

af vårt lands fasta berggrund, uppträder äfven på Spetsbergen,

och (vid Wijdebay samt emellan denna och Isfjorden) under

den sannolikt siluriska s. k. Heklahookformationen förekomma

mäktiga aflagringar af kristalliniska skiffrar, såvidt hittills är

kändt utan försteningar. En motsvarighet till de senare har

man måhända inom den centrala delen af skandinaviska halfön,

hvarest liknande bildningar af ännu outredd ålder hafva vid-

sträckt utbredning. En länge förgäfves eftersträfvad rigtig

uppfattning af dessas geologiska plats skulle måhända väsent-

6 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

ligen underlättas genom ett närmare studium af ofvan åsyf-

tade bergarter i höga norden och deras förhållande till forma-

tioner, hvilkas ålder redan är afgjord.

Under fortgången af de geologiska undersökningarne i

vårt land yppa sig esomoftast stora svårigheter att tolka före-

teelser inom de här allestädes utbredda aflagringarne från is-

tiden. Endast genom noggranna och omfattande forskningar

vid nutida jöklar blir detta möjligt, och bättre tillfälle härtill

torde knappast finnas än på Spetsbergen.»

I sitt yttrande till Akademien öfver professor TORELLS

förslag betona herrar NORDENSKIÖLD och TÖRNEBOHM vigten

deraf, att ett tillfälle sådant som det nu förevarande icke

måtte försummas att på Spetsbergen söka bidrag till de skandi-

naviska fjellskiffrarnes geognosi, hvilket borde blifva hufvud-

föremålet för geologernas uppmärksamhet; att, så länge man

endast kände de nämnda skifferbildningarnes södra gräns,

deras geognosi (på grund af frånvaron af yngre formationer)

dock svårligen kunde blifva nöjaktigt utredd, innan äfven den

norra gränsen blefve uppsökt och undersökt, hvartill icke

funnes någon möjlighet annat än på Spetsbergen.

Vid försök att utreda Heklahooksystemets ålder hade man

å ena sidan att utforska dess förhållande till sådana yngre

system, hvilkas ålder förut var känd, å den andra att inom

detsamma eftersöka försteningar. Af flere skäl måste jag

anse det förra såsom allra vigtigast och stälde derför resan

derefter. Ty vid de föregående expeditionerna har man enligt

NORDENSKIÖLD 1 dessa bildningar »icke lyckats påträffa några

försteningar, oaktadt ifrigt letande i lagerserier af tusentals

fots mägtighet och oaktadt Heklahook-skiffern genom sin finhet

och brist på kis tyckes hafva varit synnerligen väl egnad att

bevara de organismer, som i den inbäddats.» Om nu större

delen af arbetstiden utan framgång offrats åt ett fortsatt

letande efter försteningar, hade expeditionens geologiska

resultat ej kunnat blifva synnerligen omfattande, och om man

åter lyckats finna sådana försteningar, som i de skandinaviska

högfjellsbildningarne pläga förekomma, nemligen obestämbara

enkrinitleder och dylikt, hade man beträffande systemets ålder

ej vetat synnerligen mer än förut, så länge den geologiska

åldern af närmast följande bildningar icke vore afgjord. Detta

var särskildt fallet med Liefdebaysystemet, i hvilket visser-

ligen af NORDENSKIÖLD och MALMGREN 1868 samt af WILANDER

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. TY

och mig 1870 några fjäll m. m. af fiskar blifvit funna, men

hvilka voro otillräckliga för säker bestämning. För afgörande

af Heklahooksystemets ålder fordrades derför i första rummet

afgörandet af Liefdebaysystemets. Genom att hufvudsakligen

studera det förra vid gränserna mot yngre bildningar vann

man dessutom den stora fördelen att äfven kunna egna sig

åt undersökning af dessa, och skulle frågan om Heklahook-

systemets ålder ej kunna besvaras, borde dock expeditionen

i alla händelser kunna lemna andra geologiska resultat af

vigt. Särskildt borde uppmärksamhet egnas åt den geologiska

kartläggningen samt uppgående af lagerserierna på olika

ställen för att komma underfund med den grad af regelbun-

denhet, som mellan och inom de respektive systemen vore

rådande. Hvad undersökningen af de glaciala förhållandena

-beträffar, har man på Spetsbergens vestkust tillfälle dertill

snart sagdt hvar som helst.

Tillfälle att undersöka Heklahooksystemets förhållande

till yngre bergarter gifves antagligen vid Sydkap samt dess-

utom på vestkusten i bottnen af Hornsund, vid mynningarne

af Belsund och Isfjorden; längre norrut var det ej meningen

att expeditionen skulle segla. Efter hvad jag iakttagit 1870

borde Liefdebaysystemet bäst kunna undersökas vester om

Pyramidberget, nära bottnen af Klaas Billen Bay, 1 hvars närhet

äfven de kristalliniska skiffrarne äro anstående. Postmiocena

försteningar, hvilka vi ju äfven hade till uppgift att efter-

söka, borde man snarast kunna vänta sig vid Sundevalls berg

i Belsund samt söder om kuststräckan mellan Greenharbour

och Adventbay. I enlighet härmed var det meningen att

först ställa kosan till Sydkap, derefter i ordning undersöka

Hornsund, Belsund och Isfjorden. Att denna plan ej till alla

delar kunde förverkligas berodde af de i de arktiska trakterna

så oberäkneliga is- och vindförhållandena, men till ersättning

för det, som härigenom ej nu kunde vinnas, erhölls mycket

annat, hvilket man på förhand ej kunnat beräkna, och expedi-

tionens resultat kunna anses såsom mycket goda. Den redo-

görelse för densamma, som i det följande lemnas, är endast

afsedd att skildra resans och våra arbetens allmänna förlopp,

de rent vetenskapliga resultaten komma att behandlas i särskilda

arbeten, hvarvid berggrundens geologiska byggnad framställes

af mig, de glaciala förhållandena af friherre DE GEER. De

paleontologiska samlingarne hafva redan beskrifvits, eller

8 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

komma de att behandlas, af olika fackmän såväl inom som utom

vårt land. Liefdebaysystemets fisklemningar hafva blifvit

undersökta af professor E. RAY LANKESTER '), dess ostrakoder

äro redan beskrifna af professor T. RUPERT JONES ”), båda i

London; bergkalkförsteningarne äro bestämda af professor G.

LINDSTRÖM med undantag för Fusulinorna, hvilka behandlats

af Dr A. Gois ”), samt spongierna, hvilka skola beskrifvas af

Dr E. v. DuniIKOWsKI i Minchen ; trias- och juraförsteningarne

äro beskrifna af professor B. LUNDGREN ”), de tertiära muss-

lorna af professor TH. FucuHs?) i Wien; de fossila växterna

från olika system komma att beskrifvas af mig. De meteoro-

logiska observationer, hvilka utfördes af frih. DE GEER eller

under hans ledning af kapten MARCUS JOHNSEN, hafva blifvit

öfverlemnade till den meterologiska expeditionens chef för

att bearbetas i samband med sagde expeditions iakttagelser;

öfver de botaniska iakttagelser, hvilka under resan utförts,

har jag redan publicerat ett par särskilda arbeten”). Några

zoologiska observationer meddelas redan här; de hemförda

zoologiska samlingarne äro för öfrigt ännu icke bearbetade.

Hifyen några bidrag till Ppelsbetacne geografi komma att i

denna tedudörelse omnämnas. I tidskriften »Ymer» är en be-

skrifning öfver Tempelbays kartläggning ") redan offentliggjord.

Enligt kontraktet skulle Bjona vara färdig att afgå från

Tromsö den 1 Juni, och då vi samma dag ändtligen hunnit

afsluta bestyret med vår återstående utrustning, fick Bjona

vid sextiden på e. m. lyfta ankar. Vinden var icke gynsam,

utan vi måste kryssa; den mojnade slutligen af, hvarför vi

!) E. RAY LANKESTER, Report on the fragments of fossil fishes from the

palaeozoic strata of Spitzbergen. Sv. Vet.-Akad. Handl., Bd 20, N:o 9.

2) T. RUPERT JONES, Notes on the paleozoic bivalved Entomostracea.

Annals and Magazine of Natural History, October 1883. 4

3) A. GofÉs, Om Fusulina cylindrica FISCHER från Spetsbergen. Öfver-

sigt af Vet.-Akad. Förhandlingar 1883, N:o 8.

2) B. LUNDGREN, Bemerkungen iiber die von der schwedischen Expedi-

tion nach Spitzbergen 1882 gesammelten Jura- und Trias-Fossilien.

Bihang till K. Svenska Vet.-Akad. Handl. Bd 8. N:o 12.

3) TH. FUCHS, Ueber die während der schwedischen geologischen Expedi-

tion nach Spitzbergen im Jahre 1882 gesammelten Tertiärconchylien.

Bihang till Sv. Vet.-Akad. Handl. Bd 8, N:o 15.

A. G. NATHORST, Nya bidrag till kännedomen om Spetsbergens kärl-

växter och dess växtgeografiska förhållanden. Svenska Vet.-Akad.

Handl, Bd 20, N:o 2; och Studien iber die Flora Spitzbergens.

Engler's bot. Jahrbiicher. Bd 4, Heft 4, 1883.

7?) A. G. NATHORST, Kartläggningen af Tempelbay, ett bidrag till Spets-

bergens geografi. Med karta. Ymer 1883, sid. 130.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 9

för natten lade oss för ankar vid norra ändan af Tromsön.

Vi hade således ej hunnit långt, men det var i alla fall rätt

angenämt att ej längre behöfva tänka på ekipering eller pro-

viantering, hvilket under den sista månaden skaffat oss föga

ro. Vi hade lemnat Stockholm den 16 Maj och anländt till

Tromsö på aftomen den 24. Dagarne mellan 25 Maj och 1

Juni användes i Tromsö för att fullständiga vår ekipering,

hvilket naturligtvis medfört mycket bråk. Nu var detta förbi,

vore något glömdt, så kunde det icke längre anskaffas, der-

med var saken afgjord; vi funno dock så småningom, att vi

voro mycket väl försedda, vi hade ej glömt något mer än en

vattenkaraffin, och som kaptenen hade två af detta slag blef

till och med denna lilla obetydlighet strax afhjelpt. Medan

Bjona nu ligger för ankar torde det kunna lämpa sig att nämna

några ord om fartyget och dess besättning. Den förste egaren

till Bjona hade sjelf byggt fartyget och uppkallat det efter en sjö

med samma namn, vid hvilken han hade sin boning. Far-

tyget är en jakt af sjutton commercelästers drägtighet och

var för resan försedd med ishud; däckets längd är 17 meter,

bredden närmast under däck är vid aktern 4,6 m., vid midter

5,2 m. och vid fören 4,9 meter. Kajutan var relativt rymlig

och trefligt inredd, nymålad, på ömse sidor försedd med en

ganska rymlig, ehuru naturligtvis låg, koj, framför kojen en

fast bänk, hvilken inuti hade rum för dryekesvaror m. m.

Midten af den vägg, som skilde kajutan från lastrummet, upp-

togs af ett fyrkantigt bord, öfver detta hängde på väggen en

spegel, på ömse sidor om spegeln en bokhylla, i hvilka böc-

kerna äfven vid rätt stark sjögång stodo säkert och lätt till-

gängliga. I hörnen funnos små skåp med hyllor för porslin

och småsaker, innanför ingången stod en kamin, och dess-

utom fanns, genom en dörr skild från kajutan, en klädes-

garderob. I det stora hela var således inredningen både be-

qväm och treflig, för mig till och med i oväntadt hög grad,

ty jag hade beredt mig på ett lika trångt utrymme som under

1870 års färd, då vi ej kunde stå upprätta i vår lilla kajuta,

hvars alla dimensioner voro de minsta möjliga. Fartygets

nuvarande egare, kapten MARCUS JOHNSEN, medföljde sjelf på

färden, han hade förut besökt Spetsbergen fyra gånger, dels

på hvitfiskfångst, dels på torskfiske, dock icke med Bjona,

som nu gjorde sin första Spetsbergsresa. Utom kaptenen ut-

gjordes besättningen af 6 man och en gut; B. E. ÖPLAND,

10 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

styrman, hade besökt Spetsbergen en gång förut på torskfiske,

KLaus PEDERSEN, harpunerare, hade gjort flere resor såväl till

Spetsbergen som Novaja Semlja, MELCHER LUND hade äfven

besökt Spetsbergen några gånger förut, EDVARD INGBRIGTSEN

hade varit på Spetsbergen en gång förr, OLE JOHAN Jo-

HANNESEN gjorde nu sin första Spetsbergsresa och likaså

kocken ÖLUF ÖLSEN, som dock förut varit med på ångbåten

»ÖSCAR DICKSONS> färd och förlisning i Gydaviken. Gutten

JOHAN JOHNSEN, kaptenens son, gjorde nu äfven sin första

Spetsbergsfärd. |

Sedan vi lagt oss för ankar vid Tromsön lemnade oss

fångstmannen PEDER JOHNSEN, hvilken medföljt hit. Denne,

en deltagare i Vega-färden, skulle snart medfölja den svenska

meteorologiska expeditionen till Spetsbergen och hade under

vår vistelse i Tromsö varit oss till stor hjelp vid anskaffandet

af det, som ännu felades i vår utrustning. DE GEER rodde

äfven i land för att söka komma åt några vildgäss, som der

hade sitt tillhåll, men de voro för varsamma.

Den 2 Juni på morgonen började det blåsa sydlig vind,

hvarför vi vid 8-tiden kunde segla vidare. Vinden höll i

hela dagen, så att vi på aftonen hunno utanför N. Fuglö, och

redan här visade sig enstaka havhestar såsom ishafvets första

förebud. Präktiga strandlinier syntes under färden. Följande

dag tilltog vinden allt mera, så att vi med rask fart hunno

norrut. Men nu yppade sig en olägenhet, hvarpå vi förut ej

tänkt; af fartygets slingringar kom vattnet i kölrummet i

rörelse, inpregnerade kajutan med sina vedervärdiga dunster

samt tvingade oss att, oaktadt den kyliga och regniga väder-

leken, hålla oss på däck. Fartyget hade nemligen tyvärr ej

hunnit fullständigt rengöras sedan det på våren varit på resa

till Finmarken med last af fisk, och följden häraf fingo vi nu

erfara, så mycket mera som icke tillräckliga desinfektions-

medel funnos ombord. De olidliga och helt säkert giftiga dun-

sterna föranledde en af något feber åtföljd sjukdom, lik sjö-

sjuka; på hemvägen förekoms denna genom intagande af china;

DE GEER stod sig bättre. På natten slog vinden om till nordlig,

hvarför tillfället syntes lämpligt att vid ett-tiden på morgonen

den 4:de släppa en af de från Tromsö medförda dufvorna,

hvilka på försök skulle tjenstgöra som brefdufvor. Vi voro

då nära 73 breddgraden, men dufvan kom aldrig fram. Vid

middagstiden syntes på afstånd drifis, åtföljd af sprutande

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 2. TE

hvalar. Vi kommo in i isen så småningom, hvilken dock

ännu var helt gles. Alkor svärmade nu omkring, stundom

syntes enstaka lunnefoglar samt rotges. Kryssade hela dagen

för svag motvind, på natten blef det stiltje. På morgonen

den 5:te blef vinden mera nordvestlig, fastän mycket svag, vi

voro nu ur isen, regnblandad snö föll emellanåt, några vild-

gäss flögo förbi fartyget, en enstaka säl visade sig. Sökte

loda, men nådde icke botten med 100 famnars lina. Vid

middagstiden mötte oss åter rätt mycket is, vi kommo in i

ett drifisfält, och som öppet vatten syntes på andra sidan

derom, beslöts att styra tvärs genom drifisen. En grönlands-

säl, som låg på ett isstycke, helsades med en kula; den lyckades

dock vältra sig ned, efterlemnande en strimma af blod. Längre

fram syntes flere sälar på isen, vi satte ut den lilla båten,

sköto två stycken, som vi fingo, samt dessutom en, som

kastade sig ned i vattnet och sjönk. Vi seglade nu med god

fart genom isen mot det öppna vattnet, fingo dugtiga knuffar

emellanåt. I förbifarten sköto vi tvenne sälar från fartyget,

den ena var en stor hona af klapmytsen (Cystophora cristata),

af hvilken endast 1858 års svenska expedition erhållit ett

exemplar, likaledes bland drifis i närheten af Beeren Eiland.

Tyvärr förlitade jag mig på besättningens uppgift, att det var

en icke fullvuxen storkobbe och märkte misstaget först sedan

jag hade aftagit kraniet, hvarför detta blef det enda, som för

zoologiskt ändamål kunde tillvaratagas. Emellertid visade sig

isen på sina ställen full af säl, och då vi väl hunnit genom

densamma fick Bjona lägga bi, fångstbåten sattes ut och vi

begåfvo oss åter in i isen på jagt. När vi återvände hade

vi fått sju stycken, och kaptenen, som samtidigt varit ute

med den lilla båten, hade fått fyra. Dessa voro dock på långt

när ej alla som dödats, en stor mängd af dem vi skjutit hade

lyckats komma i vattnet och sjunkit. Sälen är nemligen vid

denna tid på året så mager, att den icke flyter. - Alla, som

vi sågo, voro med undantag af den omnämnda klapmytsen,

grönlandssälar, gamla (svartsidor) och ungar (dessa gulaktiga

och fläckiga). De voro väl nu stadda på återtåg från Jan

Mayen.

Den 6:te Juni på morgonen skulle vi enligt beräkning

vara omkring 10 mil från Beeren Eiland, men seglade vidare

hela dagen utan att få syn på land; på aftonen åter något

drifis. Ej heller syntes land den 7:de, och då några längd-

12 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

observationer i brist på kronometer ej kunde göras, började

vi misstänka, att vi kommit något ur kursen. Då det nu

lämpade sig bättre för segling norrut lemnades Beeren Ei-

land tills vidare åt sitt öde, och vi styrde rak kurs mot Syd-

kap. Emellertid blef vinden snart nordlig, hvarför vi åter-

igen togo kurs mot öster, kommo så in i is, som blef allt

tätare och tätare, tills kaptenen förklarade sig ej längre våga

fortsätta åt detta håll, af fruktan att blifva innesluten, så

mycket mera som från masttoppen ingen öppning var märk-

bar. Vi vände således åter mot vester, tills vi nådde iskanten,

hvilken vi följde mot nordvest. DE GEER uttog denna dag

hjernan ur ett sälkranium, ett mycket tidsödande arbete. Den

8:de Juni följdes drifiskanten eller seglade vi genom is, det

var åter soligt väder med säl på isen. Vi gjorde jagt och fingo

10 stycken. En snösparf kom ombord på fartyget, men lem-

nade det snart och slog ned på ett drifisfält. Drifisen bör om

våren och törhända äfven om hösten i hög grad underlätta

dessa foglars flyttningar till och från Spetsbergen. Vid mid-

dagstiden sades vi vara vid 75? 8 n. br. och troddes vara vid

18? 3' ostl. longit. Seglade i is allt jemt till sent på aftonen,

då vi kommo ut i öppet vatten med stark sjögång. Den 9:de

kryssades hela dagen i öppen, ganska stark sjö, på qvällen

passerades obetydligt is. Den 10:de Juni fortfarande stark

sjögång, ingen is utom någon gång något enstaka stycke. I

dag kunde ändtligen solhöjden tagas, utvisande att vi befunno

oss vid Sydkaps bredd; vi hade sålunda kommit för långt

vesterut, drifisen måste hafva sträckt sig ovanligt långt mot

detta håll. Vi styrde nu mot nordost, fortfarande under

mycket stark sjögång, en seglare hade varit synlig på mor-

gonen, men åter försvunnit.

Den 11 Juni på morgonen kom ändtligen land i sigte,

vi hade kurs mot sträckan mellan Hornsund och Belsund. Till

en början syntes blott bergens nedre del, öfre delen var höljd

i dimma. Norrut syntes Forelandet belyst af solen, snöbe-

täckt. Dimman försvann så småningom, och vinden mojnade

af, vi lågo 4 å 5 mil från land och hade en särdeles vacker

utsigt öfver hela södra Spetsbergen, t. o. m. Hornsunds tinder

voro på eftermiddagen molnfria, med bländhvita, snöhöljda

toppar. Vi satte ut båten och insamlade några i hafsytan lef-

vande krustaceer m. m. På qvällen kom något vind, så att vi

började segla mot Dunöarne, men vi hunno ej särdeles långt,

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2, 13

utan på morgonen den 12:te voro vi fortfarande långt

från land. Kapten JOHNSEN hade lagt ut bottenskrapan från

fartyget tidigt på morgonen och gjort en ej obetydlig skörd.

Vi läto sätta ut båten och rodde tiil Isöarne, hvilka dock till

större delen ännu voro snöbetäckta. En gammal strandbild-

ning med Mytilus, hvalkotor m. m. var nästan det enda märk-

liga i geologiskt hänseende; fotspår i snön visade att ägg-

samlare varit här före oss, men det var kanske väl tidigt på

året för att man skulle kunna vänta sig någon äggskörd. Af

foglar sågo vi ejder, prutgäss, en alfogel; fjaerplytten höll sig

ännu i flock, snösparfvar syntes äfven. Liksom redan bland

drifisen kunde man här på glacierkalfvarne iakttaga huru isens

yta vid smältningen erhåller en nästan bikakelik struktur ge-

nom intill hvarandra stälda, halfspheriska urgröpningar,i hög

grad erinrande om ett ytfenomen, som under vissa förhål-

landen kan iakttagas såväl på urkalk som på saltholmskalk

och silurisk kalk, fastän företeelsen ännu ej blifvit nöjaktigt

förklarad. Isöarne bestå af till Heklahooksystemet hörande

glimmerförande qvartsiter m. m. På återfärd till fartyget sköt

jag en liten stenkobbe (Phoca hispida), hvilken krupit upp att

sola sig på ett isstycke. Detta var så litet att skottet ögon-

blickligen måste döda, i annat fall hade den vid minsta rörelse

fallit i vattnet; det var derför tur att kulan träffade hjertat, så

att djuret endast sjönk tillsammans utan att röra sig. I det grön-

gråa vattnet utanför glacieren sågo vi en teist dyka nära invid

båten, och det syntes tydligt huru den dervid använde vin-

garne. Utanför Dunöarne lågo oerhörda massor af rotges. Det

var fortfarande stiltje, men på morgonen den 13:de kom ändt-

ligen något vind, så att vi kunde styra ned till Dunöarne och

lägga oss för ankar der. Vi läto genast sätta ut fångstbåten

och rodde till stranden söder om det storartade och på grund

af sina moränbildningar intressanta 1isfjell, hvilket vi efter

expeditionens förste upphofsman kallat »Torells glacier». På

vägen sköts en gammal hane af storkobben (Ph. barbata), och

såsom bevis på detta djurs seglifvenhet torde tilldragelsen

något böra omrämnas. Liggande på ett isstycke fick han

först en kula i bakre delen af kroppen, hvilket dock ej syn-

nerligen mycket tycktes besvära honom. Då han sedan skulle

ge sig undan sköts han efter en stunds jagt med en kula

genom hufvudet, hvarpå han harpunerades för att halas i

båten. Men fastän hufvudet var krossadt började han åter

14 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

lefva upp, och då han var för tung att tagas omedelbart i

båten, bogserades han till ett isstycke, der hav ändtligen blef

dödad och upphalad. — Öfver det snöbetäckta låglandet van-

drade vi till glacierens ofantliga södra sidomorän, en lång väg

och besvärlig, ty vi hade denna dag ej skidor, och snön än

bar än brast. Enstaka bara fläckar funnos der och hvar, och

fastän de ej voro större än att man skulle kunnat hoppa öfver

dem, hade dock solvärmen redan framlockat såväl Saxifraga

oppositifolias röda vackra blommor som polarvidets både han-

och honblommor. Uppe på moränen blommade DPraba al-

pina, och fjellvallmon hade stora knoppar. Moränen hade

stort geologiskt intresse och gaf äfven genom blocken en god

fingervisning om de bergarter, som längre från kusten voro

rådande. Hemvägen var lång och tröttsam, och då LUND,

som varit qvar vid båten, under vår frånvaro samlat en mängd

ejderägg, försmådde vi ej att pröfva dem, råa som de voro;

hungern var en god krydda och äggen smakade bra. Styr-

man ÖPLAND hate under vår frånvaro skjutit ett par sim-

snäppor, hane och hona, på Dunöarne, vi sågo sedan flere af

samma slag.

Den 14: de Juni var vädret kyligt och ruskigt, jag mätte

upp en baslinie på den stora Dunön och beräknade medelst

en triangel afståndet mellan tvenne punkter, belägna den ena

på nordvestra Dunön, den andra på den stora ön. Från dessa

begge punkter insigtades derpå de vigtigaste »nunatakkerna>»

på Torells glacier, moränerna samt de omgifvande bergen, och

på detta sätt erhölls ett ganska tillförlitligt kartutkast öfver

glacieren och den närmast omgifvande kuststräckan, hvilket

vid sedermera utförd vandring öfver glacieren kunde ytter-

ligare kompletteras. Det härvid använda instrumentet, ett

centreringsinstrument (astrolabium), tillverkadt hos instru-

mentmakaren C. H. G. OHLSEN i Kristiania, hade expeditionen

fått låna af Norges Geografiske Opmaaling. Under det jag

utförde dessa arbeten var DE GEER sysselsatt med iakttagelser

öfver strandgruset m. m. på de i fråga varande öarne. Sjelf

uppdagade jag på det ställe, der jag först uppställt instru-

mentet, i den här anstående kalkstenen, några egendomliga

partier, hvilka till sitt förekomstsätt i högsta grad liknade

genom vittring framträdande fragment af försteningar. Då

jag emellertid efter flitigt letande icke lyckades uppdaga

någon bestämd struktur eller form hos föremålen i fråga,

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 15

antog jag dem vara någon helt tillfällig bildning af ett eller

annat slag. Professor BRÖGGER, som sedermera underkastat

de funna föremålen en mikroskopisk undersökning, är emel-

lertid af den åsigt, att de svårligen kunna vara af oorganisk

natur, och om detta verkligen bekräftar sig, skulle dermed de

första försteningarne i Heklahooksystemet vara funna. På

den stora Dunön fann jag i en mörk skiffer och kalk några

försteningslika föremål af annat slag än de förutnämnda,

hvilka äfven af professor BRÖGGER anses vara af organiskt

ursprung. Förekomsten af dylika i olika lager talar onek-

ligen i sin mån för rigtigheten af denna tolkning, och såsom

längre fram skall omnämnas fann jag åter andra förstenings-

lika föremål äfven i Heklahooksystemet vid Safehaven. Å

andra sidan kan mot denna tolkning anföras, att det är eget,

att intet bland de hemförda föremålen visar sig hafva bibe-

hållit vare sig yttre organisk form eller struktur. I våra hög-

fjellsbildningar kunna dock enkrinitlederna lätt igenkännas

och detsamma är fallet med de trilobiter och gastropoder m. m.,

hvilka af REuvuscH upptäckts i de så högligen kristalliniska

skiffrarne vid Bergen. Härrör emellertid dessa föremål verk-

ligen af organismer, så är det på samma gång gifvet, att de

lager, i hvilka de förekomma, måste tillhöra silursystemet.

Ty några kambriska försteningar kunna ej hafva en sådan

form, och yngre än silursystemet kunna de icke vara, enär

Heklahookskiffrarne måste vara äldre än Liefdebaysystemet,

hvars äldsta afdelning, enligt under expeditionen gjorda fynd

af fossil, är äldre devonisk. Heklahooksystemet vore

således säkert samtidigt med en del af de skiffrar,

hvilka uppbygga de skandinaviska högfjellen.

Vegetationen på Dunöarne var icke så långt kommen

som på land, inga blommor funnos här ännu, helt säkert en

följd af den mera dimmiga luften, hvilken hindrar solstrå-

larne att verka med full kraft. Under stenar funnos dock

redan nu podurider samt i mängd små röda spindeldjur. Den

15:de Juni var vädret otjenligt till längre utflygt, hvarför

dagen användes till kartritning, vinkelmätningar m. m. Den

16:de företogo vi en längre färd till Torells glacier och van-

drade med skidor ett långt stycke in öfver densamma. Blott

man undvek de mera sprickfylda partierna, hvilka redan på

afstånd kunde särskiljas, var dock denna vandring icke för-

enad med någon risk. Man blir likvisst i längden något snö-

16 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

blind och märker derför ej de mindre ojemheterna på isens

yta. Färden var mycket lärorik på grund af de olika slags

moränbildningar, hvilka vi här hade tillfälle att lära känna,

och hvilka komma att utförligt beskrifvas af DE GEErR. In-

tressanta voro särskildt några åslika grusbildningar ett godt

stycke in på isen. Vid återfärden togo vi i snötjocka något

miste om vägen, så att vi styrde rakt mot den sprickfylda

delen ofvanför den tvärbranta bräckan, der glacieren utskjuter

i hafvet; misstaget upptäcktes dock i tid. Vi pröfvade denna

dag äfven våra läderkomager, hvilka vid skidfärden visade

sig särdeles ändamålsenliga såsom på en gång lätta och varma;

deras botten var såsom vanligt fyld med sennegräs. Den

17:de företog DE GEER en utfärd för att undersöka midtel-

moränen af 'Torells glacier, under det att jag var sysselsatt

med afslutandet af kartan öfver trakten. Sedan detta var ut-

fördt besökte jag nordöstra samt stora Dunön. På den förra

funnos lemningar af rysshus, skallar af isbjörn, hvalross m. £l.,

dock alla sönderslagna för uttagande af hjernan. På St.

Dunön sågos nu några små svarta spindlar, de hade sitt tillhåll

under stenar. Dessa djur förekomma på Spetsbergen till ej

obetydlig mängd, i det inre af Isfjorden hade man längre

fram på sommaren tillfälle att iakttaga huru marken på sina

ställen var nästan betäckt af deras nät. Och dock äro flugor

och myggor, af hvilka de väl företrädesvis lefva, ingenstädes

särdeles ymniga.

Vid Dunöarne är ett ganska rikt fogellif rådande. Utom

måsfoglarne funnos här nu ejder och prutgäss, båda häckande

på öarne. Man har förut anmärkt, att ejdern stundom röfvar

ägg från gässen, då hennes egna blifvit borttagna. Denna

dag hade jag tillfälle att iakttaga att prutgåsen kan tillåta sig

samma tyranni mot ejdern, ty då en prutgås vid ett tillfälle

flög upp från sitt bo, befanns detta utgöras af ejderdun och

jemte gåsens eget ägg låg äfven ett ejderägg deruti. Af

öfriga här förekommande foglar må nämnas simsnäppor samt

alfogel, af hvilka senare vi redan föregående dag sågo en

flock vid Torells glacier. Lommar sågos äfven ej sällan flyga

förbi. Fyra seglare syntes denna dag komma söderifrån. —

Sent på natten återkom DE GEER från sin färd till Torells

glacier, medförande en mängd ägg från de små öarne der-

utanför; han hade äfven skjutit en liten unge af stenkobben

(Phoca hispida). Om sin färd meddelar DE GEER:

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 17

»;Jemte några af manskapet rodde jag i land för att under-

söka den stora midimoränen på norra delen af Torells väl-

diga glacier. På ömse sidor om moränen sköt glacieren uti

hafvet med en inemot hundra meter hög isbräcka, men vid

sjelfva moränen fans en liten isfri, trekantig slätt, på hvilken

anträffades några låga hällar af grå, möjligen dolomitisk kalk-

sten med tydliga skikt, som ströko liksom samma bergart på

Dunöarne; och då dessa härifrån lågo ungefär i strykningens

riktning, är det antagligen samma lager, som uppträda på

båda ställena.

Den del af olacieren, som i norr begränsade slätten, bil-

dade vid och öster om midtmoränen en tvärbrant isbräcka,

som likväl icke var sönderbrusten, hvarföre den medgaf gransk-

ning på närmare håll. Den var isynnerhet i sin undre hälft

nästan svart af inre moräner, bestående af fint grus och tal-

rika, ehuru temligen spridda stenar. Gruset sipprade stän-

digt ned utför väggen med smältvattnet, och äfven stenar

nedföllo allt som oftast till isbräckans fot, der en ändmorän

var under bildning.

Vid slättens inre hörn framkom en glacierelf under isen

och framflöt i början mellan höga väggar af hårdt frusen snö

eller is. På bottnen af denna elfdal låg på många ställen en

grusbank, som var af intresse, emedan den i smått påminde

om de svenska rullstensåsarne. På ett litet rullstensfält längre

ned funnos åtskilliga regelbundna, ofta något långdragna för-

djupningar i gruset, hvilka erinrade om våra åsgropar. I

midten af flera sådana uppstucko ännu ispartier, som tydligen

voro stadda 1 stark afsmältning, och som antydde, att dessa

gropar uppkommit på samma sätt som åsgroparne enligt N.

O. HorLsTs teori.

På den östra sidan om dalen hade glacieren en långsam

afsluttning och på denna lågo flera rader af ändmoräner ofvan-

för hvarandra, ända upp på sjelfva glacierkanten. Vi anträf-

fade bland morängruset nötta stycken af musslor, hvilka jemte

de talrika repade stenarne visade, att åtminstone en stor del

af moränernas beståndsdelar härledde sig från glacierens

underlag. Läget gjorde det dock högst osannolikt, att mo-

ränerna uppressats framför glacierkanten, utan det synes, som

om de framkommit såsom inre moräner.

Sedan en kartskiss öfver dalen och moränerna upprättats

gingo vi på skidor uppför glacieren och fram till den stora

18 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

midtmoränen, hvilken vi följde så långt uppåt den kunde

spåras. Oaktadt snön ofta icke var en decimeter djup,

försvann moränen nemligen ganska snart, och det ehuru

den vid nedre ändan var flera hundra meter bred. Detta

talar för att äfven midtmoränen 1 sitt öfre lopp framgår

såsom inre morän. Blocken bestodo nästan uteslutande

af en mörkgrå, väl skiktad kalksten, en hvitgrå, hård qvart-

sit och en mörkgrön glimmerskiffer, alltsamman säkerligen

tillhörande Heklahooksystemet. Repade block voro säll-

synta.

På denna del af glacieren funnos inga eller obetydliga

sprickor, hvarföre dess svagt vågformiga yta var särdeles lätt

att öfverskrida. Deremot syntes på den södra delen af glacie-

ren starkt sönderbrustna isfall.

Vi återvände till Bjona vid midnattstiden och sågo der-

vid på ömse sidor om solen två segment af en vacker regn-

bågsfärgad solgård.

Under vägen besöktes den sydligaste af Isöarne, hvilken

bestod af grå kalk eller dolomit med samma strykning och

fall som på Dunöarne.»

På eftermiddagen den 18 Helg vi med Bjona till Horn-

sund, der vi kastade ankar i den väl skyddade »Isbjörnens hamn»

klockan två på morgonen den 19:de Juni. Isbjörnens hamn,

så benämnd efter det lilla fångstfartyget Isbjörnen, med hvilket

WiLczZEK och HÖFER besökte Spetsbergen 1872, begränsas på

sydvestra sidan af en temligen låg udde med enstaka hällar

af Heklahooksystemets granatförande glimmerskiffer, under

det att den mnordvestra sidan utgöres af »Hans gletscherns»

väldiga isbräcka. Vid åsynen af en sådan inser man lätt

hvarför de norska fångstfararne gifva glaciererna benäm-

ningen isfjell, man kan ej förlikna en sådan ismur vid

något annat än en tvärbrant, i hafvet nedstupande klipp-

vägg. När Hans gletschern »kalfvade» skedde det också med

väldigt brak, och stora voro de svallvågor, som dervid upp-

kommo.

I Hornsund stannade vi endast tvenne dagar, emedan

snö- och isförhållandena icke voro lämpliga för geologiska

arbeten. Den 19:de gjorde vi en utflygt till rotgesfjellen,

vid hvilkas södra sluttning rotgesen till oerhörd mängd har

sina häckplatser i stenraset. När de satte sig på snön blef

denna bokstafligen svart af dem, och DE GEER kunde vid ett

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 19

tillfälle erhålla ej mindre än 22 stycken med ett hagelskott.

Vegetationen var äfven här mera framskriden än på Dun-

öarne, Saxifraga oppositifolia prunkade med stora röda tufvor,

och äfven några Drabae voro redan utslagna, men mycket

snö låg ännu på bergen. Medan DE GEER vandrade mot öster

långs rotgesfjellens kam samt derefter ned på Hans gletschern,

gick jag mot nordvest till en liten glacier i en sidodal. Af-

sigten med vandringen åt detta håll var utom geologiska

undersökningar äfven att bestiga ett omkring 590 meter högt

berg för att söka utröna hvilka bergtoppar i närheten, som

möjligen kunde vara lämpliga till observationspunkter för den

tillämnade gradmätningsrekognoseringen. Från vestra sidan

var berget ej svårbestigligt, men för att slippa göra en lång

omväg, beslöt jag att med EpbvaArpD försöka bestigningen från

den vida brantare östra. Till en början gick allt väl, ehuru

färden var mycket tröttsam på grund deraf, att vi måste bära

både skidor, stenväska och teodolit. Uppkomna till tre fjerde-

delar af höjden blef dock klättringen på berget ej längre

möjlig, utan vi måste anförtro oss åt den ännu i utskärnin-

garne qvarliggande snön, Alltsammans berodde på om denna

skulle kunna bära vår tyngd utan att börja glida samt om

den var nog djup att gifva säkert fäste åt fötterna. Allt gick

dock väl, tack vare EDVARD, som företog den sista delen af

vandringen två gånger för att först bära upp skidorna på berg-

kammen, hvarefter klättringen blef mycket underlättad. Sedan

vi väl uppkommit på toppen blef denna höljd i dimma, så

att ändamålet med bestigningen nåddes icke.

Den 20 Juni företogo vi en båtfärd mot det inre af Horn-

sund, långs norra stranden, hvarvid åtskilliga data erhöllos för

kännedomen om dennas geologiska byggnad, moränbildningarne

m. m. Vid Sofiekamm voro Ranunculus sulphureus och Coch-

learia i full blomning under fogelfjellet. Isen låg emellertid

ännu fast från Emoöarne inåt, men den var af sådan beskaf-

fenhet, att den icke tillät någon vandring, der och hvar syntes

sälar vid sina hål. Då äfven »Goöés hamn» ännu var isbetäckt,

hade vi inga utsigter att genom en förlängd vistelse i Horn-

sund kunna uträtta synnerligen mycket, och bergen söderut

mot Sydkap voro ännu alldeles snöhöljda. Jag ansåg det

derföre icke vara skäl att längre qvardröja här, utan be-

slöt att i stället styra kurs på Belsund, med förhoppning att

längre fram på hösten kunna förnya besöket i Hornsund. DE

20 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

GEER och kapten JOHNSEN voro båda af samma mening, och

jag gaf derför order att följande dag lyfta ankar. Vid vår

återkomst till fartyget funno vi en båt från ett torskfångare-

fartyg vid sidan af Bjona. Deras skeppare var nu på väg

mot Isfjorden, men hade låtit sätta ut båten för att denna

skulle besöka öarne mellan Hornsund och sagde fjord 1 och

för insamling af ägg och dun, hvarefter båten åter skulle

möta fartyget i Isfjorden. Under dagens färd såg jag vid

Emoöarne en gammal hanne af praktejdern flyga förbi; som

bekant plägar man annars på Spetsbergen vanligen blott träffa

unga individ af denna fogel, hvilken dock enligt NORDEN-

SKIÖLD någon gång äfven skall häcka på Axels öar i Belsund.

Sedermera såg jag i Juli månad ett gammalt par 1 det inre

af Isfjorden, hvarigenom NORDENSKIÖLDS uppgift ytterligare

bekräftas.

Den 21 Juni på morgonen lyfte Bjona ankar, och vi

kryssade norrut. Dagen var klar och vacker, vi hade en obe-

skrifligt praktfull utsigt öfver hela södra Spetsbergen med

Hornsundstind alldeles molnfri. Vi hunno dock denna dag ej

längre än något norr om Dunöarne, emedan vinden mojnade

af, tills det slutligen blef stiltje. Under min färd till Spets-

bergen 1870 hade vi visserligen flere gånger haft stiltje, men

det gälde då ej att segla mycket omkring, hvarför jag icke

erinrade mig stiltjen såsom något särdeles stort hinder för-

vårt företag. I annat fall skulle jag gjort allt hvad jag kunnat

för att expeditionen skulle blifvit försedd med en liten ko-

libribåt, och man kan ej nog uppmana dem, som ämna före-

taga liknande färder till Spetsbergen, att icke försumma detta.

Stiltjen är der så vanlig och inverkar så hämmande på arbe-

tena, då man endast har ett segelfartyg till sin disposition,

att de kostnader, som äro förbundna med anskaffandet af en

kolibribåt, mer än väl komma att uppvägas af de fördelar,

som en sådan kan medföra. Ty utom det att båtfärderna

derigenom skulle i högsta grad underlättas, kunde båten äfven

användas till bogsering af fartyget. Dertill kommer den lyck-

liga omständigheten, att kollager finnas såväl i Isfjorden som

Belsund, hvarför man lätt kan förse sig med för i fråga va-

rande ändamål nödigt kolbehof, liksom äfven den allestädes

vanliga drifveden i nödfall torde kunna tjenstgöra såsom bränsle.

— Åfven den 22 kommo vi blott långsamt framåt, det var

fortfarande nästan stiltje. Som ett af bergen mellan Torells

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 21

glacier och Dunderbay tycktes afvika från de öfriga samt

dessutom föreföll lätt att bestiga, lät jag sätta ut båten för

att jemte några af manskapet ro iland. Knappast hade båten

blifvit klar förrän vinden friskade till, och sedan fartyget fått

ordres att fortsätta till Belsund, der vi sedermera skulle mötas,

seglade vi åstad. Emellertid medförde vinden tjocka och regn,

hvarför båtfärden ej blef angenäm. Då vi lagt till vid stran-

den befanns ett vidsträckt lågland skilja densamma från det

berg, dit jag ämnade mig, men såsom vanligt såg afståndet

vida oansenligare ut än det 1 verkligheten var. Vandringen

var 1 hög grad besvärlig genom djup snö, som än bar än

brast, och på sina ställen med vatten under snön, hvarför

man måste göra åtskilliga omvägar. Tjockan och regnet fort-

foro, hvarför någon utsigt från berget ej stod att vinna. Det

bestod af Heklahooksystemets qvartsit, kalk och mörk skiffer.

På stranden funnos drifved och kotor m. m. af hval, hvilka

dock voro så fastfrusna, att de ej kunde lösgöras. Då jag

återkom till båten hade de äggsamlare, som besökt oss i

Hornsund, nyligen seglat förbi med en skörd af omkring 1,000

ägg. Vi seglade derpå i regn förbi Dunderbay upp till öarne

vid Belsunds mynning, der vi lyckades komma öfver några

ejderägg, och hvarifrån vi fingo se Bjona ett stycke in mot

Kap Lyell. Vi ankommo till fartyget klockan 3 på morgonen

den 23:dje Juni, stiltje hade nu åter inträdt. Senare på dagen

fingo vi dock så mycket vind, att vi hunno in till Kap Lyell,

der vi kastade ankar i närheten af de växtförande lagren.

Längre in i Recherchebay sågo vi ett annat fartyg, » Aurora»,

och snart kom äfven dess förare, kapten SÖRENSEN, ombord.

Denne hade seglat från Tromsö ett par dagar efter oss och

medförde några bref. På eftermiddagen undersökte vi de

växtförande lager, hvilka NORDENSKIÖLD upptäckte här 1873,

och hvilka med hänsyn till bladens bevaringstillstånd torde

höra till ett af de förnämsta i de arktiska trakterna. Vi in-

samlade en stor mängd af dem, men lagren voro ej till alla

delar tillgängliga på grund af de härstädes ännu befintliga

snömassorna. Arbetet harmonierade i alla händelser väl med

dagens betydelse (midsommaraftonen). Ett litet koHageri de

växtförande lagren visade sig bestå af särdeles goda kol, så

att de med fördel kunde användas i köksspiseln. Som om-

gifningarne vid Recherchebay ännu voro nästan helt och hållet

snöhöljda, Alyttades Bjona följande dag till hamnen vid Middle-

22 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

hooken, hvilken dessutom hade ett mera centralt läge. En ut-

flygt i land upp på de närmaste bergkullarne, der Van Mijens

Bay kunde öfverskådas, ådagalade genast, att sagde fjord från

det inre ända till Axels öar ännu var isbelagd, och vid en

utfärd, som vi samma dag företogo till Van Keulens Bay,

funno vi äfven denna alldeles fyld af is ända till Eders ö.

Vi voro sålunda för den närmaste tiden inskränkta till den

yttre delen af Belsund. På Eders ö insamlades bergkalkför-

steningar, derstädes på en diabashäll anträffade refflor ådagalade,

att Van Keulens Bay fordom varit fyld af glacierer. Den 25

Juni, Söndag, sysselsatte vi oss med olika arbeten kring hamn-

platsens närmaste omgifningar. EDVARD, som -var mig följ-

aktig, varseblef högt upp på fjellsluttningen en egendomlig

fogel liggande på ägg, och då jag klättrat dit upp såg jag

genast, att det var ett exemplar af den sällsynta fjellgåsen

(Anser leucopsis). Som jag ej hade hagelgevär sköt jag efter

densamma med kula, dock utan att råka, hvarpå DE GEER

med sitt hagelgevär tillkallades. Fogeln, som vid mitt skott

flugit undan, hade under tiden återvändt till boet, och då

den "vid DE GEERS annalkande flög ut, blesserades den af

honom. DE GEER gick genast upp till boet, undersökte det-

samma och uppmätte äggens storlek. Under tiden hade jag

följt fogeln, sändt karlarne till fartyget efter båten och vid

dessas återkomst sköts den i vattnet ännu qvarliggande gåsen

af DE GEER. Märkligt nog har det efter hemkomsten visat

sig, att exemplaret var en hane, hvilket föranledt något tvif-

velsmål, huruvida de äfvenledes hemförda äggen verkligen

skulle tillhöra denna art. Af ofvan lemnade redogörelse är

likvisst tydligt, att något misstag icke härvid är möjligt, hvar-

till kommer, att äggen icke öfverensstämma med några andra

af de spetsbergska foglarnes. Att den skjutna hannen icke

hade någon liggfläck kan bero derpå, att äggen voro nyligen

lagda. Och att hannar af andra gåsarter i dessa trakter verk-

ligen rufva äggen framgår af v. HEUGLINS iakttagelse öfver Ber-

nicla brenta, hvars hannar han observerat med liggfläck. Den

som iakttagit huru fjellräf, stormåse och tjufjo ögonblickligen

passa på att taga de ägg, från hvilka fogeln bortskrämts, skall

för öfrigt inse att det icke är troligt, att gåshonorna här en-

samt skulle rufva äggen. På tal om Anser leucopsis må för

öfrigt nämnas, att jag följande dag såg 4 individ deraf flyga

inåt Van Keulens Bay, hvarför troligen flere häcka i dessa af

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 23

de svenska expeditionerna mindre ofta besökta trakter. Äfven

bör påpekas, att Vv. HEUuGLIN 1870 i Hornsund såg en stor, på

flyttning stadd flock af dessa gäss.

Vegetationen var här ännu ej särdeles långt framskriden,

Saxifraga oppositifolias tufvor lyste dock röda från långt håll.

I en liten bäckrännil med iskallt vatten, rundtomkring om-

gifven af snö, blommade Chrysosplenium. Denna växt plan-

terades en af de följande dagarne i en låda för att om möj-

ligt hemföras lefvande och sändas till professor MAXIMOVICZ i

Petersburg, hvilken derom anhållit. Försöket lyckades öfver

förväntan; såväl de nu planterade exemplaren som några ytter-

ligare i Safehaven i slutet af Augusti tagna trifdes väl och

anlände i sinom tid i oskadadt skick till Petersburg.

Den 26 Juni företogo vi en båtfärd till den södra af

Axels öar, der en stor mängd försteningar insamlades; af

dessa må särskildt framhållas brachiopoder ur den sandiga

skiffern på öns östra sida, hvilka i förening med andra af oss

hemförda försteningar ur samma serie, enligt undersökningar

af professor G. LINDSTRÖM, ådagalägga, att de närmast öfver

permo-karbonseriens flintbädddar följande lerskiffrarne, mergel-

skiffrarne och sandstenarne tillhöra det äkta permiska systemet.

Från Axels öar har man en vacker utsigt öfver norra sidan

af Middlehook i Belsund med dess uppresta och särskildt i

en viss bergtopp egendomligt hopstukade lager. Dr GEER fann

på Axels södra ö glacierrepor och roches moutonnés, utvi-

sande att Van Mijens Bay en gång varit fyld af en stor

glacier. Vi anlände åter till fartyget först sent på morgonen

den 27:de.

Följande dag företogo vi båtfärder åt olika håll. Medan

DE GEER skulle undersöka södra stranden af Van Mijens Bay

och Axels öar rodde jag inåt Van Keulens Bay. Som jag

började med undersökningen af Middlehookens södra sida,

och de geologiska förhållandena derstädes, innan man väl

kommit under fund med dem, äro något invecklade, hann jag

denna dag ej särdeles långt. Middlehooken utgöres i sin

vestra del nederst af Heklahooksystemets bergarter, på

hvilka ursalagren olikformigt hvila. De senare, hvilka äfven

hysa några skenbart bäddformiga diabasgångar, äro i fjellets

östra del så skarpt veckade, att samma lager, som man der

träffar vid bergets fot, igenfinnas nära toppen. De utgöras

af sandsten och konglomerat, vexlande med kalk eller dolomit,

24 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

innehållande leder af enkrinitstjelkar, spongior och sällsynt

bryozoer. Samma fossil finnas äfven i lager af bituminös

skiffer, hvilken förekommer tillsammans med kalken, och som

derjemte innehåller åtskilliga krypspår af lägre djur (s. k.

» fucoider»). Det var denna dag varmt och sommarlikt och i

solbaddet på den branta mot söder vända sluttningen utveck-

lades vegetationen utomordentligt hastigt. På tvärbranten vid

Middlehooken växer Polemonium pulchellum i så oerhörd mängd,

att den bildar stora blåa fläckar. HFrestad af det vackra vädret

beslöt jag bestiga Middlehookens mot hamnen vända parti,

men mitt hopp att derifrån få någon observation öfver kring-

liggande höjder gäckades som vanligt af en tät dimma, hvil-

ken vid min ankomst till toppen helt och hållet inhöljde den-

samma. Jag slog läger för natten på stranden i närheten af

den lilla dalgång, som från Middlehookens östra gräns in-

skjuter mot nordost. Det frös ganska tjock is på de små

vattenpölarne under natten, och 1i tältet var ej synnerligen

varmt. Följande dag fortsatte jag undersökningarne långs

stranden samt i den lilla nyss omnämnda dalgång, hvilken på

grund af den förkastning, som här finnes, benämndes »för-

kastningsdalen». Under det att man nemligen öster om den-

samma har försteningsförande spiriferkalk och flinta anstående

i en brant afsats nära stranden, igenfinnas dessa lager först

långt inne i dalgången, beroende på en parallelt med stranden

gående förkastning af 1,000 a 2,000 fots höjd, hvilken äfven

förorsakar att nyssnämnda lager återkomma i den höga berg-

toppen på dalens östra sida. Längst inne i dalen finnes en

liten norrifrån kommande glacier, hvilken slutar på en tem-

ligen brant sluttning. I det varma solbaddet lossnade stenar

oupphörligt från glacierens bräm och nedstörtade i stark fart

utför branten. Glacierrefflor i dalens botten visade, att den-

samma fordom varit helt och hållet fyld medis. På ett ställe.

der dalen var ganska bred, hade snön ännu ej smält, och i

densamma syntes spår efter en snölavin, hvilken ej blott rullat

ned för sluttningen, utan äfven ett godt stycke uppför den

motsatta sidans nedre del. Inne i dalen öfverraskade jag en

fjärplyt (Tringa maritima) vid hennes bo, men äggen voro

antagligen för långt utvecklade för att kunna tillvaratagas,

och fogelns ängslan var dessutom så stor, att man ej skulle velat

taga dem. Sedan jag besökt udden midtför Eders ö åter-

vände jag på aftonen till Bjona. Den 30 Juni etiketterades

BIHANG" TILL Ko oSV: VET. AKAD: HANDEL. BAND 90. N:O-2, 25

och inpackades stenarne från föregående dagars skördar, hvar-

efter jag rodde i land och fortsatte undersökningen af Middle-

hookens vestra del. Här träffades nedfallna stycken af kol

samt skiffer med stenkolsväxter, och då bland dessa äfven

funnos några af de arter, som förut beskrifvits från de lager,

hvilka förmodats ligga öfver bergkalken vid Recherche Bay,

började jag redan nu att misstänka, att sagde lager i sjelfva

verket hade sitt läge under densamma. Denna dag obser-

verades märkvärdigt nog en redan utflugen unge af snö-

sparfven. Den 1 Juli afslutades ändtligen undersökningen af

Middlehooken, dock utan att kollagret, hvarifrån de nedfallna

styckena härstammade, hade kunnat nås 1 den branta fjell-

väggen.

Växter insamlades och lades i sprit. Vegetationen hade

på dessa dagar gjort otroligt hastiga framsteg. Af rariteter

bland växterna må nämnas ÄArctophila effusa LANGE (= Colpo-

dium Malmgreni ANDS.), hvaraf dock endast fjolårsexemplai

erhöllos. Gräset var ej anfördt från Spetsbergens vestkust, men

hade iakttagits härstädes redan 1870 af WILANDER, och efter något

letande lyckades jag återfinna den lilla kretsrunda vattensam-

ling, der han visade mig det för 12 år sedan. Som vinden

den '2 Juli var gynsam lyftades ankar, och Bjona styrde ned

mot Axels öar för att der möta DE GEER. Innan vi hunnit

långt lugnade det dock af, och vi kommo derför fram först

på eftermiddagen. DE GEER hade vid sin undersökning af

Middlehookens mot Van Mijens Bay vända sida funnit ungefär

samma lagerföljd som jag och derjemte varit lycklig nog

att träffa stenkolslagret med vackra växter anstående och till-

gängligt. Dessutom hade han längre inåt Van Mijens Bay

funnit anstående triaslager. Om sin färd från den 28 Juni

till 2 Juli har han meddelat följande:

»Det större tältet jemte proviant för flere dagar, gevär

m. m. nedstufvades i fångstbåten och tillsammans med styr-

man och två andra af manskapet gaf jag mig af på båtfärd

till Van Mijens Bay. Först undersöktes udden längst ut på

Middlehooken.

Vi följde sedan dennes norra strand, som utan tvifvel

företer en af de intressantaste geologiska profiler på Spets-

bergen. Jag återfann här i allt väsentligt samma lagerföljd.

som NORDENSKIÖLD anträffat vid fjordens norra sida. Dess-

utom påträffades stenkolslager och skiffrar med vackra sten-

26 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

kolsväxter, som visade att »ursalagren» äfven här förekomma.

Efter gjorda insamlingar af fossil, rodde vi fram mot mor-

gonen öfver till södra Axelsön och uppsatte tältet.

Detta var ett vanligt skyddstält, sådant som de svenske

officerarne använda, och det visade sig ganska ändamålsenligt,

ehuru något större än vi behöft. Vi lågo aldrig flere än

fyra deri, men der hade varit utrymme för 8 eller 10 per-

soner. Till golf hade vi en oljad pressenning och till bädd

hvar sin renhud. Manskapet låg vanligen i sofsäckar, men

jag fann dessa för trånga och varma samt föredrog en vanlig

filt. Några gånger antecknade jag temperaturen 1 tältet när

vi lade oss och när vi uppstego och meddelar här anteck-

ningarne:

20 Juni Het, um. + BESGT SPL mi dee=r LSS

JÖES 2 > 2 VS40SS TT fame kar

RR TRES + 1074 Je: ME 4 LÖR

NR 06 > FE Ke AN ÖR

19 Aug. 12 midnv. + 7 >» morg. 2 [ÖS

SN ge ? es me NN

Den 29 och 30 fortsattes undersökningen af Middle-

"hookens norra sida. Af särskildt intresse var, att de här

starkt uppresta berglagren sammansjunkit och nu företedde

de praktfullaste veckningar. Öfver bergkalkserien anträffades

lager, hvilka sedermera genom sina försteningar visade sig

tillhöra triassystemet, samt deröfver en lagerföljd, som i hög

grad liknade fästningskammen vid Kap Staratschin och vid

denna befintliga juralager. Här slutade det fjellparti, som

bildar sjelfva Middlehooken och längre in vidtogo lägre platå-

formiga fjell, hvilka antagligen tillhöra samma system, som

det midtemot liggande Kolfjellet och Sundevalls berg.

Den 1 Juli. På e. m. dagen förut hade jag i solskenet

iakttagit en temperatur af + 27? C., den högsta under hela

sommaren, och under softiden voro vi rätt besvärade af vär-

men i tältet. Jemte en af manskapet gjorde jag en vandring

söderut till öns midt, under det de två andre rodde dit med

båten länge östra stranden. Under vägen uppmätte jag en

bas och bestämde det ungefärliga afståndet till ett skär, som

ligger öster om stora Axelsön och synes kunna motsvara den

sandstenskam vid fjordens södra sida, hvilken jag besökt före-

gående dag och förmodat vara en fortsättning af »fästningen>

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 27

vid Kap Staratschin. Stora Axelsön har en ganska egen-

domlig form med nästan alldeles raka stränder samt en längd

af kanske åtta kilometer, under det bredden sällan är öfver

en half. Den regelbundna formen beror derpå, att bergkalk-

systemets hårda flintlager stryka i öns längdriktning och bättre

stått emot erosionen än omgifvande bergarter. Skikthut-

vudena bilda nu låga, men långsträckta, parallela ryggar,

stundom täckta af skarpkantigt flintgrus, som är 1 hög grad

skadligt för skodonen. Säkerligen har berggrunden också

skulden till öns fattigdom på växtlighet, och som ejdern och

gässen tycktes sky ön, var den ovanligt ödslig. Troligen hade

den nyligen varit landfast genom is, och att döma af spår i

snön tycktes räfvar ännu finnas på ön, och detta är väl för-

klaringen hvarför vi här knappt funno ett enda upptaget

ejderbo, då samtidigt så många funnos på södra ön. Gamla

mossbelupna renhorn anträffades på ett par ställen, och vid

stränderna funnos ben af hval samt skallar af björn och hval-

ross, tydligen sedan fångsttiden. Vid norra basen af öns

vestra udde iakttogs en flock af Tringa maritima, norrmän-

nens fjärplyt, som med stor ifver uppsökte och förtärde en

liten mask, som 1 betydligt antal lefde i den multnande tången.

Tyvärr fick jag sedan ej tillfälle att medtaga exemplar af

masken.

Jag återvände också till fots, ty båten hade blifvit af-

stängd genom fjordis, som satt sig i rörelse ut mot ön, hvar-

för karlarne måste ro omkring den södra udden för att längs

vestra sidan återkomma till tältet.

Under hela den tid vi voro på Axels öar var den sönder-

brustna delen af fjordens isbetäckning nästan jemt i rörelse

och följde med ebb och flod ut och in genom sunden, hvar-

vid den delvis söndernöttes.

Tidvattensströmmen var i sunden så stark, att den lik-

nade en häftig fors, och man måste vid båtfärder alltid af-

passa tiden, så att man hade strömmen med sig. Vester om

Axels öar är vattnet grundt, och på en lång sträcka upp-

sticka i en rak linie skär, bestående af cyathophyllumkalk.

Innanför skären synes: bottnen troligen öfverallt. Seglare

måste derför här vara försigtiga.

Den 2 undersökte jag öns norra ända i omgifningarne at

tältet, tills NATHORST anlände med Bjona för att hemta oss.»

28 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Den 3 Juli företog jag med DE GEER en utfärd till Fri-

thiofs glacier. Vi vandrade till en början tillsammans långs

den vestra moränen, men beslöto sedan att skiljas åt, i det

DE GEER, åtföljd af skeppspojken, skulle fortsätta undersök-

vingen af glacieren, under det att jag tog på min lott bergen

vester derom. Då jag vandrade från glacieren sjönk jag helt

oförmodadt till öfver midjan ned i en glacierklyfta, dold af

snö; den var mycket djup, men ej bredare än att man endast

behöfde sträcka ut armarne för att omöjligt kunna sjunka

djupare. Bergen närmast glacieren utgöras af de permiska

försteningsförande sandstens- och lerskiffrarne, derefter kom-

mer man mot vester, såsom redan beskrifvits af NORDEN-

SKIÖLD, till bergkalkens flint- och kalkbäddar, cyathophyllum-

kalken, något gips samt slutligen ursalagrens sandsten, der

och hvar äfven gångar af diabas. I allmänhet äro lagren upp-

resta, stundom t. o. m. omkastade. Då jag skulle ro ut till

fartyget var strömmen så stark, att vi drefvos långt vesterut,

så att den beräknade korta färden blef helt lång. DE GEER

anlände först senare, och med tanke på mitt äfventyr var jag

dessförinnan något orolig, att någon olycka skulle kunnat

hända vid vandringen på isen. Om sin färd har han med-

delat:

»Då NATHORST vändt, fortsatte jag och skeppspojken van-

dringen inåt landet längs vestra sidan af glacieren. I början

var snön fast och tunn, men längre upp blef den allt djupare,

så att vi ofta nedsjönko till knäna. Vi gingo förbi flera små-

sjöar, hvilka lågo mellan sjelfva glacierisen och fjellsidan, och

hvilkas istäcke nyligen syntes hafva brustit.

Slutligen framkommo vi till en sidodal från vester, hvil-

ken helt och hållet upptogs af ett tillflöde till den stora

glacieren. Vid sidorna af den lilla glacieren studerades né-

véerna eller norrmännens snebreer samt uppkomsten af sido-

moräner. Så godt sig göra lät uppgjordes en skiss öfver

dalen. Bergarterna tillhörde permiska och bergkalksystemen

och lagren voro starkt uppresta.

Från fjellsidan vid dalens mynning aftecknades Frithiofs

glacier, på hvars bländhvita yta syntes talrika, lifligt blåa små

sjöar. Under återvägen ned till fjorden gjordes en kartskiss

öfver den flerdubbla sidomoränen, som 1 flera afseenden var

af intresse.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 2. 29

Återfärden gick betydligt lättare än vandringen bort, ty

nu hade snön på ytan tillfrusit så starkt, att den ofta bar oss,

och nära midnatt voro vi åter vid stranden.»

Den 4 Juli fortsatte jag undersökningen af bergen vester

om Frithiofs glacier, isynnerhet ursalagren, hvilka följdes

ända tills Heklahooksystemets skiffrar vidtogo. I ursa-

lagrens sandsten, som äfven här befanns hvila diskordant på

de senare, träffades flerestädes små, mest körtelformiga lager

af bituminös skiffer med stenkolsväxter, rotlera och något

kol. Som dessa växter till stor del voro identiska med dem,

som af NORDENSKIÖLD funnits vid Roberts dal, blef sannolik-

heten af att de på sistnämnde ställe befintliga lagren skulle

tillhöra ursaserien genom dagens fynd ytterligare ökad. På

det låga land, der Heklahooksystemets lager först visa sig

vester om ursalagren, var en ovanligt frodig gräsväxt rådande,

ehuru vegetationen härute ännu icke hade att uppvisa några

särdeles långt komna växter, utan hufvudsakligen fjolårsexem-

plar. De bildade här en verklig ängsmark, sällsynt nog på

Spetsbergen, hvarför lokalen väl torde förtjena att undersökas

1 botaniskt hänseende vid lämpligare tidpunkt på året. Jag

sköt denna dag några gäss (Anser brachyrhynchus) samt tog

trenne nyutkläckta ungar lefvande. Af dessa omkommo seder-

mera de tvenne, men den tredje blef lyckligt och väl upp-

född och befinner sig när detta skrifves lefvande och frisk

på Alnarp. Vi tyckte att dessa gäss variera ganska mycket

både till benens färg, hvilka än hade den normala röda färgen

än voro nästan grå, samt äfven hvad beträffar näbbens längd.

DE GEER hade denna dag fortsatt undersökningen af den

norra at Axels öar och har härom meddelat:

»Den 4:de gjorde jag en utflygt 1 båt till midten af stora

Axelsön, der den är bredast, och här uppmättes lagren, skikt

för skikt. Fossil insamlades dels från spiriferkalken vid öns

vestra strand, dels från de permiska lagren på östra sidan,

der äfven otydliga kolade aftryck af växter anträffades.

Glacierrefflor uppmättes på flera ställen och på en dia-

bashäll vid norra sidan af öns vestra udde undersöktes repor,

som utan tvifvel bildats af drifis vid ispressningar utifrån

hafvet.»

På natten fingo vi besök af tvenne torskskeppare, hvilka

uppgåfvo, att Isfjordens inre ännu skulle vara upptaget af is

så långt ut som till Kap Boheman och Adventbay, äfvensom

30 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

att isen ännu lag fast mellan Prins Charles Foreland och

fastlandet. Norrut skulle det öppna vattnet ej sträcka sig

längre än till Amsterdam Eiland, således föga goda utsigter

för den meteorologiska expeditionen. De berättade äfven, att

den dufva, som vi lössläppt mellan Hornsund och Belsund,

samma dag slagit ned på ett längre ut kryssande fartyg. Då

en man der försökte fasttaga fogeln, blef han helt förbluffad

vid att i sin hand få ett bref, dufvan flög vidare och hördes

sedan, liksom de öfriga, icke mera af.

Den 5 Juli reste DE /GEER till Axels mindre ö, för att

äfven der uppmäta lagerserien. Han fann ön nu nästan all-

deles snöfri, under det att den vid vårt första besök delvis

var betäckt af ganska djupa snödrifvor. Sjelf måste jag qvar-

stanna ombord. Mina händer hade nemligen under de senaste

dagarnes arbete bland flint- och skifferbergarter blifvit så illa

medfarna, att jag ej längre kunde handtera hammaren. På

eftermiddagen lät jag kaptenen företaga några skrapningar,

dock utan särdeles nämnvärd skörd. Som vinden blef vestlig

kunde vi ej ligga qvar utan lyfte ankar och styrde mot Middle-

hooken. Det blef dock snart lugnt och 1 det soliga vädret

kommo Clio och en mängd medusor till ytan, af hvilka ganska

omfattande insamlingar gjordes. DE GEERS parti anlände på

aftonen, och då vi på natten fingo något vind styrde vi öfver

mot Recherchebay samt kastade ankar strax innanför Kap

Lyell:

Följande dag rodde jag med kaptenen och manskapet i

land samt fortsatte insamlingen af tertiära växter:lagren voro

numera snöfria, och skörden blef ganska rik. Några kol, som

vi här bröto, visade sig särdeles förträffliga till bränsle. På

aftonen besökte jag de gamla strandterasserna, insamlade af

de subfossila musslorna m. m. Flere torskfiskarefartyg syntes

nu kommande in i fjorden. Den 7 reste vi båda öfver till

östra sidan af Recherchebay. Här kunde vi konstatera, att en

storartad inversion är rådande långs hela strandprofilen, så

att de permiska skiffrarne skenbart ligga under bergkalkens

flinta, denna åter under spiriferkalken, hvilken i sin tur tycktes

ligga under cyathophyllumkalken och ursalagren. Det är i

dessa senare, som stenkolsväxterna blifvit funna, och det var

icke underligt, att NORDENSKIÖLD, som icke uppgått hela pro-

filen, kunnat antaga, att de växtförande lagren intogo en nivå

högre än bergkalken. Sedan deras verkliga läge nu blifvit

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 31

konstateradt, befanns äfven lagerföljden inom Spetsbergens

permo-karbonlager vida enklare än man förut antagit.

Vid ursalagren funnos äfven några märkliga, i vattnet

utskjutande sidmoräner, hvilka ådagalägga, att glacieren i

fjordens botten för ej så synnerligen längesedan dragit sig

ansenligt tillbaka. Medan vi här voro sysselsatte med våra

arbeten uppkom hastigt en gynsam vind inifrån fjorden, och

vi skyndade oss derför åter till Bjona för att kunna begagna

oss af densamma för vår tillämnade segling till Isfjorden, der

vi den 12 Juli vid Kap Staratschin tänkte möta den meteoro-

logiska expeditionen. Ursprungligen hade vi visserligen öfver-

enskommit, att dessa skulle derstädes uppbygga en varde, i

hvilken vår post, en fotografiapparat m. m. skulle nedläggas,

men sedan vi af härvarande fångstmän erfarit några af torsk-

fiskrarnes mindre vackra vanor att förstöra på land upplagda

saker, ansågo vi det klokast att sjelfva vara den meteorolo-

giska expeditionen till mötes. Den vind, som föranledt vår

hastiga återfärd till fartyget, dog dock snart bort, hvarför vi

först på aftonen kunde lyfta ankar, och äfven nu var vinden

så svag, att vi ej hunno särdeles långt och på morgonen den

8 Juli ännu ej hade kommit till Belsunds mynning. Allt-

jemt syntes nya torskfiskarefartyg anlända. Spetsbergen är

ej längre detsamma som förr — behaget att vistas i ett

af menniskofot jemförelsevis sällan beträdt område finnes icke

mera här. — Stiltjen fortfor nästan hela dagen, och vi använde

tiden att renskrifva våra anteckningar och söka få dem mera

i nivå med tiden, hvilket vid de ständiga exkursionerna utan

hänsyn till natt eller dag har sina svårigheter. Som det ej

var särdeles djupt kastades skrapan ut från fartyget, dock

utan annan fångst än några stora holothurior och några sjö-

stjernor. På aftonen fingo vi ändtligen en lätt sydlig bris,

så att vi kunde segla vidare och hunno till »Fästningen» vid

Isfjordens mynning klockan 4 morgonen den 9 Juli. Vädret

var mulet och dystert, mycket snö låg här ännu. Inne i

Greenharbour syntes ej mindre än 8 torskfiskarefartyg, bred-

vid oss låg ännu ett, och längre ut skulle finnas flera. Vi

använde äfven denna dag till redigering af anteckningar, bref-

skrifning m. m. Den 10 Juli var vädret ej bättre, vi före-

togo dock en geologisk utfärd till Fästningen och stranden

vester derom. Dagens fynd voro ytterst goda. Först träf-

fades en förut okänd sötvattensfauna i de uppresta lagren

d2 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

öster om Fästningen, innehållande dels en obestämbar Unio

(ett enda exemplar), dels en ny gastropod, Lioplax polaris

LUNDGREN !). Vidare funnos 1 de växtförande lagren några

kottar, hvilka ådagalade, att det barrträd, som af HEER

identifierats med Sequoia Reichenbachii GEN. sp., 1 stället

torde vara en AÅAraucaria eller åtminstone dermed nära be-

slägtadt. Det fanns således icke längre något skäl att anse

dessa växtförande lager tillhöra kritan, mot hvilket äfven åt-

skilliga förhållanden vid lagrens förekomst tycktes tala. Att

de verkligen tillhöra juran blef genom senare fynd konsta-

teradt. Utanför Fästningskammen träffades vidare i en mörk

skiffer en äfvenledes till stor del förut obeskrifven, till öfre

juran hörande fauna med Amaltheus, Goniomya och olika

Aucellor äfvensom obestämbara belemniter. Denna fauna är

äfvenledes i ofvan citerade arbete beskrifven af LUNDGREN.

Vid udden närmast vester om Fästningskammen gjordes ett

i 2zoologiskt hänseende ganska intressant fynd, i det att på

strandklippan på detta ställe rikligt lefde den förut från Spets-

bergen icke kända Littorina rudis ”), af hvilken vi nu insam-

lade en stor mängd exemplar. Märkligt nog funno vi den

endast på detta ställe, icke på liknande lokaler i närheten.

Vi fullföljde undersökningen af strandprofilen ända till berg-

kalklagren och rodde derefter åter. Under vår frånvaro hade

torskskepparen Ivar HALVORSEN sändt bud med förfrågan, om

vi hade lust att ombord på hane fartyg se svärdet af en

svärdfisk», som han påträffat död på vattenytan. Af beskrif-

ningen insåg jag genast att frågan gälde mnarhval, hvilket

äfven vid besök på hans fartyg den 11 Juli bekräftades.

Djuret hade i ruttnande skick den 8 Juli funnits flytande

en sjömil söder om Prins Charles Foreland. Haakjeringen

hade ej försummat tillfället, utan sin vana likmätigt bitit af

stora stycken af undersidan. Man hade tillgodogjort sig

späcket, men för öfrigt ej tillvaratagit något mer än tanden,

hvars längd var 1,74 m. med en omkrets vid basen af 0,175

m. Narhvalen har icke under någon af de svenska expedi-

tionerna observerats vid Spetsbergen, men enligt hvad andre

styrmannen å »Sofia> under innevarande års (1883) Grönlands-

') B. LUNDGREN, Bemerkungen iiber die von der schwedischen expedi-

tion nach Spitzbergen 1882 gesammelten Jura- und Trias-Fossilien.

Bihang till K. Sv. Vet.-Akad. Handl., Bd 8. N:o 12.

?) Littorina grönlandica uppgifves dock af TORELL från Hornsund.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 33

expedition S. A. JOHANNESEN från "Tromsö derunder med-

delade mig, skall den allt emellanåt flockvis uppträda i Hin-

lopen Strait. Parry iakttog djuret bland is vid 81? 10'n.

bredd.

Sedan jag inpackat gårdagens samlingar och spritlagt de

djur, hvilka under vår frånvaro föregående dag upphemtats

med skrapan, reste jag till Fästningskammen, der en signal

för att varsko meteorologerna upprättades och växtförste-

ningar insamlades. DE GeER hade redan förut afrest för att

fortsätta gårdagens undersökningar af kustprofilen längre

vesterut och meddelade om färden:

»Bland geologiska iakttagelser må nämnas: ganska väsent-

liga rättelser i Vv. DRAScCHES profil öfver traktens berglager.

Dessa tillhörde bergkalk- och ursa-serierna samt visade en

nästan fullständig öfverensstämmelse med motvarande serier

vid Belsund. De yttersta fjellen ut mot hafvet tillhöra för-

modligen Heklahooksystemet, men de besöktes ej. Föröfrigt

afvägdes några ovanligt högt belägna strandterrasser, och en

orupp vackra strandgrottor aftecknades.»

På aftonen utbjöd en torskskeppare en lefvande, helt liten

unge af Phoca hispida, hvilken inköptes för att användas till

zoologiska preparat. Den måste dödas redan följande dag,

sedan alla försök att få den att förtära någon föda (äfven

preserverad mjölk) misslyckats.

Den 12 Juli var den dag, som kanonbåtarne enligt be-

räkning skulle inträffa här, och vi ville derför ej företaga

någon utfärd. Vädret var lugnt och soligt. DE GEER redi-

gerade sina anteckningar, och jag begagnade tillfället att fånga

och preparera de olika slags medusor, som visade sig i vatten-

ytan. Härvid användes dels osmiumsyra, dels en blandning

af alunlösning och hafsvatten, och preparaten lyckades i all-

mänhet ganska väl på ett undantag när, den vackra Cydippe,

hvilken sammankrympte nära nog till oigenkännelighet. Under

det jag vid half elfva-tiden på aftonen ännu var sysselsatt

härmed syntes plötsligt »Urd> ånga in i bugten, strax derpå

kom »Verdande». Otåliga att erhålla underrättelser från

hemmen satte vi genast ut båten och begåfvo oss till

»Urd>, innan denna ännu kastat ankar. Vi mottogos med

största gästfrihet och vänlighet af kapten PALANDER och samt-

liga officerare, äfvensom af den meteorologiska expeditionens

medlemmar samt tillbragte en glad och angenäm afton om-

d4 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

bord på Urd. Glädjen var desto större, som underrättel-

serna från våra hem voro goda.

Den 13 Juli utbyttes besök mellan kanonbåtarne och vårt

fartyg, de förra qvarhöllos af en utanför fjorden rådande

tjocka, hvilken först på eftermiddagen blåste undan, så att de

kunde ånga vidare. Dessförinnan erhölls i sista ögonblicket

en underrättelse af ganska nedslående beskaffenhet, att nem-

ligen isen norrut ännu för ett par dagar sedan låg fast ända

till Amsterdamön. Man måste sålunda befara, att Mosselbay

detta år icke skulle vara tillgängligt.

I Greenharbour var det denna dag soligt och varmt, men

stiltje, så att vi först på qvällen kunde lyfta ankar och styra

inåt Isfjorden med Sassenbay till närmaste mål. Detta var

på ett par undantag när nästan den sista dag med vackert

väder under hela återstående delen af sommaren. Vi hunno

ej långt i den svaga vinden, men den 14 friskade det upp,

så att det gick undan med bättre fart. Jag fick nu fröjda

mig åt åsynen af gamla bekanta ställen sedan mitt besök på

Spetsbergen 1870, Kap Thordsen med omgifningar, Advent-

bay, Klaas Billen Bay m. fl. Utanför Kap Thordsen flög en

Lestris Buffoni förbi, denna art höll sig i samma trakt 1870.

Vi hunno till Sassenbays södra sida, der vi lade oss för ankar

ungefär midtemot det praktfulla Tempelberget. Is dref nu

ut ur fjorden, antagligen kommande från Tempelbay. Den

15 på förmiddagen reste vi till Sassenbays inre. Kartorna

angifva här en höjdsträckning, men 1 verkligheten fortsättes

fjorden inåt af en mycket bred dalgång, som säges vara en

af Spetsbergens bästa renmarker. Ändamålet med vår färd

dit var också att försöka skaffa något färskt kött, men då vi

kommo till stranden fingo vi se att vi voro förekomna. Vid

en uppdragen båt låg en stor mängd dödade renar (båtens besätt-

ning hade under vistelsen här dödat ej mindre än nitton stycken),

och på andra sidan elfven syntes ännu en båt. Vi hade lagt

till på elfvens norra sida och sågo härifrån en på kartorna ej

angifven fjord sträcka sig norrut; den afslutades längst inåt

med en glacier med vackra moränbildningar. Bergen rundt

omkring fjorden, hvilken vi sedan benämnde Tempelbay ”),

utgjordes af bergkalk med vackert utskurna sidor, erinrande

') Se vidare A. G. NATHORST, Kartläggningen af Tempelbay, ett bidrag

till Spetsbergens geografi. Ymer 1883.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 35

om sträfpelarne på tempelbygnader. Fjorden gör derför skäl

för sitt namn.

Emellertid vandrade vi på skilda håll inåt dalen; jag tog

dock snart af mot norr upp på höjden, i den tanke, att som

renarne blifvit jagade der nere, skulle några möjligen hafva

tagit sin tillflygt hit. Detta visade sig ock rigtigt, ty om en

stund fingo karlarne sigte på en enstaka ung rentjur, och som

han gick nära sluttningen och jag hade fördel af vinden, lyc-

kades jag utan svårighet komma inom håll och skjuta honom

medan han ännu betade, utan aning om någon fara. De båda

karlarne, som åtföljde mig, blefvo helt förtjusta, de hade

aldrig varit på renjagt förr. Den ene sändes med renen

till båten, sjelf vandrade jag med den andre vidare. Ter-

rängen var här ganska besvärlig, det platåformiga bergets

topp utgjordes af permisk mergelskiffer, hvilken vittrat till

en blöt och seg lera, i hvilken man vid hvarje steg sjönk

djupt ned; gick man ned på lägre nivå fick man i stället

vandra öfver en till ytterlighet steril mark, nästan utan tecken

till vegetation, bestående af skarpkantiga, för skodonen mycket

förderfliga flintskärfvor. Berget är sönderskuret af ytterligt

smala dalgångar, hvilka, oaktadt de på sina ställen kunna vara

några hundra fot djupa, dock stundom äro så smala, att de

först märkas då man står vid deras kant. De erinra sålunda,

fastän i miniatyr, om Colorados bekanta cafions, hvarför vi

äfven benämnde detta berg Coloradoberget. Sidorna i klyf-

torna utgöras vanligen af vexlande lager af svart och gul

flinta, nederst, såvida klyftan är djup, af spiriferkalk, rik på

försteningar. EDVARD fann ett stort präktigt kranium af en

gammal rentjur, hvilket medtogs till Stockholms högskolas

samlingar. Vi togo återvägen långs dalens norra sida, der

jag hade att glädja mig åt den ytterst rika växtligheten. Sär-

skildt var Pedicularis lanata, som här var allmän, praktfull;

jag pröfvade äfven på att äta roten, hvars smak i hög grad

liknar vanlig morots ”).

Då jag återkom till båten var DE GEER ännu icke anländ;

under afvaktan på hans återkomst använde jag tiden att bo-

tanisera. Redan vid vandringen i dalen hade jag funnit den

för Spetsbergen nya Juncus castaneus och träffade nu den

!) Dr GYLLENCREUTZ vid den meteorologiska expeditionen meddelade mig

sedermera, att de stufvade rötterna äfven i hög grad erinra om stuf-

vade morötter.

26 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

äfvenledes nya Juncus trighunis. Jag belönades således för mitt

besvär, som var större än man kunnat ana på grund af en här

befintlig elf, hvilken måste öfvervadas, nvarvid vattnet gick öfver

stöfvelskaften. Försöket att barfota vada öfver, för att på så sätt

hålla fotbeklädnaden torr, var i det iskalla vattnet med stenig

botten föga angenämare. Mycket goda botaniska fynd gjordes,

och denna dal är väl värd en ytterligare undersökning från bo-

tanisk synpunkt; det område jag kunde granska var blott obe-

tydligt. Medan jag var sysselsatt härmed kom KLrAvs med en

renko, hvilken han lyckats skjuta 1 en sidodal. DE GEER, som

kort derefter anlände, hade förgäfves gjort jagt på hennes kalf.

Om sin vandring 1 öfrigt har DE GEER meddelat följande:

»Sedan jag skiljts från NATHORST vandrade jag och två af

manskapet inåt den stora dal, som utgör en naturlig fortsättning

af Sassenbay, men som saknas på äldre kartor, emedan det inre

af fjorden ej varit besökt af någon föregående expedition. I

denna trakt var nästan all snö borta, och växtligheten var långt

rikare utvecklad än ute vid vestkusten, der dimmorna säkerligen

betydligt förminska solstrålarnes verkan. På många ställen gingo

vi öfver verkliga gräsmattor, som isynnerhet voro frodiga, der

småbäckar sipprade fram. Vid en sådan något sumpig ängsmark

sågo vi på nära håll fyra eller fem exemplar af en liten vadare,

troligen Charadrius hiaticula, såväl hanar som honor, af hvilka

en låtsade sig vara sårad, och derföre säkerligen i närheten hade

ägg eller ungar, som vi dock ej lyckades anträffa.

Vi följde norra sidan af dalen, enligt stegräknare och upp-

skattning ungefär en och en half svensk: mil. Den fortsatte

ytterligare omkring en half mil och afslutades sedan af en glacier.

Dalens yttre del gick ungefär från nordvest mot sydost, den inre

mot öster. I dess midt eller kanske närmare den södra sidan

flöt en bred elf, troligen en af de största på Spetsbergen. Den

tycktes hafva lugnt lopp och kan måhända befaras med en liten

båt eller eka, hvilket vore till mycket gagn för transport af

proviant och samlingar eller skjutna renar, om någon härifrån

skulle företaga en vandring mot landets ostkust. Från dalens

norra sida, som bestod af bergkalkseriens hårda bergarter, till-

stötte endast några smala, djupa smådalar; på den södra deremot,

som hela vägen tycktes bestå af triasskiffrar, utmynnade trenne

ganska betydande dalgångar. Måhända står den innersta af dessa

i samband med den dal, som börjar vid Agardhs bay; åtminstone

påstå fångstmännen, att en dalgång sammanbinder nämde fjord

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9: N:O 20 d7

med Sassenbay. Emellertid ansågo vi oss ej böra göra en sär-

skild vandring för att utröna detta, då vi i alla fall svårligen

kunnat medföra några samlingar den långa vägen, och då vi

redan nu lärt känna hufvuddragen af traktens geologiska bygg-

nad, som var så regelbunden, att för kartan föga nytt kunde

väntas af en sådan vandring.

Vi vände derför tillbaka och togo nu vägen öfver bergen

på dalens norra sida. Här saknades glacierer och snö så långt

vi kunde se inåt fjellvidderna.>

Med anledning deraf att DE GEER trodde sig se Charadrius

hiaticula begagnar jag tillfället att här meddela, att jag den 26

Juli 1870 såg två, om icke tre, par af denna fogel på östra sidan

af Adventbays inre. Af deras uppförande kunde man tydligt

märka, att de der hade ungar. Jag sköt en kula så nära en af

dem, att vingen bröts, hvarpå jag fasttog och dödade fogeln.

Då jag vid ett senare tillfälle skulle flå af skinnet blef detta

likvisst förstördt. Denna fogel häckar sålunda troligtvis årligen,

om ock till mindre antal, regelbundet på Spetsbergen.

Vi anlände åter till Bjona först sent på morgonen den 16

Juli och efter en kort hvila steg jag upp för att inlägga och

preparera gårdagens botaniska samlingar, hvilka dock voro så

omfattande, att arbetet tog tolf timmar (från half två e. m. till

samma tid följande morgon). Det blåste ganska hårdt, och vin-

den tilltog alltjemt i styrka, hvarför vi på aftonen under svåra

vindstötar seglade öfver till Tempelbay, der vi kastade ankar i

den förträffliga hamn, hvilken vi efter vårt fartyg benämnt

»Bjonas hamn». Vi kunde prisa oss lyckliga, som hunnit dit,

ty vinden växte snart till full storm, som fortsatte hela dagen

den 17:de, ehuru den här i hamnen ej kunde göra oss något

men. Tiden användes af mig till insamling af försteningar och

växter i hamnens närmaste omgifningar, medan DE GEER inven-

terade och stälde i ordning den med den meteorologiska expeditionen

anlända fotografiapparaten. Åfven den 18 kunde man på grund

af vädret (blåst och regn) icke företaga någon längre utfärd,

utan vi måste hålla oss dels inne, dels i hamnens närmaste om-

nejd. På terrasserna växte här liksom i rendalen den vackra

Pedicularis lanata, på sina ställen så ymnigt, att sluttningen

lyste röd.

Upptäckten (som vi då trodde, se vidare min ofvan citerade

uppsats) af Tempelbay föranledde naturligtvis någon förändring

i våra planer, så till vida som vi ansågo oss böra begagna till-

38 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

fället att kartlägga densamma, hvilket mycket väl kunde förenas

med de geologiska arbetena. Af Norges Geografiske Opmaaling

hade expeditionen till låns erhållit ett särdeles beqvämt och för-

träffligt centreringsinstrument (astrolabium), i hvars användning

professor ROSEN före vår afresa från Stockholm instruerat mig,

och vi hade sålunda medel till utförande af en fullkomligt nog-

grann kartläggning. Den 19 Juli for jag derföre med 4 man af

besättningen inåt fjorden för att uppresa signaler och påbörja

mätningarne. På de låga uddarne, som endast utgöras af sand

och fint grus, användes uppresta drifvedstammar till signaler, och

då de voro svåra att se, var det mycket lämpligt att uppresa

isstycken mot desamma, hvilka syntes på mycket långa håll.

För öfrigt användes vardar af sten, någon gång nedfallna hvita

gipsblock. Konturerna mellan de särskilda punkterna inritades

på fri hand, dock med kontroll af sigtlinier. Jag hann denna

dag endast med den norra sidan och skulle påbörja den södra,

då dimma och regn slutligen tvingade mig att återvända till

fartyget, dit jag sälande mellan 6 fock 7 följande morgon. I

kalfisen utanför glacieren voro stenkobbar (Phoca hispida) all-

männa, men jag lyckades ej skjuta någon. På den södra mo-

ränen sågo vi hårtofsar af isbjörn, men de voro säkerligen icke

från detta året. De låga stränderna på Tempelbays södra sida

voro betäckta af en oerhörd mängd drifved, delvis belägen ganska

betydligt högre än nuvarande vattenstånd; bland drifveden funnos

äfven stycken af vulkanisk slagg. En flock ruggande prutgäss

gaf sig här ut i vattnet, men sedan jag med remingtongeväret

skjutit 3 stycken voro patronerna slut. Vi försökte då att mota

en del af flocken öfver bayen till Bjonas hamn, och 8 stycken

summo beskedligt framför oss ända till nära fartyget, hvarpå jag

med DE GEERS hagelbössa snart sköt allesammans i några skott.

Den 20 Juli regnade det hela dagen, hvarför vi icke kunde

företaga någon ävllygt Åfven den 21 var det temligen ruskigt

väder, blåst och kallt, men icke regn, hvarför jag kunde upp-

taga karta öfver hamnen. Härvid fann jag Littorina littorea

subfossil temligen allmänt i gruset på hamnens östra sida, delvis

i stora exemplar. Den 22 var vädret bättre, hvarför jag reste

inåt Tempelbay för att fortsätta trianguleringen. Jag undersökte

samtidigt berglagren och gjorde på fjordens södra sida ett sär-

deles vigtigt fynd, i det jag anträffade en bitumiös kalksten, rik

på Fusulina. Den fanns såväl i lösa block som faststående i till

cyathophyllumkalkens serie hörande lager. Fusultna är vanlig i

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:Oo 2. 39

Rysslands, Chinas, Nordamerikas m. fl. länders bergkalk, men

hade hittills icke blifvit funnen vare sig på Spetsbergen eller

Novaja Semlja, hvilket ansetts ganska märkligt. Efter detta fynd

är det väl att antaga, att den äfven skall finnas på Novaja Semlja.

Jag anlände åter till Bjona fram emot midnatt. DE GEER hade ett

par timmar förut rest inåt bottenglacieren med fångstbåten. Den

23 Juli användes till preparering af de botaniska samlingarne,

etikettering och inpackning af stuffer och drifvedsprof. Det var

kallt och blåsigt. På eftermiddagen kom ett par gamla prakt-

ejdrar, hanne och hona, och slogo ned helt nära fartyget, men

innan bössan hann laddas flögo de åter bort.

Den 24 var fortfarande blåsig, på morgonen låg nyfallen snö

öfverst på bergtopparne. Jag gjorde denna dag några komplet-

teringsobservationer med teodoliten samt beräknade Tempelbergets

höjd medelst vinkelobservationer. Denna var 487 meter, men

platån högst upp, hvilken här ej var synlig, ligger antagligen

560 å 570 m. ö h. Det var mycket besvärligt att i blåsten

använda teodoliten, hvilket endast blef möjligt på så sätt, att

karlarne fingo spänna fast båtseglet mellan ett par uppresta drif-

vedsstammar för att sålunda skydda instrumentet för vindstötarne.

Åfven insamlades försteningar, och några växter inplanterades i

en låda för att medföras hem. Några af dessa (Pedicularis la-

nata, Andromeda tetragona m. fl.) dogo snart, men Sawifraga

flagellaris höll sig ganska väl under hela resan och blef efter

hemkomsten öfverlemnad till trädgårdarne vid Alnarp. På natten

sedan” jag lagt mig återkom DE GEER, som om sin färd med-

delade:

»Under det NarHorsr kartlade Tempelbay, gjorde jag de

första försöken med fotografiapparaten och undersökte trakten

kring Bjonas hamn, der intressanta terrass- och deltabildningar

förekommo.

Den 22:dra Juli for jag med fångstbåten inåt fjorden för

att undersöka den stora glacieren, hvilken vi sedan uppkallat

efter professor H. von Posr. På vägen” dit anträffades ofta

simmande glacieris, som ibland var rikt lastad med block. Vi-

dare granskades flera ställen längs fjordens norra sida, särskildt

en repad bergudde, som NATHORST anträffat. Tältet uppsattes

nära fjordens ända vid den norra röda moränen. I denna an-

träffades block af granit samt af liefdebay- och ursalager.

Den 23:dje bestego vi glacieren och gjorde en vandring

inåt densamma. Af särskildt intresse voro de vackra, flera mil

40 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

långa midtmoränerna. I den närmaste, som vi besökte, anträf-

fades talrika block af en bituminös kalksten, rik på ett litet

fossil, i hvilket NATHORST igenkände HFusulina, och hvilket han

på sitt håll anträffat 1 fast klyft. Nedanför ett fogelfjell inne

vid glacieren sågo vi på en gång fyra räfvar, som voro svarta,

och på andra ställen vid fjorden sågo vi ytterligare fem, af

hvilka flera voro gråa.

Den 24:de rodde vi öfver till glacierens södra sida, längs

hvilken vi vandrade så långt in, som dalen räckte. Här fingo

vi ett oväntadt fotbad, derigenom att glacierelfven inom några

ögonblick steg flera decimeter, förmodligen emedan någon upp-

dämd issjö skaffat sig utlopp. Af geologiskt intresse voro åt-

skilliga grusbankar, 1 smått liknande våra rullstensåsar, samt mus-

selskal, som genom sitt läge antydde, att glacierkanten flera

gånger efter istiden vexlat läge. Vi återkommo till Bjona på

natten.»

Den 25 vandrade jag med en af karlarne upp öfver den

lilla glacier, som utmynnar i den smala dalgången norr vid Bjonas

hamn. Afsigten med denna vandring var att söka få tag i moder-

klyften till den försteningsförande kalkiga sandsten, af hvilken

nedfallna block äro vanliga under Tempelberget vid stranden,

hvarest bergets branthet icke tillåter någon uppklättring. Det

lyckades mig slutligen finna hvad jag sökte, bergarten före-

kommer högt öfver spiriferkalken i flintbäddarne och tillhör så-

lunda en högre nivå. Fyndet är derföre af vigt, att det genom

professor LINDSTRÖMS undersökning af försteningarne sedermera

framgått, att dessa tillhöra alldeles samma fauna, som förut är

insamlad från Lovéns och Angelins berg vid Hinlopen strait,

der således de fossilförande lagren eller en del af dem torde till-

höra en nivå, något yngre än den egentliga spiriferkalken. Jag

hade hoppats att här kunna komma upp på Tempelberget, men

den lilla dalgångens sidor voro alltför branta. Den profil man

här har öfver de olikfärgade flint- och kalklagren är särdeles

vacker.

När jag återkommit till fartyget och försteningarne blifvit

inpackade gafs order att lyfta ankar för att segla till Skansbay.

När vi hunnit förbi Tempelberget märktes en mindre bugt in-

skjuta mellan detta berg och Gipshook; den kartlades sedermera

af DE GEER och benämndes af honom Gipsbay. Då vi passerat

Gåsöarne fingo vi till vår ledsnad se de båda kanonbåtarne för

ankar vid Kap Thordsen och kunde sålunda förstå, att de icke

BIHANG TILL K. SV. VET:SAKAD. HANDL. BAND. N:o: 2: 41

lyckats komma till Mosselbay. Då vid Kap Thordsen allestädes

gångar och bäddar af diabas äro vanliga, fruktade vi derjemte,

att de magnetiska observationerna skulle genom en öfvervintring

på detta ställe blifva mindre värdefulla. Vinden mojnade af,

och vi hunno icke till Skansbay denna dag, utan måste för natten

kasta ankar utanför kusten. Följande morgon kommo dock några

vindfläktar, så att vi hunno fram till vårt mål. Detregnade här

nästan hela dagen, hvarför någon längre utfärd icke kunde före-

tagas. Jag lät derför karlarne sätta ut båten för att skrapa; det

var sedan ett ganska besvärligt arbete att i regnet och iklädd

kostym af oljekläder plocka fram djuren ur lermörjan. Kaptenen

sköt en stenkobbe (Phoca hispida) från fartyget. Dessa djur

hade nu börjat bli så feta, att de i allmänhet flöto sedan de

skjutits, åtminstone så länge att man hann försäkra sig om dem.

sick

då upp till det vackra vattenfallet på bayens vestra sida, der

äfven några försteningar insamlades. På morgonen hade en båt

afsändts till kapten PALANDER för att erfara när fartygen skulle

återvända till Sverige. Vi ämnade nemligen begagna denna

lägenhet att sända bref samt de hittills hopbragta samlingarne.

Båten återkom på aftonen med svar, att återfärden skulle ske

först den 6 Augusti.

Den 27 Juli lät jag ro mig i land till Skansberget, der

karlarne påstodo sig hafva sett färska spår af ren föregående dag.

Regnet upphörde för en stund på eftermiddagen, och jag £

Jag gick en stund inåt de närmaste dalgångarne, men som en-

dast gamla spår syntes, ansåg jag det icke vara värdt att oflra

mera tid på jagt, utan återvände till Skansberget. En stormåse,

som kom seglande högt i luften, helsades med en kula1i bröstet;

det var vackert att se honom störta ned från denna höjd. Jag

lät derefter den karl som åtföljde mig taga mitt gevär och ro

ombord, sjelf sysselsatte jag mig med undersökningen af Skans-

berget. Detta består i sin undre del af till cyathophyllumkalken

hörande lager, den branta afsatsen bildas af spiriferkalk, ofvanpå

hvilken komma mägtiga bäddar af svart och gul flinta. På efter-

middagen uppkom hastigt en mycket stark stormby, som nöd-

gade oss att kasta ut ännu ett ankar, och hvarunder vi ofta

tänkte på de båda kanonbåtarnes allt annat än afundsvärda läge

vid den öppna kusten.

Den 28 på morgonen voro bergtopparne betäckta af nyfallen

snö, som qvarlåg öfverst på Gipshook hela dagen. Med några

af manskapet seglade jag i båt öfver till Gåsöarne och Gipshook

42 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

för att undersöka de till ursaserien hörande lager med stenkols-

växter, hvilka af WILANDER och mig upptäckts 1870, och ur

hvilka vi då gjorde omfattande insamlingar. Under seglatsen

upptäcktes en flytande åra, hvilken bergades och igenkändes så-

som tillhörande en af kanonbåtarne, ett bevis att blåsten före-

gående dag gjort samfärdseln med land svår. Det var med

någon öfverraskning, som vederbörande sedan erhöllo den åter.

På Gåsöarne gjordes några observationer med teodoliten, och jag

märkte att här funnos i glacialt hänseende intressanta förhållanden,

hvilka borde undersökas af DE GEER. Vi sågo härifrån till vår

förvåning ännu en ångbåt vid Kap Thordsen, styrande kurs mot

de båda kanonbåtarne och undrade mycket hvad det kunde vara.

Vi fingo sedan erfara, att det var de danska och tyska lust-

resandena, som här helsat på. Vid Gipshook voro de bästa växt-

förande lagren icke blottade, utan doldes dels af en stor snö-

drifva, dels genom ett nedrasadt parti. Några små ormbunks-

blad som erhöllos voro dock vigtiga nog, emedan de tillhörde en

art, som förut endast träffats vid Roberts dal. I närheten fann

jag dessutom i en bäckravin en massa block af Fusulinakalk;

ehuru det häraf var påtagligt att lagret var anstående omedelbart

i närheten, lyckades jag dock icke träffa det i fast klyft. Afett par

räfvar, som kommo springande långs stranden, sköt jag den ena

efter någon jagt. Det började nu regna, hvarför jag ej kunde

fortsätta observationerna med teodoliten, utan vände åter tvärs

öfver Klaas Billen Bay mot Skansviken. Några sälar döko upp

på långa afstånd, men jag sköt förgäfves några kulor efter dem.

Sedan kommo de upp på närmare håll och jag sköt nu två

stycken, af hvilka likvisst blott den ena erhölls., Sedan nu

patronerna voro slut samlades djuren i stor mängd kring båten,

och båtkarlarne, som alltid blefvo högst ifriga så snart det gälde

»kobbe», rodde med all magt mot Bjona för att derifrån vända

åter och företaga jagt. Då vi anlände dit var jag dock för trött

och genomvåt af det beständiga regnandet, som alltjemt fortfor,

hvarför jag lemnade min bössa åt fångstmannen och sjelf

stannade hemma. DE GEER och herr V. GYLLENSKIÖLD, som

kommit på besök från Kap Thordsen, reste dock ut, men jagten

lyckades icke. De hade visserligen sett några sälar, men dessa

höllo sig nu på vederbörligt afstånd.

Den 29 regnade det allt jemt; vi sysselsatte oss med bref

och anteckningar. Till middagen proberade vi biff af säl, hvilken

befanns mycket välsmakande. Köttet är visserligen groft och

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 2, 43

mörkt, men smaken är god, och det gäller sålunda blott att

våga försöket. På aftonen vid 9-tiden ankommo de båda kanon-

båtarne för att ligga för ankar här öfver Söndagen. Under denna

voro vi gästfritt inbjudna af såväl kapten PALANDER som kapten

SJÖBERG till frukost på Urd, till middag å Verdande, och vi

tillbragte sålunda en särdeles angenäm dag. Våra med förste-

ningar och bergartsprof fylda tunnor, zoologiska samlingar m. m.

blefvo denna dag äfven lemnade till Urd för att på så sätt

inbespara transportkostnaden från Tromsö. DLöjtnanten å Urd

hade skjutit en renko och hennes kalf inuti bottendalen

nära glacieren, dit jagiför några dagar sedan hade ämnat mig,

men då ansett det lönlöst att gå. Den 31 vid femtiden på

morgonen ångade kanonbåtarne åter till Kap Thordsen, och jag

begaf mig på en båtfärd inåt Klaas Billen Bay. DE GEER hade

under vår vistelse i Skansbay undersökt de lösa jordlagren i dalen

innanför fjorden samt berglagren vester om densamma. Dessa

tillhörde bergkalken. Ett af dess lager, spiriferkalken, bildade

öfre ytan på en platå, från hvars kant flera mycket regelbundna

vattenfall nedstörtade. Han reste nu med Bjona till Gåsöarne

för att sedermera möta mig i det inre af Klaas Billen Bay, vid

Mimers bugt. Han undersökte öarne fullständigt; af särskildt

intresse voro der befintliga Mytilusbäddar och refflade diabas-

hällar, hvilka mycket liknade sådana i Sverige.

Hvad min båtfärd beträffar, så gick denna långs fjordens

vestra sida. Jag försökte uppmäta gipslagren vid Skansberget

och insamlade derefter en mängd försteningar ur cyathophyllum-

kalken. Åfven träffade jag här den på Spetsbergen förut ej iakt-

tagna Åira caespitosa IL. f. borealis Travrv. Vid den udde,

som utgöres af de uppresta röda och gröna Liefdebay-skiffrarne,

hade WILANDER och jag 1870 i dessa funnit dels fiskfjäll, dels en

ostrakod. Ingendera försteningen hade likvisst kunnat bestämmas.

Nu insamlades en stor mängd af bådadera, äfvensom åtskilliga, dock

illa bevarade, växtlemningar, allt under ett ständigt regnande. Den

här förekommande ostrakoden är sedermera -beskrifven af pro-

fessor RUPERT JONES, som kallat densamma Leperditia isoclhi-

linoides n. sp. Vi kunde icke hinna till Mimers bugt på aftonen,

utan slogo läger norr om udden, ett stycke innanför den af

NORDENSKIÖLD astronomiskt bestämda punkten. Det var kyligt

om natten och vi stego derför upp tidigt på morgonen den 1

Augusti. Medan frukosten tillreddes vandrade jag uppför slutt-

ningen och fann äfven här stora stycken af Fusulinakalk, ned-

44 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

fallna från något högre upp befintligt lager. Vi fortsatte sedan

färden inåt fjorden, hvarvid jag för det mesta vandrade långs

stranden, medan karlarne rodde båten derutanför. I en liten

tvärdal träffade jag mycket högt öfver hafvet en hvalkota, an-

tydande en ganska ansenlig höjning; jag hade dock icke baro-

meter med och kan derför ej ens tillnärmelsevis lemna någon

uppgift om den ungefärliga höjden. Anlända till Mimers bugt

funno vi Bjona der liggande för ankar och begåfvo oss genast

ombord. DE GEERS undersökning af Gåsöarne är redan ofvan

omnämnd. Vi öfverenskommo nu, att jag skulle qvarstanna här

för undersökning af Pyramidberget och närbelägna område, medan

DE GEER skulle företaga en båtfärd till den stora glacieren på

östra sidan af fjorden. Sedan jag ätit och hvilat mig började

jag genast arbetena ånyo, i det jag lät ro mig i land på södra

sidan af Mimers bugt, hvarifrån jag vandrade öfver dalen till

Pyramidberget. I dalbottnen och på bergets sluttning såg jag

ganska färska spår af ren, men som äfven spår af menniskor

jemte lemningar af en eldstad syntes vid stranden, trodde jag

att djuren redan blifvit dödade och brydde mig derför icke om

att :söka efter villebråd. I stället fann jag i sluttningen på Pyra-

midberget vackra växtaftryck, hörande till ursaserien. HEfter åter-

komsten till fartyget på aftonen etiketterades och inpackades

denna dags samt gårdagens samlingar, hvilket afslutades först

nära midnatt. Vid sjutiden på morgonen den 2 Augusti väcktes

jag af kaptenen, som underrättade mig, att Kraus, hvilken före-

gående afton gått inåt dalen för att söka efter ren, nu återkom-

mit med en rentjur, men att han måst qvarlemna en skjuten ko

längre upp i dalen. Han hade sett flere renar, och det var så-

ledes skäl att försöka en jagt. Jag var till en början ej särdeles

hågad dels på grund af ett ihållande regn, dels emedan jag hade

tänkt fortsätta arbetena vid Pyramidberget denna dag, men då

dalen i alla händelser måste undersökas och karlen var för ut-

tröttad att ånyo begifva sig af, beslöt jag mig slutligen för

jagten. I förbigående må nämnas, att KLAUS anländt till stranden

med den skjutna renen redan klockan tolf på natten, men som

kan ej kunde göra sig bemärkt på fartyget, der alla då gått till.

kojs, hade han måst tillbringa tiden på stranden ända till klockan

sex på morgonen. HEfter nära en mils vandring immåt dalen kom

en renkalf springande först bort från mig, men vände sedan

af nyfikenhet och sprang snedt förbi. Då den för ett ögonblick

stannade på lämpligt håll sköt jag honom med en kula genom

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 45

halsen. Strax derefter fick jag se en rentjur i en liten sänka

på sluttningen, och innan han ännu observerat mig dödade

jag honom med en kula genom bogarne. Kapten JOHNSEN hade

på andra sidan dalen skjutit dels en tjur, dels en ko med kalf,

och vi hade sålunda färskt kött för en tid. Under det att kar-

larne återvände med de skjutna renarne fortsatte jag ensam van-

dringen inåt dalen, der jag fick en god öfverblick öfver Liefde-

baylagrens serie, hvilken här är upprest och diskordant betäckes

af cyathophyllumkalken. Åfven träffades några märkliga växt-

försteningar och, på återvägen, i en mörk, mjuk lerskiffer en liten

Fstheria, hvilken sedermera på anfördt ställe beskrifvits af RUPERT

JONES. Den bergart, i hvilken den förekom, var mycket olika

Liefdebaylagrens öfriga, och då lagringsförhållandena på det ställe,

der den uppdagades (vid elfven i dalens midt), voro otydliga,

var jag ej fullt säker, att den verkligen hörde till serien i fråga.

Att så verkligen var fallet utröntes dock sedermera, då jag ånyo

besökte denna trakt. Under dagens lopp hade jag måst vada

öfver flere elfvar, och som vattnet i dessa gick öfver stöfvel-

skaften, var detta föga angenämt. Den 3 Amwgusti reste jag inåt

bottnen af Klaas Billen Bay, först långs vestra stranden, der

anstående Fusulinakalk anträffades, sedan tvärs öfver fjorden till

den östra, och vandrade upp långs en dalgång, den jag jemte

WILANDER förut besökt 1870. Intressant var härvid att olacieren

i dalens botten nu tvcktes sträcka sig alldeles till samma ställe,

som vid mitt förra besök. Bergarten var här dels dioritskiffer,

dels en qvartsitartad gneis, och hällarne voro vackert refflade.

Då vi seglade hem på aftonen syntes DE GEERS båt återkomma

från andra sidan fjorden och han anlände till fartyget temligen

snart efter oss. Han medförde en af honom skjuten säl för att

användas till sälbiff, och blef helt öfverraskad att få se fartyget

så fullt med renkött, att sälen ratades. Om sin färd meddelar

han följande:

»Den I1:sta Augusti seglade jag och några af besättningen

tvärs öfver Klaas Billen Bay till den stora glacier, som ligger

midtemot Mimers bugt, och som NATHORST och jag på våra kartor

kallat »Nordenskiölds glaciers. Den utmynnar i en bugt, som

är väl så stor som Mimers bay eller Skansbay. Vi landstego

först på dess södra sida och bestego der fjellet för att fotogra-

fera glacieren. Cyathophyllumkalkens gipslager hade här en

oerhörd mägtigbet och vexlade med lager af famnstora alabaster-

bollar. Den öfversta gränsen för erratiska block bestämdes, foto

46 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

graflier och vinklar togos, och södra kanten af glacieren under-

söktes. I dalen derinvid påträffades till ursalagren hörande sand-

sten och mörk skifferlera med rottrådar af Stigmaria.

Vi rodde sedan öfver till norra sidan af glacieren och slogo

upp tältet vid stranden. Liksom på andra ställen, der vi rastat

i närheten af glacierer, hade vi här ett godt tillfälle att iakttaga

deras kalfning, som ofta gjorde det farligt att nalkas isbräckan.

På morgonen den 2:dra företog jag jemte Lunp och skepps-

pojken en vandring uppför dalen längs glacierens norra sida.

Dalens småkuperade botten, här och der med en liten insjö, hade

stor likhet med en skoglös trakt i Sverige. Öfverallt uppstucko

hällar af urberg, som i hög grad liknade det svenska, äfven deri,

att dess yta var afslipad och repad samt delvis täckt af flytt-

block. |

Sedan vi kommit till dalens slut, gingo vi, sammanbundna

med rep, öfver den första sidoglacieren. Vi voro nu inne vid

imlandsisen och ungefär 600 m. öfver hafvet. Tiden medgaf ej

någon längre vandring inåt isen och för att likväl få se så

mycket som möjligt af densamma, bestego vi derför ett fjell i

närheten. På dess sluttning anträffades inga andra växter än

några mossor och lafvar. Af foglar syntes blott en ensam hav-

hest, som kom flygande öfver inlandsisen, måhända från Stor-

fjorden. Sjelfva fjelltoppen var höljd af gammal, hårdt packad

snö samt låg enligt barometern mer än 1200 m. öfver hafvet.

Näst Hornsundstind är således detta fjell det högsta, som hittills

blifvit uppmätt på Spetsbergen, men det såg ut, som skulle flera

angränsande fjelltoppar vara minst lika höga. |

Utsigten var emellertid synnerligen vidsträckt. Mot sydvest

syntes en lång sträcka af Isfjordens sydkust, och i klart väder

hade man sannolikt kunnat se såväl fjordens mynning som det

höga fjell vester om, Adventbay, hvilket NATHORST sedermera

besteg. Vi hade fri utsigt öfver en stor del af det sönderskurna

alplandet vester om Klaas Billen Bay, hvilket tycktes sakna större

glacierer. Mot öster vidtog inlandsisen nedanför fjellets fot och

utbredde sin svagt vågiga yta ända bort till en aflägsen fjell-

grupp, hvilken låg iriktningen mellan N 691” O och N 101? O, och

hvilken tydligen är densamma, som på kartorna finnes utsatt

vester om HEdlunds berg, nära Storfjorden. Längre bort syntes

en solbelyst strimma och bortom denna ännu en fjellsträcka,

visserligen ganska aflägsen, men en lång stund fullt klar och

tydlig, tills den bortskymdes af moln. Den torde ligga på vest-

BIHANG TILL K. SV: VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 2. 47

kusten af Barents land. Af dessa fjell såg man intet från in-

landsisens yta, som antagligen var högst midt inne i landet.

Mot nordost var det inre af isen bortskymdt af moln, så att man

nu ej kunde se Chydenii berg, hvilket eljes antagligen är syn-

ligt. Mest öfverraskande var utsigten mot nordvest, der vi ge-

nast vid uppkomsten på fjelltoppen varseblefvo ett större vatten,

som måste vara Wijdebays vestfjord. Dess innersta del syntes i

riktningen mellan N 39” V och N 277 V, endast på en kort sträcka

något bortskymd af ett fjell. (Här som alltid antogo vi kom-

passens missvisning vara N 14” V). Emellan oss och Wijdebay

syntes inga fjell, blott stora, åtminstone skenbart jemna, glacierer,

som täckte bottnen af den stora dalgången, och som tycktes bilda

en isbifurkation. Anmärkningsvärdt är, att ingen is syntes på

Wijdebays blåa vattenyta, oaktadt hafsisen åtminstone vid vestra

delen af Spetsbergens nordkust under hela sommaren säges hafva

legat obruten.

Då vi först kommo upp på fjelltoppen tog jag några foto-

orafier och en mängd vinklar samt gjorde några teckningar. Men

småningom insveptes fjellet i moln, som kommo inifrån inlands-

isen. Vi väntade i fyra timmar deruppe på klarare väder, men

molnen blefvo tätare och det började blåsa, hvarför vi till slut

måste börja nedstigandet. Vi följde härvid bergets kam mot

sydvest, hvilket säkerligen är den bästa vägen, om det vid en

blifvande gradmätning skulle komma i fråga att ännu en gång

bestiga detta fjell. Vi vandrade nu ned genom dalen till tältet,

och sedan vi sofvit några timmar, seglade vi tillbaka till Bjona,

som qvarlåg vid Mimers bugt.>

Den 4 Augusti rådde en temligen stark blåst. Vi hade till

en början ämnat sända en båt med samlingar, bref m. m. till

Kap ”Thordsen, men ansågo det sedermera af fere skäl vara

lämpligast att sjelfva resa dit, hvarför Bjona fick lyfta ankar.

Vinden var till en början god, men som den endast var rådande

i fiordens inre, kommo vi snart nog i den vanliga stiltjen. DE

GEER tog under seglatsen flere fotografier öfver fjordens hela

östra sida; de lyckades ganska bra. Natten medförde litet vind,

så att vi hunno fram till kanonbåtarne vid Kap Thordsen mor-

gonen den 5. Denna dag användes att göra i ordning de sam-

lingar och den post, som skulle afsändas följande dag. På af-

tonen voro vi inbjudna till den festlighet, med hvilken den

meteorologiska expeditionen invigde sin nya bostad, hvilken vid

detta tillfälle erhöll namnet »Smiths observatorium». Härunder

48 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

öfverenskom jag med läkaren å Urd, doktor Torén, att följande

morgon visa honom några sällsyntare, vid Kap Thordsen före-

kommande växter, hvilkas lokaler voro mig väl bekanta sedan

vistelsen der 1870. Jag hemtades vid 7-tiden den 6:te af Urds

ångslup, som satte oss i land vid vattenfallet. Det var mig sär-

deles kärt att återse detta ställe, vid hvilket många angenäma

minnen sedan besöket 1870 voro förenade. Som de botaniska

fynden lyckades efter beräkning, voro vi särdeles belåtna med

färden. Emellertid hade en stark blåst uppstått, Bjona krängde

våldsamt, hvilket å sin sida förorsakade en olidlig stank från det

1 rörelse satta pumpvattnet. DE GrER uthärdade ej detta, utan

skyndade ombord på Urd, och som vinden låg mot land var

kapten JOHNSEN mycket orolig för fartyget. Jag kunde förstå

detta af en signalflagga i masttoppen och skyndade mig till

stranden så fort som möjligt. Sedan jag kommit ombord och

klädt om mig begaf jag mig till Urd och lät Bjona lyfta ankar

för att styra in till Adventbay, medan DE GEER och jag jemte

den bemannade fångstbåten medföljde Urd till Kap Staratschin.

På Urd gaf kapten PALANDER en afskedsfest för den meteorolo-

oiska expeditionen, som derpå i sin fångstbåt rodde åter till

observatoriet. Löjtnant STJERNSPETS stannade dock qvar för att

medfölja till Kap Staratschin och derifrån återvända med oss

öfver Adventbay till Kap Thordsen. Befälhafvaren på den danska

ångbåten hade vid sitt besök vid Kap Thordsen berättat, att

han nedlagt post till oss i vår postlåda vid Fästningen, men vid

vår ankomst dit befanns denna post endast utgöras af tvenne

tidningar. Dock fingo vi derjemte en underrättelse från konsul

AAGARD i Tromsö, att bref voro sända med ett annat fartyg,

hvilket man för närvarande antog ligga ute vid torskbankarne

utanför Isfjordens mynning. Från de många i Green Harbour

nu förankrade fartygen hade en massa bref till Norge nedlagts i

vår postlåda och en stor mängd lemnades dessutom direkte till

Urd. Med kanonbåtarne fick äfven följa till Norge besitt-

ningen från ett i Storfjorden förlist fångstfartyg. Sedan kapten

PALANDER på Fästningskammen låtit uppresa ett Coldinukors

togo vi ett hjertligt farväl af honom, kapten SJÖBERG samt alla

officerarne och styrde derpå med vår båt mot Kap Heer, medan

de båda kanonbåtarne anträdde färden mot hemmet. Vid Kap

Heer gjorde vi upp eld och skaffade samt seglade derpå vidare

mot Adventbay, der vi fuanno Bjona vid niotiden på morgonen

den 7:de. Vi läto genast tillreda »middag» samt lade oss derefter

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 2. 49

att sofva, hvarpå vi alla tre på aftonen reste inåt Adventbay för

att söka rätt på den insjö, som der lärer skola finnas. Detta

lyckades visserligen icke, men vi vandrade i stället upp på hög-

platån på fjordens vestra sida och derifrån till ett nära 890 meter

högt berg samt åter öfver en liten glacier. Högplatån utgöres

af en grönaktig, till tertiärlagren hörande sandsten, som häruppe

bildar en mycket steril mark. Här fick jag se en ripa på en

sten, och i förmodan att den var mycket rädd sköt jag densamma

på gamska långt håll med kula. Då jag derpå skulle taga upp

fogeln visade sig tre andra helt nära mig, och som jag ej ville

söndertrasa kroppen med kulan, försökte jag skjuta hufvudet af

den närmaste. Jag träffade dock icke, men foglarne flögo icke

upp, utan bara flyttade sig några steg. Jag vinkade nu DE

GERR och STJERNSPETS till stället, hvarpå de sköto riporna med

sina hagelgevär. Nära toppen af det höga berget, hvilket vi

benämnt »Lars Hjertas berg», träffade jag i sandstenen några

marina musslor, och strax i närheten funno vi äfven några frag-

mentariska bladaftryck. DE GEER och STJERNSPETS gingo häri-

från ned mot glacieren, medan jag vandrade vidare vesterut.

Der kom jag till ett ställe, der några små kollager funnos, och

de af frosten söndersplittrade stenskärfvorna voro alldeles fulla

af växtaftryck, nästan som vid Atanekerdluk på Grönland. De

voro dock i allmänhet på samma gång mycket vittrade, men jag

fick äfven flere särdeles väl bevarade, och med väska och fickor

fulla vandrade jag med ÖruUF ned öfver glacieren, der vi hunno

fatt de båda andra. Vi gingo ned för glacierens afsmältnings-

bräm, hvilket var mycket besvärligt, och hvarunder vi mer än

en gång slogo omkull och erhöllo rätt försvarliga knuffar. Då

vi vid stranden väntade på båten dök en stenkobbe upp helt

nära och sköts af mig med en kula i hufvudet. Den flöt medan

blodet rann ut, men sjönk sedan, och fastän det var nära stran-

den och ej djupt kunde vi icke få tag i djuret när båten

ändtligen ankommit. Vi anlände åter till Bjona morgonen

den 8:de.

Sedan vi sofvit och ätit middag reste STJERNSPETS 1 fångst-

båten åter till Kap Thordsen. Återstoden af dagen användes till

etikettering och inpackning af samlingar. Den 9 vid sextiden

på morgonen återkommo karlarne från Kap Thordsen med båten,

medförande 2 remingtongevär samt 100 patroner, hvilka expedi-

tionen erhållit af den meteorologiska. Deremot hade vår an-

hållan om skorpor samt läder till skosulor icke kunnat bifallas,

50 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBEKGEN 1882

emedan meteorologerna häraf ej hade mera än de sjelfva behöfde.

Jag vandrade ut i hamnens omedelbara närhet för att samla

växter och gjorde rätt goda fynd. Som jag fick se Apus glacialis

i en sötvattensamling gick jag på eftermiddagen åter dit, försedd

med håf, och insamlade rätt mycket af djuret, hvilket jag sedan

lät krypa öfver gips för att erhålla dess spår. Vid vattensam-

lingen fann jag på eftermiddagen Juncus triglumis rätt ymnigt.

Inläggningen af växterna upptog som vanligt tiden ända till

långt fram på morgonen.

Den 10 reste jag jemte DE GEER öfver till östra sidan af

Adventbay. Egentliga afsigten med färden var att eftersöka de

af BLOMSTRAND upptäckta s. k. »Mytiluslagren». Dessa träffades

dock icke denna dag, emedan wvi hvar på sitt håll blefvo till-

räckligt upptagna af annat. Jag besteg bergsluttningen för att

undersöka lagerföljden. Denna visade nederst sandsten, deröfver

mergelskiffrar och lerskiffrar, 1 hvilkas öfversta lager träffades en

försteningsförande nivå med de af LUNDGREN bestämda Leda

nuda och Aucella mosquensis. I nedfallet stycke fann jag äfven

Pecten demissus och ännu en ej bestämbar art (enligt LUNDGREN

på anfördt ställe), äfven träffades block af s. k. strutmergel.

Högre upp kommer en tertiär gulaktig sandsten med kollager,

deröfver en lera med bollar af lerjernsten och ännu högre den

gröna sandsten, som bildar bergets topp. Närmre fjordens myn-

ning fann jag i lager äldre än den understa, först nämnda sand-

stenen vid hafsytan äfven Lima cfr duplicata. När jag åter

mötte DE GEER, som under tiden varit sysselsatt med afvägning

af terrasser, visade han mig några växtförsteningar, som han

funnit i en bituminös skiffer, och hvilka han tyckte hafva stor

likhet med det vid Fästningskammen förekommande barrträdet.

Han hade först funnit några kolbitar 1 en af terrasserna och

sedan vid en bäckravin upptäckt det anstående kollagret samt i

dess närhet skiffern med ganska väl bevarade växtlemningar. En

profil hade upprättats och lagret afvägts. — DE GEER hade full-

komligt rätt i sin förmodan, att det i den svarta skiffern funna

barrträdet var identiskt med det vid Fästningskammen förekom-

mande. Då man här således kanske hade tillfälle att afgöra om

min åsigt vore rigtig, att Spetsbergens förmodade kritlager i sjelfva

verket vore en högre afdelning af juran samti alla händelser i den

fina skiffern borde erhålla växtfossilen 1 bättre skick än vid Fäst-

ningen, reste jag den 11:te till den af DE GEER uppdagade fynd-

orten. Såväl lagringsförhållandena som de paleontologiska vitt-

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 51

nesbörden gåfvo samma resultat; det barrträd, som ansetts iden-

tiskt med Sequoia Reichenbachii, är i sjelfva verket snarare be-

slägtadt med Araucaria, och lagren stupa under de förut omtalade

juralagren i fjellsluttningen. Jag gjorde en ganska rik skörd af

försteningar och fann det växtförande lagret på flere ställen.

Intressant var den angränsande sandstenens likhet, såväl i petro-

orafiskt hänseende som med hänsyn till sitt uppträdande, med

motsvarande lager vid Kap Staratschin. Fastän lagren ej voro

uppresta, bildade den dock äfven här en på sluttningen fram-

trädande mur. I botaniskt hänseende gjorde jag denna dag äfven

ett godt fynd, i det att hufvudformen af Ianunculus Pallasit,

hvilken förut ej var känd från Spetsbergen, träffades ymnigt

blommande vid en liten vattensamling. Dess stora hvita dof-

tande blommor och odelade blad skilde växten redan på afstånd

från den på samma ställe växande Spetsbergsformen (f. spets-

bergensis m.). När jag framemot midnatt åter anlände till Bjona,

hade DE GEER låtit duka bordet och elda kajutan, hvars tem-

peratur af 28 grader!) kändes ganska angenäm, sedan jag på

hemfärden fått frysa mycket. Min kappa hade nemligen knutits

ihop till en säck för att deruti forsla försteningarne, sedan väskor

och nät blifvit fulla.

Den 12 Augusti användes till en början till inpackning af

försteningarne från föregående dag. DE GEER reste efter mid-

dagen till Mytiluslagren på östra sidan. Som jag var något illa-

mående, höll jag mig vid utvandringen på eftermiddagen till

hamnens närmaste omgifningar och öfverraskades dervid ange-

nämt af att på en helt liten fläck på sluttningen träffa dverg-

björken (Betula nana), växande tillsammans med Empetrwn.

Dvergbjörken var förut endast känd från Kolbay, der den fanns

af WILANDER och mig 1870. Då vi sagde år lågo ganska länge

i Adventbay, och då stället dessutom besökts af alla svenska

expeditioner, kan detta fynd jemte det af Juncus triglumis (äfven-

ledes i hamnens omedelbara närhet) anföras som ett slående

exempel på en del af Spetsbergsväxternas ytterligt lokala upp-

trädande. I bäckravinen närmast hamnen fann jag några jura-

försteningar, nemligen Leda De Geeri LunpGr. och Mytilus sp.

(LUNDGREN anf. st.). Fjellen på fjordens östra sida voro denna

dag på morgonen ända till hälften uppifrån täckta af nyfallen

snö. Jag hade hittills alltjemt förföljts af en beständig otur vid

1) Den lilla kajutan blef nemligen vid eldning i kaminen mycket fort

och starkt uppvärmd, men afsvalnade åter mycket hastigt.

532 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

mina bergstigningar, 1 det att jag från bergtopparne icke erhållit

någon vidsträcktare utsigt, af den anledning att de sjelfva in-

höljts i dimma eller att sådan dolde de omgifvande bergen så

snart jag väl hunnit upp. Sedan vi kommo till Adventbay hade

jag länge spekulerat på att bestiga den höga fjelltopp, som reser

sig öfver högplatån vesterut, och som är det mest dominerande

berg i denna trakt af Isfjorden. Söndagen den 13 Augusti tycktes

vädret för en sådan bestigning vara synnerligen lämpligt, det

var på morgonen klart och vackert, om ock med en något kylig

temperatur, erinrande om en höstdag i Sverige. Atföljd af kap-

tenen begaf jag mig i väg. Sedan vi hunnit upp på högplatån,

hvilken enligt barometern !) är belägen ungefär 560 meter öfver

hafvet, hade vi att öfvervandra en visserligen ganska jemn, men

på samma gång ytterligt steril mark, betäckt af stenskärfvor och

nästan helt och hållet utan någon växtlighet; på andra ställen

ersattes den af en stenig lermörja, i hvilken foten sjönk djupt

ned. Vesterut syntes det höga berget höja sig öfver platån, det

är lätt ett bestiga, toppen är ganska platt. Redan på afstånd

sågo vi toppen emellanåt höljd i moln, men det var stundom

alldeles klart, toppen var hvit af gårdagens nyfallna snö. Nedre

delen af berget närmast öfver högplatån utgöres af en mörk

skifferlera med bollar af lerjernsten, sjelf i luften sönderfallande

i små skärfvor. Derefter skiffriga sandstenar, alldeles samma

lager som i Lars Hjertas berg, och vid ungefär 915 meters höjd

äfven samma växtförande lager, som derstädes påträffades natten

mellan den 7 och 8, med stora dikotyledona blad. En del af

dessa voro mycket vackra, vi utvalde de bästa och medförde så

mycket vi kunde bära. Ånda upp till toppen träffades sedan

enstaka bladaftryck, och denna horizont skall säkert vid

närmare undersökning lemna en ofantligt rik skörd af

tertiära växter. Den bör följas mot Kolbay och i da-

larne derinnanför.

Intressant var att iakttaga, att en bestämd gräns för de lef-

vande växterna här förefanns. Ehuru snön var bortsmält och goda

växtplatser funnos ända upp på toppen (1150 m.) syntes dock inga

fanerogamer högre än ungefär 900 meter, sedan var allt nästan

öde, endast lafvar återstodo. Högst upp mot växtgränsen funnos

') Det må anmärkas, att våra barometerobservationer endast kunna

anses som approximativa. En dyrbar barometer, som medförts, blef

nemligen snart obrukbar, emedan nålen lossnat, och den återstående

fickaneroiden visade sig efter hemkomsten temligen otillförlitlig.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O. 2. 053

Papaver nudicaule, Sawifraga oppositifolia och rivularis samt

Catabrosa algida. VWVallmon tycktes af dessa gå allra högst,

men mådde nu ej väl, ty stjelkarne voro betäckta af is. Redan

innan vi kommo upp på toppen började snöyra, och det varmycket

kallt, isynnerhet om fingrarne, ty vi hade försummat att med-

taga vantar. Under den sista delen af bestigningen snöade

det alltjemt, och då vi kommo upp doldes utsigten totalt

genom den utan afbrott fortsättande snöyran, man kunde

endast se helt obetydligt framför sig. Ett ögonblick såg man

dock en skymt af fjellen mot söder och detta lät mig ana,

att utsigten härifrån i klart väder måste vara särdeles om-

fattande. Beqväm observationsort torde stället ock vara, ty

den platta toppen utgöres af på hvarandra staplade sandstens-

block, lämpliga till byggnad af signal- eller skyddshus. Vi

uppreste en omkring 7 fot hög varde på toppen, men under

arbetet dermed klämde jag så illa en nagel, att jag icke fick

sofva den följande natten. Vi återkommo till fartyget först

klockan 7 på aftonen. Den nu fallna snön smälte sedermera

icke, och de växtförande lagren voro följaktligen detta år ej

mera tillgängliga. — Såväl bergets storlek som de vackra

växtförsteningar det innehöll syntes oss vara en god anled-

ning att benämna detsamma »Nordenskiölds berg>.

Den 14 Augusti rådde en så stark blåst, att vi icke kunde

tänka på att företaga någon utfärd. Fartyget kom i drift,

och det blef mycket bråk innan vi kommo för ankar igen.

På eftermiddagen anlände ångbåten »Forsög», kapten ÖLUF

DEnsrtAD, från Norge, medförande färska underrättelser

hemifrån. Denna ångbåt går på höstarne till Spetsbergen för

att derstädes uppköpa torsk af fiskarfartygen.

Den 15 var vädret bättre, hvarför jag på förmiddagen

rodde öfver till Mytiluslagren på östra sidan af Adventbay

för att undersöka de i desamma förekommande växtlemnin-

garne, af hvilka en stor mängd erhöllos. DE GEER hade redan

länge varit sysselsatt med dessa intressanta bildningar och

meddelar derom:

»Den 10:de och följande dagar gjorde jag flera besök vid

de bekanta Mytiluslagren vid östra sidan af Adventbay. Ge-

nom gräfningar blottades lagren längs större delen af strand-

afsatsen, hvarigenom det blef möjligt att göra flera nya iakt-

tagelser rörande deras lagring och bildningssätt. En serie

fotografier af skärningen bortkom tyvärr under hemresan.

54 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Emellertid uppgjordes en karta i stor skala öfver omgif-

ningen, prof togos, och lagren afvägdes och uppmättes samt

aftecknades delvis.

De sista dagarne af vår vistelse i Adventbay använde jag

till fotografiska arbeten, hvilka i allmänhet togo rätt mycken

tid i anspråk.»

Med anledning af hvad DE GEER här yttrar om de foto-

grafiska arbetena torde böra framhållas, att såvida man sjelf

skall utföra dessa är det, att döma af den erfarenhet, som

under vår expedition vanns, icke lönt att före hemkomsten

framkalla alla de tagna bilderna, hvilket kräfver alldeles för

mycket af den på sådana expeditioner alltid dyrbara tiden.

Detta naturligtvis under förutsättning, att de medförda plå-

tarne äro af den beskaffenhet, att de hålla sig under en till-

räckligt lång tid. Som emellertid DE GEER före afresan icke

hunnit öfva sig 1 de fotografiska arbetena till den grad, att

han kunde vara säker att de tagna bilderna hade lyckats, var

framkallandet nu tyvärr nödvändigt.

Den 15 på aftonen voro vi bjudna till kapten DENSTAD

ombord på Forsög, han hade visat oss allt möjligt tillmötes-

gående samt skänkt oss diverse färsk proviant, hvilken var

oss högligen välkommen. DE GEER var dock äfven denna

dag så upptagen af Mytiluslagren, att han icke anlände förrän

sent på natten. Forsög blef af honom sedermera fotograferad.

Den 16 Augusti gjorde jag en båtfärd till Kolbay för att

undersöka kuststräckan mellan denna bugt och Adventbay.

Strax utanför mynningen af den senare lät jag dock sätta

mig i land och vandrade sedan långs stranden hela vägen,

der klipporna ej stupade tvärbrant 1 vattnet. Mycket goda

fynd såväl i botaniskt som geologiskt hänseende gjordes. Så

fanns vid mynningen af den så kallade Björndalen den förut

från Spetsbergen icke kända Luzula Wahlenbergit RUPR., hvilken

der växte ganska ymnig. Vid de af BLoMsTRAND beskrifna

kollagren träffades en mängd tertiära bladaftryck och närmre

Kolbay en mycket mägtig kolflöts, som förut icke tyckes vara

bekant. Kusten är dock här grund, hvarför det kan möta

svårighet att lägga till med båt. Kolen bilda två bäddar,

skilda af ett 40 centimeter mägtigt lager »flis»; den öfre kol-

bädden är 70, den undre 60 centimeter mägtig, således till-

sammans 1,3 meter. Dessa kol brunno dock vid försök der-

med ombord på Bjona icke så bra, som kolen från Kap Lyell.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. dD

Åfven träffades marina tertiära musslor på tvenne olika ställen.

Det ena var beläget något vester om nyssnämnde kollager,

och musslorna voro här mycket allmänna i ett visst sand-

stenslager. Jag kunde dock endast medtaga ett stycke, och

som båten under tiden måst kryssa långt ut från land, ville

jag nu ej uppehålla den, utan ämnade följande dag på hem-

vägen samla mera.

Strandklipporna blefvo dock snart derefter så branta, att jag

åter måste stiga i båten, och vädret blef allt annat än ange-

nämt, eller snarare rent af ohyggligt med regn, blåst och snö.

Vinden var rakt emot oss och vi måste kryssa öfver Kolbay,

hvilket gick mycket långsamt. Våra båtar voro visserligen

goda, men seglen voro alldeles för små, hvarför man ej hade

den nytta af dem, som man bort kunna påräkna. Vi anlände

vid midnatt till Kolbays vestra sida, der vi slogo upp det

lilla tältet, i hvilket vi (4 personer) nätt och jemt fingo rum,

men der vi derför hade ganska varmt och sofvo godt. Denna

dag syntes röd snö uppe på de gamla drifvorna, och den nya

snön qvarlåg ,ej blott på bergtopparne, utan betäckte äfven

Kolbays rendal.

Den 17 seglade vi öfver till Kolbays östra sida, der jag

ville uppsöka dvergbjörken. Jag hade nemligen på grund af

fångstmäns berättelser anledning att antaga, att den här skulle

vara mycket ymnigare än man visste det efter WIiLANDERS

och mina fynd 1870 samt KJIELLMANS undersökningar på

samma ställe 1872—73. Den först kända lokalen var belägen

närmare fjordens inre, och dvergbjörken växte der ej så

ymnigt, att dess närvaro annat än rent tillfälligtvis för en

icke-botanist skulle hafva utsigt att blifva känd. Då jag emel-

lertid erfarit att flere fångstmän iakttagit densamma, måste

växten antagas förefinnas öfver en större sträcka, och detta

befanns nu äfven vara fallet. Ty utom på den gamla lokalen

träffades den nu flerestädes närmare fjordmynningen och var

der på sina ställen, isynnerhet vid den gamla ruinen, så

ymnig, att marken öfver stora sträckor var alldeles betäckt

deraf. Äfven Empetrum bildade ställvis rigtiga sammanhän-

gande mattor. Och så fann jag till på köpet bladbärande exem-

plar af hjortron (Rubus chamaemorus), åter en för Spetsbergen ny

växt. Af öfriga rariteter må nämnas Årnica alpina, som här stod

utblommad, och säkerligen är Kolbay väl värd en grundlig

undersökning i botaniskt hänseende. Det var svårt att slita

56 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

sig härifrån, men då de botaniska arbetena måste gifva vika

för de geologiska, var jag tvungen att begifva mig åter till

Adventbay. Det var nu svår sjögång och hög dyning vid

fyndorten för de tertiära musslorna, och när jag väl kom i

land befanns stället vid nu rådande flod alldeles otillgängligt.

Floden hade till på köpet sköljt bort några af de stycken,

som jag föregående dag lagt upp på ett stenblock. När båten

skulle bege sig ut sedan jag blifvit landsatt, höll den på att

kantra och fick in mycket vatten. Det var också med mycket

besvär jag i den svåra bränningen åter kunde komma om-

bord. Vi seglade nu mot Adventbay på lämpligt afstånd från

kusten, så att jag under tiden kunde teckna en profil öfver

hela kuststräckan. Vinden var god, men vi blefvo alldeles

genomfrusna, emedan våra kläder vid båtens missöde blifvit

genomblötta. »Forsög> ångade förbi oss på väg till Green

Harbour. Vid återkomsten till Bjona var DE GEER ännu

ombord; han hade ämnat företaga en vandring från Advent-

bays inre till Sassenbay och skulle der mötas af fångstbåten,

men ett illamående hade hindrat honom att bege sig af. Han

hade varit orolig för oss under det svåra vädret på aftonen

den 16, och man tog på Bjona för gifvet, att vi skulle

söka komma ombord på något fartyg. Det väckte derför

allmän öfverraskning, att vi tillbragt natten i det lilla tältet

utan att frysa.

Den 18 Augusti strax efter midnatt lyfte vi ankar och

seglade till Sassenbay, hvars södra sida nu skulle undersökas

af DE GEER, medan jag med Bjona ämnade resa till Mimers

bugt för att ytterligare undersöka Liefdebaylagren. Fyndet

af Estherian m. m. tycktes nemligen antyda, att de der möj-

ligen kunde innehålla än fere organiska lemningar, genom

hvilka dessa så vigtiga lagers ålder till sist kunde blifva be-

stämd. Vi kastade först ankar i Sassenbay, ett stycke innanför

»hyperithatten> (bör numera kallas »diabashatten»), och jag lät

genast sätta mig i land för att med teodoliten insigta några

punkter, hvarigenom mätningarne 1 Tempelbay skulle kunna

förbindas med förut kända punkter i Sassenbay. Det blåste

dock så hårdt, att instrumentet omöjligt kunde användas, men

Jag hade dock haft nöjet att finna, att här anstående lager

voro en fortsättning af triaslagren vid Kap Thordsen, något

hvarom WILANDER och jag ofta samtalade under vår vistelse

på sistnämnda ställe 1870. Sedan vi öfverenskommit att

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 2. dn

mötas vid den meteorologiska stationen, lemnade DE GEER

fartyget med listerbåten, medan Bjona för god vind styrde mot

Klaas Billen Bay. Redan midtför Skansviken mötte oss dock

motvind, så att vi måste kryssa, och just när vi klockan half

sju voro framme vid Mimers bugt och skulle taga ned seglen

stötte vi på grund. Vi kunde oaktadt alla ansträngningar

icke åter komma loss, utan blefvo liggande på grundet ända

till klockan ett följande morgon. I samma mån som vattnet

föll undan lade sig fartyget på sidan, tills ena relingen slut-

ligen låg i vattenbrynet. Som härigenom samtidigt en svår

pumpvattensstank uppkom, var läget icke angenämt, ehuru

helt ofarligt, eftersom vinden nu mojnat af och sjön var stilla.

När vattnet steg blef fartyget flott utan att hafva tagit någon

skada.

Den 19 rodde jag i land till Pyramidberget dels för att

medelst vinkelobservationer mäta dettas höjd, dels äfven för

att med en triangelmätning beräkna bredden af Mimers bugt,

hvilken af DE GEER användts som utgångspunkt vid hans

kartarbeten öfver Nordenskiölds glacier. Det senare mötte

icke något hinder, men sedan jag väl uppmätt en baslinie

höljdes Pyramidberget i moln, så att inga observationer nu

kunde göras. Jag fortsatte derför undersökningen af de växt-

förande ursalagren och gjorde en rik skörd. Några särdeles

praktfulla stigmarior kunde dock icke medtagas, enär de sand-

stensblock, i hvilka de förekommo, voro alldeles för stora

både att transportera och att sönderslå. Med så mycket som

trenne man orkade bära anlände vi åter till båten och rodde

till Bjona.

Den 20 Augusti vandrade jag med en af karlarne inåt

Mimers dal, d. v. s. den dalgång, som mot vester bildar fort-

sättning af Mimers bugt. Kaptenen hade under natten varit

ute och skjutit en ren, och i den tanke att här kunde finnas

flere hade jag tagit bössan med. När vi hunnit till Estheria-

lagren lemnade jag dock geväret åt karlen samt fortsatte

sedan ensam med geologiska undersökningar hela dagen. Jag

kom till en början underfund med att nyssnämnda lager verk-

ligen utgjorde en del af Liefdebaylagren samt gjorde sedan

mycket goda fynd. Af dessa må isynnerhet framhållas, att

en sidoravin på dalens vestra sida befanns ymnigt innehålla

bollar af lerjernsten i en mjuk skiffer, hvilka bollar voro all-

deles fulla af tänder, benlemningar och fjäll af fiskar. Dessa

38 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

fjäll voro runda och helt olika de rhombiska fjällen vid

stranden af Klaas Billen Bay. Åfven funnos åtskilliga växt-

lemningar, bland hvilka särskildt anmärkningsvärdt är ett till

Ginkgo-familjen hörande blad. I dalens midt träffades äfven

1 sandstenen några fjäll och tänder af fiskar m. m., och då dertill

goda botaniska fynd blefvo gjorda!) hade jag allt skäl att vara

belåten med dagens färd. De förut så sterila liefdebaylagren

hade ju nu visat sig innehålla ett ganska rikt lif. Detvar varmt

och sommarlikt i dalen denna dag. Kraus hade under min från-

varo skjutit ännu en ren och LUND en ripa. Elfvarne, som vid

mitt förra besök voro så besvärliga, innehöllo nu helt litet

vatten och voro derför lätta att öfvervada. Den 21 rodde jag

i land till Pyramidberget, hvars topp nu var molnfri, så att

den utan svårighet, eftersom baslinien redan var uppmätt och

utstakad, kunde insigtas. Höjden befanns vara 867 meter.

Jag gick sedan med Kraus och LunpD till det ställe, der fisk-

lemningarne blefvo funna föregående dag, då endast en ringa

del hade kunnat medtagas. Båda karlarne fingo en ansenlig

börda, och de förklarade efteråt, att de hellre burit hvar sin

ren den milslånga vägen än de tunga stenarne. Sjelf van-

drade jag längre mot sydvest, fann 1 en bäckravin några växt-

fossil, och på en platå ganska ymnigt en lefvande växt, som

jag icke kände, men hvaraf jag nu endast kunde medtaga

helt få exemplar. Den var allestädes steril och befanns efter

hemkomsten vara Alsine Rossiz FzL, förut blott känd från

Spetsbergens nordkust. Jag besteg sedan en till cyathophyl-

lumkalken (med anstående Fusulinakalk) hörande ödslig hög-

slätt, betäckt af stenskärfvor och blottad på all vegetation,

utom en och annan fjellvallmo. På en snödrifva insamlades

något röd snö. Jag hade ämnat bestiga ett mycket högt, men

lätt tillgängligt berg, från hvilket man borde hafva utsigt

såväl öfver Isfjorden och Klaas Billen Bay som Dickson Bay,

men väskan var så fullastad med sten, att remmen skar svårt

') Jag vill här ej underlåta att omämna en annan iakttagelse, som jag

denna dag trodde mig göra. När jag upptog en flat sten såg jag på

dess undersida en insekt, hvilken efter hvad jag tyckte var en liten

staphylinid. Som jag visste, att inga skalbaggar voro kända från

Spetsbergen, blef jag mycket förvånad och ämnade derför tillvara-

taga djuret. Men då jag letade efter spritflaskan, hvilken låg i botten

på geologväskan, föll insekten till marken och kunde icke återfinnas.

Jag sökte sedan förgäfves under en mängd stenar efter andra. Om

insekten verkligen var hvad jag tog den för, skulle dermed Spets-

bergens första skalbagge vara iakttagen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 59

in i axeln, och jag måste vara nöjd att orka föra allt till stran-

den, sedan jag i dalen gjort ytterligare insamlingar. Jag hade

nu fått en ganska god öfverblick öfver de olika liefdebaylagrens

inbördes förhållanden och beslöt derför att nu möta DE GEER.

Visserligen syntes i en sidodal norrut på afstånd ett berg,

som tycktes bestå af än mjukare skiffrar än som här i allmänhet

förekommo, och der man måhända kunde hafva utsigt att

finna några andra försteningar, men då för en vandring dit

hade måst offras en hel dag med osäkert resultat, ville jag

icke för den skull låta DE GEER vänta. Bjona fick derför

lyfta ankar, och vid elfvatiden på aftonen fingo vi något vind,

ehuru helt svag. På morgon den 22 hade det blifvit stiltje,

och vi hade ej hunnit längre än utanför Skansbay. Me-

dan vi lågo här utan någon vindfläkt sågo vi, att i Sassen-

bay utanför Gåsöarne rådde storm, så att sjön var hvit, ett

ingalunda ovanligt exempel på vindarnes lokala natur i Spets-

bergens fjordar, Först vid femtiden på eftermiddagen hunno

några fäktar till oss, så att vi kunde komma ut i blästen,

och väl hunna dit gick det undan med god fart mot Kap

Thordsen. Der var dock sjögången för våldsam, att vi skulle

kunna lägga oss för ankar, och vi måste derför segla vidare

till halföns vestra sida, der vi kastade ankar klockan 8, visser-

ligen i sjögång, men ej särdeles svår. Under hela färden

hade de svåra pumpvattensdunsterna gjort vistelsen under

däck omöjlig. När vi passerade meteorologiska stationen sågo

vi att DE GEERS båt ännu ej var dit anländ, men då vi bunno

till halföns södra sida fingo vi se en båt ligga uppdragen på

stranden något öster om rendalen. Kaptenen trodde sig i

denna båt igenkänna listerbåten, och vi antogo derför att

DE GEERS parti befann sig vid observatoriet. Följande morgon

gick jag först in i rendalen för att undersöka torfmossen i

dalens botten, och sedan detta väl var gjordt vandrade jag upp

på Tschermaks berg för att göra insamlingar ur ett lager

nära toppen, hvilket jag iakttagit 1870, och hvars försteningar

på grund af den ymniga förekomsten af brachiopoder (Rhyncho-

nella och Spirifer) göra ett från de öfriga triaslagren ganska

afvikande intryck. Lagret återfanns nu och visar sig fort-

farande höra till trias, ehuru det ligger betydligt högre än de

härifrån förut kända försteningsförande lagren. LUNDGREN

angifver härifrån Halobia Zitteli Linpstr., Monotis? sp., Pecten

Öbergi LUNDGR., Lima spitzbergensis LUNDGR., Rhynechonella sp-.

60 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Spirifer sp. och Lingula polaris LUNDGR. Jag gick ned på

vestra sidan af 'Tschermaks berg och fick vid min återkomst

höra, att den sedda båten verkligen befunnits vara listerbåten.

Som emellertid ingen DE GEER syntes till — man hade nem-

ligen vid meteorologiska stationen ej observerat att Bjona

seglat förbi — vandrade jag på eftermiddagen öfver halfön

till observatoriet, der jag fann honom och hans parti välbe-

hållna. Efter en stunds gästfritt samqväm hos meteorologerna

vandrade vi derpå åter till Bjona, åtföljda af doktor GYLLEN-

CREUTZ, som ville träffa aftal med vår kock att öfvervintra

med den meteorologiska expeditionen, hvars från Sverige

medhafda befunnits oduglig. Under vår frånvaro från far-

tyget hade fångstfartyget » Hvidfisken», kapten INGEBRIGTSEN,

passerat Bjona och bland annat meddelat, att den norra isen

nu låg än sydligare än förut, så att någon utsigt att nå Mossel-

bay hade hela denna sommar icke förefunnits. I. kom nem-

ligen nu med sitt fartyg från Magdalenabay.

Om sin färd till Sassenbay och vistelse vid Kap Thordsen

meddelar DE GEER:

»Den 18 Augusti lemnade jag Bjona vid mynningen af

Sassenbay och stannade här jemte några man med en af

båtarne för att undersöka det, som ej medhunnits under vårt

första besök vid denna fjord.

Vi landstego nära en diabasudde, som är belägen något

öster om »hyperithatten», och som synes på långt håll. På

udden finnas repade och polerade hällar, och detta är för-

modligen fallet äfven på »hyperithatten», hvilken jag dock ej

besökte. Diabasudden hade mot hafvet en brant afstupning,

och på denna häckade en ganska talrik koloni af lunnefoglar.

Söder om udden anträffades vid terrasserna en mängd

stora skal af Cyprina islandica samt ett stycke österut en

terrass, som bland annat innehöll Mytilus edulis och blad af

Saliv polaris. Denna terrass liknade för öfrigt till sin bygnad

i hög grad de intressanta Mytilusbäddarne vid Adventbay.

Men vinden var nu gynsam för segling inåt fjorden, och jag

gjorde derför endast en förberedande undersökning i hopp

att på återvägen ånyo kunna besöka denna lokal, som synes

vara af stor vigt för kännedomen om Spetsbergens post-

olacialtid.

Sedan jag tagit fotografier af kusterna midtemot fort-

sattes färden, Man kunde nu märka, att hösten nalkades.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 6f1

Många växter voro utblommade, polarvidet började gulna,

och prutgåsen hade samlat sig i stora flockar, troligen för att

snart börja flyttningen.

Längs södra kusten af Sassenbay bestodo bergen vid

stranden af permiska skiffrar och högre upp af triaslager med

vackra gångar af diabas, hvilka stundom grenade sig och tvärt

afskuro de sedimentära lagren. Af mest intresse i geologiskt

hänseende var måhända den stora förkastning, som anträffades

midtemot Tempelbay, och hvars storlek nog uppgick till åt-

minstone 500 meter.

Vi tältade nedanför förkastningsberget, hvilket den 19:de

bestegs och undersöktes. På M. CH. RaBot's sedermera ut-

talade önskan erhöll det namnet Marmiers berg efter en af

deltagarne 1 expeditionen med »la Recherche». Samma dag

afvägdes terrasser 1 trakten, och en mängd vinklar togos med

en vanlig kompass för att kartan öfver det inre af Sassenbay

åtminstone något skulle kunna förbättras. Vi seglade derpå

öfver till »Bjonas hamn», der vi tältade under nästa softid.

Då en af manskapet följande morgon gjorde upp eld

nära tältet, kom en räfunge och nosade i hans kokkärl så

tätt intill honom, att den lätt kunnat fångas. Jag nämner

detta såsom ett af många exempel på de unga fjellräfvarnes

nästan fullkomliga brist på räddsla för menniskan. De äldre

hafva dock, åtminstone numera, lärt att akta sig temligen väl.

Sedan på morgonen den 20:de fotografier och vinklar

tagits, afseglade vi med svag ostlig vind förbi det storartade

Tempelberget till den vik, som inskjuter mellan detsamma

och Gipshook, och som förut knappt varit antydd på kartorna.

Den kartlades nu, så godt sig göra lät, och vi gjorde derpå

en vandring inåt den långa raka dalen innanför viken. På

dess jemna botten förekom drifved ganska långt från den

nuvarande stranden. Längst in i dalen syntes en skymt af

inlandsisen, som dock hitåt ej torde nedsända någon större

glacier.

Nära vikens midt utföll en elf, som var temligen smal,

men ovanligt djup, hvarför manskapet förmodade, att den var

laxrik.

Viken fick namnet Gipsbay och var fyra kilometer bred,

men endast två och en half lång. Den var ganska grund,

isynnerhet i den innersta, nordöstra delen, der ej ens vår

båt kunde komma fram. Huruvida ankarsättning möjligen

02 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

finnes innanför diabasudden vid norra sidan af vikens myn-

ning, hunno vi ej undersöka. Af särskildt geologiskt intresse

var den förkastning, som genomsatte Gipshook, och som tro-

ligen utgör en fortsättning af den, hvilken anträffades midt-

emot Tempelbay.

Vi tältade på Gåsöarne och begåfvo oss den 21l:sta till

Kap Thordsen, der vi skulle invänta Bjona. Vinden hade

ökats nästan till storm, så att det var nätt och jemt vi kunde

taga oss fram med vår lilla öppna båt.

Efter hvad NATHORST sedan omtalade hade Bjona legat

för stiltje i Klaas Billen Bay, under det samtidigt hvita brott-

sjöar syntes ute i Sassenbay. Detta var ingalunda den enda

gången vi iakttogo högst olika vindförhållanden i hvarandra

närbelägna fjordar.

I följd af den våldsamma bränningen kunde vi ej landa

förr än en god mil vester om Smiths Observatorium, dit vi

sedan begåfvo oss till fots, och der vi på gästfriaste sätt

mottogos af meteorologerne.

Följande dag, den 22:dra, gjorde V. GYLLENSKIÖLD och

jag en vandring mot nordost för att uppsöka gränsen mellan

trias och äldre lager. Den anträffades vid en dal emellan

Kap Thordsen och Skansviken, och lagerföljden befans vara

den vanliga. På återvägen sågo vi snösparfvar, som nu likväl

voro skygga och flögo vidt omkring. Troligen flyttade de

snart derefter; jag åtminstone såg efter denna dag ingen snö-

sparf på sjelfva Spetsbergen.»

Den 24 Augusti på morgonen lyftades ankar och Bjona

styrde in mot Dicksonbay. Det blef dock snart stiltje, hvarför

jag lät sätta mig i land vid Kap Waern, der jag gjorde en

lång vandring öfver sjelfva den lägre delen. Denna vandring

hade ett hufvudsakligen botaniskt syfte, emedan jag hoppades

att återfinna Campanula uniflora och Woodsia glabella, hvilka

tagits här af MALMGREN 1868. Af Spetsbergens då kända 121

kärlväxter !) hade jag nemligen varit lycklig nog att under

mina båda resor hit sjelf iakttaga ej mindre än 115, och jag

hade ännu ej uppgifvit hoppet att få se de återstående sex

(en af dem fann jag sedan i Dicksonbay). På grund af en

något förvillande uppgift om de i fråga varande växternas

!) Antalet har när detta skrifves stigit till 123, sedan jag strax efteråt

i Dicksonbay fann Glyceria Kjellmani LANGE, och sedan doktor GYL-

LENCREUTZ sommaren 1883 funnit Colpodium latifolium RB. BR.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 63

yndort äfvensom brist på tillräcklig tid blef dock vandringen

i detta hänseende resultatlös. I några små vattensamlingar

ågo här flere lommar, i en ej mindre än sex äldre jemte två

ännu ej flygfärdiga ungar. I Ekmanbay hade ejdern alle-

städes ungar, ett bevis att öarne här ej blifvit besökta af

äggplundrare; isen hade dock troligen sent lemnat öarne, ty

ungarne voro ännu helt små. Jag tyckte mig se en grön-

landsejder, åtföljd af en unge, men är ej säker derpå, emedan

afståndet var ganska stort. — Under min frånvaro hade Bjona

fått vind samt hade nu hunnit in 1 Dicksonbay och lagt sig

för ankar innanför udden på fjordens vestra sida, dit jag an-

lände på aftonen.

Den 25 företog jag en utfärd inåt Dicksonbay, hvilken

vi på grund af fjordens på kartorna angifna dimensioner antog

skola räcka 1 flere dagar. DE GEER, som hade åtskilliga fotogra-

fiska arbeten att utföra, stannade ombord och skulle derefter börja

undersökningen af Ekmanbay. Vi höllo oss till en början på fjor-

dens vestra sida, der snart innanför udden liefdebaylagrens röda

och gröna sandstenar samt röda leror framträda under berg-

kalken för att längre in i fjorden höja sig allt mera och slut-

ligen blifva de dominerande. Fjordens vatten är i det inre

alldeles rödt på grund af de röda lagrens förvittringsprodukter.

Vid mynningen af en liten dalgång fann jag här en tufva

af Tofieldia, förut endast funnen af KJELLMAN vid Skansbay,

och vid en genomskärning af de lösa jordlagren långs en elf

i dalens botten syntes präktig hvarfvig lera, analog med vissa

slag af vår glaciallera. Detta var det enda ställe på Spets-

bergen, der hvarfvig lera af mig blifvit iakttagen. Som

fjorden befanns vara för grund för att vår båt skulle kunna

lägga till på vestra sidan, rodde vi öfver till den östra, der

vi slogo läger på en fjerdedels mils afstånd från fjordens slut.

Vädret var denna dag det vackraste vi haft sedan början af

Juli månad, varmt och soligt samt fullkomligt lugnt. Här-

inne voro sälar (Phoca hispida) vanliga, och i det lugna vattnet

lätta att skjuta. Också sköt jag ej mindre än fem stycken,

och dertill hade under min frånvaro i land en af karlarne

slagit ihjäl en. Detta skedde på så sätt, att sedan sälen kommit

in på mycket grundt vatten och hans väg genom en fåra

i detta kunde skönjas, motades han af båten helt nära

upp emot land, hvarpå karlen sprang i vattnet och högg ihjäl

honom med en hacka. Der vi tältat hade vi svårt att anskaffa

64 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

vatten till kokning, ty alla bäckar voro utsinade; en i en

klyfta qvarliggande snödrifva hjelpte oss dock ur vår för-

lägenhet. Jag hade vid denna utfärd begått ett vid resor i

de arktiska trakterna oförlåtligt fel, nemligen att icke sjelf

öfvervaka provianteringen af båten, och då kocken genom

något missförstånd trodde, att resan endast skulle räcka en

dag, hade han försett mig med helt obetydligt proviant. De

skjutna sälarne kommo derför väl till pass, och sälbiff ut-

gjorde under de båda närmaste dagarne min hufvudsakliga

föda; sämre kunde man haft det.

Den 26 vandrade jag åtföljd af karlarne in långs östra

sidan af det lågland, som bildar fjordens fortsättning norrut.

Här äro fjäll och sköldar af fiskar ej sällsynta i liefdebay-

lagren, ehuru vanligen ganska fragmentariska. Innan vi ännu

hunnit till glacieren på östra sidan fingo vi se två liggande

renar, en tjur och en ko, men terrängen gaf så dåligt skydd,

att jag ej kunde komma dem närmare än mellan 700 och 800

fot och måste till på köpet skjuta uppifrån sluttningen nedåt.

Resultatet blef ej heller annat än att kon blef något bles-

serad, hon förföljdes af KLAus, men tog snart vägen öfver

låglandet och elfven till fjordens vestra sida. Tjuren sprang

långs östra sluttningen mot tältplatsen, och hade någon varit

qvar der, hade renen utan svårighet kunnat skjutas. Jag för-

följde honom ända till den stora dalen, som från fjordens

östra sida sträcker sig mot öster, men han var så skygg, att

han ej mer lät mig komma inom håll, och terrängen var der-

till alldeles omöjlig, 1 det den icke lemnade något skydd.

Några intressanta profiler af grus- och lerlager med skal af

Cyprina, Mytilus, Littorina m. f., liknande Mytiluslagren i

Adventbay, lemnade dock någon ersättning för den miss-

lyckade jagten. Här torde äfven böra påpekas, att medan

den på Spetsbergens kuster uppkastade tången i allmänhet,

eller åtminstone till öfvervägande del, utgöres af Laminarior,

bildades den kring stränderna af Dicksonbay nästan uteslu-

tande af Fucus. Vi sågo här en flock hvitfiskar och hade

under föregående del af vår resa mött sådana flere gånger,

dels vid Mimers bugt, dels i Adventbay.

Den 27 på morgonen hade en räf infunnit sig vid säl-

kadavren, hvilka han lät sig väl smaka. Fastän jag sköt en

kula bakom bogarne tvärs genom kroppen sprang han så fort

undan, att jag trodde mig hafva skjutit miste, men innan jag

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:Oo 2. 65

hann skjuta ännu ett skott föll han med ens omkull och var

död. Efter frukosten vandrade jag till det inre af den låga

marken norr om fjorden, åtföljd af en af karlarne. De båda

andra fingo order att segla öfver till vestra sidan, der jag på

aftonen borde inträffa. Den låga marken är nästan alldeles

jemn och har för, geologiskt taladt, ej så långt tillbaka blifvit

höjd öfver hafvet, hvars forna gräns angifves af ett bälte af

drifved. Emellertid hafva åtskilliga växter redan börjat ut-

breda sig på lermarken, hvarför denna säkerligen numera icke

öfversvämmas af flodvattnet. Vid glacieren på östra sidan

kunde jag icke upptäcka block af andra bergarter än liefde-

baylagrens, hvilka derför mot öster torde hafva en rätt an-

senlig utbredning: Det var ursprungligen min mening att

söka bestiga berget vid dalens botten för att derifrån få se

Wijdebay, men en kall nordlig blåst inhöljde alla bergtop-

parne i snötjocka, så att någon utsigt icke var att förvänta.

Jag ville då försöka kringgå fjellet på vestra sidan vid gla-

cieren, men när väl ett parti var passeradt, mötte ett annat

0. 8. v., och jag vände då om, ganska trött efter vandringen

öfver denna mycket besvärliga mark. Jag hade dertill en

tung last af sten. En vacker utsigt fick jag dock öfver den

vestra glacieren och dess moräner samt de ur densamma i

vester uppskjutande bergtopparne, hvilka alla utgjordes af

liefdebaylager. Den norra sidan af glacieren mot botten-

fjellet var på det mest fantastiska sätt sönderskuren, och änd-

moränen framför densamma var till det yttre mycket lik en

rullstensås, en skenbar likhet, som någon gång bedragitt. o. m.

ganska erfarne kännare af våra lösa jordlager. Vihade sedan

att öfvervada den mycket besvärliga glacierelfven och derpå

flere timmars väg långs vestra sidan af lågmarken för att

komma åter till båten, som hade kommit till utsatt ställe att

möta oss, och dit vi anlände efter 12 timmars oafbruten van-

dring. Tvenne fynd denna dag må här anföras, nemligen det

för Spetsbergen nya gräset Glyceria Kjellmani LANGE samt

sköldar af Cephalaspis i liefdebaylagren i bottenfjellet. Det

senare fyndet är derför af särskild vigt, emedan slägtet är

utmärkande för de allra understa devonlagren, och då här

befintliga lager äro äldre än dem i Mimers dal, hvilka till-

höra gränsen mellan devon och karbon, måste man följakt-

ligen antaga, att liefdebaylagren representera hela den devo-

niska perioden. Häraf blir åter en följd, att de ännu äldre

66 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Heklahooklagren icke kunna vara yngre än silur. Otänkbart

är icke, att man i Wijdebay skall träffa andra liefdebaylager,

äldre än de här omnämnda, och det vore sålunda icke omöj-

ligt, att äfven en del af silursystemet i denna serie kunde

vara representerad. — Sedan vi ätit och jag undersökt en

intressant profil af molluskförande postglaciala ler- och grus-

lager styrde vi för god vind mot Bjona, dit vi anlände ungefär

vid midnatt. Invånarne på Bjona hade nu ökats med ännu

en, nemligen en lefvande ung fjellräf, som fångats på den

låga udden vid ankarplatsen. När räfven der såg sig instängd

hade han begifvit sig i vattnet, der han fångades 1 en säck.

Denna räf lemnades sedermera till den meteorologiska expedi-

tionen vid Kap Thordsen.

DE GEER hade den 27 begifvit sig åstad till Ekmanbay.

Vi hade till mötesplats utsett Kap Boheman, mot bvilket

ställe Bjona den 28 på morgonen nu fick styra, men dÄArviN

den starka nordliga blåsten icke kunde förankra fartyget på

uddens norra sida, och den södra icke är tillgänglig på grund

af derstädes befintliga skär, lät jag Bjona sätta kurs på Safe-

haven, med afsigt att derifrån i båt undersöka den mellan-

liggande kusten. Om detta lyckades skulle således hela Is-

fjorden så när som på sträckan mellan Greenharbour och

Kolbay vara undersökt när jag mötte DE Grrr vid Kap Bohe-

man. Såsom längre fram synes kunde jag emellertid aldrig

komma dit, hvilket för mig var en stor personlig missräk-

ning, då de växtförande juralagren vid Kap Boheman, på grund

af mina undersökningar af motsvarande lager i England, för

mig hade ett alldeles specielt intresse. Vi hunno till Safe-

haven vid femtiden på eftermiddagen, men strömmen var så

emot oss, att fjordens inre nåddes först half sju. Vi kastade

ankar på knappt ett bösshålls afstånd från strand. »Omgifna

af glacierer och is samt taggiga berg», heter det i dagboken.

»Det är höst, Alkhornets fogelskaror borta, röd och grön snö.»

Den 29 var det kallt, vinterlikt och blåsigt. Jag under-

sökte denna dag vestra sidan af Safehaven; på sluttningen af

»dödmanden» fann jag en bituminös kalksten i Heklahook-

systemets lager med försteningslika partier, hvilkas natur dock

ännu är oafgjord. Alkhornet består af grå kalk, alldeles lik

den, som bildar Sofiekamm i Hornsund, der nedanför komma

olimmerskiffer och en sandstensartad qvartsit. I Safehavns

inre nppdagades på vestra sidan äfven anstående ursasandsten

—

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. 'N:O 2. 67

med åtföljande bituminös skiffer, hvilken på ett ställe i sjelfva

strandbrädden bland annat befanns innehålla utomordentligt

vackra exemplar af Sphenopteris frigida, utvisande, att hvad

man förut kände af denna art var endast de sista obetydliga

bladsegmenten. Nedanför Alkhornet finnes en ganska mägtig,

gräsrik torfmosse, lik den vid Kap Thordsen; på densamma

höllo sig nu stora flockar af gäss (Anser brachyrhynchus), på-

tagligen 1 begrepp att snart flytta. På en snödrifva nedanför

Alkhornet insamlades ett rikligt prof af röd snö, som seder-

mera undersökts och beskrifvits af professor V. WITTROCK ").

På qvällen lät jag karlarne skrapa, skörden utgjordes hufvud-

sakligen af musslor.

Den 30 Augusti på morgonen hade det frusit tjock is på

vattnet i vattenbaljorna på Bjonas däck. Jag seglade utför att

undersöka kuststräckan norrut mot Kap Boheman, men redan

vid Safehavens norra sida lät oss den starka nordanvinden med

en försvarlig sjögång ana, att vi troligen ej skulle komma

långt. Jag sökte först efter det vattenmärke, som inhuggits

här af 1864 års expedition, men det kunde icke upptäckas,

vare sig emedan det genom vittring eller isens verkningar

verkligen nu försvunnit, eller emedan vi i de svåra dynin-

garne icke kunde söka tillräckligt noggrannt. Efter en

ganska långvarig kryssning delvis med ref i seglet och under

hvilken karlarne, som ej medtagit oljekläder, blefvo temligen

våta, lade vi till på sydvestra sidan af den första glacieren

norrut. Man finner här alldeles samma lagerserie som mellan

Greenharbour och hafvet, ehuru lagren på nu i fråga varande

ställe delvis äro inverterade. Från söder till norr, om man

börjar vid Safehavns vestra sida, har man sålunda 1) Hekla-

hooklager, mot hvilka 2) ursasandstenen olikformigt stöter

an, 3) permo-karbon, 4) permiska skiffrar (sågos blott från

båten), 5) trias (i löst block Halobia), 6) jura. Denna senare

var anstående vid båtens tilläggsplats, och jag insamlade der

Dentalium Lindströmi TLuNDpGR., Nucula sp, Leda De Geeri

LUNDGR. (enligt LUNDGREN på anfördt ställe). Något sydvest

härom utskjuter en udde, utan tvifvel motsvarande »Fäst-

ningskammen», en annan ännu vestligare torde motsvara udden

vester om denna. Det hade emellertid redan under seglatsen

!) V. WITTROCK, Om snön och isens flora. (I NORDENSKIÖLDS Studier

och forskningar, föranledda af mina resor i höga norden). Stock-

holm 1883.

68 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

hit börjat snöa, så att marken nu delvis var alldeles hvit,

hvarigenom de geologiska arbetena naturligtvis i hög grad

försvårades. Ur snön syntes på ett ställe blomhufvudena af

den förut på Spetsbergen icke iakttagna hufvudformen af

Luzula areuata uppskjuta, och det var således i sista minuten.

som den nu blef insamlad. Vi rodde sedan norrut förbi

glacieren, men då vi hunno till nästa udde (hvilken på kar-

torna ligger alldeles för nära Safehaven) var marken så snö-

höljd, att några nämnvärda iakttagelser der ej kunde göras.

En i sandstensskiffern funnen Leda talar dock för att denna

udde åtminstone till sin inre del sannolikt hör till juran, kol-

bitar i raset på ett ställe angaf förekomsten af ett kollager.

Snötäcket förorsakade, att jag ej heller kunde utröna den

geologiska beskaffenheten af fjellen innanför glacieren, hvilket

annars mycket väl med kikaren bort vara möjligt. Snöandet

fortfor alltjemt, och då vi återkommo till Bjona var det helt

vinterlikt, fartyg och omgifningar höljda i snö.

Den 31 på morgonen var fartygets däck betäckt af djup

snö och nederbörden fortfor alltjemt. Jag började bli orolig

för DE GEERS parti, i det jag fruktade, att han möjligen

skulle söka Bjona i Dicksonbay och således göra en lång

färd förgäfves. Han hade vid sin afresa qvarlemnat ett med-

delande, att det medförda proviantförrådet var afsedt för flere

dagar, så att i det hänseende var jag dock trygg. Men då

han påtagligen ej längre kunde fortsätta sina arbeten, var det

ju på en gång både gagnlöst och obehagligt, att under dessa

väderleksförhållanden nödgas föra tältlif. Inne i Safehavn

var det dock till en början denna dag ganska lugnt, och först

vid tolftiden kunde vi derför lyfta ankar. Vi kryssade nu i

snötjocka och blåst upp mot Kap Boheman, men då vi i

tjockan icke vågade gå för nära och blåsten var mycket ogyn-

sam, ändrade vi sedan kurs och styrde mot den meteorolo-

giska stationen. Jag tog nemligen för gifvet, att DE GEER

hellre än att under det svåra vädret invänta oss vid Kap Bohe-

man skulle söka skydd hos meteorologerna, och denna för-

modan visade sig fullt rigtig, ty då vi ändtligen hunno dit

klockan tre på morgonen den 1 September, fingo vi genast

se den på stranden uppdragna fångstbåten. Vi kunde således

lägga oss att sofva i ro; som vi sedan erforo hade DE GEERS

parti anländt endast ett par timmar före oss. Då fångstbåten

senare på morgonen rodde ut till oss blefvo vi angenämt

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 2. 69

öfverraskade af att se den innehålla flere stora och feta renar.

DE GrER hade nemligen lyckats skjuta en, och styrmannen

ej mindre än fyra. DE GEERS skildring af färden till Ekman-

bay meddelas här med hans egna ord.

»Sedan jag ett par dagar ombord på Bjona varit syssel-

satt med fotografering och fixering af plåtar samt liknande

göromål, afseglade jag den 27:de Augusti jemte styrman och

två af manskapet med fångstbåten för att undersöka Ek-

manbay.

Jag steg snart i land och vandrade öfver slättlandet norr

om Kap Wern, under det båten kringseglade udden. Marken

var nu mycket torr och många växter hade vissnat. Vi på-

träffade i en liten dam ett par lommar med ännu långt ifrån

flygvuxna ungar: HEjdrarnes ungar voro också ännu rätt små.

Hela låglandet ända ut till Kap Wern består af lager

tillhörande bergkalken och ytterst lika motsvarande lager på

alla andra ställen vi undersökt. Den sydligaste udden, som

vid flod utgjorde en liten ö, bestod af svart flinta och var

ganska rikligt bevuxen med Mertensia maritima. På vestra

sidan af slättlandet uppträdde diabasgångar med repade ytor,

hvilka som vanligt undersöktes. Vi tältade strax sydvest om

Koliseumberget vid en vattenrik bäck, i hvars mynning vi

rodde in med båten. På morgonen, den 28:de, då vi vak-

nade var det ebb, och bäcken hade utsinat. Ett bra stycke

från stranden hade allt dess vatten sökt sig ned i det ste-

niga gruset. Samma företeelse ser man ej så sällan på Spets-

bergens lågländer, i det bäckar än utsina i gruset och än

plötsligt frambryta derur. .

I bäckfåran anträffades block af Fusulinakalk, lik den

NATHORST och jag anträffat i Tempelbay. Nära tältet funnos

lemningar efter en rysstuga; och en tranlampa, som låg der-

bredvid, föranledde oss att anställa gräfningar. Dervid an-

träffades en mängd redskap af olika slag, som gåfvo en ganska

fullständig föreställning om den torftiga utrustning, med hvil-

ken de ryske fångstmännen år efter år utsatte sig för polar-

nattens faror. Tyvärr hade jag förut ej anat, att något var

att finna i de grushögar, som här och der på Spetsbergen

beteckna stället för gamla rysstugor, hvarför jag ej egnat dem

den uppmärksamhet de torde förtjena, såsom en af de få ur-

kunder, som finnes angående den ryska fångsttiden.

70 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Då ryssakerna inpackats och fotografier af bergssträc-

korna som vanligt blifvit tagna, seglade vi till den stora ön

i midten af Ekmanbay. Den bestod af Cyathophyllumkalk,

hvilken här såsom ofta af vågorna blifvit urholkad, så att

stundom fristående pelare bildats. På stranden anföllos vi af

de små lifliga silfvertärnorna, som ännu hade dunungar.

Vi tältade nästa natt på fjordens vestra strand vid foten

af Kapitoliumberget och iakttogo dervid frost för första gången

efter Juni månad. Den 29:de undersöktes i närheten af tält-

platsen vid den glacier vi sedan uppkallat efter SEFSTRÖM flera

sandåsar, som mycket erinrade om de svenska rullstensåsarne,

ehuru 1 liten skala. Glacieren fotograferades derefter från

fjellet söder om densamma, och härifrån åskådade vi äfven

några storartade »kalfningar», som nära nog blifvit ödesdigra

för båten. Glacieren hade i senare tid dragit sig rätt mycket

tillbaka, att döma af de moräner, som qvarlågo på stranden

och andra, hvilka uppstucko ur fjorden såsom holmar.

Sedan jag uppsökt gränserna mellan bergkalk-, perm- och

triaslagren seglade vi söderut till en gräsrik dal, framför

hvilken ett deltaland som vanligt utbredde sig. Då vår med-

förda proviant led mot slutet, stego vi här i land för att söka

efter renar. Vi funno talrika spår och ovanligt stora horn,

men inga renar. Styrman, som gick längst in mot dalens

slut, fick deremot se en flock af omkring tio ripor, som

kommo ned från ett fjell och dit återvände, då han sköt efter

dem. Vi sågo under sommaren temligen sällan ripor, men

flera gånger fjäder af sådana. Enligt uppgifter af fångstmän

tyckas de likväl ej vara sällsynta omkring Isfjorden och

Belsund.

Jag följde stranden söder om nämde dal, under det man-

skapet färdades i båten. På strandsluttningen påträffades bland

annat blommande exemplar af Petasites frigida.

Natten till den 30:de tältades norr om den stora glacier,

som ligger sydvest om Ekmanbay. På morgonen var styr-

man ute på jagt och upptäckte en hjord af tio renar samt

lyckades skjuta två. Vi gingo derpå tillsammans uppför hela

den dal, som skiljer glacieren från fjellet, samt sköto ytter-

ligare tre renar. Under denna jagt fick jag bekräftelse på

fångstmännens påstående, att renarne på Spetsbergen ej frukta

knallen af skott, så att man från ett gömställe kan afskjuta

det ena efter det andra, utan att de fly, blott man ej visar

BIHANG TILL Kv SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 71

sig. Antagligen beror detta derpå, att de äro vana vid det

dån, som uppkommer, då glaciererna kalfva, och som stun-

dom höres "ett par gånger i timmen samt ofta liknar starka

kanonskott.

Innanför dalens ända syntes vackert lagrade bergkalkfjell,

och der de vidtogo, afvek en smalare dal mot norr. Hela

dagen var det yrväder och så stark frost, att bäckarne här

och der tillfröso. så att isen bar.

När vi på morgonen den 31:sta kommo ut ur tältet, hade

båten i följd af den starka vinden slitit loss den fånglina,

som varit fastgjord i land och låg nu långt ut från stranden

och ryckte på den sten vi nedsänkt såsom ankare. De snören

vi hade i land nådde ej derifrån ut till båten, och först genom

att jag vadade ut i vattnet till höfterna lyckades det slutligen

infånga densamma. Mina följeslagare voro redan genomvåta

sedan avällen förut, då de burit ned renarne till kusten och

gång på gång måst nedlägga dem i snön för att hvila. I det

häftiga yrvädret kunde vi ej torka kläderna, men det oaktadt

blef ingen af oss det minsta förkyld under den långvariga

segling, som nu företogs.

Vi styrde först till Kap Boheman, der vi skulle möta

Bjona. Emellertid kunde vi ej upptäcka jakten, ehuru vi

gjorde en vandring ett bra stycke in mot land på den mils-

långa udden för att se hvar fartyget tilläfventyrs ankrat..

Kap Boheman är en låg och kal landtunga af sandsten,

hvilken visar tydliga märken efter böljslag. NORDENSKIÖLD

har redan påpekat den petrografiska likheten mellan denna

bergart och de öfre juralagren vid Kap Agardh. Den liknar

också ganska mycket de lager af hård sandsten vid Fästningen

och Adventbay, hvilka NATHORST bestämt såsom öfre jura,

men jag kunde nu ej göra något försök att utreda dess plats

i lagerföljden på detta ställe.

Det hade redan fallit och föll alltjemt mycket snö. Vår

proviant utgjordes sedan ett dygn endast af de skjutna renarne,

och som det ingenstädes fans lä, var det nästan omöjligt att

göra upp eld för att koka något af köttet. Då vi dertill hade

föga ved och 1 blåsten svårligen kunnat få tältet att stå, be-

slöto vi att segla till Smiths observatorium vid Kap Thordsen

för att der invänta bättre väder och sedan uppsöka Bjona.

Vi bygde derför en varde, inlade i densamma underrättelser

till NATHORST och sökte oss fram efter fickkompass genom

72 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

snötjocka och stark ogynsam vind till Kap Thordsen, dit vi

anlände tidigt den 1:sta September. Ett par timmar efter

vår ankomst fingo vi till vår angenäma öfverraskning se Bjona

fälla ankar utanför observatoriet.»

Det opåräknade snövädret gjorde ett svårt afbräck i våra

planer. Vi hade antagit, att vi åtminstone till den 15 Sep-

tember skulle kunna fortsätta våra arbeten och derför ej blott

medhinna hvad som återstod af Isfjorden, utan äfven Belsund

och möjligen också Hornsund. Men det såg nu ej ut, som

skulle någon utsigt dertill förefinnas, snön var ej längre kram

utan yrde, landet var alldeles snöbetäckt. För närvarande var

här icke något att uträtta, och det klokaste var derför under

för handen varande omständigheter att segla till Greenhar-

bour för att der närmre fjordens mynning afvakta väderleks-

förhållandena. Sedan vi af de alltid gästfria meteorologerna

erhållit några felande proviantartiklar samt till dem öfver-

låtit vårt tält, en kälke m. m. begåfvo vi oss följaktligen nu

åstad. Vår kock, OLuF, med hvilken vi under hela tiden varit

synnerligt belåtna, qvarstannade vid observatoriet för att der

tillträda sin befattning för vintern. Vi fingo kryssa hela

aftonen och natten och hunno till Greenharbour först fram

på förmiddagen den 2 September. Det var äfven denna dag

svårt väder, regublandad snö och stark blåst. I fjorden lågo

mellan 20 och 30 torskfiskarefartyg för ankar. Den 3 Sep-

tember var vädret fortfarande hårdt, och som det var Söndag

samt karlarne efter de föregående dagarnes ansträngningar

väl behöfde hvila sig, ansåg jag mig kunna ifrågasätta en

båtfärd till trakten öster om Kolbay, endast såvida några af

karlarne frivilligt ville medfölja. Efter någon parlamentering

förklarade ÖLE JOHAN, att om någon annan följde med, så

ville äfven han resa, och nu anmälde sig äfven Kraus och

LUND såsom villiga, hvarpå vi strax begåfvo oss af. Färden

gälde fyndorten för de tertiära musslorna, hvilka iakttagits

den 16 Augusti, och som vinden var god kommo vi fort nog

fram. Vi gjorde en god skörd, men detta var i sista mi-

nuten, ty floden steg alltjemt och en half timma senare var

lokalen ej längre tillgänglig. De insamlade musslorna hafva

undersökts af Dr TH. FucHs i Wien, som anser dem vara

miocena, ehuru de visserligen, såsom förekommande i en grof

sandsten endast såsom stenkärnor, icke äro fullt bestämbara.

Vi voro klara redan strax efter klockan ett, men då vi nu

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. "BAND. 9. N:O 2. 73

skulle kryssa, skedde detta med den vanliga påföljden, så att

vi behöfde fem timmar för att komma ett stycke förbi Kol-

bay. Vi gjorde upp eld på stranden, och som det sedan blef

lugnt rodde vi återstoden af vägen samt anlände till Bjona

half tolf på natten, mycket frusna. DE GEER hade varit om-

tänksam nog att elda upp kajutan (till tropisk värmegrad),

hvilket var mycket angenämt; den var för öfrigt denna afton

illuminerad för första gången.

Den 4 på morgonen meddelade kapten JOHNSEN, att ett

hvitfiskfångarefartyg, som låg vid den s. k. rysselfven här-

emellan och Kolbay, nyligen skulle lyckats fånga några hvit-

fiskar, och för att erhålla skelett och kranier m. m. för Stock-

holms Högskolas räkning, sändes kaptenen åstad till fartyget.

Han återkom på aftonen, medförande ett skelett samt två

kranier, allt af gamla hanar, äfvensom hjerta och struphuf-

vuden. Under dagens lopp hade jag ånyo granskat profilen

från Fästningskammen österut, och genom fyndet af ett lager

marina juraförsteningar ofvanpå den växtförande sandstenen

kunnat med säkerhet konstatera, att den senare hörde till juran.

Det försteningsförande lagret var påtagligen samma nivå, som

det norr om Safehaven funna, och de här förekommande för-

steningarne äro enligt LUNDGREN Dentalium Lindströmt LUNDGR.

samt obestämbara arter af slägtena Ammonites, Nucula, Leda

och Astarte. På eftermiddagen ångade ångbåten Forsög, kom-

mande från Greenharbours inre, förbi Bjona på väg till den

hamnplats utanför Kap Staratschin, hvilken af fångstmännen

vanligen benämnes »Kejlan», och som ångbåten följande afton

ämnade afgå till Norge fingo vi tillfälle att sända såväl under-

rättelser från vår expedition som meteorologernas post, hvilken

vi medfört från Kap Thordsen. Dagens utfärd hade nogsamt

ådagalagt, att några omfattande geologiska arbeten ej mera

kunde utföras, och vi ämnade derför vid första lägliga vind

lyfta ankar och segla till Beeren Eiland. Men vinden var allt-

jemt sydlig.

På morgonen den 5 sändes en båt med vår post till

Forsög, vår postlåda på Fästningskammen nedtogs och vi be-

redde oss på hemresa. Som vinden dock fortfarande var sydlig,

och vi sålunda ej kunde komma åstad, reste jag på eftermid-

dagen till Kap Heer för att undersöka ett der befintligt kollager.

Detta är metertjockt, och som kolen äro goda, pläga de nu-

mera tillgodogöras af ganska många fartyg. Vid vårt besök

74 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

voro manskap från flere fartyg sysselsatta med kolbrytning;

kollagret är nu vida mera blottadt än då NORDENSKIÖLD under-

sökte detsamma. Jag hade ämnat härifrån fortsätta mot Kol-

bay, men narrades att segla öfver Greenharbour förbi »Fäst-

ningen» på grund af en uppgift, att ett kollager skulle finnas

utanför denna. När vi kommo fram förklarade emellertid

styrman, som lemnat denna uppgift, att han kanhända miss-

tagit sig, och att kollagret möjligen låg innanför i stället för

utanför det anförda stället. När allt kom omkring visade det

sig sålunda, att uppgiften syftade på kolen vid Taxodium-

lagren, hvilket jag redan föregående dag undersökt.

Den 6 September omöjliggjordes arbeten ute genom snö-

blandadt regn. Vid middagstiden började en nordostlig vind

blåsa, och jag gaf derför genast order om afresa. Innan

ankaret kom upp mojnade dock vinden ansenligt af; vi gjorde

några slag, men som strömmen var emot gick det långsamt.

Ute i Isfjorden blåste det mera; ett fartyg, som blifvit färdigt

före oss, sågs för fylda segel styra ut ur fjorden. Ändtligen

nåddes äfven vi af starkare vindfläktar, och med god fart gick

det åstad. Vinden var i Isfjordens mynning så hård, att vi

måste taga in ref i seglet. Emellertid hade vi ej hunnit långt

ut ur fjorden förrän det blef stiltje, så att vi blefvo liggande

stilla i stark dyning. Forsög kom styrande förbi oss på väg

hem, vi sände ännu ett par bref. LUND hittade sedermera på

att »pilka» torsk, hvilket lyckades och derpå togos på en kort

stund omkring fyrtio stycken, de största 95 cm. långa. Må-

hända är här, söder om Isfjordens mynning, en god fiskbank.

Den 7 ingick med stiltje, men på förmiddagen kom en god

nordlig bris, så att vi med ganska rask fart seglade söderut.

Trakten kring Belsund var temligen snöbetäckt, men sydligare

voro bergen mera blottade, landet doldes dock snart af tjocka,

så att endast bergtopparne syntes. Den 8 på morgonen antogos

vi vara i höjd med Sydkap; det var dock regn och tjock luft,

så att ingen landkänning erhölls. Vinden hade blifvit ostsyd-

ostlig, så att vi måste kryssa hela dagen. Den 9 var vinden

vestlig, hvarför vi kunde hålla rätt kurs, men sjön var mycket

hög, hvilket antydde stormig väderlek under de föregående

dagarne.

Klockan 4 på morgon den 10 September varskoddes vi

af kaptenen med tillkännagifvande att Beeren Eiland var i

sigte, dock ännu långt aflägsen. Som vinden var svag och

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O DI LD

strömmen mot oss hunno vi under dagen ej särdeles långt,

utan ungefär till midtför östra sidan af ön. Dagen var märk-

ligt nog klar och molnfri, äfven Mount Misery sågs tidtals

helt och hållet !). Dess topp var på morgonen betäckt af

nyfallen snö. Visågo en välbygd stuga på norra sidan af ön, det

var väl TOBIESENS vinterqvarter från vintern 1865—66. Jag

ville redan på morgonen låta sätta ut båten för att tillsam-

mans med DE GEER försöka en landstigning, men både kapten

och besättning menade på, att en sådan i den svåra dyningen

var alldeles omöjlig. Vi ämnade derför afvakta förhållandena

tills vi hunnit närmare land. Jag fick se två för mig obe-

kanta foglar simma mot fartyget, och som de ej kunde till-

höra några af de från Beeren FEiland förut angifna, sattes

båten ut och DE GEER sökte komma dem inom håll. De voro

dock mycket skygga och döko undan. Jag såg sedan vid besök

i Tromsö museum genast, att i fråga varande foglar måste hafva

varit islommar i vinterdrägt. Dessa äro förut ej uppgifna från

Beeren HEiland, men torde möjligen häcka i dervarande söt-

vattenssjöar. På eftermiddagen hade vi hunnit närmare land,

men det började nu mulna, en tät dimma sänkte sig öfver

bergen och landet, och som nätterna nu voro mörka var det

för sent att försöka en landstigning denna dag. Vi gjorde

oss emellertid i ordning för en påtänkt landstigning, hvilken

skulle företagas följande morgon i gryningen. Fartyget lade

bi med stäfven från land och vi gingo lugnt till kojs. Emel-

lertid drefs Bjona af strömmen rakt mot land, hvilket ej

märktes förrän de hvita bränningarne syntes genom mörkret.

Varpankaret kastades ut på 20 famnars vatten och efter mycket

arbete fick man fartyget ur dess farliga läge, dock ej utan

någon skada på riggen. Tjockan var nu på morgonen den

11 så stark, att ön icke syntes, och då sjögången alltjemt var

ytterligt svår, kunde något landningsförsök ej hafva ifråga-

kommit, äfven om vi vetat åt hvad håll ön låg. Så på-

kostande det än kändes måse vi derför uppgifva planen att

landstiga på ön. Afsigten med den tilltänkta landningen var

att kontrollera en iakttagelse, som jag här gjorde under ett

1) MoHNS uppgift att derstädes skulle finnas diabas är origtig. NORDEN-

SKIÖLD trodde sig hafva iakttagit densamma från afstånd år 1864,

men denna uppgift återtogs sedermera. Den branta vägg i Mount

Misery, hvilken framträder å MOoHNS teckning, fig. 8 (Den Norske

Nordhafsexpedition 1876—78, 5: 3, sid. 31), har således icke med dia-

bas att skaffa.

76 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

mycket kort besök med WILANDER 1870. Vid en hastig van-

dring långs öns nordöstra sida syntes nemligen glacierrepor

på ett groft konglomeratlager, och dessa tycktes gå 1 rigtning

från öster eller nordost samt kunde således icke härröra från

några forna lokala glacierer på ön. Om denna iakttagelse

verkligen var fullt riktig, skulle densamma utgöra ett särdeles

vigtigt bevis, att en landförbindelse under istiden egt rum

mellan Spetsbergen och Beeren HEiland samt att detta land

då var betäckt af en inlandsis. Det hade sålunda varit ytter-

ligt önskvärdt att nu fått kontrollera uppgiften, och troligen

finnas selacierrefflor ferestädes på den norra, lägre delen

af ön.

Vi seglade söderut hela dagen, först för nordvestlig,

sedan för god nordostlig vind, men med mycket hög sjö.

Då vi kommo upp på däck den 12 kändes luften mycket

ljum, temperaturen var 7,5? och vattnet 8? C. Vinden hade

under natten öfvergått till sydlig, så att vi måste kryssa, den

vexlade sedan rigtning flere gånger.

Den 13 syntes tvenne Archangelfartyg, vinden var fort-

farande emot, men luften var betydligt varmare, nära 12

grader. En snösparf slog vid middagstiden ned på fartyget

och satte sig genast att sofva, så att den kunde tagas med

händerna. Den placerades 1 en fjerding, der den strax stack

hufvudet under vingen och fortsatte att sofva; en annan, som

sedermera kom ombord, blef tagen på samma sätt och som-

nade äfven. Utom dessa sågos flere flyga förbi fartyget. Föl-

jande morgon var en af dem död, den andra hade flugit vi-

dare söderut. Den döda fogeln obducerades, den var ytter-

ligt mager, bestod nästan blott af skinn och ben. En hel

flock syntes på morgonen flyga förbi, och senare slog åter en

snösparf ned ombord, der han blef ganska tam samt lät sig

gryn och vatten väl smaka. Den lemnade oss först nästa dag

i närheten af Tromsö. Denna dag, den 14, hade land redan

klockan 3 på morgonen varit synligt, men det doldes snart

åter af tjocka, och först något efter 4 på eftermiddagen var-

skoddes det åter. Vi befunno oss då nordvest om Sörö med

rak kurs på Fuglö sund; vinden var god, och som den var

med, fingo vi en sista afskedshelsning från vår gamle fiende,

pumpvattenslukten. En flock springhvalar gingo tätt under

fartygets bog, deras märkvärdigt smidiga rörelser i vattnet

kunde från' däcket tydligt iakttagas. Den 15 ingick med

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 2. 77

stiltje och regn, men på förmiddagen friskade det upp och

vid middagstiden anlände vi till Tromsö.

Sedan vi här uppgjort affärer, inpackat vår utrustning

m. m. medföljde vi den 20 första afgående ångbåt till Thrond-

hjem och anlände dit den 25 sent på Hlonen. Den 26 foro

vi vidare och ankommo till Stockholm öfver Östersund och

Bollnäs den 28 på eftermiddagen. Våra samlingar anlände

först senare, de fingo gå fraktfritt på svenska statens jernbana

ända från Storlien, hvarigenom en ej obetydlig utgift för

expeditionen besparades.

78 NATHORST, DEN GEOLOG. EXPEDITIONEN TILL SPETSBERGEN 1882.

Bilaga.

Såsom i någon mån kunnande tjena till ledning för en annan expedi-

tion af samma omfång som vår, har jag ansett lämpligt att här äfven

meddela ett kort sammandrag af expeditionens inkomster och utgifter.

Dessa voro

Inkomster :

DBATSANI LEO oool eo sro sr osbaso du roso see ro SSA SE EE SATS RR SA ASA 5,500: —

Bidrag, af enskilde: (ASTRUP, BEIJER; DETGEER) SE ISoeee 2,000: —

D 3 "Iiars, Eljerbas minne: -J-s0--Gcss ste rd 2 AST ASSR NR 1.000: —

> >. Stockolms EÖgSkOla smmutssssssstreee sons os oek er nr 800: —

9,300: —

MISPIALESTADEI0 oo oc sto otg seglat rr ans ÅNS Scb AASE SES RARE SANNA 171: 49 HM

(Fen Om (A6CrföÖrSäljlun 0 o2öooce oo oos-2- sonson Ess ss sossar ER SES RSS 534: 26

Samma Kr. 10,005: 75.

Utgifter :

Hyra för fartyget under fyra månadets.omooccsssrg kens SE 6,500: —

Vetenskaplig utrustning (i hvilken ingick fotografiapparat med |

tillbehör omkring 750 kr. samt barometrar för 130 kr.)...- 960: 35

Allmän utrustning (tält, filtar, kokkärl, glas, porslin, släde etc.) 918: 99

PTOMLSIDASAN FR CE IS RSSEELE: SÄS SSI SSM ROR AHO ESSER SA UNS 765: 70

Resa till och från Tromsö, transport af gods, diverse............- 860: 71

Summa Kr. 10,005: 75.

Härvid bör anmärkas att man i Tromsö ansåg hyran för fartyget

vara alltför hög. Ishafsfångsten utgick i verkligheten med dubbla det

här upptagna beloppet, men besättningen erhöll i likhet med bruket å

fångstfartyg '!/; och kaptenen fick !/,. Under en resa till Spetsbergens

vestkust kan dock fångst i allmänhet icke påräknas.

- Bihan$ till K Vet Akad Handl. Bd.9, N?2

IEI IRL IE JAN

öfver

SPETSBERGEN,

hufvudsakligen efter

Nordenskiölds karta 1874

jemte iakttagelser under

den svenska geologiska expeditionen

1882.

blacier.

Öfver 2000 fot hög iklands -is)

RIDETO ESKORT ARNE;

£ 2

ig | inlands is) 6 Y d

mald

(KUNG KARLS

10 JANNE 10]

KERESRA

fuidvigs öar

Dun öarne

SET

. = 2 0

Tusen sar

Gen Stub Lit. Anal

Tie Myologie der Vögel ist echon mehrfach Gegenstand der

Untersuchung gewesen. Jedoch ist, wenn wir von pE MAN's!),

FÖRBRINGER'S?), GADOW's?) und HASWELL's?) Arbeiten absehen,

bisher auf die Innervation der Vogelmuskulatur keine Rick-

sicht genommen worden. Da nun aber die Unentbehrlichkeit

des letztern Momentes fir eine strengere Homologisirung der

Muskeln durch die Untersuchungen FÖURBRINGER'S, RUGE'S, DAVI-

pOFF'S u. a. zur Genige dargethan worden ist, und da ander-

seits betreffs der Vögel nur iber das peripherische Nerven-

system bei Paradisea papuana, Corvus monedula, der hintern

Extremität der Ratiten, sowie iäber die Innervation der Muskeln

der vordern Extremität einiger andern Arten Darstellungen vor-

liegen, scheinen mir fortgesetzte Studien in dieser Richtung fir

unsere Kenntniss der Anatomie der genannten Wirbelthierklasse

nicht ohne Bedeutung zu sein. Die vorliegenden Untersuchungen,

welche im zootomischen Institut der hiesigen Hochschule aus-

gefihrt sind, betreffen die Muskeln und Nerven der Extremi-

täten folgender Schwimmvögel: Eudyptes chrysolopha, Alca

torda, Mergulus alle und Mormon arcticus.

Ich benutze diese Gelegenheit um meinem verehrten Lehrer,

dem Herrn Doctor W. LECHE, meinen herzlichsten Dank fir die

oiätige Leitung öffentlich auszusprechen, welche er dieser Ar-

beit zugewandt hat.

!) »Vergelijkende Myologische en Neurologische Studien over Amphibien

en Vogels». Leiden 1873.

2) »Zur Lehre von den Umbildungen der Nervenplexus». Morphologisches

Jahrbuch. Fiinfter Band. Zweites Heft. 1879.

3) »Zur vergleichenden Anatomie der Muskulatur des Beckens und der

hinteren Gliedmasse der Ratiten». Jena 1880.

4) »Notes of Anatomy of Birds. 1. — The Brachial Plexus of Birds». —

The Proceedings of the Linnean Society of New South Wales. Vol.

III, Part the fourth. Sydney 1879.

4 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

I. Neurologie.

Plexus brachialis.

Der Plexus brachialis wird bei Eudyptes chrysolopha,

Alca torda, Mormon arcticus und Mergvulus alle von den

letzten Cervicalnerven gebildet, bei Eudyptes vom 12. bis 15.,

Alca und Mergulus vom 13. bis 16., Mormon vom 12. bis 16.

Spinalnerven. Bei allen diesen ausser bei Mormon ist der

Plexus aus 4 Nerven zusammengesetzt; bei Mormon gehen

deren 5 in denselben ein. Von diesen sind der 2. und der 3.,

bei Mormon der 3. und 4., gleich dick und zugleich die stärk-

sten des Plexus; der letzte Nerv ist zwar diinner als diese,

aber mehr entwickelt als der 1.

Die Nn. thoracici superiores zweigen sich (Fig. 1—4) von

den zwei oder drei ersten Wurzeln des Plexus ab; denn der

erste Nerv spaltet sich bei Eudyptes und Mormon bald nach

dem Austreten des Wirbels in zwei gleich dicke Aeste, von

denen der proximale den obern Theil des M. cucullaris in-

nervirt; der distale sendet eimen Zweig ab, der sich mit dem

dickern Aste des zweiten Nerven verbindet, und zieht danach

an der dorsalen Seite des Plexus abwärts, bis er am unter-

sten Theile desselben einen diinnen Ast des zweiten Plexus-

nerven aufnimmt und den N. rhomboideus (rh) bildet. Der zweite

Nerv des Plexus theilt sich in zwei Aeste; der obere und

schwächere giebt an den N. rhomboideus einen Zweig ab und

verbreitet sich in dem mittlern und untern Theile des M. cu-

cullaris (cecel). Auf dieselbe Weise wird auch der N. rhomboideus

der zwei iibrigen Schwimmvögel gebildet, indem er bei Alca

und Mergulus aus dem 13. Nerven entsteht, an den M. cucul-

laris einige Zweige abgiebt und danach abwärts hinläuft. Der

N. serratus (sr) geht mit zwei Wurzeln vom zweiten und dritten

Nerven des Plexus bei Eudyptes, Mergulus und Mormon und

vom ersten und zweiten bei Alca aus.

Die Nn. brachiales superiores werden bei Eudyptes und

Mormon dadurch gebildet, dass der zweite Plexusnerv, sobald

er einen Zweig des ersten aufgenommen hat, sich mit dem

dritten vereinigt und bei dem letztern Vogel einen verstär-

kenden Ast durch die Verbindung mit dem vierten und finf-

ten erhält. Bei Alca und Mergulus entstehen sie durch die

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:Oo 3. 5

Vereinigung des ersten und zweiten Nerven und bekommen

bei Mergulus Zweige vom dritten und vierten und bei Alca

einen Ast vom Zusammenflusse der beiden letzten Plexus-

nerven. Der erste Nerv, der sich von dem grossen so gebildeten

Stamme abzweigt, ist der N. subscapularis (sbsc), der sowohl

die Mm. subscapularis, teres major, infraspinatus als den M.

coracobrachialis brevis innervirt; letzterer wird dagegen nach

FÖRBRINGER!) bei Garrulus glandarius, Picus viridis, Columba

livia (var. domestica), Gallus domesticus und Anser cinereus

(var. domestica) vom N. brachialis longus inferior versorgt.

Bei Mormon entspringt der N. subscapularis aus dem Stamme,

ehe dieser den Zweig von den letzten Nerven aufgenommen

hat; bei Mergulus sondern sich sehr frih, schon vor dem Ent-

stehen des N. subscapularis, zwei dinne Fäden (cbr) an den M.

coracobrachialis brevis ab. In seinem fernern Verlaufe liefert

der Stamm den N. axillaris (ax) und N. latissimus dorsi (Id); sie

gehen bei Eudyptes vereinigt, bei Alca, Mormon und Mergulus

getrennt vom Plexus aus, und der ibrige Theil des Nerven

zieht als der N. radialis (rdl) zum Oberarme hin.

Die Nn. brachiales infertores entstehen an der ventralen

Fläche des Plexus, indem der schwächere N. ulnaris (uln) und der

stärkere N. medianus (md) bei Eudyptes von der Verbindung des

dritten und vierten Nerven ausgehen. Bei den drei andern

Schwimmvögeln treten die Nn. medianus und ulnaris nicht als

getrennte Stämme auf, sondern werden durch einen einheit-

lichen Stamm repräsentirt, der von DE MAN?) N. medioulnaris

und von FURBRINGER”) N. brachialis longus inferior genannt wird.

(Fig. 1, 3, 4 mdln). Der N. medioulnaris entspringt an der ven-

tralen Seite des Plexus, bei Mormon mit zwei Wurzeln, die eine

aus der Vereinigung des 13. und 14. Nerven, die andere aus der

des 15. und 16. entstanden; bei Mergulus mit drei Wurzeln, von

denen die erste aus der Verbindung des 13. und 14., die

zweite und dritte aus dem 15. und 16. Nerven kommen; wäh-

rend er bei Alca durch den 15. und 16. Nerven gebildet wird.

Der N. medioulnaris spaltet sich bei Mergulus am Caput hu-

meri in zwei Aeste, den N. medianus und den N. ulnaris,

sobald er iiber den kurzen Kopf des M. triceps brachii hin-

weggegangen ist und Nervenzweige an den M. biceps brachii

JULSekpar. 300.

Hälla: pas. od.

Själ Te. pag. 360

6 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

abgesandt hat; diese Theilung geschieht bei Alca und Mormon

erst am Ellenbogengelenke. Von dem N. medianus bei Eu-

dyptes, dem N. medioulnaris bei Mormon und Mergulus ent-

springt ein starker Nerv, der sich wiederum in zwei theilt, von

denen der eine den M. coracobrachialis longus (cl), der andere

den M. pectoralis (p) versorgt. Vor dem Entstehen des N. medio-

ulnaris geht vom vierten Nerven des Plexus bei Mergulus

auch ein Zweig an den M. coracobrachialis longus ab. Der

M. pectoralis wird bei Alea durch zwei Aestchen des N.

medioulnaris innervirt, von denen das eine durch einen Zweig

verstärkt wird, welcher, von der Verbindung der beiden ersten

Plexusnerven ausgehend, einen Nerven an den M. coraco-

brachialis longus aåbsendet. Zu den Nn. brachiales inferiores

gehört auch der N. supracoracoideus (spe), von DE MAN N. sub-

clavius genannt, der sich, nachdem sich bei Eudyptes, Alca

und Mergulus der 1. und 2., bei Mormon der 2. und 3. Nerv

verbunden haben, abzweigt.

Die Nn. thoraciei inferiores werden durch den diinnen

N. coracosternalis vertreten (est), der bei Alca, Mergulus und

Mormon aus dem letzten Nerven des Plexus und bei Eudyptes

aus dem N. ulnaris entspringt und mithin hier nicht wie bei

den von DE MAN!) und FÖRBRINGER?) untersuchten Vögeln

neben dem N. supracoracoideus, der seinen Ursprung in den

zwei oder drei proximalen Nerven hat.

Der vorderste der Aeste des Plexus brachialis ist der

N. rhomboideus (rh), der an dessen Dorsalfläche abwärts hinläuft

und an den M. cucullaris eimige Zweige abgiebt. Er wird

vom M. rhomboideus bedeckt und schickt zur obersten Portion

des M. levator scapulae ein Aestchen und bei Eudyptes auch

zum M. rhomboideus einen langen Zweig. Ferner versorgt

er die iibrigen Portionen des M. levator scapulae und ver-

zweigt sich in dem M. rhomboideus.

Der N. serratus (sr) entsteht auch an der dorsalen Fläche des

Plexus, entsendet an die beiden Köpfe des M. serratus anticus

minor einen Nervenzweig und endigt in dem M. serratus an-

ticus major, nachdem er bei Alca, Mormon und Mergulus

einen langen Ast an den M. tensor membranae posterioris alae

abgegeben hat.

NNE ce; Pag: Si

MTG pas: sol

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 3. TY

Der N. subscapularis (sbsc) steigt an der innern Seite des

M. subscapularis hinab und theilt sich bei Eudyptes und Alca in

zwei Aeste, von denen sich der eine in dem M. coracobrachi-

alis brevis und M. subscapularis ausbreitet, und der andere,

einen langen Nervenzweig an den M. infraspinatus entsendend,

sich in dem M. teres major verzweigt. Bei Mormon spaltet

sich der N. subscapularis auch in zwei Aeste, aber der eine

innervirt nur den M. coracobrachialis brevis und der andere

die drei ibrigen Muskeln. Der M. coracobrachialis brevis

wird bei Mergulus von zwei Nerven (cbr) versorgt, die von der

Verbindung der zwei ersten Plexusnerven ausgehen; im ib-

rigen vertheilt sich der N. subscapularis wie bei Alca.

Von dem N. radialis lösen sich der N. latissimus dorsti

(Id) und der N. axillaris ab, bei Eudyptes vereinigt, bei den

äbrigen getrennt und zwar der N. latissimus dorsi friiher als der

N. axillaris. Der N. latissimus dorsi spaltet sich in zwei Aeste,

welche in dem M. latissimus dorsi enden.

Der N. awillaris (ax) verläuft zuerst zwiscehen dem M. latis-

simus dorsi und dem Oberarme, dann unter dem M. deltoi-

deus major, den er innervirt, und entsendet bei Alca, Mer-

gulus und Mormon einen Zweig an den M. tensor patagii

brevis. Er zerfällt nachher in mehrere Aeste, giebt an den

M. deltoideus minor einen Faden ab, der vom N. pectoralis

nach HASWELL einen Zweig bekommt, und verbreitet sich in

dem M. tensor patagii longus.

Sobald der N. latissimus dorsi und der N. axillaris sich

abgesondert haben, geht der N. radialis (rdl) zum Arme, zwi-

schen den beiden Köpfen des M. triceps brachi, die er versorgt.

Er geht schräg iber dic äussere Seite des Humerus und giebt

bei Eudyptes einen Zweig an den M. tensor patagii brevis ab.

Am distalen Ende des Humerus entsendet er diänne Nerven

an den M. extensor carpi radialis und den M. extensor meta-

carpi radialis longus — welche Muskeln bei Eudyptes fehlen

— und theilt sich unter dem M. supinator brevis in zwei

Aeste. Der schwächere zieht an der radialen Seite der Ulna

hin und innervirt den M. extensor digitorum communis longus.

(Fig. 9). Nachher giebt er einige Hautnerven ab, ertheilt

dem M. extensor carpi ulnaris einen Zweig und verbreitet

sich in der Haut. Der stärkere Ast verläuft längs der ulnaren

Seite des Radius, entsendet an den M. supinator brevis einen

kleinen Zweig und an den radialen Kopf des M. extensor pollicis

8 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

longus emen Faden. Von der ulnaren Seite des Nerven geht

ein starker Ast an den ulnaren Kopf dieses Muskels aus.

Der N. radialis erstreckt sich nun distalwärts zwischen den

beiden Köpfen, und nachdem diese sich vereinigt haben, ver-

läuft er zwischen diesem Muskel und dem M. extensor digiti

indicis proprius longus, den er bei Eudyptes in dem untern

Theile innervirt. Am Handgelenke liegt er unter den Sehnen

der langen Extensoren und sendet bei Mergulus, Mormon und

Alca eimen Zweig an den M. extensor pollicis brevis und den

M. adductor pollicis ab; darauf versorgt er bei allen diesen,

den M. adductor manus und den M. interosseus dorsalis.

Der vorderste von den Nn. brachiales inferiores ist der N.

supracoracordeus (spe), der bei Eudyptes proximalwärts von dem

M. coracobrachialis brevis und durch eine Incisur im Os coracoi-

deum zum M. supracoracoideus geht. Bei Alca und Mormon zieht

dieser Nerv durch ein Foramen 2!) im Os coracoideum, und bei

Mergulus durchsetzt er den M. coracobrachialis brevis.

Von dem N. medianus bei Eudyptes, dem N. medioulnaris

bei den iibrigen löst sich der MN. pectoralis (p) ab und wird vom

M. coracobrachialis longus bedeckt. Auf der innern Fläche

dieses Muskels dringt ein starker Zweig ein, welcher sich

vom N. pectoralis abgesondert hat. Dieser Nerv spaltet sich

in zwei Aeste und endet im M. pectoralis vertheilt.

Der N. medianus (md) und der N. ulnaris (uln) verlaufen bei

Eudyptes getrennt durch ein Blutgefäss an der innern Fläche des

!) Dieses Loch, das sich auch bei Procellaria glacialis, Uria grylle, Larus

eburneus u. a. Schwimmvögeln sowie auch bei den meisten Ratiten

und vielen Raubvögeln findet, ist sicherlich dem Foramen coracoi-

deum im Os coracoideum der Saurier homolog, denn durch dieses

Foramen geht sowohl bei letztern als bei den genannten Vögeln ein

Nerv, der in den proximalen Wurzeln des Plexus brachialis seinen

Ursprung nimmt und homologe Muskeln innervirt. Der Theil des Os

coracoideum bei den Vögeln, der medialwärts von diesem Foramen

liegt, kann nicht, wie PARKER (Structure and Development of the

Shoulder-Girdle and Sternum in the Vertebrata, pag. 143) ihn be-

zeichnet ein Procoracoideum sein und diesem Stick des Schulter-

giärtels der Saurier entsprechen; denn letzterer Knochen ist nach

GOETTE (Archiv f. mikrosk. Anatomie, Band XIV, pag. 535) »ein

Innentheil des Coracoideum, eine Knochenbriicke zwischen zwei Fen-

stern»; ferner geht nach FÖRBRINGER (Zur vergleichenden Anatomie

der Schultermuskeln, Morph. Jahrbuch, Band I, pag. 640) kein Nerv

durch die Foramina, welche das Procoracoideum der Saurier von den

angrenzenden Knochen scheiden, so wie es hier der Fall ist. Dieser

mediale Fortsatz des Os coracoideum bei den Vögeln scheint mir

darum (wenigstens bei den Carinaten), dem Verlauf der Nerven nach,

dem Theile des Os coracoideum der Saurier, der zwischen dem Fo-

ramen coracoideum und dem Procoracoideum gelegen ist, homolog

zu sein.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 3. 9

Humerus; bei Alca, Mergulus und Mormon sind sie in den N.

medioulnaris (mdln) vereinigt, der bei den drei letzten den M.

biceps brachii innervirt und sich nachher in den N. medianus

und den N. ulnaris theilt. Der N. medioulnaris bei Alca und

Mormon, der N. medianus bei Eudyptes und Mergulus liefert

einen Zweig an den M. brachialis internus. Der N. medianus

versorgt bei Alca, Mormon und Mergulus den M. pronator

brevis und spaltet sich am proximalen Theil edes Vorderarmes

dieser vier Vögel in zwei Aeste, einen schwachen und einen

starken. (Fig. 10). Der schwächere folgt der ulnaren Seite

des Radius, giebt dem M. flexor digitorum sublimis, der nach

HASWELL vom N. ulnaris versorgt wird, einen langen Nerven

und ertheilt danach dem M. flexor digitorum profundus einen

Zweig. Bei Eudyptes nimmt er am Handgelenke einen Fa-

den vom N. ulnaris auf. Er innervirt an der Hand den M.

Abductor digiti minimi und breitet sich darauf in der Haut

aus. Der stärkere Ast giebt bei Alca, Mormon und Mergulus

einem Nerven an den M. extensor digiti indicis proprius longus

ab, welcher bei Eudyptes durch den N. radialis innervirt wird,

und nackher einen dinnen Zweig an den M. flexor carpi

radialis, der bei Eudyptes fehlt. Wenn wir von Eudyptes

absehen, versorgt er an der Hand den M. abductor pollicis

brevis und den M. flexor pollicis brevis und bei diesen vier

Vögeln den M. abductor indicis und den M. interosseus vo-

laris. Am distalen Ende des Humerus entfernt sich der N.

ulnaris vom N. medianus und geht iäber den M. flexor digi-

torum sublimis und den M. flexor carpi ulnaris zum hintern

Rande der Ulna, wo er einen Hautnerven und einen Zweig

an den letztern Muskel abgiebt und sich in der Haut vertheilt.

Der diänne N. coracosternalis (est) verläuft längs der Innen-

fläche der ersten Rippe, giebt an die Intercostalmuskeln einige

Fäden ab und dringt an dem äussern Rande des M. coraco-

sternalis ein.

Plexus lumbosacralis.

Der Plexus lumbosacralis wird bei Eudyptes und Alca

von den letzten sieben, bei Mormon und Mergulus von den

letzten sechs präsacralen Nerven und dem obern Aste des eigent-

lichen Sacralnerven, des N. bigeminus (big), zusammengesetzt.

(Fig. 5—8). Von diesen sind zwei (Alca, Mergulus, Mormon)

oder drei (Eudyptes) präfurcal, und vier (Eudyptes, Mergulus,

10 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Mormon) oder finf (Alca) postfurcal. Der N. furcalis (furc) ist

der 27. Spinalnerv bei Eudyptes und Mormon, der 28. bei Alca

und Mergulus, und der N. bigeminus der 31. Spinalnerv bei

Eudyptes und Mormon, der 32. bei Mergulus und der 33.

bei Alca.

Der Plexus lhunbalis wird von zwei, bei Eudyptes von

drei Spinalnerven und dem obern Aste des N. furcalis ge-

bildet. Der zweite von diesen ist im allgemeinen der stärk-

ste, Mormon ausgenommen, wo der erste meist entwickelt ist;

die iibrigen Nerven sind beinahe gleich dick. Der erste ent-

sendet einen Zweig an den zweiten und versorgt danach die

Intercostalmuskeln; der zweite giebt eimen Ast an den obern

ab und verbindet sich mit dem folgenden. Der N. obtura-

torius dieser Vögel entspringt mit zwei Wurzeln, im Gegen-

satze zu den Ratiten, wo er nach GADOW!) von drei bis vier

Nerven gebildet wird. Diese Wurzeln gehen von dem ersten

und zweiten, aber bei Eudyptes von dem zweiten und dritten

Nerven des Plexus aus; die obere davon ist dinner als di:

untere, nur bei Mormon ist es umgekehrt.

Der untere Ast des N. furcalis und drei (Eudyptes, Mer-

gulus, Mormon) oder vier (Alea) Spinainerven bilden mit dem

obern Theile des N. bigeminus den Plexus sacralis. Bei Alca

sind die zweite und dritte Wurzel die stärksten, während die

erste zwar schwächer als diese, jedoch stärker als die vierte

ist, worauf die Stärke successive abnimmt; bei Eudyptes ist

die erste die dickste, die iibrigen werden dinner, so dass der

Zweig des N. bigeminus der schwächste ist. Bei Mergulus

und Mormon ist die zweite am meisten entwickelt; die ib-

rigen sind bei jenem gleich dick, bei diesem sind die erste

und dritte schwächer als die zweite obschon dicker als die

beiden letzten. Die drei proximalen Wurzeln bei Mergulus

und Mormon, die vier bei Alca, gehen in den starken N.

ischiadicus iiber. Der letzte präsacrale Nerv verbindet sich

mit dem obern Aste des N. bigeminus, anastomosirt mit dem

N. ischiadicus durch einen kurzen Zweig und wird nach

v. JHERING?) N. glutaeus genannt. Alle finf bilden bei Eu-

dyptes den Nerv., respective Plexus ischiadicus, der mithin bei

Alca vier, bei den ibrigen drei ganze Wurzeln hat. Die bei-

NIrekpassrd

?) »Das peripherische Nervensystem der Wirbelthiere.» Leipzig 1878.

pag. 123.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 3. ät

den Aeste des N. furcalis sind bei Mormon und Eudyptes

dureh einen diinnen Faden vereinigt.

N. cruralis (er). Die drei, bei Eudyptes vier, Nerven des

Plexus lumbalis treten zu einem starken Stamme zusammen,

dem N. cruralis, der aus dem Becken zu der vordern Seite

des Oberschenkels austritt und sich in drei Aeste spaltet.

(Fig. 5—8). Der proximale verläuft iiber die ventrale Fläche

des M. glutaeus minimus et quartus, den er bei Eudyptes und

Alca versorgt (gq), giebt an den M. sartorius an dessen unterm

Rande einige Zweige (s) ab und geht zwischen diesem Muskel

und dem M. rectus femoris nach aussen um sich in der Haut

zu verbreiten. Der mittlere Ast, der ebenso stark als der

vorhergehende, auch mehr entwickelt als der dritte ist, ent-

sendet bei Mergulus und Mormon einen dimnnen Nerven an

den M. glutaeus minimus et quartus und theilt sich bei diesen

und Alca in mehrere Zweige, die in die Mm. rectus femoris,

vastus internus und cruralis et vastus externus ((rf, vn, er, vx)

eindringen. Bei Mormon entspringt aus dem Nerven des M. va-

stus internus ein Faden (mb), der später zum M. ambiens hingeht.

Der mittlere von den Aesten des N. cruralis zerfällt bei Eudyptes

im drei Nerven, die sich wie bei Mormon verzweigen, nur

dass der obere durch einen langen Faden den M. tensor va-

ginae (tv), wie es bei den Ratiten nach GADOoW!) geschieht, aber

nicht den M. glutaeus medius innervirt. Der distale Nerven-

zweig giebt ein Aestehen (il) an den M. iliacus internus ab und

geht danach unter dem M. ambiens zum Unterschenkel, wo

er sich in der Haut verbreitet; ein Muskelast, der das Capnt

internum des M. gastrocnemius versorgt, wie nach GADOW?) bei

Struthio und Casuarius der Fall, ist hier nicht vorhanden.

N. obturatorius (obt). Sobald sich die beiden Wurzeln dieses

Nerven zu einem Stamme verbunden haben, läuft er abwärts

längs der innern Fläche des Tlium und entsendet einen langen

Ast an den M. obturator internus. Darauf geht er durch das

Foramen obturatorium, schickt einen kurzen Zweig zum M.

obturator externus — bei Eudyptes und Mergulus einen dicken

Faden zur ventralen Seite des M. ischio-femoralis — und

endet im M. adductor magnus.

N. ischiadicus (isch). Ehe er durch das Foramen ischiadicum

aus der Beckenhöhle ausgetreten ist, entspringt von ihm bei

Dl des Pag. BO.

SJATOpAE da

12 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Alca, Mergulus und Mormon ein kurzer, aber starker Nerv,

der durch dieses Foramen zieht und, vom M. biceps femoris

bedeckt, am innern Rande des M. ischio-femoralis (sf) eindringt.

Danach anastomosirt der N. ischiadicus mit dem N. glutaeus

und giebt einen Zweig (ox, gm) ab, der auch das Foramen durch-

dringt und unter den Mm. biceps femoris und tensor vaginae her-

aufsteigt, um die Mm. glutaeus externus und glutaeus medius

auf der ventralen Fläche zu innerviren. Sobald er aus dem

Becken kommt, liefert er einen Ast, der sich gespalten bei

Alca im proximalen Theile des M. biceps femoris und dem-

jenigen des M. tensor vaginae ausbreitet. Bei Mergulus und

Mormon lösen sich zwei Nerven ab, die diese Muskeln ver-

sorgen. (Fig. 5, 7.8 bf, tv). Wenn der N. glutaeus das Becken

verlassen hat, liegt er dorsalwärts vom M. ischio-femoralis,

ventralwärts vom M. biceps femoris und zerfällt in vier Zweige.

Der mediale ist ein Hautnerv, der zwischen dem M. biceps

femoris und M. semitendinosus an die Haut (c) hinzieht. Der

nächste verläuft ventralwärts von den Mm. biceps femoris, semi-

tendinosus und caudofemoralis zu den Schwanzmuskeln (cc) hin

und giebt bei Mormon an den M. caudofemoralis (cf) einen Ast

ab. Die beiden letzten gehen dorsalwärts von den Mm. ad-

ductor magnus und semimembranosus und von den Mm. ilio-

ischio-femoralis, der jedoch bei Mormon fehlt, caudofemoralis

und semitendinosus bedeckt. Der dritte versorgt bei Mergulus

den M. semitendinosus, bei Mormon den M. semimembranosus,

bei Alea diesen und den M. ilio-ischio-femoralis (st, sm, Isf);

der vierte Nervenast verzweigt sich bei Mormon in dem M.

semitendinosus, bei Alca in diesem und dem M. caudofemo-

ralis und bei Mergulus in den Mm. semimembranosus, caudo-

femoralis und ilio-ischio-femoralis.

Die Aeste des N. ischiadicus verhalten sich bei Eudyptes

nicht wie bei den andern drei Schwimmvögeln. Au der dor-

salen Seite des Nerven löst sich ein starker Zweig ab, der

durch das Foramen ischiadicum dringt und sich in den Mu-

skeln vertheilt. (Fig. 6, 15). Ein proximales Aestchen zieht

an der dorsalen Fläche des M. glutaeus externus herauf, durch-

setzt und innervirt ihn und breitet sich nachher an der ven-

tralen Seite des M. glutaeus medius (gm) aus. FEin anderes läuft

ventralwärts vom M. biceps femoris an die Schwanzmuskeln

hin und die ibrigen verbreiten sich an der ventralen Fläche

des M. biceps femoris (bf). Wenn der N. ischiadicus durch das

BIEANG- PILU CK I SV3 VET-AKAD. HANDD. BANDE-9, CN:O 8 13

Foramen ischiadicum getreten ist, entspringt von ihm der N.

glutaeus. der von den Mm. ischio-femoralis, adductor magnus

und semimembranosus dorsalwärts, jedoch von den Mm. biceps

femoris, ilio-ischio-femoralis, caudofemoralis und semitendinosus

ventralwärts verläuft. Er innervirt den proximalen Theil des

M. ilio-ischio-femoralis, der auch einen Faden des N. ischia-

dicus erhält, liefert an den M. biceps femoris ein Aestchen

und entsendet einen Hautnerven, der zwischen dem M. biceps

femoris und dem M. semitendinosus austritt. Darauf giebt

er einen kurzen Zweig ab, der an der dorsalen Fläche des

M. ischio-femoralis hineindringt, und zerfällt in vier Aeste.

Dieser Muskel wird mithin bei Eudyptes und Mergulus, wie

bei Corvus monedula nach DE MAN!) von dem N. obturatorius

und dem Plexus ischiadicus aus versorgt. Der mediale von

den Endzweigen des N. glutaeus verbreitet sich im M. caudo-

femoralis, der zweite in dem M. semitendinosus und der ac-

cessorischen Portion des M. semimembranosus. Der dritte

zieht an die ventrale Fläche des M. semimembranosus und

der letzte endet im M. semitendinosus in mehrere Aeste

vertheilt.

Wenn der N. ischiadicus durch das Foramen ischiadicum

getreten ist, verläuft er längs dem hintern Rande des Femur,

dorsalwärts von den Mm. ischio-femoralis, ilio-ischio-femoralis

und caudofemoralis, bedeckt vom M. biceps femoris. (Fig. 14).

Er entsendet an der Mitte des Oberschenkelis einen dicken

Hautnerven, der an den Unterschenkel und Fuss hinzieht, und

spaltet sich bald darauf in zwei Aeste, einen untern stärkern,

den N. tibialis, und einen obern schwächern, den N. peroneus.

Der N. tibialis (tbl) zerfällt unter der Sehne der Mm. semimembra-

nosus und semitendinosus in zwei Zweige, von denen der

obere bei Mergulus, Eudyptes und Alea der stärkere, bei

Mormon der schwächere ist. Der obere theilt sich wiederum

in drei Nerven, von denen der sich zuerst abzweigende ab-

wärts zwischen dem M. flexor digitorum sublimis und dem

Caput medium des M. gastrocnemius geht und bei Mergulus

eimige Aestchen an die beiden Portionen des M. flexor digi-

torum sublimis und am mittlern Theile der Tibia bei Alca

einen, bei Mormon mehrere Fäden an den M. flexor digitorum

profundus abgiebt. Er tritt an der innern Seite des Tendo

NPNe Pag.: JO:

14 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Achillis hervor, versorgt den M. adductor digiti 4I und breitet

sich in der Haut aus. Bei Eudyptes (Fig. 17) verläuft dieser

Zweig auf dieselbe Weise, und er sendet an den M. flexor hal-

lucis brevis einen Nerven ab. Der mittlere Ast zieht auch

zwischen dem M. fexor digitorum sublimis und dem Caput

medium des M. gastrocnemius, ertheilt bei Alca der accesso-

rischen, tibialen Portion des Caput medium einen langen Ner-

ven und spaltet sich nachher in zwei Zweiglein, die den eben-

erwähnten Muskel durchbrechend sich in dem Caput internum

des M. gastrocnemius vertheilen. Bei Eudyptes, Mergulus

und Mormon innervirt er das Caput medium und geht unter

dem M. plantaris, dem er emen Faden liefert, hinweg, und

darauf endet er im Caput internum des M. gastrocnemius. Der

proximale oder dritte begiebt sich zu dem M. flexor digitorum

profundus und dem M. popliteus (fldp, ppl), bei Alea auch zu

dem M. plantaris und dem femoralen Theile des Caput me-

dium des M. gastrocenemius. Der untere von den zwei Aesten

des N. tibialis zerfällt in drei gleich dicke Nerven: der obere,

der bei Mergulus fehlt, liegt auf der innern Fläche des M.

flexor digitorum sublimis und ertheilt diesem Muskel einen

Zweig; der mittlere breitet sich bei Eudyptes auch in diesem

und bei den ibrigen an der innern Fläche des M. flexor di-

oi II et III aus; der dritte versorgt das Caput externum

des M. gastrocnemius und bei Eudyptes auch den M. flexor

digiti II et III.

Der N. peroneus (prn) geht zusammen mit der Sehne des M.

biceps femoris durch dessen Sehnenschlinge (Fig. 16), schickt

darauf einen langen Faden aus, der abwärts unter dem M.

flexor digiti II et III und neben dem äussern Rande des

Tendo Achillis hinläuft und am Fusse dem M. abductor digiti

IV einen kleinen Nerven giebt um in der Haut zu enden.

Er theilt sich nachher in mehrere Aeste, die an die vordere

Seite des Unterschenkels unter dem M. flexor digiti II et III

hinziehen. Die proximalsten Zweige erstrecken sich zwischen

dem M. tibialis anticus und dem M. extensor digitorum com-

munis zu dem obern Theile und der vordern Fläche des

letztern Muskels, und die folgenden verästeln sich im äussern

Rande des M. tibialis anticus. Bei Eudyptes wird dieser vor

dem M. extensor digitorum communis innervirt, und darauf

entspringt wieder ein Faden an den mittlern Theil des M.

tibialis anticus. Wenn diese Nerven sich abgelöst haben,

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 83. 15

spaltet sich der N. peroneus in zwei Aeste, den oberfläch-

lichen N. peroneus superficialis und den tiefen N. peroneus

profundus, ausser bei Mergulus, wo aus dem Stamme die Ner-

ven zu den Mm. peroneus brevis und peroneus longus vor der

Theilung entstehen. Der N. peroneus superficialis versorgt

bei Mormon die beiden Mm. peronei und bei Alca den M.

peroneus brevis und verbreitet sich in der Haut des Fusses.

Der Stamm lefert bei Alca dem M. peroneus longus einen

Zweig. Bei Eudyptes gehen Nerven an die Mm. peroneus

longus, extensor digitorum communis und peroneus brevis

von dem N. peroneus profundus aus, der unter dasselbe Re-

tinaculum als der M. tibialis anticus und M. extensor digi-

torum communis verläuft, an der vordern Seite des Meta-

tarsus wie auch bei den ibrigen drei Vögeln in zwei Aeste

zerfallend. Der äussere giebt feine Fäden an den M. adduc-

tor digiti IV ab, jedoch nicht bei Eudyptes, wo er von dem N.

peroneus superficialis ein Zweiglein erhält (Fig. 18) und den

M. extensor digiti III, und der innere an den M. abductor

digiti II und bei Eudyptes auch an den M. extensor hallucis

brevis um in der Haut zu enden.

II. Myologie.

Die vordere Extremität.

Die Muskeln der vordern Extremität lassen sich nach

ihrer Innervation in folgender Weise eintheilen.

A. Durch die Nn. thoracici superiores werden innervirt:

M. cucullaris.

M. rhomboideus.

M. levator scapulae.

M. serratus anticus.

M. tensor membranae posterioris alae.

B. Durch die Nn. brachiales superiores:

a. Durch den N. subscapularis.

M. coracobrachialis brevis.

M. subscapularis.

M. infraspinatus.

M. teres major.

16 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

b. Durch den N. latissimus dorsi.

M. latissimus dorsi.

ec. Durch den N. awillaris.

M. deltoideus major.

M. deltoideus minor.

M. tensor patagii longus.

M. tensor patagii brevis.

d. Durch den N. radialis.

M. triceps brachii.

M. extensor carpi radialis.

M. extensor metacarpi radialis longus.

M. extensor digitorum communis longus.

M. extensor 'carpi ulnaris.

M. supinator brevis.

M. extensor pollicis longus.

M. extensor digiti indicis proprius longus.

M. extensor pollicis brevis.

M. adductor pollicis.

M. adductor manus.

M. interosseus dorsalis.

C. Durch die Nn. brachiales inferiores:

a. Durch den N. supracoracoideus.

M. supracoracoideus.

b. Durch den N. pectoralis.

M. pectoralis.

M. coracobrachialis longus.

c. Durch den N. medianus und den N. ulnaris.

M. biceps brachii.

M. brachialis internus.

M. pronator brevis.

M. flexor digitorum sublimis.

M. flexor digitorum profundus.

M. abductor digiti minimi.

M. flexor carpi radialis.

M. abductor pollicis brevis.

M. flexor pollicis brevis.

M. abductor indicis.

M. interosseus volaris.

M. flexor carpi ulnaris.

D. Durch die Nn. thoracici inferiores:

M. coracosternalis.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:Oo 8. 17

M. cucullaris (cell).

Dieser platte und diinne Muskel, der grösstentheils vom

M. latissimus dorsi bedeckt wird, entsteht aponeurotisch von

den Processus spinosi der drei letzten Cervical- und der drei

ersten Dorsalwirbel bei Eudyptes, der sechs ersten bei Alca,

Mergulus und Mormon. Er ist nicht in zwei Partien getrennt

wie nach SELENKA!) bei Strix, Struthio u. a. Seine obern

Fasern gehen gerade nach aussen und die untern nach vorn

und aufwärts und inseriren an dem obern Ende der Clavicula

und dem innern Rande der Scapula, und bei Eudyptes ausser-

dem an der dorsalen Fläche der Scapula nach oben vom Ur-

sprunge des M. infraspinatus. Die Innervation geschieht im

lateralen Theile durch einige Aeste der ersten oder zwei ersten

Wurzeln des Plexus brachialis.

M. rhomboideus.

Er entspringt sehnig von den Processus spinosi des letzten

Cervical- und der vier ersten Dorsalwirbel und liegt mit dem

vordern Theile unter dem M. cucullaris, mit dem hinvtern unter

dem M. latissimus dorsi. Die Fasern laufen nach unten und

aussen und befestigen sich an der hintern Hälfte des innern

Randes der Scapula, bei Eudyptes nur am letzten Viertheile

Der Muskel wird an der innern Fläche durch einen Ast des

N. rhomboideus versorgt.

M. levator scapulae.

Von der Scapula und den beiden vorhergehenden Muskeln

bedeckt, geht dieser Muskel mit vier, bei Eudyptes mit drei

Portionen aus. Die erste entsteht vom vordern, die zweite vom

hintern Rande der zweiten Halsrippe, und die beiden iibrigen

von der ersten und zweiten Rippe. Eudyptes entbehrt der ersten

Portion, und der Muskel nimmt seinen Ursprung von der Hals-

rippe und den beiden ersten Rippen. Die verschiedenen Ab-

theilungen treten danach an die ventrale Fläche und den innern

Rand der Scapula und erhalten einige Aeste des N. rhomboideus.

!) »BRONN'Ss Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs». Leipzig 1870.

pag. 107.

18 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

M. serratus anticus.

Er besteht aus zwei deutlich getrennten Portionen. Die

obere, M. serratus anticus minor, entspringt zweiköpfig von der

ersten und zweiten Rippe und zieht an den vordern Rand der

Scapula, bei Eudyptes proximalwärts vom Ursprunge des M.

teres major, bei den andern zwischen den beiden Portionen des

M. subscapularis. Die untere Portion, M. serratus anticus major,

geht bei Eudyptes mit drei Zacken von der dritten, vierten und

fänften Rippe aus, und bei den andern drei Schwimmvögeln

von der vierten, finften und sechsten, und mit einem vierten

Zacken bei Eudyptes von dem Processus uncinatus der vierten

Rippe. Der Muskel ist breit und dinn und heftet sich an den

untern Rand der Scapula, von dem M. teres major bedeckt.

Der N. serratus verzweigt sich in dem Muskel.

M. tensor membranae posterioris alae.

Dieser kleine Muskel entspringt mit zwei Zacken von der

dritten und vierten Rippe, zwischen den Zacken des M. serratus

anticus, verliert sich in die Fligelfalte nahe der Schulter und

wird durch emen Zweig des N. serratus innervirt. Bei FEu-

dyptes fehlt dieser Muskel.

M. coracobrachialis brevis (cbrv).

Entsteht von der dorsalen Seite des Sternum und des Os

coracoideum und tritt an den Humerus heran, wo er sich neben

dem M. subscapularis an dem ”Tuberculum inferius befestigt.

Er wird durch einen Zweig des N. subscapularis innervirt, nur

bei Mergulus durch zwei Nerven, die aus der Verbindung der

zwei ersten Plexusnerven entspringen. Der Muskel ist also nicht

dem gleichbenannten bei den Säugethieren homolog.

M. subscapularis (sbscp).

Besteht aus zwei getrennten Portionen, von denen die eine

von der ventralen Fläche der Scapula, proximalwärts von der

Insertion des M. levator scapulae, und die andere, viel sehwächere

von der dorsalen Fläche zwischen dem M. infraspinatus und

dem M. teres major entspringt. Bei Eudyptes fehlt die dorsale

Portion. (Fig. 13). Die beiden Abtheilungen vereinigen sich

am vordern Rande der Scapula, wo sie den M. serratus anticus

minor einschliessen. Der Muskel wird von dem M. latissimus

BIHANG YILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 3. 19

dorsi und dem langen Kopfe des M. triceps brachii bedeckt,

heftet sich an das Tuberculum inferius humeri nahe dem M.

coracobrachialis brevis an und wird nebst diesem von DE MAN!)

M. coracobrachialis brevis genannt. HFEin Ast des N. subscapu-

laris vertheilt sich in der Mitte des Muskels.

M. infraspinatus (nfr).

Dieser kleine Muskel liegt unter: dem M. latissimus dorsi

und dem langen Kopfe des M. triceps brachii. Er entsteht an

der dorsalen Seite der Scapula nach oben von dem Ursprunge

des M. subscapularis und bei Eudyptes (Fig. 13) proximalwärts

von dem M. teres major und distalwärts von den Fasern des

M. cucullaris, die an der dorsalen Fläche der Scapula inse-

riren. Er inserirt an dem Tuberculum inferius humeri, bei

Eudyptes zwischen den Ansätzen der Mm. subscapularis und

teres major, bei Alca, Mormon und Mergulus zwischen den beiden

Portionen des kurzen Kopfes des M. triceps brachii. Der Muskel

wird in seinem distalen Theile durch einen langen Ast des

N. subscapularis innervirt.

M. teres major (tm).

Er entsteht an dem untern Theile des vordern Randes und

der dorsalen Fläche der Scapula, abwärts von dem M. subscapu-

laris, bei Eudyptes von dem M. infraspinatus (Fig. 13), zieht

nach oben und aussen, wird in seiner Mitte sehnig und befestigt

sich an dem Tuberculum inferius humeri, ventralwärts von dem

Ursprunge des kurzen Kopfes des M. triceps brachii (Fig. 11).

Er bedeckt den Ansatz des M. serratus anticus und liegt unter

dem M. latissimus dorsi. Die Endzweige des N. subscapularis

vertheilen sich an der ventralen Fläche des Muskels.

M. latissimus dorst (1ds).

Besteht aus zwei Portionen, von denen die vordere bei Eu-

dyptes von dem letzten Cervical- und den finf ersten Dorsal-

wirbeln entspringt. Die hintere, mit jener durch eine Fascie

verbunden, geht aponeurotisch von dem Iium und Femur aus.

Die vordern Fasern laufen quer nach aussen und die hintern schräg

nach oben und bilden zwei diinne Sehnen, die von einem Liga-

JPG: pag. 106;

20 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

ment umgeben an der äussern Fläche des Humerus inseriren.

Die vordere Portion bei den drei andern Schwimmvögeln ist

kleiner als die hintere und entsteht an dem letzten Cervical- und

den ersten Dorsalwirbeln und heftet sich fleischig an die Seite

der Crista humeri superior an, die sehnige Insertion der hintern

Portion deckend, die aponeurotisch von den Processus spinosi

einiger Dorsalwirbel, dem Ilium und auch von dem Femur ent-

springt, worin der Muskel nach SELENKA!) von den andern

Vögeln abweicht. Innervirt im proximalen Theile durch den

N. latissimus dorsi.

M. deltoideus major (dtm).

Dieser Muskel ist bei Eudyptes zu einem kleinen Muskel-

streifen reducirt; bei den ibrigen mehr entwickelt, wenn auch

schwach. Er entspringt an dem vordern Theile der dorsalen

Fläche der Scapula, proximalwärts von der Insertion des M.

cucullaris, und bedeckt den Ursprung des langen Kopfes des

M. triceps brachii; bei Eudyptes liegt er aber unter der obern

Portion dieses Kopfes und tritt an den Humerus nahe dem

M. latissimus dorsi. Bei den Raubvögeln dagegen ist er nach

SELENKA >) sehr stark, entsteht an dem obern Ende der Clavicula

und dem vordern Rande der Scapula und befestigt sich beinahe

an der ganzen Länge des Humerus. Er wird durch einen

Zweig des N. axillaris versorgt.

M. deltoideus nuinor (dtn).

Von dem M. tensor patagi longus bedeckt, geht dieser

kleine von einer starken Fascie umgebene Muskel von dem Os

coracoideum nahe dem Schultergelenke aus. Er ist an der Seite

der Ursprungssehne des M. biceps brachii gelegen und inserirt

am Humerus, nahe dem Tuberculum superius humeri. Er wird

durch eimen dinnen Nervenast des N. axillaris innervirt.

M. tensor patagii longus (tpl).

Er verläuft vom obern Theile der Clavicula, nahe dem Os

coracoideum, bei Eudyptes mit dem M. pectoralis verwachsen,

bei Alca, Mergulus und Mormon nur aponeurotisch mit ihm

verbunden. HEinige von den Fasern heften sich bei Eudyptes

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 8, 21

an die Crista humeri superior nahe der Insertion des M. pec-

toralis; die iibrigen gehen, eine accessorische Portion vom M.

pectoralis aufnehmend, in eine lange Sehne iiber, an deren Seite

am Ellenbogengelenke sich einige Muskelfasern befinden. Die

Sehne liegt am Vorderarme in einer Furche der äussern Seite

des Radius und befestigt sich gemeinschaftlich mit dem M. ex-

tensor pollicis longus am Metacarpale II. (Fig. 12). Der Mu-

skel ist bei Mormon mit dem M. tensor patagii brevis ver-

wachsen und bildet zwei lange Sehnen, die in die Fligelfalte

eingeschaltet sind. Die innere und kirzere zieht quer iiber den

äussern proximalen Theil des Vorderarmes hin und heftet sich

an die Ulna neben dem M. tensor "patagn brevis fest. Die

vordere spaltet sich in zwei Aeste, von denen der eine iiber

die innere Fläche des Vorderarmes an die Ulna tritt, und der

andere, sich wieder theilend, sich mit der kirzern Sehne durch

eimige Fasern verbindet und am Metacarpale I inserirt, nach-

dem er am Handgelenke durch ein Sesambein verstärkt worden

ist. Bei Alca und Mergulus hat dieser Muskel nur eine Sehne,

die sich wie die vordere bei Mormon verhält, und nimmt wie

bei diesem einen accessorisehen Kopf auf, der vom ventralen

Rande der Crista humeri superior ausgeht. Der N. axillaris

verzweigt sich an der innern Seite des Muskels.

M. tensor patagii brevis (tpbr).

Dieser Muskel ist weniger entwickelt als der vorhergehende”

und entspringt bei Alca, Mormon und Mergulus distalwärts von

diesem von der Clavicula. Er geht in eine Sehne iiber und diese

verliert sich theilweise an der äussern Seite des Vorderarmes in

der Fascie, während der Rest an der Ulna inserirt. Bei Eu-

dyptes ist er ein kurzer Muskel, der sehnig am untern Ende des

Humerus ausgeht (Fig. 12), nachher fleischig wird und sich mit

der Sehne des M. tensor patagii longus unterhalb des Ellenbogen-

gelenkes verbindet. Der Muskel wird bei Eudyptes durch einen

Zweig des N. radialis, bei den ibrigen durch einen des N.

axillaris innervirt.

M. triceps brachii (tr).

Der lange Kopf besteht bei Eudyptes aus zwei Portionen, von

denen die obere und stärkere (cltr) von der Clavicula, nahe ihrer

Verbindung mit der Scapula, und dem obern Theile der Scapula

ausgeht und einen Theil der andern Portion bedeckt. (Fig. 13).

22 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Diese (clntr) entsteht am vordern Rande der Scapula und vereinigt

sich mit der Sehne der obern Portion, die sich, durch ein Sesam-

bein verstärkt, am Processus anconeus der Ulna befestigt. Dieser

Kopf (ltr) entspringt bei Alea, Mormon und Mergulus durch zwei

kurze Sehnen (Fig. 9), die eine am vordern Rande der Scapula

nach unten vom Ursprunge des M. infraspinatus, und die zweite

am obern Theile der Scapula, nahe der Clavicula, und liegt

ventralwärts vom M. latissimus dorsi und die Mm. infraspinatus,

subscapularis und teres major nahe ihrer Insertion deckend. Am

distalen Ende des Humerus geht er in eine Sehne iber, worin

ein Sesambein ist, und zieht zum Processus anconeus der Ulna.

Der kurze Kopf geht bei Eudyptes vom Grunde des Foramen

coecum aus, das von RE!) so genannt wird und nach ihm

dem Foramen pneumaticum homolog ist, und, einige verstär-

kende Fasern eines accessorischen Kopfes (cetr) aufnehmend (Fig.

12), der von der äussern Fläche des Humerus entspringt, inserirt

neben dem langen Kopfe durch eine Sehne, die auch von einem

Sesambein verstärkt wird. Dieser Kopf(btr) entsteht bei den andern

drei Vögeln mit zwei Zacken, der eine vom Tuberculum inferius

humeri und der zweite von der innern Fläche des Humerus,

und wird in zwei Portionen durch den Ansatz des M. infraspi-

natus getheilt. Er heftet sich an die Ulna wie bei Eudyptes.

Der Muskel wird durch einige Aeste des N. radialis versorgt.

M. extensor carpi radialis (erl).

Er geht von einem Processus proximalwärts vom Condylus

externus humeri aus und bedeckt den M. extensor metacarpi

radialis longus, mit dessen Sehne er am Carpus verwächst.

(Fig. 9). Die Sehne wird da von einem Ligament umgeben

und verbindet sich mit derjenigen des M. extensor pollicis lon-

gus um sich an das Metacarpale I anzuheften. Bei Eudyptes

fehlt dieser Muskel. Er erhält vom N. radialis emen Zweig,

der sich am obern Ende des Vorderarmes vom Stamme lostrennt.

M. extensor metacarpi radialis longus (mer).

Dieser Muskel entspringt auch von demselben Processus wie

der vorhergehende durch eine zarte Sehne, die beinahe iiberall

am Ursprunge vom M. extensor carpi radialis eingeschlossen ist:

!) »De seription of Aptenodytes Patachonica». Proceedings of the zoo-

logical Society of London. 1835. pag. 142.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 3. 23

Er ist dinner als dieser, aber der Muskelbauch ist länger und

geht in eine Sehne iiber, die neben der des M. extensor carpi ra-

dialis in einer Furche des Radius verläuft und sich mit diesem

Muskel befestigt. Bei Eudyptes ist er nicht vorhanden. In-

nervirt im proximalen ”Theile durch einen Ast des N. radialis.

M. extensor digitorum communis longus (xde).

Entsteht bei Alca, Mergulus und Mormon am Condylus ex-

ternus humeri mit dem M. supinator brevis verwachsen. (Fig. 9).

Er ist schwächer als der M. extensor digiti indicis proprius

longus, den er theilweise bedeckt, und befestigt sich durch eine

Sehne, die am Handgelenke unter einem Ligament geht und sich

in zwei Aeste spaltend an die erste Phalanx des Daumens und

diejenige des zweiten Fingers anheftet. Bei Eudyptes wird er

dureh eine lange Sehne repräsentirt, die nur einige Muskelfasern

hat, und, iber den M. extensor pollicis longus ziehend, sich an

der Mittelhand mit dem M. extensor digiti indicis proprius longus

vereinigt und an die zweite Phalanx des zweiten Fingers tritt.

(Fig. 12). Er wird vom schwächern der beiden Aeste versorgt,

worin der N. radialis sich auf dem Vorderarme spaltet.

M. extensor carpi ulnaris (xc).

Ulnarwärts vom vorhergehenden Muskel geht er durch eine

platte Sehne vom Condylus externus humeri aus und ist bei

Alca, Mergulus und Mormon in seinem obern 'Theile mit dem

M. fexor carpi radialis verwachsen, und besteht bei Eudyptes

aus einer Sehne, während er bei den andern nur auf der äus-

sern Seite sehnig ist. Er inserirt am Metacarpale II und wird

durch einen Faden von demselben Aste wie der M. extensor

digitorum communis longus innervirt.

M. supwnator brevis (sp).

Er entsteht mit eimer dinnen, platten Sehne vom Condylus

externus humeri, wo er mit dem M. extensor digitorum com-

munis longus verbunden ist, wird nachher fleischig und erstreckt

sich an den vordern Rand und die äussere Fläche des Radius,

dem Ansatze des M. pronator brevis gegeniiber. (Fig. 9). Der

Muskel ist bei Eudyptes von einer kurzen Sehne repräsentirt,

in welcher einige Muskelfasern sich befinden und die sich vom

M. extensor digitorum communis longus absondert. Innervirt

durch einen Zweig vom stärkern der beiden Aeste des N. radialis.

24 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

M. extensor pollicis longus (xpl).

Dieser kleine langgestreckte Muskel entspringt zweiköpfig,

und zwar der stärkere Kopf von der radialen Seite der Ulna

und der schwächere von der ulnaren Seite des Radius (Fig. 12),

und befestigt sich bei HEudyptes' am Metacarpale II mit dem

M. tensor patagii longus, und bei den iibrigen am Metacarpale I

mit dem M. extensor carpi radialis verwachsen (Fig. 9). HFEin

Zweig vom stärkern Aste des N. radialis versorgt ihn.

M. extensor digiti indicis proprwus longus (dip).

Bei Eudyptes kommt er fleischig, distalwärts vom vorher-

gehenden Muskel, von den eimander zugekehrten Seiten der Ulna

und des Radius (Fig. 12) und verbindet sich sehnig mit dem

M. extensor digitorum communis longus. Er ist bei den andern

drei Vögeln ein sehr starker Muskel, der vom Condylus internus

humeri, auf der Beugeseite des Armes (Fig. 10), neben dem

M. fexor digitorum sublimis, und von der Ulnarenseite des

Radius entspringt, und tritt an die Streckseite zwischen der

Ulna und dem Radius hinaus (Fig. 9), sowie er auch sehnig

an der zweiten Phalanx des zweiten Fingers inserirt. Die In-

nervation geschieht bei Eudyptes im distalen Theile durch einen

Zweig des N. radialis und bei Alca, Mormon und Mergulus im

proximalen durch den stärkern von den beiden Aesten, worim

der N. medianus am Vorderarme zerfällt. Der Muskel ist also

bei Alca, Mergulus und Mormon im proximalen Theile mehr

entwickelt als bei den Vögeln im allgemeinen, denn er entsteht

nach SELENKA!) nur am mittlern Drittheile der innern Seite des

Radius und bei Paradisea speciosa nach pE MAN?) an der innern

Seite des Radius, vom Ellenbogengelenke bis zum distalen

Drittheile des Radius, entbehrt aber des kleimen Muskelbindels,

das aus dem äussern Rande des untern Gelenktheils des Radius

entspringt und M. extensor digiti indicis proprius brevis ge-

nannt wird.

M. extensor pollicis brevis (xpb).

Dieser Muskel, welcher wie auch die ibrigen kurzen Daumen-

muskeln bei Eudyptes fehlen, geht vom Metacarpale I aus und tritt

an die erste Phalanx des Daumens, abwärts und mehr radial-

NOLTeN pag ag

AJUISTeN pas Ales

BIHANG TILL K. SV. VET.AKAD. HANDL. BAND: 9. N:O 8. 25

wärts als die Sehne des M. extensor digitorum communis longus,

und erhält einen Zweig des N. radialis.

M. adductor pollicis (dp).

Er entsteht vom Metacarpale II, befestigt sich an der ersten

Phalanx des Daumens, von der Basis bis zur Spitze, und wird

von einem Aste des N. radialis innervirt.

M. adductor manus (dm).

Vom Kopfe der Ulna zieht dieser wohbl entwickelte Muskel

bei Eudyptes einköpfig an den distalen Theil des Metacarpale

III und bei den ibrigen zweiköpfig -—- der innere Kopf ist bei

Alea und Mormon wie bei den Raubvögeln nach SELENKA !)

zweibäuchig (Fig. 9) — an die Basis des dritten Fingers und

wird von einem Zweige des N. radialis versorgt.

M. interosseus dorsalis (nd).

Dieser kleine Muskel, der bei Eudyptes nur eine Sehne ist,

entspringt vom Metacarpale III und heftet sich an die erste,

bei Eudyptes an die zweite Phalanx des zweiten Fingers an.

Ein Ast des N. radialis dringt in den Muskel hinein.

M. supracoracoideus (sper).

M. supracoracoideus. FÖRBRINGER.

M. pectoralis secundus s. levator humeri. ROLLESTON?).

M. subelavius. DE MAN. SELENKA.

Er geht, vom M. pectoralis bedeckt, von der Crista sterni,

dem Corpus sterni, dem Os coracoideum und der Membrana

coracoclavicularis aus. Die Fasern ziehen schräg nach oben und

aussen und convergiren, dass der Muskel dicker aber weniger

breit wird, und in der Mitte eine starke Sehne bildend durch

das Foramen triosseum geht um sich am Tuberculum superius

humeri (Fig. 12) zu befestigen. Im äussern Rande ist dieser Muskel

mit dem M. coracobrachialis longus verwachsen und ist da bei

Eudyptes sehnig. Der N. supracoracoideus verbreitet sich auf der

innern Fläche. Nach Lage und Innervation ist dieser Muskel,

DLC pag:rl36:

?) »On the homologies of certain Muscles connected with the Shoulder-

joint, in: Trans. Linnean Soc. Vol. XXVI. 1868.

26 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

wie FÖRBRINGER!) bewiesen hat, dem M. supracoracoideus der

Saurier homolog und entspricht einem Theil der Mm. supra-

spinatus und infraspinatus der Säugethiere.

M. pectoralis (pt).

Dieser starke Muskel entsteht von der Crista sterni, dem

Corpus sterni, der Membrana coracoclavicularis und der Clavi-

cula, bei Eudyptes auch von der Aponeurose des M. obliquus

abdominis externus. Nach RöDInGErR?) ist er beim Strausse sehr

unvollständig, nur vom Seitenrande des Sternum entspringend,

und beim Casuar schwach, von dem Os coracoideum, Sternum

und der Aponeurose des M. obliquus abdominis externus, und

bildet eine dinne Muskelschicht, die am Humerus inserirt. Die

Fasern verlaufen im obern Theile gerade nach aussen und gehen

bei Eudyptes kopfwärts vom Sternum in die der andern Seite

uber. Er heftet sich an die ventrale Fläche der Crista humeri

superior (Fig. 11) und wird an der innern Seite von dem star-

ken N. pectoralis versorgt, der bei Alca, Mergulus und Mormon

vom N. medioulnaris, bei Eudyptes vom N. medianus sich abzweigt.

M. coracobrachialis longus (cell).

Entspringt vom äussern Rande des Sternum, mit dem M.

supracoracoideus vereinigt, und dem Os coracoideum, vom M. pec-

toralis bedeckt, und bildet einen kräftigen Muskel, der sich zum

Tuberculum inferius humeri mit einer starken Sehne erstreckt.

(Fig. 12). Er erhält auf der innern Fläche eimen Nervenast,

der sich vom N. pectoralis absondert.

M. biceps brachi (be).

Er kommt mit einer langen Sehne vom Os coracoideum,

vom M. pectoralis bedeckt, wird am Humerus feischig und ver-

bindet sich bei Alca mit einem kleinen Kopfe, der sehnig vom

Tuberculum inferius humeri entspringt und einen kurzen Muskel-

bauch bildet. Nach SELENKA?) geht er gewöhnlich zweiköpfig

aus, der kurze Kopf bei den Raubvögeln fleischig, während er

!) >Zur vergleichenden Anatomie der Schultermuskeln>. Morph. Jahr-

buch. Band I: pag. 790:

?) »Die Muskeln der vorderen Extremitäten der Reptilien und Vögeln».

Natuurk. Verh. van de Holl. Maatsch. der Wetenschappen te Haarlem.

1868) mmasnro:

SKL PAT. TL25t

BIHANG TILL K. SV. VETiSAKAD. HANDL. BAND: 96 N:0O 8. 27

bei den Grallae nur aus einer Sehne besteht, und zerfällt bei

Scolopax und Himantopus in zwei Muskelbäuche, die leicht von

einander getrennt werden können. Der Muskel verläuft an der

innern Seite des Armes und tritt mit einer gespaltenen Sehne

an die Ulna und den Radius fest, wo er unter dem M. brachi-

alis internus liegt. (Fig. 10). Bei Eudyptes ist er nicht vor-

handen. Er wird im proximalen Theile durch einen Zweig des

N. medioulnaris innervirt.

M. brachialis internus (brn).

Dieser Muskel ist bei Eudyptes sehr gut entwickelt, bei

den andern breit und dinn, und geht vom distalen Ende des

Humerus aus, proximalwärts vom Ursprunge des M. pronator

brevis. Er wird nachher bei Alca, Mergulus und Mormon von

diesem und dem M. extensor digiti indicis proprius longus be-

deckt und heftet sich bei Eudyptes an den obern Theil des

Radius (Fig. 11), bei den iibrigen an den radialen Rand der

Ulna und wird bei Eudyptes und Mergulus von einem Zweige

des N. medianus, bei Alca und Mormon von einem des N.

medioulnaris versorgt.

M. pronator brevis (pbr).

Er entsteht sehnig vom Condylus internus humeri und be-

festigt sich feischig am proximalen Theile des Radius. Die

Innervation geschieht durch einen Zweig des N. medianus. Der

Muskel ist nicht bei Eudyptes vorhanden.

M. flexor digitorum sublimis (fds).

Ist schwach entwickelt, bei Eudyptes nur eime Sehne, bei

den andern hat er einige Muskelfasern am Handgelenke. Er

entspringt vom Condylus internus humeri; radialwärts vom M.

flexor carpi ulnaris und bei Alca, Mergulus und Mormon ulnar-

wärts vom M. extensor digiti indicis proprius longus (Fig. 10)

und inserirt gemeinsam mit der Sehne des M. flexor digitorum

profundus an der zweiten Phalanx des zweiten Fingers. Vom

schwächern Aste des N. medianus löst sich ein Nerv ab, der

zu diesem Muskel zieht.

M. flexor digitorum profundus (fdp).

Er hat seinen Ursprung fleischig an der radialen Seite der

Ulna, wird bei Alca, Mergulus und Mormon im proximalen

28 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Theile vom M. extensor digiti indicis proprius longus bedeckt

und inserirt mit dem M. flexor digitorum sublimis zusammen-

fliessend. (Fig. 10). Er erhält einen Zweig vom schwächern

Aste des N. medianus.

M. abductor digiti minimi (bdn).

Geht von der Ulnarseite des Metacarpale III, bei Eudyptes

nur von dessen Basis, aus und zieht an die erste Phalanx des

dritten Fingers. Er wird vom schwächern Aste des N. medi-

anus innervirt.

M. flexor carpi radialis (fer).

Dieser Muskel, der bei Eudyptes nicht vorhanden ist, ist

am Ursprunge mit dem M. extensor carpi ulnaris verwachsen

und liegt da unter ihm. (Fig. 10). Er entspringt vom radialen

Rande der Ulna, wird vom M. flexor digitorum profundus be-

deckt und tritt an die Basis des Metacarpale I. Vom N. me-

dianus zieht ein diinner Zweig zu ihm, der im mittlern Theile

eindringt.

M. abductor pollicis brevis (bp).

Von der Sehne des M. extensor carpi radialis ausgehend,

liegt er an der Volarseite des Daumens und befestigt sich an

dessen ersten Phalanx. Er wird von einem diinnen Faden des

N. medianus versorgt.

M. flexor pollicis brevis (fp).

Er kommt vom Metacarpale II und heftet sich an die Ba-

sis der ersten Phalanx des Daumens. Wie der vorhergehende

fehlt er bei Eudyptes. HEin Zweiglein des N. medianus breitet

sich in ihm aus.

M. abductor indicis (bn).

Bei Eudyptes ist er wohl entwickelt, bei den andern schwächer,

geht von der radialen Seite des Metacarpale II aus und inserirt

an der ersten Phalanx des zweiten Fingers. Der N. medianus

sendet einen Zweig an ihn ab.

M. interosseus volaris (nv).

Dieser Muskel ist viel stärker als der M. interosseus dor-

salis und zieht, vom Metacarpale II entspringend, grösstentheils

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 8. 29

fleischig an die erste Phalanx des zweiten Fingers hin und wird

vom N. medianus innervirt.

M. flexor carpi ulnaris (fel).

Vom Condylus internus humeri geht dieser Muskel, der bei

Eudyptes (Fig. 11) nur eine Sehne ist und bei den ibrigen

wenige Muskelfasern hat, aus. Die innere Fläche der Ulna

deckend, verläuft er zum Os carpi ulnare. FEin Zweig des N.

ulnaris dringt am obern, äussern Theile in ihn hinein.

M. coracosternalis.

Er entsteht sehr platt und diinn vom äussern Rande des

Sternum, distalwärts vom Ursprunge des M. coracobrachialis

longus, und inserirt bei Eudyptes an der Halsrippe, bei den

andern drei Schwimmvögeln an der zweiten und dritten Rippe.

Innervirt durch einen Nerven, der sich von der letzten Wurzel

des Plexus, bei Eudyptes doch vom N. ulnaris, lostrennt.

Die hintere Extremität.

Die Muskeln der hintern Extremität lassen sich nach ihrer

Innervation in folgender Weise eintheilen.

A. Durch den N. ecruralis werden innervirt:

M. glutaeus minimus et quartus.

M. sartorius.

M. rectus femoris.

M. cruralis et vastus externus.

M. vastus internus.

M. ambiens.

M. iliacus internus.

B. Durch den N. obturatorius:

M. obturator internus.

M. obturator externus.

M. adductor magnus.

CC. Durch den N. ischiadicus:

M. ischio-femoralis.

M. glutaeus medius.

M. glutaeus externus.

M. biceps femoris.

30 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

M. tensor vaginae.

M. caudofemoralis.

M. ilio-ischio-femoralis.

M. semitendinosus.

M. semimembranosus.

M. flexor digitorum sublimis.

M. fexor digitorum profundus.

M. adductor digiti II.

M. flexor hallucis brevis.

M. gastrocnemius.

M. plantaris.

M. popliteus.

M. flexor digiti II et III.

M. abductor digiti IV.

M. extensor digitorum communis.

M. tibialis anticus.

M. peroneus longus.

M. peroneus brevis.

M. adductor digiti IV.

M. extensor digiti III.

M. abductor digiti II.

M. extensor hallucis brevis.

M. glutaeus minimus et quartus.

Er entspringt von der Crista iliaca externa und ist in

seimem medialen Theile mit dem M. glutaeus medius, der ihn bis

auf den vordern Rand bedeckt, verwachsen. Der Muskel zieht

winkelrecht iiber das Femur hin und befestigt sich am Trochanter

major, indem er einen ”Theil des M. iliacus internus und den

Ursprung des M. cruralis deckt. Er wird vom proximalen

Stamme des N. cruralis bei Eudyptes und Alca, vom mittlern

bei Mergulus und Mormon innervirt und kann mithin nicht

dem M. glutaeus minimus der Säugethiere homolog sein, weil

dieser vom N. glutaeus superior versorgt wird.

M. sartorius (str).

Dieser Muskel ist bei Eudyptes sehr stark entwickelt und

entsteht von den Processus spinosi des 4; bis 7. Dorsalwirbels

bei diesem, des 6. bei Mormon und des 7. bei Alca und Mer-

BIHANG TILL K. SV. VET.-aAKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 8 31

gulus und auch von dem obern Rande und der äussern Fläche

des Hium. Er ist bei Alca, Mergulus und Mormon mit dem

M. rectus femoris verbunden und inserirt an der Tibia, bei

diesen nach oben vom Ursprunge des Caput internum des M.

gastrocnemius, bei Eudyptes mehr nach vorn, proximalwärts vom

M. peroneus longus und M. tibialis anticus. Ein Nervenzweig,

vom proximalen Stamme des N. cruralis ausgehend, verbreitet

sich an der innern Fläche des Muskels.

M. rectus femoris.

Die Mm. glutaeus medius und glutaeus externus deckend,

geht er von der Crista iliaca interna mit dem M. tensor vaginae

innig verbunden aus. Er liegt auf dem M. cruralis et vastus

externus, und mit ihm verwachsen heftet er sich an die Spina

tibiae externa. An der innern Fläche verzweigt sich ein Nerv,

welcher vom mittlern Stamme des N. cruralis kommt.

M. eruralis et vastus externus.

Er entsteht, vom M. sartorius bedeckt, mit zwei Köpfen,

die am Ursprunge durch die Insertion des M. glutaeus minimus

et quartus getrennt werden. Der äussere, M. vastus externus, geht

vom Femur distalwärts vom Trochanter major, dem Ansatze des

M. glutaeus externus gegeniiber, aus; der innere, M. cruralis,

vom vordern Theile des Femur, bei Alca und Mergulus eine

kleine Portion vom innern Rande des Femur aufnehmend, die

er bedeckt. Der Muskel verwächst mit der Aponeurose der

Mm. rectus femoris und tensor vaginae und inserirt durch eine

starke Sehne, worin die Patella eingeschlossen ist, an der Spina

tibiae externa und dem obern Theile der Tibia. Er erhält an

seimer äussern Seite mehrere Zweige vom mittlern Stamme des

N. cruralis.

M. vastus internus (vtn).

Dieser Muskel, schwächer als der M. vastus externus, ent-

springt von der innern Seite des Femur, zwischen dem M.

iliacus internus und dem M. cruralis et vastus externus, bei

Eudyptes und Mormon vom M. ambiens bedeckt, und zerfällt

hier nicht wie bei den Ratiten nach GADOW!) in zwei oder

drei Theile. Die Insertion des M. adductor magnus verdeckend,

AKITTe: Pag. 296

då A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

tritt er an die Spina tibiae interna unter dem Caput internum

des M. gastrocnemius. Innervirt durch einen Ast vom mittlern

Stamme des N. cruralis.

M. ambiens (mbs).

M. ambiens. GADoW.

M. gracilis. SELENKA. DE MAN.

Bei Alea und Mergulus ist er nicht vorhanden; bei Mormon

ist er schwach, bei Eudyptes gut entwickelt. Er geht sehnig

vom Os pubis aus, wo dieses sich mit dem Ischium vereinigt,

deckt den äussern Rand des M. adductor magnus und einen

Theil des M. vastus internus (Fig. 17) und zieht als eine dinne

Sehne unter dem M. sartorius und dem M. flexor digiti II et

III zum Unterschenkel, wo er sich mit dem M. flexor digitorum

sublimis verbindet (Fig. 16). Bei einigen Ratiten verhält er

sich nach GaADOW!) anders, indem er bei Struthio vom latero-

ventralen Rande des präacetabularen Ilium entspringt, und

bei Casuarius sich mit der Sehne des M. cruralis et vastus

externus vereinigt. Ein Nerv von dem an den M. vastus in-

ternus gehenden Zweige verbreitet sich an seiner innern Fläche.

Er kann nicht dem M. gracilis der Säugethiere homolog sein,

weil dieser durch den N. obturatorius innervirt wird und der

M. ambiens durch einen Zweig des N. cruralis.

M. iliacus internus.

Dieser ist ein kleiner langgestreckter Muskel, der vom in-

nern, ventralen Rande des Iium entsteht, am Ursprunge vom

M. glutaeus minimus et quartus und in semem weitern V erlaufe

von dem M. cruralis und dem M. vastus internus bedeckt wird

und sich an den innern Theil des Femur anheftet. Der distale

Stamm des N. cruralis entsendet an ihn einen diinnen Nervenzweig.

M. obturator internus.

Entspringt von der Innenseite des Os pubis und Ischium

und bildet einen breiten Muskel, der mit convergirenden Muskel-

fasern durch das Foramen obturatorium geht um sich sehnig

unter dem M. ischio-femoralis am Trochanter major zu befestigen.

Ein langer Zweig des N. obturatorius breitet sich im Muskel aus.

DELRTe: Pag r28:.

BIHANG "TILL K. SV. VET.-aAKAD. HANDL. BAND. 9. N:0O 3. 309

M. obturator externus.

Dieser kleine Muskel entsteht zwischen dem Foramen ob-

turatorium und dem Acetabulum, wo das Os pubis und das

Ischium sich verbinden, und mit dem vorhergehenden Muskel

nahe vereinigt, inserirt er neben ihm. Versorgt durch einen

Ast des N. obturatorius.

M. adductor magnus (addm).

Eine breite, dreieckige Muskelmasse, die ventralwärts vom

vordern Theile der Mm. caudofemoralis und ilio-ischio-femoralis

liegt, und vom Os pubis, distalwärts vom Foramen obturatorium,

und vom Ischium entspringt. Der Muskel inserirt an der in-

nern BSeite des Femur, wo er am distalen Ende mit dem Caput

medium des M. gastrocnemius verwächst. (Fig. 17). Der N.

obturatorius verzweigt sich im mittlern Theile.

M. ischio-femoralis (sfl).

M. ischio-femoralis. GADOW.

M. pyriformis. QUENNERSTEDT !).

M. quadratus femoris. SELENKA. DE MAN.

Er geht von dem äussern postacetabularen Rande des

Tlium und dem ”Theile des Ischium, der zwischen dem Fora-

men ischiadicum und dem Foramen oblongum liegt, aus. (Fig.

15). Die Fasern ziehen nach oben, convergiren und, indem

die mittlern sehnig werden, treten an den Trochanter major,

dem M. glutaeus minimus et quartus gegeniiber. Der Muskel

liegt ventralwärts von dem N. ischiadicus, den Mm. ilio-ischio-

femoralis, biceps femoris und semitendinosus. Er wird bei

Mergulus und Eudyptes an der ventralen Seite von einem

Aste des N. obturatorius, und bei Alca, Mergulus und Mormon

am innern Rande, bei Eudyptes an der dorsalen Seite von

einem Zweige des N. ischiadicus versorgt. Der Muskel kann

nicht dem M. pyriformis der MSäugethiere homolog sein,

weil dieser nach LzECHE ?) dorsalwärts vom N. ischiadicus

liegt, sondern dem M. quadratus femoris, der nach dem-

selben Forscher?3) bei Insectivora vom Ischium entspringt,

1) »Studier i Foglarnes Anatomi. Acta Universitatis Lundensis. Tom. IX.

Lund 1872.

2) »Zur Anatomie der Beckenregion bei Insectivora». Kongl. Svenska Veten-

skaps-Akademiens handlingar. Band 20. Stockholm 1883. pag. 75.

SJUKE DATSALO: -

34 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

vom N. ischiadicus iiberlagert und durch einen Zweig dieses

Nerven innervirt wird, Centetes und Erinaceus ausgenommen,

bei welchen er einen Ast des N. obturatorius erhält. Bei

den Reptilien wird er nach GaADow!) vom N. obturatorius

(Crocodilini und Chelonii) oder vom Plexus ischiadicus (Iguana

und Lacerta) oder endlich vom N. obturatorius und Plexus

ischiadicus (Ophryoessa und Monitor) versorgt.

M. glutaeus medius (gmd).

Vom M. sartorius und M. rectus femoris bedeckt, ent-

springt er aus der Fossa iliaca externa, kopfwärts vom Ace-

tabulum und ist in seinem hintern Theile mit dem M. glutaeus

externus verwachsen. Er befestigt sich am Trochanter major,

mehr proximalwärts als der M. glutaeus minimus et quartus,

und wird von einem Zweige des N. ischiadicus innervirt, der

sich in der innern Fläche vertheilt.

M. glutaeus externus.

Dieser kleine Muskel, der kleinste von den drei Mm.

glutaei, geht vom dorsalen Rande des MNium, winkelrecht am

Rickgrate, den distalen Theil des M. glutaeus medius deckend,

aus. Er verläuft zum Trochanter major unter dem M. rectus

femoris und dem M. tensor vaginae. Derselbe Nerv, der den

vorhergehenden Muskel versorgt, giebt auch an diesen ein

Aestchen ab.

M. biceps femoris (bfm).

Er entsteht (Fig. 14) von der äussern postacetabularen Fläche

des Ilium und der Crista iliaca interna. Von einer Sehnenschlinge

(sbf) umgeben (Fig. 16), die vom Femur ausgebht, tritt er, eine

starke Sehne (sb) bildend, an die Tibia unter dem M. flexor di-

oiti II et III. Ein Zweig des N. ischiadicus verbreitet sich in

ihm und bei Eudyptes auch einer des N. glutaeus im proxi-

malen Theile.

M. tensor vaginae.

Entspringt aponeurotisceh von der Crista iliaca interna,

zwischen dem M. rectus femoris und dem M. biceps femoris.

Er tritt an die Spina tibiae externa durch eine Sehne, die

') »Beiträge zur Myologie der hinteren Extremität der Reptilien». Morph.

Jahrbuch. Band. VII. pag. 456.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9: N:O 8. 35

nahe der Insertion mit dem M. vastus externus zusammen-

fliesst. Die Innervation geschieht bei Eudyptes durch eimen

Zweig des mittlern Stammes des N. cruralis und bei den ibrigen

durch einen Ast des N. ischiadicus, der sich bei Mergulus

und Mormon direkt vom Stamme, bei Alca aber vom Aste

am M. biceps femoris, abzweigt.

M. caudofemoralis (cfr).

M. femoro-coccygeus. QUENNERSTEDT.

M. adductor longus. SELENKA. DE MAN.

Der laterale Kopf des M. caudi-ischio-ilio-femoralis. GADOW.

Dieser diinne, langgestreckte Muskel geht aponeurotisch

bei Alca, Mergulus und Mormon, fleischig bei Eudyptes

von einigen Schwanzwirbeln aus; am äussern Rande des M.

ilio-ischio-femoralis gelegen (Fig. 14, 15) befestigt er sich

sehnig am Femur. Er liegt ventralwärts vom N. ischiadicus

und M. biceps femoris, dorsalwärts vom M. adductor magnus

und wird vom N. glutaeus innervirt. Der Muskel ist nicht

dem M. adductor longus homolog, weil dieser vom N. obtura-

torius innervirt wird, auch nicht dem M. femoro-coccygeus

der Säugethiere, der zwar von den Schwanzwirbeln an das

Femur hinzieht, aber nach LECHE!) den N. ischiadicus iber-

lagert. Er entspricht vielmehr dem M. caudofemoralis ?) der

Säugethiere, der denselben Ursprung, Ansatz und dieselben

Beziehungen zum N. ischiadicus aufweist.

M. ilio-iscehio-femoralis (Isfm).

Der mediale Kopf des M. caudi-ischio-ilio-femoralis. GADOW.

M. quadratus femoris. QUENNERSTEDTI.

Von SELENKA und DE MAN nicht erwähnt.

Er entspringt von der Crista iliaca externa, distalwärts

vom Acetabulum, und vom hintern Rande des Ischium und

ist sehr verschieden entwickelt. Bei Mormon fehlt er; bei

Alca ist er viel schwächer als der M. caudofemoralis, bei

Mergulus ebenso stark und bei Eudyptes mehr entwickelt als

dieser (Fig. 14). Er liegt am innern Rande des letztern Mu-

skels, ventralwärts von dem N. ischiadicus, den Mm. biceps

femoris und semitendinosus und inserirt am Femur, bei Alca

DAIC par OS

2), LECHE 1. (c: pag:' 90:

36 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHIWMMVÖGEL.

und Eudyptes mit dem M. caudofemoralis verwachsen, bei

Mergulus von ihm getrennt. Versorgt durch emen Zweig des

N. glutaeus. Er entspricht nach GADow!) dem M. caudi-ilio-

femoralis der Reptilien, aber kann wohl nicht hier so genannt

werden, da die caudale Portion nicht vorhanden ist, sondern

nach dem Ursprunge und Ansatze M. ilio-ischio-femoralis.

M. semitendinosus (std).

Dieser breite und platte Muskel entsteht, distalwärts vom

M. biceps femoris und ein wenig von ihm bedeckt, vom hin-

tern Theile des Ilium und bei Eudyptes auch von einigen

Schwanzwirbeln wie bei den Ratiten nach GADow ?). Er ver-

bindet sich mit dem M. semimembranosus und heftet sich an

die Tibia, distalwärts von der Spina tibiae interna, an. Auf der

ventralen Seite verbreitet sich ein Aestchen des N. glutaeus.

M. semimembranosus (smb).

Er entspringt bei Alca, Mormon und Mergulus von der

äussern Fläche des Ischium bis an die Knockenbriicke, die das

Foramen obturatorium vom Foramen oblongum abtrennt, bei

Eudyptes (Fig. 15) in zwei Portionen, die dorsale vom Ischium

und die ventrale (csmb) mit einem Muskel an dem Cloake ver-

wachsen. Er erhält einen Nervenast des N. glutaeus und ver-

einigt sich nachher mit dem M. semitendinosus.

M. flexor digitorum sublimis (fds).

Unter dem distalen Theile des M. adductor magnus und

dem Caput externum des M. gastrocnemius, geht dieser Muskel

zweiköpfig aus, der eine Kopf vom Condylus internus femoris

und der andere vom Condylus externus femoris und vom Ca-

pitulum fibulae. (Fig. 17). Er geht am distalen Theile der

Tibia in mehrere Sehnen iiber, die einen Canal des Fersen-

knorpels durchlaufen, die Sehne der zweiten Zehe bei Alca,

Mergulus und Mormon auch unter die Knockenbricke. Die

Sehne der zweiten Zehe befestigt sich an der ersten Phalanx,

die der dritten bei Alca, Mergulus und Mormon an der ersten,

bei Eudyptes an der zweiten Phalanx, die der vierten bei Alca,

Mergulus und Mormon an der ersten, zweiten und dritten,

DELKeNpasnSde

?) »Zur vergleichenden Anatomie der Muskulatur des Beckens und der

hinteren Gliedmasse der Ratitem». Jena 1880. pag. 40.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 3. d7

bei Eudyptes an der zweiten und dritten Phalanx. Die In-

nervation geschieht im proximalen Theile des Muskels bei

Mergulus durch einen Faden des obern Astes des N. tibialis,

bei den iibrigen durch den obern von den drei Zweigen,

worin der untere Ast des N. tibialis zerfällt.

M. flexor digitorum profundus (fdp).

Er entspringt wie der vorhergehende und von ihm be-

deckt mit zwei Köpfen, der lange und oberflächliche vom

Condylus externus femoris, der tiefe von der Tibia und Fibula.

Am ”Tarsometatarsus geht er durch einen Canal des Fersen-

knorpels und bei Alca, Mergulus und Mormon unter die

Knockenbriicke und zerfällt in drei Sehnen, welche diejenigen

des vorhergehenden Muskels durchbohren; sie inseriren bei allen

an der letzten Phalanx der zweiten, dritten und vierten Zehe, bei

Eudyptes ausserdem an der zweiten Phalanx der zweiten Zehe,

der dritten Phalanx der dritten und der dritten und vierten Pha-

lanx der vierten Zehe. Der Muskel wird nahe dem Ursprunge

vom proximalen Zweige des obern Astes des N. tibialis und auch

im mittlern Theile bei Alca und Mormon vom distalen Zweige

desselben Astes innervirt.

M. adductor digiti II.

Er entsteht an der hintern Seite des Tarsometatarsus unter

den Sehnen der langen Flexoren und tritt an die Innenseite

der ersten Phalanx der zweiten Zehe. Bei HEudyptes fehlt

dieser Muskel. Versorgt durch einen Faden vom distalen

Zweige des obern Astes des N. tibialis.

M. flexor hallucis brevis (hb).

Dieser kleime Muskel, der nur bei Eudyptes vorhanden ist,

goeht von der hintern Seite des Tarsometatarsus aus, und heftet

sich an die erste Zehe an. Er erhält einen Faden von dem-

selben Nervenzweige wie der vorhergehende Muskel. (Fig. 17).

M. gastrocnemius.

Besteht aus drei Köpfen. Das Caput externum (xgsc)

entspringt fleischig bei Eudyptes, sehnig bei den ibrigen vom

Condylus externus femoris und ist mit der Sehnenschlinge

des M. biceps femoris verwachsen (Fig. 16). Als ein acces-

sorischer Kopf können einige Muskelbindel bei Eudyptes

38 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

angesehen werden, die vom Femur aber mehr proximalwärts

als vom Condylus externus ausgehen. Das Caput medium

(mgsec) entsteht vom Femur (Fig. 17), wo es mit dem M. ad-

ductor magnus verbunden ist, nimmt bei Alca eine accesso-

rische Partie von der Tibia auf und tritt an die Sehne des

Caput internum. Dieser Kopf (ngsc) ist stärker als das Caput

externum, geht von der Patella, abwärts von der Insertion

des M. vastus internus und der des M. sartorius, aus und ist mit

dem M. peroneus longus verwachsen. Die drei Köpfe vereinigen

sich am distalen Ende der Tibia und befestigen sich durch den

Tendo Achillis an der hintern Seite des Os tarsometatarsi.

Der Muskel wird von mehreren Zweigen des N. tibialis versorgt.

M. plantaris (plt).

Er ist ein kleiner, langgestreckter Muskel, der seinen

Ursprung an dem Caput tibiae und der innern Seite der Tibia

hat und am HFersenknorpel inserirt. Innervirt durch einen

Nerven von dem Zweige des N. tibialis, der bei Eudyptes,

Mergulus und Mormon zum Caput internum des M. gastro-

cnemius und bei Alea zum Caput medium verläu ft.

M. popliteus.

Entspringt vom obern Theile der Fibula und zieht schräg

abwärts und nach innen an die Tibia. HEin Faden, der sich

gemeinsam mit dem Nerven des M. flexor digitorum profundus

vom N. tibialis ablöst, versorgt ihn.

M. flexor digiti IT et III (fg).

Zwischen dem M. peroneus longus und dem Caput ex-

ternum des M. gastrocnemius entsteht er vom Femur und

Capitulum fibulae mit der Sehne des M. vastus externus ver-

wachsen (Fig. 16). Seine beiden Sehnen gehen durch den

Fersenknorpel; die der zweiten Zehe heftet sich an die erste

und zweite Phalanx, bei Eudyptes nur an die zweite, die der

dritten an die zweite und dritte Phalanx, bei Eudyptes nur

an die dritte an. Ein Nerv vom untern Zweige des N. tibialis

innervirt den Muskel.

M. abductor digiti IV (bdt).

Er geht von der hintern Seite des Tarsometatarsus aus (Fig.

16), befestigt sich an der ersten Phalanx der vierten Zehe und

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 3. 39

erhält einen Nerven von dem langen Zweige des N. peroneus,

der abwärts unter dem M. flexor digiti II et ITI zum Fusse zieht.

M. extensor digitorum communis (xdgce).

Unter dem M. tibialis anticus gelegen, hat er (Fig. 16)

seinen Ursprung von den beiden Spinae tibiae, der Patella

und der vordern Seite der Tibia, und bildet bald eine starke

Sehne, die am distalen Ende der Tibia unter einem Ligament

und am Tarsometatarsus auch unter einem zieht um sich darauf

in drei Sehnen zu theilen. Diese erstrecken sich an die ver-

schiedenen Phalanxen der zweiten, dritten und vierten Zehe;

bei Eudyptes spaltet sich doch jede Sehne in zwei oder drei

Aeste, die die kurzen Sehnen entsenden (Fig. 18). Die proxi-

malsten Zweige des N. peroneus verbreiten sich in der vor-

dern Fläche des Muskels.

M. tibialis anticus (tb).

Dieser starke Muskel entspringt von den beiden Spinae

tibiae und dem Condylus externus femoris, von dem M. pero-

neus longus und dem Caput internum des M. gastrocnemius

bedeckt. (Fig. 16). Er verläuft an der Tibia durch dasselbe

Ligament wie der vorhergehende Muskel und befestigt sich

mit einer Sehne, die bei Eudyptes deutlich gespalten ist,

an der Vorderseite des Tarsometatarsus. Vom N. peroneus

dringen zahlreiche Zweige in ihn hinein.

M. peroneus longus (pl).

Er geht von der Spina tibiae und der Fibula aus, ist mit

dem Caput internum des M. gastrocnemius und dem M. flexor

digiti II et III verwachsen und bildet eine starke Sehne. Diese

theilt sich und heftet sich bei Alca, Mergulus und Mormon

durch einen Ast an den Fersenknorpel an; bei allen vier Vögeln

verbindet sie sich mit der Sehne der dritten Zehe des M. flexor

digitorum sublimis und tritt ausserdem bei Eudyptes an die erste,

dritte und vierte Phalanx der vierten Zehe (Fig. 16). Er wird bei

Alea und Mergulus vom N. peroneus, bei Mormon von dessen

Ramus superficialis und bei Eudyptes vom Ramus profundus

versorgt.

M. peroneus brevis (pb).

Von der Fibula und Tibia entspringend, liegt er unter

dem M. flexor digiti II et III und zieht unter der Sehne des

40 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVOGEL.

M. peroneus longus an den Tarsometatarsus hin. Er wird bei

Eudyptes vom N. peroneus profundus, bei Alca und Mormon

vom N. peroneus superficialis und bei Mergulus vom Stamme

vor der Theilung innervirt.

M. adductor digiti IV (ad).

Nahe der Insertion des M. tibialis anticus, an der vordern

Seite des Tarsometatarsus, geht er aus und befestigt sich an der

ersten Phalanx der vierten Zehe. Er erhält einen Zweig vom

N. peroneus profundus, bei Eudyptes doch vom N. peroneus

superficialis (Fig. 18).

M:; extensor digiti ITI (tet).

Ist ein wohl entwickelter Muskel, der von der vordern

Seite des Tarsometatarsus, unter der Sehne des M. extensor

digitorum communis, entsteht und sich an die erste Phalanx

der dritten Zehe anheftet. Er wird von eimem Zweige des

N. peroneus profundus versorgt.

M. abductor digiti II (bd).

Dieser kleine Muskel entsteht vom distalen Theile des

Tarsometatarsus und inserirt an der ersten Phalanx der zweiten

Zehe. Innervirt durch ein Aestchen des N. peroneus profundus.

M. extensor hallucis brevis (hlb).

Er ist nur bei Eudyptes vorhanden und entspringt pro-

ximalwärts vom vorhergehenden Muskel, vom Tarsometatarsus

und zieht zur ersten Zehe hin. Hin dinner Zweig des N.

peroneus profundus breitet sich in ihm aus.

Erklärung der Abbildungen.

Fiir alle Figuren giltige Bezeiehnungen:

Nerven.

FOSIE IT. Ventraler: Ast des 12.5 13NSeCe:s 33. Spinalnerven,

ax. N. axillaris.

bf. Nerv zum M. biceps femoris.

big. N. bigeminus.

ec. Hautnerv.

cbr. Nerv zum M. coracobrachialis brevis.

CC; >» zu den Schwanzmuskeln.

Gel. > zum M. cucullaris.

CE, > > > caudofemoralis.

GC » > > coracobrachialis longus.

Cr, > > > ceruralis.

est. N. coracosternalis.

fldp. Nerv zum M. fexor digitorum profundus.

fure. N. furcalis.

gm. Nerv zum M. glutaeus medius.

(210 Re 3/5 > minimus et quartus.

ox. > SET > externus.

a > > > iliacus internus.

isch. N. ischiadicus.

ld. » latissimus dorsi.

Isf. Nerv zum M. ilio-ischio-femoralis.

mb. > > > ambiens,.

md. N. medianus.

mdin. » medioulnaris.

ntr. Neryv zu den Intercostalmuskeln.

obt. N. obturatorius.

p. > pectoralis.

ppl. Nerv zum M. popliteus.

prn. N. peroneus.

rdl. > radialis.

rf. Nerv zum M. rectus femoris.

rh., N. rhomboideus.

s. Nerv zum M. sartorius.

sbsc. N. subscapularis.

sf. Nerv zum M. ischio-femoralis.

42 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

sm. Nerv zum M. semimembranosus.

spe. N. supracoracoideus.

sr. N. serratus.

st. Nerv zum M. semitendinosus.

toll NN. tibrallis:

tv. Nerv zum M. tensor vaginae.

uln., N. ulnaris.

vn. Nerv zum M. vastus internus.

VX. > > > > externus.

Muskeln.

ad. M. adductor digiti IV.

addm. > » magnus,

be; > - biceps brachii.:

bd. > abductor digiti II.

bän. > > » — minimi.

bdt. > > > ING

btm. >» biceps femoris.

bn. » abductor indicis.

Pp > pollicis brevis.

brn. > brachialis internus.

btr. Der kurze Kopf des M. triceps brachii.

cbrv. M. coracobrachialis brevis,

cell. > cucullaris.

ectr. Der accessorische Kopf des M. triceps brachii.

cfr. M. caudofemoralis.

ell. >» coracobrachialis longus.

clntr. Die untere Portion des langen Kopfes des M. triceps brachii.

eltr. — > obere » » > > Fyr a > >

erl. M. extensor carpi radialis.

csmb. Die accessorische Portion des M. semimembranosus.

dip. M. extensor digiti indicis proprius longus.

dm. > adductor manus.

Apa » pollicis.

dtm. » deltoideus major.

dtn. > » minor.

fel. » flexor carpi ulnaris.

fer. > » » radialis.

fdp. > > — digitorum profundus.

fds. > > > sublimis.

föl » digiti IN et II

PA > pollicis brevis.

gmd. » glutaeus medius.

hb. > flexor hallucis brevis.

hlb. > extensor > 2

lds. > latissimus dorsi.

lsfm. > ilio-ischio-femoralis.

ltr. Der lange Kopf des M. triceps brachii.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 3. 43

mbs. M. ambiens.

mer. > extensor metacarpi radialis longus.

mgse, Caput medium des M. gastrocnemius.

nd. M. interosseus dorsalis.

» nfr. > infraspinatus.

ngsce. Caput internum des M. gastrocnemius.

nv. M. interosseus volaris.

pb. > peroneus brevis.

pbr. » pronator >

pl. > peroneus longus.

plt. > plantaris.

pt. > pectoralis.

sb. Die Sehne des M. biceps femoris.

sbf. Die Sehnenschlinge fir den M. biceps femoris.

sbsecp. M. subscapularis.

sfl. > ischio-femoralis.

smb. >» semimembranosus.

smbs. Die Sehne des M. ambiens.

sp. M. supinator brevis.

sper. > supracoracoideus.

std. > semitendinosus.

str. > sartorius.

tb. >» tibialis anticus.

tgt. » extensor digiti III.

tm. . > teres major.

tpbr. >» tensor patagii brevis.

tpl. » > > longus.

tr. a triceps brachii.

vtn. » vastus internus.

N 2:30 FE > externus.

xel. » extensor carpi ulnaris.

XAeCx > » digitorum communis longus.

XAdge; >» > » »

xgsc, Caput externum des M. gastrocnemius.

xpb. M. extensor pollicis brevis.

XP 3 > » — longus.

In Figg, 11—12 sind die Ursprungs- resp. Insertionsflächen durch die

vorhergehenden Bezeichnungen mit Hinzufiigungen eines U (Ursprung) resp.

I (Insertion) bezeichnet; z. B. fel (U): Ursprung des M. flexor carpi ulnaris;

fel (TI): Insertion des M. flexor carpi ulnaris.

Ligament.

lgn. Ligamentum genu laterale internum.

Tafel I.

es. 1: Alca torda. Plexus brachialis.

» 2, Eudyptes chrysolopha. » »

44 A. CARLSSON, ZUR ANATOMIE DER SCHWIMMVÖGEL.

Fig. 3. Mergulus alle. Plexus bracbialis.

> 4, Mormon arcticus. » »

rö: CAlca torda. >» — lumbosacralis.

> 6. Eudyptes chrysolopha. » >

> 7. Mergulus alle. » p

> 8. Mormon arcticus. 2 >

>» 13. Eudyptes chrysolopha. Die Muskeln an der Dorsalfläche der Scapula.

Tafet IT:

Fig. 11. Eudyptes chrysolopha. Die Muskelansätze an der Medialfläche der

vordern Extremität; 3/, nat. Grösse.

» 12. Eudyptes chrysolopha. Die Muskelansätze an der Lateralfläche der

vordern Extremität; 3/, nat. Grösse.

Tafel III.

Fig. 9. Mormon arcticus. Die Muskein und Nerven an der Lateralfläche der

vordern Extremität nach Entfernung der Mm. tensor patagii

longus et brevis.

» 10. Mormon arcticus. Die Muskeln und Nerven an der Medialfläche der

vordern Extremität; dieselben Muskeln wie in Fig. 9 sind entfernt.

» 14. HEudyptes chrysolopha. Die Muskeln und Nerven an der Lateral-

fläche des Oberschenkels. Die Mm. rectus femoris, tensor vaginae

und glutaeus externus sind abgetragen.

Tafel IV.

Fig. 15. Eudyptes chrysolopha. Die Muskeln und Nerven an der Lateral-

fläche des Oberschenkels. Dieselben Muskeln wie in Fig. 14 und

ausserdem die Mm. ilio-ischio-femoralis und semitendinosus

sind abgetragen.

» 17. Eudyptes chrysolopha. Die Muskeln und Nerven an der Medial-

fläche des Unterschenkels.

» 18. Eudyptes chrysolopha. Die Muskeln und Nerven an der Dorsal-

fläche des Fusses.

Taffel V.

Fig. 16. HEudyptes chrysolopha. Die Muskeln und Nerven an der Tateral-

fläche des Unterschenkels.

Bihang till K. Vet Akad Handl. Bd.9.NE3.

Fiq.1

NL AV ONIV KO

est

7110

Lö Pa

(dä

män”

Fig.A-

VE NV OMV MI

7 II.

cel

WS Dl

| Sbse

cbr

män

td ax

räl

Ki Pp

Fiq.1

7 fur

00 AMI NAM

: Y

H. Bundsen del

Lith.W. Schlachter, Stockholm .

Tafl. T.

Vet. Akad. Handl. Bd 9.N

till K

(6)

Bihan

SR dip + px

(LYRE

(4 Jug

(SR (£)adr

GG = (08 )uguUs

= (0) div

IE (aa) 20

an (Re

= (L)LESRE

(LL) UpPQ

(CAKE

(=(£)227

) EN GO)

(VESPA SN Ste fe /

(0 )ugo+

(EES (£) Up

(CR. 2 | VASS (L) AU

ÖV) sas

(VLT JRR ITTIGE 3 1 (LV ANLGD

TLith W. Schlachter, Stockholm.

'HBundsen del

Bihang till K Vet Akad. Handl. Bd.9.NE3.

Corse förser REAR

AdäM oso sed ee

BAS

Lith W. Schlachter, Stockholm .

H.Bundsen del.

Bihang till K Vet. Akad. Handl. Bd .9.N:3.

Tafl. IV.

addn

HESSE Ur

SEEN AA

--TUJSC

TLith. W. Schlachter, Stockhom

H. Bundsen del.

"BOLOINEG:

XYSC

TSllUa-=--=5

Lirh W. Schlachter, Stockholm.

”

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. No 4.

Meddelanden från Stockholms Högskola. N:o 12.

EINE METHODE

GLEICHUNGEN, DEREN GRADZAHL NIEDRIGER ALS FÖNE IST

AUFZULÖSEN.

VON

GEORG BORENIUS.

DER K. SCHWED. AKAD. DER WISS. MITGETHEILT DEN 14 NOVEMBER 1883.

STOCKHOLM, 1884.

NGL. BOKTRYCKERIET.

P., A., NORSTEDT & SÖNER:

- einem Aufsatze!) »Eine allgemeine Form der Wurzeln einer

beliebigen algebraischen Gleichung» habe ich den Wurzeln (v;)

jeder gegebenen Gleichung n'” Grades die Form gegeben:

g=n—1

(CE Fr = NV äg AAA =

wo & eine der primitiven n'z Wurzeln der Einheit ist, und

fr Un OR a

durch

ri =1—1 ro=N—1 r3=N—1 rp-1=N—1

(0) Yr, Ufa eo ses skr Yrsa

m=l 7=1 r73=1 SEN | MN RENSA YR IrTp-1—71

Tr, AS UT SELENE 7, Zip 5 UL Yn—lra—ri) OO sessrerrn na Yrp-i—72

TaZT3 ETEN Tr Fp Yn—rs — Yn—(r3—r7i) Yn—(lra—ra) >> >>> Yrtpa—73 -

B/J, 83 Bao LONEN AR 1, NALLE 0 INA [DING RANE

>p 23 Yn—rp a Yn—(rp-1—71) Yn—(rp-1—72) UR

bestimmt sind, wo man statt

Är en AE

S—=07 1: 2 rek nd 0 ke n—1

| Jå Bihang till K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar Band 8 N:o 20. Med-

delande från Stockholms Högskola N:o 9.

4 BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

fär negative Werthe dieser Grösse

einzufuähren hat,

und

fär

n — (7, — 71)

In demzelben Aufsatze habe ich zugleich gezeigt, dass

immer wenn die Gleichung na! Grades algebraisch auflösbar

Sö, CS Vy Ng SONTA

den können.

unmittelbar yy,.

und

....n — 1) algebraisch bestimmt wer-

In dem Folgenden habe ich mir die Aufgabe

vorgelegt die y, fär den Fall, dass a die Zahl vier nicht iber-

steigt, darzustellen.

Zunächst erhält man, wie wir wissen, fur n=1 und n=>2

ww =

Yi = Yo

Ebenso erhält man

wickelung:

und

Yr =A

5 =6f5 2 | 21157 GSE NER (1)

y, = 2.3, — 2.8 f + 4fil

Yw, = Y0

e=—1

Wol= — Yi

för n =3 folgende bekannte Ent-

Bier Lf ORSA SENSE ÖS AO Ag cos (CLI)

Vs = 2lyi + y2)

BIHANG TILL K. SV. VETi-AKAD.! HANDL. BAND 9: oN:O 4. D

oder

5 1 FM

Vind ae ra

ME Wlljern JR UNI fd (ITT)

NA |

YR TYS OS J

fololich

yr =7lYs +Vyi + 20)

RR SENS MJ ENG (IV)

Jå = —Vys Er 2)

Yo = Y1 l

Wi 1 = SE

2 =V iv + Vw: 2ä FR oh NR (V)

Jä hh UY FOSS ARS

Hoj AVENY Va

; HÖR I ygeee EO ne

3er = + Viva Tal RIV eV äv aVR FE

K=0, 100

wo & irgend eine der primitiven 3'r Wurzeln der HFEinheit

bezeichnet.

Da y, und w3; in y, und y, symmetrisch sind, so ist es

gleichgiltig, welehen Werth man y? —y; von (IIT) und also

auch yi von (IV) gibt. Ist aber y? einmal festgestellt, so ist

> emdeutig bestimmt. Ebenso folgt aus obiger Entwickelung,

ya Oo Oo Oo Oo

dass es gleichgiltig ist, welche von den drei Wurzeln man

Je Per .-

aus (V) fär y, wählt.

Um yy, in dem Falle, dass n=4 ist, zu bestimmen, schla-

gen wir folgenden Weg ein, der sich an eine Methode knipft,

welche KRONECKER entworfen hat, um Gleichungen vierten

Grades zu lösen, und welche ich, nach einer mir von Prof.

MIiTTAG-LEFFLER gitigst theilgegebenen Andeutung, in einem

6 BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

Aufsatze in den Acta Societatis Scient. Fennice!) ausfährlich

entwickelt habe.

Wir haben nämlich in diesem Falle:

PE fal Tf fat AF få = 0 NASN (EL)

a=i=V—1

und

Y =

Ya =8f — Sf

| ya =l8(4f, — Bfaf + 27) |

SA fajt OG

wie auch

4 Fy

Ww3=13 yalyi + y3)

VAT EU a VS

oder, wenn wir

YV.=-—Q9> W3=1393 Wi =139,

setzen:

pf = 3f1 — Sf |

gå = Bf) — Sffr + 2 RR (2)

gå — kf, — AY fi + Aff 3]

und:

Pa =yYy3 + 2YY3 |

P3 = YlYI + YI) Ra SA KS NR (3)

på = (Yi — 2yry3)” — (yi + vy)

Eliminirt man 2z,y3;, so erhält man

P3 = Ylyi + Y3) |

a =— (24 Pe (YR RY

') Tom XII Pag. 653—0671. »En metod för upplösningen af likheter af

fjerde graden.»

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 4. 7

und eliminirt man in diesen beiden letztern Gleichungen y?,

so erhält man endlich

(31 +yD— (92 — PY TY + Appil(yi ty —4p:=0)-..(4)

Mittelst dieser Resolvente kann nun obenstehende Gleichung

vierten Grades (1) aufgelöst werden.

Da es jedoch nicht meine Absicht war die obige Gleichung

vierten Grades in der einfachsten Weise aufzulösen, sondern

vielmehr die oben eingefiihrten Grössen 7,, y,, ys darzustellen,

so gehe ich nicht darauf ein wie man auf dem kirzesten Wege

vermittelst dieser Resolvente die Wurzeln der Gleichung des

vierten Grades erhalten kann.

Wir gehen also zur Bestimmung von 7, y,, ys uber, und

schlagen dabei folgenden Weg ein.

Es sei

') Da diese Resolvente, so viel mir bekannt ist, nicht friher dargestellt

"worden ist, so habe ich, um dieselbe mit bisher bekannten Resol-

venten zusammenstellen zu können, ihre Coefficienten in Gleichungs-

coefficienten fiir die Gleichung des vierten Grades entwickelt und

dabei erhalten:

UT per (SM fen Jia FU SE BR DE TR YA

ERE Fastar RTR 01 ANNE a Sad förfan Ol dä a

SEE SO ker 2 AR UR Ya ae mr RO SAR

EIGERT — 611 45fT ff FÅGLARS JE ANY 6 ANN FAF FANNS

EUR ARE DE VR arga SG FER NA (ef fraga EE SN, SS

Eine bedeutend einfachere Resolvente fir Gleichungen vierten

Grades habe ich dargestellt in

32yiy3 TT 3295 ss (1047 Fd AE Lö da i CE TY ; AS

oder in Coefficienten der Gleichung vierten Grades ausgedrickt:

NRA. SA SR ER RER Fe PJ

+(—6f? + 8fif, — Aff +FUPRF —20ffA Bf FF ANOR

+8f2) =0.

S BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

Folglich

== (lh a JA (0 VR

Fal Uinngs((Y4kr UD SYRA

= (y? + yyl+yl) — (go — PP

(fh og

Weil (y? + y3)> die Wurzel einer Gleichung dritten Grades

ist, deren Coefficienten in q, 3, &, rational sind, so kann

21 als eine ganze rationale Function von (y? + y3)? dargestellt

werden, wo die Coefficienten in &q>, 93, qp, rational sind und,

welche in Beziehung auf (yi + yi) vom zweiten Grade ist.

-Indem man die oben angedeuteten Rechnenoperationen ausfihrt,

erhält man:

le or + yt — Tr + 3 Yi + Yr + Papa

Ebenso ist aus demselben Grunde 2? eine gebrochene

rationale Function von (y? + y3)? deren Coefficienten in q,, 3»

&, rational und deren Zähler und Nenner in (y? + y;)” linear

sind. Diese Coefficienten können wir auf folgende Weise

bestimmen:

AE AL Rat Sa BR RR (6)

sly dr -

Folglich:

orlyi FY + a

cn (Yaustale Jeroen

FORA

FARSEN =T6g> + palYi + Y3) + PoP

Identificirt man die Coefficienten in dieser Gleichung mit

den entsprechenden Coefficienten in der oben angefihrten

Resolvente (4), so erhält man:

dark

MM —

lins i 2

—F(893 + gaea tqea = — (93 — Pot

PIP 209 äl & AON

papi, — 00 = — Ack

BIHANG TILL K. SV: VET:i-AKAD. HANDL. BAND 9: N:O 4. 9

oder:

ANN (7 5

(2å la —3l(viva + Sf T 2q93g:)l

fear gig TT gilt

4 = ET |

CITE 9 Pak J

wo k ein Factor ist, den man beliebig wählen kann. Fir:

erhält man also:

0 = — (34ipa + på + 6933)

0 = ps Afafa + IGT) | (7)

RS | ALAT aAr (

0, = på )

Wir fuhren ferner

[Ro oe SA LR RE ARE (5)

ein.

Also ist

SAD

Mp SS Ta La

2 2X2

(yi + 43)

Da (yt +y:)? die Wurzel einer Gleichung dritten Grades

ist, deren Coefficienten in q,, 93, PP. rational sind, kann

ebenso 2, sowohl in eine ganze rationale Function von (y1 + y3)”

ag 1

SORT

vom zweiten Grade in Hinsicht auf (y! + y3)>, mit Coefficien-

ten, die in q>, 93, f, rational sind, als auch in eine gebrochene

in Hinsicht auf Zähler und Nenner lineare Function von

(yt + y3)?, deren Coefficienten in q>, &f3, f, rational sind, äber-

gefiihrt werden. Diese Coefficienten können ebenso wie im

10 = BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

vorhergehenden Falle dargestellt werden, und wir erhalten aut

diese Weise:

2 LÄGE 2 AN Dre FA en NGE ENE Roe

2 gi +y3) Sg:P: Paf (fv G (På pi)

SALE CANON DR Jae (9)

5 PTT TES RR si

Pa lå ' )

ög |

I ös Pa |

=== — QaPå — TP: )As + Ar = — (Q? — k'

Bg Pär falla) RSS ar (TA |

In — qi)e' eng JOE AN NG ==v =4 |

sta PIA 3 8q? Pp: — Papa P3)La 1 = TP;

il 2 I ' 41!

— (fa — piley — 0'3= — Aik J

oder

EE (kg: — 8qapa — 4992)

' Ps m

2 Pa P

4 (

Oja = 831

PRE Sk |

wo k' ein Factor ist, den man beliebig wählen kann.

Fär

erhält man unmittelbar

er = 49) — Spapa — 4943)

' 2/ 2 |

2 = P3(19a — 343) |

03 = 893 | ;

= — 569? J

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND danNr0r da OM

Aus (6) erhält man ferner

(04 FLERA sar Aa

(sj va NE NE SSE At (CET

und aus (9)

Q' NA NO

AS ERg NE AE 2 USER It (CZ

( 1 ST YR 0323 — 1 )

CSTLIA [2100 |

Se ' '

Pg | 2304 1 AA a ERS LE (13)

5 legal 2 , |A]

2304 | l&'s få

und:

I 700 | + [0102

2 la's0', > [000 |

2 ä (14)

| A304 z äh |a' 0] qi Le NA MA TAGS

lo's0 al” 0304 |

Also sind 2? und 2, eindeutig durch einander gegeben.

Fihrt man in der Gleichung (4) entsprechende Werthe

aus (12) und (13) ein, so erhält man zwei andere Gleichungen

vom dritten Grade, die eine in Hinsicht auf 21 und die andere

in Hinsicht auf 2,, in welchen alle Coefficienten in 93, P3> fa

rational sind:

(CNE SNÖAR or (Co) SR er OR (15)

(ÖNA TS FACES fr CL 0 SKEN (16)

Fiär die Coefficienten erhalten wir unmittelbar die fol-

genden Werthe:

OC) = (04, — 03) |

SN df(es. — 03) df(ex = 03) |

G=— | das Oak de, 2) Å

NE sr GEN) RC df(— 02>071) fa FU

201 da, STR dör el]

CC = 02, 0) J

2 BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

und

( a =7((0/45 TT CS |

OK (FED + df(0,. — 3)

. dåa' 1 de', 2 |

AR É É fear (18)

fö (At STEL 00 ev |

TA de'r 3 Ad =

Cs = f(— EE) J

flex ,y) = — (93) — PY + kyrpsry — ty. > (19)

Mittelst der drei Wurzeln aus (15) oder aus (16) könnten

nun y,. Ja, ys algebraisch bestimmt werden. Die Gleichungen

(153) geben uns nämlich nicht nur:

(9 —YD= — Hogans) (apr 23)" ((£0 — 20) — Gl ZAT

sondern auch

) / 3 SÅ ?” 2 1 1 sd DJ s

YC Högs = ys) vå = (CUdjyjsr (5 öya]

=E) ANC 23) (00 LE 2.)

| fit | ; dänvtslie

gk(l — Dy + + A+ dy) Hart va lie F ya

— 43) — 23) (2, — ay) — 23)? — (23 — ar )V

als Wurzel.

Ebenso giebt/ die Gleichung (16) die Wurzeln:

(1 + y3) = 2029 — L2)" — l2(2) — 2) AL, — 23) + 20, — 23)

; ES RR ES EN . Se

(CISE ÖykI0L 0 NET AE Far OM (ES ys)

= 202, — 2) — 12(2)0 2) (23 — 3)” + 2007 = Lo)

') Die Gleichung (4) unter binärer Form.

BIHANG "TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 4. 13

2”

j stat I ; ss fENSÅR

(CL — dgr + 1 + ÖYYr Sv (CE 0 SECL Dy]

= 2(2) — 3) — IATy—03) (22 — 27) + 20203 — 2) !)

Indessen Will ich in dem Folgenden eine andere Methode

anwenden um aus der Resolvente (15) oder auch aus (16) »,,

ys, ys darzustellen.

Zmuerst erhalten wir aus (8) und (5) unmittelbar

=5(e

und

Lfen

3 IS =3(2 fr 20)

Ferner erhält man aus

a Ol + YDRE

"> oslyr FYS + a

Ek 047) — Udo

(yi FYN ER 3

KJS 0377 Av

oder:

Da 21 die Wurzel emer Gleichung dritten Grades ist, mit

Coefficienten, die in q>, 93, f, rational sind, kann man also

immer:

1) Ich bin darauf aufmerksam gemacht worden, dass ich in »En metod

för upplösningen af likheter af fjerde graden» Acta Societatis Scient.

Fennicae Tom XII Pag. 657 eihen Fehler begangen habe, indem

die Wurzeln der Gleichung (9) Pag. 656 nicht

Tk FY s—3k

Fyr FU Yr FE Ys

sondern

ty» + (1+0y, + (1 — ys)» + (CA — dy, + (1 +öys)

sind.

Die beiden hieraus hergeleiteten Gleichungen in Pag. 657 missen

also eine andere Form erhalten. Irgend eine weitere Einwirkung auf

die Resultate hat dieses aber nicht.

14 — BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

schreiben, Wo cy, €j » €» ebenso in & , P3» Pp, rational sind,

und wir erhalten:

örn (bj JR

rk!

— 6309 F P3 =

Hieraus erhält man, wenn wir:

setzen,

und

oe, 2

= Flax, 05) a

a 21E 22

C0 Flay : &,) Pp: )]

6 CTS

face PA

203 5

Q3(Ca ENN Elakt FR Og:

Auf eine ganz gleiche Weise können wir y3 bestimmen,

als eine ganze Function vom zweiten Grade in Hinsicht auf

die Wurzel der Resolvente (16), deren Coeflicienten in q>, q3,

p, rational sind, und bekommen hierdurch

' ' få

NYE BR SA GESTRA

File y) = Che" + Ciry tr Cbey> + GCsYr >)

') Die Gleichung (15) unter binärer Form.

2) Wäre F(a,,a,)=0, so hätte man 2) =4:

?) Die Gleichung (16) unter binärer Form.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 4. 15

pen DR

Bri, Om) SM bl

4 ROR 28 |

Ce = == Då

S ÄN) Ps

ja. KIA)

fal ID fier +0' sng

Sfp IN (0 CR) ST

' Ve ' 2” CA på

oc + ATP) (ra ler e: |

27 2)

Wir haben also y, und ys als eine vierte Wurzel und y,

als eine Quadratwurzel aus eimer ganzen rationalen Function

einer beliebigen von den Wurzeln der Resolvente (15) oder

der Resolvente (16) dargestellt. Man muss hierbei bemerken,

dass wenn 2, sein Zeichen ändert, y, in ys ibergeht.

Es ist also nur noch ibrig zu untersuchen, welche von

den erhaltenen Werthen von 27, , Y» , y3 man zusammenstellen

muss, um wirklich die Wurzeln der Gleichung zu erhalten.

Aus

4 4

ST VAL sov —— — . AN /1l

on ya CR Vic + 2) +i MV + oz + 0 + ialla)

k=0)1, 253

oder

där =y+ Hera) 2) + + er + es +i0l/$ (22 — 2)

Se==03 AT

ergibt sich, dass nachdem 7», einmal festgestellt ist, y3; und

eindeutig bestimmt sind; aber dass es fir die Darstellung

von y, willkährlich ist, welche von den vierten Wurzeln man

wählt, oder welche von den Wurzeln der Resolvente fär die

Darstellung derselben zu Grunde gelegt wird. HEbenso gilt

es in Hinsicht von y3;, dass einem gewissen der Werthe von

ys eimdeutig bestimmte Werthe von 7», und y, entsprechen,

PAN EA le

1 Ware Ei(€3,&)=0,' 90 Hätte mansgr— rn.

INA Beg

16 BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

während 7, willkährlich gewählt werden kann unter den

Werthen, die diese Grösse iiberhaupt annehmen kann. .

Ist dagegen y, gegeben, so entsprechen diesem Werthe

von 7, zwei Werthe von y, und also auch zwei Werthe von

yzs, Wwelche, mit einander und mit diesem Werthe von y

zusammengestellt, zwei Wurzeln för die Gleichung des vierten

Grades geben.

Zuzammenstellung obiger Formeln.

Ii(z ERT Xr) = gå = Xx? + dee — fat + ör == 0

fa =3f) — Sfa

ps = 2/1 — SA + Ef r

fa = = 3/1 te fs TiEa

ar = — (3pipa + på + 63)

0 = pi (4, + IG) |

NT |

0 = 4Qa J

0, = 49) — Spapa — 4IG;3

Ax = P3, — 3)

03 = Spa

)

(

)

Aa = 06q7

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 4. k7

Gjet FOA Filer 0 0

dos de,

BR ES AE

der dos

JA = fl04, 03)

(

C3 = f(— 09, 01)

EN (93 — PY App — AN

Ara Il ec

- "Jere r 2 |

SAS Os, 0129 |

TN Tand av

324 2

. 2 '

304 | L34

Dp |A |

COM

F(2,y) = Cyg? + Cygy + Cay? + Cay"

Va ES AA ONE p?

: Flar> 04) ;

ce, = —0360 TE 0 n 2

RE VN

CCS

= )

Has, FIN P:

2y(63 + 0: P3) =

- fara

NSL sf Sr vgl

Ar, =Y) Fi Pie + 2) ++i Veget + ee + og +i -2]/$(a—a)

PANG.

18 BORENIUS, EINE METHODE GLEICHUNGEN AUFZULÖSEN.

JUL

(CK (Car pri 0'3)

ME df(&'4, — &8), + fler — 2 2 |

CT de'z de', 2

(CE ER di 20 1) , |

2 d ' de'> 0,

Cs =f(— 0'9) 0'3)

fay)=23— (på — pa)e”y + 4q.piry? — 4py?

I eva eva

152 1092

' ERIC)

A 30 1092

2 FN Fa ET [ t

larea : 0304

' '

ARLA

Fi(e0,y)= 008 + CY + Cory? + Clay”

pek Ca

OR (EN on

AN GENE +0A'4 CK 2

ON (ER) jr

CARE

act ATP ICEA på

SN 7 a

4; =Y) + Vä + 2) ++i Veg + dj teg + al/$a — 2)

== (0 INN

BINANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 5.

DEMONSTRATION "DU THÉORÉME DE CAUCHY

PAR

E. GOURSAT.

(EXTRAIT D'UNE LETTRE ADRESSÉE A MR. CH. HERMITE).

NOTE COMMUNIQU IE E A IL ACAD. R. DES SCIENCES DE SUEDE LE 12 DECEMBRE 1883.

STOCKHOLM, 1884.

KONGL. BOKTRYCKERIET.

P. A. NORSTEDT &£ SÖNER.

Noa une démonstration du théoreme de CAucHY, qui me pa-

rait un peu plus simple que les démonstrations habituelles.

Elle repose uniquement sur la définition de la dérivée et sur

cette remarque que les intégrales définies fde, fede, prises le

long d'un contour fermé quelconque, sont nulles.

Soit f(2) une fonction de la variable complexe z, uniforme

et continue, ainsi que sa premiere dérivée f(2), a intérieur

d'une aire A limitée par un contour fermé C, simple ou mul-

tiple, et sur ce contour lui-méme; j'admettrai de plus que ce

contour a une longueur finie. Imaginons que l'on partage Vaire

A en parties plus petites par des paralleles équidistantes å

deux directions rectangulaires; V'intégrale ffe)da, prise le long

du contour total dans le sens direct, est égale å la somme

des intégrales ff(a)de, prises dans le méme sens le long du

contour de chacune des parties en lesquelles on a subdivisé

Paire Å. Il suffit de remarquer qu'en ajoutant ces dernieres,

les parties de Pintégrale qui proviennent des lignes auxiliaires

se détruisent, comme Åétant prises deux fois dans des sens

différents, et il reste V'intégrale ffl2)de, prise le long du con-

tour total. Soit C; le contour de Yune de ces parties; on

aura

(1) fle)de = MH fre

(0) (C))

Les parties a; sont de deux sortes; les unes sont des car-

rés, les autres sont limitées, en partie par des lignes droites,

4 E. GOURSAT, DEMONSTRATION DU THEOREME DE CAUCHY.

ec en partie par des ares du contour C€. Je consi-

dere d'abord un carré, tel que abed et un point

2 å Fintérieur. Le long du contour de ce carré,

AEA

pr on a

SfE) —- SED = f (2) TG

ou ; |

f2) =E) + f (2) (2—2;) + €(2— 2);

par suite

fl2)d2 = (fl2:) —2:f (2i)) |d2 + f (2) fed e(2—2i de.

(C:) (CI (C:) (C:)

Les deux premieres intégrales étant nulles, d'apres la re-

marque faite au début, il reste

for = (2—2;)d2.

(Ci) (C:)

Soit .t la distance de deux :paralléles voisines et e; la

valeur maximum du module de & le long du contour du carré

abed, on sait que

Mod. | fe) <faW2ds = 4e; PV2

(C:) (C)

En appelant A; Vaire' de ce carré, on aura

(2) Mod. | f()as] < 4aV2A;

(C)

Prenons en second lieu un polygone curviligne tel que

abede et un point 2; å lintérieur. Ön aura encore

fl2)d2 =: (2—22)dz,

(CEN) (C:)

et par suite

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O De d

Mod. ( sC)de] Z est V2 fd = e:ly2(4l+ arc . ae),

(Ci)

(3) Mod. ( se] < 4e;V2 Bi; + eilV2 arc. ae,

2 (Ci)

en appelant encore e la valeur maximum de e& et B; Paire

du carré abedef. En ajoutant toutes les inégalités (2) et

(3) et dåsignant par » la valeur maximum des e&, on a &

fortiort

Mod. ( (de) <7V2 (ÅA +dS),

(0)

ou A désione la somme des aires des carrés qui ont une par-

tie 3 DFintérieur de V'aire A et S la longueur totale du con-

tour C. On voit que le second membre est le produit d'un

facteur qui a une limite supérieure finie par un facteur nV2

qui peut &tre rendu aussi petit qu'on le voudra. Or le

premier membre a une valeur déterminée; donc on doit

avoir

lg =0(0)

A la vérité, la demonstration suppose, pour &tre rendue

absolument rigoureuse, que I'on peut prendre la longueur /

assez petite pour que tous les modules des quantités designées

par & soient constamment moindres qu'un nombre donné ä

Favance, aussi petit qu'on le voudra. C'est ce qui résulte des

hypothéses faites sur f(2) et sa dérivée. En effet, cette déri-

vée étant supposée continue ä- I'imtérieur de Vaire Å et sur

le contour lui-måme, on sait, qu'étant donnée une quantité

positive o, arbitrairement choisie, on pourra toujours trouver

une autre quantité positive d telle que

Mod, (LEEDS? — p(0) < vo,

6 =E. GOURSAT, DEMONSTRATION DU THEOREME DE CAUCHY.

des que le module de Ah ne surpasse pas d, et cela pour

toutes les valeurs de 2 considérées. Il suffira donc de prendre

I<pR pour qu'on soit sår que les modules de toutes' les

quantités & sont moindres que oc. et la démonstration devient

enticrement rigoureuse.

Toulouse, Novembre 1883.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 6.

Meddelande från Stockholms Högskola N:o 14.

SUR

LA PUINSANGE DES ENSEMBLES PARFAIIS DE POINTS

IVAR BENDIXSON.

NOTE COMMUNIQUÉE A L'ACAD. ROY. DES SCIENCES DE SUEDE LE 12

DÉCEMBRE 1883.

STOCKHOLM, 1884.

EO NGA BOIKSER OK EBTT:

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

vi Lå 1

LUP

(NESS

FVT

i M

för kl

R ;

reg Kd j STIG

Hi RA FIRE 4

il AL LTKR

[| NA k

SIT / )

| ; tä

i”

- KJ

veg

å a IOHA INTRA VR

Fä NBA ET KRT

a VR TERS NT KG

Ah oh ST

ERT | i)

ru ib

D. théoreéme prouvé par moi au tome II, page 419, des

Acta Mathem., on sait que si P' possede une puissance supéri-

eure å la premiere, on a P=RE + P(M, ou R est ou de la

premiere puissance ou fini, mais ou PF) est un ensemble par-

fait. On voit done de suite que VF'étude de la puissance des

ensembles P' se réduit a l'étude de la puissance des ensembles

parfaits, sujet qui sera traité dans les pages suivantes, ou je

montrerai que tous les ensembles parfaits de points situés dans

un espace continu å n dimensions, ont la méme puissance,

savoir celle de V'intervalle 0..... 1.

Pour fournir cette démonstration, je partagerai le théoreme

dans les deux suivants:

Théoreme A.

»Tous les ensembles linéaires parfaits ont la puwissance de

Vintervalle continu 0..... I.

Théoreme B.

»Tous les ensembles parfaits situés dans un espace continu

å n dimensions, ont la puissance de Vintervalle continu 0 ..... I.

Avant de commencer la preuve du théoreéme ÅA, j'énoncerai

un théoreéme auxiliaire dont j'aurai besoin ci-dessous:!)

»Si P a une puissance plus grande que la premiere, et si

Q est un ensemble de points de la premiere puissance, P et

Q nayant pas de points communs, on sait que P+Q a la

méme puissance que P.>

Soit en effet P, une partie intégrante de P et appartenant

ä la premiere puissance. P, étant alors de la måme puis-

sance que P,+Q on sait que (P-P,)+-FP, a la meme puis-

sance que (P—-P,)+P,+Q ou, en d'autres termes, que P a

la måme puissance que P+0Q.

1) La preuve en a été donnée par M. Cantor. Voir Acta Mat., Tome

II, pag 320.

4 BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFAITS DE POINTS.

On prouve de la meéme maniere que:

»Si P a une puissance plus grande que la premiere, et si

Q en est une partie intégrante, mais de la premiere puissance,

P—Q a la måéme puissance que P.>

Si nous passons maintenant å la preuve du théoréme Å,

il y a lieu d'observer préalablement quw'il existe deux classes

fondamentales d'ensembles linéaires parfaits savoir ceux qui

ne forment nulle part d'espace continu, et ceux qui forment

partout un espace continu dont Fintervalle eontinu 0..... 1

est un représentant. Tous les autres ensembles linéaires par-

faits en sont composés.

Je vais donc étudier d'abord la puissance d'un ensemble

lingaire parfait qui ne forme nulle part un espace continu.

Jai prouvé (Acta Mathematica, Tome II, pag 427) que:

»Chaque ensemble parfait S qui ne forme nulle part

d'espace continu, et qui est situé dans un espace continu å

une seule dimension, peut &tre exprimé comme le premier

ensemble dérivé d'un ensemble de la premiere puissance Q,

dont les points sont les points extrémes d'étendues en dedans

desquelles ne tombe aucun point de S.>

S étant situé dans l'intervalle a... b (a <b) de Vaxe réel

et a, 8 (a < Bb) étant deux points de S constituant les points

extrémes d'une étendue quelconque dans la quelle il n'existepas

de points de &S, je désigne par Q, F'ensemble de tous les

points &, et par Qg celui de tous les points £. Je sais donc

que Q.=S=0Q'g.

C'est cette circonstance qui m'a conduit å la pensée que les

points de Q; (ou Q.)jouent par rapport aux points de S— Qz3,

un röle analogue 3 celui des nombres rationnels par rapport

aux nombres irrationnels.

Sachant que chaque nombre de Vintervalle 0.... 1 peut

s'exprimer comme la limite d'une série de nombres

” Va () oU ul FAR na

(1) FNS UP AN fy < Harr CH

et CA <A Va <q FOR EO Vv) FRESK ij. (a , d'etablir entre les

dm ua << DE >» Jal essaye d'e

. Vv

points de Q; et ceux de la forme 3, une correspondance com-

fa Cd

= 3 .... Corresponde

ÅA 2” (SED

pleéte de facon qu'a la série TAGET pa

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 6. Öd

une série de points de Qz; fv de oe RÖR lå sa etelle

que (SA HLR SG By )...., que leur point-limite soit

un point de S— Q; et qu'å une série des 8!” , dont la limite

supérieure est un point de S— Q;, corresponde une série des

3, déterminant par sa limite un point de V'intervalle 0..... il4

| v S

Je rangerai done d'abord les nombres du d'une maniére

fixe, pour donner ensuite un arrangement analogue aux points

de Q

Je désignerai:

[Par bl le nombre ; ;

2 il

[Par Då ; «gj

) (2 3

[| » by J2 ,

(Par (ör RANE 2 a

3 3

| » be A ET. 23 ,

) 3 5

| » ba Shasa Lag a "98 :

(3 äg

| » DR . . 93 I

[Par ed. oc ENN NN 73

(12) Ye

| PÅ bs Te . du ?

[ et ARR OO 8 Få.

. pl) CM

pa ÖST. Sv

| 7 (20) Ju

[Par DIN 3 TTR

Je vois alors qu'a chaque äskälr de Vintervalle continu

0...1 je puis faire correspondre une série des a

6 BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFAITS DE POINTS.

(192)

SKEN (UNT =S 09 rele)

telle, que Be = ER FI SS ... et que la limite supérieure

(2) plu)

BARG Rö

des nombres de la série est égale au nombre en question.

Soit S donné dans Vl'intervalle a....b de V'axe réel. Avant

de faire subir un arrangement analogue aux points de Qgs je

me permettrai quelques observations. En disant d'une étendue

a...B, (a et 8 ayant la måme signification que ci-dessus)

qu'elle tombe tout å fait å imtérieur d'un intervalle y....<d

(y <d), je veux dire par lå que y< a <B<0.

Il est done évident que les longueurs de toutes les éten-

dues &«....8 situées tout å fait 3 lPintérieur d'un intervalle

queleonque y.... 5 (a <y<0d <p), ont une limite supérieure

9ys. Il est tout aussi évident qu'il existe des étendues dont

la grandeur est égale å cette limite.

Par la premiere étendue de Y'intervalle y....d (a Ey d Eb),

je définis' celle des étendues a....8 situéges tout åa fart a

V'intérieur de y....d ayant une longueur égale ä gy,,, dont

les points extrémes ont les moindres valeurs d'abscisse.

Par le premier des points Q> situé dans un intervalle

donné, je désigne le point de Q; qui est un point extréme de

la premiere étendue du dit intervalle.

Désignons donc:

[Par ov le premier point de Q, situé dans a..... (2

Par SERIE VER BR SAN BRG däri Er så a ÖT ;

| » - RAA GA ER Be LR RI VA Es Ost Oe BR ara b

(Par Bo PE SANEAN A LFN LAR ARS AS RET bytes SÖS, a

| fe GM SP RNA ar a NAMES SR 6

Vie, ln mln BA ba 30. gp;

| > er PRAT NE ge RR AR St ys KR So CM ESS (DE

SI, NO He 68 80 eV OMS TTK NeT 0”) KP fe” OR IEA FE CK GTA BE DTE ROTEN

SM fer. ge 09 Cal (av fog 06 0 BT) OB JON BB. CB. MAT JB 401. 0. - 107 1011-10 KESLA RE AE

(Par a le premier point de Q; situé dans a... UN

(2) (u— 1) (u—2).

OR AD 19 a AR [el SGF SES FS breda elelr SPS fed i se ;

Ae veg 6 hel he, YEN 8 FB, fe Bf 10 JAN 10 VB FB- Fre KET BN (6 NETONA G RER

e 6-0 fo CJ MK ee er 8 fo ör sö R SKKF fo Ka. el LR CR ERE

Par 87, le premier point de Qs situé dans BV... Bl

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 6. "7

I(ot af est le plus petit des Ber (== Pesitués

dans fo 5 SE

ör JEEP NOR E TV VR RR R MS RRSK AT ATA: Dr

[Par Bla sr BUD. ob

Cet arrangement des points de & opéré, je dois d"abord

prouver que chaque point de Q y occupe une place déter

minée. Or cette preuve est facile.

Car, soit 8' un point quelconque de Q>. L'étendue dont

p' est le point extréme a done une longueur déterminée l.

Il existe par conséquent un nombre fini des étendues «...B

dont la longueur est supérieure ou égale å I. Soit m ce

nombre. — On voit des lors immédiatement que le point f' est

ol)

nécessairement un des points £)' pour lesquels u=1, 2...m,

sl, ...260—1.: De cette observation on conclut aussi qu'en

prenant m assez grand, on a l'étendue appartenant au point

Nr (u > m) inférieur ä d, d étant aussi petit que I'on voudra.

Je vais maintenant prouver qu'il existe une correspondance

complete entre les £/” et les bl”, de sorte que m, my n, ny

étant quatre nombres entiers quelconques tels que 2, <2m—1,

mg (mi) : (mao)

na. E2 » Bb, est plus grand ou plus petit que 6, > selon

que 2 est plus grand ou plus petit que 2 ;

En supposant ce théoréme vral pour m, <m> ma, je dé-

montrerai qu'il est également vrai pour m, Em + 1 > ma.

Solent done: << micr LM, et my 2 INR, < Aman

Dans le cas ou ni m, ni m, ne sont égaux å m + 1, le theo-

reme est vrai dapreés notre supposition. Restent donc les

trois cas suivants:

Id = Hy Oral

VER SM == Micka

KLEEN AU

Dans le premier cas, on voit de suite que n, est > ou < Na,

selon que NE SOA SERA Mais FESC ae SAN

selon que n, > ou < n,, ce qui démontre le théoréme.

) BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFAITS DE POINTS.

Le second cas, et le troisigme se traitent de la manieére

sulvante.

Soit par exemple m,=m + 1. Il existe done un nom-

bre entier A tel, que br < Dr << DINA d'ou I'on conclut

que le nombre des quantités (rr qui sont > DEER est égal

h mi 2. Or å chaque nombre bl? > 2 (00 == LA

correspond, selon notre supposition, une quantité gl” > a

On voit done que le nombre des quantités bök poursg CE

2...m qui sont plus grandes que DS est égal au nombre

des quantités ge ") pour u =1,...m qui sont plus grandes que

gm Il en résulte que le nombre des quantitée bt qui

Ny v

sont plus grandes que Re est égal au nombre des quantités

ÖST ) qui sont > Br (mV ou, en d'autres termes, que le nombre

+1) (mi) , N FEN

des quantités B” qui sont > 8," est égal ä 2r— 1. D'ou

I'on conelut que

g(m + 1) < B (ma) <8 alm + 1)

m 72 +1

Mais bre étant > ij OUE br selon que n, > 2 ou LA

et ng étant > 8,,,' ou TER selon que n, > 24 ou DA on

voit que 8, TAR dn

OM ped

OM är selon que BE est = Br

Il est maintenant facile de s'assurer que le théoreme est

vrai pour m=2, d'ou l'on conclut que le théoreéme est tou-

jours vrai, c'est å dire qu'il existe une correspondance compléte

K (2) (4)

entre, les byg etilesiosia

Cad Je de

A chaque point de S— Qgp je puis faire correspondre une série

de gt i; AO EST LER 55 OUT ko GE

alu) (12) GV so Fö

OSS ENS B,, ..., telle que la limite de cette série

est égale au point en question.

Ces notations faites, je prouverai maintenant que l'inter-

valle continu 0....1 a la måéme puissance que S—Q;

BIHANG TILI, K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 6. 9

A chaque point 4 de Pintervalle 0....1 correspond une.

4 (

3 4”

série de bl” telle que je FI'ai définie pag. 6. Soit

5 que J pas

(14) plto) (eg

BY (BUR. avs BG AIR

cette série. La série correspondante des AN

; ,d

est donc, d'aprés le théoreéme que nous venons de démontrer,

Alu) (vo (2.2)

felelquerg) la BC SE

Soit p la limite supérieure de cette série p est évidemment

un point limite de Qs, c'est-å-dire un point de S. De plus,

p étant la limite supérieure des Bk ne peut étre un point de

Qs, d'ou l'on conclut quwil est un point de S— Q;.

Soit

ped Nr

JE AROR EGG

Ka vo

(27)

HÖR

une autre série déterminant le méme point 4. Il est alors

évident que la série correspondante

CANAAN (wv')

REST OM ELAK SS (RT ARR ARS

1 2 7)

détermine le måme point p de S—Q;,. Car soit par exemple

p >p le point déterminé par cette série, on sait que pour Zz

assez grand, on a

(ww) :

p,” >p, eest-å-dire que pour z assez grand,

(2)

BB," > By

Z Z

,P(1=1,....n...), dod Pon conclut que, pour

ce méme x

CR en (2 =", TA), Ce qui est impossible.

On voit donc qu's chaque point 4 de Vintervalle continu

0....1 correspond de cette maniere un et pas plus d'un point

de S— Qsz.

Il g'agit maintenant de prouver qu'å chaque point de S— Q;

correspond dans cet arrangement un .et pas plus d'un point

er ORKIG.. 1

Faisons voir d'abord qu's chaque point de S— Q> corre-

Spond un potno dec 07 231

10 BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFAITS DE POINTS.

Soit p un point quelconque de S— Qz; et désignons la série

des ÖN appartenant å p, par

ol) (42) LG)

JM ? of spodeN 8, SN

La série correspondante des pe

(21) — ple2) (27)

rr TAN IBA ys

détermine donc un point 4 de 0....1, auquel point q doit

nécessairement correspondre dans Y'arrangement ci-dessus le

point p de S—Qs. En effet la série b'” appartenant au point

q, détermine ä son tour la série des gp c'est-a-dire le point p.

On voit enfin qu'å chaque point de S— Q; ne correspond

pas plus dun point de I'intervalle 0....t

J'ai done montré qu'a chaque point de Fintervalle 0....1

correspond un et pas plus d'un point de S—Q;, et qu'a

chaque point de S— Q; correspond un et pas plus d'un point

Ainsi, V'intervalle 0....1 ala meéme puissance que S— Qeg.

Or OQO; a la premiere puissance, et par conséquent l'intervalle

L, , P

0....1 a la måme puissance que S.

Jai done prouvé que S étant un ensemble linéaire parfait

qui ne forme nulle part d'espace continu, S a la meéme puis-

sance que YFintervalle 0....1.

Soit maintenant S un ensemble linéaire parfait quelconque;

je vais prouver que S a la méme puissance que VF'intervalle

continu l'intervalle 0....1.

Ou il existe un intervalle y....y' tel, que chaque point

de y....y' est un point de S, mais que dans chaque inter-

valle- y — 0 -...y eb Y-.. sy + 0 il y a des pomtskgumap.

partiennent pas å S, ou il ny a pas d'intervalle pareil.

Jil n'y en a pas, le théoreme est prouvé.

Reste donc le cas ov il existe des intervalles pareils. L'en-

semble de tous les intervalles y....y' ala premiere puissance.

L'ensemble de tous les points d'un intervalle de V'espece a la

méme puissance que TPlintervalle continu 0....1. On voit

done que Y'ensemble P, des points de tous les intervalles

y....y a la méme puissance que YV'intervalle continu 0....1.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 6. 11

Soit S— P,=Q. On sait que Q=R + Q(PM oå R est

de la premiere puissance mais Q(£) est un ensemble parfait

qui ne forme nulle part d'espace continu ou est zero, d'ou I'on

voit que Q' a ou la puissance de Pintervalle 0....1 ou la

premiére puissance.

Mais les points de Q' qui n'appartiennent pas å Q sont tous

des points extr&émes des intervalles y....y'. DT'ensemble des

points de Q' qui n'appartiennent pas å Q est donc de la pre-

migre puissance, d'ou l'ou conclut que Q a la meéme puissance

que; lintervalle 0 ....;1.

On voit donc que S a laméeme puissance que l'intervalle 0....1.

La démonstratien du théoreme A est donc fournie.

Avant de nous occuper de la preuve du théoreme B,

nous énoncerons un corollaire important.

»St P est un ensemble lingaire de points, et que P' ait une

puissance supérieure & la premiere, P' a la méme puissance que

Uintervalle continu 0 ....1>.

La preuve en est maintenant évidente. Nous savons que

JP = 5 46 JACP

ou R est de la premiere puissance, et ou P(L) est parfait.

P a done la méme puissance que P(f) cest å dire que

Vintervalle 0....1.

Je passe maintenant a la démonstration du théoreéme B.

Solient sy f>...Ty.-..3, NM QUantités variables indépendantes

dont chacune peut prendre toutes les valeurs réelles entre

-—0 et + &. S est alors situé dans l'espace continu de n di-

mensions formé par tous les systeémes de valeurs &,2,...tn.

Comme je puis diviser tout l'espace continu infini ainsi

formé en un ensemble d'espaces continus finis, ensemble ayant

la” premigre puissance, il suffira évidemment de prouver que

la partie de S qui tombe en dedans et sur la limite d'un espace

continu fini pareil, a ou la premiere puissance ou la meéme

puissance que l'espace continu 0....1.

Je n'ai done besoin de le prouver que pour la partie de S qui

tombe en dedans et sur la limite de l'espace continu fini formé

par tous les systemes de valeurs 2, . ..g, ou chaque x, peut pren-

dre toutes les valeurs réelles entre 0 et 1. Soit Pla partie de S

en question et soit A lI'ensemble de tous les systeémes de

12 BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFATTS DE POINTS.

valeurs &....2x, chaque variable prenant toutes les valeurs

entre 0 et 1. Il faut donc évidemment que chaque point de

P' soit aussi un point de P.

Soient 5, Sg....5, nn quantités variables indépendantes,

dont chacune peut prendre toutes les valeurs irrationnelles en-

tre 0 et 1. Soit ÅA, lensemble de tous les systemes de valeurs

ossön, et Ly far partie, der gui sppartrentkarsal

Soient 0) ..--. On, 2 quantités variables independantes, dont

chacune peut prendre toutes les valeurs rationelles entre 0 et 1

chaque variable w, peut done étre remplacée par les deux vari-

ables 5 et o,. MSoient 4, I'ensemble de tous les systémes de

Valeumrs? 07. Sj ssciSn1. Saken SR HAANS SERIE SEN

demtous les "systemes ide" valears tor Om Sy e ss SEE

Ek+1 Sw+1-.-s Sa etc. et enfin AA, 1 Il ensemble dervtomsties

systemes "der valeurst0 03--- Onbr et Ey Pe Enn eskp annes

der RAdui appartrennent ar As denter Ån di

On a donc les deux égalités

ANA PA Fr oa srt Ag st = ög a sn se

I nous faut done" prouver que” Ly Hos. Frog fOntEOn

la premiere puissance ou la méåme puissance que l'intervalle

(OREEReRECommencons, pank:

Soit 5 une quantité variable qui peut prendre toutes

les valeurs irrationnelles entre 0....1;je puis alors faire corre-

spondre ä chaque valeur de & un systeme de valeurs &, ... «Sn,

et vice versa, 3 chaque systéme de valeurs &, ....$&n, une valeur

de 5. On y procéde de la maniéeére suivante:?!)

Chaque valeur de 5 peut s'exprimer en une fraction con-

tinue infinie — que nous désignerons par (a

a + 1 io) 1

Av ov

Oo... s Av...) Å cette valeur de & je fais donc correspondre

le systeéme suivant de valeurs de ö&,j.... ön.

= (Ckrz An+12> AM+12s "ere Ob jog NS

BON Ae ee 0 9 JES de SKE Fet EL OR FE FER ITR BYESE EEE

Sr = An + 13 On + 13 RNE br arsen)

0 18) La 8 ev, KESLA SME io 18) BEE SEGLEN NRA

FT (Gig Cb a abe A ot)

!) Voir: Cantor Une contribution å la théorie des ensembles Acta

Mathematica T. II. page 315.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 6. 13

Je nommerai donc le point &,...$5, le point de A, corre-

spondant au point 5, et vice versa. )

A chaque point de P, correspond de cette maniere une

valeur de &. Soit Q, l'ensemble de toutes les valeurs de £

correspondant aux points de P,. Je prouverai done d'abord

que chaque point de Q'1 qui est un point de 5 est aussi point

de Q,.

Soit 4 un tel point de Q'1; qu'il constitue aussi un point

de &. Je puis donc toujours former une série telle des points

HER ÖTESOlN gy dass dass sn QUS (ONt. pour seulfpointr lmite

le point g. "Soient pj pa .-.--Py.-... les points correspondants

de P,, et soit ple point correspondant au point qg, c'est-a-dire

due si g — (ay Ag... . Av. ..-)a Pest alors déterminé par les n

coordinés

51 = (4, An+1::>:)

En = (0 Uba See

On prouve alaurs sans trop de difficulté que si j'entoure

le point 51 ....$, dun intervalle

&,—0....5i+0

4 &

Sr = Vor ar V

il y a toujours des points p, dans cet intervalle. Aprés avoir

fixé un d aussi petit que l'on voudra, on peut en effet toujours

trouver un nombre entier m tel que pour u>m on a

3 1 | 2 1 |

SOT AN EE

an+V el <A 0) -- an+v TR |

ÅA 30 e f I

Aun+V | Aun+VT |

cette inégalité ayant lieu pour »v=1,2....n.

Ce nombre m trouvé, je suis toujours a méme de fixer

une quantité dJ, telle, que

ake il | | 1

7 a, + 1 i

Am+1) n!

14 BENDIXSON, LA PUISSANCE DES ENSEMBLES PARFAITS DE POINTS.

A Paide de la théorie des fractions continues infinies!), je

puis maintenant conclure que

NIE | LTR

7 a, + 1 | 7 Gi

Aes 1 => dr < LEE

eta

| a; | Of AR

POUL Au 2 (RUD

On voit par Iå que si g, est situé dans l'intervalle q— 0;

sig FÖ, ON få

fa (6, , Ba SNES P(m+1)n C(m+1)n+1 ss 5

OMS == POWER)

Le point py, est alors déterminé par les égalités

51 = (a, > In +1: >: > Amn +1 P(m+1)n+1 SD 5)

RB NAGANO EDR DA AN BR SÅ OT RR Or 16; GÄR | 107 RENARE

Sv = (Cm >» In+Vvsg «>> > AMN + Vv P(m+1ln+r ss 0)

Z Rd (an + Ang cr AMN +N P(m+1ln+r SUS 5)

D'ou I'on conelut que

[ES ÖV SN

On sait donc désormais que dans P'espace

SE)

ms kÖjta ret,

tombent des points p,. On sait aussi dés lors que p est un

point limite de P, c'est-å-dire un point de P. Or p étant en

outre un point de A,, nous avons donc la preuve que p est

un point de P,, et I'on sait alors aussi que le point corre-

spondant 4 est un point de Q;.

T'ensemble Q:— D(Q,, Qi) ne peut donc contenir que

des points de Pintervalle 0....1 qui correspondent aux nom-

bres rationnels, c'est-å-dire que Q,—D (Q,, Qi) a tout au

plus la premidre puissance. De möeme:

Q,— D(Q,, Qi) a la premigre puissance, et Q, a done

ia måme puissance que Q; c'est-i-dire ou la premiere puissance,

ou la meme puissance que 0.....1.

Evidemment l'ensemble P, a donc aussi ou la premiere

puissance, ou la meéme puissance que l'espace continu 0....1.

!) Voir: Serret Cours d'algébre supérieure.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 6. 15

Pour la partie de P, qui constitue une partie intégrante

de FP'ensemble de points formé par tous les systemes de va-

lEnTStderOv 5, 53 «Sv 1 Sö 41. 3 Say Ox UN DNOMPre rationnel

fixé, on prouve d'une maniere parfaitement analogue å la dé-

monstration que nous venons de fournir, que cette partie pos-

sede l'une des puissances en question.

Mais 0, ne pouvant prendre que des valeurs dont Il'en-

semble a la premiere puissance, le méme cas a lieu pour la

partie de P, qui forme une partie intégrante de tous les sy-

BICmesKde valeurs, 034 Sy ssu Sr 1 fn SR

On voit enfin par lå que P, a lI'une des puissances en

question. De la méme maniére la démonstration se fait pour

RE So RN

Or, Pi, P,... Pyga ayant tous ou la premiére puissance ou

lapuissance de lespace continu 0....1, on conelut que P a

ou la premiere puissance ou la puissance de PFintervalle 0....1.

Mais le théoreéme primitif étant réduit 3 cette preuve-lå,

on voit que:

S a ou la premiere puissance ou la måme puissance que

lespace continu 0....1

| CIS d.

Il nous est maintenant possible d'énoncer le théoreme

suivant.

»Si P est un ensemble de points situé dans un espace

continu å a dimensions et que P' ait une puissance plus grande

que la premiere, P ala puissance de l'éspace continu 0....1.>

Je finirai par Vobservation que c'est seulement en prouvant

ce théoreéme, que Pon est autorisé åa dire de tous les espaces

continus quils ont la méme puissance.

M. Cantor a énoncé ce théoreme ä la page 245 de Jour-

nal fir die reine und angew. Math. T 84, pour le cas ou les

limites des espaces continus peuvent &tre exprimées par des

fonetions analytiques, ce qui n'a évidemment pas toujours lieu.

a MD ;

FRIN AA TA ; snöa Sig.

ARR Kbps målats ag Ar S

je (OA rod I HN 20) sh SR UCS

q Å SN ENE RA

AB a kapade I Uanuyftet ar Sva

«466 viva Bg Hp VG på kör art

Fas TONNDRP ÅA PERS

«dT nov tyvaldt sat opp Siba, fp Fira

; al fon um fs emånnok BO sea Ud- Cove NA RN

PAS Or BiohvgStAr? kr; SE suv FR

Lä E ( a

NH f lt'4 oo ARN SMER EC Ne -

om AdolusK er dh. Ru Had sl

MUN MEL, SR vördkvedonrmb al Bra an nämna

Hö SOM RA GOT nl UM pr SKR Lea Å Lee ÅF”

H 4" NFS iilsb0s NO sÉ | VAT je > SK så oh

bn j <

Ern) alläygdttti ob ootsåteufyal 0 od raeetnd 8

h / INA ra An 3 re

MV EST BO I KAR RN TO: AN KT

ONE 3 Er

NONE får INSER a arbe NA I SURSALU VIL fö yu al

Sh KE fv j |

; st sänt HE

Masarna JB är

FR + j 3

Hi NEG al slät '"H aln frön ut 14

5 CR

SS bönidts ud arab Sas btätnsa ni soldrsekan AM RAN

FINN 3. ÄTER

SPORE PO ög erste ÖA || uv är orsa! a kå

AS SPELA 9» 4 Ii O 3163 167 MI utv säkert 4 äl A nt rod

KEEL S Ne 4 FA JTOVSERSS Cr BAN Par UR LEOGEDE arsa dec M

tgan kramen tofs erdåd vyn DÖV Via "

in Fu d 44 Hä FARNDEU

Fö teven LAT AN

ne SE een sr ru Gb är BON VII

SN ey så rJOK KR ÅA 4 wan UNS Vad SN

- é j Lå Å

lä eng ev de TT NR

siulinnörde strmesäse sålvå mr osa i

I 3

NM ( ( Mi | Viv FF Pe

JAA LR | Ra

JEN

Frk ri OH '" |

ÅS AN hå

sr id «& 4 Äy en '

a NER a

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o I.

Meddelande från Stockholms Högskola N:o 23.

UN THÉOREME AUXILIATRE

LA THEORIE DES ENSEMBLES

IVAR BENDIXSON.

NOTE PRESENTÉE A L”ACAD. R. DES SCIENCES DE SUÉDE LE 13 FEVRIER 1884.

STOCKHOLM, 1884.

KONGL. BOKTRYCKERIET,

P. A, NORSTEDT &£ SÖNER.

RS é E vå ao 4 nt mils

Bilde era

hobridvan Avi

CART ANROP OM tl SUGKA MEG AoA AD K

y SMI FOT

| i |

| iu

FEI

éå

| CM

Wa |

rån |

ik N

Få 4 Fn

DE ses études plus étendues sur la représentation analytique

d'une fonction monogeéne uniforme d'une variable M. MIiTTAG-

LEFFLER a eu besoin du théoréme suivant:

»Soit ÅA un continuum faisant partie du domaine de la

variable &x et soit P un ensemble de points qui embrasse I'en-

semble dérivé P' et constituant la limite complete de A, soit

enfin P, une partie intégrante de P qui elle aussi embrasse

son ensemble derivé P', on peut toujours du continuum A sé-

parer un ensemble de points isolés Q, tel que Q',= P'p.

Avant d'en donner la preuve je veux faire quelques ob-

servations.

(«). »Si P est un ensemble de points qui embrasse son

ensemble dérivé P' et situé sur la périphérie d'un cercle on

en peut toujours séparer une partie R qui a la premiere

puissance et telle que R'= P>.

Pour le prouver je n'ai besoin que d'indiquer que si P

se compose de tous les points d'une partie de la périphérie,

I'ensemble correspondant BR consiste en une partie quelconque

de P qui a la premiegre puissance et qui est condensée par-

tout dans la partie de la périphérie en question.

Si au contraire P ne forme nulle part d'espace continu

jen peux séparer l'ensemble cherché R d'une maniére tout

analogue 3 celle que j'ai employége dans les Acta Mathematica

IT, 4, page 427.

Chaque ensemble P étant composé de ces deux diffé-

rentes classes d'ensembles on en conclut que Fon peut tou-

jours de chaque ensemble P séparer un ensemble de la pré-

miere puissance BR tel que R'=P.

(8). »Si P est un ensemble de points qui embrasse son

ensemble dérivé P' et situé sur la périphériee, |[z—a|=7

4 BENDIXSON, THEOREME AUXILIAIRE DE LA THÉORIE DES ENSEMBLES.

d'un cercle ayant le point a pour centre et la quantité posi-

tive 7 pour rayon, jy peux toujours inscrire un ensemble de

points isolés Q tel que Q'= P>.

Soit R une partie de P qui a la premidre puissance et

dont le premier ensemble dérivé égale P.

Solent a +reN, a—+reRi,...a+rePi... tous les points

dont BR est composé et & &-...e& ... des quantités positives

ceroissantes' telles que lim. e& = 1 (» = &W).

On voit alors sans aucune difficulté que F'ensemble de

points

a + reed, a + resedi,... a +reyzedvi,...

est l'ensemble isolé Q cherché.

Ces observations faites, je procede å la démonstration du

théoreéme.

Soit a un point appartenant äå A et 0, 02-.-0»--.- des

quantités positives croissantes telles que lim. ov = &.

Je puis entourer chaque point x de A par un cercle de

rayon r égal å la distance entre x et le point le plus approché

de P, chaque point de TPFintérieur de ce cercle étant par

conséquent un point de A.

Soit en général £, P'ensemble de tous les cercles pareils

dont les centres sont assujettis å la condition

ova <l|r—a| 07.

Les rayons de tous les cercles de £, ont une limite su-

périeure g, et I'on prouve aisément qu'il y a des cercles de

Pespece dont le rayon égale g,.

Désignons par CV” un quelconque de ces cercles. Sily a

parmi les cercles £, encore un dont le rayon égale g, et qui

tombe tout 3 fait 3 P'extérieur de C! nous le désignons par

CY. En continuant ainsi on n'obtient évidemment qu'un nombre

fini de cercles Cl C)...C), appartenant å& HH, tombant å

P'extérieur I'un de Pautre et ayant tous pour rayon la quan-

tité gy.

Les rayons de tous les cercles de £, tombant å Pexté-

rieur de Ct C!...C' ont une limite supérieure g, et il ny

1 mi

en a de meme quun nombre finit de cereleseCoeiErene

my +l ma

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 7. )D

dont le rayon égale g, et tombant tout å fait å V'extérieur

Fun de Pautre.

En continuant ainsi on obtient un ensemble de cercles

C! Ci... Cl... appartenant å FE, et étant tous situés 3 l'ex-

térieur l'un de Vautre.

Les rayons de tous les cercles de £, tombant å VPexté-

rieur de Ci, Ci... C) ... ont une limite supérieure g',. Il existe

alors au moins un cerele CY dont le rayon égale g', et qui

tombe tout å l'extérieur de C'4...C,..

En continuant de måme manieére que ci-dessus je peux

former un nouvel ensemble de cercles & CR SR ÖT Er

appartenant tous 3 FH, et tombant å V'extérieur I'un de Pautre

amnet oqua bextérieur des C1.:..Cl..s

Nous avons par conséquent les ensembles suivants de

cercles

GR GR GAN

1 v

GES.

Oo) ou) OM

7; SLE RR CSE SS

Mais I'ensemble de tous ces cercles on peut les ranger en

serie simple. MSoit donc C, C,...C,... ensemble de tous les

cercles en question.

Sur la périphérie de chaque C, est située une partie P, de

P, telle qu'elle embrasse tous les points de P',. Par consé-

quent P, peut étre exprimé comme le premier ensemble dé-

rivé d'un ensemble isolé Q, situé å Pintérieur du cercle C,.

Soit Q I'ensemble de tous les Q,.

On sait donc que Q est un ensemble isolé situé å Vinté-

eur de AA.

Je prouverai maintenant que Q'= P.

En effet soit a un point de P. Ou a est-il situé sur la

périphérie de l'un des C, ou ne YF'est il pas. Vil y est situé,

il est évidemment un point de Q".

Fil n'est pas situé sur la périphérie de F'un des C, il suit

de la loi de formation des C, que dans chaque entourage de a

doit passer la périphérie de I'un des C,. C'est å dire, par le cercle

|z—a|Ed doit passer une infinité de cercles appartenant aux C,.

Ö BENDIXSON, THEORBME AUXILIAIRE DE LA THEORIE DES ENSEMBLES.

Mais tous ces cercles étant situés I'un å P'extérieur de Pautre leurs

rayons ont nécessairement pour limite inférieure la quantité

zéro, d'ou Pon conclut qwil existe des cercles appartenant aux

C, qui tombent tout 3 fait 3 Fintérieur de chaque entourage

voulu de (x=a). Par conséquent il existe aussi des points de

Q dans chaque entourage de x =a ce qui fait voir que a est

un point de QQ".

Il s'en suit que P est contenu en (Q.

Mais de PFautre cöté on voit d'une manidre tout analogue

que QQ ne peut contenir d”autres points que P.

On a par conséquent

Soit maintenant P, une partie de P qui embrasse son

premier ensemble dérivé P',, je puis toujours de F'ensemble

isolé () séparer une partie Q, telle que Q', =P.

T'ensemble Q étant un ensemble de points isolés on peut

par conséquent ranger les points de Q en une série. bSolient

Aj Az... Bus. les différents points dont Q est composé.

Soient & &.-..- € -.. des quantités positives décroissantes

telles que lim. &, = 0(v = 0). Je puis diviser tout le plan,

c'est a dire le domaine de la variable «, dans une série de

carrés chacune ayant son cöté égal å e&, et étant composée par

tous les points v=5 +mMm ou E et » sont réels et assujettis

aux conditions

| j RE JA MG NR

ney 5 (n + le, (hd —2, Ek TR Ra

KE ERE SRORER EN lg c

NYE (OST Le (mn

—L1, —2,... UM. -sr

Soit RB, Pensemble de points formé en prenant de chaque

carré dont le cöté = eg, et ou est situé un point de P, celui des

points a, qui y sont situés dont Vindice u a la moindre valeur.

I'ensemble de tous les points différents de R, Hy...

Ry... est done évidemment l'ensemble Q, cherché.

Avant de finir je veux faire encore quelques observations.

Je veux dabord observer que si je puis inserire dans

l'intervalle 0...1 un ensemble Q. tel que QE =(0-— OT

peux tout de måéåme inscrire un ensemble Qu+1r tel que

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 7. 7

(CER Fe NER ramlÄr

Qvua —(£=0) (a étant un nombre quelconque de la premidre

ou de la seconde classe).

: : 5 il 1

On inscrit en effet dans chaque intervalle äran (01; 2...)

un ensemble Q,,« pour leqnel Q = (xz=35

Vv,

tous les Q,, . est donc évidemment I'ensemble Q,+1 cherché.

Soit de PFautre cöété y un nombre de la premiere ou de

la seconde classe tel, qu'il n'existe pas de nombre qui le pré-

ceéde immédiatement. Soient & 0... -... tous les nombres

qui preceédent y.

Supposons enfin que Pon puisse former pour chaque a,

) et F'ensemble de

un ensemble de points Q., tel que OS égale un point donné.

Alors on peut former de la manieére suivante un ensemble

Qy, tel que dr = (2

il 14 tv

ST (FEL 2:05) un ensemble. Q,eae, tel que Q! 2

0). On inscrit dans chaque intervalle

Mais ces deux opérations différentes correspondent tout å

fait aux deux principes de formation des nombres de M.

CANTOR et lI'on voit par conséquent qu'on peut trouver pour

chaque y donné un ensemble correspondant &, tel que QQ

égale un point donné. Retournons maintenant å V'ensemble

isolé Q, je sais que I'on peut entourer chaque point a, de Q

d'un cercle appartenant tout entier ä A et ne contenant ni å

Vintérieur ni 3 sa limite d'autre point de Q, que le point a,.

Si Pon inserit dans chaque cercle de P'espece un ensemble de

points Q.,,, tel que 28 =(2z=a,), V'ensemble de tous les

; (ES

Qay,y est un ensemble de points Q, tel que QV =P,

On peut par conséquent pour chaque y donné séparer du

; (7) —

continwum A un ensemble Q, tel que QV =P.

f é

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9, N:o 8.

Meddelanden från Stockholms Högskola. N:o 19.

BEITRÄGE

ZUR

KENNINISS DES PERIPHENINCHEN NERVENSYSTEMS

VON

CHARLOTTE WESTLING.

MIT 3 TAFELN.

DER K. SCHWED. AKADEMIE DER WISS. MITGETHEILT DEN 13 FEBRUAR 1884.

KONGL. BOKTRYCKERIET,

P, A, NORSTEDT 4 SÖNER.

Fiir die werthvollen Rathschläge und die freundliche Lei-

tung, womit Herr Dr LrocHE sie giitigst bei ihrer Arbeit unter-

stiitzt hat, spricht seine Schiilerin hier ihren wärmsten Dank aus.

Pithecus satyrus. SE

Mit Tafel I. und II.

Da iiber das peripherisehe Nervensystem bei den anthropo-

morphen Affen bisher nur eingehendere Mittheilungen betreffs

Eines derselben, nämlich des Chimpansé, vorliegen, habe ich

im zootomischen Institut der Stockholmer Hochschule bei

einem jungen Orang-Männchen (von 35 Cm. Scheitel-Steiss-

länge) die Nerven der Gliedmassen eimer Untersuchung unter-

worfen, deren Resultate ich hier mittheile. Bisher existiren nur

vereinzelte Angaben iber das peripheriscehe Nervensystem

des Orang, nämlich von Vv. JHERING (Plexus lumbo-sacralis) und

RuGE (N. peroneus), zu deren Untersuchungen wir später zu-

räickkommen werden.

Gliederung der Wirbelsäule beim untersuchten Indi-

save kura OR VA DIS PSN a KYSS: IK Ge

Zur Bildung des Plexus bruchialis (T. I., Fig. 1) des Orang

tragen die ventralen Wurzeln des C. V., VI., VII. und VIII, ein

Theil der ventralen Wurzel des C. IV. und der grösste Theil der

des D. I. bei. Nach HENnLE !) geht gewöhnlich kein Theil des

C. IV. in den Plexus brachialis des Menschen ein, und CHAMP-

NEYS ”) spricht auch nicht davon, das dies beim Chimpansé der

Fall ist, wogegen der Plexus des Macacus cynomolgus?) in

dieser Hinsicht dem des Orang gleich ist, wesshalb dem zufolge

dieser hierin mehr den niedern Affen als den höhern und dem

Menschen ähnlich wäre.

1?) Handbuch der systematischen Anatomie des Menschen. Bad. III.

Abth. 2. Zweite Auflage. 1879, p. 522.

?) On the muscles and nerves of a Chimpanzee (Troglodytes niger) and

a Cynocephalus Anubis. By FRANK CHAMPNEYS. Journal of Ana-

tomy and Phys. Vol. VI; Part. I. "Nov: 1871.

3) The brachial plexus of the Macaque monkey and its analogy with

that of man. By W. TYRRELL BROoKS. Journal of Anatomy and

Ehys) Vol. VIL Part. III. April 1883.

4 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Der C. VIII. und der D. I. vereinigen sich unmittelbar nach

ihrem Austritte aus den Foramina intervertebralia. Die Ver-

einigung des CO. IV. und V. geschieht etwas mehr lateéralwärts,

und der hieraus entstandene Stamm vereinigt sich bald, in

zwei Stränge getheilt, mit dem ebenfalls in zwei Stränge ge-

theilten C.: VI: Em ”Theil des CO: VIL geht indensvoniden

beiden hintern Wurzeln gebildeten Stamm iiber; dagegen

existirt kein Ast von diesem Nerven zu den vordern Wurzeln,

wie dies beim Menschen der Fall ist. Durch das Verhalten

dieser vordern Wurzeln kommen aus dem Plexus vier Stränge,

nicht drei, wie in dem des Menschen ?!). Tafel I., Fig. I zeigt

ibrigens das Verhältniss der Wurzeln zu einander.

N. suprascapularis (sps.) entspringt aus dem durch den C.

IV. und V. gebildeten Stamme, also nicht wie beim Menschen ”)

und Chimpansé ”), nur aus dem fiänften, oder wie dies seltener

beim Menschen vorkommt, aus den vereinigten funften und

sechsten ”). Bei Macacus ?) kommt dieser Nerv aus dem

durch den vierten, fuänften und sechsten gebildeten Stamme.

N. phrenicus (phr.) gehört hier ganz und gar zum Plexus

brachialis; die beiden Wurzeln desselben kommen nämlich

aus dem vierten und funften Cervicalnerven vor ihrer Ver-

einigung; beiun Menschen, Troglodytes niger und Macacus )

hat dieser Nerv seinen Ursprung in denselben Plexuswurzeln;

doch kommen beim letztern ausserdem noch Fasern aus dem

sechsten, entweder direkt oder durch den N. subelaviugs, und

beim Menschen aus dem dritten Cervicalnerven hinzu ”?). Bei

Cynocephalus entspringt dieser Nerv vom &C. IV ').

Aus den beiden Wurzeln des N. phrenicus entsteht der

N. subelavius (scl.); beide Nerven lagen bei dem der Unter-

suchung unterworfenen Exemplare unmittelbar dem Plexus

an, da der M. scalenus anticus fehlte. Beim Menschen kommt

der N. subelavius, am häufigsten verbunden mit einer Wurzel des

N. phrenicus, aus dem finften Cervicalnerven "); bei CHAMP-

NEYS” Chimpansé war keine Verbindung zwischen diesen beiden

!) HENLE, 1. ce. pag. 524.

2), HENLE, l,. 6. Pag. 528.

3) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 209.

SYTYRREIL BROOKS, Ia Ci

5) YELEN DE, C.C: Pag: ole:

6) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 208.

') Auf einer Zeichnung im oben genannten Werke von HENLE (Pag.

527, Fig. 284) wird der N. subelavius als vom C. VI. entspringend

dargestellt.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8 5

Nerven. Dies ist dagegen bei Macacus”?) der Fall, wo der N.

subelavius aus dem sechsten Cervicalnerven kommt, verhält-

pissmässig stark ist und einen Zweig zum N. phrenicus aus-

sendet.

N. thoracicus posterior ”) (th. p.) kommt aus dem finften

(mit dem N. dorsalis scapulx zusammen) und aus dem sech-

sten Cervicalnerven, ehe diese sich vereinigen. Beim Men-

schen und Chimpansé ”) hat der Nerv denselben Ursprung;

dagegen kommt er bei Macacus ”) und Cynocephalus ”) aus

dem CC: VI. und VII.

Ausser der soeben genannten Wurzel aus dem fiänften,

hat der N. dorsalis scapulce”) (d. s.) eine schwache aus dem

ungetheilten vierten Cervicalnerven. Beim Menschen ") und

Chimpansé ”) kommt dieser Nerv aus dem C. V., bei Maca-

cus ") zuweilen aus dem C. V., am häufigsten aus dem OC. VI.

und dann im Verein mit der vordern Wurzel des N. thoracicus

posterior; bei Cynocephalus ”) aus dem C. III.

Aus dem vordern der beiden Stränge, die aus dem vierten,

funften und sechsten Cervicalnerven entstanden sind, kommt

der N. awillaris (ax.); bei den äbrigen der Untersuchung

unterworfenen Primates entspringt dieser Nery aus mehrern

oder zum ”Theil andern Wurzeln: in den N. axillaris des

Menschen ") gehen Fasern aus der finften und sechsten oder

aus allen Wurzeln des Plexus; beim Chimpansé und Cyno-

cephalus kommt dieser Nerv aus dem C. V.—VII., bei Maca-

cus aus dem C. IV.—VII ?).

Der Nn. subscapulares (ss.', ss.", ss.) giebt es mehrere, und

kommen sie theils aus dem eben genannten vom C. IV., V.

und VI. entstandenen Strange, theils aus dem N. axillaris

und theils von der Dorsalseite des siebenten Cervicalnerven.

Drei von diesen schwachen Nerven (ss.') dringen in den M.

subscapularis ein; die iäbrigen bilden einen Plexus, aus dem

drei Nerven hervorgehen: ein (ss.”) zum M. teres major, und

zwei (ss.”) zum M. latissimus dorsi. Die letzte Plexuswurzel,

von welcher Fasern in die Nn. subscapulares gehen, ist hier

"I EYRRELL BROOKS, 1. C.

?) Durchbohrte nicht den M. scalenus medius, sondern lag auf der ven-

tralen Seite desselben.

3?) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 209.

1) TYRRELL BROOKS, 1. c.

?) Der einzige der Nerven des Plexus, der durch den M. scalenus medius

ging.

6) HENLE, 1. c. pag. 528.

6 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

also der C. VII.; beim Menschen und Macacus verhält es sich

anders, indem ausser den vordern Plexuswurzeln auch der C.

VIII. und D. I. Fasern zu den Nn. subscapulares liefern.

Aus dem hintern der vom C. IV., V. und VI. entstandenen

Stränge geht der N. cutaneus lateralis (c. 1.) hervor, der, nach-

dem er den zum M. coraco-brachialis gehenden Zweig (c. 1.)

ausgesandt hat, zwischen den beiden Köpfen dieses Muskels

zum M. biceps brachii und dem M. brachialis internus weiter

geht. Der Coraco-brachialiszweig wird durch Fasern aus einer

vom C. VII. zum N. medianus ausgehenden Wurzel verstärkt,

so dass also beim Orang wie bei Macacus der N. cutaneus

lateralis aus C. IV.—VII. hervorgeht, während er beim Men-

schen !) aus dem C. V.—VII. entsteht.

Nn. thoraciei anteriores (th. a.) haben drei Wurzeln: näm-

lich je eine aus dem sechsten, dem siebenten Cervical-

nerven und eine aus dem vom achten Cervical- und ersten

Dorsalnerven gebildeten Stamme. Diese Wurzeln vereinigen

sich zu einem Geflecht, aus welehem Nerven zu den Mm.

pectorales major und minor ausgehen. Sowohl bei Macacus

wie beim Chimpansé werden diese Nerven durch Bändel aller

Plexuswurzeln gebildet, und dies ist auch oft beim Menschen

der Fall, bei dem sie jedoch meistens vom C. V., VI. und

VII. ausgehen ”).

N. radialis (r.) ist aus dem grössten Theile des siebenten

Cervicalnerven, dem Reste des vordern der vom C. IV.—VI.

ausgehenden Stränge und eimem Aste aus dem vom C. VIII.

und D. I. gebildeten Stamme zusammengesetzt. Er giebt

zuerst einen Hautnerven, den N. cutaneus posterior superior

(r.') ab, der auch den M. latissimo-condyloideus versieht, und

entsendet feine Fäden an den M. anconeus longus; ausserdem

wird dieser Muskel vom zweiten Aste (r.”) des N. radialis

innervirt; der dritte (r.”) ist unbedeutend und dringt in den

M. anconeus internus ”) ein; von dem vierten (1.”") recht

starken Aste geht zuerst ein Zweig fir den M. anconeus

externus ab, und distalwärts gehen mehrere feine Fäden fär

den M. anconeus internus ab, worauf der Rest in den untern

Theil des letztgenannten Muskels eindringt. Der Haupt-

DIETEN TIE NI C, PACK OS:

?), HENLE, 1; c. pag: 530.

3?) Keine Annäherung dieses Astes zum N. ulnaris wurde beobachtet.

Vergl. HENLE, 1. c. pag. 546.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8. id

nerv giebt unter seinem Verlaufe zwischen den Mm. anconei

einen Hautnerven ab, den N. cutaneus posterior inferior. Sich

in die Rami profundus und superficialis theilend, entsendet der

N. radialis Aeste zu dem M. supinator longus, den Mm. exten-

sores carpi radialis longus und brevis. Der Ramus profundus

schickt einen starken Ast zum M. supinator brevis, durchbohrt

hierauf diesen Muskel und giebt bei seinem Austritte aus dem-

selben einen fir die Mm. extensores digitorum communis, carpi

ulnaris et digiti minimi gemeinsamen Nerven ab. Weiter unten

löst sich der Ramus profundus in vier Zweige auf: einer zum

M. abductor pollicis longus, ein anderer zu dem M. extensor

digitorum communis, em dritter, der den M. extensor pollicis

longus und den M. extensor indicis proprius versorgt und als

N. interosseus posterior in der Kapsel des Handgelenks endet; der

stärkste dieser Zweige (T. II., Fig. 2) geht ungetheilt zum Ricken

der Hand, wo er sich spaltet und auf der einen Seite mit dem

Ramus superficialis n. radialis in Verbindung steht, auf der

andern mit dem Ramus dorsalis n. ulnaris, und den mittlern

und grössten Theil der Dorsalfläche der Hand versieht. Der Ra-

mus superficialis n. radialis theilt sich, nachdem er unter dem

M. supinator longus hervorgetreten ist, und theilen sich die beiden

Aeste desselben wiederum am Handgelenke, anastomosiren mit ein-

ander und mit dem soeben genannten Zweige des Ramus profundus,

und verzweigen sich in der Haut am radialen Theile der Dor-

salseite der Hand. Taf. II., Fig. 2 erklärt den Antheil den jeder

Nerv an der Innervation hat und deren Verhältniss zu einander,

" deutlicher. Der Ramus superficialis nimmt am Unterarme einen

Verbindungsast vom N. cutaneus lateralis auf.

Wie beim Menschen!) und bei Macacus?) nimmt der N. radi-

alis des Orang seinen Ursprung aus allen Plexuswurzeln. Wenn

man von der Verschiedenheit absieht, die das Vorkommen des

M. latissimo-condyloideus bedimgt, kommt auch die Verzweigung

dieses Nerven auf dem Oberarme der des Menschen fast gleich;

auf dem Unterarme hat sich dagegen ein etwas abweichendes

Verhalten, besonders durch das Vorkommen des vom Ramus pro-

fundus zum Ricken der Hand gehenden Zweiges, ausgebildet.

Aus dem vom C. VIII. und D. I. zusammengesetzten Stamme

(T.I., Fig. 1) gehen der N. cutaneus medialis(c. mdls.) und etwas später

!) HENLE, 1. c. pag. 544.

2) TYRRELL BROOKS, 1. c.

S WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

die beiden Aeste des N. cutaneus medius (cec. mds.) hervor; diese

verlassen getrennt den Stamm, obgleich sie unter ihrem subfascialen

Verlaufe durch Bindegewebe vereinigt sind; in den einen dieser

Aeste gehen ausserdem einige Fasern aus dem siebenten Cervical-

nerven ein. Aus denselben Plexuswurzeln gehen diese Nerven

beim Menschen !) und Macacus ?) hervor.

Der Stamm, den die beiden hintern Plexuswurzeln bilden,

giebt ferner, vom siebenten Cervicalnerven verstärkt, den N.

ulnaris (u.) ab, der auf dem Oberarme zwischen den Mm. anconeus

internus und latissimo-condyloideus und dem Ligamentum inter-

musculare internus verläuft; der erste Ast verlässt den Nerven

im Sulcus ulnaris, dringt in den M. palmaris longus ein und

sendet einen Faden zum M. flexor digitorum sublimis. HEtwas

weiter unten gehen zwei Zweige gleichzeitig ab: der eine versieht

den M. flexor carpi ulnaris, der andere den Theil der M. flexor digi-

torum profundus, der keine Nerven vom N. medianus erhält. Der

Ramus palmaris geht ziemlich hoch aus, sendet feime Fädehen

zur Arteria ulnaris und verzweigt sich in der Haut. Der Ramus

dorsalis ist relativ weniger entwickelt als derselbe Nerv beim

Menschen; er sendet Zweige zur Haut der Riickseite des Hand-

gelenks und theilt sich nachher in zwei Zweige, von denen der

eine sich am Ulnarrand der Hand und des finften Fingers ent-

lang erstreckt; der andere versieht einen Theil der Haut des

Handriickens und im Verein mit dem — beim Menschen nicht vor-

kommenden — Zweige des Ramus profundus n. radialis, den Radial-

rand des finften und den Ulnarrand des vierten Fingers. (Tafel II.,

Fig. 2.) Der Hauptnerv zerfällt am Handgelenke in emen Ramus

superficialis und einen Ramus profundus, und der erste in zwei

Aeste: einen, der, nachdem er einen Zweig zum M. palmaris

brevis gesandt hat, den Ulnarrand der Hand und des finften

Fingers auf der Volarfläche versieht, und einen andern, der einen

schwachen anastomotischen Zweig zum N. medianus schickt und

den Radialrand des finften Fingers und den Ulnarrand des

vierten versieht. Der Ramus profundus versorgt die Muskeln

des Kleinfingerballens, den dritten und vierten M. lumbricalis,

die Mm. interossei und den M. adductor pollicis, sowie den

damit zusammenhängenden Theil des M. flexor pollicis brevis.

Hinsichtlich des Ursprungs zeigt der N. ulnaris die Ab-

weichung vom Verhalten sowohl beim Menschen 3) wie bei

!) HENLE, 1. c. pag. 531.

”) TYRRELL BROOKS, 1. c.

?) HENLE, 1. c. pag, 524 und 540.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 8. 9

Macacus !), dass auch Bindel aus dem siebenten Cervicalnerven

hineingehen. ÖHAMPNEYS ”) erwähnt Nichts vom Ursprunge dieses

Nerven beim Chimpansé, sagt aber, dass er auf dem Oberarme

einen Ast vom N. radialis empfängt und Fäden zum M. triceps

sendet, sowie auch, dass er am Unterarme einen bedeutenden

Ast vom N. medianus erhält; eine solche Verbindung zwischen

dem N. medianus und dem N. ulnaris ist bei einer im zooto-

mischen Institut der Stockholmer Hochschule ausgefiihrten Unter-

suchung auch bei Macacus cynomolgus beobachtet worden, und soll

nach CHAMPNEYS zuweilen beim Menschen vorkommen. W eder diese

Verbindung noch die mit dem N. radialis kam beim Orang vor,

wo die Verzweigung des N. ulnaris mit dem normalen Verhält-

nisse beim Menschen ibereinstimmt, ausgenommen dass der

Ramus dorsalis unbedeutend ist, und dass der M. palmaris longus

von diesem Nerven (N. ulnaris) innervirt wird.

N. medianus (mdns., T. I., Fig. 1) hat drei Wurzeln: die vor-

derste ist der beim N. cutaneus lateralis erwähnte Strang aus den

vordern Plexuswurzeln, der mittlere geht von der Ventralseite des

siebenten Cervicalnerven und der hintere von dem von den hintern

Plexuswurzeln gebildeten Stamme aus. Die Arteria axillaris (")

geht im Winkel zwischen den beiden vordern Medianuswurzeln zu

der Dorsalseite des Nerven, aber zwischen der hintern Wurzel und

dem Stamme wieder zur Ventralseite und liegt im distalen Verlaufe

lateralwärts vom Nerven. N. medianus verzweigt sich auf dem

Unterarme und der Hand folgendermassen: In der Ellenbogen-

beuge geht ein Ast zum M. pronator teres, etwas weiter unten

einer zum M. flexor carpi radialis, und zugleich mit dem letztern

zwei Aeste, die zusammen dem N. interosseus anterior ent-

sprechen: der eine von diesen sendet einen Zweig zum M. flexor

digitorum sublimis und mehrere in den von der Ulna kommenden

Theil des M. flexor digitorum profundus, und geht zwischen den

beiden deutlich geschiedenen Theilen dieses Muskels, dem vom

Radius?) und dem von der Ulna ausgehenden, um sich nachher mit

dem andern Aste zu vereinigen, der den Radiustheil verlassen,

nachdem er ihn innervirt hat; der durch die Vereinigung der beiden

Aeste entstandene Nerv verhält sich danach wie der N. interos-

seus anterior in seinem untern Verlaufe: er liegt auf dem Liga-

mentum interosseum und versorgt den M. pronator quadratus.

1) TYRRELL BROOKS, 1. c.

FLAG Pas R200:

3?) Der vom Radius ausgehende Theil des M. flexor digitorum profundus

eutspricht dem fehlenden M. flexor pollicis longus. Langer.

10 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Aus dem Hauptnerven geht bald nach den vorigen der zum M.

flexor digitorum sublimis gehende Zweig, und etwas weiter unten

der N. cutaneus palmaris, von welchem feine Fäden in den zu-

letzt genannten Muskel eindringen. N. medianus theilt sich

danach in zwei Aeste, von welchen der eine die Mm. abductor

brevis, oppenens und den oberflächlichen Kopf des M. flexor

brevis pollicis, die beiden Ränder des Daumens und den Radial-

rand des zweiten Fingers, wie den ersten M. lumbricalis versieht;

der andere Ast des Hauptnerven theilt sich in zwei Zweige, und

von diesen sendet der eine ein Fädchen zu dem zweiten M.

lumbricalis und versieht nachher die einander zugewandten Ränder

des zweiten und dritten Fingers; der andere Zweig empfängt

einen schwachen anastomotischen Ast vom N. ulnaris und zer-

fällt danach in Zweige fir den dritten und vierten Finger.

Aus allen Plexuswurzeln gehen, beim Örang wie beim

Menschen !) und Macacus ?), Biindel in den N. medianus, und

nur die Art und Weise wie die Plexuswurzeln ihre Beiträge

liefern, ist verschieden. Ausserdem weicht dieser Nerv beim

Orang von dem des Menschen dadurch ab, dass kein Zweig

zum M. palmaris longus abgeht, wie auch in der Ursprungsart

des N. interosseus anterior.

Der vorderste Nerv des Plezus lumbosacralis des Orang ist

der zwölfte Dorsalnerv, und darauf folgen vier Lumbalnerven,

so dass wie beim Menschen finf präsacrale Nerven in den Plexus

eingehen. Von diesen verhält sich der vorletzte Lumbalnerv,

der von V. JHERING ?) als N. furcalis bezeichnete, wie bei den

anderen anthropoiden Affen und dem Menschen. Was die Plexus-

bildung im Ubrigen betrifft, verweise ich auf beifolgende Ab-

bildung Fig. 3, Tafel II., und auf die Beschreibung der ein-

zelnen Nerven.

N. ilio-hypogastricus (i. h.), der sehr stark ist, geht vom

D. XII. aus; auch beim Menschen ?) kommt er aus dem ersten

Nerven des Plexus, dem L. I., und beim Chimpansé?) aus dem

D. XIII., der sich volkommen ebenso verhält, wie der erste

Lumbalnerv des Menschen.

DEHENDE, lc: (pag: 536.

2?) TYRRELL BROOKS, 1. c.

3) V. JHERING, Das peripherische Nervensystem der Wirbelthiere. Leipzig.

1878, pag. 204.

+) HENLE, 1. c. pag. 564.

9) CHAMPNEYS, 1. ce. pag. 210.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD: HANDL. BAND 9. N:o 8 11

N. ilio-inguinalis (i. 1.) ist sehwach, hat zwei Wurzeln, eine

aus jedem des D. XII und des L. I.; beim Menschen !) und

Chimpansé ?) hat er denselben Ursprung wie der N. ilio-hypo-

gastricus.

N. lumbo-ingutnalis ist nicht gefunden worden.

N. spermaticus externus (sp. e.) aus dem L. I., ist sehr

schwach; beim Menschen ?) aus dem L. I., II.; beim Chimpansé

aus dem D: XIII.

N. cutaneus femoris lateralis (c. f. 1.) ist stark, hat zwei

Wurzeln, die eine aus dem L. LI, die andere und stärkste aus

dem vom L. I. und II. zusammengesetzten Stamme; auch dieser

Nerv geht beim Menschen ?) aus entsprechenden Plexuswurzeln,

nämlich dem L. II., III. aus; beim Chimpansé aus dem D.

AIF und dem 1; I.

Die Nerven zum M. quadratus lumborum (a. und b.) kommen

aus dem D. XII. und dem L. I., zum M. psoas minor (c.) aus dem

L. I., zum M. psoas major (d.) aus dem vom L. I. und II. gebildeten

Stamme; zum unteren Theile des zuletzt genannten Muskels, dem

M. ilio-psoas, gehen mehrere Zweige(cr.”)aus dem N. cruralis. Auch

was die Nerven dieser Muskeln betrifft, ist die Ubereinstimmung

mit dem Verhalten beim Menschen ?) gross; beim Chimpansé

wird der M. psoas minor von dem D. XIII. innervirt, bei Cyno-

cephalus vom L. II. Der M. psoas major erhält beim Chim-

pansé Nerven von dem D. XIII. und dem N. cruralis, bei Cyno-

cephalus vom letztgenannten Nerven und dem L. III.

Aus obigen Untersuchungen geht also hervor, dass die Nn.

ilio-hypogastricus, spermaticus externus, cutaneus femoris lateralis

und der Nerv zum M. psoas minor beim Orang und Chimpansé

in der Reihe der Spinalnerven dieselbe Stellung einnehmen, und

zwar ganz unabhängig von der Gliederung der Wirbelsäule —

bekanntlich hat der Chimpansé 13, der Orang nur 12 Dorsalwirbel.

N. cruralis (cr.) entsteht aus zwei fast gleich starken Wur-

zeln: die vordere geht aus dem vom L. I. und II. gebildeten

Stamme, die hintere aus dem L. III., also aus dem N. furcalis

und den beiden letzten präfurcalen Spinalnerven, hervor. Die

vordere Wurzel sendet vor der Vereinigung mit der hintern

einen Nerven (cr.') ab, der sich in der Nähe des Schenkelbogens

SREKRNGE, 1, C: Pag. 260.

2) CHAMPNEYS, 1. e. pag. 210.

3) HENLE, 1. c. pag. 568.

+) HENLE, 1. c. pag. 562 und 569.

12 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

theilt, und dessen einer Zweig (pet.) den M. pectineus versieht, der

andere wird ein Hautnerv. Nachdem der N. cruralis die zum M.

ilio-psoas gehenden Zweige (cr.”) abgesandt hat, theilt er sich in

seine secundären Aeste, den oberflächlicehen und den tiefen. Diese

sind hier ungefähr gleich stark; aus dem oberflächlichen gehen:

ein Zweig zum M. sartorius, der N. saphenus, ein Fädehen zu

dem Hautnerven, der zusammen mit dem Pectineuszweige aus-

geht, so wie ausserdem ein paar Hautnerven. Der tiefe Cruralis-

zweig giebt zuerst einen fir den M. vastus internus und den M.

cruralis gemeinsamen Nerven und dann einen zum M. rectus

femoris ab; der Rest verzweigt sich in die Mm. vastus externus,

ceruralis und suberuralis.

Der N. cruralis des Menschen !) kommt hauptsächlich aus

dem LDL. II., IIL.; IV., der des Chimpansé ?) aus dem D. XIII,

dem DL. I., II., III; bei jenem also aus dem N. furcalis und

den beiden letzten, bei diesem aus dem N. furcalis und den drei

letzten präfurcalen Spinalnerven. Der N. saphenus geht beim

Menschen ?) nicht wie beim Orang aus dem oberflächlichen

Cruraliszweige, sondern aus dem tiefen, der darum bei jenem

bedeutend stärker ist als der erstere.

N. obturatorius (obt.) geht mit einer Wurzel aus jedem des

L. II. und III. (N. fuarealis), aber ausserdem geht in diesen

Nerven dicht unter der Vereinigung der Wurzeln ein feiner

Faden vom L. I. ein. Der Nervenstamm theilt sich etwas vor

dem Austritte aus dem Becken, was kopfwärts vom M. obturator

externus geschieht. Der tiefer liegende Ast versieht den ge-

nannten Muskel, geht unter den M. adductor brevis, und sendet

eimen Zweig zur hintern Fläche des M. adductor magnus und

einen zum vordern Rande des M. adductor minimus. Der ober-

flächliceche Ast theilt sich in drei Nerven, die alle den M. ad-

ductor brevis durchbohren und sich verzweigen: der eine in die

Mm. adductores magnus und brevis, der andere in die Mm. ad-

ductores magnus, brevis und longus, der dritte in den M. gracilis

und in die Haut.

Die Weise, auf die der N. obturatorius bei dem von mir

untersuchten Thiere aus den genannten Plexuswurzeln ging, weicht

etwas von V. JHERINGS Beschreibung derselben beim Gorilla ab,

womit das Verhalten beim Orang von ihm iibereinstimmend ge-

!) HENLE, 1. c pag. 562

?) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 210.

S)UERENDE) 11 Ce: Pag. om

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 8 13

funden ist. Er sagt !): »Da wo letzterer (der letzte präfurcale

Spinalnerv) sich mit dem Hauptstamme des N. furcalis vereinigt,

entspringt, von beiden Nerven Fasern beziehend, der N. obtura-

torius». Beim Menschen ?) hat der N. obturatorius seine haupt-

sächlichsten Wurzeln vom L. III. und IV.; von seinem ober-

flächlichen, vom M. pectineus bedeckten Aste geht zuweilen ein

Zweig zu dem genannten Muskel ab. Dieser Pectineuszweig

fehlt beim OÖrang, wo ausserdem der M. pectimeus eine mehr

laterale Lage hat. (Tafel I., Fig. 4.) CHAMPNEYS giebt an ?),

dass der N. obturatorius des Chimpansé vom D. XIII, dem

L. I., II. ausgeht; demgemäss wirde dieser Nerv keine Fasern

aus dem N. furcalis beziehen. V. JHERING, der diese Angabe fir

einen Irrthum ?) erklärt, hat bei zwei Chimpansés gefunden, dass

Fasern vom N. furcalis zum N. obturatorius gehen. Bei CHAMP-

NEY'S Chimpansé 5) wurde der M. pectineus sowohl vom N. cru-

ralis wie dem N. obturatorius innervirt; bei Cynocephalus dagegen

nur vom N. cruralis.

NEEseRmadriewsi(1sehs+1 Ik; E19:3) aus dem LAN IV5S SYRA.

Der Theil des N. furcalis, der in den N. resp. Plexus ischiadicus

eingeht, ist grösser als die aus demselben Nerven ausgehenden

Wurzeln zum N. ceruralis und dem N. obturatorius. Der erste

Sacralnerv zerfällt in zwei Theile, und der stärkere von diesen

geht in den Ischiadicusstamm, fast gleichzeitig mit der Entste-

hung desselben durch die Vereinigung der Furcaliswurzel und

des vierten Lumbalnerven, iiber. Aus dem auf diese Weise ent-

standenen Stamme gehen die beiden Wurzeln des N. g

superior, die sich nicht vereinigen, sondern als zwei getrennte

Nerven weiter gehen, bis sie sich in ihre respectiven Muskeln

verzweigen: der vordere (gl. s.) entsprimgt von der Dorsalfläche

der vereinigten Lumbalnerven und versieht, nachdem er durch

die Incisura ischiadica major gekommen ist, den M. gluteus

minimus und den M. scansorius, und schickt ceinige Fäden zum

M. gluteus medius; der hintere Nerv (gl. s8'.) enthält Fasern

vom L. IV. und dem $&. LIL, sendet vor seinem Austritte aus

dem Becken eimen Zweig (f.) zum M. pyriformis und verläuft dann

mehr dorsalwärts als ersterer, um sich schliesslich in den M.

gluteus medius zu verzweigen. Der M. pyriformis erhält auch

luteus

VELTe Pag. 205:

S)LETENDEN LIC: Pag: bf3.

MÄtfes pa. 210:

+) V. JHERING, 1. c. pag. 209.

2) VIE VR

14 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

aus dem Hauptstamme einen Nerven (e.), der in den Muskel ganz

in der Nähe des Zweiges vom N. gluteus superior eingeht. Der

nächste Ast aus dem Stamme ist der fär den M. gluteus maxi-

mus bestimmte N. gluteus inferior (gl. i.). Der zweite Ast des

ersten Sacralnerven vereinigt sich mit einem ”Theile des zweiten

Sacralnerven, und der auf diese Weise entstandene Stamm tauscht

Fasern mit dem Ischiadicusstamme aus, wonach er als N. pu-

dendus (p.) weiter geht. Da wo dieser Fasernaustausch Statt findet,

entspringt von der Ventralfläche des N. ischiadicus ein Nerv (isch.'),

welcher den M. obturator internus, den M. quadratus femoris und

die Mm. gemelli versorgt. Der N. cutaneus post. (c. p.) entspringt

mit mehrern Wurzeln von der Dorsalfläche des N. ischiadicus.

Vor der Theilung des Stammes geht ferner ein schwacher Nerv

zum kurzen Kopfe des M. biceps femoris, ein fir den M. semitendi-

nosus, den M. semimembranosus und die auf dem distalen Theile

des Femur inserirenden Portion des M. adductor magnus gemein-

samer Nerv, und zuletzt ein Nerv zu dem langen Kopfe des M.

biceps, von dem ein Theil sich feischig längs der Linea aspera

befestigt, während der Rest in die Fascia cruris iibergeht. In der

Höhe des Trochanter major theilt sich der N. ischiadicus in

seme beiden Aeste, den N. peroneus und den N. tibialis.

Aus Obengenanntem wie aus Fig. 3, Taf. II. geht hervor, dass

der N. ischiadicus bei dem untersuchten Thiere nur eine ganze

Wurzel, nicht zwei hatte, was V. JHERING !) als Regel bei anthro-

poiden Affen und beim Menschen aufstellt. Hier liegt also

vielleicht eine individuelle Abweichung vor.

Die Innervation des M. obturator internus vom Ischiadicus-

stamme kommt auch beim Menschen ?) vor; wie beim ÖOrang

werden beim Chimpansé nach ÖCHAMPNEYS 2) der M. obturator

internus, die Mm. gemelli und der M. quadratus femoris von

einem gemeinsamen aus dem N. ischiadicus ausgehenden Nerven

innervirt. Dass der M. obturator internus auch bei Cynocephalus

vom sacralen Plexus versehen wird, scheint aus CHAMPNEYS”

Mittheilungen hervorzugehen. Die Behauptung dieses Forschers,

dass der M. obturator internus und der M. obturator externus

niemals von demselben Nerven versehen werden, stimmt mit dem

Verhältniss beim Menschen und den soeben genannten Affen

DIE pas. 204;

?) HENLE, 1. ce. pag. 580.

3) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 210.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0o 8 15

uberein, streitet jedoch gegen KRAUSES'!) Angabe, dass der N.

obturatorius beim Kaninchen diese beiden Muskeln innervirt.

Der MN. peroneus giebt in seinem Verlaufe längs dem

Femur Haut- und Kapselnerven ab, wogegen keine Nerven

in die Kniekehle ausgehen. Der N. peroneus superficialis,

der stärker ist als der N. peroneus profundus, sendet einen

fur den M. peroneus longus und den M. peroneus brevis

gemeinsamen Ast ab, worauf er durch die Fascia geht und

sich in einen Ramus lateralis und einen Ramus medialis theilt,

die sich gleichwohl nicht eher als in der Nähe des Fuss-

gelenkes trennen. Diese beiden Aeste versehen die Haut auf

der Dorsalseite des Fusses und der Zehen; der mediale Fuss-

rand wird vom N. saphenus und der laterale von einem Zweige

aus dem Ramus lateralis n. peroneus superficialis, vom N.

communicans tibialis verstärkt, versehen. Der N. peroneus

profundus nimmt also nicht an der Hautinnervation des Fusses

Theil. Auf diesen fir den Orang eigenthimliche Befund

hat RuGE in seiner »Untersuchung iber die Extensorengruppe

am Unterschenkel und Fusse der Säugethiere»”) zuerst auf-

merksam gemacht. In dieser Arbeit ist auch, Tafel XXXV.,

Fig. 45 eine Zeichnung iiber die Hautnerven der Zehen; hier

fehlt jedoch der N. communicans tibialis, und von der Theil-

nahme desselben an der Hautinnervation des Fusses ist in

genanntem Texte auch nicht die Bede. Vom N. peroneus

profundus entspringt ein starker Nerv, welcher den M. extensor

digitorum communis longus und den M. tibialis anticus ver-

sorgt: ein Zweig geht in den obern Theil der beiden Muskeln,

ein anderer in den untern Theil derselben ein. Der Rest

des N. peroneus profundus ist unbedeutend, geht beim Fuss-

gelenke unter dem M. extensor hallucis longus, nachdem er

zwei feine Fäden in diesen Muskel gesandt hat; so viel ich

ermitteln konnte, steht er in keiner Verbindung mit dem N.

peroneus superficialis. Nachdem der N. peroneus prof. einen

Zweig zur Gelenkkapsel und einen zum M. extensor hallucis

brevis gesandt hat, löst er sich in vier Zweige auf, die im

M. extensor digitorum brevis enden oder möglicherweise in

die Kapsel des Fussgelenkes hineingehen.

') Anatomie des Kaninchens, pag. 256.

?) GEGENBAURS Morphologisches Jahrbuch. B. IV. Pag. 592-643.

1878.

16 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Der N. peroneus innervirt dieselben Muskeln beim Orang

wie beim Menschen, weicht jedoch, wie oben bemerkt worden,

in Bezug auf die Hautinnervation des Fusses ab. Ausserdem

kommt keine Communication mit dem N. tibialis am Unter-

schenkel vor; doch kann diese auch beim Menschen fehlen ").

Der N. tibialis; in der Kniekehle geht ein Nerv zum

medialen Kopfe des M. gastrocnemius, einer zur Kniegelenk-

kapsel sowie der N. communicans tibialis ab; dieser steht,

wie ecben erwähnt, nicht mit dem N. communicans peroneus

in Verbindung, versieht die Haut an der Lateralseite der

Ferse und des Fusses, und mit dem N. peroneus superficialis

zusammen den Lateralrand der fuänften Zehe. Ferner gehen

vom N. tibialis noch ein Zweig fär das Kniegelenk und danach

zwei kaum getrennte Nerven aus, der eine zum lateralen

Kopfe des M. gastrocnemius, zum M. soleus und zu den

beiden Köpfen des M. flexor digitorum fibularis (fZexor hallucis

longus), der andere zum M. popliteus und zum M. tibialis

posticus. Der nächste Ast vom Hauptnerven theilt sich,

wonach der eine Theil desselben den M. flexor digitorum

tibialis versieht, der andere sendet einen Zweig zum untern

Theile des M. flexor digitorum fibularis und verläuft nachher

längs dem Ligamentum interosseum. Nachdem der N. tibialis

ein paar feine Fäden zur Gelenkkapsel ausgesandt hat, giebt

er, wo er sich theilt, eine Wurzel zum N. cutaneus plantaris

proprius ab; die andere Wurzel dieses Hautnerven kommt

von dem einen der Endäste des N. tibialis, dem N.- plantaris

medialis. Dieser Nerv theilt sich nachdem er einen Faden

zum M. flexor digitorum brevis gesandt hat: der eine Zweig

versieht die Mm. abductor, opponens, flexor brevis (der hier

nur Einen Kopf hat) hallucis, die beiden Ränder der ersten

Zehe und anastomosirt mit dem andern Zweige, der in Zweige

fär die einander zugekehrten Ränder der zweiten und dritten,

der dritten und vierten Zehe und fär den Medialrand der zweiten

Zehe zerfällt, welcher letztgenannte Zweig auch den ersten M.

lumbricalis versieht. Der N. plantaris lateralis sendet einen

Nerven zum M. abductor digiti quinti und feine Fäden zur

Gelenkkapsel; danach theilt er sich in einen Haut- und einen

Muskelast. Vom Hautnerven geht ein Zweig zum lateralen

Rande des Fusses ab, wonach er in einen Zweig fär den

!) HENLE, 1. c. pag. 586.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0:8. 17

lateralen Rand der finften Zehe und einen fur die einander

zugewandten Ränder der vierten und fiänften Zehe zerfällt;

der letztere Zweig anastomosirt mit dem Muskelnerven durch

einen feinen Zweig, der den vierten M. lumbricalis durch-

bohrt. Der Muskelnerv giebt einen Zweig ab, der die Mm.

flexor und opponens digiti quinti, die Mm. interossei des

vierten Intermetatarsalraumes und den vierten M. lumbricalis

versieht; ein Theil des Zweiges, der in den zuletztgenannten

Muskel eingeht, ist der soeben genannte anastomosirende

Zweig. Der nächste Zweig vom Muskelnerven innervirt den

dritten M. lumbricalis und die Mm. interossei des dritten

Intermetatarsalraumes. Nachher gehen Zweige zum zweiten

M. lumbricealis und den Mm. interossei des zweiten Intermeta-

tarsalraumes, und schliesslich zerfällt der Nerv in Zweige fir

den M. interosseus I., den M. adductor transversus und den

M. adductor obliquus.

Der N. tibialis versieht beim Orang dieselben Muskeln

wie beim Menschen; in der Anordnung dieses Nerven sowie

auch der iibrigen Nerven der hintern Extremität tritt dagegen

ebenfalls beim Örang der von CHAMPNEYS !) beim Chimpansé

bemerkte eigenthimliche Unterschied von den Nerven der

hintern Extremität des Menschen hervor, derin einer Zusammen-

fuährung in secundäre Stämme von Nerven besteht, die beim

Menschen von einander geschieden aus einem primären Stamme

ausgehen. Als ein besonders instructives Beispiel eines solchen

secundären Stammes mag der sowohl beim Chimpansé wie

beim Örang vorkommende Nerv, der fär den M. obturator

internus, die Mm. gemelli und den M. quadratus femoris ge-

meinsam ist, hervorgehoben werden.

Anhangsweise fiihre ich hier einige Beobachtungen an,

welche ich in Bezug auf andere Organe an dem untersuchten

Örang gemacht habe, und die, da sie bisher unbericksichtigt

geblieben oder abweichend dargestellt worden, der Erwähnung

werth sein därften.

Was zunächst die Muskulatur betrifft, hebe ich folgende

Punkte hervor, welche als Berichtigungen oder Ergänzungen

DEG. pas. 210, -Anmerk. 2;

18 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

der neuesten Untersuchungen von BISCHOFF"') und LANGER”)

iiber die Myologie unseres Thieres zu betrachten sind.

Das Platysma myoides bedeckt den vordern Theil des

Halses und der Schulter bis zum äussern Rande des M. tra-

pezius und zum Ohre. Der hintere Theil des Muskels be-

festigt sich am Jochbogen, der mittelste geht in die Fascie

und die Muskeln des Gesichts uber; der vorderste ist am

Unterkiefer befestigt; die Muskelfäden der beiden Seiten

kreuzen einander so, dass die der linken Seite iäber denen der

rechten liegen. Bei dem von CHAMPNEYS ?) untersuchten

Chimpansé verhielt sich dieser Muskel auf dieselbe Weise

wie beim Orang. Falls, wie manchmal vorkommt, die Fäden

dieses Muskels sich beim Menschen kreuzen, sollen es nach

QuAIN die der rechten Seite sein, die am oberflächlichsten

liegen.

M. sterno-cleido-mastoideus hatte zwei Köpfe: einen kleinern,

der sehnig von der Clavicula ausging und einen bedeutend

grössern vom Sternum; sie vereinigten sich bald zu einem

Muskel. Nach BiscHoFF ”) ist dieser Muskel beim Orang in

zwei Muskeln getrennt.

M. omo-hyoideus war wenig entwickelt: schmal, länglich,

nach beiden Enden zu gleichmässig sechmaler werdend und

mittelst schwacher Sehnen am Zungenbeine befestigt, sowie

am Schulterblatte nahe bei der Incisura scapul&e. Kein Tendo

intermedius.

M. digastricus magille inferioris verhielt sich auf die von

BISCHOFF ”) beschriebene und dem Orang eigene Weise; ausser-

dem wurde eine vom vordern Theile des Muskels, in der

Nähe der Insertionssehne ausgehende, äusserst schwache

Sehne beobachtet, deren zweiter Endpunkt wahrscheinlich das

Zungenbein gewesen, aber beim Entfernen der Zunge, des

Zungenbeines und des Kehlkopfes iibersehen und abgeschnitten

') BISCHOFF, Beiträge zur Anatomie des Hylobates leuciscus und zu

einer vergleichenden Anatomie der Muskeln der Affen und des Men-

schen. Abhandl. der bayer. Akad. der Wissenschaften. II. C1. X. Bd.

III. Abtheil. Miinchen 1870.

?) LANGER, Die Musculatur der Extremitäten des Orang als Grundlage

einer vergleichend-myologischen Untersuchung. Sitzungsber. der kaiserl.

Akad. d. Wissensch. zu Wien. LXXIX. Bd., III., IV. und VV! Heft:

1879. Dritte Abtheilung.

NG Da TG

FELEKepAREO

ie MO

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8 19

worden ist. Diese Sehne wird nicht ven BIscHOFF erwähnt

und ist nicht auf Cuviers !) Tafeln abgebildet.

M. scalenus anterior fehlte; dies war gleichfalls bei dem

von BiscHOFF untersuchten Exemplare der Fall, was dieser

Forscher jedoch als eine individuelle Abweichung betrachtet,

während andere Verfasser angeben, dass beim Orang dieser

Muskel vorhanden ist ”).

M. pectoralis minor entspringt von der zweiten bis zur

vierten Rippe; die Sehne desselben befestigt sich theils an

dem lateralen ”Theile der Clavicula und theils, mit einem

weiter unten erwähnten Bande von fibrillärem Bindegewebe

vereinigt, an dem Processus coracoideus. (Taf. II., Fig. 5.)

M. latissimus dorsi: ein bedeutender Theil des Muskels

vereinigte sich mit dem M. teres major und hatte eine mit

diesem Muskel gemeinsame Insertionssehne; einige Muskel-

fäden von der Aussenfläche befestigten sich auf der Sehne

des M. latissimo-condyloideus BIscHOFF, aber die Innervation

von verschiedenen Nerven beweist wohl entschieden, dass

letzterer Muskel kein Theil des M. latissimus dorsi ist.

M. coraco-brachialis bestand aus zwei 'Theilen, die beide

mit dem kurzen Kopfe des M. biceps brachii verwachsen vom

Processus coracoideus ausgingen, und zwischen denen der

N. cutaneus lateralis hervorging; sie vereinigten sich erst

nahe beim Insertionspunkte.

M. supinator brevis war kräftig entwickelt; das untere

Lager streckte sich längs der Insertionssehne des M. pronator

teres auf den Radius, wodurch der Muskel eher verlängert

als verkirzt erschien, welches letztere Verhältniss LANGER

konstatirte ”).

M. flexor pollicis brevis: ein Theil des medialen Kopfes

dieses Muskels war an einem ligamentösen Bande oder einer

Sehne befestigt, die mit zwei Schenkeln vom Metacarpo-

phalangeal-Gelenke ausging, an der Grundphalange von einem

Retinaculum festgehalten wurde und an der Basis der letzten

Phalange endete. Die Beweglichkeit dieser Phalange muss sehr

unbedeutend gewesen sein, nur auf der Verbindung des M.

flexor pollicis brevis mit dem durch seine beiden Enden an

Knochen befestigten ligamentösen Bande beruhend. WagG-

1!) CUVIER et LAURILLARD, Recueil de planches de Myologie. 1849.

I BISCHOFF, 1. C: pag. 10.

3) LANGER, 1. c. pag. 179.

20 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

STAFFE beschreibt in einem Aufsatze mit dem Titel: »Partial

deficiency of the tendon of the long flexor of the thumb»> ?)

eine ähnliche Anordnung bei einem Menschen im Zusammen-

hange mit unvollkommener Entwicklung der Sehne des M.

flexor pollicis longus. LANGER”) fand von einem Theile des

medialen Kopfes des M. flexor pollicis brevis eine deutliche

Sehnce, die sich an der Basis der zweiten Phalange befestigte

und die Sehne des fehlenden M. flexor pollicis longus er-

setzte.

M. gluteus maximus war schwach und inserirte gleich

unter dem Trochanter major.

M. pyriformis hing mit dem M. gluteus medius am Ur-

sprunge zusammen, war aber nicht, wie BISCcHOFF angiebt ”),

mit dem untern Rande dieses Muskels vollständig vereinigt.

Mm. adductores femoris waren: die Adductor longus, brevis

und magnus, von denen der letztere wiederum aus zwei deutlich

getrennten Portionen bestand. Auf dieselbe Weise getheilt

hat BiscioFrF ”) die Adductorenmasse beim Chimpansé, Hylo-

bates u. a. gefunden, doch nicht beim Orang, wo er nur einen

Adductor longus und einen Adductor magnus auffuhrt, da-

gegen keinen Adductor brevis erwähnt. Der M. pectineus

ging vom ventralen Rande des hintern Theils des Os ilium

und des vordern des Os pubis aus; der M. adductor brevis,

der sehr stark war und vom N. obturatorius durehbohrt wurde,

entsprang vom Os pubis kopfwärts vom Foramen obturatorium.

(Taf. I., Fig. 4.) Die vordere und grössere. Portion des M.

adductor magnus befestigte sich grösstentheils an der Linea

aspera mit dem M. adductor longus zusammen; die andere

hintere Portion inserirte zusammen mit eimem kleinern Theile

der ersten an dem distalen Theile des Femur; zwischen den

beiden Insertionen gehen die Vasa femoralia zur Kniekehle.

Siehe oben iiber die Innervation (pag. 12 und 14). LECHE”)

hat bei Insectivora und andern Säugern einen vom N. ischi-

adicus innervirten und vom M. semi-membranosus diftferen-

zirten Beugemuskel, den M. praesemimembranosus, nachge-

wiesen, der beim Chimpansé in nähere Verbindung mit einem

!) Journal af Anatomy and Phys. Vol. VI. Part I. Nov. 1871. Pag. 212,

SjUlkepasTIBS

SY le: pags 28.

Ty BISCHOFF; l:(C: pags 30:

3) Zur Anatomie der Beckenregion bei Insectivora. Kongl. Sv. Veten-

skaps-Akad. Handl. B. 20. N:o 4, pag. 96.

BIHANG TILL KK. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND: 9: N:O' 8: 21

vom N. obturatorius innervirten Adductor tritt und beim

Menschen mit diesem Adductor zu dem von zwei verschie-

denen Nerven versorgten M. adductor magnus verschmiltzt.

Aus Obigem geht nun hervor, dass auch beim Orang die Ver-

schmelzung der besagten Muskeltheile noch nicht vollständig

ist, sondern sich ganz wie beim Chimpansé verhält.

M. quadratus femoris war schmal, länglich, nur beim Ur-

sprunge mit dem M. adductor magnus zusammenhängend.

M. suberuralis bestand aus zwei deutlich getrennten Theilen,

die dadurch entstanden waren, dass keime Fäden in der Mitte

der Gelenkkapsel, sondern nur an den Seiten derselben in-

serirten.

Eine Caro quadrata Sylvii fand sich nicht vor; LANGER”)

beschreibt beim Orang eine solche, BiscHoFF nicht. Im Zu-

sammenhange mit der Abwesenheit derselben konnte ich

einige anderen Abweichungen von der von LANGER geschil-

derten Anordnung der Sehnen der Zehenflexoren constatiren.

Die von der Sehne des M. flexor digitorum communis tibialis

PAGENSTECHER ausgehende Muskelmasse verstärkte die aus dem

M. flexor digitorum brevis kommende durchbohrte Sehne zur

vierten Zehe und sandte die durcehbohrte Sehne zur finften Zehe.

Die zu dieser Zehe gehörende durchbohrende Sehne wurde

durch einige Sehnenfäden vom M. flexor digitorum fibularis

PAGENSTECHER (dem Flexor hallucis des Menschen) verstärkt.

Die kurzen Muskeln der grossen Zehe waren: Mm. ad-

ductor obliquus und transversus, Mm. abductor, opponens und

Hexor brevis hallueis. Der letztere dieser Muskeln hatte nur

einen Kopf und war deutlich vom M. adductor obliquus ge-

trennt. So werden diese Muskeln ebenfalls von LANGER”) und

BISCHOFF ”) beschrieben; dagegen sagt RuGE”): »Flexor brevis

und Adductor hallucis bilden hier eine einheitliche Muskel-

platte, weleche keine natiärliche Grenze zwischen ihren Be-

standtheilen erkennen lässt u. 8. Ww.»

Unter den ibrigen Beobachtungen muss zuerst ein aus

fibrillärem Bindegewebe bestehendes Band erwähnt werden, das

sich längs dem caudalen Rande des Schlisselbeins erstreckt.

Es besteht aus einem dichtern, festern Theile, der nur in

MEL TC pag.190.

SG pas. 192;

SjFteltpagg.:os undn96. vIaföln) Fig

1) 1. ce. pag. 655. Taf. XXXV., Fig. 54.

22 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

der Nähe des Brustbeines an der Clavicula liegt, und einem

etwas dinner mehr durchsichtigen, der den ersten Theil, das

eigentliche Band, mit dem eben genannten Knochen verbindet.

Ein Theil des medialen Endes des Bandes befestigt sich am

Manubrium sterni zwischen der Clavicula und der ersten

Rippe; der Rest geht in die Kapsel des Sterno-clavicular-

Gelenkes iiber. Lateralwärts befestigt es sich am Processus

coracoideus, hat sich aber vorher mit der Sehne des M.

pectoralis minor durchkreuzt und vereinigt. (Taf. II., Fig. 5.)

Ein eben solches Band hat CHAMPNEYS bei dem von ihm unter-

suchten Chimpansé und PAGENSTECHER bei einem Cynocephalus

leucophaeus gefunden !). Rolleston erwähnt sogar beim Men-

schen beziglich der Beschreibung des M. subelavius ?) »the costo-

coracoid membrane, which may be taken to represent in fibrons

tissue an aborted large-celled cartilaginous band which reached

in the embryo from the acromion to the presternum>.

Da das oben beschriebene fibröse Band zur Clavicula

und zum Sternum ganz dieselbe Lage ecinnimmt wie die

Episternalien (Interclavicula) bei den Monotremen, so darf

man wohl annehmen, dass genannte Bildungen bei diesen

weit getrennten Thiergruppen einander wirkliceh homolog

sind. Im Zusammenhang hiermit kann bemerkt werden, dass

die im Sterno-clavicular-Gelenke beim Menschen und den

Quadrumanen vorkommenden Menisci, die von der Gelenk-

kapsel ausgehen und von GEGENBAUR ?) för Episternalbildungen

gedeutet werden, bei dem untersuchten Orang rudimentär

waren.

An den beim Orang wie den ibrigen anthropoiden

Affen vorkommenden Kehlsäcken hatten sich bei diesem

jungen Individuum noch keine Recessi gebildet. Nach Ent-

fernung des Platysma myoides und der Fettheile zeigte sich

nur ein vom Zungenbeine zum Manubrium sterni sich er-

streckender medianer Kehlsack, der den Kehlkopf, den M.

sterno-cleido-mastoideus, den M. sterno-hyoideus und den

mittlern Theil der obern Portion der Mm. pectorales majores

bedeckte; bei genauer Präparation zeigte es sich jedoch, dass

!) CHAMPNEYS, 1. c. pag. 179.

2?) On the Homologies of certain Muscles connected with the Shoulder-

joint. Trans. Linn. Soc. London. Vol. XXVI. 1870.

3) Ueber die episternalen Skelettheile bei den Säugethieren und beim

Menschen. Jenaische Zeitschrift fir Medicin und Naturwissenschaft.

Ba r186£

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 8 23

obengenanntes Organ aus zwei beinahe gleich grossen (der

linke etwas grösser), in der Mitte eng vereinigten Kehlsäcken

bestand, die durch die Ventriculi Morgagnii in den Kehlkopf

miindeten. Was die Respirationsorgane im Ubrigen betrifft,

kann bemerkt werden, dass beide Lungen ganz ungelappt

waren.

Wie auch BIsCHOFF ”!) gefunden hat, ging die Arteria carotis

stnistra unmittelbar aus der Arteria innominata aus, nicht

wie ÖWEN ”) angiebt von einem »bi-carotid trunk». Der Ur-

sprung der grossen Gefässe aus dem Bogen der Aorta ist

Tafel I., Fig. 6 abgebildet. Zur Vergleichung wird in Fig. 7

ÖWENS Zeichnung iiber den Ursprung der Gefässtämme vor-

gelegt.

Die Zunge des Thieres ist Taf. I., Fig 8 abgebildet. Die

Papillae circumvallatae gleichen sowohl der Anzahl wie der

Anordnung nach denen der Zunge des Menschen. Das an

den Seiten des hintern Theils der Zunge befindliche Organ,

die Papilla foliata, ist unter den Affen (VON EHLERS ”)) beim

Gorilla und (Von ForBEs ”')) bei Brachyurus rubicundus ge-

funden worden. Die Anzahl der zwischen den Falten der

Schleimhaut liegenden Furchen, die bei den eben genannten

Thieren genau finfzehn sein sollen, war beim Orang ungefähr

eben so gross, doch kommen hierzu einige weniger starke

Vertiefungen in den Falten der Schleimhaut, und die Grenze

zwischen ihnen und den eigentlichen Furchen war schwer zu

bestimmen.

Von der Glandula submaxillaris gehen zwei Ausfihrungs-

gänge ab, die sich jedoch bald vereinigen.

MSC pas. 4

2?) Anatomy of Vertebrates. Vol. III. 1868.

3) Beiträge zur Kenntniss des Gorilla und Chimpansé. Abhandl. der

EI Ges. d.: Wiss. B. 28. Göttingen. 1881.

+) On the external characters and anatomy of the red Uakari monkey

(Brachyurus rubicundus). Proceed. Zool. Soc. 1880.

SSH ;

Nås Må Haig adenivdad

PRE fred ERE [TSE LEE

Seoskling 3. isl LE FL Ke gt

Ner St ESR Se soon il I |

SR Hotar

MÅ Et gard SÖRteT it FLUID ORO TE

(

Å FÖRRA LUNG ål RR Ve SA CM in

NR ask LITE Kör abdlutn fur Ly 4 ock säll yda

sjinte kps SBA fen OMM sir 2 EN Ta SNR TR

etik gök a Jes t AUAGMd LER Kv I dök

Bröd volter birka BRO

THORE MR, BL I en TELE Kr OG de

ög TVN HNOR hg Fr OP HYTINERA

erfa (PN

åd rafäk fobier avi : |

HF a RA rer dare PE ig visa klia

mutt 7 NE VC ESR Ek AGA LU RSEEAER Mua eka Å Nf

FORE da bui pltnd [rss ve ban dr parts

nig stört ATA ARSR fore vd ite ANISLON

Ty eagle annrgrosTt ig TG rr

dy. Vd Wäa ir el AR Aa ös nej nn OR sek

i r pr - -

TITS RIVET KO nr

é X - Ai k ” ER Vt 4 NE

anradk Triton peers DANN |

i Gl FEIYLS

LEG ram 2 it kn KAD

pe fett EG Sr FEST ng H IFS Nano bar R. Hinh Np

FA y hd

Mr nan clas tr nn oo sd ha IFE RA AR AR

jå iq j $ / SESSVELL pr Å ES mi

14 kal å -

ARS ROT TTR: TOS ST Ketde RÄRNA a Där gd sg a

hy '

NE p

i j FEL bn 4 AG MD FE TER AY

ANT

jå h Å vh

a RÖ If öd

TJA

POE sRlnag dd SEM JENNY He bum NOEN HER

G L » ÖRA löv

SO INGgART DA DR of pgtt KS RT

MR ls EDT MSDN 1.

Fer

R Fravik HAT

dr VAR

LM EN bl Låst SOS

bin I RR fån ost kaj FANER MR kär IRS

(ERT MINE CANON d EE ETRÖR Dt a

Erklärung der Abbildungen.

Tafel I. und II.

Fig. 1. Plexus brachialis; etwas vergrössert.

th. p.

Halswirbel.

Rickenwirbel.

N. axillaris.

N. cutaneus lateralis:

ce. 1." Ast zum M. coraco-brachialis.

N. cutaneus medialis.

Die beiden Aeste des N. cutaneus medius.

N. dorsalis scapul2e.

> medianus.

> phrenicus.

> radialis; dessen Aeste:

1.' N. cutaneus post. superior.

7.” zum M. anconeus longus.

Ki > > D internus.

N. subelavius.

> suprascapularis.

Nn. subscapulares zum M. subscapularis.

N. subscapularis zum M. teres major.

Nn. subscapulares zum M. latissimus dorsi.

Nn. thoracici anteriores.

N. thoracicus posterior.

N. ulnaris.

Arteria brachialis.

Fig. 2. Hautnerven der Hand; !/; nat. Gr.

. 1. und u. wie bei der vorigen Figur.

SFP:

. 8.

> profundus nerv. radialis.

> — superficialis > >

r. d. Ramus dorsalis nerv. ulnaris.

Fig. 3. Plexus lumbo-sacralis; etwas vergrössert.

Riickenwirbel.

Lendenwirbel.

Kreuzwirbel.

Wirbel.

Nerven zum M. quadratus lumborum.

zu den Mm. anconei externus und internus.

6 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

(ös Nerv zum M. psoas minor. |

ce. f. l. N. cutaneus femoris lateralis.

er. N. cruralis; dessen Aeste:

er. Hautnerv, welcher einen Ast:

pet. zum M. pectineus entsendet.

er.” zum M. iliopsoas.

d. Nerv zum M. psoas major.

a N. ilio-hypogastricus.

ii. > ilio-inguinalis.

isch. > ischiadicus; dessen Aeste:

ce. p. N. cutaneus posterior.

C- zum M. pyriformis.

SE NI gluteus interior:

gl.s. vorderer N. gluteus superior.

ol sin ohinteret > > > , welcher einen Ast:

f. zum M. pyriformis entsendet.

isch zu den Mm. obturator internus, quadratus femoris,

gemelli.

k.l.m. Nerven zu den Mm. coccygeus, levator ani und zur Haut.

obt. N. obturatorius.

Ps > pudendus.

sp. e. > spermaticus externus.

Mad MAS viscerale Aeste.

. 4, FEinige Muskelansätze am Becken.

a. br. M. adductor brevis.

ERAN > > longus.

pt. > pectineus.

Fig. 5. Clavicula mit einem Bindegewebsbande.

bd. Band aus Bindegewebe (blau).

al Clavicula.

cor. Processus coracoideus.

m. st. Manubrium sterni.

pt. m. M. pectoralis minor.

SC. Scapula.

. 6 und 7. Ursprung der grossen Gefässe aus dem Bogen der Aorta:

Fig. 6 nach dem untersuchten Thiere gezeichnet, Fig. 7 aus OWENS

Anatomy of Vertebrates.

a Aorta.

CNC Arteria anonyma.

a. ce. d. Arteria carotis dextra.

AGS 2 > sinistra.

PS EO > subelavia dextra.

SLISe > > sinistra.

Zunge: Oberfläche.

Papille circumvallate.

Papilla foliata.

+ Oo

II.

Ornithorhynchus paradozxus.

Mit Tafel III.

Eine im zootomischen Institute der hiesigen Hochschule

vorgenommene Untersuchung der Extremitätennerven des

eigenthämlichen Schnabelthieres hat nachstehende Resultatc

geliefert. Das untersuchte Exemplar war ein Männchen, vom

vordern Rande des Schnabels bis zum Anus gerechnet, 40

Cm. lang. Bisher liegen nur vereinzelte Ajlbäben iäber das

peripherische Nervensystem des fraglichen bien vor, und

zwar in den Arbeiten von MECKEL "), V. JHERING ”) und RUGE ”).

In der Benennung der Muskeln bin ich im Allgemeinen CovzEs”)

gefolgt; an mehrern Punkten war ich veranlasst, die zeitigern

myologischen Untersuchungen zu berichtigen oder zu er-

gänzen.

Gliederung der Wirbelsäule beim untersuchten Thiere:

(ED SER ANTA SL 9 0A20.

N. accessorius sendet einen Ast zum hintern Rande des

M. sterno-mastoideus und mehrere Aeste, die mit dem C. II.

und III. anastomosiren und in die obere Portion des M. tra-

pezius eingehen; der Rest des N. accessorius geht zur untern

Portion des letztgenannten Muskels und dringt in die Innen-

fläche desselben, nahe bei der Insertion an der Scapula, ein.

Auf dieselbe Weise werden beim Menschen ?) und Orang

die Mm. sterno-cleido-mastoideus und trapezius innervirt.

Auch bei andern Säugethieren, z. B. der Katze ”) und dem

) Ornithorhynchi paradoxi descriptio anatomica. Lipsie. 1826.

) Das peripherische Nervensystem der Wirbelthiere. 1878

3) Zwei Abhandlungen im Morph. Jahrb. Bd. IV. Leipzig. 1878.

+?) On the myology of the Ornithorhynchus. Proc.of the Essex Institute

NOSVICSSRS "EI: StTST:

SYCHENLE 1: (C. pag. 518.

6) MIVART, The cat. London. 1881. Pag. 275.

28 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Kaninchen '), werden diese Muskeln vom N. accessorius

versehen. Es liegt, zufolge der Verschiedenheit der Inner-

virung, keine direkte Homologie zwischen den ebengenannten

Muskeln und denen gleichen Namens bei den Sauriern und

den iibrigen Reptilien vor. Vergl. FÖRBRINGER, Zur verglei-

chenden Anatomie der Schultermuskeln ”).

M. rhomboideus wird vom C. III. innervirt.

In den Plexus brachialis (Taf. III., Fig. 1) gehen die ven-

tralen Wurzeln der vier hintern Cervicalnerven, des D. I., sowie

Theile der ventralen Wurzeln des C. IV. und D. II., ein. Von

den finf ganzen Wurzeln des Plexus brachialis ist die vorderste

am schwächsten, die iibrigen sind beinahe gleich stark. Diese

Wurzeln verbinden sich zu kleinern secundären Geflechten,

aus welchen erst die einzelnen Nervenstämme hervorgehen.

50 entsteht aus den beiden letzten Cervical-, dem ersten und

zweiten Dorsalnerven eine Plexusbildung, aus welcher der N.

ulnaris, eine Wurzel des N. medianus, Nerven, die sich wie

N. radialis-Zweige verhalten, Haut- und Hautmuskelnerven

entspringen. HEine kleinere Plexusbildung oder vielmehr

ein Nervenstamm entsteht hauptsächlich aus den drei letzten

Cervicalnerven, also theilweise aus denselben Nerven, wie

das soeben genannte grössere Geflecht; aus jener gehen die

grösste Wurzel des N. medianus, Nerven zu den Mm. biceps

und coraco-brachialis und zur Haut, aus. Der vierte und

fänfte Cervicalnerv vereinigen sich mit einander und den

beiden nächstfolgenden; die aus ihnen ausgehenden Nerven

endigen grösstentheils in den Muskeln der Schulter. Vergl.

Tafel III., Fig. 1 und die Beschreibung der respectiven Nerven.

Nach Vv. JHERING ”) geht ein Theil des D. II. in den Plexus

brachialis mehrerer Säugethiere ein: Marsupialia, Bradypus,

Sciurus vulgaris, Erinaceus europxus. DOBSOoNn ”), der eine

kurze Beschreibung und eine Abbildung des Plexus brachialis

des letztgenannten Thieres geliefert, lässt den D. II nicht

hineingehen, wohl aber einen Theil des C. IV., aus wel-

chem der N. phrenicus hauptsächlich ausgeht. Der Plexus

brachialis besteht also, den Angaben dieser Forscher ge-

mäss, bei Erinaceus europeus aus denselben Nerven wie bei

!) KRAUSE, Ånatomie des Kaninchens. Leipzig. 1868. Pag. 238.

2?) Morphol. Jahrbuch. Bd. 1. Leipzig. 1876. P. 698.

3) 1. ce. pag. 136—172.

2?) Monograph of the Insectivora. Part. I. London. 1882. Pag. 66.

Plate VII. Fig. 4.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O. 8 29

Ornithorhynchus paradoxus. Da nicht nur bei Ornithorhynchus

sondern ebenfalls bei Erinaceus, welcher auch in vielen andern

Organisationsverhältnissen sich dem primitiven Säugethiertypus

sehr nähert (vergleiche HuxLEY: On the applications of the

laws of evolution to the arrangement of the Vertebrata; Pro-

ceed. Zool. Soc. London 1880. P. IV., und LEcCHE: Zur Anatomie

der Beckenregion bei Insectivora; Kongl. Sv. Vet. Akademiens

Handl. Band 20. N:o 4), sowohl der C. IV. als auch der

D. II. in der Plexusbildung Theil nehmen, so darf man mit

Sicherheit annehmen, dass in der urspruänglichen Zusammen-

setzung des genannten Plexus der Säuger eine grössere An-

zahl Nerven eingingen, als jetzt bei den höhern Säugern im

Allgemeinen der Fall ist. In Ubereinstimmung mit dieser

Annahme finden wir, dass bei einzelnen und zwar vorzugs-

weise niedern Formen noch der eine oder der andere von

den besagten Nerven an dem Plexus Theil nehmen kann.

So, wie eben erwähnt, D. II. nach V. JHERING bei Marsupialia,

Bradypus etc., nach KRrRAusE ?) beim Kaninchen; beim Men-

schen hat man dagegen nur ausnahmsweise einige Fäden des D.

II. als an dem Plexus brachialis theilnehmend angetroffen ”).

MECKEL ”) giebt nicht den D. II. als in den Plexus bra-

chialis des Schnabelthieres eingehend an, und er scheint nicht

anzunehmen, dass die beiden oben erwähnten secundären Ge-

flechten zum Theil aus denselben Wurzeln ausgehen; seine

Angabe in Bezug auf einen gemeinsamen, aus dem vordern

Geflechte ausgehenden Stamme fir den N. radialis und den

N. cutaneus lateralis fand ich nicht mit dem wirklichen Ver-

hältniss iibereinstimmend.

N. phrenicus (phr.) geht mit zwei Wurzeln aus dem &C.

MSF VE

N. subelavius (sel.) geht von der Ventralseite des C. V.

(und möglicherweise vom C. VIL) ab; er dringt in die Muskeln

ein, die CouwvEs zweifelnd Pectoralis minor und Subelavius

genannt hat. Nach FÖRBRINGER ') sind diese Muskeln (oder

ist dieser Muskel) sowohl dem M. costo-coracoideus des Kroko-

dils, wie auch dem M. subelavius der Säugethiere homolog.

Fir diese Homologisirung sprechen nach Aussage des letzt-

Näe: p. oc und: 241.

2) HENLE, 1. ce; p. 5607 und 531.

FAL Ca Pa dT

4) 1. c. p. 788.

30 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

gsenannten Forschers sowohl die Innervation, wie auch der

Ursprung und die Insertion.

Aus dem C. IV. und V. kommt ein Nerv (dlt.), welcher

durch die grosse Incisur des vordern Randes des Coracoideum

die von COoUES mit grossem Zweifel genannte vordere Portion

des M. deltoideus erreicht, diese versieht und danach in die

Episternalportion des M. pectoralis eingeht, der CouEs Aehn-

lichkeit mit einem M. deltoideus zuschreibt. FÖRBRINGER ') hat

selegentlich seiner Untersuchungen iiber die Schultermuskeln

der niedern Wirbelthiere auch eine sehr ausfiährliche Be-

schreibung dieses Nerven bei Ornithorhynchus gegeben, die

jedoch nur theilweise mit den hier geschilderten Verhältnissen

iibereinstimmt. Er fiihrt an, dass bewusster Nerv sich in

einen ventralen und einen dorsalen Ast theilt, deren erster

dem N. supracoracoideus der Amphibien, Reptilien und Vögel

homolog ist und den M. supracoracoideus versieht, während

der andere wesentlich mit dem N. suprascapularis der placen-

talen und marsupialen Säugethiere iibereinstimmt, und die

Mm. supra- und infraspinatus innervirt. Diesen dorsalen Ast

habe ich nicht gefunden und weiss nicht, welchen Muskeln

FÖRBRINGER die Namen Supra- und Infraspinatus giebt; die

Muskeln welche CoueEs (und wahrscheinlich auch MECKEL)

so nennt, werden, wie weiter unten erwähnt wird, von einem

aus dem CC. V., VI. und VII. kommenden Nerven versehen.

Aus FÖRBRINGERS Darstellung geht hervor, dass der Nerv dlt.

so wie ich ihn bei dem von mir untersuchten Exemplare von

Ornithorhynchus vorfand, N. supracoracoideus heissen muss,

und dass der erste der Muskeln, die er versieht, M. supracora-

coideus (Epicoraco-humeralis MIVART), nicht »anterior del-

toid» ist.

N. subscapulares (ss.): vier sehwache Nerven gehen vom

C. V. ab; ihrer drei gelen in die Ventralfläche und den

untern Rand der obern Portion ,des M. teres major; eine

geht in die untere Portion dieses Muskels. Von der Ventral-

fläche des C. VII. geht ein anderer N. subscapularis (1. d.')

ab und dringt in den M. latissimus dorsi ein.

M. serratus magnus wird von Nerven (s. m.) von der Dorsal-

fläche des OC. VI. und VII innervirt.

HELKeNp: = vig:

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 8 31

Nachdem der OC. V. die schon genannten Nerven abge-

geben hat und durch einige Fäden vom C. VI. verstärkt

worden ist, vereinigt er sich mit eimem Theile des C. VII.

zu einem sehr starken Stamme (r. s.), dessen Aeste dem N.

axillaris, dem N. suprascapularis(?) und dem Ramus superficialis

n. radialis der Placentalien zu entsprechen scheinen. Dieser

Stamm geht zwischen den beiden Portionen des M. teres major,

nahe ihrer Insertion, nachher zwischen dem langen und dem

innern Kopfe des M. triceps in der Nähe der Scapula, schickt

einen Ast zum M. subscapularis (also noch einen N. subscapu-

laris), einen (N. suprascapularis?) fir den M. infraspinatus,

den obern Theil des M. pectoralis major und den M. supra-

spinatus gemeinsamen Nerven, und einen (N. axillaris) fär die

hintere Portion des M. deltoideus. Der Rest des Stammes,

Ramus supert. n. radialis, zerfällt in mehrere Aeste, die iäber

den äussern Kopf des M. triceps zum Unterarme gehen, wo

einige derselben in der Haut der Dorsalseite enden; die zwei

stärksten gehen iiber die Muskeln des Unterarmes zum Hand-

gelenke weiter: von diesen sendet der radialvärts liegende einen

Zweig zum untern Theile des M. brachialis internus aus, von

welchem Zweige Fäden in den Theil des N. radialis iiber-

gehen, der zwischen dem innern Kopfe des M. triceps und

dem M. anconeus hervorgekommen ist; weiter geht ein Zweig

ab, der in die einander zugewandten Flächen der Mm. exten-

sor carpi radialis (>Flexor» carpi radialis, Coues) und supinator

longus eindringt; der Theil dieses Astes, der iiber das Hand-

gelenk geht, versieht die radiale Hältfte der Dorsalseite der

Hand; die ulnare Hälfte der Hand wird von dem andern der

iber die Dorsalseite des Unterarmes hinlaufenden Nerven

versehen, jedoch so, dass die Zweige dieses Nerven iiber die

Mittellinie reichen und Theil daran nehmen die einander

zugewandten Ränder des zweiten und dritten Fingers zu

versehen; der Ulnarrand des finften Fingers wird wahrschein-

lich vom N. ulnaris innervirt.

Die beiden obengenannten (pag. 28) secundären Geflechte

liegen medial von der Crista pectoralis; die aus ihnen kom-

menden Nerven gehen iiber die Insertionssehne des M. latissi-

mus doörsi .(Cafs IR BoA2).

Aus dem vordern und kleinern Geftlechte geht, wie schon

erwäbnt, ein Nerv (ec. 1. Taf. III, Fig, 1 und 2) aus, der sich

in die beiden Portionen des M. biceps brachii, den M. coraco-

32 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

brachialis und den M. epicoraco-brachialis vertheilt. Dieser

Nerv ist unzweifelhaft der N. cutaneus lateralis (musculo-cuta-

neus). Der fehlende Ast zum M. brachialis internus wird wie

beim Kaninchen !) vom N. medianus ersetzt. Weder bei

Ornithorhynchus noch beim Kaninchen sendet der N. cutaneus

lateralis Hautäste aus.

N. medianus (mdns. PTaf. III, Fig. 1 und 2), der, wie schon

gesagt, von einer Wurzel aus jedem Geflechte entstanden ist,

geht in Gesellschaft des grössern Theiles der Arteria brachi-

alis distal von der Insertionssehne des M. latissimus dorsi

durch das Foramen supracondyloideum; aus diesem hervor-

gekommen, sendet der Nerv einen Ast ab, der in den niedern

Theil des M. brachialis internus eindringt; andere Aeste senken

sich in den M. pronator teres und die beiden Portionen des

M. flexor carpi radialis (CouvrEs' »Extensor» carpi radialis) ein;

um den innern Rand des letztgenannten Muskels geht ein Ast

zum M. palmaris longus(?) CouEs ?) und dem untern Theile

der Ulnarportion des M. flexor digitorum profundus. Der Rest

des N. medianus geht ebenfalls um den innern Rand des M.

flexor carpi radialis, zwischen diesem Muskel und dem M.

flexor digitorum profundus ein, und schickt einen Zweig in

den letztgenannten, nahe der Sehne desselben. Aus den ge-

nannten Muskeln herausgetreten, vereinigt sich der N. medi-

anus am Handgelenke mit einem Theile eines aus dem grössern

Geflechte ausgegangenen, oberflächlich und radial vom M.

flexor digitorum communis profundus liegenden Nerven (c.

p. T. IIL, Fig. 1): Unmittelbar nach dieser Vereinigung

theilt sich der daraus entstandene Stamm in drei Aeste:

einer derselben versieht die Haut auf dem obern Theile der

Palmarseite der Hand; der radiale Endast theilt sich in zwei

Zweige, von denen der eine einen Nerven zum kurzen Beuge-

muskel”) des ersten Fingers abschickt, und dann in Vereini-

!) KRAUSE, 1. c. p. 248.

”) Dieser Muskel, der zwischen den beiden Portionen des M. flexor

digitorum profundus eingebettet liegt, endet mit einer fadenähnlichen

Sehne, die am Handgelenke mit der Sehne des M. flexor digitorum

profundus auf der Dorsalfläche derselben verschmilzt, und kann also

schwerlich als selbständiger Muskel betrachtet werden.

3) Dieser Muskel inserirt auf ganz dieselbe Weise wie die drei nächst-

folgenden Mm. interossei; er unterscheidet sich von ihnen nur da-

durch dass er proximalwärts, vom Carpus, ausgeht. Jeden der Mm.

interossei des zweiten, dritten und vierten Fingers sah ich vom ent-

sprechenden Mittelhandknochen ausgehen, nicht, wie CoUES (1. c. p.

158) anfiihrt, alle drei beinahe zusammen von der Mitte der Palmar-

fläche der Hand.

BIHANG TILL K. SV. VET: AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8 33

gung mit "dem Reste des Nerven, von dem ein Theil am

Handgelenke in den N. medianus einging, den Ulnarrand des

ersten Fingers innervirt, und der andere den Radialrand des

zweiten Fingers versorgt; auch der dritte der Endäste des N.

medianus spaltet sich in zwei Zweige, wonach der eine einen

Faden zum M. interosseus des zweiten Fingers absendet und

den Ulnarrand dieses Fingers versorgt; der andere Zweig

empfängt einen Verbindungsast vom N. ulnaris und innervirt

den Radialrand des dritten Fingers. Die Innervation des

ersten M. lumbricalis ist nicht wahrgenommen worden.

Aus dem hintern und grössern Geflechte geht ein Hautnerv

(FRRAF TIN Eiol 2); detseinen. Zweigns(lie) zumröbern

Theile der Innenfläche des M. latissimo-condyloideus (dorso-

epitrochlearis)”') sendet. Ein anderer Nerv (r.”) aus demselben

Geflechte senkt sich in den untern Theil und die Innenfläche

des langen Kopfes des M. triceps (M. rectus humeri COouzEs)

hinein. Diese beiden Nerven und ein dritter (r.) entsprechen

dem N. radialis auf dem Oberarme und dessen Ramus profundus

auf dem Unterarme; der dritte und stärkste (r.) der drei Nerven

geht zwischen dem innern Kopfe des M. triceps, M. vastus inter-

nus humeri, und dem M. anconeus (dem M. anconeus quartus

oder parvus des Menschen) ein, versorgt diese Muskeln und den

M. vastus externus humeri, durch mehrere in den distalen

Theil der Muskeln eingehende Aeste, und läuft zwischen dem

M. brachialis internus auf der einen, dem M. supinator longus

und dem M. extensor carpi radialis auf der andern Seite, fort,

nimmt Zweige von obengenanntem, in den M. brachialis in-

ternus eingehenden Nerven, geht danach unter dem M. supi-

nator brevis und versieht sowohl diesen Muskel wie den M.

extensor ossis metacarpi pollicis (Abductor pollicis longus),

den M. extensor digitorum communis, den M. extensor digiti

minimi und den M. extensor pollicis et digiti indicis MECKEL”)

!) Sowohl beim Chimpansé (CHAMPNEYS, 1. c. p. 180) wie beim Orang

(siehe oben, p. 6) wird dieser Muskel von einem Aste des N. radi-

alis innervirt. Der Muskel kommt bei allen Affen (BISCHOFF, l. c.

p- 14). bei der Katze (The inner dorso-epitrochlearis, MIVART, 1. c.

p. 137), bei den Insectivoren (DOBSON, 1. c.), bei Beutelthieren. beim

Kanincben (M. extensor parvus antibrachii, KRAUSE, 1. c. p. YÖ6)

und andern vor: bei letztern Wwurde seine Innervation durch N.

radialis nachgewiesen (KRAUSE, CUNNINGHAM).

?) Dieser Muskel inserirt nicht, wie CoUES angiebt, an der Basis des

fänften Metacarpalknochens; die Sehne desselben geht unter den

Mm. extensores digiti minimi und digitorum communis und, vereinigt

mit der aus der Sehne des letzten Muskels gebildeten fascialen Aus-

34 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

(;Flexor» carpi ulnaris CouEs). Vom Aste zum M. extensor

ossis metacarpi pollicis geht ein feiner Faden zum Hand-

gelenke (N. interosseus posterior?).

N. ulnaris (u.), ebenfalls aus dem grössern Geflechte; dieser

Nerv geht zwischen dem Olecranon und dem Condylus in-

ternus humeri zum Unterarme, vom M. antanconeus (epitrochleo-

anconeus)”") bedeckt, sendet einen Ast in den obern Rand dieses

Muskels hinein, einen zum Humerustheile des M. flexor digi-

torum profundus, einen zur ulnaren Portion des M. flexor carpi

ulnaris (>Extensor» carpi ulnaris Cours) und einen zu dessen

humeraler Portion; der N. ulnaris läuft nachher zwischen

den Mm. flexores carpi ulnaris und digitorum profundus weiter

und schickt auf der obern Hälfte des Unterarmes den Ramus

dorsalis(?) aus, der, auf der ulnaren Seite der Sehne des M.

flexor carpi ulnaris hervorgekommen, mit einem auf der Ulnar-

seite des Armes hervorgehenden Hautnerven anastomosirt,

worauf er in mehrere Zweige fir den Ulnarrand der Hand

und des finften Fingers zerfällt. Da das untersuchte Indi-

viduum schon vor der Untersuchung abgebalgt war und dadurch

die oberflächlich liegenden Nerven, besonders beim Hand-

gelenke, beschädigt worden waren, konnte man die Endzweige

dieses Nerven nicht genauer verfolgen. Dass er den Ulnarrand

des finften Fingers ebenfalls auf der Dorsalseite versieht, ist

wahrscheinlich, dass er sich aber nicht weiter auf dieser Seite

der Hand ausbreitet, geht aus dem friuher (pag. 31) erstatteten

Berichte in Bezug auf die Nerven derselben Seite hervor, Der N.

ulnaris kommt auf der radialen Scite der Sehne des M. flexor

carpi ulnaris hervor und vereinigt sich beim Handgelenke mit

dem aus dem grössern Geflechte ausgehenden,ulnarwärts vom

M. flexor digitorum profundus liegenden Nerven (ec. p-'); der

auf diese Weise entstandene Stamm zerfällt in zwei Aeste, die

breitung, zum ersten und zweiten Finger. (Auf der Tab. V in

MECKELS Werk hat er den Namen Indicator bekommen, während der

M. abductor pollicis »Extensor pollicis» genannt wird).

1) Dieser Muskel existirt bei vielen: der Katze (MIVART., 1. c. p. 149, The

fifth and much smallest part of the triceps) und, obgleich weniger

entwickelt, bei Macacus cynomolgus, beim Kaninchen (Anconeus

quartus KRAUSE), nicht selten auch beim Menschen u. a.; bei allen

wird er wie bei Ornithorhynchus vom N. ulnaris innervirt. KRAUSE'S

Angabe (1. c. p. 250), dass er vom N. radialis versehen wird, kommt

wahrscheinlich von einer Verwechslung mit dem vom Condylus ex-

ternus ausgehenden beim Menschen, Macacus, Felis domestica, Ornitho-

rhynchus u. a. vorkommenden M. anconeus, der gewöhnlich den

Namen Anconeus quartus s. parvus fihrt.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8. 35

man jedoch nicht wohl den »oberflächliehen» und den »tiefen»

nennen kann, da beide gleich oberflächlich, ventral von der

Sehne des M. flexor digitorum profundus und der davon ent-

springenden Muskelmasse (M. flexor digitorum sublimis Covers)

liegen, deren Innervation nicht untersucht werden konnte. Der

ulnare Endast des N. ulnaris sendet einen Zweig, der den

vierten M. lumbricalis und den M. contrahens ?) von den

Dorsalflächen derselben versieht und danach unter der Flexor-

sehne des fiänften Fingers den grössern der Zwischenknochen-

muskeln ”) dieses Fingers erreicht; (es glickte nicht, einen

Nerven zum kleinern derselben zu finden;) ein anderer

Zweig desselben geht zwischen der Flexorsehne des vierten

Fingers und dessen M. interosseus und sendet einen Faden

in die Ventralfläche des genannten Muskels, einen andern in

die Dorsalfläche des dritten M. lumbricalis; nachdem er diese

beiden Zweige abgeschickt hat, versieht der ulnare Endast des

N. ulnaris die einander zugekehrten Ränder des vierten und

fänften Fingers. Der mehr radial liegende Endast des N.

ulnaris sendet eine Anastomose zum N. medianus, sowie einen

Zweig, der dorsal von der Flexorsehne des dritten Fingers

den M. interosseus dieses Fingers und den zweiten M. lumbri-

calis versieht; der Rest des Endastes geht zu den einander

zugekehrten Rändern des dritten und vierten Fingers.

Vom hintern Geflechte geht schliesslich ein starken Nerven-

stamm aus (c.'), der zwei auf der Volarfläche des Unterarmes

gehende Nerven zur Palmarseite der Hand aussendet; der eine

(c. p.) derselben verläuft radialwärts vom M. flexor digitorum

communis profundus (vergleiche N. medianus); der andere

(e. p-) ulnarwärts von demselben Muskel (vergleiche N.

ulnaris). Diese beiden Nerven scheinen durch ihren Ur-

sprung aus den hintern Plexuswurzeln und ihren Verlauf am

Unterarme dem N. cutaneus medius (cutaneus internus) an-

derer Säugethiere zu entsprechen, obgleich sie bei Ornitho-

!) So habe ich einen, von COUES nicht erwähnten, gleichmässig schmalen

Muskel genannt, der von der Basis des dritten Mittelhandknochens

zur Radialseite der ersten Phalange des fiinften Fingers geht.

2?) Von diesen giebt es, wie CoUES angiebt, zwei (In MECKEL'S System

der vergleichenden Anatomie, III Theil, p. 571 wird nur ein Muskel

fir den finften Finger angegeben); doch fand ich den Ursprung und

die Insertion derselben von dem von COoUES angegebenen Verhält-

nisse abweichend: der grössere ging auf dieselbe Weise wie die Mm.

interossei der drei Mittelfinger, der kleinere, oberflächlichere und

sehr schmale vom Os pisiforme aus; beide inseriren gemeinsam auf

der äussern Seite der ersten Phalange des finften Fingers.

30 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

rhynchus, keine Hautnerven sind, wenigstens nicht haupt-

sächlich. Der Rest des Stammes c.' dringt in den grossen

Hautmuskel ein.

Vom C. VII. und VIII. und von dem vom D. I. und II.

entstandenen Stamme geht ein sehr starker Nerv (pt.') aus,

der den untern Theil des M. pectoralis major versieht (pt.”

Taf. III., Fig. 2) und sich ausserdem in Haut- oder Haut-

muskelnerven vertheilt ; wahrscheinlich ist es ein N. thoracicus

anterior.

Der Plexus lumbo-sacralis (Taf. III., Fig. 3) des Schnabel-

thieres besteht aus den ventralen Wurzeln des D. XVII. und

dem grössern Theile der des D. XVL., denen der beiden Lumbal-

und der drei Sacralnerven. Die Lumbalnerven und der D. XVII.

sind am stärksten. Die beiden vordersten Wurzeln liegen nach

dem Austritte aus den Foramina intervertebralia in den M. psoas

minor, die beiden folgenden in den M. psoas major einge-

bettet; die Sacralnerven treten lateral vom M. sacrococcygeus

hervor. Aus dem D. XVI. geht, ausser dem in den Plexus

eintretenden Theile, ein Intercostalnerv (b.) aus, der die sieb-

zehnte Rippe entlang läuft, von dieser durch den M. quadratus

lumborum geschieden wird und die Bauchmuskeln versorgt;

dieser Intercostalnerv steht durch eine Anastomose (a.) mit

dem D. XV. in Verbindung. Vom D. XVII. gehen keine

Fäden zum N. ischiadicus; dagegen sendet der L. I., der zum

allergrössten Theile in diesen Nerven eingeht, einen Ast zum

N. cruralis und einen äusserst feimen Faden zu der einen

Wurzel des N. obturatorius. Der L. II. geht ungetheilt in

den N. ischiadicus ein, der S. I. ist der N. bigeminus.

In Bezug auf den Plexus lumbo-sacralis kommen also

bei meinem Ornithorhynchus zwei wichtige Abweichungen

von dem Verhalten bei dem von V. JHERING ') untersuchten

Thiere vor; der D. XVII. war nicht der N. furcalis, und in

den N. ischiadicus ging nur eine ganze Wurzel ein. Von den

von MECKEL ”) gelieferten Angaben iiber den Plexus lumbo-

sacralis weicht die hier vorliegende Beschreibung nur in Be-

zug auf die Stärke der Plexuswurzeln ab.

Auf Tafel III, Fig. 3 hinweisend, gehen wir nun zur

Beschreibung der einzelnen Nerven iäber.

BIHANG TILL K.: SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 8. 37

M. psoas minor!) erhält einen Nerven (c.) vom D. XVI.

und mehrere aus den davor liegenden Dorsalnerven.

M. quadratus lumborum wird vom D. XVI. und XVII.

innervirt (d. und e.).

Ein Hautnerv (f.) geht vom D. XVII. vor der Theilung

desselben aus; einer seiner Zweige geht zwischen den Bauch-

muskeln an deren hintern Rande ein, der Rest durchdringt

die Fascie am äussern, vordern Theile des Oberschenkels.

Der Theil des D. XVLI., der in den Plexus lumbo-sacralis

eintritt. giebt, wo er sich in Wurzeln der Nn. cruralis und

obturatorius theilt, eimen Hautnerven (g.) ab, der iiber die

Sehne des M. psoas und den M. sartorius weiter geht, um in

Gesellschaft mit Venen und Arterien die Fascie lateral von

den Ossa marsupialia vor dem M. gracilis zu durchbohren.

Von der aus dem D. XVI. kommenden Wurzel des N.

eruralis geht ein äusserst feiner Nerv (h.) iber die Fascia

iliaca zur Haut der Voerderseite des Oberschenkels.

N. obturatorius (obt.) erhält Fäden aus den drei vordersten

Nerven des Plexus: die grösste Wurzel kommt vom D. XVI;

die etwas schwächere, aus dem D. XVII., erhält vor ihrer Verei-

nigung mit der ersten cinen feinen Faden vom L. I. Der Nerv

liegt iiber dem M. psoas major, parallel mit und medial von der

Sehne des M. psoas: minor, tritt (Taf. III, Fig. 4) aus dem

Foramen cbturatum zwischen den beiden nicht vollständig

getrennten Muskeln aus, die von Cours Obturator externus

a. und b. ?) genannt werden, theilt sich dabei in zwei Aeste,

von denen der eine die beiden genannten Muskeln von ihren

Ventralflächen, den M. adductor brevis vom hintern Rande,

den M. adductor longus vom dorsalen Rande und den M.

') Dieser Muskel ging, wie MECKEL (1. c.) angiebt, vor den finf hintern

Riickenwirbeln aus; COoUES (1. c. p. 158) behauptet, dass er von acht

oder neun entspringt.

Obturator externus a. entspricht dem M. obturator externus der

ibrigen Säugethiere. Obturator externus b. ist nach LECHE (1. c.

p- 80) einem von ihm bei Insectivora gefundenen Muskel, dem M.

obturator intermedius, homolog, dessen Differenzirung aus dem M.

obturator externus sich, nach der Angabe dieses Forschers, nach-

weisen lässt; diese Annahme wird durch die von mir angetroffene

Innervationsart bestätigt. Der Muskel geht, wie beim Erinaceus, etwas

caudalwärts vom M. pectineus aus, von diesem Muskel durch den Beutel-

knochen getrennt (vergl. Taf. III., Fig. 4). Die beiden Muskeln liegen

neben einander, der M. obturator intermedius befestigt sich an der

dorsalen Seite des Femur, der M. pectineus distalwärts, mittelst einer

langen Sehne., am medialen Rande desselben. Jener Muskel wird

vom M. adductor longus, dieser vom M. adductor brevis bedeckt.

(

385 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

adductor magnus ') von der Dorsalfläche desselben her ver-

sorgt. Der andere Ast des N. obturatorius dringt zwischen

den Mm. adductores longus und magnus nahe bei deren

Ursprung herver, wendet sich riäckwärts und-schickt einen

Ast aus, der in zahlreiche Zweige zerfällt, die in die Ventral-

flächen der Mm. semitendinosus und gemimembranosus ein-

dringen; der Rest verbreitet sich in viele Zweige getheilt

in dem M. gracilis von der dorsalen Fläche desselben her.

N. eruralis (cr. Taf. IIIL., Fig. 3) entsteht aus denselben

Plexuswurzeln wie der N. obturatorius: seine stärkste Wurzel

erhält er vom D. XVII.; die beiden aus dem D. NVTI. und dem

L. I. kommenden Wurzeln sind untereinander ungefähr eben so

stark. Der erste N. cruralis-Ast (i.) sendet Zweige in den M.

psoas major, den vordern Rand des M. pectineus und den M.

sartorius; danach geht ein Hautnerv (k.) ab, der, nachdem er

einen Zweig in den vordern Rand des M. sartorius gesandt hat,

iber diesen Muskel zur innern Seite des Unterschenkels ver-

läuft, wo er auf dem vordern Theile des Schenkels Zweige zur

Haut abgiebt und zum Fussgelenke weiter geht. Danach

folgen feine Fäden zum M. iliopsoas (1.) und ein Muskel-

ast (cr.'); dieser geht iber den M. iliacus, sendet danach

zwischen dem M. sartorius und dem M. rectus femoris einen

Zweig zum proximalen Theile der Mm. vasti und zum ven-

tralen Rande des M. gluteus minimus Cours, geht medial

vom M. rectus femoris in die vordere Fläche der Mm. vasti,

welche zu eimem Muskelkörper vereinigten Muskeln dabei

mehrere Fäden erhalten; aus den Mm. vasti hervorgekommen,

läuft dieser Ast des N. cruralis lateral von der Patella, unter

einem Ligamente zwischen diesem Knochen und dem Perone-

cranon, zum Unterschenkel weiter, wo er zwischen den Mm.

tibialis anticus und extensor hallucis longus geht und diese

Muskeln von ihren einander zugevandten Flächen her versorgt,

welche eigenthimliche Innervations-Art RuGE ?) zuerst be-

schrieben hat. Nachdem der N. cruralis den jetzt beschriebenen

Muskelast abgegeben hat, sendet er zwei Fäden (rv. f.) in die

1) Dieser Muskel war weniger selbständig als CoUESs (1. ce. p. 160) ihn

beschreibt; er ging mit dem M. semitendinosus COoUES vereinigt aus

und war bei der Insertion mit dem M. adductor longus verwachsen.

(Taft) ITS TRigj 4):

?) Untersuchung iiber die Extensorengruppe am Unterschenkel und

Fusse der Säugethiere. Morphol. Jahrbuch. Band IV. Leipzig 1878.

I ENE ENSE FANER DOO NE ae Inet

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 8 39

Vorderfläche des M. rectus femoris und geht als N. saphenus

medial von der Patella zur Vorderseite 2 Unterschenkels,

theilt sich in mehrere Aeste, die gegen das Fussgelenk hin

verlaufen, wo sie sich mit dem Hautnerven (k.) kreuzen, mit

welchem der medialste Saphenusast anastomosirt; danach ver-

sorgen die Aeste des N. saphenus den medialen Fussrand

und die einander zugewandten Ränder der ersten und zweiten,

sowie zum Theil die der zweiten und dritten Zehe.

Nachdem der L. I. die obengenannten Beiträge zu den

Nn. obturatorius und cruralis gegeben hat, vereinigt er sich mit

dem L. II. zum N. ischiadicus (isch.); in der Beckenhöhle geht

der N. gluteus superior (gl. s.) ab, der, nachdem er die Incisura

ischiadica major passirt hat, in die dorsale Fläche des M.

gluteus medius CoUuES eindringt, und diesen sammt dem M.

gluteus minimus CouEs versorgt ”'); dann geht vom Stamme

der verhältnissmässig unbedeutende N. peroneus (per.) ab, wor-

auf der Rest, also der N. tibialis, mit einem Theile des &. I.

verstärkt wird. Sowohl die beiden Ischiadicusäste als der

Plexus pudendus liegen medial vom M. gluteus medius, vom

M. pyriformis Cours”) bedeckt. (Taf. III., Fig. 5.) In des letzt-

genannten Muskels ventrale Fläche dringt ein Zweig (pr.') vom

N. peroneus ein; von diesem Nerven geht ferner ein Ast, der

N.communicans peroneus (c. per.), ab, der sich mit einem vom N.

tibialis ausgehenden, stärkern Nerven vereinigt; nachdem der N.

peroneus ferner einen feinen Hautnerven (per.') abgesandt hat,

der iiber den M. biceps zur Vorderfläche des Unterschenkels

geht, setzt er seinen Lauf dorsal vom M. quadratus femoris

MECKEL und dem M. caudofemoralis ?) fort; dann geht er

DÅ Die beiden unvollständig getrennten Mm. glutei medius und mini-

mus CoUuEs werden von MECKEL als ein Muskel betrachtet, den er

einmal Gluteus tertius (1. c. p. 28), einmal Gluteus minimus (1. c. p.

62) nennt. LECHE (1. ce. p. 75) nimmt an, dass CouvEs' Gluteus

minimus dem bei Chimpansé, Orang, bei mehreren Fledermäusen etc.

vorkommenden M. scansorius homolog ist. Beim Orang (siehe oben,

p. 13) wird sowohl der M. scansorius wie der M. gluteus minimus

vom N. gluteus superior innervirt. Nach der Innervation zu schliessen,

sowohl vom N. cruralis (siehe oben) als auch vom N. ischiadicus,

ist der Gluteus minimus CoUES bei Ornithorhynchus dem bei Rep-

tilien vorkommenden M. ilio-femoralis und dem ihm entsprechenden

M. iliacus externus posterior bei Ratiten homolog. welche Muskeln

auf diese Weise innervirt werden. Vergleiche GADOW, Beiträge zur

Myologie der hinteren Extremität der Reptilien. Morphol. Jahrb.

BA sVII:: Leipzig, 1882. Pag. 387.

2?) MECKEL (l. ce. p. 2S) nennt diesen Muskel Gluteus medius.

3) Dieser Muskel wird von Meckel Pyriformis, von CoUuEs Quadratus

femoris genannt: dass er kein M. pyriformis ist, geht aus seiner Lage,

ventral vom N. ischiadicus, hervor; beziiglich des M. quadratus fe-

40 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

ventral vom M. biceps femoris zu den Muskeln des Unter-

schenkels, wo dessen schon vorher entstandenen Aeste sich

trennen. Der N. peroneus superficialis geht iäber den M.

peroneus longus zur Dorsalfläche des Fusses, die er versorgt,

wie auch die einander zugekehrten Ränder der dritten und

vierten, der vierten und finften, sowie mit dem N. saphenus

vereinigt, die der zweiten und dritten Zehe; der N. peroneus

profundus dringt in den proximalen Theil des M. peroneus

longus ein, versorgt diesen Muskel und zugleich die Mm.

extensores minimi digiti und brevis digitorum; ein Ast des

N. peroneus profundus geht längs dem Rande des letztern

Muskels, sendet Fäden zu den beiden soeben genannten

Extensoren und endigt in der Kapsel des Fussgelenkes; der

Rest des N. peroneus profundus dringt zwischen dem M.

peroneus longus und dem M. extensor minimi digiti zum M.

extensor longus digitorum, worauf er mit einem feinen Faden

fir den M. extensor hallucis longus endigt.

Amns,demN.»tibialis (tb. Tafö II: Pig: 9/0) gehnaeenN:

gluteus inferior (gl. i.), der einen Zweig zum vordern Rande des

M. caudo-femoralis sendet und ventral von diesem Muskel, dorsal

vom M. biceps femoris geht, mit den Pudendusnerven anasto-

mosirt und sich in der ventralen Fläche des M. gluteus maximus

verzweigt; emige der Zweige desselben gehen zum M. flexor

accessorius a cauda ad tibiam tendens ?) und einer durch diesen

Muskel zu dem mit ihm verbundenen M. intertibialis; die zu den

beiden letztgenannten Muskeln gehörenden Nerven endigen

wahrscheinlich in der Hautmuskulatur. Der N. tibialis sendet

ferner eimen Hautnerven (m.) ab, der dorsal vom M. caudo-

femoralis und längs der ventralen Fläche des M. gluteus

maximus verläuft, und iiber dem vordern Rande «dieses

Muskels hervorkommt, um sich in der Haut am untern Theile

seiner Dorsalfläche und an der hintern und äussern Seite des

Unterschenkels zu verzweigen. Gleichzeitig mit diesem Haut-

nerven und dem N. gluteus inferior geht vom N. tibialis ein

Nerv (be.') ab, der sich in zwei Aeste theilt, von denen der

moris siehe unten. LECHE (1. c. p. 90, Fig. 84) hält es fär sehr wahr-

scheinlich, dass dieser Muskel bei Ornithorhynchus einem bei Tupaia,

Macroscelides, Echidna, Lutrinae u. a. vorkommenden Muskel, dem

M. caudo-femoralis, homolog ist, und da ausserdem das Lageverhält-

niss zum N. ischiadicus mit dem des soeben genannten Muskels iiber-

einstimmt, habe ich geglaubt, ihn so nennen zu können.

1!) Dieser Muskel ist nach LECHE (Il. c. pag. 71) dem M. femoro-coccy-

geus homolog.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 8 41

eine mit mehrern Fäden den M. quadratus femoris MECKEL ")

von der dorsalen Fläche, die Mm. semitendinosus und semi-

membranosus vom vordern Rande her versorgt; der andere Ast

geht ventral vom M. caudo-femoralis zur Ventralfläche des

proximalen Theiles des M. biceps femoris und zur Dorsalfläche

des M. semimembranosus ”). Der nächste Ast des N. tibialis ist

der N. communicans tibialis (c. tb.), der zwischen den Mm. biceps

und semimembranosus den N. communicans peroneus aufnimmt,

geht ventral von jenem Muskel weiter und dann längs der Sehne

des M. gluteus maximus zum lateralen Fussrande, wo wir ihn

zur Beschreibung der Nerven an der Plantarfläche des Fusses

verlassen. Der N. tibialis geht wie der N. peroneus dorsal vom

M. caudo-femoralis zwischen dem M. biceps und den darunter

liegenden Muskeln ein; bald nach dem N. communicans ti-

bialis gehen zwei Aeste ab, die indessen den Stamm bis zu

seinem HEintritte zwischen den beiden Köpfen des M. gastro-

cnemius und dem M. popliteus begleiten; der klein eredieser

Nerven versorgt den kleinern Kopf des erstern Muskels von

dessen lateralem Rande, der grössere spaltet sich in drei

Zweige, die folgendermassen eingehen : der eine in die einander

') CoUuES nennt diesen Muskel Obturator internus, obgleich er seinen

Ursprung an der äussern, nicht innern Fläche des Beckens hat.

Seine Lage, die unmittelbar caudalwärts vom M. obturator externus

ist, scheint beinahe vollkommen mit dem Verhalten des M. quadratus

femoris bei mehrern Insectivora, besonders dem Chrysochloris iiber-

einzustimmen (LECHE, l. c. pag 76 und f.; Fig. 88 und 93). Ausser-

dem wird er, wie der M. quadratus femoris bei Thylacinus und

Phalangista (CUNNINGHAM, The nerves of the hind-limb of the Thyla-

cine and Cuscus. Journal of Anatomy and Physiology. Vol. XV.

Part II. January 1881, pag. 270), von einem Zweige vom Nerven

zu »the hamstring muscles» innervirt.

?) Die doppelte Innervation der Mm. semimembranosus und semitendi-

nosus sowohl vom N. obturatorius (siehe oben) als auch vom N.

ischiadicus zeigt, dass diese Muskeln zusammengesetzt sind. Nach

LECHE (1. c. pag. 97) findet oft eine direkte Verbindung zwischen

dem M. adductor magnus und dem M. semimembranosus statt. Hier

wiirden also möglicherweise die ventralen Theile der Mm. semimem-

branosus und semitendinosus, die vom N. obturatorius innervirt werden

und beim Ursprunge mit dem Adductor magnus COUES zusammen-

hängen, Adductoren-Elemente enthalten. Die Muskeln, die nach GA-

DOW (1. c. pag. 398 und 401) bei Reptilien den besprochenen ent-

sprechen, sind der M. flexor tibialis externus und M. flexor tibialis

internus; sie werden bei Schildkröten sowohl vom N. ischiadicus als

auch vom N. obturatorius innervirt; so verhält es sich auch in Bezug

auf letztern Muskel bei Krokodilen. Die entsprechenden Muskeln

bei Ratiten, der M. caudi-ilio-flexorius und der M. ischio-flexorius

werden dagegen nur vom N. ischiadicus versorgt (GADOW, Zur verglei-

chenden Anatomie der Muskulatur des Beckens und der hinteren

Gliedmasse der Ratiten. Jena 1880, pag. 41 und 42).

42 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

zugewandten Flächen der Mm. popliteus und plantaris Coves ”)

und in die Dorsalfläche des M. tibialis posticus, der andere

theils in den innern Rand des grössern Kopfes des M. gastro-

cnemius, theils in die diesem Muskel zugewandte Fläche des

M. flexor longus digitorum; der dritte Zweig, N. plantaris

externus, folgt dem Hauptnerven zwischen den beiden Köpfen

des M. gastrocnemius hinein und weiter zwischen den Sehnen

dieses Muskels und des M. flexor longus digitorum zum Fuss-

gelenke, wo sie zwischen dem Os calcaneus und dem Sporen

gehen, wobei der Zweig oberflächlicher liegt als der Stamm,

den Kopf”) des M. flexor digitorum longus, der vom Calca-

neus ausgeht, versorgt und lateralvärts weiter geht um sich

mit dem N. communicans (External saphenous, CUNNINGHAM) zu

vereinigen. Dieser Nerv ist hier nicht nur Hautnerv; er geht iber

das Fussgelenk lateral vom Calcaneus (Taf. III, Fig. 5), ver-

sorgt den lateralen Fussrand (mit dem N. peroneus superficialis

zusammen auch den der Dorsalseite), die einander zugewandten

Ränder der vierten und finften Zehe an der Plantarseite,

geht dorsal von einem vom Calcaneus ausgehenden, ober-

fächlichen Muskel (dem einen von RuGE's Mm. contrahentes

digiti quinti)?) in die Tiefe, vereinigt sich mit dem N. plan-

taris externus, um, indem er zwischen den Mm. contrahentes

und den Mm. interossei geht, diese beiden Muskelgruppen zu

innerviren. Der Rest des Hauptnerven, der N. plantaris in-

ternus, sendet einige Fäden zur Gelenkkapsel des Sporen,

versorgt den radialen Rand des Fusses, die Ränder der ersten,

zweiten und dritten Zehe, sowie den medialen Rand der

vierten Zehe.

Den Nerven, den wir hier N. communicans genannt

haben, nennt RuGE ”) Ramus profundus des N. plantaris ex-

1!) Dieser Muskel inserirte ara Tarsus und an der Basis des Metatarsus

V; COUES (1. c.) aber sagt, dass er in eine auf der Plantarseite des

Fusses ausgebreiteten Fascie iibergeht.

CoUES (1. c. pag. 171), der diesen Muskel »the plantar dismember-

ment of the common long deep flexor digitorum» nennt, erwähnt nicht

dass er sich mit dem Flexor digitorum longus (fibularis) vereinigt.

3) Zur vergleichenden Anatomie der tiefen Muskeln in der Fusssohle.

Morphol. Jahrb. Bad. IV. 1878, pag. 646. Dieser oberflächlich lie-

gende Muskel war durch die Flexorensehnen ganz und gar von den

äbrigen Mm. contrahentes getrennt und ging nicht allein zur finften,

sondern auch zur vierten Zehe. COUES nennt ihn Flexor brevis

minimi digiti und sagt, dass er zwei Köpfe hat, die an beiden Seiten

der Basis der fiinften Zehe inseriren. Nur bei MECKEL (System der

vergl. Anat. Bd. III., pag. 666) sind Angaben, die mit dem von mir

angetroffenen Verhältnisse iibereinstimmen.

FJNSICN page. 640; Rat oxeXexGVe MEn ond 6

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 8 43

ternus, eine Auffassung, die sich jedoch weder durch den

Ursprung desselben sowohl vom N. peroneus als auch vom

N. tibialis, noch durch seine Lage am Unterschenkel und dem

Fussgelenke bestätigt. Dagegen hat RucrE den Ast des N.

tibialis, den wir soeben als N. plantaris externus geschildert

haben, weder genannt noch abgebildet; dieser Tibialisast hat

die gewöhnliche Lage des N. plantaris externus, medial vom

Caleaneus. Nach CUNNINGHAM !) ist der N. communicans

(>»External saphenous») auch bei Phalangista und Thylacinus

stark entwickelt, geht am Unterschenkel unter dem M. biceps

und schickt einen starken Verbindungsast zum N. plantaris

externus. Bei Ornithorhynchus ist der N. communicans noch

mehr entwickelt, da er den ganzen oberflächlichen Ast des N.

plantaris externus und zum Theil den tiefen Ast dieses Nerven

ersetzt.

Da also diese Anordnung bei den genannten niedern

Säuvgethieren vorkommt, kann man wohl annehmen, dass sie

das urspriängliche Verhalten repräsentirt. Indessen liegt hier

ein ganz beachtungswerther Beweis fir die Annahme vor, dass

ein Nerv einen andern substituiren, in dessen ursprängliches

Innervationsbereich eingreifen kann, denn bei den höhern Säuge-

thieren tritt, so weit man bis jetzt Kenntniss dariber hat, der

N. plantaris externus an die Stelle des besagten N. commu-

nicans.

Die aus den drei Sacralnerven entstandenen Wurzeln

des N. pudendus vereinigen sich nicht zu einem Stamme; sie

anastomosiren sowohl mit einander als mit dem N. tibialis

und liegen, eine ausgenommen, ventral vom M. caudo-femo-

Falis von dem Iheile. des: S. I, der sieh mit dem 5. IL:

vereinigt, geht ein feiner Nerv (n.) ab, dessen beiden Zweige,

indem der eine dorsal vom M. caudo-femoralis geht, und der

andere diesen Muskel durchbohrt, in die Ventralfläche des M.

gluteus maximus eindringen. Aus dem S. I. und II. entsteht

ein Nerv (0.), der theils den Stamm des N. tibialis, theils

den N. gluteus inferior verstärkt. Der Rest des S. II (p.)

sendet Zweige in den M. ischio-coccygeus, verstärkt den N.

gluteus inferior und bildet dann mit dem aus dem S. III.

kommenden Nerven (p.') den eigentlichen Plexus pudendus.

MElC: pad: 211.

re nl:

ART

AN ; Va ve SU |

bark ÄR N

ja RR - 6 LÅ

öh vå lj Fi

vå

' | /

j på i

[D vå I LR SÅ i

/ i 4

av I På [ i [| TR

| CR Re , i

» pr 3

di di ; k .' i 4 LI

y LÅ

k |

NV ) LJ

Cj rå

Erklärung der Abbildungen.

Tafel III.

Fig, 1. Plexus brachialis.

Fig. 2.

(SER

Cor.

Ep.

IEEE

Ol.

Halswirbel.

Riickenwirbel.

Nerv zum Hautmuskel etc.; dessen Aeste:

Cc. p. Nerv, von dem ein Theil sich mit dem N. medianus

vereinigt.

ec. p, Nerv, der sich mit dem N. ulnaris vereinigt.

Nerv zur Haut.

> zu den Mm. biceps, coracobrachialis und epicoracobra-

chialis.

» zur vordern Portion des M. deltoideus und zum M. pecto-

ralis major.

> zum M. latissimus dorsi.

Nervus medianus.

> phrenicus.

Nerv zum M. pectoralis major und zur Haut oder zum Haut-

muskel.

Der stärkste N. radialis-Ast.

Nerv zur Haut, der einen Ast:

1. ce. zum M. latissimo-condyloideus entsendet.

Nerv zum langen Kopfe des M. triceps.

Stamm, der Aeste an den Mm. subscapularis, infraspinatus

etc. abgiebt und die Riickenäste der Hand bildet.

N. subelavius.

Nerven zum M. serratus magnus.

Nn. subscapulares.

N. ulnaris.

Innere Seite des Oberarms nach Entfernung der Hautmuskulatur;

M. pectoralis lateralvärts zuriickgeschlagen; Mm. biceps und

coracobrachialis etwas zur Seite gezogen; einige oberflächliche

Hautnerven sind der Deutlichkeit halber nicht gezeichnet worden.

Knochen.

Condylus internus.

Os coracoideum.

» epicoracoideum.

Foramen supracondyloideum.

Olecranon.

46 WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Muskeln.

Ant. M. antanconeus.

Be. Hintere Portion des M. biceps.

C. Zacken des Hautmuskels.

C. br. M. coracobrachialis.

E. br. 2 epicoracobrachialis.

103 cl » flexor digitorum comm. profundus.

ENT » > — carpi radialis.

Eu > > > — ulnaris.

äg C: >» latissimo-condyloideus.

rd: » latissimus dorsi.

Pt. > pectoralis major.

ing: Langer Kopf des M. triceps.

ör Cimneren oo oc SLR >

Nerrven.

pt.” Ast zum M. pectoralis major vom Nervus pt." der vorigen Figur.

Tr.” > Ast zum innern Kopfe des M. triceps vom Nervus r. der vorigen

Figur.

TA Ast zum M. antanconeus.

Ubrige Bezeichnungen” der Nerven wie Figur 1.

ÅArterien.

+ Arterie der Vorderextremität.

kok >

zu dem Hautmuskel.

Fig. 3. Plexus lumbo-sacralis.

CT.

d. und e.

bt 09 oh

isch.

Riickenwirbel.

Lendenwirbel.

Kreuzwirbel.

Anastomose zwischen dem fiinfzehnten und dem sechszehnten

Lumbalnerven.

Ein Intercostalnerv.

Nerv zum M. psoas minor.

N. cruralis; dessen Aeste:

er." Muskelast zum Unterschenkel.

zu den Mm. psoas major, pectineus und sartorius.

k. zum M. sartorius und zur Haut an der innern und vor-

dern Seite des Unterschenkels.

ig zum M. iliopsoas.

r.f. zum M. rectus femoris.

Nerven zum M. quadratus lumborum.

Hautnerv zum äussern vordern Theil des Oberschenkels.

Hautnerv zum innern Theil des Oberschenkels.

Hautnerv zum vordern Theil des Oberschenkels.

N. ischiadicus; dessen Aeste:

be." zu den Mm. quadratus femoris, semitendinosus, semi-

membranosus und biceps femoris.

gl. i. N. gluteus inferior.

Elis » superior.

m. Hautnerv zur hintern äussern Seite des Unterschenkels.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 8. Å7

per. N. peroneus.

tb. N. tibialis.

Aeste des Plexus pudendus:

HD. Nerv zum M. gluteus maximus.

0. Nerv zur Verstärkung des N. tibialis und des N. glu-

teus inferior.

p. und p." Hauptäste des N. pudendus.

Muskulatur an der Ventralseite des Oberschenkels nach Entfer-

nung des M. cgracilis. M. adductor longus theilweise entfernt

um die Verzweigungen des N. obturatorius zu zeigen.

Muskeln.

A. br. M. adductor brevis.

A. 1. Die Reste des M. adductor longus.

A. m. M. adductor magnus.

0. e. MM. obturator externus.

Och > > intermedius.

S. m. > semimembranosus.

Do te >» semitendinosus.

Nerven.

a. br." Nerv zum M. adductor brevis.

ESKS 2 Br » longus.

ES > Ir. 3 > magnus.

gr. > > > gracilis.

0: er > > >> obturator externus.

Ok > > 3 > intermedius.

9 MS > » > semimembranosus.

A . .

ST be » > > semitendinosus.

M: Os marsupiale.

1 Ligament.

Fig. 5. Muskulatur an der Dorsalseite des Beckens, des Ober- und Unter-

schenkels nach Entfernung der Mm. gluteus maximus, flexor ac-

cessorius und intertibialis. M. pyriformis durehschnitten und riick-

wärts gebogen. Natirliche Grösse.

Muskeln.

Be. M. biceps femoris.

OCdf. » caudo-femoralis.

G. md. > gluteus medius.

Gi mn. > > minimus.

Ise. » ischiococcygeus.

Er > pyriformis.

(Or » quadratus femoris,

Ret > rectus >

48" WESTLING, ZUR KENNTNISS DES PERIPHERISCHEN NERVENSYSTEMS.

Nerren.

ce. tb. N. communicans tibialis.

BINPETsNsrR > peroneus.

per.' Hautnerv zur vordern Seite des Unterschenkels.

Nerv zum M. pyriformis.

P )

Ubrige Bezeichnungen der Nerven wie Figur 3.

Gl. f. Glandula femoralis.

Ole. Calcaneus.

P. s. - Processus spinosi.

n Her FY

' read VN, fr Betr

ull

V CM /

6 I

NaN u Nå

th d

3; hn

Lä

i IN

i Ny

ANA Kal

3 |

(U-4å

V id RR Få

FIN GES INN

så Jag $ SN SS NR

SRA [a

je SR

'U je SKA i ee

" OR ,

(0 NE SA DA Sp

Rn Sa = AC Ar

JA a

SH Dp

SE bygd

fre

Ni, 2 Sö

lv dd vv

- AR EN

SR pe NS 4

Ar N el rr

Ci sl Här bi

[NG

SKR

Ne SM sf AK

- ONE PER

i (Nr JANNE (a j NN Ad

HL j CM Kr H

t Ag LE

MAIN >. (NI Lä BR

”&r has RNE

I å ee

MT LYKE a nt

Bihang till K Vet. Akad. Handl. Bd.9.N28.

D.2.

| VASSES

a.s.d

HL) sen del.

undsen del - z

Lith.W, Schlachter, Stockholm

Bihang till K Vet Akad Handl Bd.9.N? 8. | | | : RR

Gand. G.na.

k V

ANTAR

mdns.

SR z

H Bundsen & Ch. Westling del. Tith. W. Schlachter, Stockholt

ÅN C & | $ worn

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o9.

Meddelanden från Stockholms Högskola. N:o 18.

BEITRÅGE ZUR KENNTNISS

HAUTGEWEBE DER WURZELN

MIT 2 TAFELN.

DER K. SCHWED. AKAD. DER WISS. MITGETHEILT DEN 13. FEBRUAR 1884.

STOCKHOLM, 1884.

KÖONSTT BSOKSSR VERK RIKT

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

EFörmnde Zeilen sind das Resultat einer Reihe von Unter-

suchungen, die ich von Professor D:r E. WARMING geleitet

im botanischen Institute der Universität Stockholms ausgefihrt

habe. Ich will diese Gelegenheit benutzen diesem Lehrer

meinen herzlichen Dank abzustatten. Auch den Herren Pro-

fessoren D:r TH. Fries und D:r V. WirtrocK und Herrn

Direktor A. PiHL, welche zu meinen Untersuchungen Material

mitgetheilt haben, bin ich zum Dank verpflichtet. ;

Einleitung.

Zu den Hautgeweben der Wurzeln dirften gerechnet

werden: die Epidermis, die epidermoidale Zellschicht und

korkartige Gewebe.

— Epidermis. Die Epidermis der Wurzeln ist gewöhnlich

eine einzige Schicht, deren Zellen am meisten zu Haaren

auswachsen !). Sie erbietet am öftsten nichts merkwirdiges.

Es ist aber schon lange bekannt gewesen, dass die Luft-

wurzeln gewisser ÖOrchideen und Aroideen von einer aus

mehreren Schichten von tracheidähnlichen Zellen bestehen-

den Hille bedeckt sind. Seitdem sie von LINK ”) entdeckt

wurde, ist sie der Gegenstand mehrerer Untersuchungen und

mehrerer Ansichten gewesen. Ueber diese ist eine voll-

ständige Historik von ÖUDEMANS und ÅEITGEB gegeben, und

ich verweise daher auf ihre Abhandlungen.

Aus den Untersuchungen von ÖUDEMANS geht hervor,

dass die Epidermis in diesem von SCHLEIDEN mit dem Namen

Wurzelhiälle, velamen radicum, bezeichneten Gewebe wirklich

zu suchen ist; er glaubte aber, sie sei nur die äusserste

Schicht der Hille.

Durch die späteren Untersuchungen NIKOLAT'S und LrIT-

GEB'S ist erwiesen, dass die ganze Wurzelhälle der Orchideen

eine metamorphosirte Epidermis ist, durch Theilung von

dieser entstanden.

Der Name Wurzelhälle wurde anfangs von SCHLEIDEN

den bisweilen zahlreichen Zellschichten gegeben, welche die

epidermoidale Zellschicht (die er fir eine Epidermis hielt)

!) Sieh die Abhandlung von SCHWARZ: Die Wurzelhaare. Unters.

d. Bot. Inst. Tibingen. 1 Bad. 2. 1883.

2) Elem. Philos. Bot. 1824 p. 393.

umgeben, und welche er als ein appendikuläres Organ be-

trachtete. DLEITGEB wendet auch diesen Namen an um eine

einfache Zellschicht mit spiralförmigen Verdickungen, sowie

mehrere Zellschichten ohne Verdickungen zu bezeichnen.

In der Vergleichenden Anatomie von DE BaArY') wird

auch unter dem Namen Wurzelhälle eingefasst eine einfache

Epidermis ohpe Verdickungen, wenn sie nur eine epidermoi-

dale Zellschicht umgiebt, namentlich bei den Luftwurzeln

von Chlorophytum, Hoya etc.

Hier wird aber der Name Wurzelhille nur dann ange-

wendet werden, wenn sich ausserhalb der epidermoidalen

Schicht mehrere Zellschichte vorfinden, wahrscheinlich durch

Theilung einer einzigen Zellschicht enstanden.

Die Epidermis der Wurzeln ist von NIKOLAI und mehre-

ren anderen mit dem Namen Epiblema bezeichnet worden.

OLIVIER hat dieser Zellschicht den Namen »assise pilifere»

vorgeschlagen, weil sie seiner Ansicht nach der Epidermis

des Stammes nicht gänzlich entspricht ”). Es kann aber zu

keiner Verwechselung Anlass geben, den alten Namen Epider-

mis hier zu behalten.

Die epidermoidale Zellschicht. Bei den Untersuchungen

der Wurzelhiällen der Luftwurzeln wurde die Aufmerksamkeit

auch auf die unterliegende Zellschicht gerichtet. Man sah

in vielen Fällen, dass sie aus vertikalen Reihen von abwech-

selnden langen und kurzen Zellen bestand, und dass die Wände

der langen Zellen dick, die der kurzen dinn waren.

Die verschiedenen Ansichten von dieser Zellschicht wer-

den von ÖUDEMANS dargestellt, welcher erweist, dass sie ein

sowohl von der Epidermis wie vom Rindenparenchym streng

gesondertes Gewebe ist, dem er den Namen Endodermis giebt.

Aus den Untersuchungen von ÖUDEMANS und ÅEITGEB

geht es hervor, dass eine aus zweierlei Zellen gebildete Endo-

dermis regelmässig bei den Luftwurzeln der Orchideen und

Aroideen vorkommt. NIKOLAI erwies aber, dass eine solche

Endodermis eine weitere Verbreitung hat. Er sagt: »es ist

sehr wahrscheinlich, dass die Endodermis ganz allgemein oder

wenigstens sehr verbreitet ist. Bisher habe ich eine Endo-

dermis aus abwechselnden kurzen und langen Zellen beob-

acktet. ber: VIC hade ee Amaryllideen: Crinum

') Vergl. Anat. der Vegetationsorgane. Leipzig 1877.

SYFÖLTVIER, Pacs de

bracteatum. Aroideen: Acorus Calamus. Smilacineen:

Convallaria majalis, C. multiflora, Paris quadrifolia. Primula-

ceen: Primula officinalis, P. Auricula, P. elatior>.

Er beschreibt diese Zellschicht folgender Weise: »die

Endodermis besteht nur aus einer Zellreihe. Ihre Zellen

stehen abwechselnd mit denen des Epiblema, zeichnen sich

durch Mangel von Zwischenzellräumen, und ihr chemisches

Verhalten, das durch Verkorkung oder Verholzung bedingt

ist, aus. Ihre radialen Wände zeigen bisweilen Wellung.

Bisweilen wechseln in den senkrechten Reihen der Endoder-

mis kurze und lange Zellen ab. Dann bleiben die kurzen

dinnwandig, die langen verholzen, auf ihre radialen und

äusseren Wänden sich stark verdickend>. ?).

Der Name Endodermis ist aber nachher von DE BARY

auf die innere Schutzscheide ibergetragen, und die von

CHATIN gegebene Benennung »membrane (assise) épidermoi-

dale» von GERARD und ÖLIVIER wieder aufgenommen. GERARD

glaubt, die epidermoidale Schicht gehöre iiberhaupt allen

Gewächsen (GERARD pag. 293). Er erwähnt kärzlich eine

solehe mehr oder weniger ausgeprägte Schicht bei mehreren

Dikotyledonen und sogar emigen Gefässkryptogamen.

Korkartige Gewebe. Die Art von verkorkten Geweben,

von denen unten gesprochen werden wird, ist diejenige, welche

von ÖLIVIER Suberoid genannt worden ist. Er schreibt davon

(pag. 38): »au systeéme du ligge doit se rattacher un tissu

protecteur qui est trés développé chez les Monocotylédones,

qui a la måme nature chimique que le suber, mais dont la

constitution ne présente pas cette parfaite régularité et cette

disposition uniforme qui font aisément reconnaitre le vrai

liege. Les eléments de ce tissu ne sont point tabulaires;

souvent leur section transversale est hexagonale et leur parois

sont flexueuses; ils proceédent les uns des autres par voie de

division tangentielle, ca et lå interrompue par quelques cloi-

sonnements radiaux ou obliques. Ce tissu toujours péri-

phérique, n'est pas accompagné de ligge véritable dans les

racines ou il existe»>.

!) Ich verstehe nicht, wie er eine solche Verschiedenheit der Zell-

wände bei jenen Wurzeln hat finden können.

Specieller Theil.

Die Epidermis ist im allgemeinen nur eine Zellschicht von

gleichartigen Zellen, die an einem Querschnitte mehr oder

weniger genau mit denen der epidermoidalen Zellschicht

alterniren. Nicht selten sind aber die Epidermiszellen schmä-

ler als diese (vgl. Fig. 9). Bei Smilax rotundifolia sind da-

gegen die Epidermiszellen erheblich breiter als die unter-

liegenden Zellen, indem eine von jenen zweien von diesen

entspricht (Fig. 1).

Bei Alisma ranunculoides hat Prof. WARMING eine eigen-

thimliche Differentiation der Epidermis beobachtet. An jungen

Keimpflanzen zeigt es sich nämlich, dass die Epidermis aus

ähnlichen langen und kurzen Zellen besteht, wie man sie

sonst in der epidermoidalen Zeilschicht findet. Die kurzen

Zellen wachsen zu Haaren aus, aber nicht die langen (Fig.

2). Ich habe dasselbe Verhältniss bei Keimpflanzen von 4.

Plantago und Triglochin maritimum, sowie bei erwachsenen

Wurzeln von Trianea bogotensis gefunden ?).

In den seitlichen Wänden der Epidermiszellen finden

sich nicht selten grössere oder kleinere Poren. Dies ist z.

B. der Fall bei Ruscus aculeatus und Pancratium maritimum.

Bei Hymenocallis cariboea simd die Zellwände der Epidermis

mit dichten, zarten spiralförmigen Leisten versehen.

Folgende Wurzelhiällen sind mir bekannt. Wo nicht

anders angegeben ist, sind sie von mir selbst gefunden und

untersucht. :

Vallota purpurea hat in jungen Theilen der Wurzeln eine

einfache Epidermis, deren Wände Poren enthalten. Åltere

Theile haben eine Wurzelhille von zwei Zellsehichten (Fig. 4).

Ophiopogon japonicus hat eine Wurzelhiälle von zwei Zell-

schichten mit kleinen Poren in den Zellwänden (Fig. 5). O.

spicatus hat eine einfache Epidermis.

!) Auch an den wurzelähnlichen Wasserblättern von Salvinia ent-

springen die Haare aus kurzeren Zellen.

Bei Agapanthus umbellatus besteht die Wurzelhille aus

zwei bis drei Schichten von Zellen mit kleinen Poren (Fig. 6).

Hoemanthus puniceus hat eine Hille von zwei Zellschich-

ten. Die Wände haben grosse elliptische Poren von ge-

schlängelten leistenförmigen Verdickungen umgeben (Fig. 7).

Crinum bracteatum hat nach NIKOLAI, C. americanum nach

PFITZER eine Wurzelhille.

C. asiatiecum. Die Wurzelhälle besteht aus drei Zell-

schichten. In den Wänden sind ziemlich grosse elliptische

Poren (Fig. 8).

Amaryllis Belladonna hat eine Wurzelhiälle von drei Zell-

schichten.

Ammocharis longifolia. Die Hille besteht aus drei bis

fänf Zellschichten (Fig. 9).

Semele androgyna hat eine Wurzelhälle von drei Zell-

schichten. In den Wänden giebt es keine Poren. Die nach

innen gerichteten Theile der Wände, besonders die der inner-

sten Schicht, sind körnig und dadurch dunkel (Fig. 10).

Clivia nobilis und C. miniata. OLIVIER hat bei diesen Pflan-

zen Wurzelhällen gefunden und ihr Entstehen aus einer ein-

fachen Zellschicht gesehen. Bei C. miniata ist die Zahl der

Zellschichten ungefähr acht. In den Zellwänden finden sich

ähnliche feste, spiralförmige Verdickungen, wie sie den Orchi-

deenwurzelhillen zukommen. Ich habe häufig Wurzelhaare

gesehen, deren Wände ebenso verdickt sind (Fig. 11). LEITGEB

hat ähnlicehe Wurzelhaare der Orchideen abgebildet.

Bei C. nobilis sind die Zellschichten gewöhnlich fänf.

Ihre Wände haben schwächere Verdickungen als bei voriger

Art. Es giebt auch bei dieser hie und da Wurzelhaare, deren

Wände wenig deutliche Verdickungen haben.

Viele Orchideen- und Avroideenluftwurzeln haben Wurzel-

hällen, deren Wände häufig leistenförmige Verdickungen

haben ?). Vergl. OUDEMANS und LEITGEB.

Eine epidermoidale Zellsehicht duärfte bei den meisten Mono-

kotyledonen sich finden. HFEin Beispiel von eimem solchen,

der keine epidermoidale Zellschicht besitzt, ist Stratiotes

!) Spiralförmige Verdickungen der Epidermiszellen werden auch

beschrieben von IRMISCH (Beitr. z. Kenntniss d. Orchideen pag. 34), ROoB.

BROWN (Linn. Transact. 16. 714).

aloides (Fig. 12). Bei vielen Dikotyledonen tritt sie wenig-

stens nicht deutlich hervor.

Als eine Verstärkung der epidermoidalen Schicht däirfte

das Suberoid betrachtet werden können. Wenn ein solches

sich bildet, verschmilzt die epidermoidale Schicht mehr oder

weniger mit ibm (vgl. Fig. 16).

Es ist oben erwähnt, dass die epidermoidale Zellschicht

bisweilen aus zweierlei Zellen, kurzen und langen, besteht.

Unter den Gewächsen, die ich mit Ricksicht hierauf unter-

sucht habe, scheint dieses Verhältniss bei den Amaryllideen am

meisten ausgeprägt zu sein.

Diese Differenzierung der epidermoidalen Schicht därfte

besonders den jungen Wurzeln gehören. Bisweilen treten

bei den älteren Veränderungen ein, wie Längenwachsthum

oder Theilung der Zellen, wodurch die Verschiedenheit der

Zellen weniger merkbar wird.

Die Seitenwände der langen Zellen können in vertikaler

Richtung parallel oder auseinander gebogen sein. Die kurzen

können, von der Aussenfläche der Wurzel gesehen, verschie-

den geformt sein: zirkelrund, quadratisch, rektangulär mit

der längeren Seite vertikal oder horizontal u. s. w. Es ist

besonders an einen Tangentialschnitte, dass diese Zellschicht

verschiedene Formen zeigt. An einem Radialschnitte zeigt

sich die Aussenwand der kurzen Zellen am öftsten gewölbt,

und die oberen und unteren Wände konvergiren nach innen.

Die kurzen Zellen sind daher nach innen zu niedriger als

nach aussen.

Die kurzen Zellen sind oft protoplasmareich, die langen

arm daran. Die Aussenwände sind bei jenen bisweilen auf

irgend einer Weise stärker verdickt als bei diesen.

Ich werde hier die epidermoidalen Zellschichte einiger

Wurzeln beschreiben, welche sich als wichtigere Typen auf-

stellen lassen.

Ruscus aculeatus und R. Hypoglossum (Fig. 13). Die epider-

moidale Zellschicht besteht aus ziemlich regelmässig abwech-

selnden langen und kurzen Zellen. Die radialen Wände der

langen Zellen sind wellig und in vertikaler Richtung parallel;

die kurzen Zellen erscheinen auf einem Tangentialschnitte

rundlich, etwas breiter als die anderen.

Mit diesem stimmen mehr oder weniger iäberein: Semele

androgyna, Smilax herbacea, Smilacina stellata, Convallaria

majalis, C. Polygonatum und C. multiflora, Majanthemum bifolium

und Paris quadrifolia. Doch nähern sich bei diesen die

kurzen Zellen an die Form eines Quadrats. Bisweilen ent-

halten die Zellen der epidermoidalen Schicht gelbe oder

bräunliche Tropfen, welche das Licht stark brechen; so bei

Smilax herbacea, Convallaria multiflora (Fig. 14).

Bei Convallaria multiflora, Semele androgyna und anderen

habe ich beobachtet, dass in den Theilen der Wurzeln welche

der Insertionstelle am nächsten sind, die Zellen der epider-

moidalen Schicht weit kärzer sind als in den iäbrigen Theilen

der Wurzeln. Die kurzen Zellen haben hier die Form eines

Rektangels, dessen längere Seite horizontal ist (Fig. 14). Dies

scheint daran zu deuten, dass die ältesten Theile der Wurzeln

in ihr Längenwachsthum friäher stehen bleiben als die jungeren.

Dracena Draco, D.rubra und PD. cannefolia. In den jängsten

Theilen der Wurzel sind die kurzen Zellen beinahe quadra-

tiseh. In älteren Theilen, wo ein Suberoid von mehreren

Schichten vorhanden ist, können kurze Zellen noch wahr-

genommen werden.

Yucca draconis und Y. pendula (Fig. 15, 16,17). In den

zärtesten Theilen der Wurzel sind die kurzen Zellen beinahe

quadratisch (Fig. 15). In den älteren Theilen aber, wo ein

Suberoid sich zu bilden begonnen hat, sind sie länglich, und

in den dicken Wurzeln, welche ein solches von mehreren

Schichten haben (Fig. 16), habe ich kurze Zellen nicht mehr

finden können (Fig. 17). Wahrscheinlich sind die urspräng-

lich quadratischen Zellen hier in Länge gewachsen, so dass

sie nicht mehr als solche erkannt werden können.

Mit diesen Arten stimmen im wesentlichen iberein:

Agave densiflora, Hemerocallis fulva, Asparagus verticillatus.

Bei Amaryllis Belladonna sind die radialen Wände der

langen Zellen beinahe parallel, die kurzen Zellen sind rund-

lich. Diese gleicht also Ruscus. Hieher schliesst sich Scilla

peruviana amn.

Narcissus poöticus (Fig. 18 und 19), N. Tazzetta und Galan-

thus nwvalis. Die radialen Wände der langen Zellen sind

parallel und wellig. Die kurzen Zellen erscheinen an einem

Tangentialschnitte rektangulär oder elliptisch. Ihre horizon-

talen Wände konvergiren nach innen.

Hemanthus puniceus (Fig. 22). Die langen Zellen sind

beinahe rhombisch, indem ihre radialen Wände auseinander

gebogen sind. Die kurzen Zellen sind rund oder quadratisch.

Bei nicht zu starker Vergrösserung gleicht daher die epider-

moidale Zellschicht einem Netze mit grossen Knoten. Clivia

nobilis hat eine ähnliche netzartige epidermoidale Zellschicht.

Uebergangsformen zwischen den drei letzten Typen wer-

den gebildet durch: Sprekelia formosissima, Amaryllis vittata,

”allota purpurea, Eucharis amazonica, Örinum asiaticum, Pan-

cratium maritimum, Clivia miniata und Veltheimia capensis.

Bei Hemanthus (Fig. 7), Clivia nobilis, Eucharis, Pancra-

tium (Fig. 3) und mehreren anderen sind die Aussenwände

der kurzen Zellen oft an einiger Entfernung von der Spitze

der Wurzel verdickt. Die Verdickung scheint dadurch ge-

bildet zu sein, dass eine ziemlich dicke Masse an der Innen-

seite dieser Wände abgelagert worden ist (vgl. Ophiopogon).

Ammocharis longifolia (Fig. 23). Die radialen Wände der

langen Zellen sind parallel, die kurzen Zellen sind rund.

Oft sind die kurzen Zellen schmäler als die langen und liegen

innerhalb dieser, mit ihren radialen Wänden durch kurze

Querwände vereinigt. HEin ähnliches Verhältniss bei Anthu-

rium Hookeri ist von ÖUDEMANS abgebildet (Oudemans Fig. 16).

Zuweilen sind jedoch die kurzen Zellen an den Seiten-

wänden der langen direkt angeschlossen.

Auch an einem Querschnitte kann man diese kurzen

Zellen, beiderseits von den erwähnten kurzen Querwänden

umgeben, auffinden (Fig. 9).

Agapanthus umbellatus (Fig. 24). Die kurzen Zellen haben,

wie bei Ammocharis, nicht dieselbe Breite wie die langen;

sie zeigen aber auf einem Tangentialschnitte die Form einer

Ellipse, deren längere Axe horizontal ist. Auf einem Quer-

schnitte können diese Zellen auch leicht erkannt werden

(Fig. 6). Bisweilen sind sie ebenso breit wie die langen und

zeigen die Ansicht der Fig. 14.

Ophiopogon japonicus und O. spicatus. Die epidermoidale

Schicht gleicht dem von Ruscus. In den Wurzelknollen sind

die Zellen dieser Schicht, in tangentialer Richtung sehr breit.

Die Aussenwände der kurzen Zellen scheinen verdickt. In

der That sind die inneren Wände der ausserhalb einer kurzen

Zelle liegenden Epidermiszellen mit starken Verdickungen

versehen, und die Wand der kurzen Zelle selbst ist dinn,

was besonders bei Behandlung mit Schwefelsäure deutlich

wird (Fig. 21).

In jungen Wurzeln von Rohdea japonica sind die Seiten-

wände der langen Zellen parallel. Bei älteren Theilen der

Wurzeln sind diese Wände unregelmässig hin und her ge-

bogen (Fig. 25).

Die Aussenwände der kurzen Zellen sind auf ähnliche

Weise wie bei Haemanthus verdickt (Fig. 26).

Glaux maritima (Fig. 27 und 28). In einer zarten Neben-

wurzel besteht die epidermoidale Zellschicht aus langen Zellen

mit parallelen Seitenwänden, und kurzen, deren Aussenfläche

quadratisch ist, und welche von einem braunen Zellinhalte

gefillt sind. Dagegen giebt es in derselben Schicht bei den

dicken Nährwurzeln nur gleichartige Zellen.

Kein Dickenwachsthum scheint bei den Wurzeln von

Glaux statt zu finden.

Trientalis europea und Lysimachia vulgaris haben gleich-

artige lange und kurze Zellen.

Cynanchum Vincetoxicum (Fig. 29). Die Seitenwände der

langen Zellen sind parallel, die der kurzen sind elliptisch,

oft mit verdickten Aussenwänden.

Ich habe in den an der inneren Seite einer kurzen Zelle

liegenden Zellen eine Zelltheilung beobachtet (Fig. 30). Dies

ist vielleicht der Anfang eimer ähnlichen lokalen Korkbildung,

wie sie LEITGEB in Aroideenwurzeln gefunden (LEITGEB Taf.

RR SRINRS AY

Bei Erythrea vulgaris und E. Centaurium (Fig. 31, 32, 33,

34) leidet die epidermoidale Zellschicht eine eigenthiämliche

Veränderung. Nahe der Wurzelspitze, wo eine Epidermis

sich noch findet, besteht die epidermoidale Zellschicht aus

langen Zellen mit parallelen Seitenwänden und aus kurzen,

die quadratisch-rundlich sind. Weiter von der Spitze der

Wurzel fällt die Epidermis-ab, die Zellen der Schutzscheide

theilen sich, und ein beträchtliches sekundäres Holz wird

gebildet. Die Zellen der epidermoidalen Schicht sind hier

durch zahlreiche horizontale Wände getheilt. Hie und da

sieht man auch eine senkrechte Wand. Die urspriängliche

Form der Zellen kann doch noch erkannt werden.

Eine epidermoidale Zellschicht mit abwechselnden langen

und kurzen Zellen ist, soweit mir bekannt ist, bei folgenden

Gewächsen vorhanden.

Liliace2&Å.

Allium Schoenoprasum.

Scilla peruviana.

Veltheimia capensis.

Funkia lancifolia.

Hemerocallis fulva.

Phormium tenax.

Agapanthus umbellatus.

Arthropodium paniculatum.

Chlorophytum Sternbergianum.

Yucca draconis.

> pendula.

Smilacine&R.

Paris quadrifolia.

Convallaria majalis.

Polygonatum.

multiflora.

Majanthemum bifolium.

Smilacina stellata.

Smilax herbacea.

Asparagus verticillatus.

Ruscus Hypoglossum.

aculeatus.

Semele androgyna.

Dracena Draco.

rubra.

D cannefolia.

Ophiopogon japonicus.

> spicatus.

Rohdea japonica.

Xerotes fluviatilis.

Amaryllidace2&e.

Narcissus poeticus.

Tazzetta.

Galanthus nivalis.

Sprekelia formosissima.

Vallota purpurea.

Crinum bracteatum.

> asiaticum.

Clivia nobilis.

> miniata.

Hemanthus puniceus.

Amaryllis Belladonna.

> vittata.

Ammocharis longifolia.

Pancratium maritimum.

Hymenocallis cariboea.

Eucharis amazonica.

Agavege

Agave densiflora.

Doryanthes Palmeri.

Tridace&.

Sisyrinchium sp.

Arace&.

Acorus Calamus.

Anthurium und mehrere amndere

Gattungen. Vgl. OUDEMANS

und LEITGEB.

Marantaceer.

Canna indica.

Orchidacez&e.

Vgl. OUDEMANS, LEITGEB

NIKOLAI.

Ranunculacez&.

Ranunculus bulbosus.

Saxifragace2.

Parnassia palustris.

Primulace?&.

Primula Auricula.

> elatior.

> officinalis.

Glaux maritima.

Trientalis europ&ea.

Lysimachia vulgaris.

Scrophulariace2&.

Serophularia nodosa.

Gratiola officinalis.

Gentianace2A.

Erythrea vulgaris.

3 Centaurium.

und

Asclepiadace2. Asclepias curassavica.

Hoya carnosa. Valerianace&.

Cynanchum Vincetoxicum. Valeriana officinalis.

Bei folgenden Monokotyledonen habe ich in der epider-

moidalen Zellschicht nur einerlei Zellen gefunden.

Lilium Martagon. Aphyllanthes monspeliensis.

> — longiflorum. Smilax aspera.

Tulipa silvestris. » rotundifolia.

>» — Gesneriana. Gladiolus communis.

Asphodelus tenuifolius. Lapeyroussia juncea.

NIKOLAI hat ebenso nur einerlei Zellen gefunden bei

Hyacinthus orientalis, Elodea canadensis und Potamogeton per-

foliatus.

Von der Funktion der epidermoidalen Schieht sagt ÖLIVIER,

dass sie oft anstatt der Epidermis fungirt, wenn diese abfällt.

Von der Bedeutung der kurzen Zellen dieser Zellschicht

bei den Luftwurzeln schreibt SCcHWENDENER (pag. 19).

»Erscheint die Vorstellung berechtigt, dass die Rinde der

Wurzel im Allgemeinen auf die Wasserzufuhr hingewiesen

ist, welche die genannten Durchgangsstellen (der inneren

Schutzscheide) vermitteln, so begreifen wir auch, warum die

nämliche HEinrichtung sich wiederholt, wenn neben der cen-

tralen Wasserquelle, die in den Gefässen fliesst, noch eine

peripherische vorhanden ist, welche direkt von der Atmo-

sphäre gespeist wird. Dies ist bekanntlich der Fall bei den

Luftwurzeln der Orchideen und Aroideen, wo die sogenannte

Wurzelhiälle anerkanntermaassen als Wassersammler fungirt.

Hier ist denn auch die Rinde in analoger Weise von dieser

wasserspendenden Hille abgegrenzt, wie von der normalen

im Centralstrang; sie besitzt eine typisch gebaute und also

relativ impermeable äussere Scheide, welche jedoch mit ähn-

lichen Durchgangsstellen versehen ist, wie sie der inneren

Scheide zukommen. Diese auf Tangentialschnitten sehr au-

genfälligen Stellen sind hier einfache Zellen>.

Wie oben erwähnt ist, sind bei jenen Luftwurzeln die

Wände der langen Zellen oft dick, während die der kurzen

diänn sind. Ich habe nicht finden können, dass dies bei

unterirdiscehen Wurzeln der Fall ist.

Im allgemeinen scheint auch bei diesen Wurzeln die

epidermoidale Zellschicht eine schitzende und relativ imper-

meable Scheide zu sein. Ihre Wände sind nämlich am mei-

sten etwas verdickt, wenigstens die äusseren tangentialen,

die radialen und die horizontalen.

Die epidermoidale Zellschicht wird von koncentrirter

Schwefelsäure nicht gelöst. Auch die Epidermis widersteht

im allgemeinen dieser Säure.

Wenn man einen Querschnitt, der nicht zu nahe der

Spitze der Wurzel von Huscus aculeatus entnommen ist, mit

einer Lösung von Chromsäure behandelt, so wird nach einigen

Stunden Alles gelöst, die epidermoidale Schicht ausgenommen,

welche als ein zusammenhangender Ring zurickbleibt. In

ähnlicher Weise verhalten sich Ruscus Hypoglossum, Semele

androgyna, Clivia nobilis, C. miniata, OÖphiopogon japonicus, Rohdea

japonica, Ågapanthus umbellatus.

Wenn ein verkorktes Gewebe unter der epidermoidalen

Schicht vorhanden ist, bleibt auch dieses ungelöst; so bei

Arthropodium paniculatum.

Bei Ruscus Hypoglossum, Semele androgyna, Smilacina

stellata, Öphiopogon japonicus und mehreren anderen werden

die Wände der epidermoidalen Zellschicht durch Phloroglucin

deutlich roth gefärbt. Hier ist also sowohl Lignin als Su-

berin vorhanden. Diese Zellschicht mag wohl daher als eine

schitzende und relativ impermeable Scheide betrachtet werden.

Wenn Durchgangsstellen fir Wasser in dieser Scheide

vorhanden sein sollten, dirfen sie nahe der Spitze der Wur-

zel zu suchen sein. Denn weiter von der Wurzelspitze därfte

die Epidermis das Vermögen Wasser aufzusaugen verlieren

und die epidermoidale Zellschicht ganz impermeabel sein.

Ich habe in dieser Ricksicht junge, von Haaren dicht

bedeckte Wurzeln von ÅAgapanthus umbellatus, Clivia miniata

und Ruscus aculeatus untersucht, habe aber nicht finden kön-

nen, dass die Wände der kurzen Zellen diinner sind oder

weniger die Säuren widerstehen als die der langen.

Wenn ein Schnitt einer älteren Wurzel von Ruscus acu-

leatus in Schwefelsäure getaucht wurde, wurde das innerhalb

der epidermoidalen Schicht gelegene Parenchym gelöst; hie

und da blieben aber eine oder einige an einander liegenden

Zellen ungelöst (Fig. 20). Diese Zellen lagen gerade unter

eimer kurzen Zelle der epidermoidalen Schicht. LzEiTGEB hat

auch eine lokale Korkbildung bei Aroideenluftwurzeln gesehen.

Er sagt dariber (pag. 219): »An älteren Theilen der Wurzeln

tritt nun in den unmittelbar unter den kleineren Endodermis-

zellen gelegenen Zellen eine lokale Korkbildung ein, welche

sich keilförmig in den Raum jener Zellen hineindrängt und

diese wie mit einem Propfen verschliesst».

Sollten vielleicht die genannten verkorkten Zellen bei

Ruscus die Bedeutung haben eine ehemalige Durchgangsstelle

zu verschliessen?

Dieselbe Bedeutung haben vielleicht die oben erwähnten

Verdickungen der Aussenwände der kurzen Zellen bei He-

manthus, Rohdea, Cynanchum und mehreren anderen.

Bei Ophiopogon scheinen doch in der That die Wände

der kurzen Zellen mehr permeabel zu sein. Wie oben er-

wähnt, sind die an einer kurzen Zelle anliegenden Theile der

innern Wände der Epidermiszellen verdickt (Fig. 21). Durch

Chromsäure werden diese verdickten Wände gelöst und die

zuriäckbleibende Wand der kurzen Zelle erscheint dann din-

ner als diejenigen der langen.

Es geht aus dem Vorausstehende hervor, dass man noch

nicht bewiesen hat, dass die kurzen Zellen der epidermoi-

dalen Schicht bei unterirdiscehen Wurzeln Durchgangsstellen

fir Wasser sind. Ich muss aber gestehen, dass ich keine

andere Deutung der eigenthämlichen Differenzierung dieser

Zellschicht habe ersinnen können.

AD. CHATIN.

GERARD.

LEITGEB.

NIKOLAI.

OLIVIER.

OUDEMANS.

PFITZER.

SCHWENDENER.

Litteraturverzeichniss.

Anatomie des plantes aériennes de F'ordre des Orchi-

dées. Mém. de la Soc. Imp. des sc. nat. de Cher-

bourg. 4 vol.

Passage de la racine å la tige.

ATiD:” de BC Hat Orsen Lit. LGONS

Die Luftwurzeln der Orchideen.

Denkschr. d. Acad. d. Wiss. in Wien. 24 Bd. 1865.

Das Wachsthum der Wurzel.

Schr. d. phys. ökon. Ges. in Königsberg. 6 Jahrg.

1865.

Récherches sur TPappareil tégumentaire des racines.

IAIID 2 SCA 0. IOLESET: Lil It. LO OS

Ueber den Sitz der Oberhaut bei den Luftwurzeln der

Orchideen. 'Verh. d. Kon. Akad. d. Wetensch. in

Amsterdam. 9 Deel 1861.

Beiträge zur Kenntniss der Hautgewebe der Pflanzen.

Pringsh. Jahrb. 8 Bd.

Die Schutzscheiden und ihre Verstärkungen. Abb. d.

Akad. d. Wiss. in Berlin. 1882.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0'9: 17

Figurenerklärung.

e = Epidermis. AA = Wurzelhölle. £ = epidermoidale Schicht.

a = kurze Zelle der epidermoidalen Schicht. Die Vergrösserung ist,

wo nicht .anders angegeben ist, 145,

LÄ

Tafel I.

Smilax rotundifolia. Querschnitt der Hautgewebe. Die Epider-

miszellen sind breiter als die unterliegenden Zellen (?1?).

Alisma Plantago. Ein Stäöck der Epidermis emer Keim-

pflanze, die kurzen haarfiährenden Zellen zeigend.

Pancratium maritimum. Querschnitt, die Poren der Epider-

miszellen zeigend (?7?).

Vallota purpurea. Querschnitt der Wurzelhälle und epider-

moidalen Schicht.

Ophiopogon japonicus. Querschnitt.

Agapanthus umbellatus. Querschnitt, zwei kurze innerhalb

der langen eingeschlossene Zellen in der epidermoidalen

Schicht zeigend.

Haemanthus puniceus. Badialschnitt der Wurzelhälle und

der epidermoidalen Schicht.

Crinum asiaticum. D:o (7). :

Ammocharis longifolia. Querschnitt der Wurzelhälle und

der epidermoidalen Schicht mit einer kurzen Zelle.

Semele androgyna. Querschnitt der Wurzelhälle, deren

Wände körnig verdickt sind, und der epidermoidalen Schicht.

Clivia miniata. Querschnitt der Wurzelhälle und der epider-

moidalen Schicht. Zwei tracheidähnliche und ein dimn-

wandiges Haar.

Stratiotes aloides. Querschnitt. Epidermoidale Schicht

fehlt (29).

Ruscus IHypoglossum. Tangentialschnitt der epidermoidalen

Schicht.

Convallaria multiflora. Tangentialschnitt der epidermoidalen

Schicht, nahe der Insertionstelle genommen.

Yucca draconis. Tangentialschnitt der epidermoidalen

Schicht einer sebr jungen Wurzel.

Querschnitt einer älteren Wurzel. s = Suberoid.

Tangentialschnitt der epidermoidalen Schicht derselben

Wurzel.

18 JUEL, BEITRÄGE ZUR KENNTNISS DER HAUTGEWEBE DER WURZELN.

Fig.

18.

20.

26.

Narcissus poéticus. Tangentialschnitt der epidermoidalen

Schicht.

Radialschnitt der Hautgewebe.

Ruscus aculeatus. Radialschnitt der Hautgewebe, mit Schwe-

felsäure behandelt. & = verkorkte Zelle, unter einer kurzen

Zelle der epidermoidalen Schicht gelegen.

Ophiopogon japonicus. Querschnitt der Hautgewebe, mit

Schwefelsäure behandelt. Zwei kurze Zellen. Die an ihnen

liegenden Wände der Wurzelhälle sind verdickt und durch die

Säuvre aufgequollen (?77).

Tafel II.

Hemanthus puniceus. Tangentialschnitt der epidermoi-

dalen Schicht (89).

Ammocharis longifolia. D:o.

Agapanthus umbellatus. D:o.

Rohdea japonica. D:o.

Querschnitt der Hautgewebe, die dicke Aussenwand einer

kurzen Zelle zeigend.

Glaux maritima. Tangentialschnitt der epidermoidalen

Schicht.

Querschnitt, die Hautgewebe und die primäre Anordnung

im Centralstrang zeigend (7).

Cynanchum Vincetozicum. Tangentialschnitt der epidermoi-

dalen Schicht.

Radialschnitt. Eine kurze Zelle; unter ihr ist in den Rin-

denzellen eine Zelltheilung eingetreten.

Erythrea vulgaris. Querschnitt einer jungen Wurzel.

Tangentialschnitt der epidermoidalen Schicht derselben

Wurzel.

Querschnitt einer älteren Wurzel. r = Rindenparenchym.

ss = Schutzscheide. p = Phloöm. &x = Xylem.

Tangentialschnitt der epidermoidalen Schicht derselben Wur-

zel. aa = die urspränglich kurzen Zellen.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 10.

Meddelanden från Stockholms Högskola. N:o 26.

SUR

L'ANATOMIE ET LE DÉVELOPPEMENT

CERATOPHYLLUM

PAR

JOHN-E.-F. de KLERCKER.

AVEC TROIS PLANCHES.

MEMOIRE PRESENTE A L'ACAD. R. DES SCIENCES DE SUEDE LE 14 MAI 1884.

STOCKHOLM, 1885.

KONGL. BOKTRYCKERIET

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

alsdngdl

TAR

iv SR nand Ng

. H

4 al MAON

- 14 ” Å

RSS NN 4 [0 1

' sw fe Ur

7; Ci

& i SAIK STOKE JR A

) Käg, Lå ” /

» SN

Å '

fr i

bön Va NE SURT NLA ÖVERENS

jå pv

[ dr OM

) ” )

jo ' (7

Kant. 4

; |

Fn | X

' . på

I RE [I

ANG

f NN

Ar |d

J i VR Fn Nl K Jan,

; 2

(0 Ja Å 3

[LONA

CM y , AN

' , '

NOR des plus intéressantes et des plus remarquables de nos

plantes européennes est sans nul doute Ceratophyllum,

si particulier par sa structure simplifiée et profondément

réduite. C'est gråce å cette particularité, que, dans nos sys-

teémes, comme s'exprimait déja SCHLEIDEN en 1837 dans son

ouvrage fondamental sur les Cératophyllées, ?) cette espåce

»als vegetabilischer Vagabonde von einem Ort zum andern

transportirt wird, ohne eine ruhige Stätte finden zu können>.

L'ällustre auteur donna, dans ce mémoire, I'analyse des fleurs,

la structure du fruit, l'anatomie végétale, etc., et, dans un post-

scriptum, ”) il exposa plus tard la germination. DCARUEL ?),

en 1876, examina de nouveau les fleurs.

En 1881, HABERLANDT ”) exposa le mode d'accroissement

des cOnes véeégétatifs et des jeunes feuilles de cette plante.

Enfin, en 1883, KORSCHELT ”) a publié une petite notice sur

le må&me sujet. i

Les auteurs se contredisant å plus d'un égard, j'ai entre-

pris les recherches suivantes sous I'habile direction de M. le

professeur Dr EuG. WARMING. Elles ont été faites å l'institut

botanique de F'université de Stockholm, å l'aide de matériaux

conservés dans de PFalcool absolu, recueillis par M. WARMING

pres de Copenhague et au voisinage de Stockholm, comme

aussi d'exemplaires vivants cultivés pendant I'hiver. Les

observations äå l'égard desquelles il n'a pas été donné d'autres

indications, se réferent å C. demersum L.

') SCcHLEIDEN: Beitr. z. Ceratoph. 1837.

2?) SCHLEIDEN: Nachtr. z. Ceratoph. 1838.

3) CARUEL: Ceratoph.

4) HABERLANDT: Scheitelzellwachsth.

3) KORSCHELT: Scheitelwachsthum.

4 I. DE KLERCKER: ANAT. ET DÉVEL. DE CERATOPHYLLUM.

1. Tige.

(Hies L—T):

Anatomie.

L'épiderme, åa parois minces, contient de la chlorophylle

et manque totalement de stomates.

Dans PFécorce, åa cellules parenchymateuses renfermant

de PF'amidon et de la chlorophylle, on peut distinguer trois

couches differentes (fig. 1). DL'extérieure, dont les cellules

sont collenchymateuses en ce que leurs parois longitudinales

se trouvent remarquablement épaissies sur tous les points ou

trois ou quatre d'entre elles se touchent, manque par consé-

quent de méats intercellulaires.

En dedans de cette premiere couche s'en voit une

seconde, non collenchymateuse, avec des lacunes aériferes

intercellulaires (fig. 1. 1. a.) disposées en cercle, et séparées

les unes des autres par une seule assise de cellules.

La troisieme couche, qui forme un endoderme (fig. 1.

end.) enveloppant le cylindre central, a les ondulations des

parois radiales communes aux endodermes [»Casparyschen

Punkte»] parfaitement visibles. Dans le sens longitudinal,

les cellules (fig. 2) de cet endoderme sont plus courtes que

celles du reste du parenchyme cortical. Elles renferment

beaucoup d'amidon.

Les parois de la plupart des cellules corticales consis-

tent en cellulose pure, ét présentent une structure granu-

leuse parle traitement au chlorure de zinc iodé. On y trouve

cependant aussi un certain nombre de cellules å contenu

rose, dont les parois sont indissolubles dans Facide sulfuri-

que. $&La réaction par I'hydrate de potasse montre également

que ces måémes parois sont cutinisées. Avec le chloride de fer,

le bichromate de potasse et le molybdate dammonium, leurs

contenus donnent des réactions de tannin trés distinctes.

Quant å la distribution de ces cellules tannifeéres (fig. 1.

C. t.), jail remarqué que, dans la coupe transversale, elles

occupent en grand nombre V'assise sous-épidermique de ma-

nigre å simuler une espeéce de gaine. HElles sont dispersées

sans ordre dans le tissu sous-jacent; cependant on les ren-

contre avec une constance trés marquée dans les cloisons

séparant les lacunes aériferes (fig. 1). Sur la coupe longi-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 95

tudinale elles se présentent, comme d'ordinaire les cellules

tanniferes, en longues rangées verticales régulieéres. Je crois

devoir ajouter que ces cellules sont plus nombreuses dans

les rameaux floriferes de la plante, ce qui donne å ces der-

niers une couleur macroscopique plus rougeåtre qu'aux autres.

En dedans de PF'€écorce se trouve une zone cylindrique

de leptome (fig. 1 L) entourant la moelle, dans laquelle on

remarque des tubes criblés (fig. 1 et 2 t. c) avec leurs cellu-

les adjonctives [Geleitzellen WiLHELM] bien visibles (fig. 2.

c. a.). Je na pas réussi, meéme sur des parties tres jeunes

de la tige, åa constater si cette zone tire ou non son

origine de faieceaux iibériens isolés !); la raison en est que,

dans les jeunes entre-noeuds, la différentiation des tissus du

cylindre central est presque nulle.

Comme on le sait, la plante manque totalement de stéréome

et de trachées.

Enfin, le tissu médullaire (fig. 1. m), collenchymateux

comme partie du parenchyme cortical, possede des cellules

plus longues que celles de ce dernier, et renferme de la

chlorophylle et de VF'amidon. Dans son centre se voit un

grand espace intercellulaire (1. c) entouré de quelques cellu-

les å parois minces.

Mode d'accroissement.

I est bien connu que la structure du point végétatif

des plantes aquatiques a été dans ces dernigres années le

sujet de débats violents. Quand, aprés la découverte des

cellules terminales des Cryptogames vasculaires, on en cher-

cha chez les Phanérogames, les plantes aquatiques, par suite de

leurs cönes végétatifs longs et minces, furent choisies de

préférence pour matériel d'exploration.

Ainsi, comme nous le savons, SANIO ”) crut trouver, en

1864, que dans Hippuris, Ceratophyllum, etc., il n'exis-

tait pas de cellule terminale générale correspondant å celle

des fougéres, mais qu'un certain nombre de couches cellu-

laires, paralléles å la surface du sommet de la tige et ne se

divisant que par des anticlines SACHS, enveloppaient un tissu

central s'accroissant å l'aide d'une cellule terminale.

') Comme I'a trouvé VÖCHTING pour Myriophyllum.

?) SANIO: Gefässbiindelbildung, p. 223. note 2.

6 I. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

Suivant les mémorables recherches de HANSTEIN, oU ce

vant introduisit dans la science les notions de dermatogene,

péribleme et plérome, en posant que chez les Phanérogames

chacune de ces formes de tissus croit toujours par plusieurs

»tnitiales» respectives, il ne pouvait plus étre question dans

ces plantes d'une cellule terminale, générale ou spéciale.

En 1881, cependant, HABERLANDT ') vérifia I'observation de

SANIO en montrant que la genése du plérome HANsrT. de

Ceratophyllum dérivait dans bien des cas d'une seule

initiale HANsST. ”), qui devait alors &tre considérée comme

une cellule terminale. Mais il démontra de plus que le der-

matogeéne et le péribleme peuvent provenir aussi chacun d'une

seule initrzale HANST.

En dernier lieu, M. KORSCHELT croit avoir trouvé en

1883 de véritables cellules terminales communes 3 la

totalité du point végétatif chez Elodea, Myriophyllum

et Ceratophyllum. D'apreés ses figures, on y trouverait des

cellules terminales fort elégantes, et il assure que l'existence

en est indubitable ?). (C. f. la notice complémentaire p. 17.)

Mes observations sur ce sujet ont en général été conformes

a celles de HABERLANDT, et en voici les résultats.

!) HABERLANDT: Scheitelzellwachsth.

2) Pour éviter des malentendus, je suis de V'opinion que I'on ne doit

pas employer le nom de >cellule terminale» pour les initiales des

tissus différents du point végétatif des Phanérogames. Ainsi, je com-

prends, par »une seule initiale HANST., la »Scheitelzeller» de HABER-

LANDT.

3) KORSCHELT: Scheitelwachsthum, p. 475, sur Elodea. »>»Schnitten,

die mit grösster Sicherheit fir Wachsthum mittelst Scheitelzelle

sprachem> und >»Sowohl Oberflächenzellnetz wie Längsansicht boten

zu wiederholten Malen den deutlichen Beweis fir die Existenz einer

ganz ähnlich wie bei den Gymnospermen gestalteten Scheitelzelle>;

sur le Ceratophyllum, >»die Existenz der WNcheitelzelle wird

zweifellos>. |

Quant aux figures et aux descriptions de M. KORSCHELT, je crois

que si ses coupes longitudinales, montrant les cellules terminales,

sont en réalité correctement congues, elles constituent l'exception et

non la régle en ce qui concerne Ceratophyllum, Myriophyllum

et Elodea. Pour le premier, voir plus haut. Quant aux seconds,

jail eu l'oeccasion de les examiner aussi, et jamais je n'ai trouvé

autre chose, sinon que le dermatogéne et le péribleéme forment des

couches nettement limitées vers Vintérieur, ce qu'a démontré aussi

KNY pour Elodea. — Je crois au contraire parfaitement justes les

figures données par KORSCHELT des points végétatifs vus de haut,

quoiqu'on doive leur attribuer une tout autre signification que celle

de cet auteur. Voir plus haut å cet égard. Enfin, quant aux cellu-

les en forme de cellules terminales, et å leur explication en général,

comparez en outre:

EUG. WARMING: Blithe der Compositen, p. 75 et ss.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 7

Daus tous les cas examinés, j'al trouvé, sur des sections

longitudinales optiques, que le dermatogéne de Cerato-

phyllum ne se divise que par anticlines SacHs (ff. 3—5) et

qu'il forme une couche tres nettement limitée enveloppant

les tissus sous-jacents. En aucun cas je n'ai vu de cellule

passer de la premigdre å ces dernieres comme le font les

» cellules terminales> de M. KOoRrscHELT. Vues de haut, an

contraire, on peut dériver, dans plusieurs cas, toutes les

cellules du sommet de végétation de cette plante, de seg-

mentations d'une seule initiale HANsT. (ff. 6. a et b, i), mon-

trant que parfois, principalement sur de jeunes tiges, le der-

matogéne peut, pour ce qui 1e concerne, posséder une seule

initiale HANsT. Sur les vieilles tiges (fig. 7), il est impos-

sible de ramener toutes les cellules du tissu tégumentaire >»

une seule initiale; il en existe probablement plusieurs.

De mé&me que le dermatogéne, le péribleme se divise

par anticlines SACHS, et forme une assise unicellulaire dis-

tincte et parfaitement limitée (ff. 3 et 4): Je na toutefois

pas réussi å y constater sur de jeunes tiges la présence d'une

seule initiale.

Enfin, le plérome, formant un cylindre central composé

de 3 a 4 assises cellulaires, s'accroit dans les jeunes tiges par

une seule zinitiale HANST. se divisant en cloisons inclinées,

2 peu pres comme les cellules terminales des fougéres (fig.

3, 1). Mais Pon y observe aussi des parois horizontales et

anticlines, ce qui rend plus difficile la recherche des segments

originaux.

En d'autres cas, savoir sur les vieilles tiges, on constate

la présence de deux initiales (fig. 4 i, i) placées de telle

sorte, que la paroi intermédiaire occupe précisément le cen-

tre du plérome. Les tiges tres vieilles, enfin, possedent

probablement plus de deux initiales. Tel est Parrangement

régulier du cöne végétatif de Ceratophyllum.

Dans des cas exceptionnels, les cellules initiales du péri-

bleéme peuvent se diviser par péericlines SACHS, et alors le

péribléme et le plérome paraissent tirer leur origine d'une

seule et méme initiale HANnst. (fig. 5, 1).

De ce que nous savons å ce moment sur la construction

du sommet de la tige de Ceratophyllum, je erois qu'il

peut &åtre considéré comme constaté:

8 I. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

Que le dermatogéne se divise toujours uniquement par anti-

clines SACHS, et peut, dans sa jeunesse, posséder une seule et uni-

que initiale HANST., triangulaire ou carrée; plus tard, plusieurs.

Que dans la réegle, le péribleme et le plérome possedent des ini-

tiales séparées, le dernier n'en ayant souvent qu une; parfois une

seule et méme initiale peut donner naissance au peribleme et au

plérome.

2. Feuilles.

(Fig. 8—9).

Les feuilles sont rangées en verticilles des le sommet

de la tige. Le nombre, dans chaque verticille en est en

général constant sur le måme axe, mais varle avec les axes.

Jen al trouvé 7—12.

Les feuilles tirent leur origine de cloisons périclines

dans le péribléme (fig. 8).

Déjå les feuilles du troisieme verticille du cöne végéta-

tif commencent 3 se dichotomer, et les rameaux formés de

la sorte se dichotoment 3 leur tour. Dans les rameaux, les

tissus sous-épidermiques ne semblent avoir qu'une seule

initiale HANsT. !). HABERLANDT a aussi trouvé que l'épiderme

ne posseéde en général qu'une cellule initiale ”). La dicho-

tomie semble &tre réelle, les branches étant d'abord toujours

développées d'une maniere égale.

Au sommet de chacun des quatre rameaux foliaires du

second ordre, se forme bientöt, par division d'une cellule

d'épiderme, un trichome consistant en un certain nombre de

grandes cellules de couleur rose (fig. 9 t. t.). Ces trichomes

sont pleins de tannin.

Comme les jeunes feuilles se ploient en avant de maniere

ä envelopper le sommet de la tige, ces trichomes tanni-

feres finissent par former une espåce de toit au-dessus de

ce dernier. Sur des matériaux vivants, je les ai toujours

trouvés entourés d'une masse rose-jaunåtre contenant du

tannin. Il faut y voir peut-&tre des organes sécréteurs ayant pour

fonction de protéger le sommet de la tige contre les parasites ?).

!) Comp. HABERLANDT: 1) e4 Pp. 18; Taff: VM: fo d-—L0:

2) TEATBER HANDT SSC: Du LS bad, NERO

3) Sur la valeur morphologique des trichomes tanniféres, comparez la

polémique engagée entre BORODIN et MAGNUS dans la Bot. Zeitung,

1. c., å la liste de la littérature.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 10. 9

A cöété du trichome mentionné se forment plus tard, a

chaque sommet de rameau, deux poils en aiguillon (fig. 9. p. a.).

Il se développe aussi des poils pareils le long de la marge

foliaire. -

Sur les vieilles feuilles, les trichomes å tannin sont dé-

truits et les poils en aiguillon restent seuls.

I”anatomie des feuilles n'offre que peu d'intérét. Chaque

rameau foliaire renferme un faisceau de leptome, une ou

deux rangées longitudinales de lacunes aériferes, et un grand

nombre de cellules tanniféres dispersées dans les tissus sous-

épidermiques.

Il semblerait que chaque feuille du verticille fåt a meéme

de porter un bourgeon äå son aisselle, quoique en général une

seule le fasse. En ce qui concerne V'arrangement respectif

des bourgeons des différents verticilles, je n'ai trouvé aucune

regle fixe å cet égard ").

3. Fleurs.

Comme on le sait, la plante est monoique, et posséde

des fleurs måles et femelles presque sessiles å Paisselle des

feuilles verticillées.

En général, on ne trouve pas plus d'une seule fleur dans

chaque verticille de feuilles; parfois, cependant, il y en existe

deux. Selon SCHLEIDEN ”), jamais une fleur femelle ne se

rencontrerait située dans le méme verticille qu'une fleur måle;

jai néanmoins constaté parfois cette derniére disposition.

a. Fleurs måles ?.)

(Fig. 10—15).

Les fleurs måles (fig. 10) consistent en 3—27 étamines

extrorses, enveloppées d'un nombre inconstant de folioles

simples, regardées par la plupart des auteurs comme des

folioles involucrales. Ces folioles sont un peu plus larges

que les feuilles ordinaires, et, comme celles-ci, possédent, au

sommet, des trichomes tanniféres ainsi que des poils en

. . 4

aiguillon ”').

!) SCHLEIDEN: 1. c., p. 204, a constaté la måme fait.

2?) SCHLEIDEN: Beitr. z. Ceratoph., p. 204.

3) Je mai pas eu l'occasion d'examiner l'organogénie de la fleur måle.

4) SCHLEIDEN: 1. c., p. 205, regarde toute la fleur måle comme une in-

florescence composée de fleurs monandriques.

WARMING. (Haandb. i den' Syst. Bot) et CARUEL, 1. c., p. 29,

considérent les folioles enveloppantes comme périgonales.

10 J. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

Les étamines, qui manquent presque totalement de fiet,

ont le connectif tres fortement développé. A leurs sommets

se voient, comme sur les autres fewilles, deux poils en. ai-

guillon, avec trichome å tannin intermédiaire (fig. 11).

Les jeunes anthéres sont quadriloculaires (fig. 13). Leurs

parois offrent les couches ordinaires, comme dans la fig. 12,

ou l'on apercoit le tapete WARMING (t) å V'intérieur.

La couche qui forme ensuite åa l'ordinaire le tissu fibreux,

ne recoit pas ici un développement semblable, et I'étamine

möåre ne' renferme pas de tissu pareil (fig. 15).

Pendant la maturation de P'anthére, les parties extérieu-

res des cloisons latérales se dissolvent, de sorte que l'étamine

måre devient comme d'ordinaire biloculaire (fig. 14).

Les grains de pollen, ovales, ä membrane lisse et trés

mince, renferment une forte quantité d'amidon ”).

a. Fleur femelle.

(Fig. 17 33, et 45—52.)

De méme que la fleur måle, la fleur femelle est entourée

d'un nombre inconstant de bractées ”) simples, portant au

sommet un poil tannifere et deux poils en aiguillon, et fonc-

tionnant comme périgyne. Le gynécée consiste en un seul

pistil terminal formé de deux carpelles.

Développement et physiologie interne.

I'involucre étant formé, il s'éléve, sur le cOne végétatif

de la fleur femelle, deux petites protubérances situéges dans

un plan passant par Paxe principal et par l'axe de la fleur

(for ON

Ce sont les deux carpelles. IIIs se joignent, dans. leur

croissance, en un corps cratériforme plus élevé å sa partie

postérieure, c.-a-d. å celle dirigée vers l'axe principal (fig. 18).

Ils augmentent en hauteur, le carpelle postérieur plus rapide-

ment que V'antérieur (fig. 19).

!) Comp. SCHLEIDEN,l. c., p. 206, et CARUEL, 1. c., p. 31 ; suivant SCHLET-

DEN, les anthéres s'ouvriraient par un pore au sommet; selon CARUEL,

par une fente ordinaire.

2?) Il est trés singulier que CARUEL, 1. c., regarde V'involucre de la fleur

måle comme périanthe, mais celui de la fleur femelle comme in-

volucre.

3) Dans ce qui suit, ce plan est appelé »plan de symétrie> de la fleur.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9 N:o 10. 11

Lorsque le premier a atteint å peu pres le double de la

longueur du second, il gy forme, au bas de Vétroit canal

séparant les deux carpelles, un petit tubercule qui devient

Fovule (fig. 20, 0). Les sommets des carpelles constituent

plus tard le style, et les papilles du stigmate se forment

ensuite immédiatement å VPF'orifice du canal mentionné (fig.

2lystigm:).+).

Nous négligeons ici la question de savoir si 'ovule est

en réalité fixé å la partie dorsale du carpelle postérieur, ou

sil ne faut pas supposer plutöt que le placenta se forme par

les bords rejoints du carpelle antérieur, arrangement con-

forme å celui des Dipsacées ?).

Les carpelles continuent åa croitre, l'ovule s'entoure du

tégument unique, et dés que ce dernier enveloppe la presque

totalité de la nucelle, les cellules méres du sac embryonnaire

commencent å se différencier. Jamais le micropyle west

opposé ”) å la chalaza, mais il reste toujours refoulé å I'un

des cötés (fig. 22).

La genése du sac embryonnaire s'opére de la facon

suivante. Il se forme assez profondément, dans la nucelle

1) CARUEL: 1. C., p. 29 et 30, donne un tout autre mode de développe-

ment de la fleur femelle. Selon lui: »Il fiore femmineo comparisce

da prima sotto la solita forma di antogeno convesso, circuito alla

base da protuberanze che sono le brattee dell involucro. Quindi I'anto-

geno s'incava in cima, pero irregolarmente, e il margine dell'inca-

vatura si rialza piu da un lato. Col progredire dell'istesso processo

di sviluppo, le pareti dell'incavatura vanno a formare nella loro

parte superiore una cinta aperta, prolungata in labbro da un lato,

ed & il perigonio (souligné par moi).........- ..-.. Piu tardi, mentrecheé

si perfezionano le parti giå formate, nel fondo del perigonio e da un

lato, cioé nella base del suo labbro e cosi in corrispondenza al di

sopra alla gemmula, mercé di un nuovo rigonfiamento si costituisce

lo stilo —. :Suivant la maniére de voir du savant italien, les

deux protubérances que jai nommées carpelles dans la fig. 17 de-

vraient &tre des feuilles involucrales; celles désignées comme car-

pelles dans les ff. 18—20, se formeraient par une »incavatura del

antogeno» et constitueraient »il perigonio», tandis que les carpelles

vrais s'€léveraient au fond »dell'incavatura». Malgré des recherches

assidues, je n'ai jamais réussi å découvrir un arrangement pareil;

toujours ce que jai trouvé a été en conformité de la description

que j'ai donnée ci-haut; mais, quant au »petit style» libre de CARUEL

g'€levant de la base du long style et portant le stigmate (v. CARUEL

1. ce. Tav. III fig. 8), jai constaté avec certitude le contraire, savoir

que c'est le long style qui porte le stigmate (v. fig. 30). Je mn'ai

jamais rencontré le >»petit style» La fleur femelle dessinée par

CARUEL, fig. 8, est probablement une monstruosité.

2) Cfr. EICHLER: Bliithendiagr., p. 284.

3) SCHLEIDEN et CARUEL mentionnent ce fait.

12 J. DE KLERCKEKR: ANAT.-ET DÉVEL. DE CERATOPHYLLUM.

une rangée de 3 å 4 grandes cellules. La fig. 23 ') en montre

trois, dont la centrale se développe probablement en sac em-

bryonnaire. Dans la fig. 24, cette cellule g'est ultérieure-

ment développée; la cellule soeur inférieure se comprime

fortement, tandis que la supérieure résiste un court espace

de temps comme anticline VESQUE (anc). Le noyau original

É MJ 2

du sac embryonnaire s'est divisé en deux autres noyaux

V , C Gå 2

(n. Nn.) se rendant aå chaque extrémité respective du sac.

Autant qu'il m'a été possible de le constater, les divisions

ultérieures du noyau dans le sac embryonnaire semblent

s'opérer de la maniére démontrée par STRASSBURGER pour un

certain nombre de Phanérogames. La fig. 25 montre déja

» , , X .

e 2

comme formés PFoosphöere (00) et les deux synergides (syn)

ä Pextrémité inférieure, amsi que les antipodes (ant) å

F'extrémité supérieure du sac embryonnaire. Au centre

P JM

s'apercoivent deux noyaux en voie de se fusionner. Is vont

sans nul doute former le noyau central. A cette phase se

développent dans le protoplasma un nombre considérable de

orains d'amidon (a).

Quelques préparations trés singuligres opt les antipodes

fortement développés ainsi que le noyau central parfaitement

visible, tandis que Pappareil å P'extrémité inferieure du sac

embryonnaire a consisté en trois noyaux isolés (fig. 26 n.).

On n'y voit ni I'oosphere ni les synergides. Pour compren-

dre ces préparations, il faut supposer, ou que les antipodes

se développent constamment avant I'oospheére et les syner-

PP P

sides, ou que, dans ces' cas spéciaux, ces dernieres ont ete

arrétées dans leur croissance.

Quant aux antipodes, jail constaté tres nettement dans

quelques cas (fig. 26) qu'ils sont au nombre de trois, quoique

Pon nen voie parfois que deux (fig. 25). Du reste ils sont

assez résistants, en ce qu'on les rencontre longtemps aprés

, 1 ES

que l'endosperme a commencé å se former (fig. 27). Immé-

diatement apres la fécondation, le sac embryonnaire offre

aspect que montre la fig. 27. Le tube pollinique, qui a

traversé la nucelle, reste encore, les synergides sont deve-

nues des masses protoplasmatiques irréguligres, tandis que le

1) Sur cette figure et sur toutes les suivantes, le sac embryonnaire

avec l'embryon est placé dans sa disposition naturelle, c.-å-d. que son

extrémité inférieure est tournée vers le micropyle. Les descriptions

se référent å cet arrangement. ;

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 13

contour de l'oeuf (00) est parfaitement visible. C'est sans

doute le noyau central qui s'est diviseé iei en un grand

nombre de nouveaux noyaux (n. n.); quant au protoplasma,

il s'est arrangé de maniére å former des cloisons trés minces'

séparant de grandes vacuoles et divisant le sac embryonnaire

en un certain nombre de loges dont chacune est occupée par

un noyau secondaire:

La formation de nouveaux noyaux s'opére ä V'extrémité

inférieure du sac; des V'abord, les noyaux supérieurs commen-

cent a se résoudre. Ils se gonflent jusqu'a dépasser plusieurs

fois leur grandeur originale, leurs nucléoles :se remplissent

de vacuoles, et enfin leurs contours s'effacent totalement (fig. 30.

a-e). La résorption des noyaux s'opeére de haut en bas, et

quand l'embryon est entierement développé, tous les noyaux

de lI'endosperme sont détruits sans qu'ils se soient jamais

entourés de parois de cellulose !).

Consommée durant le développement de lP'endosperme,

Famidon fait place å un grand nombre de sphérocristaux

d'oxalate de chaux (fig. 31), situés dans la couche de proto-

plasma rev&åtant la paroi du sac embryonnaire.

L'arrangement des bandes longitudinales et transversales

de protoplasma est souvent fort élégant. A une certaine

phase, tous les noyaux de la partie supérieure du sac em-

bryonnaire sont placés aux points d'incidence des bandes

longitudinales et des bandes transversales (fig. 28) ”). Dans

P'extrémité inférieure du sac embryonnaire, le protoplasma

n'offre pas des vacuoles aussi grandes que plus haut, mais

forme des parties nettement limitées, quoique ne possédant

jamais de membrane. Ces parties, dont chacune renferme

un noyau, finissent généralement par se ranger en étages

åa raison de quatre par étage. A Tl'accroissement de l'em-

bryon elles se compriment, leurs noyaux se résolvent, et

dans la graine märe on n'en voit pas måme les restes.

Une chose tres. singulieére, c'est que, simultanement avec

le développement du sac embryonnaire, la plus grande partie

du tégument disparait (fig. 33), ne laissant comme trace de sa

!) WILLE a découvert un phénoméne semblable chez Ruppia. V. WILLE:

Ruppia.

?) SCHLEIDEN (1. c. p. 213) qui y a observé des courants de proto-

plasma fort intéressants, regarde chaque noyau en voie de destruc-

tion comme »>»eine runde Zelle, die mit einer opaken Flissigkeit

gefiillt ist>, ce que n'est pas correct.

14 oJ. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

présence qu'un faible reste au micropyle et un au chalaza.

Presque toujours le tégument consiste, immédiatement avant

sa destruction, en trois assises cellulaires, å l'exception- de

la partie qui entoure le micropyle, et qui, formée d'un tissu

låche, åå grandes cellules rondes, constitue une espéce de

tissu conducteur ”). |

Anatomie.

Sur Povaire jeune, on apercoit trois couches différentes

dans la paroi (ff. 29 et 45). T'extérieure de ces couches est

F'gpiderme, qui se divise plus tard par périclines SACHS et

forme la chair de la drupe. La seconde couche consiste

toujours en une assise de cellules å contenu brunåtre, pleines

de tannin. Dans la couche externe, qui renferme enfin 3 å 4

assises cellulaires, se trouvent des rangées radiantes de cellu-

les passant depuis la surface du fruit jusqu'a la seconde cou-

che et contenant aussi du tannin (fig. 47). Enfin, la couche

interne consiste en cellules parenchymateuses trés petites,

remplies de protoplasma. Quand l'ovaire se transforme en

fruit, les deux couches intérieures se cutinisent, tandis qu'en

général la chair se détruit, å l'exception des rangées de cellu-

les tannifeéres mentionnées. Ces derniéres s'€lévent alors

comme de petits tubercules au-dessus de la surface du fruit.

Les couches internes forment une masse tres dure de cellu-

les å parois épaisses et poreuses (fig. 48).

Les faisceaux de mestome du pistil (fig. 49), au nombre

de deux, placés dans le plan de symétrie de la fleur, man-

quent de hadrome et possédent une lacune centrale (1. c).

Ils sont enveloppés d'un endoderme distinct.

Les épines qui se trouvent au bas du fruit de Cera-

tophyllum demersum L., et qui se forment assez tard,

renferment des branches de ces faisceaux.

Le style, filiforme ou légerement aplati, et d'environ 5

fois la longueur de l'ovaire, posséde å son centre un tissu

conducteur, å cellules allongées. Vers le milieu du style se

trouve le stigmate (fig. 50) dont les papilles sont placées å

Porifice de VF'étroit canal, séparant les carpelles, lequel se

') SCHLEIDEN dit (1. ce. p. 215): »Gleichzeitig mit der Ausbildung des

Embryo wird der Nucleus gänrzlich resorbirt», ce qui n'est pas con-

forme å la réalité.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 10. 15

remplit plus tard entierement du tissu conducteur men-

tionné.

A la transformation du pistil en fruit, le style devient

trés dur et aciculaire chez C. demersum L., tandis qu'il

est plus ou moins détruit chez C. submersum L. ”')

Je n'a pas eu Foccasion de voir les grains de pollen

germiner sur le stiomate; la fig. 32 représente le sommet

d'un tube pollinique, lequel, aprés avoir pénétré le micropyle,

n'est pas arrivé au sac embryonnaire, mais s'est serré entre

le tégument et la nucelle.

La graime, pendante, a une paroi molle et mince formée

presque exclusivement par la nucelle.

Monstruosité. La fig. 50 représente une monstruosité

rencontrée par moi. Tandis que les ovaires ordinaires ne

possédent que deux épines basales, celui-ci en a trois. On

y voit aussi trois faisceaux de mestome sur la coupe trans-

versale. Ici, sans doute, il y a trois carpelles. Malheureuse-

ment sur aucun des exemplaires ou jail constaté cette diffor-

mité, je na pu examiner la disposition des carpelles par

rapport å l'axe principal, par la raison que les fruits men-

tionnés étaient tous les deux détachés de la plante.

4. Embryon.

(Fig. 34 —44 et 53.)

Doospheére fécondée, F'oeuf se divise en deux cellules

filles (fig. 34) par une cloison située dans un plan dont la

ligne d'incidence avec le plan de symétrie de la fleur est

perpendiculaire å son axe, et qui décrit avec ce plan un angle

d'environ 60?. Dans les cellules filles formées de la sorte,

les divisions semblent s'opérer de la manidre suivante. Dans

la cellule fille inférieure, la plus grande, les premiéres cloi-

sons sont perpendiculaires å la paroi; dans les figures 34

') Cette circonstance constituant Y'une des plus grandes différences

entre les deux espéeces, il y a lieu de signaler ici que SCHLEIDEN

(1. c. p. 224) est de V'opinion que les espéces en question ne sont que

des variétés d'une espéce unique, Ceratophyllum vulgare SCHLEID.

Quant au style, j'ai vu, dans V'herbier du Riks-Museum (Musée de

V'Etat), å Stockholm, des exemplaires, étiquetés comme C.submersum,

posséder un plus long style que des exemplaires de C. demersum.

Les caractéres spécifiques tirés de la ramification des feuilles ne

semblent en outre pas &tre constants non plus.

16 JI. DE KLERCKER: ANAT. ET DÉVEL. DE CERATOPHYLLUM.

—36, le noyau sg'est divisé en deux, et lI'un de ces deux

noyaux secondaires également en deux å son tour. Le

noyau de la cellule fille supérieure se divise en deux qui

s'arrangent perpendiculairement sur la premiere cloison, et

que sépare ensuite une paroi paralléle å la premiere (fig.

36): Länférieure, "de ”'ces. "cellulesi (celle" di miewWis:

36) se divise, elle aussi, mais par cloisons perpendiculaires a

la premiere. La supérieure, au contraire, qui est trés riche en

protoplasma (fig. 36), semble rester quelque temps sans se

diviser. Plus tard, les segmentations paraissent devenir plus

irrégulieres.

Il résulte évidemment de la disposition de la premiere

cloison, que, dans ses premieres phases de développement,

Pembryon doit décrire un certain angle avec Vaxe de VUovule, et

que son sommet supérieur doit pénétrer entre lendosperme et

la parot du sac embryonnaire. Il est du reste situé dans un

plan passant par l'axe de Fovule et perpendiculaire au plan

de symétrie de la fleur (fig. 36). A ces phases déja il est

plein d'amidon.

Plus tard, Vembryon se développe plus fortement dans le

plan de symétrie de Vovule, en recevant en méme temps une

figure ,'cordée: (ff 39; 41, 42). Parfois. on peut vomfasser

longtemps encore des traces des deux cloisons transversales

primitives (fig. 4. x. x.). Dans la fig. 40, le dermatogeéne

commence å se former par périclines SACHS.

Plus tard encore, le sommet supérieur de VPembryon

g'éleéve pour former le cöne végétatif de la plumule (s), tan-

dis que les deux cötés du corps cordiforme se développent

aux cotylédons (fig. 41—44 c. c.), placés par conséquent dans

le plan de symétrie de la fleur ”).

Aprés les cotylédons se développent deux feuilles opposées,

alternant avec les premiers. Ces feuilles ne sont séparées

des cotylédons que par un trés petit entre-noeud qui a donné

jadis mnaissance å l'admission des »quatre cotylédons» de

Ceratophyllum.

Le nombre des feuilles du verticille suivant serait de six,

selon SCHLBEIDEN; je n'ai pu m'en convaincre faute de maté-

riaux suffisamment développés. (La fig. 44. b. semble en avoir

quatre, mais cela n'est point sår.)

!') Constaté par SCHLEIDEN 1. c. p. 215.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 17

De méeme que les cönes végétatifs des tiges développées,

celui de la plumule ne semble jamais s'accroitre par une seule

tnitrale HaAnNstT. Dans la figure 53, le dermatogeéne et le

péribléme sont limités comme des couches distinctes; quant

au plérome, il semble posséder une initiale; å gauche, le péri-

bléme s'est divisé assez haut en deux assises cellulaires. Pour

ce qui concerne le nombre des initiales du dermatogeéne et

leur forme, vue de haut, le manque de matériaux suffisants

m'a empéché de les examiner avec certitude.

Pendant le développement de l'embryon, les cotylédons

croissent de facon äå occuper ä la fin toute la graine. Alors

ils sont totalement remplis d'amidon et enveloppent en entier

la plumule å plusieurs verticilles foliaires bien développées.

On voit, par ce qui vient d'étre dit, que cette plante

ne posseéde point de suspenseur MIirRBEL.

Quant å la germination de la graine, SCHLEIDEN a dé-

montré ') que la racine primaire de I'embryon ne parvient

jamais å son développement.

!) SCHLEIDEN: Nachtr. z. Ceratoph. Voir aussi HoFMEISTER: Richtung

des Embryo's. Chez DUVAL-JOUVE: Plantes insectivores, on constate-

rait, d'aprés la récension dans le »Botanischer Jahresbericht> pour

1876, que »die Winterknospen von Ceratophyllum sind von der

Grösse einer Olive und befestigen sich bisweilen in dem Schlamme

durch einige Wurzelm. Je mai jamais trouvé de racines, et peut-

etre cette indication se fonde-t-elle sur un mal-entendu.

Addition complémentaire

å la page 6, 3me ligne du texte, en remontant.

Dans son travail détaillé sur les cellules terminales (Pringsheims Jahr-

bicher), M. KORSCHELT persiste å défendre V'existence de ces cellules chez

Ceratophyllum. Il veut bien s'occuper enfin de I'ouvrage de HABERLANDT,

qu'il accuse de ne pas avoir suffisamment fourni la preuve de ses allé-

gations. Ce reproche pourrait, nous semble-t-il, &tre retourné avec toute

raison contre M. K., qui, suivant son propre aveu, ne fonde la supposition

de cellules terminales chez Ceratophyllum que sur une seule et unique

observation. Voici, en effet, ce que dit cet auteur: »Beziäglich des opti-

schen Längsschnittes ist zu bemerken, dass dasselbe bei Ceratophyllum

deutlich und oft genug in der Scheitelmitte eine spitz nach innen zulau-

fende. zumeist auch durch besondere Grösse ausgezeichnete, ganz unver-

kennbare Scheitelzelle zeigt, iber deren Umgebung ich mir indessen selten

sicheren Aufschluss zu verschaffen vermochte. Nur das letzte Segment

konnte ich, analog dem erhaltenen Oberflächenbilde ..... zumeist noch

sicher verfolgen; in einem (souligné par lui) Falle erhielt ich das Bild,

das in Fig. 22 wiedergeben ist und das in prägnantester Weise die grosse

Scheitelzelle mit ihren Segmenten zeigt>.

18 JUDE KLERCKER: ANAT. ET DÉEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

Resumé.

1) Ceratophyllum, possede un grand nombrenvde

cellules tanniferes, formant une game dans P'écorce de la tige,

des trichomes au sommet des fewilles, et des tubercules sur le

fruit mår.

2) Sur le cöne végétatif de la tige, le dermatogene, tou-

jours nettement limité, le péribleme et le plérome, possedent

dans leur jeunesse chacun une seule initiale HANST; plus tard, ils

en ont plusieurs; parfois le péribleme et le plérome en offrent

une commune.

3) Le pistil consiste en deux carpelles situés dans un

plan passant par l'axe principal; le postérieurt semble porter

la partie principale du stigmate et F'ovule sessile, a tégu-

ment unique, avec micropyle refoulé d'un cöté.

4) Les divisions du noyau du sac embryonnaire semblent

s'optrer avant la fécondation, en général suivant le mode de

développement ordinaire des Angiospermes. Synergides 2,

antipodes 3. DL'oospheére fécondée, un endosperme commence

äå se former, le protoplasma du sac s'arrangeant en étages

dont chacun renferme un noyau. Cependant les noyaux

sont des Pabord condamnés å disparaitre; ils gonflent tres forte-

ment et ils se résorbent sans jamais s'entourer de paroi de

cellulose. Le tégument est détruit pendant le développement

de P'embryon.

5) Les cellules du noyau de la drupe sont cutinisées.

6) I embryon, å radicule infere, se développe sans suspenseur

MzirB. Il a deux cotylédons et une plumule ä verticilles

foliaires bien développées, et occupe finalement tout le sac

embryonnaire. TIr'organisation de son cöne végétatif est con-

forme å celle des sommets des tiges développées.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 19

Litterature.

BoROoDIN: Bot. Zeitg. = Uber den Bau der Blattspitze einiger Wasser-

pflanzen, von I. BoRoDIN. (Bot. Zeitung, T. 28. A£ 52. Leipzig 1870.

p. 841.)

CARUEL: Ceratoph. — Sui fiori di Ceratophyllum,appunti di T. CARUEL.

(Nuovo Giornale Botanico Italiano, Vol. 8, N:o 1, Gennaio 1876.

Firenze 1876. p. 28.)

DUVAL-JOUVE: Plantes insectivores. = DUVAL-JOUVE: Note sur quelques

plantes dites insectivores. (Bull. Soc. Bot. France, Vol. 23. Paris 1876.

p. 130—13+4.)

EICHLER: Bliithendiagr. = Bliithendiagramme construirt und erläutert

von dr. Å. W. EICHLER (Erster Theil. Leipzig 1875).

HABERLANDT: Scheitelzellwachsth. = Ueber Scheitelzellwachsthum bei

den Phanerogamen von G. HABERLANDT. (Mittheilungen d. natur-

wissenschaftl. Vereines fär Steiermark. Jahrgang 1880. Graz 1881.)

HOFMEISTER: Richtung des Embryo's. = HOFMEISTER: Ueber die

Richtung des Embryo's im Embryosack. (Atti del congresso interna-

zionale botanico tenuto in Firenze. Firenze 1876, p. 40—42.)

KNY: Elodea = Scheitelwachsthum von Hippuris vulgaris L. und

Elodea canadensis MICHX., von L. XKNY. (Sitzungsberichte d.

Gesellschaft. naturf. Freunde zu Berlin vom 16 Juli 1878.)

KORSCHELT: Scheitelwachsthum = PAUL KORSCHELT: Zur Frage iber

das Scheitelwachsthum bei den Phanerogamen. (Berichte d. deutsch.

Bot. Gesellschaft Jahrgang 1. Heft 9. Berlin 1883. p. 472.) Les re-

cherches détaillées se trouvent dans:

> Zur Frage iiber das Scheitelwachsth. bei d. Phanerog. (Jahrbiicher f.

wiss. Botanik herausg. v. N: Pringsheim Bd. 15. Heft. 4. Berlin

1884. p. 668—90).

MAGNUS: Bot. Zeitg. = Einige Bemerkungen zu dem Aufsatze Herrn. J.

Borodin: »Ueber den Bau &c.>, von P. MAGNUS. (Bot. Zeitung T. 29.

N:r 29: Leipzig 1871 p. 479.)

RuUssow: Betracht. = Betrachtungen iiber das Leitbiindel und Grund-

gewebe aus vergleichend morphologischen und phylogenetischen

Gesichtspunkt von E. Russow. (Dorpat 1875.)

SANIO: Gefässbindelbildung = Ueber endogene Gefässbiindelbildung

von C. SANIO. (Bot. Zeitung T. 22. N:r 30. Leipzig 1864 p. 223. note 2.)

SCHLEIDEN: Beitr. z. Ceratoph. = Beiträge zur Kenntniss der Cerato-

phylleen. (Linn&ea 1837 Bd 2. p. 512. &c.; réimprimés dans les Beiträge

20 I. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

zur Botanik von M. I. SCcHLEIDEN. Bd 1. XI. Leipzig 1844. Toutes

les pages citées se référent å la derniere édition.)

SCHLEIDEN: Nachtr. z. Ceratoph. = Nachträge zur Kenntniss der

Ceratophylleen. (Linnea 1838. Bd 12. p. 344.: aussi dans: Beitr. z.

Botanik von SCHLEIDEN. Bad 1. XII. Leipzig 1844.)

WARMING: Bliithe der Compositen = Die Blithe der Compositen von

EUG. WARMING. (Botanische Abhandl. aus d. Gebiete d. Morph.

und d. Physiol. herausgegeben von I. Hanstein.. Bd 3. Heft. 2.

Bonn 1876.)

WILLE: Ruppia = Om Kimens udviklingshistorie hos Ruppia rostellata

og Zannichellia palustris ved N. WILLE. (Videnskablige Med-

delelser fra den naturh. Foren. i Kjebenhavn 1882.)

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL, BAND 9. N:O 10. 21

Explication des figures.

"Les chiffres entre parenthése indiquent le grossissement diamétral.

Planche 1.

Ceratophyllum demersum L.

Fig. I. Partie de coupe transversale d'une vieille tige. e = épiderme ;

les cellules tanniféres (c. t.) situées dans le parenchyme cortical (p. c.),

sont plus nombreuses dans YV'assise sous-épidermique. Une partie de

l'€corce a des parois collenchymateuses; 1. a. = lacunes aeriféeres;

end = l'endoderme plein de grains d'amidon et avec ondulations des

parois radiales; L = zone de leptome possédant des tubes criblés

(t. ce.) avec leurs cellules adjonctives; m = moelle; 1. c. = lacune

FROKERE BEI GENEN (0 ESS Ar DA Mys DN rn a Dart nn gig BÄ SSE ers er (150).

2. Partie de coupe radiale du cylindre central de la tige, montrant

une tube crible (t. c.) avec cellules adjonctives (c. a.), ainsi que l'endo-

SERIE URINEN Er SIG OITLS al sosse san de Base runs Säl båset SATS (450).

3 et 4. Coupes longitudinales optiques de cönes végétatifs; dg. =

dermatogéne HANST.; pb. = péribleéme HANST.; pl. = plerome HANST.;

= Nejvab vare si ELANST.: du: plerome: sc-ocbstedvsdssdeesserbek-ste osa (450).

5. Section longitudinale optique par un cöne végétatif anormal;i =

initiale commune du péeribleéme (pb.) et du plerome (pl.); dg. = der-

TELE MED HN ee SOA NINO Ar RSS SN AP NN ERAAESN NN PAS TREE VIT BR NETA Ta (450).

6 a. Dermatogéne d'un jeune cöne végétatif vu de haut; i =

ÖRAT NAN ET 20 [TS NS EESESTE ER 25 "EE INT TRAIN ERE ANNE TSE ENT (450).

6 b. Construction géométrique des segmentations de Y'initiale. Les

chiffres indiquent V'ordre consécutif des cloisons.

7. Dermatogéne comme dans la fig. 6., mais plus ågé. Ici probable-

CK LIKOnA Ar pLlUSKA, Une INTLI SC: o4a-23s senor or bksesbr sp sr kssas ska (450):

8. Genése d'une feuille. Le péribleme (pb.), divisé par des péri-

clines SACHS, et repoussant le dermatogéne (dg.); la fléche est tournée

MWersrler sommet de Tajptigeate a oa Soon os oosrstecscsrsrsrnos-sssnse ss (450).

9. Sommet d'un branche foliaire d'åge moyen. p. a. = poils en

diguillon; t. t. = trichome tanmifére.

10. Fleur måle entieére sessile dans Vaisselle d'une feuille et å

SKER CT SVEXDEOR GO hek Vg Aso ver Sd 4 FS LES Brr NAND SR a a Es (3).

I. Etamine. f. = filament; a = anmthere; con = connectif; p. a. =

poils en aigwillon; t. t. = trichome tanMfere s..oocesnsssserecnrnnene>n (40).

22 I. DE KLERCKER: ANAT. ET DEVEL. DE CERATOPHYLLUM.

Fig. 12. Partie de coupe transversale par une loge de Vanthére jeune.

T. = tapete WARMING. c. m. = cellules méres de pollen. -.----- (450).

I3. Section transversale d'une anthére plus ågée, å quatre loges (40).

14. Coupe transversale de VFanthére måöre, biloculaire. p. = paroi

extérieure des loges. c. = restes de la cloison entre deux loges

LÄVET SLÖT rk ross esk oss hösta SL FAR SST SR ESSENS TER a (40).

I5. Partie de la fig. 14, plus fortement grossie. g. p. = grains de

pollen; ce etsp.iecomme dans lang. 143 :- C5rbe ee ever ss (150).

Planche 2.

Ceratophyllum demersum L.

Fig. I6, Deux fleurs femelles sessiles dans un meme verticille ...... (3).

> 17—21. Développement de la fleur femelle; carp. = carpelles; carp.

p-. = carpelle postéerieure; £. = folioles involucrales; stigm. = place

ou se montre plus tard le stigmate; o. = ovule; tég. = tegument

unique; nuc. = nucelle. Les figures 17—20 sont des coupes longi-

tudinales optiques; fig. 21: coupe longitudinale; toutes sont paralléles

av plan de symétrie de Ta Heurö. dis. 05 000 TI TS (100).

> 22. Coupe longitudinale paralléle au plan de symétrie d'un ovaire

dont le sac embryonnaire (8. ce.) commence å se développer. Le mi-

cropyle est refoulé d'un cöté; tég. et nuc. comme plus haut -... (100).

23—28. Développement du sac embryonnaire (8. c.): anc. = anti-

elines VESQUE; n. = noyau; a. = amidon; 00. = oosphere; syn. =

synergides; ant. = antipodes; t. p. = tube pollinique; emb. = em-

bryon. La fig. 28 est coupée parallelement au plan de symétrie, les

autres perpendiculairement å ce plan. La fig. 24 appartient å la fig.

225 VOL AU TEE LC EKG Tomma sne SE IE SRA 1RAS SNR (450).

29. Coupe longitudinale, perpendiculaire au plan de symétrie, d'un

ovaire dont le sac embryonnaire (s. C.) a regu un grossissement plus

fort. a la dig. 21; ee, c& ty et ce; 1. — les trois couchestde lanparor

de Vovaire; f. tég. et nuc. = comme plus haut.

» 30. a. bi. c. d. e. Noyaux de Vendosperme en voie de résorption;

DUCK TE= Muwcteptest te ter pas AA Bf rat No INSE MOTORS (450).

31. Spherocristaux d'oxalate de chawurc dans le sac embryonnaire (1100).

> 32. Tube pollinique fourvoyé; il S'est serré entre le tégument (tég.)

et la nucelle (nue.); son sommet est plein d'amidon. ----..------ (450).

Planche 3.

Fig. 34—52. Ceratophyllum demersum L. Fig. 53. Ceratophyl-

lum submersum L.

Fig. 33. Ovule avec teégwment (tég.) en voie de destruction.

> 34-44, Développement de VPembryon; en. = endosperme; s. =

sommet de la tige de la plumule; c. = cotyleédons; £. = second verti-

cille de /fewilles. Les fig. 34—38 et 39. a. sont coupées perpendi-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 10. 23

culairement au plan de symétrie de la fleur. Fig. 39. b. et 40—44. a.

parallélement å ce plan. La Fig. 44. b: est 44. a. vue d'en haut.

11) nt 0 NG SR ARA TSAR AN LENE NA RISE SK 20 (450).

E2 Kil lt lr OA Perm SE SATA (STERNER SN KRT vr DRA SAARINEN (100).

Fig. 45 et 46. Portions de coupes longitudinales de la paroi de Vovaire

peu de temps aprés la fécondation; e = V'épiderme qui commence

ARSSK(IVISSTEpar PETICIiNes SACHS. molseosslsesderostsssesoodsiösenoneane (300).

> 47. Partie de coupe longitudinale radiale de la paroi d'un fruit

d'åge moyen; lV'épiderme (e) s'est divisé pour former une chair conte-

nant 3 å 4 assises de cellules; dans cette chair se trouvent des rangées

radiales de cellules tanniferes (ce. t.); c. i. = partie des couches inter-

ARR ErA CRV STD SRS EE RAA SL ORD [i 0 a oa UAE 2 ROR oa deta oa (150).

48. Cellules du noyau du fruit, cutinisées, å parois épaisses et

SENDIR PUISIESE rote SIA STENEE ATS EEE FN BN SNRA SENSE ESR (450).

» 49. Coupe transversale d'un faisceau de mestome du fruwit; end. =

endoderme; 1. ec. = lacune aérifére centrale; pas de trachées ni de

SLETAETÖNEES. ocmtne sog RAS NE ERIK EI OR TIG SA 10 NA SEA SURA (450).

> 50. Style avec stigmate; pap. = papilles du stigmate.

>» 5. Fruit monstrueux, å trois épines au lieu de deux; a. vu de

cöté; b., d'en haut (gr. nat).

» 52. Coupe transversale du meéme avec trois faisceaux de mestome.

> 53. Cöne végétatif de la plumule d'un embryon de Ceratophyllum

submersum L. Le dermatogéne (dg.) et le péribléme (pb.) sont

bien limités; le dernier s'est divisé assez haut å gauche en deux rangées

cellulaires. Le plérome (pl.) n'a quw'une initiale HANST. (i.)... (450).

oa STIRAEN

dd KN Märke

d öken mol ovi FRE 00 54 unit

VER För og

är La SH "SI PTEN

HEN F

Lia b

FA Ng tm

NA SUN

Ed co fre

Bihang till K.Ver Akad. Handl. Bd.9. Ne 9.

Tith.W. Schlachter, Stockholm .

NÖTL IT

Bihang tull K. Vet. Akad Handl. Bd. 9. N2 9.

achter, Stockholm .

SchL

Lith.W.

0. Juel det.

- AV i I i

OM | Ö

' '

Nr |

ANG ARN ;

Da LK

Nl - b kb

SÅN a TRY

NERO MLA

Ur UL '

7 ARENOR a Å

AN PAR I i TN

[FETA RN Ua VALA AG NR LS

AN | kö UT ATLAL DG

Cr KN KE AE; RAN

pr | I

pv Li

dä

;

Jä |

BEA ESA ATERN

AN |

i Å

IML

siter

+ firad Hanni RÅA 0 NO 1

gt AKed Handl. bdo NS 1

FDA SE

Iath W. Sochlachtert, Stockholm.

Ala

kg Rv

ad d

Vv NL YR ON TE

Ua >

Bihang till K Vet Akad Handl Bd9 N2 10

CAMP. Pp:

Fig. 20.

cap

Lig. 19.

GA Fia. 09.

Stig.

;

”scemb.

| NE kig. LG

RTR arnatsAm a > a

Jo 06 KLercKeT ad nat. deln

äl

Tith. W Schlachter, Stockholm

URLS

vit

3 i NER SE p

D Lå E får

AS Ar

Kod

SN fä i Bo

PAT AGREE

NN SR

- ir Ag

NT i

LST K ' ' Vw

i vå UT U N 'I

= VE OR HER =

Bihang till K.Vet Akad Handl Bd 5. N210

J.de Klercker ad nat.delm.

—

Så

> = S

FAS

EU JÖSSES

; L

0. 40. RS 4

Lig. | (

Tith W. Schlachter, Stockholm.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o Il.

ÖFVER

SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE

PETER CLAESSON.

STOCKHOLM, 1884.

KOÖONGE BOR PERYCKERIET

NE bsflariig Med oralt

NAT

ALE ;

FR VAS SE

synat

3 VE:

IFRS 17

dr |

(rg are EN FK HETTA 0 Bee Frk RER EG

I början af detta århundrade var som bekant rhodanvätesyran

föremål för omfattande undersökningar af en stor del af då

verkande kemister. Man iakttog också tidigt den gula kropp

som bildas, när ett rhodanvätesyradt alkali uppvärmes med en

syra och som 1 början antogs vara svafvel, men hvars samman-

sättning och egenskaper snart blef föremål för närmare under-

sökningar. Det var den så kallade persulfocyansyran som jemte

cyanväte ytterst lätt bildas af rhodanväte i sur lösning. Vid

syrors inverkan på rhodanväte bildas äfven en gas, hvilken

länge ansågs vara kolsyra, men hvars rätta natur först 1867

af THAN fastställdes. Gasen är som bekant koloxysulfid.

Det vardt sålunda efter hand visadt, att syror åstad-

komma å ena sidan, att rhodanväte öfvergåri persulfocyansyra

och cyanväte samt å den andra under upptagning af vatten

sönderfaller i koloxysulfid och ammoniak.

Denna uppfattning är emellertid i allo icke fullt enlig med

verkliga förhållandet. Syror åstadkomma visserligen bildnin-

gen af koloxysulfid och ammoniak, men den egentliga typiska

bildnirgen af persulfocyansyran äger rum i en mer eller mindre

conc. vattenlösning af rhodanväte, fri från andra syror. I

stället för att befordra bildningen af persulfocyansyra äro när-

varande syror egentligen ett hinder för denna förenings upp-

komst.

I föreliggande uppsats skall jag först omnämna den in-

verkan, som vattenfritt klorväte utöfvar på rhodanvätet, lika-

ledes i vattenfri form.

Den inverkan som saltsyra och svafvelsyra utöfva på rho-

danvätet vid närvaro af vatten samt de produkter, som dervid

uppkomma, skall blifva föremål för undersökningens senare

och väsendtliga del.

4 ooP. CLARSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

I Inverkan af vattenfritt klorväte på vattenfritt rhodanväte.

I föregående afhandling har jag närmare beskrifvit de om-

ständigheter under hvilka man kan erhålla en förening mellan

ofvannämda kroppar och behöfver sålunda icke här närmare

inlåta mig härpå.

Föreningen är som nämdt hvit, fast och af en kristalli-

nisk struktur, som i torr saltsyregas har en stor beständighet,

så att den kan förflygtigas deri utan sönderdelning, hvarvid

den delvis åtminstone smälter och kokar, delvis synes den

äfven direkt sublimera.

Om denna förenings egenskaper i öfrigt har jag endast

föga att nämna. Omöjligheten att erhålla densamma i större

mängd har utgjort ett hinder för dess närmare undersök-

ning. I beröring med vatten löses den hastigt under rote-

rande rörelser och betydlig värmeutveckling. Lösningen är

fullkomligt färglös och innehåller klorväte och rhodanväte i

lika molekularförhållanden.

II. Inverkan af syror på rhodanväte vid närvaro af vatten.

Det inflytande som syror utöfva på rhodanvätet är icke

alltid detsamma utan afhänger dels af vigtsförhållandet mellan

rhodanvätet och den närvarande syran, dels af concentrationen

eller mängden af närvarande vatten. Den vid reaktionen rå-

dande temperaturen synes i de flesta fall väsendtligen endast

hafva inflytande på reaktionens hastighet. Under 10” är denna

långsam oberoende af den rådande concentrationen. Öfver

40” förlöpa reaktionerna mera hastigt.

En mycket utspädd lösning af rhodanvätesyra, äfven om

den innehåller betydliga mängder fri mineralsyra, undergår

centrationen hos rhodanvätesyran är stor, men mängden af när-

varande mineralsyra ringa eller ingen, så inträder bildning af

persulfocyansyra, som försiggår mera långsamt vid vanlig tem-

peratur, hastigt vid högre sådan.

Det återstår sålunda det fall, då rhodanvätet kommer i

beröring med ett stort öfverskott af syra och mängden af när-

varande vatten tillika ej är allt för stort. Det är om detta

fall mina undersökningar egentligen rört sig.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 11. d

Saltsyras inverkan på rhodanväte.

Till 300 cc. saltsyra af 1,2 vv. sattes 50 cc. af en vid

vanlig temperatur mättad lösning af rhodankalium i små por-

tioner under stark omrörning. Genom yttre afkylning sörjdes

för att det utvecklade värmet afleddes.

Om operationen på så sätt utföres, erhålles en färglös

blandningsvätska, som är tjockflytande af utfäldt klorkalium.

Det vigtigaste momentet i denna operation är, att den tillsatta

rhodankaliumlösningen hastigt blandas med saltsyran. Sker

icke detta, så blir blandningen lätt gul och en icke obetydlig

del af reaktionen kan till och med gå en helt annan väg, än

om blandningen sker hastigt.

Orsaken härtill är nemligen den, att ifall blandningen icke

sker hastigt, så kommer en mer eller mindre betydlig del af

rhodankaliet i beröring med en mindre mängd saltsyra, så att

en del af den frigjorda rhodanvätesyran erhålles för ett kor-

tare tidsmoment åtminstone i form af en conc. vattenlösning,

innehållande ingen eller en ringa mängd saltsyra; men härmed

är äfven, såsom jag redan antydt, betingelserna för persulfo-

cyansyrans bildning gifva. Förfares emellertid såsom angifvet

är, så löser sig blandningen fullkomligt klart i vatten. Det

samma äger rum till och med en timme efter blandningen.

Denna utvecklar, allt efter den temperatur den hålles vid,

en mer eller mindre stark, men alltid jemn ström af koloxy-

sulfid, som fortfar så länge något rhodanväte finnes kvar.

Om blandningen hålles vid omkring 17”, är allt rhodan-

vätet försvunnit efter 12 timmar. Vid lägre temperatur pågår

utvecklingen af koloxysulfid längre men är naturligtvis lång-

sammare. Vid 25—30” är processen slut efter mycket kor-

tare tid.

Då thiocarbaminsyran ej kan bestå i fri form utan genast

fullständigt sönderfaller i koloxysulfid och ammoniak, hvilket

jag genom särskild undersökning öfvertygat mig om, så ligger

det antagandet närmast, att rhodanvätet genom saltsyrans in-

verkan hydreras och öfverföres i thiocarbaminsyra, som i när-

maste hand är orsaken till uppkomsten af koloxysulfid.

Samtidigt med den nu nämda reaktionen försiggår äfven

en annan. Som förut är nämdt, pågår utvecklingen af kol-

oxysulfid, så länge blandningen reagerar för rhodanvätesyra.

Försättes den, sedan denna reaktion upphört, med vatten, så

erhålles en deri olöslig kropp, som har en hvit med något i

6 oP. CLAÉSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

gult stötande färg och som under mikroskopet synes såsom

små, väl utbildade kristaller. Dess mängd är ganska betydlig.

År operationen rigtigt utförd, toner den ingen persnlfo-

cyansyra eller åtminstone ändast spår deraf. Den uttvättas” i

köld med så litet vatten som möjligt och torkas derpå öfver

svafvelsyra i vacuum. ”Torkningen bör ske så fort och vid så

låg temperatur som möjligt, ty vatten sönderdelar densamma

långsamt. Fullkomligt torrt är preparatet emellertid oförän-

derligt. Flera analyser hafva blifvit gjorda härå. Analys-

materialet är från olika framställningar. Dervid har metoden

nåvot varierats, så att ibland tagits något mera saltsyra än här

ofvan angifvits. Äfven har i ett par fall operationen afbrutits

redan i början, då endast en ringa mängd af kroppen hunnit

bildas.

Resultatet af analyserna har varit det, att den procentiska

sammansättningen visserligen något varierat hos de olika pre

paraten, men dock hos dem alla någorlunda öfverensstämmer

med formeln CH,NS.).

(sö Sar Oas COS ock 0 07050 O

0,304 g. gaf 1,5255 g. BaSO,.

ÖBO Fra COOK OMOTO

0,337 g. gaf 67,46 pet. S.

0,3545 g. gaf 1.765 g. BaSO,.

0,3386 g. gaf 1,698 g. BaSO,.

(i3EBRT SR Sat TS SR CONOCKOOAESNE

OMSOTO sal 1,593 g. BaSO,.

0,426 g. Sa 14,90 pet. N.

Enligt formeln CH,NS, beräknas:

(Ca INSE 275305 LaS6 LST =

FI MSE RT IR 21 ORD ORSA DOVER aka Nä =

JOS LUF LE I SUGSET 14 169:57 6891 OM,46 08,38 OS ROSSA

ANOrOGEE BIN CE 64 15,21 14,90 — = ST

72 100,00.

Föreningen synes under mikroskopet såsom vackra, hvita,

i båda ändarne tillspetsade prismor. Enligt formeln C,H,N>S,

kunna dess komponenter utgöras af 2 mol. HSCN + H.S +S.

Xx -

! Öfver en lämpligare form för dessa föreningars analys, se längre

fram.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 11. 7

För att utröna, huruvida vätesvafla verkligen föranleder

uppkomsten af denna förening, blandades 50 cc. rhodankalium-

lösning med 300 cc. saltsyra af angifven concentration på sätt

som amfördt är, och i blandningen inleddes vätesvafla under

beständig omskakning. Vätesvaflan absorberades ganska raskt

och efter en kort tids inledning afbröts försöket genom till-

sats af vatten. En betydlig mängd af en fullständigt hvit

kropp hade bildats. Den renades och torkades på samma sätt

som den förra. Efter torkningen utgjorde det ett fullkomligt

hvitt kristallpulfver, som till sammansättning och egenskaper

fullkomligt liknar den förra föreningen. Vid dermed företagen

analys erhölls följande resultat:

0,474 g. gaf 0,2385 g. CO, och 0.100 g. HO

= lövnerpet. Cochp2.sa pet. H:.

0,303 g. gaf 68,67 pet. S.

0,334 g. gaf 16,09 poet. N.

Den procentiska sammansättningen är sålunda väsendtli-

gen den samma som hos föregående förening. Det är sålunda

tydligt, att det är bildningen af vätesvafla i blandningen, som

förorsakar uppkomsten af den fasta kroppen vid saltsyras in-

verkan på rhodankalium. Då vidare, såsom i nästa uppsats

skall påvisas, den utvecklade koloxysulfiden innehåller en icke

obetydlig halt af kolsyra, är tydligen bildningen af svafvel-

väte resultatet af en hydration enligt formeln HSCN + H,0 =

HOCN + H,S, hvarvid den bildade cyansyran öfvergår i kol-

syra och ammoniak.

Utom rhodanväte och svafvelväte behöfver föreningen äfven

svafvel till sin bildning, och närmaste fråga att söka besvara

är, hvilken förening som afgifver detta svafvel. Koloxysulfid

kan det ej vara, ty då skulle den utvecklade gasen innehålla

koloxid, hvilket icke är fallet. Ej häller kan det vara den

bildade vätesvaflan som afgifver svafvel alldenstund den ut-

vecklade gasen icke innehåller spår af fritt väte. Det återstår

då endast det antagandet, att det är rhodanvätet sjelf, som af-

gifver det behöfliga svaflet och sjelf öfvergår i cyanväte, resp.

myrsyra. Detta antagande bestyrkes äfven deraf, att myrsyra

verkligen finnes bland reaktionsprodukterna. En sådan reduk-

tion af rhodanvätet till cyanväte förefaller ej heller orimlig,

om man erinrar sig att selencyanvätet af sig sjelf sönderdelas

i selen och cyanväte, äfvensom att senapsoljorna lätt afgifva

sitt svafvel.

8 P. CLARSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

Om man till ofvannämda blandning af rhodankalium och

saltsyra sätter vatten i ej allt för stor mängd, efter det att

all reaktion på rhodanväte försvunnit och derpå filtrerar,

så erhålles ett klart och färglöst filtrat. Om till detta filtrat

sättes jodlösning (!/,, normal), så iakttager man, att hvarje in-

fallande droppe förorsakar en stark brunröd sky i lösningen,

som vid omrörning totalt försvinner. Vid fortsatt tillsättning

af jodlösningen inträder plötsligt en punkt, der färgen icke

mer försvinner. Upphöres med tillsättningen af jod något

innan denna punkt är nådd, så grumlas lösningen en tid der-

efter af afskildt svafvel. Reaktionen är nära lika känslig som

jodstärkelse och har mycken yttre likhet dermed, frånsedt

färgen.

Denna reaktion beror ej på en halt af svafvelsyrlighet

eller svafvelväte. Lösningen innehåller ej hvarken före eller

efter tillsättningen af jod någon svafvelsyra, och vid jods in-

verkan på svafveiväte grumlas lösningen af svafvel redan efter

tillsatsen af ett par droppar jodlösning.

Koloxysulfid och kolsvafla äro utan all inverkan på jod-

lösning. Ej heller kan det vara den ofvan nämda vid reak-

tionen bildade fasta kroppen, ty sättes jodlösning till vatten

(försatt med syra för att undvika kroppens sönderdelning),

som varit i beröring med den fasta kroppen i fråga, så färgas

vattnet genast brunrödt af första droppe jodlösning, fastän

stora mängder tvättvatten användas. Reaktionen beror sålunda

på uppkomsten af ytterligare en förening vid syrors inverkan

på rhodanväte. Då denna förening alltid uppträder i mycket

ringa mängd, var det förgäfves jag sökte erhålla densamma

ur lösningen, vare sig i fri form eller bunden vid metaller. I

senare fallet inträder nemligen bildning af svafvelmetall innan

föreningen hunnit erhållas i ren och torr form.

Inledes svafvelväte i en blandning af rhodankalium och

saltsyra, på sätt förut angifvet är, och derpå försättes med

vatten och filtreras, så visar filtratet samma reaktion för jod

som nyss är beskrifven och här kunde reaktionsprodukten er-

hållas i fast form såsom små utkristalliserande fjell äfven med

sammansättningen C,H,N,S,.

0.314 g. gaf 69,22 pet. svafvel.

Får saltsyra af ringare concentration än här är angifvet

inverka på rhodanvätesyra, så inträder samtidigt med de nu

nämda reaktionerna äfven bildning af persulfocyansyra. Jag

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 11. 9

behöfver blott erinra om den hittills använda metoden för

denna förenings framställning. VorrecKer (Ann. Ch. Pharm.

43, 76) angifver den nemligen såsom följer. En i köld mättad

lösning af rhodankalium försättes med 5—8 gr sin volum

conc. saltsyra. Den på så sätt erhållna persulfocyansyran är

emellertid icke ren, såsom VOoELCKEL antar, utan förorenad af

betydliga mängder af ofvan anförda kropp. Det är emellertid

intressant att se huru GLuTtz (Ann. Ch. Pharm. 15, 440) utan

att känna detta, dock på erfarenhetens väg kom till en ren

produkt. Han minskade sålunda saltsyran till 6 vol. Efter

tvenne dagars förlopp utspädde han med vatten och kokade

tills »blåsyrelukten> var försvunnen, hvarpå löstes i ammoniak

och filtrerades. Persulfocyansyran uwutfälldes ur filtratet med

saltsyra. Kokningens väsendtliga verkan är emellertid en helt

annan. Genom densammå förstöres nemligen kroppen C,H,N,S,

såsom här nedan skall omnämnas.

Rhodanväte och svafvelsyra.

Till en kallnad blandning af 300 ce. conc. svafvelsyra och

200 cc. vatten sattes 50 cc. af en mättad rhodankaliumlösning.

Rhodankaliumlösningen fick i en fin stråle rinna in i syran,

som under tiden kraftigt omskakades och afkyldes med vatten.

Först färgades syran röd, hvilken färg snart försvann och lem-

nade plats för en hvit fällning. Samtidigt utvecklades koloxy-

sulfid i mängd. Efter att hafva blifvit afkyld till 25—30” fick

blandningen stå vid vanlig temperatur tills den icke gaf reak-

tion på rhodanväte, hvilket inträdde efter 1—2 t. Blandnin-

gen var då tjockflytande af den nämda utfällda hvita kroppen,

som under mikroskopet är tydligt kristallinisk. Den renades

och torkades på samma sätt, som angifvet är om den substans,

som erhölls af saltsyra och rhodanväte, hvilken den till

det yttre mycket liknar. I sin sammansättning skiljer den

sig från den vid saltsyras inverkan på rhodanväte uppkom-

mande kroppen deri, att den innehåller mindre svafvel.

0,325 g. gaf 64,73 pot. &S.

04445 ov sat LT500 ING

0,419. g. gaf 14,98 >: C och 2,48 pet. H.

För en kropp sammansatt enligt formeln C,H,N,S, be-

räknasvfl =2,63 spett C=15;79 "pet. S= 63;16" pet. M=18)42

pet. Häraf följer att kroppens proc. sammansättning ligger

ungefär midt emellan de för formlerna H,C,N>S, och H,C.N3S,

10 PP. CLAÉSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

beräknade värdena. Det är derföre sannolikt, att kroppen ut-

gör en blandning af bådadera. Att så verkligen är förhållan-

det skall jag i det följande visa.

Får svafvelsyra af samma conc. som här är angifvet, men

i mindre mängd inverka på rhodanvätet, så öfvergår en del

af detta i persulfocyansyra, och bildningen af den senare når

sitt maximum, när den tillsatta svafvelsyran jemt förslår att

frigöra rhodanvätet. Användes åter samma mängd svafvelsyra

men af minskad koncentration så ökas koloxysulfidbildningen

och följaktligen minskas bildningen af nyss omtalta svafvel-

förening. Med tillräcklig mängd syra af passande concentration

kan man till och med ernå, att största delen af rhodanvätet

öfvergår 1 koloxysulfid och ammoniak, liksom man genom en

ökad concentration kan ernå att största delen öfvergår 1 be-

mälta sulfid.

Öfver identiteten af de svafvelföreningar, som erhållas vid

syrors inverkan på rhodanväte, med thiocarbaminsyra och dess

sulfider.

Formlerna H,C,N,S, och H,C,N)S, äro äfven uttryck för

thiocarbaminsyrans sulfid och bisulfid, af hvilka den förra är

hittills obekant, den senare för länge sedan framställd. Jag

har derföre sökt utröna, huruvida de af mig erhållna krop-

parne äro identiska med nämda föreningar eller dermed iso-

mera. Resultatet har tydligt ådagalagt identiteten.

Thiocarbaminsyrad ammoniak bereddes genom att låta 2

m. ammoniak och 1 m. kolsvafla, lösta i 6 gr kolsvaflans vigt

alkohol, inverka i köld på hvarandra. Blandningen färgas gul

och luktar svafvelammonium. Efter att hafva stått natten öfver

hade en kristallisation inträdt af thiocarbaminsyrad ammoniak,

i blandning med små mörkgula kristaller af kolsvafladt svaf-

velammonium = Kristallerna frånfiltrerades. Ur filtratet kri-

stalliserade efter en tid thiocarbaminsyrad ammoniak i stora,

nästan färglösa kristaller. För öfrigt kan ammontumsulfokar-

bonatet lätt aflägsnas från det karbaminsyrade saltet genom

att låta blandningen stå i vacuum öfver kalk och klorcalcium,

tills den blir nästan färglös.

Förfares enliot MuLpER (Ann. Ch. Pharm. 168, 232),

så att ammoniakgasen framställes af en beräknad mängd sal-

miak, så kommer i sjelfva verket mindre än 2 m. ammoniak

1 reaktion med 1 m. kolsvafla, alldenstund synnerligast i mindre

skala icke all ammoniaken utdrifves af kalken. Ett försök gaf

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 11. 11

mig icke stort mer än hälften. Det på så sätt erhållna thio-

carbaminsyrade saltet är väl temligen fritt från thiokarbonat,

men utbytet blir mycket mindre.

Det erhållna saltet löstes i vatten och försattes under

stark omskakning med jod, som fäller svafvel, tills lösningen

blir alldeles färglös, hvilket inträder redan efter en mycket

ringa tillsats af jod. Jod öfverför sålunda först thiokarbonatet

i thiocarbaminsyradt salt, och detta senare är alldeles färglöst,

i motsats mot hvad föregående författare angifva, nemligen så-

som gulaktigt. Man filtrerar och tillsätter jodlösning under

kraftig omskakning, så länge en fällning inträder. Åndpunkten

är mycket skarp. Den bildade thiocarbaminsyrans bisulfid, ut-

gör ett färglöst, elektriskt kristallpulfver, som torkades i vacuum.

Både denna förening och de af rhodanväte medelst syror

framställda substanserna utmärka sig derigenom, att de i torrt

tillstånd starkt adherera glas och andra föremål. Rör man

med en glasstaf i en hög deraf, så kastas partiklar rundt ikring

med stor kraft.

Upphettas de i torrt tillstånd försigtigt, så öfverdestillera

betydliga mängder kolsvafla och i återstoden finnes bland annat

rhodanammonium.

Vid närvaro af conc. syra äro de mycket beständiga. Med

conc. saltsyra kunna de till och med upphettas en kort stund

till 100? utan märkbar sönderdelning. Åfvenså med en bland-

ning af 6 v. conc. svafvelsyra och 5 v. vatten. Afconc. svaf-

velsyra löses de i köld, som det synes utan sönderdelning.

Som nämdt äro de mycket beständiga gent emot saltsyra.

Tillsättes deremot, förutom saltsyra, äfven tenn, så öfverdestil-

lerar kolsvafla, redan när blandningen börjar blifva ljum. Det

hela löses till största delen. Man fulländar reaktionen på

vattenbad och filtrerar. Ur filtratet kristallisera dubbelsaltet

tennklorur—klorammonium. Befrias lösningen från tenn med

svafvelväte och filtratet afdunstas återstår endast salmiak. Reak-.

tionen sker sålunda enligt formeln

s CSNH,

2 CSNH, + H, = 20S, + 2NH.

Uppvärmes föreningarne med vatten i vattenbad, så bör-

jar kolsvafla öfverdestillera redan innan temperaturen nått 100”.

Sedan uppvärmningen pågått så länge någon kolsvafla öfver-

gått, återstår i retorten jemte fritt svafvel en fullständigt neu-

12 oP. CLARSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

tralt reagerande vätska, som endast innehåller rhodanammo-

nium. Sker uppvärmningen i vattenbad, så bildas utom rho-

danammonium endast kolsvafla och svafvel. Svafvelväte såväl

som koloxysulfid uppträda ej.

Thiocarbaminsyrans bisulfid sönderdelas härvid fullständigt

kvantitativt enligt formeln:

SNI

SY SCNH,

=S + CS, + NH,SCN,

såsom utförda bestämningar på det afskilda svaflet och det bil-

dade rhodanammoniet lärde.

De produkter, som erhöllos af saltsyra och rhodanväte, af

svafvelsyra och rhodanväte, såväl som genom inledning af

svafvelväte i starkt sura lösningar af rhodanväte, förhålla sig

på alldeles samma sätt, blott med den skilnaden att vid upp-

värmning med vatten, till fullständig sönderdelning inträdt,

vexlande mängder svafvel afskiljes (flera bestämningar ha i

prof af olika framställningar gifvit från 6—12 pet. afskildt

svafvel), under det för bisulfiden beräknas 17,4 pet.). Det är

sålunda tydligt, att i de erhållna produkterna finnes utom bi-

sulfid äfven monosulfid i vexlande mängder. Jag betviflar ej

att man genom passande förfaringssätt skall på denna väg

komma till den rena thiocarbaminsyrans monosulfid, som ge-

nom upphettning med vatten bör alldeles glatt sönderdelas i

kolsvafla och rhodanammonium.

Om föreningarne sättas i små portioner i sender till en

ammoniakalisk silfveroxidlösning, så erhålles ögonblickligen en

svart fällning innehållande svafvelsilfver, rhodansilfver och

svafvel. Ur fällningen kunde rhodansilfver utdragas med ko-

kande ammoniak.

Med ammoniak bildas rhodanammonium, ammoniumpoly-

sulfuret och svafvel äfvensom ammoniumthiocarbonat.

De olika kropparnes förhållande till anilin har äfven be-

funnits vara densamma.

I berörimg med öfverskott af anilin (5 gr så mycket ani-

lin, som den undersökta kroppen, användes) inträder kännbar

uppvärmning och lukt af svafvelväte. Reaktionen fulländas

genom uppvärmning till högst 30", då strömmar af svafvel-

väte utvecklas. Det afskilda svaflet frånfiltrerades genom glas-

ull. Filtratet försattes med något vatten, hvarpå öfverskottet

af anilin öfverdestillerades med vattenångor. Ur de varma

BIHANG. TINLaE: ISV-u VETA ARKAD a HANDEN BAND, 9 N:0, 11: — 13

vattenlösningarne utkristalliserade en kropp i glittrande fjell,

som renades genom tvättning med eter och omkristallisation

ur alkohol. Denna kropp är thiocarbanilid.

Sedan denna jemte svafvel och en ringa mängd af ett

mörkfärgadt klibbigt ämne blifvit aflägsnadt, concentrerades på

vattenbad, då en surt reagerande lösning erhölls, i hvilken

understundom en kristallisation erhölls, understundom ej. Lös-

ningen ger rhodanvätesyrans reaktioner. Den neutraliserades

försigtiot med kalihydrat, då en kropp utföll, som tillsammans

med hvad möjligen redan utkristalliserat, tvättades med eter

och omkristalliserades ur vatten, hvilken operation upprepades

ända till konstant smpt 154” var uppnådd. En klibbig sub-

stans vidlåder föreningen, som kräfver ofta upprepade tvätt-

ningar med eter och omkristallisation ur vatten, hvarvid iakt-

tages, att icke allt löses i vattnet, i ändamål att fullständigt

kunna frånskilja thiocarbaniliden. Den erhållna kroppen är

monofenylthiocarbamid.

Utom de nu nämda finnes bland reaktionsprodukterna äfven

rhodanammonium. Reaktionen går sålunda i trenne rigtningar:

CSNH, y AT

1. 2S: ocnp + 20cH,NH, = 2NHO,H;CSNH,SCN +

+ HS +S.

GS Hla Ju oadanrng fal hulgs g

2. Sy CSN. t 206; NH, =204H,NHOSN HL S

Bärra GSNH, ale lott RAGE

Å 5 = fi cd S sd J S + 6 2 1) Å

3. SeosNi. 2001. NH, NH,SCN+C NHGC,H. H,S

Alla dessa undersökningar utfördes såväl med thiocarba-

minsyrans bisulfid, erhållen af dess ammoniumsalt och jod,

som med de produkter som erhöllos vid inverkan af saltsyra

och rhodanvätesyra äfvensom af svafvelsyra och rhodanväte-

syra på hvarandra.

Öfver identiteten mellan thiocarbaminsyrans bisulfid och

hufvudbeståndsdelen i de fasta, kristalliserade produkter, som

erhålles vid conc. syrors inverkan på rhodanväte, kan sålunda

ej vara något tvifvel. Att äfven monosulfiden finnes bland

dem, synes framgå deraf, att den produkt som erhålles vid

svafvelsyras inverkan på rhodanväte, och som har flera pro-

14 oP. CLAÉRSSON, ÖTVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE.

cent lägre svafvelhalt än den som erhålles vid inverkan af salt-

syra, får denna sin svafvelhalt höjd, om den en tid får vara i

beröring med den först nämda blandningen af rhodankalium

och conc. saltsyra. Det synes sålunda som först monosulfiden

uppstår enligt formeln:

; CSNH,

2HSCN + H,.S=5S CSNH,

hvilken senare upptar svafvel från rhodanvätet enligt formeln:

Aer 2 HSC) SSSärron ne AGE

S CSNH, ? CSNH,

Cyanvätet öfverföres sedan af den starka syran i myrsyra.

Som nämdt innehåller filtratet från dithiocarbaminsyrans

sulfider en kropp som ger en ytterst karakteristisk jodreak-

tion. Om till dithiocarbaminsyrad ammoniak 1 ej alltför ut-

spädd lösning sättes jodlösning, så försvinner jodfärgen hastigt

och en hvit fällning af syrans bisulfid inträder. År lösningen

deremot mera utspädd, så inträder en absolut liknande reak-

tion som fallet är med filtratet från dithiocarbaminsyrans sul-

fider. Hvarje droppe jod åstadkommer en brunröd fällning,

som vid omskakning fullständigt försvinner. HEfter en tid ut-

kristalliserar bisulfiden i vackra nålar. År lösningen ännu

mera utspädd, så utkristalliserar ingen bisulfid, utan efter en

tid blir lösningen lindrigt grumlig af svafvel. Alldeles samma

reaktion inträder, om lösningen först göres starkt sur med salt-

syra eller svafvelsyra, innan joden tillsättes. Som förut är om-

förmält, kan man till och med erhålla bisulfiden i kristaller

genom inverkan af svafvelväte på en sur lösning af rhodan-

väte, samt derpå följande inverkan af jod på den uppkomna

dithiocarbaminsyran. Det kan sålunda ej vara tvifvel om, att

äfven dithiocarbaminsyran sjelf bildas vid inverkan af syror

på rhodanväte. Man har: HSCN + H,S= HSCSNHE,.

Som bekant öfvergår dithiocarbaminsyran 1 alkalisk lös-

ning (såsom salt med eller utan öfverskott af alkali) ytterst

lätt i rhodanväte och svafvelväte. Framställningen af rhodan-

föreningar grundar sig just på denna reaktion. Af hvad nu

är nämdt framgår, att det rent omvända förhållandet äger rum

i sur lösning. Här adderar sig svafvelvätet till rhodanväte-

syran under bildning dels af den fria dithiocarbaminsyran,

dels af dess sulfid och bisulfid.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD, HANDL. BAND 9. N:O 13. 15

De vid inverkan af syror på rhodanväte uppkommande

föreningarne.

Dessa har jag funnit vara följande:

1) Koloxysulfid.

Öfver uppkomsten af denna förening äfvensom af de föl-

jande kolsyra och kolsvafla skall i en följande uppsats öfver

koloxysulfid utförliga meddelanden lemnas.

2) Kolsyra.

3) Kolsvaflaa.

4) Cyansyra(?).

Grunderna för att äfven denna förening nppkommer vid

syrors inverkan på rhodanväte äro följande. Ifall de gaser

som dervid utvecklas ledas genom kalihydrat och detta derpå

surgöres med svafvelsyra, så uppkommer en stickande lukt,

liknande cyansyrans. Äfven erhåller man icke fullt så mycket

kolsyra som enligt beräkningen skulle bekommas.

2) Dithiocarbaminsyra.

6) Dithiocarbaminsyrans sulfid.

7) Dithiocarbaminsyrans bisulfid.

8) Ammoniak.

9) Myrsyra.

Denna förening påvisas lätt genom att efter slutad inver

kan af syror på rhodanvätet utspäda med vatten och destillera,

I destillatet kan myrsyran lätt såväl kvalitativt som kvantita-

tivt påvisas.

10) Cyanväte.

Denna förening är naturligtvis modersubstansen till den

förra och uppträder endast för så vidt mängden af närvarande

vatten är relativt ganska betydligt och särskildt i så fall vid

inverkan af svafvelsyra. Får svafvelsyra, utspädd med sin lik:

vigt vatten, inverka i stort öfverskott på rhodankalium i mät-

tad lösning, så inträder så småningom gul fällning och en

jemn men mycket svag utveckling af koloxysulfid. Ännu

efter 36 t. visar blandningen stark rhodanreaktion, men inne-

håller tillika blåsyra i betydliga mängder.

11) Svafvelväte.

Denna förening uppkommer, som vi ha sedt, af rhodan-

vätet genom en hydrationsprocess, företrädesvis när de inver-

kande syrorna äro concentrerade. Den uppträder emellertid

16 P. CLAÉSSON, ÖFVER SYRORS INVERKAN PÅ RHODANVÄTE,

under vanliga förhållanden icke i fri form, utan förenar sig

med rhodanvätet till dithiocarbaminsyra eller derivater deraf.

Vid inverkan af svafvelsyra (5 vol. svafvelsyra och 4 vol. vat-

ten) på rhodankalium i pulverform, kan understundom hydra-

tionen blifva så kraftig, att det bildade svafvelvätet ej hinner

absorberas utan i betydliga mängder uppträder 1 fri form.

12) Persulfocyansyra.

Betingelserna för denna förenings uppkomst äro förut an-

tydda. Ju mera fri syra som finnes närvarande, ju mera min-

skas bildningen af persulfocyansyran, så att när syrorna in-

verka 1 temligen conc. form och 1 stort öfverskott ingen eller

endast mycket små spår af persulfocyansyra bildas.

13 och 14. Tvenne polymera former af rhodanväte.

Öfver dessa och betingelserna för deras bildning skall

sedermera närmare undersökningar meddelas.

Vigtsförhållandet mellan de vid syrors inverkan uppkom-

mande kropparne vexlar med den tillsatta syrans mängd och

dess concentration.

Bildningen af thiocarbaminsyra och dess sulfider tilltager

med koloxysulfidens minskning och tvärtom.

Med 350 cc. saltsyra af 1,2 vv. på 50 cc. mättad rhodan-

kaliumlösning (50 cc. deraf innehöll 47,965 g. rhodankalium

eller 29,145 g. rhodanväte) erhölls:

13 g. koloxysulfid,

2,5 g. kolsyra,

12 g. thiocarbaminsyrans sulfider,

1 g. thiocarbaminsyra,

0,1 g. kolsvafla,

1,35 g. myrsyra,

5,8 g. ammoniak.

Räknas i procent af närvarande rhodanväte, så hydreras

under angifna förhållanden.

45 pet. rhodanväte till koloxysulfid och ammoniak,

17 > rhodanväte till cyansyra och ammoniak.

Resten af rhodanvätet förenar sig med det bildade svaf-

velvätet till dithiocarbaminsyra och dess sulfider.

Syrors inverkan på rhodanväte är sålunda väsendtligen en

hydration, hvilken förlöper i tvenne rigtningar. Dels bildas

dervid koloxysulfid och ammoniak ock dels äfven svafvelväte

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 11. I

och cyansyra. Hvilken af dessa rigtningar reaktionen före-

trädesvis inslår, beror på syrans concentration, så att ju mera

vatten är närvarande, ju mer går reaktionen enligt formeln

HASCN + H,0 = COS + HN. Ju större concentrationen der-

emot är, ju mera framträder reaktionen enligt formeln HSCN

+ H,0= HS + HOCN. Under vissa betingelser kan emeller-

tid syror äfven inverka polymeriserande på rhodanvätet,

RES I Å KIRAN NN 2

SPOR RN [ög HAR

VINST UR FULA be MOE UTE JIE

lv TURE hotgi HR FÖ

LR jäpsöl ma s0d09. vilje ty

VORE lage ge ilj AE 5

a9HDus up toalgannad page gp Lö

Ti sfarushodr säg alu Mend pre d

Frrar raol SET dor 5 FaR ÄR

TA r -

dd - :

veYl f Eg

- 6 EV ev så

FOMI LE Dr

3 OM 2

PAS Fd

4 = ”

fr | LÄ

Få LR lök r Fr .

SR [a

7; k FMV äre

HRSTR Ar Mesh v

[EN SRA DN re SE VAN SAR

4 [|

ORM UN NKURA F

” va / y

ÖP ANEREE Aå AM r Zz

kö STAT é AR

AVES

NEKA fan | 4 CS

NN i Å Å FIRE

N ;

Xx + 4

' a 3

' ped ti LE

' ; pg

FRE ;

AV ve

2 Å i

Ms HR

va FÖ ; é

NÅ ä '

É 1 ALP SR TRANS TM SN

| KL I [ke JL

fi MM q TA EN ANING

YR lr hå FA (YT FJ på! a fR

(EE Sr Np non DEN Sören 2

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 2.

RHODANVÄTESYRA

DESS MOLEKULÄRA FÖRENINGAR MED ETER OCH ALKOHOLER.

PETER CLAESSON.

MEDDELADT DEN 9 APRIL 1884.

SES SEN NE

STOCKHOLM, 1884.

EONEIL BORTRYCEEERRERT

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

Ny 5 ; 3 Ko vd

(CESAR 4 ; G SPE ; SV ; SV förd SO

Rog Rån Am denn AL

Hå ”

LOT

FAL MAR ALE j AE

(

rå dj

ö 4

6 RE

A KRT SA 6 MIR

Y i ; rå

lt Na

L ') É

LIDT äl

Ån: sedan GaAY-Lussac 1815 upptäckte den fria cyanen, har

studiet af dess föreningar ofantligt bidragit till de kemiska

teoriernas utveckling, så att under en lång tid åtminstone

hvarje nyförvärfvad kännedom om cyanens föreningar utöfvade

ett stort inflytande på den vetenskapliga uppfattningen i sin

helhet.

Det må här blott i korthet erinras om, att det var fast-

ställandet af blåsyrans sammansättning som väsendtligen bidrog

till att allmänt göra den meningen gällande, att det finnes

syror utan syre, hvilket som bekant de ortodoxe kemisterna

i början på detta århundrade ingalunda ville medge, då det

på intet sätt passade in i dåtidens kemiska system, sådant det

i sina allmännaste grunddrag var utarbetadt af LAVOoISIER. Det

var likaledes cyanvätets sammansättning 1 motsats mot cyan-

syrans som allmänt införde tron och öfvertygelsen om, att

klor, att kalium och natrium verkligen äro elementer. Det

var erfarenheter hemtade från kännedomen om cyanförenin-

garne som väsendtligt bidrog till fastställandet af vår nuvarande

uppfattning af begreppet radikal, i motsats mot hvad LAVoISIER

och hans närmaste efterföljare mente dermed. Det var den

cyansyrade ammoniakens förvandling i urinämne, som lemnade

den öfvertygelsen insteg, att de i egentlig mening organiska

kropparne lyda samma lagar som de oorganiska; och som in-

förde tron på möjligheten att kunna eftergöra med konst de

ämnen, som naturen sjelf frambringar 1 växten och djuret.

Det var ändtligen upptäckten af hithörande kroppar med samma

procentiska sammansättning men af olika basicitet, som ut-

gjorde vetenskapens första material för kännedomen om hvad

man benämnt polymeri. Det är slutligen väsendtligen med

tillhjelp af cyanföreningar som den organiska syntesen haft

en sådan förvånande framgång.

4 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

I. Kortfattad historisk öfverblick af utvecklingen af

kännedomen om cyanföreningarne och deras

konstitution.

Den undersökning som med så stor framgång hade på-

börjats af GAY-LussaAc fortsattes väsendtligen af WÖHLER, LIEBIG,

Dumas, Wörtz, PELoUzZE, KOLBE, HOFMANN och GAUTIER.

Det af DisBAcH och DiPPEL 1704 upptäckta Berlinerblått

var under hela sjuttonde århundradet föremål för talrikare

undersökningar kanske än någon annan kropp; och dock kunde

GaAYr-LussaAc med skäl säga, att det gafs få kroppar, om hvilka

kännedomen var så otillfredsställande som just härom. När

han derför 1815 offentliggjorde sitt stora och genialiska arbete

öfver den af SCHBELE upptäckta blåsyran, kan man förstå den

kolossala impuls, som detta arbete åstadkom; och det förefaller

mig nästan som vore det rigtigt att datera den organiska

kemiens begynnelse i modernt vetenskaplig mening just från

detta år.

GaY-Lussac fastställde i nämda arbete blåsyrans samman-

sättning, framställde och analyserade cyanklorid såväl som den

fria cyanen, åt hvilken han gaf detta namn. Blåsyrans saknad

af syre och cyanens likhet med klor faller honom genast i

ögonen och han uppställer vätesyrorna (hydracides) 1 en sär-

skild klass.

Denna cyanens likhet med klor blir i sjelfva verket häf-

stången till alla de första syntetiska arbetena inom den orga-

niska kemien.

Det gällde sålunda förnämligast att binda cyanen vid syre,

att framställa cyansyra. Detta lyckades egentligen först WÖH-

LER, som 1822 framställde och 1824 fullständigt analyserade

denna syras salter. Samma år offentliggjorde GAY-Lussac och

LIEBIG sin undersökning öfver BRUGNATELLIS knallkvicksilfver

och kommo till det resultat, att syran deri var den verkliga

cyansyran.

Då båda undersökningarne visade sig korrekta gaf detta

anledning till förnyad undersökning af cyansyran, hvarvid

WOÖHLER 1828 fann vid försök att framställa cyansyrad ammo-

niak, att i dess ställe erhölls urinämne. Å andra sidan hade

SERULLAS upptäckt en förening mellan cyan och klor, som

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. 5

var fast och som gaf en cyansyra som icke sönderdelades af

vatten och som han antog hafva mer syré än Wöhlers syra.

LiEBIG visade vidare att urinämnet gaf vid upphettning samma

syra, som dessutom visades vara identisk med den redan af

SCHEELE framställda pyrourinsyran. För att närmare utreda

dessa invecklade förhållanden förenade sig LirBIG och WÖHLER

för en gemensam undersökning, som offentliggjordes 1850.

De föregående resultaten bekräftades. Den fasta cyansyran,

eller som de kallade den cyanursyran, analyserades och be-

visades vara trebasisk. Vid dess upphettning erhölls den

»vattenhaltiga cyanursyran». Förklaringen af cyanursyrans öfver-

gång i cyansyra är karakteristisk för dåtiden. I cyanur-

syran antogs intet färdigbildadt vatten, hvilket deremot antogs

vara förhållandet med cyansyran. Förloppet uttrycktes derför

enligt formeln N,C;OzH;=-N3C3O011, + Oi, Hz. - Cyanursyran

ansågs deremot isomer med den »olösliga cyansyran>, eller som

LiEBIG sedermera kallade den: cyamelid, hvari cyansyran lätt

öfvergick, äfvensom med knallsyran.

Samtidigt härmed pågick äfven undersökningar af ett annat

cyanderivat, nemligen sulfocyansyran-, som 1820 af BERZELIUS

analyserades. Han förklarade den i analogi med cyanvätet

med den sammansatta radikalen »svafvelcyan», en förklaring

som LIEBIG accepterade, då deremot VÖLCKEL ansåg den som

»cyansvafladt svafvelväte>.

Genom XLiEBIGS bemödanden att framställa den fria radi-

kalen svafvelcyan och VÖLCKELS att finna skäl för sin åsigt ut-

vidgades vår kännedom om rhodanvätet och dess sönderdelnings-

produkter högst betydligt. Framställningen af persulfocyan-

syra, pseudosvafvelceyan, melam, mellon, melamin, ammelin,

melanurensyra, klorocyanamid, thioammelin och thiomelanuren-

syra var en frukt af dessa undersökningar.

Den år 1833 af ZEISE uppfunna metoden att framställa

organiska svafvelföreningar genom destillation af alkalisulfider

med salter af den syra, som oafbrutet sysselsatte kemisterna

under förra delen af detta århundrade, nemligen vinsvafvel-

syran, har som bekant varit af stort inflytande på den organi-

ska kemien.

Redan 1834 erhöll PELouZE cyanetyl genom destillation af

en blandning af cyankalium och etersvafvelsyradt kali. Han

hade 1821 iakttagit att myrsyrad ammoniak vid upphettning

till 200” transformeras i vatten och cyanväte och FEHLING er-

6 CLARSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

höll 1844 benzonitril vid destillation af benzoesyrad ammoniak.

Dessa tre fakta stodo emellertid en tid utan närmare samman-

hang och fingo derföre först en allmän betydelse genom DUMAS”

1847 offentliggjorda undersökningar. <Generaliserande sina

iakttagelser vid destillationen af oxalsyrad ammoniak visade

han, att ammoniaksalterna gifva genom dehydration upphof till

tvenne klasser af kroppar: Amider, som uppkomma deraf genom

förlust af I m. vatten och nitriler genom ytterligare förlust af

1 m. vatten. Efter att på så sätt ha definierat och generali-

serat framställningen af dessa tvenne klasser, visar han i för-

ening med MALAGUTTI och LEBLANC att nitrilerna äro identiska

med PELOUZE's cyaneterarter.

Nitrilerna blefvo sedan föremål för talrika arbeten. Här

skall endast. erinras om att FRANKLAND och KOLBE vid sina

försök att framställa de fria alkoholradikalerna genom kaliums

inverkan på cyanetyl erhöllo en med denna polymer förening:

cyanetin.

Utgående från Dumas idé om nitrilernas uppkomst af

ammoniaksalter gerom förlust af 2 m. vatten och ännu mera

generaliserande densamma genom att till ammoniaksalterna

äfven räkna dem med aminer såsom bas, är det tydligt att

man utgående från skilda föreningar kan komma till nitriler

af samma sammansättning. Sålunda måste såväl ättiksyrad

ammoniak som myrsyrad metylamin genom förlust af 2 m.

vatten gifva föreningar sammansatta enligt formeln C,H.N.

Experimentet har nu visat att de på dessa olika vägar fram-

ställda kropparna äro isomera.

Dehydrationen af myrsyrade aminsalter utfördes först af

A. W. HoFMANN 1867. Den egentliga upptäckten af de iso-

mera nitrilerna är emellertid något tidigare och knuten till

en lika oväntad som märkvärdig egenskap hos cyansilfret.

Sökande efter en praktisk metod för framställningen af cyanetyl

underkastade GAUTIER helt naturligt jodetyl och cyansilfver

inverkan på hvarandra. Produkten var emellertid icke pro-

prionitril utan en isomer karbylamin, såsom Gautier kallade

denna klass af föreningar. Denna olikhet i inverkan af cyan-

silfver och cyankalium på alkyljodider var då emellertid så

allenastående och oväntad, att flera gånger förut kemister haft

karbylaminer i sina händer utan att lägga märke till de preg-

nanta isomeriska egenskaperna hos denna klass af kroppar.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. dd

Sådant är i korthet ursprunget till vår kännedom om

nitrilerna och karbylaminerna, dessa märkvärdiga klasser af

föreningar, som intaga en lika framstående plats i kemiens

historia som de göra det i dess system.

Öfvergå vi nu till de organiska sulfocyaniderna, så må det

först anmärkas att CAHOURS framställde dessa 1846 enligt samma

metod som PELouvzE användt för erhållandet af mnitrilerna.

Ehuruväl senapsoljan »par excellence» såväl som den af HorF-

MANN 1858 framställda fenylsenapsoljan hade egenskaper! som

betydligt afveko från rhodanalkylernas, kunde de verkliga

isomerierna naturligen först ådagaläggas genom att med en och

samma radikal åstadkomma såväl en senapsolja som en rhoda-

nid. Detta skedde som bekant först 1868 af HOFMANN. Den

jemförande undersökningen visade lika stora differenser mellan

dessa klasser af föreningar, som dem hvilka finnas mellan

cyaniderna och nitrilerna. Polymera rhodanföreningar blefvo

först bekanta 1880, då HOFMANN framställde en sådan af rhodan-

methyl. Författaren häraf påvisade samtidigt att syran i den

genom upphettning polymeriserade rhodanättiketern verkligen

är trebasisk. Här liksom fallet är vid polymeriseringen af

nitrilerna är det sålunda tre molekuler som sammansluta sig

till en. Polymera senapsoljor äro ännu icke kända. Dock må

anmärkas att FLEISCHER af persulfocyansyra framställde ett

tvåbasiskt rhodanväte hvars konstitution dock icke är närmare

kändt.

År 1849 undersökte Wörtz den inverkan som cyansyradt

kali och etersvafvelsyrade salter utöfva på hvarandra vid upp-

hettning och upptäckte dervid cyansyrans och cyanursyrans

eterarter. Alla de märkvärdiga egenskaper och transformatio-

ner som LiEBIG och WÖHLER funnit hos cyansyran återfunnos

hos dess eterarter på det noggrannaste återgifna. Ungefär

samtidigt framställde HOFMANN fenylcyanat eller carbanil genom

upphettning af oxamelanil såväl som genom destillation af

oxanilid med fosforsyreanbydrid. HOFMANN var tillika den

förste som hänförde cyansyran och dess eterarter till ammoniak-

typen. LAURENT och GERHARDI hade tillämpat Dumas idé om

amidernas och nitrilernas uppkomst af ammoniaksalter genom

förlust af" vatten på de af LiEBIG först kännetecknade två-

basiska syrorna. Af deras sura ammoniaksalter fingo de på

så sätt fram en ny klass af föreningar nemligen imider eller

som de inom den aromatiska serien kallades aniler. Succini-

8 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

mid, camphorimid, phtalimid samt fenylderivaterna succinanil,

camphoranil och phtalanil voro bland de första kända för-

eningar till denna numera så talrika klass, till hvilken som

sagdt äfven HOFMANN hänförde cyansyran och dess eterarter.

Denna åsigt har så småningom vunnit insteg och kan numera

sägas vara allmänt gällande beträffande alla cyansyrans för-

eningar.

Den närmast följande betydligare utvecklingen af vår

kännedom om cyanföreningarne härrör från CLorz' undersök-

ning af cyankloridens inverkan på kaliumalkoholat 1857, hvar-

vid en med cyansyrad etyleter isomer förening upptäcktes,

den af honom s. k. cyanetolin. Dess egenskap att med kali

ge kaliumeyanat och alkohol och med klorväte cyanursyra

och kloretyl föranledde honom att uppställa denna förening

såsom en nitril. HOFMANN och OÖLSHAUSEN fullföljde dessa

undersökningar och funno dervid, att det oljformiga metyl-

cyanatet lätt öfvergår i en fast kristalliserbar kropp som dock

icke var identisk med Wörtz cyanursyrade metyleter, men

öfvergick i densamma vid destillation. Samma intressanta

förhållande iakttogs inom fenylserien. Författarne kommo på

grund häraf till den uppfattningen af nämda fasta kropp,

hvari cyanmetolinen öfvergår, att den utgör den trimera metyl-

oxinitrilen.

Tilläggas må här att MULDER nyligen underkastat cyan-

etolin en förnyad undersökning, hvarvid den dittills obekanta

normala cyanursyrade etyletern erhölls. Af hans undersök-

ning framgick tillika att cyanetolin icke är en homogen kropp

utan alltid innehåller mer eller mindre cyanursyrad etyleter

äfvensom amidocyanursyrade etyletrar och att det till och

med är tvifvelaktigt om den innehåller någon cyansyrad

etyleter alls. Han iakttog tillika att cyanursyrad etyleter

förenar sig med brom 1 ett förhållande af 1 m. af etern på

6 at. brom.

1870 erhöll HOFMANN ett isomert fenyleyanurat vid in-

verkan af saltsyra på trifenylmelamin äfvensom han påvisade

det märkvärdiga förhållande som trietylfosfin utöfvar på fenyl-

och metyleyanat. Härvid bildades polymera former af lägre

smältpunkt än de förut bekanta och som han på grund deraf

ansåg såsom dimera. Deras constitution afgjordes definitivt

1871 genom att med alkohol öfverföra dem i allophansyrade

eterarter, med aminer i biureter.

BIHANG TILL /K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. 9

Det återstår slutligen att äfven med några ord omnämna

en annan klass af cyanföreningar nemligen de talrika cyan-

amiderna. CLoEz och CANNIZARO erhöllo dessa föreningar 1851

genom inverkan af cyanklorid på eterlösningar af ammoniak

och aminbaser. 1858 erhöllo BEIrstrin och GEUTHER den poly-

mera formen dicyandiamid eller som de kallade den param

vid klorcyans inverkan på natriumamid och 1862 visade HAAG

att cyanamid direkt låter sig polymeriseras till nämda för-

ening. Tillika iakttog han det märkvärdiga förhållande, att

dicyandiamid lätt fixerar 1 m. vatten och öfvergår i en kraftig

bas, i dicyandiamidin. Alkylsubstituerade cyanamider äro i mängd

framställda af HOFMANN genom afsvafling af monoalkylsubsti-

tuerade thiourinämnen. Härvid erhålles alltid de mot melamin

svarande formerna. Svafvelurinämnet sjelf ger deremot vid

afsvafling i köld cyanamid såsom VOLHARD har visat.

Sådana äro i korthet hufvuddragen af utvecklingen af vår

kännedom om cyanföreningarne. Här skulle visserligen kunnat

anföras åtskilliga andra klasser af dem och särskildt additions-

produkter med cyan, cyanväte, cyanamid m. fl. Då emellertid

dylika föreningar icke legat inom området för mina egna

undersökningar har jag underlåtit att här omnämna dem.

Sammanfatta vi nu all förvärfvad erfarenhet om cyan-

föreningarne, så synes ganska otvunget framgå det berättigade

i antagandet, att hvarje cyanförening kan existera i 6 olika

former, af hvilka tvenne äro enkla, tvenne dimera och tvenne

trimera. Det må emellertid på samma gång erinras om, att

experimentelt ännu ingen cyanförening föreligger i alla dessa

modifikationer och att man hittills icke känner någon dimer

cyanförening i mer än en sådan.

Öfvergå vi nu till cyanföreningarnes konstitution, så må

det genast anmärkas beträffande den enklaste af dem alla,

cyanvätet, att knappast mer än en mening varit rådande om

denna förenings konstitution. Blåsyran är myrsyrans nitril, och

formeln H—C=N är alltså ett deremot svarande uttryck. Sär-

skildt har GAUTIER i sitt stora arbete öfver nitrilerna (Ann.

Ch. Phys. [4] 17) med all omsorg sökt efter bevisen för och

emot nämda uppfattning.

»Comme les nitriles ordinaires, l'acide cyanhydrique con-

tracte avec les hydracides des combinaisons faibles, que la

chaleur dissocie; comme eux, il ne sg'unit pas directement

aux oxacides .minéraux; comme eux, il ne s'unit pas aux

10 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

iodures alcooliques. Au contraire les carbylamines s'unissent

violemment aux hydracides pour former des combinaisons

assez stables; ils enlåvent l'eau aux oxacides organiques, et

donnent ainsi des acides anhydres; enfin ils contractent combi-

naison avec les iodures alcooliques; On doit donc placer Vacide

cyanhydrique dans la classe des nitriles, et lui donner å ce titre

la formule Az (CHY'.> Men GAUTIER går ännu längre. Han

antar att en carbylamin NEG icke kan existera. Hans bevis

härför må äfven i betraktande af ämnets vigt anföras:

»Mais il était indispensable de se demander g'il n'existait

pas ou ne pouvait pas exister deux cyanures d'hydrogéne;

Fun déja connu, qui est le formonitrile ou acide cyanhydrique

Az (CHY'”; Tautre, la premiere des carbylamines. Az IH.

Nous pensons pouvoir affirmer que ce dernier corps n'existe

pas. Placons-nous en effet dans I'hypothése qu'on puisse obtenir

ces deux composés isoméres, quelles seraient leurs proprietés?

Le premier dériverait, en tant que nitrile ordinaire, d'un sel

ammoniacal ä acide gras d'un måme nombre d'atomes de car-

bone, par conséquent du formiate d'ammoniaque par perte de

2 m. d'eau; le second, en tant que carbylamine, dériverait

d'un formiate d'amine contenant un méme nombre d'atomes

de carbone que lui, c'est-å-dire encore du.formiate d'ammonia-

que. Les corps générateurs se confondraient done en un seul

et meéme corps dont la deéshydration ne peut donner naissance

qu'å un seul et måme nitrile. Réciproquement, le premier,

appartenant å la classe des nitriles proprement dits, doit jouér

de la proprieté des corps de cette classe, de donner, par son

hydratation sous Finfluence de la potasse ou des acides, l'am-

moniaque et lacide gras correspondant, c'est-a-dire, dans ce

cas particulier, Pacide formique; le second, en tant que car-

bylamine, aurait, dans les mémes conditions, la propriété de

produire, eu méme temps que l'acide formique YFamine du

radical BR qui entre dans sa molécule Az = est qui est H dans

ce cas special, c'est-a-dire encore I'ammonique et l'acide formi-

que. Ces considérations paraissent donc montrer que les pre-

miers termes des deux séries homologues, nitriles proprement

dits et carbylamines, semblent se confondre dans un terme

unique Az CH.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. 11

GAUTIER visar nu att cyanväte erhållet ur gult blodlut-

salt, ur cyanammonium, cyankalium och cyansilfver verkligen

är en och samma kropp. Han destillerade 600 gr. cyanväte

och fann att kokpunkt och smältpunkt städse voro desamme.

Särskildt är det cyanväte på olika sätt frambragt ur cyansilfver,

som han examinerar. Han söker äfven att i en alkalisk lösning

af cyansilfver ersätta metallen mot väte utan att detta lyckas.

»Il nous paråit donc bien démontré que la constitution du

cyanure d'argent est la måme que celle des autres cyanures

métalliques, et qu'il est impossible d'expliquer la formation

des carbylamines par I'hypothése que la formule qui indique-

ralt cette constitution soit Az | AN

£ IT.

»Voulant cependant savoir si la production des carbyl-

amines est due 3 un changement isomerique que le cyanure

d'argent imprimerait aux nitriles ordinaires qui se formeraient

d”abord, puis subiraient cette transformation sous son influense,

jai chauffé longtemps VPacide cyanhydrique et Pacétonitrile

en tubes scellés, chacun avec du cyanure d'argent. Dans

aucun cas, je n'ai observé la formation de carbylamine. Je

N'al pas réussi davantage avec l'iodure d'argent.

»La production de ces corps ne peut donc s'expliquer par

aucune de nos théories chimiques proprement dites, et elle

doit nous confirmer dans cette idée, qu'il est absolument im-

possible, non-seulement de prévoir les reactions, mais aussi

de g'en rendre un compte sérieux et exact autrement que par

l'étude des phénomé&nes thermiques qui les accompagnent. Ces

dernigres considerations seules, quelles que soient Vadmirable

langue de nos symboles et la délicatesse avec laquelle nous

puissions les manier, nous conduiront 3 råsoudre cette seconde

partie du probleéme: la mesure des forces qui entrent au réac-

tion, pour dissocier, transporter ou sonder les diverses parties

de la molécule>. ;

Öfver åsigterna om nitrilernas och karbylaminernas olika

konstitution är i det föregående antydanden gjorda. Nitriler

äro anhydrider af de feta syrornas ammoniaksalter. Om R

betecknar en envärdig alkoholradikal, ha vi sålunda den gene-

rella formeln för nitrilernas typiska bildning.

RCOONH, = RCN + 2 Hj0.

Karbylaminerna äro anhydrider af myrsyrans alkylaminsalter:

HCOONH,R =CNR + 2 H,0.

12 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Denna på ett särskildt sätt fungerande kolatom i karbyl-

aminerna stammar sålunda från myrsyra och är fixerad vid

NR genom en anhydrationsprocess. Då nu myrsyrans egen

anhydrid är koloxid, så kan följaktligen karbylaminerna äfven

anses såsom koloxid, i hvilken syret är ersatt af en imid-

komplex. Det är sålunda otvifvelaktigt rigtigast att uppfatta

kolet såsom tvåvärdigt eller med andra ord karbylaminerna

såsom direkta derivat af koloxid.

Det må slutligen anmärkas, att ifall dehydrationen af t. ex.

ättiksyrad etylamin kunde ske enligt formeln CH,.COONH,E

= C,H,NE + 2H,0O, hvilket dock icke är experimentelt be-

visadt, så skulle vi få den enkla typiska skilnaden mellan

nitriler och karbylaminer, att de förre äro anhydrider af de

feta syrornas ammoniaksalter, de senare af deras alkylamin-

salter.

Isocyanaterna och senapsoljorna äro resp. oxider och sul-

fider” af karbylaminerna, då de direkte öfverföres deri genom

upptagning af syre genom oxidation med kvicksilfveroxid

(GAUTIER: loc. cit.) eller genom addition af svafvel (WHirH, B.

B. 6,210), liksom omvändt senapsoljorna kunna beröfvas sitt

svafvel och öfvergå i karbylaminer (WEitH). Deras imidnatur

framgår deraf, att de äro att anse såsom anhydrider af karb-

aminsyror, liksom senapsoljorna af motsvarande thiocarbamin-

syror. HOFMANN erhöll nemligen fenylcyanat genom destilla-

tion af fenyluretban med fosforsyreanhydrid (B. B. 1870, 653),

liksom fenyltbiourethan genom samma operation ger fenyl-

senapsolja (B. B. 1869, 116). Å andra sidan utgöra de äfven

resultatet af en anamidering af urimämnen resp. thiourinämnen,

reaktioner som äfven HOFMANN utfört (Jahresber. 1858, 343 och

Lond. RB. S. proc. 9,275). Dessa reaktioner försiggå dock med

svårighet och biureter torde dessutom utgöra det första stadiet

af denna anamidering. Den omvända reaktionen; addition af

ammoniak, aminbaser, alkoholer, vatten och svafvelväte till

nämda föreningar försiggå deremot med lätthet såsom be-

kant är. /

Polymeriseringen af nu nämda nitriler och imider har

uppenbarligen sitt mönster i acetylens öfvergång 1 benzol och

man har derföre tilldelat dem liknande formler. Med använ-

dande af Kékulés benzolring såsom förebild blifva sålunda form-

lerna för de dimera cyansyrade eterarterna: .

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 13

C— OR N—R

2 NaN oh

N Nan och HÖ 6 CQ

Noda SS

C— OR NESSER

för de trimera åter:

CE OR NER

SN SAN

N N 0O=0C 0=0

nionnalsi| dte > ädel

ROC COR REN NESSER

a SEA

N C

Att dessa formler delvis åtminstone hafva sitt berättigande

synes framgå deraf, att då fenylisocyanat med alkohol ger en

urethan ger den dimera formen en allophansyreeter.

År sålunda vår kunskap om konstitutionen af de organiska

nitrilerna och karbylaminerna, cyanaterna och isocyanaterna,

rhodanater och senapsoljor samt deras polymera former ganska

tillfredsställande, så kan detta deremot icke sägas vara fallet

med de föreningar der väte intager alkylradikalernas plats,

sålunda de egentliga modersubstanserna till de föregående.

Särskildt är det om konstitutionen af den fria cyansyran

och cyanursyran samt de föreningar som stå dessa senare syste-

matiskt nära, nemligen melamin, ammelin och melanurensyra

som meningarne äro delade.

Bestämdast af alla har NEnckKi (B. B. 1876, 1008 och 1552)

uttalat sig för imidställningen hos ifrågavarande föreningar.

De skäl han anför härför äro följande:

Cyansyrans lätta omsättning med vatten till kolsyra och

ammoniak.

BASAROWwS iakttagelse, att cyansyradt kali i lösning försatt

med natriumamalgam öfvergår 1 formamid.

Bildandet af carbimideterarter genom destillation af cyan-

syradt kali med etersvafvelsyrade salter.

Obeständigheten hos de verkliga cyansyrade föreningarne.

Metyleyanat polymeriseras lätt. Den polymera formen öfvergår

lätt till imidställningen.

14 CLAESSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Cyanamidens egenskaper anger densamma som en imid,

särskildt sammansättningen hos dess silfversalt (jfr MULDER).

Etyleyanamid öfvergår genom polymerisering lätt i tri-

etylmelamin, hvilken med syror ger ammoniak och trietyl-

ammelin och slutligen isocyanureter, hvilket äfven gäller inom

metyl- och fenylserierna. Alltså är sammansättningen af tri-

etylmelamin.

NEC

KÖRS

NIH == 0 Sean NE

Difenylurinämne spaltas i cyansyra och difenylamin (MIiCH-

LER B. B. IX 715). Karbaminthioglykolsyra spaltas i cyansyra

och thioglykolsyra (J. pr. Ch. [2] 17, 69).

Acctoguanaminens sammansättning är enligt WEIitH:

derpå guanamid:

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. 15

Åfven MuLper har uttalat sig för imidställningen hos

ifrågavarande föreningar på grund af frånvaro af additions-

produkter mellan cyanursyra och brom, hvilka deremot före-

finnas mellan brom och den normala cyanursyrans eterarter

(Trav. Chim. Pays-Bas 1, 41).

För imidställningen hos cyanamid uttalade sig äfven till

en början WeirH (B. B. 1874, 16) på grund af afsvaflings-

försök med difenylthiourinämne, som i benzollösning med kvick-

silfveroxid ger carbodifenylimid: = NOCH> hvilken med

svafvelväte regenererar den urprungliga kroppen och med

aminbaser ger guanidiner. Då nu alltid vid afsvafling först

en cyanamid uppstår, måste äfven cyanamid par excellence ha

sammansättningen C SS WzitH'S derpå följande undersök-

ning (B. B. 1874, 843) öfver klorcyans inverkan på difenyl-

amin visar, att dervid i första hand uppstår en verklig difenyl-

cyanamid, hvilken äfven med aminbaser ger guanidiner. Det

finnes sålunda derivat både af cyanamid och carbodiimid. De

förra uppkomma dels genom afsvafling af monosubstituera-

de urinämnen, dels genom klorcyans inverkan på aminbaser;

16 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

de senare bildas vid afsvafling af disubstituerade thiourin-

ämnen.

FireEti och BR. SCHIFF (B. B. 1877, 426) uttala sig för for-

meln CN. NH, dels på grund af cyanamids inverkan på alde-

hyd, hvarvid trietyliden-melamin, (CN); (N=CHCH4)3 bildas,

dels på grund deraf att kloral förenar sig med cyanamid lik-

som med amider samt slutligen derför att cyanamidsilfver med

jodetyl ger en dietyleyanamid N(C.H;),CN, af hvilken dietyl-

amin lätt kan erhållas. På grund häraf kan väl knappast någon

annan mening göra sig gällande än att cyanamid verkligen är

en amid och icke en imid.

I allmänhet taget kan dock väl det omdöme som CLAUS

(B. B. 1876, 1165) en gång fällde i denna fråga ännu ha sin

fulla giltighet, nemligen att man kan anföra skäl både för den

ena och andra meningen, men att några bindande bevis icke

finnas. Orsaken härtill är enligt min mening den, att man ännu

icke faktiskt lyckats att framställa någon hithörande förening

i tvenne bestämdt skilda former med samma molekularvigt.

Lyckas detta för någon eller några, så är det tydligt, att det

icke bör vara någon väsendtlig svårighet att afgöra, hvilken

som är imid och hvilken som är nitril. Vidare har man ännu

icke några generella reaktioner som skilja hydroxylföreningar

från imider. Isomerier äro hvad som mer än allt annat fast-

ställer kroppars konstitution och i grunden är isomerier det

enda som säkert gör detta.

Om 1i stället för syre införes svafvel, så erhålles å ena sidan

grupperna HS och CN och å den andra CS och NH. Af dessa

kunna HS och CN bestämdt skiljas från hvarandra medelst

jod, då i förra fallet erhålles en bisulfid, i senare fallet bör

ingen inverkan alls ske. Det är denna tanke som till en del

legat till grund för mina undersökningar öfver rhodanvätet

och dess polymerier, undersökningar för hvilka närmast skall

göras reda för.

Åfven andra skäl kunna sägas göra dylika undersökningar

af behofvet påkallade. En hel del hit hörande föreningar, om

än kända ända sedan den organiska kemiens begynnelse, äro

ännu till sin konstitution mer eller mindre obekanta, äfvensom

här å andra sidan finnas stora luckor i systemet.

I föreliggande uppsats skola meddelas de af mina under-

sökningar, som angå rhodanvätet sjelf och dess molekulära

föreningar med eter och alkoholer. ;

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 12. 17

I en följande uppsats skall jag redogöra för den inverkan

som syror utöfva på rhodanvätet.

Mina undersökningar rörande de polymera rhodanvätena,

thiourethaner och thioallophansyrade eterarter samt andra cyan-

föreningar skola följa derpå.

II. Öfver rhodanvätesyra oeh dess föreningar

med eter och alkoholer.

I. Historik.

Näst blåsyran sjelf, hvilken som bekant redan af SCHEELE

framställdes, var rhodanvätesyran den cyanförening, hvarmed

man tidigast blef bekant.

Anledningen till dess upptäckande var den bekanta röda

färg, som den ger med jernoxidsalter, hvilken först 1790 af

WisTERL (Die Kunst: die Blutlauge zu bereiten. Wien 1790)

iakttogs. Han kallade syran för blodsyra. BucHortz och

Rins (Gehlens Journ. 1804) iakttogo i det färdiga blodlutsaltet

en substans, som färgade jernoxidsalter röda, och som de

utdrogo ur blodlutsaltet med alkohol. Den hölls för en modi-

fikation af blåsyra. År 1808 undersökte Porrertr (Phil. Magaz.

26, 196) den inverkan, som svafvelalkali har på berlinerblått,

och fann bland produkterna en substans, som färgade jern-

oxidsalter röda. Han fann tillika att svafvel utgjorde en be-

ståndsdel deri, kallade syran för svafvelblåsyra (sulfuretted

prussic acid), antog den vara analogt sammansatt med ferro-

cyanväte som han kallade jernblåsyra eller chyazicsyra. GROTT-

Huss (Schweigg. Journ. 1817, 226) uppfann den metod, som

under en lång tid användes för framställningen af rhodan-

kalium, nemligen upphettningen af gult blodlutsalt med svafvel.

På samma princip hvilade LiErBIGS framställning af ammonium-

saltet, hvilket skedde af blåsyra och gult svafvelammonium.

ZERISES iakttagelse att rhodanammonium bildas vid inverkan af

kolsvafla på ammoniak har äfven en tid varit använd för fram-

ställning af rhodanföreningar. Numera torde hvarken den

ena eller andra metoden ifrågakomma, då som bekant rhodan-

ammonium erhålles i stora mängder såsom biprodukt vid lys-

gasberedningen.

18 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

VOGEL och SOEMMERING (Schweigg. Journ. 1818 s. 15)

voro de förste som underkastade rhodanvätesyran en utför-

ligare undersökning, hvarigenom denna syras beståndsdelar

blåsyra och svafvel bekräftades. BERrzELuivs (Schweigg. Journ.

1821, 24) fastställde dess sammansättning definitivt och ut-

talade tillika sin mening om dess konstitution. Rhodanvätets

konstitution förklarade han i enlighet med den uppfattning,

som började göra sig gällande med »klorinteorien». » Was

nun das besondere Verhalten dieser Säure und der Blausäure

betrifft, so kann man dasselbe ganz nach der neuaufgestell-

ten Theorie der Salzsäure erklären, wonach die .oxydirte

Salzsäure als ein einfacher Körper betrachtet wird und diese

Theorie kann man sogar auf eine interessante Weise iber die

wasserhaltigen Säuren und Salze im Allgemeinen ausdehnen,

wie nämlich DULonG vorschlägt, indem man sie ansieht als

Verbindungen von Wasserstoff und Metallen mit den Säure-

radicalen und den Sauerstoff, jedes Paar dieser beiden Sub-

stansen als ein Körper betrachtet». Detta var ännu innan

Berzelius i sitt system uppställt skillnaden mellan haloid- och

amfidsyror. I 5:te upplagan af sin »Dehrbuch der Chemie»

utvecklar han närmare grunderna för sin anförda uppfattning

af rhodanvätets konstitution.

Under åren 1834—1846 kommo en stor serie af arbeten

beträffande rhodanvätesyran, hvilka alla ha till ändamål att

framkalla bevis för denna syras konstitution d. v.s. om den är

att anse som en haloidsyra med radikalen svafvelcyan eller

såsom cyansvafladt svafvelväte. LiErBiIG förfäktade den förra,

VOERLCKEL den senare åsigten.

Det var bland annat med stöd af sina undersökningar

öfver rhodanvätesyran som LiEBIG (1838) införde den först

af Davy och DuLOonG uttalade åsigten om syrors och salters

konstitution, hvarigenom den principiella skillnaden mellan

haloid- och amfidsyror upphäfdes, en uppfattning som temligen

allmänt blef gillad. LirBiIGS undersökningar på detta område

förde 1 öfrigt till upptäckten af melam, mellon, ammelin,

ammelid m. fl.

VOELCKEL påvisade, att den af LirBIG af klor och rhodan-

kalium framställda fria radikalen »svafvelcyan» icke har en

deremot svarande sammansättning utan äfven innehåller väte

och syre. Han kallade den för cyanoxysulfid. Vidare under-

sökte han närmare den af WOÖHLER först erhållna sönder-

BIHANG TILL K. SV: FET. AKAD: HANDL: BAND. 9. N:O 12. 19

delningsprodukten af svafvelblåsyra, nemligen öfversvafvel-

blåsyran. I enlighet med sin angifna uppfattning af svafvel-

blåsyran benämnde BERZELIUS densamma i sin lärobok rhodan-

vätesyra; öfversvafvelblåsyran kallade han NXanthanvätesyra.

Cyanoxysulfiden införde han under benämningen pseudosvaf-

veleyan. Namnet rhodanväte har som bekant hållit sig kvar

till våra dagar, oaktadt den uppfattning af denna kropp, som

i dess namn skulle göra sig gällande, icke kan sägas vara

den rigtiga.

VOELCKEL undersökte äfven de vid upphettningen af

rhodanammonium uppkommande sönderdelningsprodukterna,

hvilka han fann vara vida fler än Liebig angett. Han anför

inalles 12 sådana, nemligen: a

Alphensulfid C.H, NS

phalensulfid CaHyINitS

phelensulfid CH, Nj,S

argensulfid C.H,.N,.S

polien CE SN Sri(melam)

glaucen CH. Nyl; CsH;Ngi(mellom)

samt dessutom såsom sönderdelningsprodukter af polien utom

de af Liebig angifna: melamin, ammelin och ammelid äfven

amelen C.H.N,, samt

albens «ON. Es 0, ochkvännuk eniatredje;:, hvars

sammansättning icke närmare kunde angifvas.

De af VÖLCKEL påvisade intermediera produkterna mellan

rhodanammonium och melam återfinna vi om än med andra

formler i nyare tider i CLAUS thioprussiamsyror (Ann. Chim.

Pharm. 179, 148) nemligen monothiodiprussiamsyra C.H.N,.,S

och dithiodiprussiamsyra C.H.N,S,.

I nyare tider har rhodanvätesyra upprepade gånger varit

föremål för undersökningar och dervid synnerligen vigtiga

upptäckter blifvit gjorda. Jag vill här endast erinra om

rhodanammoniums öfverförande i thiocarbamid, om framställ-

ningen af koloxysulfid, om persulfocyansyrans eller xanthan-

vätets öfverförande i dithiocyansyra och om organiska syrors

öfverförande i amider medelst rhodanväte.

Rhodanvätesyrans konstitution i modern mening, åtmin-

stone sådan den föreligger i dess salter, framgick dels af

framställningen af denna syras eterarter och dessas egen-

skaper samt enkannerligen af framställningen och egenskaperna

hos de med desamme isomera senapsoljorna.

20 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

2. Den fria vattenhaltiga rhodanvätesyrans framställning -

och egenskaper.

VOGEL och SOEMMERING (loc. cit.) framställde rhodan-

vätesyra på följande sätt: 100 d. rhodankalium (saltet inne-

höll äfven cyankalium m. m.) destillerades med 79 d. svafvel-

syra, utspädd med sin lika vigt vatten, så länge det öfver-

gående var färglöst. Mot slutet öfvergick en gulfärgad lös-

ning af ammoniumpolysulfuret och i retorten återstod en

gulfärgad massa. Den på så sätt erhållna syran hade en

stickande lukt och sur smak. Dess kokpunkt var 82” R.

Vol. vigt = 1,0203. Den stelnade vid — 10” R. Vogcrr kunde

i sin syra icke påvisa någon blåsyra, ehuru det är tydligt att

den måste hafva innehållit denna kropp i ansenliga mängder.

Detta beror derpå, att den vanliga metoden för cyanvätets

påvisande knappast är användbar, när detta är blandadt med

stora mängder rhodanväte.

De giftiga egenskaperna som VoGEL fann hos rhodan-

vätesyran och dess lösliga föreningar och som sedan hans

tid stått kvar i en del pharmacopéer, har uteslutande sin

grund i en halt af cyanväte i Vogels preparater. Rhodan-

väte och dess föreningar äro 1i sjelfva verket icke giftiga,

hvilket redan WOEHLER och FRERICHS påvisade om salterna

(Ann. Ch. Pharm. 65, 342) och HERMES om den fria syran

(Journ. pr. Ch. 1866, 468).

Såväl VOELCKEL som senast HERMES har påvisat omöj-

ligheten att erhålla en ren syra genom destillation af en

rhodanförening med en mer eller mindre utspädd syra. De-

stillatet är alltid förorenadt af svafvelväte, kolsvafla och cyan-

väte. Åfven är utbytet ytterst ringa.

HrErMes framställde derför en vattenlösning af rhodan-

väte genom att decomponera rhodankvicksilfver uppslammadt

i vatten med svafvelväte samt borttagande af öfverskottet af

svafvelväte genom digestion med kvicksilfversaltet. På så

sätt kunde han erhålla en ända till 12,7 procentig lösning af

denna syra. Rhodankvicksilfver är emellertid ett preparat

som är vanskligt att erhålla fullt rent eller fritt från andra

salter, då det som bekant ytterst lätt ingår dubbelföreningar.

Lösningar af kvicksilfverklorid och rhodankalium ge i regeln

BIHANG TILL K.' SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9: N:O 12. äl

ingen fällning eller utkristallisation af rhodankvicksilfver, utan

dervid bildas dubbelsalter, ur hvilka rhodankvicksilfret i ren

form icke kan erhållas. Använder man såsom HERMES gjort

kvicksilfvernitrat, så erhålles en större mängd fällning af

rhodankvicksilfver, men äfven detta preparat är icke rent

utan betydligt nitrathaltigt. En lösning af rhodanvätesyra

låter sig derför svårligen erhålla fullt ren äfven enligt Her-

mes metod.

Vida bättre och fördelaktigast är då att medelst baryt-

hydrat transformera rhodanammonium i rhodanbarium och

jemt decomponera detta med svafvelsyra.

En fullkomligt ren vattenlösning af rhodanvätesyra kan

äfven erhållas genom destillation i vacuum. Om i en lösning

af rhodanammonium rhodanvätet frigöres jemt med saltsyra,

hvarvid jag dock använde något öfverskott af rhodanammo-

nium, så kan denna lösning destilleras i vacuum utan sönder-

delning, ifall halten af rhodanväte deri icke öfverskrider 10

vol. pet. Denna destillation kan dock icke utföras på det för

destillationer 1 vacuum vanliga sättet: sc. genom att upp-

värma destillationskolfven i vattenbad eller luftbad samt till-

lika sörja för att temperaturen blir så jemt fördelad som

möjligt. Större eller mindre delar af innehållet slungas der-

vid förr eller senare öfver i förlaget, äfven om destillatio-

nen sker med den största försigtighet. Man måste derföre

inrätta destillationen så, att endast de öfre vätskelagren upp-

värmas. Öfver den metod som jag dervid användt skall jag

på annat ställe lemna meddelande. Här vill jag endast nämna,

att om man har i sin magt att så utföra destillationen, så

kan denna ske i vacuum, äfven om vätskan innehåller salter

upplösta eller om den innehåller fällningar, dessas mängd

må vara aldrig så stor, så att denna operation kan utföras,

äfven när den vid vanligt tryck på grund af inträdande stöt-

ningar är omöjlig.

Som nämdt kan en lösning af rhodanvätesyra osönder-

deladt destilleras i vacuum, ifall halten af rhodanväte icke

öfverstiger 10 vol. pet. Har lösningen denna styrka eller en

ännu högre, så sönderdelas rhodanvätet långsamt redan vid

vanlig temperatur, hvarvid så småningom persulfocyansyra

utkristalliserar, och följaktligen lösningen innehåller cyanväte.

Denna persulfocyansyrebildning påskyndas väl något vid de-

stillationen, men är dock i det hela relativt ringa. Man kan

22 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

derföre destillera en ända till 20 procentig lösning och väl

ännu något högre i vacuum utan betydligare sönderdelning.

Vill man emellertid ha en fullkomligt ren syra, så bör vät-

skan som skall destilleras icke innehålla öfver 10 vol. pet

rhodanväte.

En lösning af rhodanväte i vatten är hållbarare ju mera

utspädd lösningen är. En 5 procentig lösning synes kunna

hålla sig obegränsadt länge, men redan vid en halt af 10 pet

inträder så småningom bildning af cyanväte och persulfo-

cyansyra. Uppgår halten till 20 pet eller deröfver, så in-

träder sönderdelning så fort syran tages ur köldbland-

ningen. Med så hög halt har syran en särdeles stickande

lukt, utvecklar hvit rök, när en glasstaf med ammoniak sättes

till mynningen af förvaringskärlet. Vid lindrig uppvärmning

utkristallisera massor af persulfocyansyra. Det ringaste spår

till inträdd sönderdelning resp. polymerisation hos den vatten-

haltiga rhodanvätesyran kan lätt påvisas medelst utspädd

jodlösning. Den rena syran afficieras nemligen alls icke af

jodlösningen vid vanlig temperatur äfven efter en längre tid,

under det att den ringaste förändring hos syran ger sig till-

känna genom den amorfa gula fällning som jodlösning förr

eller senare dermed åstadkommer.

Bildar rhodanväte med vatten något hydrat eller ej? Vid

destillationen i vacuum af en lösning af rhodanväte i vatten

inträffar det förhållande, att halten af syra i destillatet aftar

1 mån af destillationens fortgång. Det först öfvergångna är

sålunda rikast på rhodanväte, det sista innehåller minst deraf.

I sammanhang härmed står, att kokpunkten är lägst i början

af destillationen och lägre ju rikare innehållet i destillations-

kolfven är på rhodanväte.

En 10 vol. procentig syra erhållen genom att till 75 gr.

rhodanammonium sätta 105 gr. 29,3 procentig saltsyra, hvar-

vid alltsammans utspädes till 500 cc. destillerades i vacuum,

tills ungefär hälften var öfvergånget. Det öfvergångna inne-

höll 13 vol. procent rhodanväte. Återstoden i retorten inne-

höll 6,6 vol. pet deraf. Användes samma mängd rhodan-

ammonium och saltsyra, men utspädningen endast sker till

375 cc., så innehöll det först öfvergångna 22,6 vol. pet rhodan-

väte. Kokpunkten är 1i förra fallet i början 25” och stiger

mot slutet till omkring 40”. Rhodanvätesyran är i och för

sig mycket fygtig, som jag sedermera skall visa, så att

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD:HANDL: BAND, 9. N:O 12. 23

dess kokpunkt i vacuum antagligen icke ligger betydligt

öfver 0”.

Det följer nu af experimenterna, att den förening som

möjligen förefinnes mellan vattnet och rhodanvätet upphäfves

i vacuum långt innan vattnets kokpunkt är nådd, och då

rhodanvätet är flygtigare än vattnet, öfvergår detta så snart

dissociation inträder i större proportioner än vattnet. För-

eningen mellan vatten och rhodanväte är sålunda mycket

svag och dissocieras i vacuum redan vid vanlig temperatur.

Det är sålunda omöjligt att genom nämde operation afgöra,

huruvida vatten och rhodanväte ingå föreningar med hvar-

andra 1 bestämda proportioner eller ej.

I sin ofvannämda uppsats anför VOGEL, att vid de-

stillation af en vattenhaltig rhodanvätesyra det först öfver-

gångna innehåller mer vatten och mindre syra än det sist

öfvergående. Att döma af förhållandena i vacuum, skulle

man nu tro att det borde vara tvärtom, oeh så förhåller det

sig i sjelfva verket äfven.

En nära 10-procentig lösning af rhodanväte i vatten, erhål-

len genom destillation i vacuum, underkastades destillation vid

vanligt tryck. Vätskan kom i kokning vid 100” och kokpunkten

steg så småningom till 103". Före destillationen mättades

ARG GVA LÖSMUTOen ING 4 II Jo bobike MINI oli one 10,5 cc. alkali

Ba HONA fr ölatron er Ås ss tÅSesT fADNEEE 101025 >

2 » af retortåterstoden efter 1 fraktionen med 8,9 > »

Orsa Ra ifraktione nn; mare divs ao liite no ds 6,9 > »

2 » af retortåterstoden efter 2 fraktionen med 06,5 > )

PIG RNStHo tnalstonenNIned ed ARE FINS )

2 » af återstoden efter 3 fraktionen med ...... äs »

Destillatet innehåller sålunda städse mer rhodanväte än

retortåterstoden, äfvensom det aftar 1 destillatet i mån af

destillationens fortgång. Detta behöfver dock ej betingas

af samma orsak som vid destillation i vacuum, utan kan

äfven bero på, att halten af fritt rhodanväte 1 destillations-

kolfven hastigt aftar, då en del öfvergår i koloxysulfid och

ammoniak, en del öfvergår 1 persulfocyansyra. Vätskan fär-

gades nemligen i retorten genast gul vid inträdande destilla-

tion, och innan hälften var öfvergånget hade en ymnig gul

fällning inträdt, äfvensom samtidigt en hel del koloxysulfid

hade bildats och följaktligen en motsvarande mängd rhodan-

vätesyra blifvit neutraliserad med ammoniak.

24 CLAÉESSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Af destillationsförsöken i vacuum framgår, att det icke

dermedelst låter sig bestämma huruvida rhodanväte och vatten

ingå några föreningar enligt bestämda molekularförhållanden,

alldenstund sådana föreningar, om de existera äro så obe-

ständiga, att dissociation inträder långt innan den temperatur

är nådd, vid hvilken den af komponenterna, som har den

högsta kokpunkten öfvergår i gasform. Såsom af efter-

följande försök framgår, kan man emellertid per analogiam

sluta till, att föreningar emellan vatten och rhodanväte enligt

bestämda molekularförhållanden sannolikt existera. Å andra

sidan framgår af försöken, att ifall rhodanvätets beständighet

det tilläte, skulle man genom fraktionerad destillation i

vacuum komma till det vattenfria rhodanvätet.

3. Det vattenfria rhodanvätets framställning och egenskaper.

Sina försök öfver framställningen af vattenfritt rhodan-

väte beskrifver WÖHLER på följande sätt (Gilb. Ann. 1821,

272). >»Ich brachte kleine bei 80” R getrocknete Kugeln von

Schwefelcyanqvecksilber (erhållet af rhodankalium och kvick-

silfveroxidulnitrat) in Hydrothiongas, das iber Qvecksilber

gesperrt war. So oft man den Versuch wiederholt, zeigen

sich stets folgende Erscheinungen: Die Kugeln werden so-

gleich gelb und gleich darauf schwartz, das Qvecksilber fängt

an zu steigen und an der Wand läuft eine wasserhelle Fliissig-

keit in ätherartigen Streifen herunter, die aber sehr bald

gelb wird und dann zu einer pommeranzen-gelben Materie

erstarrt. Dreht man nun die Rohre herum, so ist alle Hy-

drothionsäure verschwunden, man bemerkt aber einen starken

Geruch nach Blausäure. Man erhält genau dieselben Er-

scheinungen, wenn man Schwefelcyanqvecksilber in Hydro-

Chlorgas bringt. Die Einwirkung ist noch viel rascher, allein

die entstehende Flissigkeit wird durch Calomel verunreinigt,

der mit in die Höhe gerissen wird>.

LiEBIG ledde saltsyregas öfver smält rhodankalium. »Die

sich abscheidende Schwefelblausäure wird, noch ehe sie in die

Vorlage gelangt, zum grössten Theil zersetzt. Der Hals der

Retorte iiberzieht sich mit einer dicken Masse, welche dunkel-

roth, rothgelb und stellenweise hochgelb gefärbt ist; es entweicht

hierbei kein permanentes Gas, sondern alle ibrigen auftre-

BIHANG TILL K. SV. VET: AKAD. HANDLI. BAND. 9. N:o 12. 25

tenden flichtigen Producte sind in kaltem Wasser verdicht-

bar; das Wasser wird durch Salzsäure sehr sauer, es schlägt

sich Schwefelkohlenstoff in klaren Tropfen mnieder; man

bemerkt einen sehr starken Geruch nach Blausäure»>.

Ändtligen har HERMES (Journ. pr Chem. 1866, 465) äfven

anställt försök i liknande rigtning: »Das Schwefelcyanqveck-

silber erwärmte sich beim Heriiberleiten des Schwefelwasser-

stoffgas merklich, und nach kurzer Zeit sammelte sich in der

Vorlage eine in ätherartigen Tropten herunterlaufende farb-

lose Flissigkeit, die sich sehr bald gelblich färbte. Die

Flissigkeit erstarrte zu einer krystallinischan Masse, welcke

schon daurch die Wärme der Hand wieder flissig wurde». Vid

försök i större skala inträdde häftiga explosioner.

Som jag förut nämt innehåller rhodankvicksilfver äfven

nitrater, som envist vidhänga preparatet, när det som hans

var framställt af salpetersyrad kvicksilfveroxid. Det är der-

för utan tvifvel dessa som förorsakat explosionerna, allden-

stund sådana alls icke framkomma med rhodankvicksilfver

framstäldt enligt andra metoder.

Det framgår tillräckligt af hvad som är anfördt, att

rhodanväte i vattenfri form är en utomordentligt obeständig

kropp. De försök jag anställt i samma rigtning hafva der-

före mera föranledts af att få reda på de omsättningsprodukter,

1 hvilka det vattenfria rhodanvätet öfvergår, än hoppet om att

verkligen erhålla detsamma.

Första försöket. Fullkomligt torr saltsyregas leddes öfver

torrt rhodankalium såväl vid vanlig temperatur som vid 100”.

Rhodankaliet torkades först länge i vacuum under ofta upp-

repad pulverisation, derefter i samma retort i hvilken inver-

kan skulle ske ytterligare i vacuum vid 100”. I förra fallet

inträdde ingen inverkan alls. Åfven vid 100” är gasens in-

verkan knappast märkbar. Endast att det blir på ytan något

gult samt lemnade såsom återstod en ytterst ringa mängd af

en gul amorf kropp, sedan saltet efter försöket blifvit löst i

vatten. Klorväte inverkar sålunda på rhodankalium först vid

en relativt mycket hög temperatur.

Andra försöket. Jag sammanref väl kvicksilfverklorid

(1 mol.) och rhodankalium (2 mol.). Att reaktion härvid in-

träder kan man lätt märka på värmeutvecklingen. Blandnin-

gen fick fullkomligt torka vid 100”, hvarefter den utsattes

för inverkan dels af svafvelväte, dels af klorväte vid vanlig

26 CLAESSON, OM RHODANVÄTESYRA.

temperatur, men ej heller här skedde någon inverkan. Vid

något öfver 100” visade sig deremot en sådan inträda. Små

oljedroppar visade sig i retorthaisen, hvilka dock snart öfver-

gingo i en mörkgul amorf massa. Innehållet i retorten fär-

gades mörkt vid inverkan af svafvelväte, gult med klorväte-

gas. Inverkan upphör dock snart. En ringa mängd af ett

färglöst destillat erhölls, som hade en ytterst stickande lukt

af rhodanväte, men som dock i hufvudsak bestod af kol-

svafla och efterlemnade vid afdunstning på ett urglas en gul

amorf massa.

År den ofvannämnda blandningen af rhodankalium och

kvicksilfverklorid icke fullt torr och apparaten inrättas så,

att saltsyregasen måste gå igenom massan, så inträder mycket

liflig inverkan under stark värmeutveckling och massans gul-

färgning. En gas utvecklas som i hufvudsak åtminstone består

af kolsvafla och cyanväte. Inverkan blir sålunda i detta fall

densamma som LiEBIG och WÖHLER iakttagit.

Tredje försöket. Saltsyregas leddes genom smältande

rhodanammonium. Den absorberades fullständigt. Massan

blef gul och snart så tjockflytande, att gasen icke kunde

genomtränga densamma. Destillatet som erhölls var ringa,

bestod i hufvudsak af kolsvafla, men innehöll dessutom

något cyanväte och rhodanväte.

Fjerde försöket. Svafvelväte och klorväte fick inverka på

rhodankvicksilfver. Denna senare förening framställdes af

fälld kvicksilfveroxid och ren rhodanvätesyra, erhållen genom

destillation 1 vacuum. En mot syran svarande beräknad

mängd kvicksilfveroxid sattes till syran, hvarpå omskakades.

De första portionerna af den tillsatta kvicksilfveroxiden löstes

hastigt af syran. Små skimrande fittror började derpå ut-

kristallisera (surt salt?). Vid fortsatt tillsättning af kvick-

silfveroxid löstes denna icke utan förvandlades i det af BER-

ZELIUS omtalade gula basiska saltet. Vid längre tids digestion

med lösningen blef färgen allt ljusare och ljusare. HLösnin-

gen afhälldes omsider och en ny mängd utspädd syra till-

sattes, hvarmed ytterligare digererades en tid, eller så länge

tills preparatet endast hade en mycket svag gul färg, hvarpå

det tvättades och torkades i vacuum. HEfter torkningen utgör

det ett svagt 1 gult stötande kristalliniskt pulver, olösligt i

vatten. Kvicksilfverrhodaniden uppträder sålunda lätt i den

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 27

basiska och sura formen, men kan endast med svårighet

erhållas fullkomligt neutralt sammansatt.

På den så erhållna kvicksilfverrhodaniden inverkar svaf-

velväte mycket långsamt. Saltet färgas något gulaktigt och

efter längre tids beröring med svafvelvätet mörkt. Den bort-

gående gasen har en af rhodanväte stickande lukt, utan att

dock någonting condenseras. Klorväte deremot afficierar

saltet under mycket stark upphettning. Detta öfvergår i en

gulbrun massa och i förlaget lägger sig ett hvitt sublimat,

hvarom i nästa försök närmare skall omtalas. Någon flytande

förening bildas emellertid icke och sublimatets mängd är

äfven mycket ringa.

Femte försöket. Rhodankalium pulveriserades och fukta-

des något med vatten samt inlades i ett rör, så att dock mer

än hälften af rörets lumen var fritt, hvarpå en kraftig gas-

ström af klorväte genomleddes. Massan uppvärmde sig här-

vid icke synnerligen starkt. På rörets öfre sida afsatte sig

en glänsande hvit, såsom det tycktes något kristallinisk massa,

Upphettas denna lindrigt i saltsyregasen, så synes den smälta

och koka samt afsätter sig derpå med samma utseende i en

kallare del af röret. Ett nödvändigt vilkor är, att saltsyre-

gasen städse är närvarande i stort öfverskott. Jag har ofta

upprepat detta försök och oftast med samma resultat, som

nu är beskrifvet. Ibland blir dock sublimatet ytterst ringa

eller ock här och der gult, hvilket synes bero derpå, att

vattenhalten i rhodankaliet varit för stor, hvarigenom inver-

kan skett utan att klorväte varit närvarande i öfverskott.

Understundom lyckas operationerna förträffligt, så att till och

med en icke obetydlig del afsätter sig i det med röret för-

enade förlaget såsom en hvit, snölik massa. Denna består af

klorväte och rhodanväte till lika molekuler och synes mot-

svara den förening af cyansyra med klorväte, som WOöÖHLER

erhöll vid inverkan af klorväte på kaliumeyanat. I ena fallet

är föreningen fast, i det andra flytande.

Sjette försöket. Det är förut anfördt, att ifall rhodanvätets

beständighet det tilläte, skulle man erhålla detsamma i fri

form enligt samma metod som cyanväte erhålles i vattenfri

form ur dess vattenlösning, om man nemligen opererar i

vacuum. Anställda försök ha äfven lärt att under vissa be-

tingelser så verkligen är fallet.

[NN

CLAÉESSON, OM RHODANVÄTESYRA.

En retort med uppåt vänd hals, innehållande rhodanväte-

lösningen, förenades med tvenne stora cylindrar med klor-

caleium (hälften smält, hälften kornadt). Cylindrarna upp-

värmdes under försöket till omkring 40”. Efter cylindrarne

följde ett med is och klorcalcium afkylt förlag. Hela appara-

ten evacuerades väl under destillationen. När klorcaleiet

började visa sig fugtigt i öfversta delen af sista cylindern

afbröts försöket. Detta inträdde mycket snart i följd af den

stora mängd vatten som rhodanvätet medför. Då destilla-

tionen sålunda tidigt måste afbrytas och condensationen der-

till är ofullständig, är utbytet naturligen ringa.

Innehållet i förlaget var svagt gulaktigt, färgade sig

emellertid vid uttagandet ur köldblandningen ganska hastigt

intensivt gult och förvandlade sig efter några få minuter

under stark värmeutveckling i en fast gul och amorf kropp.

För den som en gång sett cyansyrans öfvergång i cyamelid

är likheten påfallande. Innan denna polymerisation inträdt

är kroppen mycket flygtig, så att några droppar på ett ur-

glas afdunsta lika hastigt som kolsvafla. Någon kolsvafla

uppträder icke här i destillatet.

Af de anförda försöken är sålunda detta sista det enda,

som verkligen leder till erhållandet af vattenfritt rhodanväte.

Vanskligheterna dervid äro emellertid så stora, att det endast

kunde Grhaälläg i ringa mängd. Hufvudändamålet med för-

söken blef emellertid uppnådd: iakttagandet af den pregnanta

likhet som äger rum mellan det SNES rhodanvätet och

cyansyran och som särskildt yttrar sig i den intensitet, hvar-

med båda polymeriseras.

4. Om en förening mellan rhodanväte och eter,

HSCN + C,H,,0.

Vid omskakning af en vattenlösning af rhodanväte med

eter öfvergår syran ytterst lätt till etern. Orsaken härtill

ligger såsom jag funnit deri, att rhodanväte och eter ingå

en förening med hvarandra enligt fasta molekularförhållan-

den, nemligen de här ofvan angifna: 1 m. rhodanväte på 1

me eter:

Extraheras en conc. lösning af rhodankalium eller rhodan-

ammonium, försatt med en tillräcklig mängd saltsyra eller

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 29

svafvelsyra, med eter, så öfvergår 1 sjelfva verket nästan allt

rhodanvätet till etern. Följande exempel må anföras härpå.

100 gr. rhodanammonium löstes i sin lika vigt vatten.

Den för frigörandet af all rhodanvätesyran beräknade mäng-

den svafvelsyra löstes i sin dubbla vigt vatten. De kalla

lösningarne blandades och extraherades derpå tvenne gånger

med 500 cc. eter, hälften hvarje gång. TI vattenlösningen

efter extraktionen bestämdes halten af rhodanväte. Det be-

fans att 5 pet af den ursprungliga mängden ännu var kvar

och hade sålunda undgått extraktionen. Redan vid första

extraktionen öfvergick 90 pet af rhodanvätet till etern.

Vid extraktionen med eter förtjenar följande fenomen

att omnämnas.

Frigöres rhodanvätesyran med vanlig engelsk svafvelsyra

och opereras så, att lösningen är concentrerad och kall (saltet

löst i omkring sin lika vigt vatten, syran i sin dubbla vigt

deraf), så färgas lösningen intensivt röd. Extraheras omedel-

bart derpå med eter, så färgas denna likaledes mörkt rosen-

röd, men vattenlösningen blir alldeles klar. Färgämnet

öfvergår sålunda ytterst lätt till etern. Destilleras derpå den

röda eterlösningen, så inträder vid en viss concentration en

plötslig färgförändring från rödt till ljust gult.

Etern blir äfven färgad rosenröd vid användandet af ren

conc. svafvelsyra, likaledes utspädd med sin dubbla vigt

vatten. Färgen är dock här något mindre stark. Åfven när

rhodanvätet frigöres med ren saltsyra (köpt) inträdde färg-

ning, fast svagare. Blott en gång har jag bekommit en salt-

syra, som icke gaf något färgadt rhodanväteextrakt.

Saltsyra, framställd af koksalt och svafvelsyra, och den

erhållna gasen renad genom att passera en lösning af jern-

vitriol, visade sig gifva ett fullkomligt vattenklart rhodan-

väteextrakt.

Ett nödvändigt vilkor är, att lösningen som skall extra-

heras är concentrerad. Ju mera utspädd den är, ju otydligare

är reaktionen.

Då det är bekant, att nitriter färga en conc. lösning af

rhodankalium röd, så synes fenomenet bero på en halt af

dylika i de använda syrorna.

Den rena conc. svafvelsyran är sålunda icke fullständigt

fri från nitros. Denna omständighet förtjenar att aktgifvas

på vid jodstärkelsereaktioner. Jag har sålunda funnit att

30 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

klorzink-jodkalium-stärkelselösning, surgjord med ofvannämnda

rena saltsyra äfven efter 14 dagars förlopp var fullständigt

vattenklar, under det att under samma förhållanden men vid

användning af ren svafvelsyra redan efter några”"timmar

lösningen är svagt blå, och efter ett dygn till och med en

blå fällning har visat sig.

Underkastas blandningen af eter- och rhodanväte destilla-

tion, så börjar vätskan att koka vid eterns kokpunkt. Så

småningom stiger temperaturen tills den uppnått omkring

63 , der den förblir nästan konstant under den fortsatta de-

stillationen. Temperaturen hos den bortgående ångan höjer

sig knappast öfver det nämda gradtalet, deremot fortfar den

i vätskan sjelf att stiga ända tills mot slutet den uppnår 79”.

Destillatet är i början fritt från rhodanväte. Så småningom

börjar det dock att innehålla spår deraf och mängden ökas

allt efter destillationens fortgång, så att det mot slutet öfver-

gående innehåller enligt utförda bestämningar från 4—5 pct

rhodanvätesyra. Destillatet innehåller äfven cyanväte, hvilket

dock uppträder der senare än rhodanvätet. Mot slutet är

destillatets halt af cyanväte ganska betydlig: 2—3 pet. Utom

de nu nämda kropparne innehåller destillatet äfven vatten,

som understundom mot slutet af destillationen öfvergår i

större mängd än den rhodanväte- och cyanvätehaltiga ctern

förmår hålla upplöst, och som derför afsätter sig som ett

särskildt lager på bottnen af kärlet.

Öfvergå vi nu till vätskan i retorten, så undergår den i

början ingen synbar förändring. Så småningom antar den

dock en gul färg, eller om vätskan från början var röd, för-

ändras denna färg plötsligt till gul. Vid en viss punkt börjar

lösningen att grumlas af en gul kropp som utkristalliserar.

Sker destillationen hastigt, så att badets temperatur är tem-

ligen hög, så ger sig denna punkt tillkänna genom en plöts-

ligt inträdande liflig kokning, hvilket vid långsam destillation

icke förmärkes.

Från den punkt, då den gula kroppen börjar utkristalli-

sera visar sig vätskan 1 retorten ha konstant sammansättning

ända till destillationens slut, liksom de bortgående ångorna

visa en temligen konstant temperatur af omkring 63". Den

tillökning i halten af rhodanväte som skulle inträda, der-

igenom att mera eter än rhodanväte öfvergår 1 destillatet,

täckes sålunda jemnt, derigenom att en motsvarande mängd

BIHANG TILL KSV. VET. AKAD: HANDI. BAND. 9. N:o 12. 31

syra öfvergår i den fasta gula kroppen, hvarvid tillika cyan-

väte bildas.

Flera rhodanvätebestämningar utvisade, att vätskan i re-

torten från den punkt, då den fasta kroppen började afsöndra

sig, innehöll 35—36 pet rhodanväte, hvilken halt icke steg,

så länge någon vätska var kvar i retorten. Halten af cyan-

väte 1 retortinnehållet visade sig vara mycket ringa, högst

ett par tiondedels procent. Halten af eter utgjorde 58—59

pet, af vatten 7 pet.

Den konstanta sammansättningen hos vätskan i retorten,

i förening med den nära konstanta kokpunkten lät förmoda,

att här föreligger en kemisk förening. Denna låter sig emel-

lertid icke på sätt anfördt är framställas i rent tillstånd.

Molekularförhållandet är: 1 m. rhodanväte + 1,4 m. eter

+ 0,6 m. vatten; vol. vigt = 0,9201.

Det visade sig emellertid, att den erhållna vätskan kan

med försigtighet destilleras i vacuum, utan att någon fast

kropp afsätter sig. Blandningen af eter och rhodanväte under-

kastades först destillation vid vanlig temperatur, tills den gula

kroppen började afsätta sig. Vätskan i retorten lemnades

derefter att kallna samt underkastades derpå en destillation

1 godt vacuum, hvarvid är nödigt att iakttaga att badets tem-

peratur icke öfverstiger 50”. Man destillerar tills tempera-

turen har nått 34", hvarefter förlag vexlas. Temperaturen

håller sig sedan konstant vid 34”. Allt sammans öfvergår

med undantag af en ytterst ringas mängd af den fasta, gula

kroppen som varit löst 1 vätskan.

Iakttages icke den försigtigheten att badets temperatur

är så låg som möjligt, så inträder plötsligt bildning af den

fasta gula kroppen, hvilken bildning är åtföljd af värme-

utveckling, som åter har till följd en våldsam kokning, hvar-

igenom en stor del af innehållet slungas ut i förlaget. Med

försigtighet kan dock som nämdt är destillationen ske utan

ringaste sönderdelning.

Den öfvergångna vätskan var fullkomligt vattenklar, hade

en vol. vigt af 0,9276 och innehöll 42 pet rhodanväte. Dess-

utom innehöll destillatet 6,5 pet vatten och 51,5 pet eter.

Genom smält klorcaleium kan vattnet borttagas åtminstone

till aldra största delen och sålunda en produkt erhållas, som

består af blott rhodanväte och eter.

32 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Försök gjordes att destillera den vattenfria blandningen

i vacuum. Det visade sig dervid att kokning icke inträdde

vid 34”, utan temperaturen steg i retorten ända till omkring

50” innan kokning inträdde, en temperatur vid hvilken den

fasta, gula kroppen börjar bildas i mängd, hvarigenom natur-

ligtvis det åsyftade ändamålet med destillationen var för-

feladt, och jag måste nöja mig med den sökta kroppen sådan

den erhölls genom torkning af det vattenhaltiga destillatet

med klorcalcium.

Så framstäldt innehöll det 43—44 pet rhodanväte, alltså

1 m. rhodanväte på 1 m. eter. Halten af rhodanväte 1 detta

och liknande fall bestämdes genom att i slutet kärl försigtigt

digerera en vägd mängd med stark ammoniak samt derpå

afdunsta allt sammans på vattenbad till torrhet. Det åter-

stående rhodanammoniet bestämdes antingen genom vägning

eller titrering. ,

Då det visade sig att kroppen en gång försatt i gasform

kunde upphettas till 100” utan den ringaste sönderdelning,

kunde följaktligen en vol. vigtbestämning i vacuum ske, ett

försök som visade att i gasform intager kroppen 4 vol. och

är sålunda digsocierad 1 fri syra och eter.

Vol. vigten bestämd i Hofmanns apparat befans utgöra

30,1 vid 100”. Under antagande af fullständig dissociation

af föreningen beräknas den till 33.

Den framställda produkten utgör en vattenklar, ganska

starkt ljusbrytande, lättrörlig olja, olöslig i vatten som ryker

i luften och har en särdeles stickande och till hosta retande

lukt. Snart inträder äfven vid låg temperatur sönderdelning,

som i början ger sig tillkänna derigenom att vätskan antar

en gul färg. Så småningom afsätter sig derur en gul kropp

och vätskan innehåller cyanväte.

Af ofvanstående experimenter framgår, att ifall en bland-

ning af eter och rhodanväte destilleras i vacuum, så öfvergår

väsendtligen blott eter tills temperaturen nått dJ4”, då vät-

skan i retorten innehåller precis 1 m. rhodanväte på 1 m.

eter. Från denna punkt öfvergå dessa kroppar i alldeles

samma förhållande som de finnas 1 retorten.

Rhodanväte och eter ingå sålunda en förening med hvar-

andra till lika avtal molekuler, som fullständigt vattenfri

dissocieras i sina beståndsdelar vid omkring 40". Finnes

åter något vatten närvarande sker denna dissociation redan

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:0O 12. 33

vid 34”. Vid vanligt tryck åter är dissociationstemperaturen

betydligt högre och identisk med rhodanvätets sönderdelnings-

temperatur, omkring 63”.

Rhodanväte och etylsulfid.

En lösning af rhodanammonium 1 vatten försattes med

en tillräcklig mängd svafvelsyra för frigörandet af allt rhodan-

vätet. Proportionerna voro desamme som förut äro angifna.

Lösningen omskakades med ren etylsulfid. En betydlig

mängd rhodanväte öfvergick till sulfiden. Denna var emel-

lertid fortfarande fullkomligt färglös, under det att vatten-

lösningen var röd. Etylsulfiden i motsats mot etern extra-

herar sålunda ieke det bildade röda färgämnet men väl

rhodanvätet.

Blandningen af etylsulfid och rhodanväte underkastades

derpå en fraktionerad destillation i vacuum. Det var mig

emellertid icke möjligt att derigenom åstadkomma några kon-

stanta molekularförhållanden. Rhodanvätets halt kunde ej

höjas till mer än omkring 14 pet. Den förening som antag-

ligen finnes emellan rhodanvätet och etylsulfiden dissocieras

i vacuum vid en temperatur, som ligger obetydligt högre än

etylsulfidens egen, hvartill kommer, att så snart sulfidens

halt af rhodanväte blir någorlunda betydligt, så inträder lätt

sönderdelning af rhodanvätet. Blandningen blir gul och af-

sätter persulfocyansyra 1 kristaller.

5. Om föreningar mellan rhodanväte och alkoholer.

I det föregående är visadt att rhodanväte ingår en för-

ening med eter, hvars beständighet är jemförelsevis ganska

stor, då den sönderfaller i sina komponenter först flera tiotal

af grader öfver eterns kokpunkt. Här skall jag söka visa, att

liknande föreningar äfven existera mellan rhodanväte och

alkoholer. i

Svårigheterna att tydligt påvisa dessa äro emellertid

större än förhållandet var med föreningen med eter. Orsaken

härtill är dels den, att dessa föreningar lätt dissocieras i sina

beståndsdelar, dels att rhodanvätesyran äfven inverkar på

alkoholen på helt annat sätt än här närmast är fråga om.

34 CLAESSON, OM RHODANVATESYRA.

Förhållandet visar sig tydligast med metylalkohol. Jag skall

derföre börja härmed.

Metylalkohol och rhodanväte.

.HSCN + 2 CH,O.

För att erhålla en vattenfri lösning af rhodanväte i metyl-

alkohol har jag förfarit på följande sätt: 100 gr. rent rhedan-

ammonium, fint pulveriseradt och i vacuum fullständigt torkadt,

uppslammades i 400 cc. ren metylalkohol. En för sönder-

delningen af den gifna mängden rhodanammonium tillräcklig

mängd torr klorvätegas inleddes häri under ofta upprepad

omskakning och lindrig afkylning. Efter operationens slut

erhålles en färglös vätska, hvari det bildade och fint för-

delade klorkaliet är uppslammadt. Vätskan har rhodanväte-

syrans stickande lukt.

Försöker man att vid vanligt tryck destillera denna lös-

ning af rhodanväte i: metylalkohol, sedan klorkaliet blifvit

frånfiltreradt, så 1iakttager man, att vätskan börjar koka vid

metylalkoholens kokpunkt. En blandning af metylalkohol

och rhodanväte öfvergår 1 destillatet. Kokpunkten stiger så

småningom ända till omkring 100”. Emellertid innehåller

retorten långt innan denna punkt är nådd äfven andra pro-

dukter än de ursprungliga ingredienserna. Både destillat och

retortinnehåll få en obehaglig lukt. När temperaturen har

nått 1007”, stelnar retortåterstoden delvis vid kallnandet, hvar-

vid utom klorkalium äfven en organisk produkt utkristalli-

serar. Operationen är emellertid nästan omöjlig att utföra

till slutet på grund af den våldsamma stötningen.

Helt annorlunda ter sig förhållandet vid destillation i

vacuum, hvarvid naturligen förlaget får städse hållas vid

minst — 18" temperatur.

Den förut omnämda rhodanvätehaltiga metylalkoholen,

hvari klorkalium var uppslammadt, destillerades sålunda i

vacuum direkt ända till torrhet utan att klorkaliet först be-

höfde afskiljas. Detta kan naturligen icke ske med mindre

man iakttager noga, att endast de öfversta vätskelagren i

destillationskolfven uppvärmas '). Efter destillationens slut

!) Samma förfaringssätt, nemligen utesluiande uppvärmning ofvanifrån,

användes vid destillation af det vattenhaltiga rhodanvätet såväl som

vid följande försök, men ej vid destillationsförsöken med föreningen

mellan rhodanväte och eter.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 12. 35

återstod i retorten endast klorammonium tillika med en ytterst

ringa mängd af en i vatten olöslig kropp, häntydande på att

vid destillationen inträdt en ringa sönderdelning.

Det vattenklara destillatet innehöll allt rhodanvätet och

metylalkoholen. Detta destillat underkastades nu en fraktio-

nerad destillation i godt vacuum. Kokning inträdde vid 10

och kokpunkten steg så småningom till 22". När omkring

!/, återstod i retorten afbröts destillationen. Retortåterstoden

innehöll då 42 pet rhodanväte.

En större portion af dylik 42-procentig lösning af rhodan-

väte i metylalkohol underkastades en fraktionerad destillation

i vacuum, hvarvid halten af rhodanväte kunde uppbringas

till 47 pet. När denna punkt var nådd kunde en ytterligare

stegring af halten deraf icke åstadkommas, utan de olika

fraktionerna innehöllo samma mängd rhodanväte med en

variation af endast några tiondedels procent.

När nämda proportioner mellan rhodanvätet och metyl-

alkoholen äga rum, har destillatet sålunda städse samma

sammansättning som retortinnehållet. En 47-procentig lös-

ning af rhodanväte i metylalkohol motsvarar i det närmaste

1 m. rhodanväte på 2 m. metylalkohol. En sådan blandning

skulle nemligen innehålla 47,9 pet rhodanväte.

Af försöken framgår tydligt, att förhållandet här är det-

samma som vid destillationen af en blandning af rhodanväte

och eter. I början öfvergår väsendtligen endast metylalkohol.

Så småningom stiger halten af rhodanvätesyra i destillatet,

tills de för formeln HSCN + 2CH.OH beräknade proportio-

nerna äro uppnådda, då destillatet har samma sammansättning

som retortinnehållet. Svårigheten att erhålla den sökta för-

eningen i rent tillstånd är här emellertid större, då differen-

sen mellan metylalkoholens kokpunkt och dissociationspunk-

ten för föreningen icke är stort mera än 10”, då den deremot

för eterföreningen är öfver 30".

Den erhållna föreningen mellan metylalkohol och rhodan-

väte är en färglös vätska, som afger en tjock rök, om en i

ammoniak doppad glasstaf hålles till mynningen af förvarings-

kärlet. Den har en ytterst stickande lukt och förorsakar

stark sveda på huden och drar genast blåser derpå. Dess

beständighet vid vanlig och ännu mer vid högre temperatur

är ringa. Upphettas den vid vanligt tryck, så kommer den

i kokning vid omkring 60", stöter häftigt och blir något gul-

36 CLAEÉESSON, OM RHODANVÄTESYRA.

aktig och tjockflytande. Termometern steg till 100”, hvar-

efter försöket afbröts. Den återstående tjockflytande massan

stelnade vid kallnandet delvis.

Etylalkohol och rhodanväte.

HSCN + 2 C.Hj4O.

En lösning af rhodanväte i etylalkohol bereddes på

samma sätt som en liknande med metylalkohol. Underkastas

denna lösning destillation vid vanligt tryck, så tillkännager

den dervid uppkommande ytterst obehagliga lukten, att alko-

holen och syran dervid omsätta sig med hvarandra till nya

produkter. I vacuum kan deremot en sådan destillation ske

utan reaktion mellan de båda komponenterna.

Vid första destillationen af blandningen af rhodanväte,

etylalkohol, klorkalium och något rhodankalium, hvari halten

af fritt rhodanväte utgjorde 11 pet, stod termometern tem-

ligen konstant vid 42” hela tiden. Destillatet var fullkomligt

vattenklart och hade endast en svag lukt af rhodanväte. Det

nästan torra retortinnehållet löstes fullständigt i vatten. Intet

spår af sönderdelning hade sålunda vid destillationen ägt

rum. Vid omdestillation af det erhållna destillatet var kok-

punkten till att börja med 25”. Den högre kokpunkten vid

första destillationen hade sålunda förorsakats af klor- och

rhodankaliet. Temperaturen steg så småningom till 33”, hvar-

vid omkring två tredjedelar öfvergick. Den återstående tredje-

delen destillerades nu likaledes i vacuum i trenne fraktioner.

Den sista fraktionen hade en halt af 29,6 pet rhodanväte.

För en blandning af 2 m. alkohol + 1 m. rhodanväte beräk-

nas 30,1 pet af den senare föreningen.

Det äger här ett alldeles liknande förhållande rum, som

med en blandning af metylalkohol och rhodanvätesyra. Vid

destillation i vacuum öfvergår väsendtligen alkohol tills pro-

portionerna 1 m. rhodanväte på 2 m. alkohol är nådd. Vid

fortsatt destillation inträder i detta förhållande ingen ändring.

Dissociationspunkten för denna förening ligger i vacuum vid

omkring 33”. 5

Föreningen liknar till yttre egenskaper fullkomligt den

förut beskrifna, endast att den är mycket obeständigare. Så

fort destillatet kommer ur köldblandningen till vanlig tem-

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 37

peratur färgas det snart gult och afsätter så småningom en

gul kristallinisk substans.

Amylalkohol och rhodanväte.

HSCN + 3 C,H,,O.

Amylalkohol extraherar lätt liksom eter rhodanvätet ur

dess vattenlösning,

Rhodankalium löstes i sin lika vigt vatten. Rhodanväte-

syran frigjordes derur med en beräknad mängd svafvelsyra,

förut utspädd med sin lika vigt vatten. Den erhållna vät-

skan omskakades med sin lika volum amylalkohol. Olje-

lagret ökades härvid betydligt.

Vid första extraktionen öfvergick omkring 80 pet rhodan-

väte till amylalkoholen. Det nämda röda färgämnet öfver-

går likaledes deri.

Vid destillation vid vanligt tryck börjar vätskan koka

vid 100”. Kokpunkten stiger så småningom till amylalko-

holens egen och deröfver. Vätskan i retorten börjar blifva

allt mer tjockflytande. Lukten af amylsulfider börjar fram-

träda. När kokpunkten stigit betvdligt öfver amylalkoholens

egen afbröts destillationen. Återstoden i retorten kristalli-

serade delvis vid kallnandet. Destillatet bestod naturligtvis

i hufvudsak af amylalkohol men reagerade äfven starkt för

rhodanväte.

I vacuum låter deremot den rhodanvätehaltiga amylalko-

holen sig oförändradt destillera. Rhodanvätehalten i destilla-

tet stiger så småningom tills det uppgår till 17 pet. Högre

låter den sig icke bringa. Från den punkten visar sig ingen

förändring i retortinnehållets och destillatets sammansättning.

Detta motsvarar 1 det närmaste 1 m. rhodanväte på 3 m.

amylalkohol, hvarför beräknas 18,2 pet rhodanväte. Den

temperatur vid hvilken denna förening dissocieras i vacuum

är omkring 34”.

Det må slutligen äfven anmärkas att det synes som om

sulfhydrater äfven förenade sig med rhodanväte, åtminstone

extraheras lätt rhodanvätet ur dess lösning i vatten af de-

samma. Några närmare undersökningar häröfver har jag

emellertid ej anställt.

28 CLAIBSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Sådana kroppar som kolsvafla, kloroform och kolväten

extrahera ej rhodanvätet ur dess lösningar.

6. Öfver rhodanvätets kvantitativa bestämmande.

Rhodanvätets förhållande till silfversalt är alldeles lik-

nande saltsyrans. Reaktionsförloppet ter sig på samma sätt.

Ystningen af rhodansilfret inträder strax innan fällningen är

fullständig och ändpunkten framträder med samma skärpa

som med saltsyra. Man kan derföre på förhand antaga, att

samma bestämningsmetoder som gälla för saltsyra äfven låta

tillämpa sig på rhodanvätet. Anställda försök visa äfven att

detta är fallet.

Saltsyrans titrering med silfversalt och neutralt kalium-

kromat såsom indikator är för väl känd för att här närmare

behöfva omordas. Som bekant måste lösningen som skall

titreras helst vara alldeles neutral, men kan dock innehålla

ett ringa öfverskott af alkalikarbonat (icke bikarbonat) utan

att ändreaktionen deraf märkbart störes.

För att pröfva denna metod på rhodanföreningar om-

kristalliserades det i handeln i stora kristaller förekommande

rhodanammoniet 2 gr. ur alkohol och torkades derefter i

vacuum till konstant vigt. 11,184 gr. häraf löstes i vatten

och lösningen utspäddes till 1 1. 20 cc. af denna lösning

motsvarade sålunda 29,42 cc. a normal lösning. Samma

volum titrerades med '/,,

varierade emellan 29,5 och 29,6 cc. Såsom kontroll försattes

20 cc. af rhodanlösningen med 29,45 cc. silfverlösning, hvarpå

filtrerades. Det visade sig tydlig grumling med såväl silfver-

lösning som rhodanlösning.

Jag framställde vidare sjelf rhodanammonium af kol-

svafla och ammoniak, samt omkristalliserade det derpå först

ur vatten och derpå ur alkohol, hvarpå det torkades i vacuum.

7,6 er. löstes i vatten och lösningen utspäddes till 1 1. och

utgjorde sålunda '/,, norm. lösning. Till 50 ec. häraf åtgick

50,1—50,2 cc. silfverlösning. Vid stor utspädning är emel-

lertid silfverförbrukningen något större. 20 cc. af ofvan an-

förda !/.. norm. rhodanammoniumlösning utspädd till I 1. för-

nb)

brukade 20,9 cc. silfverlösning.

silfverlösning. Atgången häraf

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 39

Vid titrering på rhodanväte enligt Momr's metod er-

håller man sålunda resultat som i noggrannhet temligen mot-

svara det som ernås vid saltsyrans bestämmande enligt samma

metod.

VOLHARD har som bekant infört titrering af silfver med

rhodanammonium, hvarigenom den fördelen vinnes, att denna

metall kan bestämmas i sur lösning. Omvändt bör naturligt-

vis rhodanvätet kunna bestämmas med samma noggrannhet

som silfret. Några egentligen direkta försök i denna rigtning

har emellertid VOLHARD icke anställt, då han icke utgick från

en vägd mängd rhodanammonium utan bestämde rhodan-

titren med silfverlösning af känd halt.

Omdömena om noggrannheten af VOLHARDS metod vexla.

VOLHARD sjelf anger (Ann. Ch. Pharm. 190,49), att den »an

Genauigkeit und Zuverlassipket keiner anderen Methode der

Sällrerkestimsang nachsteht> och »das es' selbst den Anfor-

derungen, die man an Methoden fir Atomgewichtbestim-

mungen stellt, geniigen diirfte». Mour anför (Handbuch d.

Titrér-methoden) »Ich finde die Erscheinung des Endes nicht

deutlich genug, und das fär gleiche Mengen Silberlösung

sehr ungleiche Mengen Rhodanlösung verbraucht werden je

nach der Verdiinnung und Säureiberschuss, so dass unter

Umständen dobbelt so grosse Zahlen hervorgingen>.

För att få en öfvertygelse om rigtigheten af det ena eller

andra omdömet och tillika en jemförelse med MoHr's metod,

har jag anställt några försök öfver rhodanvätets bestämning

enligt densamma.

20 cc. af först bemälta rhodanammoniumlösning (= 29,42

"/,, norm. lösning) försattes med resp, 10 och 30 cec. ut-

spädd svafvelsyra, derefter med 32 cc. '/,, silfverlösning.

Efter omskakning tillsattes 5 cc. af en mättad jernalunlös-

ning, hvarpå återtitrerades med en 10 gr. förtunnad rhodan-

ammoniumlösning, tills färgning inträdde. För att härvid få

nyans af samma styrka begagnades ett standart prof för jem-

förelse. Åndreaktionen fann jag vara utomordentligt skarp,

då 2—3 droppar af en ?/,, norm. lösning tydligt fr mkallar

densamma. <Silfveråtgången varierade mellan 29,3 och 29,4

ce Vid divandnindgen af den !/., norm. rhodanammonium-

Er motsvarandes 25 cc. fd silfverlösning af 25,1 cc.

"/,, rhodanlösning. Utspäddes 20 cc. rhodanlösning till 11.

så utöfvade detta intet märkbart inflytande på slutresultatet.

40 CLAÉSSON, OM RHODANVÄTESYRA.

Förhållandet mellan rhodan- och silfvermängderna är

sålunda konstant, äfven om concentration och mängden af

närvarande syra vexla. Variationen är icke större än 2/90

ce. normallösning. De resultat som man enligt denna metod

erhåller öfverensstämma med titrerimngen i neutral lösning

eller differera åtminstone ej mer än 0,1—0,2 cc. "/,, n. derifrån,

Beträffande denna metod må vidare anmärkas, att för

den som har dåligt färgsinne och särskildt är grönblind, så-

som förhållandet är med författaren, är ändpunkten här mycket

lätt att träffa, hvilket deremot icke är möjligt enligt Mohr's

metod, icke ens efter en lång öfning. Jag har särdeles ofta

varit i tillfälle att göra klorbestämningar vid verkställda vatten-

analyser, men då alltid måst anlita andra person, oaktadt trä-

get bemödande å egen sida att urskilja den röda nyansen i

det gula.

På rhodanvätets oxidation i sur lösning medelst perman-

ganat till svafvelsyra och cyanväte kan äfven rhodanvätets

bestämmande grundas. Volhard har till och med föreslagit

att fastställa permanganatets oxidationsvärde genom dess in-

verkan på en mycket utspädd lösning af rhodanammonium.

»Die Resultaten der Titrestellung stimmen bei wiederholten

Versuchen bis auf '/,, eines Cubikcentimeters iiberein>.

Man behöfver icke här såsom vid oxidation af oxalsyra

först uppvärma lösningen, utan den går hastigt redan vid

vanlig temperatur och bäst i saltsur lösning. Ändpunkten

är fullkomligt lika skarp som vid oxidationen af oxalsyra.

Det skulle sålunda synas som om rhodanvätet läte sig sär-

deles skarpt bestämmas enligt denna metod. Anställda för-

sök visa emellertid att detta icke utan correction låter sig

göra. Man erhåller enligt denna metod rhodanvätets mängd

för låg och lägre ju större utspädningen är.

Oxidationsvärdet hos permanganatet var faststäldt med

fullkomligt ren oxalsyra. 1 gr. oxalsyra = 88,988 cc. chamee-

leon. 20 cc. !/,, normal rhodanlösning försatt med tillräcklig

mängd saltsyra oxiderades med 65,6 cc. chameleonlösning

under det att 66,6 cc. var beräknadt. 20 cc. !/,, normal

rhodanlösning utspäddes till omkring 11. Vid oxidationen

åtgick nu endast 62,2 cc, chameleon. I förra fallet erhölls

rhodanvätets mängd 1"/, pet för låg, i senare fallet 6'/; pet

för låg. Orsaken härtill vill jag lemna derhän. Det kan

möjligen vara den, att en del kvarstannar såsom cyansulfin-

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 12. 41

syra 1 lösningen eller någon annan oxidationsprodukt af cyan-

bisulfid, som är lägre än sulfonsyran. Det kan väl nemligen

antagas, att svafvelsyra och cyanväte "') äro spaltningsproduk-

ter af den egentliga oxidationsprodukten: Cyansulfonsyra.

Rhodanvätets bestämning med öfvermangansyradt kali i

sur lösning låter sig sålunda ganska noggrannt bestämma ifall

dess concentration icke är mindre än är normal. I detta

särskilda fall är resultatet 1'/, pet för lågt. "Med ökad ut-

spädning blir det ändå lägre. Omvändt bör resultatet vid

ökad concentration närma sig det rigtiga på mindre än 15

pet. Försök häröfver har jag emellertid ej anställt.

För bestämmandet af rhodanväte är denna sista metod

den mest användbara, då närvaro af klorideri rhodanförenin-

garne icke utöfva någon inverkan på resultatet.

!) Vid bestämmandet af cyanväte enligt Liebigs metod är enligt Vol-

hard !/,, silfverlösning för concentrerad (Ann. Ch. Pharm. 190, 49).

>Eine Silberlösung von dieser concentration erzeugt in der auch sehr

stark verdiinnten alkalischen Blausäurelösung einen Niederschlag,

welcher in dichten Flocken lange in der Flissigkeit herumschwimmt

und namentlich gegen Ende der Titrirung wenn nur wenig unver-

bundenes Cyankalium vorhanden, sich nur langsam auflöst. Scharf

iibereinstimmende Resultate lassen sich mit einer Silberlösung von

dieser concentration nicht erhalten»>.

Att det utfällda cyansilfret långsamt återlöses igen till det bekanta

dubbelsaltet cyansilfver-cyankalium kan man visserligen ofta iakttaga

vid cyanvätets titrering, men detta afhänger dock icke, såsom Vol-

hard förmodar, af silfversaltets concentration ej heller af cyanvätets

utan derpå att cyanvätet innehåller för litet alkali. Det är nemligen

icke nog att cyanvätelösningen reagerar alkaliskt, då cyanvätet som

bekant sjelf icke har någon sur reaktion alls. Enligt min erfarenhet

bör icke blott tillräckligt alkali finnas att binda cyanvätet utan

äfven deröfver ett mycket stort öfverskott. Ar detta fallet så för-

svinner cyanmsilfverfällningen ögonblickligen vid omskakning ända till

den punkt, den förblir konstant och detta oberoende af all concen-

tration. Vill derföre fällningen icke nog hastigt försvinna, så af-

hjelpes detta genom att ytterligare tillsätta något kali. Under

nämda förhållanden är denna titrering den elegantaste och skarpaste

man kan tänka sig.

ÖR

fipst läs Ver

& i $

Ä p HT

k | i ÅA + (vg

! "1

ål v

+ i å

a JF RR :

,” ' ig

+ Ia '

Löt

j 5

AA 3

LM AR

Ng Bg ER RR RER

Meddelanden från Stockholms Högskola N:o 15.

RECHERCHEN ANATOMIQUES ET MORPHOLOGIQUEN

SUR

DEUX MONOCOTYLÉDONES SUBMERGEES

(HALOPHILA BAILLONII AscH. ET ELODEA DENSA CasP.).

PAR

TH. HOLM

DE COPENHAGUE.

AVEC 4 PLANCHES.

COMMUNIQUÉ A L'ACAD. ROY. DES SCIENCES DE SUEÉEDE LE 14 MAI 1884.

STOCKHOLM, 1885.

KONGL. BOEKTRYCEERIET:

P. A. NORSTEDT & SÖNER

Ce m'est un devoir tout particulierement agréable d'offrir

ici P'expression publique de ma vive gratitude å mon guide

bienveillant et éclairé dans ces études, M. le professeur, Dr.

EvG. WARMING, qui a bien voulu mettre äå ma disposition ses

considérables matériaux.

Halophila Baillonii AscH.

Le genre Halophila a été fomdé par Du PeEtITt THOUARS.

M. ASsSCHERSON en donne le »char. reform.» dans les Plante pha-

nerogame marine quas cl. Eduardus Beccari in Archipelago

Indico annis 1866 et 1867, et in mari Rubro anno 1870 collegit,

enumeratce"), ou ce genre est compté parmi les Najadacec

EnpDL., tribus Halophile, et ou sont décrites deux especes: le

Halophila ovalis (RB. Br.) Hoox. fil. et le H. Beccaru ASCHs.

ASCHERSON dans Die geographische Verbreitung der Seegräser,

p- 367, décerit encore quatre autres espåces: H. stipulacea (FORSK).

AscHEs., H. Baillonii AscHs. mscr., H. (?) spinulosa (R. BR.)

AsCcHS. mscr. et H. (2?) Engelmanni AscHs. mser. Cest,

comme on le voit, avec un certain doute que les deux der-

nieéres espåces ont été rangées sous le genre Halophila, et

quant au Halophila Baillonii, il dit seulement: »Diese Art

gleicht im Aussehen der vorigen (H. ovalis), von der sie sich

indess durch die gezähnelten Laubblätter sofort unterscheidet.

Sie scheint dem tropischen Atlantisehen Ocean an der Ameri-

kanischen Seite eigenthiimlich. Ich sah sie von Martinique,

Guadeloupe und St. Thomas, bisher indess nur mit weiblichen

Bliithen.»

Nous ne trouvons une étude plus approfondie du genre

en question que dans le travail, si remarquable par son exac-

titude, de M. BAYLEY BALFOUR: On the genus Halophila?), ou

deux espåces sont décrites: le H. ovulis (RB. Br.) Hoox. fi. et

le H. stipulacea (FORSK.) ASCHS.

Dans les Genera Plantarum?) HooKER et BENTHAM, il est

vrai, décrivent le Halophila. Quant å l'espece dont je parlerai

1!) Estratto dal Nuovo Giornale Botanico Italiano, Vol. III, 1871, Firenze

(p. 300).

2) Tramsactions of the Botanical Society of Edinburgh XIII, Session 1877—78.

3) London 1883, Vol. III, Pars II, pag. 455.

4 TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEES.

ici, ils disent!): H. Baillonii Ascus., H. Engelmanni ASCH.,

species Americane, quoad genera omnino dubix remanent.

On voit. que le Hal. Baillonit leur est resté bien inconnu.

Les matériaux utilisés dans les recherches présentes ont

été recueillis par le botaniste danois M. le baron d'EGGERS, qui

donne les renseignements suivants sur cette espece dans son

ceuvre intitulée the Flora of St. Crovx and the virgin islands

(Smitsonian Institution, Bull. Nat. Mus. N:o 13, Washington

FSE) JDGkGE CAN) EA |

»H. Baillonii AscHs. Rhizome creeping, thin. Leaves

oval, denticulate, whorled or opposite, 3” long, 11” broad;

monoecious, Å:7:3 membranaceous white bracts; 1—3 stamens;

filament 3” long; anther cylindrical, yellowish, glabrous, 1-cel-

led. Pollengrains filiform. F1:Q 3 persistent bracts, as in &';

ovary sessile, ovate, 1” long, loculate. Style bifid, 2$” long;

branches pointed, often of inequal length. Capsule oval, gla-

brous, 2” long; seeds about 20, globose, hard, tesellate on the

surface. Starch-grains triangular. Male flowers very rare

compared to the number af female-ones. Fl: all the year

round. Gregarious on the bottom of the see on coarse coral

sand in a depht of from 2 to 4 fathoms, here and there. St.

Thomas (harbour).>

Il Pa trouvé, au milieu du mois de juillet 1878, dans

le port de St.-Thomas, å une profondeur de 10—12 pieds, å

50 aunes environ de terre, sur un fond de sable å gros grains

parsemåé de débris de coquillages.

1) >Halophila THou. Gen. Nov. Madag. (Barkania, EHRENBERG et HEMPR.

in Abhandl. Acad. Berlin 1832, p. 429).

Spathe unisexuales, diphylle, bracteis a basi liberis, utriusque sexus

1-florge. Flos & pedicellatus. Perianthium 1-seriatum, 3-merum ; seg-

menta subherbacea. Anthere 3, subsessiles, oblongo-lineares, segmentis

altern&e, extrorsum dehiscentes. Pistilli rudimentum 0. Flos 9 intra

spatham sessilis. Perianthii segmenta 3, minuta. Ovarium longe rostra-

tum, 1-loculare ; styli 3, simplices, longe filiformes, undique minute pa-

pillosi; ovula placentis 3 parietalibus vix prominulis 2-seriatim affixa.

Fructus spatha inclusus, subglobosus, rostro ovarii exserto coronatus.

Semina co, subglobosa, testa membranacea. Embryo crassus, apice ex-

cavatus, cotyledon intra depressionem prominens, spiraliter torta, plumu-

lam vaginans.

Herbe marine, submerse, caulibus repentibus stoloniformibus ad

nodos radicantibus foliatisque. Folia ad quemque nodum caulis v. ra-

muli intra squamam membranaceam v. hyalino-scariosam sessilem caulem

amplectentem germina, petiolata, ovalia vel oblonga, pennivenia. Spathe

intra folia solitarize, sessiles parve.

Species 2 v. 3 ad costas mar. Indicorum ab Africa tropica et mare

Rubro usque ad Australiam et mare Pacificum australe submers2e.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. DD

Cette plante étant d'ailleurs, comme on le voit des citations,

presque inconnue, je' vais en donner une description assez dé-

taillée qui montre, d'un cöté, que dans tous les points essen-

tiels elle gs'accorde avec celle qu'a donnée M. BALFOUR de ses

deux espéces, tandis que, de F'autre cöté, elle modifie un peu

la diagnose du genre (H. et B.). Enfin, la manieére dont M.

BALFOUR regarde la ramification, est peut-étre tant soit peu

fautive.

Du reste, lI'exposition de mes recherches suit le méme

cours que le travail ci-dessus nommé de M. BALFOUR.

Cette plante, comme les autres especes du Halophila, est

radicante, les pousses horizontales prolongées et les pousses

ascendantes courtes (fig. 1). Elleesttrésfine; elle a la tige mince

et les feuilles et les tiges presque diaphanes et souvent assez

incrustées de chaux carbonique; de plus, on les trouve fré-

quemment couvertes de foraminiferes, de coquilles vides, de

tubes d'annélides, etc.

Comme le montre la fig. 1, cette plante est radicante pres

du nodus, d'ou part une racine mince et non ramifiée immé-

diatement au-dessous des feuilles en forme d'écaille. La plus

basse de ces dernieres appuie une pousse å long entre-neud

et toujours rampante, tandis que la plus élevée appuie une

courte pousse dressée portant deux feuilles caulinaires assez

longuement pétiolées, qui appuient å leur tour une pousse vé-

gétative et une pousse florale, dont la derniere, qui porte une

fleur måle et une fleur femelle, se termine dans la fleur måle.

Les fleurs sont appuyées chacune par une bractée.

La fig. 2 nous montre une branche dont les fleurs sont

avortées. LI'axe végétatif seulement a été développé, portant

a son tour une pousse florale et une pousse végétative.

La plante, monoique, comme on le voit, est riche en

fleurs; mais les fleurs måles, å ce qu'il parait, tombent de

bonne heure, car on ne les trouve que tant que les fleurs

femelles sont å un assez jeune état de développement, les

fleurs femelles fécondées étant presque toujours seules.

Quant aux grandeurs, les entre-nceuds sont longs d'envi-

ron 5 cm., le limbe de 25 cm., et le pétiole de 3—i cm. En-

fin, les plus grands spécimens de mes matériaux avaient 71 cm.

de longueur; mais, å coup sår, ils ont été bien plus longs,

car on voit clairement que, a cause de sa fragilité, la plante

a été rompue des la cueillette.

6 TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEES.

Irépaisseur des tiges est la plus grande dans les pousses å

longs entre-neuds, ou elle est constamment de 1 mm., ou un

peu au dela.

Comme les matériaux conservés dans de F'alcool étaient ex-

clusivement des fragments de la plante compleétement déve-

loppée, et qu'il n'y avait point de jeunes états de développe-

ment, je ne pourral rendre compte, dans ce qui va suivre, que

de la morphologie et de YVanatomie générales de la plante,

tandis que je laisserai absolument de cöté son premier déve-

loppement aprés la germination. La fig. 3 fait voir un en-

semble de jeunes pousses; en bas on voit deux feuilles en

forme d'écaille (1N!—1IN?), dont 1N! est la plus ågée et en-

veloppe 1N?; aå PFaisselle de 1N! on voit un axe, qui est l'un

des axes rampants, ce qui ressort facilement par la différence

des grandeurs.

Cet axe rampant, A, commence par deux feuilles en forme

d'écaille 2N! et 2N?, dont 2N! tourne en avant sa partie

dorsale en enveloppant la feuille 2N? située vis-a-vis, et dont

on ne voit qu'une marge. Aprés ces deux feuilles en forme

d'écaille viennent deux axee a et b, dont a est appuyé par

2N! et qui continue la position horizontale, tandis que best

dressé. A a on voit le premier état de deux feuilles en forme

d'écaille, 3N! et 3N?, qui se présentent sous forme de petits

bourrelets, dont Ila disposition est l'inverse de ce qu'on a vu

pour les feuilles précédentes 2N! et 2N?, mais la méme que

celle de 1N! et de 1N?; ainsi, 3N? est tournée plus en

avant, 3N! plus en arriere (fig. 8). Au-dessus de 3N!, la feuille

en forme décaille qui est ébauchée la premiere, on voit un

axe V qui se développera comme végétatif et rampant. On

le distingue facilement des axes floraux du méeme degré

de développement par sa grandeur plus considérable et par sa

forme plus prolongée, presque conique (comparez p. ex. 1V

et 1F).

Répondant å cet axe végétatif on en voit, au-dessus de

3N?, un autre, F, qui sera foral, encore tres jeune et sans

traces de feuilles. On en pourra étudier le développement en

regardant les axes floraux plus ågés, b et B. T'axe b est

appuyé par la feuille en forme d'écaille 2N?. LI! tournée en

avant est une feuille caulinaire, et de l'autre cöté de Paxe, on

voit l'autre feuille caulinaire opposée L?. De ces deux feuilles

caulinaires, qui ne sont encore ébauchées que comme des bour-

-—

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 7

relets, ressemblant pour la forme aux jeunes feuilles en forme

”écaille, L! en est la plus ågée. On voit, au-dessus de ces

feuilles caulinaires, un trés jeune axe présentant une bifurca-

tion en parties inégales (F et V) du point végétatif, de sorte

que, deås cet état de développement si peu avancé, on peut

distinguer la partie — la plus basse, — qui se développe

floralement, et la partie qui se développe végétativement; la

feuille caulinaire la plus ågée L! appuie Faxe floral F, et L?

appuie l'axe végétatif V. Toute cette petite partie axillaire

était appuyée å sa base par 2N2,

On voit dans B une pousse ascendante correspondante dans

son développement ultérieur. D'abord on trouve deux feuilles

caulinaires 11! et 1L?, dont 1L!, la premigre, est la plus ågée.

112, la moins ågée, se voit presque de prof.

On voit en dedans de ces feuilles deux axes; 1V, le plus

grand, qui est appuyé par 1L2, se développe en axe végétatif;

Fautre, 1F, en dedans de 1L!, se développe en axe floral; la

dichotomie qu'on a vue indiquée å b, a été poussée ici plus

loin.

Entre les deux systeémes d'axes A et B on voit une squa-

mula intravaginalis, sq.

La fig. 4 nous montre un trés jeune bourgeon qui a eu

sa place å PFaisselle d'une femuille caulinaire. On ne voit ici

que trois mamelons situés å hauteur inégale et dans deux

plans différents. Au plus bas on voit retournée obliquement

une feuille en forme d'écaille rudimentaire N!, un peu plus

haut et au-devant de lI'axe, un mamelon un peu plus large et

plus rond, F, qui se développera en axe foral, tandis que le

mamelon le plus élevée, V, situé presque dans le prolongement

de Faxe mére, se développera en axe végétatif. La fewville N?

na pas encore apparu. Cette figure nous présente ainsi

un état de développement plus jeune de la partie marquée a

de la fig. 3.

La fig. 5 fait voir une jeune pousse florale. Les feuilles cau-

linaires 1, et 1, sont déja fortement développées. Sq est une

squamula intravaginalis; les deux h sont deux bractées qui dé-

passent en croissant les deux fleurs et qui finissent par enve-

lopper le fruit. Ces bractées sont encore tres peu développées,

et atteignent å peine la base des fleurs.

Le développement de la fleur måle est bien plus avancé

que celui de la feur femelle. On voit trés nettement

S TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEES.

”état premier des trois feuilles périgonales encore en forme

de bourrelets, et, en dedams, trois antheéres un peu plus grandes,

presque hémisphériques et qui alternent avec le périgone. La

fleur femelle, au contraire, présente un développement bien

plus tardif, en m'apparaissant encore que comme un corps cy-

lindrique faiblement conique.

La fig. 7 présente un état de développement plus jeune

de ces fleurs avec leurs bractées.

Nous devons å M. le professeur EUG. WARMING la remar-

que que voiti sur la maniere de voir la ramification:

»La phyllotaxie trés singuligre trouvée par M. BALFOUR

dans les deux espéces africaines, s'est retrouvée dans le H.

Baillonit, comme le montre la comparaison du diagramme de

la fig. 8 avec les figures de M. BALFOUE. Si le plan médian

d'une paire de feuilles en forme d'écaille, 1n! et 1n?, dévie

d'environ 10” d'un cé6té du plan qui passe verticalement par

toute la pousse horizontale, on trouvera déviant d'autant de

lautre cöté le plan médian de la paire subséquente de feuilles

en forme d'écaille (2n! et 2n?); la troisigme paire, an! et

än?, se trouve au-dessus de la premiere, et ainsi de suite.

Quant å la phyllotaxie des feuilles caulinaires (L) et des

bractées (h), elle est la méme que celle trouvée par M. BALFOUR.

Seulement, il faut remarquer qu'il y a ici une petite inflores-

cence formée d'une fleur måle terminale et d'une fleur femelle

latérale entourée des deux bractées.

Cependant, il n'a pas été possible de bien distinguer si

les pousses qui se trouvent en dedans des feuilles L sont si-

tuées exactement dans le plan médian ou un peu äå cöté.

Tandis que ainsi la phyllotaxie est la meme pour toutes

les trois espéces, il se pourrait que M. BALFOUR ne soit pas

dans le vrai dans sa maniere de voir la ramification.

Il regarde la tige horizontale avec ses feuilles en forme

d'écaille comme un monopodium, et les pousses dressées, por-

tant les feuilles caulinaires, comme des pousses latérales situées

a Paisselle de la feuille en forme d'écaille qui est la plus élevée

de chaque paire successive (BALFOUR l. c. p. 6).

Il regarde Faxe floral comme une pousse latérale (axe du

troisieme ordre) å Vaisselle de la feuille caulinaire plus ågée,

et la pousse végétative qui se trouve entre cette dernieére et

la plus jeune feuille caulinaire, comme la continuation de la

pousse qui porte les deux feuilles végétatives. Evidemment il

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 9

ne juge pas nécessaire d'entrer dans les détails pour prouver

P'exactitude de cette opinion; toutefois, la chose ne va pas

tant de soi.

Je suppose, contrairement äå M. BaALFOUR, que les axes

horizontaux sont des sympodia ä la composition desquels

chaque pousse ne contribue que par ses deux premiers entre-

neuds, et que l'inflorescence å deux fleurs est terminale, tan-

dis que la pousse végétative qui est situége å cöté de F'inflo-

rescence, est une pousse latérale å Vaisselle de la jeune feuille

caulinaire (L?). D'aprés cette supposition la composition et la

ramification des pousses (exprimées par les marques du dia-

gramme de la fig. 8) seront les suivantes:

entre-nceeuds horizontaux. <entre-ncweuds verticaux.

TR ee a

Hagn 2n22L eten), I ante

Que cette supposition puisse &tre vraie, voilaå une possi-

bilité qu'on ne saurait contester, je pense; en prouver la vé-

rité, c'est une chose assez difficile. Voici les faits qui, pourtant,

me semblent militer plus pour la vérité de ma supposition que

pour celle de M. Barrour. Il faut d'abord appuyer sur le

fait que, selon M. BALFOUR (p. 4), les proches parents du Ha-

lophila, V Althenia et le Cymodocea, ont des axes sympodiaux,

d'ou suit qu'il serait tres peu probable de supposer des mono-

podia chez le Halophala.

Ce n'est pas seulement Vaffinité avec les formes sympo-

diales qui parle en faveur du sympodium: il faut encore

prendre en considération qu'en somme les rhizomes monopo-

diaux sont trés rares, tandis que les rhizomes sympodiaux sont

trés fréquents.

Ensuite je ferai remarquer que les axess successifs du

sympodium supposé deviennent tres régulierement antidromes;

il ne faut pas non plus oublier la meéme disposition en zigzag

qui caractérise tant de sympodia. Dans le diagramme de la fig. 8

Phélice de Faxe I tourne å gauche (de 1n?, par le chemin le

plus direct å 1L!, mais avec å peu prés le meåme angle de

divergence de 11? å Ih!); dans: l'axe II, VUhélice tourne å

droite, en III å gauche, alternant ainsi de suite avec la plus

grande régularité.

10 TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEEBS.

« Or, il pourrait sembler que le développement exposé plus

haut des plus jeunes parties des sommets des tiges réfute cette

exposition; il pourrait sembler qu'on efit la preuve de la na-

ture monopodiale de F'axe horizontal dans le fait que les som-

mets des tiges de tous ces axes horizontaux sont toujours si

dressés et si coniques, et que les pousses verticales appa-

raissent d'abord presque sous forme de bas mamelons å leurs

cötés. A ce sujet il faut dire qu'on a ici le pendant du dé-

veloppement qu'on connait å plusieurs autres plantes. Il en

est ainsi du Vitis; NÄGELI et SCHWENDENER ont les premiers

attiré Pattention sur ce fait singulier que la vrille se présente

comme une formation latérale au-dessous du sommet de la tige,

d'ou ils conclurent que la pousse principale était un monopo-

dium (voir p. ex. la fig. 2, Pl. VI dans WARMING: bur la ra-

mification, dans: Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Sér. V, Bd. 10,

1872). Néanmoins, aujourd”hui méme, plusieurs botanistes des

plus marquants, M. E1CHLER p. ex., insistent fortement, et, se-

lon moi, å juste titre, sur l'ancienne théorie suivant la-

quelle il se forme des sympodia et la vrille est en réalité

Faxe terminal repoussé de cöté. Pour la famille des Borraginées,

le développement de YF'inflorescence a été d'abord mentionné

avec plus de détails par KRAUS, plus tard par moi-meéme et

autres, et des figures tout å fait analogues ont été données

par moi et par M. GEBEL, p. ex., qui n'en est pas moins un

adversaire de la théorie sympodiale. Je na pas å rendre

compte ici des disputes qu'a occasionnées dans ces derniers

temps cette inflorescence: je m'appliquerai seulement å appeler

Pattention sur le fait que des morphbologistes tels que MM.

EICHLER, CELAKOVSKY et ENGLER y voient un sympodium, quoi-

que les fleurs, les axes principaux relatifs, naissent en appa-

rence au cöté de leur axe latéral supposé et de beaucoup plus

vigoureux. Je me range å cette opinion.

D'autre part on peut renvoyer au développement de

V Asclepias syriaca, qui semble présenter un monopodium (voir

WARMING: Recherches PI. VIT), tout en ayant å coup sår la

ramification sympodiale (voir CELAKOvSsKY: Flora 1877).

Tout ceci doit suffire pour montrer qu'il ne faut pas con-

clure de VPhistoire de développement actuel que la pousse

horizontale soit un monopodium.

Eu égard aux autres circonstances ci-dessus nommées il

serait, je pense, le plus naturel d'y voir un sympodium.« —

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 11

Passant ensuite å F'étude de la structure anatomique de

notre plante, nous commencerons par:

La Tige.

La tige, comme c'est généralement le cas dans les plan-

tes aquatiques, présente une structure assez simple an point

de vue anatomique.

Une coupe transversale (ff. 9 et 10) montre å la périphérie

un epiderme se composant de cellules presque régulierement

pentagonales »dont la paroi externe est beaucoup plus épaisse

que les autres et dont la cuticule est å peine visible.

En dedans de cet épiderme on trouve Pécorce occupant

la plus grande partie de F'intérieur de la tige et se composant

d'un tissu cellulaire extrémement låche, de grandes cellules

cylindriques, rondes en coupe transversale, et allongées en

coupe longitudinale, et dont les extérieures contiennent un

peu de chlorophylle; les intérieures sont amyliferes. Il y a

dans PFécorce de nombreuses lacunes et méats intercellulaires

assez considérables qui vont se continuer å travers le neud,

ou, cependant, ils diminuent considérablement de largeur. Les

cellules du parenchyme de PF'€corce diminuent de dimensions

vers le dedans du cöté du cylindre central.

En outre, il se trouve dans la partie extérieure de V'écorce,

et en dedans de la premiere couche de cellules située sous

P'épiderme, 6 ou 7 faisceaux périphériques qui, comme le mon-

trent la fig. 9, Ev. et la fig. 11, secomposent exclusivement de

phloeéme et manquent tout åå fait de vaisseaux. IlIs ne sem-

blent pas sanastomoser dans le neud, mais ils se continuent de lå

dans les entre-neuds suivants, les feuilles et les pousses latérales.

Le systeme vasculaire central (fig. 10) est entouré d'un en-

doderme (En dans les fig.) contenant quelque amidon et oul on

observe facilement les taches de CAsPARY (fig. 10). Coupé lon-

goitudinalement il présente les parois finement et également on-

dulées. En dedans du cylindre on trouve le systéme vascu-

laire central qui se compose presque exclusivement de cambi-

forme et est d'une structure presque aussi simple que les

faisceaux de phloeme périphériques.

Il est difficile de décider la question de savoir g'il y a

ou non des tubes cribreux, å moins qu'on ne puisse interpré-

ter comme tels les ouvertures pentagonales marquées S (fig.

2 TH. HOLM, DEUX MONOCOLYLEDONES SUBMERGEEBS.

10); cependant je dois remarquer quw'elles n'étaient pas visibles

en coupe longitudinale, non plus que les cellules adjonctives

(cellules annexes) qui les accompagnent.

Les vaisseaux se présentent comme vaisseaux annulaires;

mais il faut les chercher ou dans le neud lui-méme ou dans

les trés jeunes entre-neuds pas encore tendus, puisque, par

suite de la croissance rapide, ils se brisent de bonne heure de

sorte qu'on n'en trouve que des parties dans les neuds. On

trouve au beau milieu du cylindre un conduit central; on

trouve de méme, immédiatement en dedans de P'endoderme,

quelques méats intercellulaires (i. fig. 10).

La Racine.

Les racines, nous l'avons déja dit, prennent leur point de

départ immédiatement au sommet des longs entre-neuds, une å

chaque noeud, alternativement ä droite et agauche relativement åa

la feuille n! des neuds successifs (voir le diagramme fig. 8 et la

fig. 1). Elles sont toujours non ramifiées, minces et presque dia-

phanes comme la tige. On trouve des poils radicaux, mais

ils sont loin d'étre si abondants que dans les espéces décrites

par M. BALrouR, les H. ovalis et stipulacea.

La racine est enveloppée trés longtemps de la coléorhize;

des racines, longues méme de 4 mm., en peuvent encore &tre

toutes recouvertes.

La structure anatomique a beaucoup de commun avec

celle de la tige, et la fig. 13 donne une coupe transversale de

la partie centrale, et jusqu'a Pépiderme.

I'épiderme, on le voit, a les parois tres minces et se com-

pose, en coupe transversale, le plus souvent de cellules penta-

gonales qui peuvent produire des poils radicaux (fig. 12 Pr.).

En dedans de Fépiderme on trouve l'écorce qui se com-

pose, dans la plupart des cas, de cellules å parois minces, le

plus souvent hexagonales en coupe transversale, et non pas,

comme dans la tige, arrondies. On voit de nombreux méats

intercellulaires (fig. 13 i) dont les ouvertures se présentent en

coupe transversale tétragonales, pentagonales ou hexagonales.

Le cylindre central est entouré d'un endoderme présen-

tant, aussi nettement que dans la tige, les taches de CASPARY,

et, en coupe longitudinale, la paroi finement ondulée meme

sams qu'on ait besoin d'employer des réactifs chimiques. —

BIHANG TILL: K. SV. VET.-AKAD. HAND: BAND 9. N:o 13. 13

Les Feuilles.

Les feuilles se présentent sous forme de feuilles cauli-

naires, comme feuwuilles en forme d'écaille et comme bractées.

Les feuilles caulinaires, comme nous l'avons dit plus haut,

:sont pétiolées. Elles ont des poils épars des deux cötés et

ä la marge, ou les cellules situces tout pres des poils sont

un peu plus proéminentes de sorte que la feuille parait, par

un faible grossissement, faiblement simucée-dentée.

Le limbe est d'une forme ovale-lancéolée, peu et insensi-

blement diminuant en largeur vers le pétiole, un peu arrondie

au sommet (fig. 14). Il y a une nervure médiane, qui est la plus

tement développée, et deux nervures secondaires qui s'étendent

immédiatement au-dessous du bord et qui s'unissent immédia-

fortement au-dessous du sommet du limbe ou elles vont rejoindre

la nervure médiane. De la nervure médiane partent des deux

cOtés environ 6 nervures transversales tres faibles, qui ne s'ob-

servent que par un assez fort grossissement (fig. 14).

Le pétiole est triangulaire, ou peu g'en faut, ce qui se

voit par une coupe transversale (fig. 15). Les cellules d'épi-

derme ont les parois extérieures épaisses, et au dedans de

P'épiderme on trouve du parenchyme qui contient peu de

chlorophylle, mais ou il y a quelques rares méats intercellu-

laires (i, fig. 15) et trois faisceaux vasculaires, dont V'intermé-

diaire est le plus grand, tandis que les deux autres, situés im-

médiatement sous l'épiderme å la marge du pétiole, sont i peu

pres aussi développés et aussi grands que les faisceaux péri-

phériques de la tige. Le faisceau vasculaire intermédiaire n'est

entouré d'aucun -endoderme; il se compose exclusivement de

cellules de cambiforme, dont les externes sont un peu plus

grandes que les internes.

Le limbe, au point de vue de la structure anatomique,

ne se compose que de deux couches de cellules (fig. 18)

dont celles de la face supérieure g'allongent cå et lå en poils

pointus un peu recourbés (fig. 16), celles de la face inférieure,

au contraire, en poils un peu plus longs et presque droits

(fork):

La forme, soit pentagonale, soit hexagonale, des cellules

est presque la méme des deux cöétés de la feuille; il en est

de méeme de leur grandeur. Les cellules de F'épiderme qui

14 TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEÉDONES SUBMERGÉES.

sont situées au-dessus et au-dessous des trois nervures, sont

plus allongées et plus étroites que les autres. Il va sans dire

que les stomates font défaut. Une coupe transversale de la

feuille (fig. 18) fait voir les deux couches de cellules dont les

parois externes sont un peu plus épaisses que les autres.

Le faisceau vasculaire central n'est iei non plus entouré

d'aucun endoderme, mais seulement de quelques cellules assez

grandes, nées, comme le faisceau lui-méme, ä ce quil semble,

dans la couche cellulaire de la face supérieure.

Du reste, il en est du faisceau vasculaire méme comme

de celui du pétiole: il ne se compose dégalement que de cam-

biforme et n'a ni vaisseaux ni tubes cribreux.

Quant å la position des feuilles caulinaires, elles apparais-

sent, nous venons d'en rendre compte, exclusivement å la base

des axes courts et dressés, et embrassent respectivement, l'in-

férieure un axe floral, et la supérieure un axe végétatif.

Les feuilles en forme décaille, au contraire, se trouvent

situées a la tige horizontale aux sommets des longs entre-nceeuds.

Elles sont toujours situées tres rapprochées, deux a deux, preés du

nceud et å des hauteurs peu différentes, de manigre que l'inférieure,

le plus souvent assez longue, embrasse la tige horizontale, tandis

que la supérieure, un peu moins longue et qui est entourée,

dans le bourgeon, par TYinférieure, embrasse l'axe ascendant.

(Fig. 8). Elles ont essentiellement la méme forme: largement

obovales, parfois faiblement émarginées au sommet. Comme

les feuilles caulinaires, elles portent des poils, surtout dans

leur partie dorsale, ou ces poils sont un peu plus recourbés et plus

proéminents immédiatement devant la nervure. Elles sont

d”ailleurs tres minces, entierement diaphanes et manquent de

chlorophylle. La fig. 19, coupe transversale d'une feuille en

forme d'écaille, en montre la structure anatomique. Ici, comme

chez les feuilles caulinaires, il n'y a que deux couches de cel-

lules å parois trés minces; mais, vers le bord de la feuille —

å peu prås un tiers de toute la feuille — il n'y a quune seule

couche de cellules appartenant, å ce qu'il parait, a la face in-

férieure, tandis que la couche correspondante de la face su-

périeure fait défaut ici.

Ajoutez-y que, dans les feuilles en forme d'écaille, les deux

couches cellulaires vues de face (fig. 20) présentent une forme

allongée et les parois fortement ondulées gråce auxquelles elles

parviennent 3 une consistance plus solide.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 15

On voit au milieu de la feuille en forme d'écaille un

faisceau vasculaire manquant d'endoderme et entouré seulement

de quelques cellules assez grandes; il se compose de cambi-

forme sans vaisseaux ni tubes cribreux, de sorte que dans tous

les points essentiels il ressemble aux faisceaux périphériques

de la tige.

On ne trouve les bractées que dans les pousses florales,

enveloppant la fleur måle et la fleur femelle. La bractée qui

appuie la fleur femelle enveloppe celle de la fleur måle; du

reste elles sont å peu prés de méme grandeur et de måéme

forme (fig. 21). Contrairement aux feuilles en forme d'€caille,

elles sont pointues; mais quant å leurs poils et å leur struc-

ture interne elles sont analogues å ces feuilles.

Des squamule intravaginales se trouvent aux aisselles de

”toutes les trois catégories de feuilles. Ces squamulx sont pres-

que sessiles, diaphanes, oblongues-ovales, et ne se composent

que de deux couches de cellules qui présentent constamment

la forme d'un pentagone ou tétragone allongés (fig. 22).

Les Fleurs.

Les Fleurs. Nous avons déja parlé de la position des

fleurs: le H. Baillonii est monoique; il y a une fleur måle

terminale et une fleur femelle dont la bractée enveloppe la

bractée correspondante de la fleur måle (fig. 28), et ces fleurs

ne se trouvent toujours que sur les courts axes dressés.

La fleur måle a un påédoncule assez long (fig. 23), un

périanthe simple triparti, et trois antheres presque sessiles al-

ternant avec les folioles du périanthe qui sont ovales, obtuses

et concaves surtout au sommet (fig. 24, 27).

Les folioles du périanthe n'ont pas de nervure et ne se

composent que de deux couches de cellulles, excepté dans la

partie centrale ou il y en a plus, et, å la marge, d'une seule couche,

comme il en est des bractées et des feuilles en forme d'écaille

(fig. 25).

Les anthéres sont biloculaires et non pas quadriloculaires,

comme Ia observé M. BaALFOUR pour le H. ovalis; mais on

ignore ce qu'il en est du H. stipulacea, les spécimens de M.

BALFOUR n'€tant que des plantes femelles. Les anthéres sont

aussi extrorses (fig. 26), et présentent en coupe transversale

16 TH. HÖLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGÉES.

une paroi formée d'une seule couche mince de cellules (fig. 27),

allongées et rectangulaires, excepté la partie dorsale qui est

couverte d'une couche plus épaisse de cellules. On trouve

dans les loges des anthéres les singuliers grains de pollen (ff.

29, 30 et 31) déja observés par M. BALFOUR chezle H. ovalis. Ces

grains sont le plus souvent ellipsoides et réunis dans de longues

chaines dans toute la longueur de la loge de Fanthere ou ils

sont réguligrement disposés.

Chaque grain de pollen a & PFétat sec, une exine forte-

ment plissée qui se gonfle davantage par V'addition de V'eau

(fig. 31).

DT'intine, au contraire, est unie. A l'intérieur on trouve

une quantité considérable de grains d'amidon.

La fleur måle est caduque, sans doute tres peu de temps

aprés P'épanouissement, vu que du nombre relativement grand”

de feurs måles qui se trouvaient dans les matériaux étudiés,

quelques-unes seulement étaient épanouies, tandis que tout le

reste était non épanoui. FEnfin le grand nombre de fruits

isolés porte 3 croire que la fleur måle tombe de bonne

heure.

La jfleur femelle se trouve ä VF'aisselle de la bractée infé-

rieure de Faxe floral. Contrairement 3 la fleur måle, elle est

sessile (fig. 23), et se développe plus tard que la fleur måle

correspondante (fig. 5). Il se forme dabord un périanthe

simple triparti et supére, le sommet du jeune axe floral s'éle-

vant plus fortement que la partie centrale et formant trois

folioles de périanthe triangulaires sur sa périphérie (fig. 28

et 33). Un peu plus tard se développent les trois carpelles

(cp., fig. 33) qui dépassent au fur et i mesure le, périanthe,

et vont g'allonger en trois papilles coniques et alternant avec

le périanthe pour devenir peu å peu trois styles (fig. 23, 32). Ces

styles prennent rapidement toute leur croissance et finissent par

sortir entigerement des deux bractées. Ils sont garnis, du cöté

interne, d'une double série de papilles (fig. 34). On trouve en

outre ä l'intérieur de l'ovaire trois longs placentas pariétaux ou

sont attachés les cocufs. Quant å I'ceuf, qui est anatrope, il a deux

téguments uistincts, dont lI'intérieur, comme de coutume, se

forme le premier (fig. 42).

Maintenant la fécondation peut s'opérer; elle est assurée

par les grains de pollen réunis en chaines. La fleur måle se

fane et tombe, tandis que la fleur femelle continue son déve-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 17

loppement en un fruit uniloculaire et ellipsoide ou les styles

et le périanthe sont peu å peu fanés.

Le péricarpe lui-méme, nous venons de le dire, est pres-

que diaphane, de sorte qu'on entrevoit facilement les graimes

au travers. Il est formé (fig. 35) de quatre couches de cellules,

dont V'extérieure est la plus grande et se compose, comme la

couche subséquente, de cellules presque régulierement pentagona-

les en coupe transversale et qui ne contiennent presque rien. En

dedans de ces deux couches cellulaires, on en trouve deux autres

de cellules uniformes, de méme épaisseur, en coupe transver-

sale, presque rectangulaires et allongées tangentiellement, toutes

remplies de grains d'amidon.

On trouve dans le fruit de nombreuses graines ä testa

mince, mais solide et résistante, composée de deux couches de

cellules, dont V'extérieure, 3 parois tres minces, a les cellules

rectangulaires en coupe transversale (fig. 36, a) et, en dedans,

une couche presque imperceptible et a parois encore plus

minces, dont les cellules ne tardent pas å collaber (fig. 36, b).

La couche extérieure vue de face (fig. 38) se compose de

cellules tétragonales ou pentagonales aux parois finement

ondulées, surtout du cöté de la marge; c'est au-dessous de

ces cellules qu'on entrevoit la couche b, dont nous venons de

parler.

Les graines ont le funicule assez persistant et un grand

embryon (ff. 39 et 40) dont la tigelle, contenant beaucoup

d'amidon, occupe toute la moitié inférieure et a la forme pres-

que d'un hémispheére. Sur son bout supérieur assez aplati, on

voit un long cotyledon fortement courbé ou enroulé, et pres-

que engainant, vers la base, la gemmule.

Une coupe longitudinale de Vembryon (f. 41) fait voir

preés du milieu de la tigelle, deux rangées de cellules allon-

gées dont les grains d'amidon sont bien plus petits que les

grands grains polyédriques des cellules pentagonales et hexa-

gonales environnantes (fig. 37). g

Nous n'avons pu observer la maniere dont s'ouvre le fruit

du H. Baillonii, tous les fruits måme le plus développés ne

présentant pas encore de signe de s'ouvrir.

Voiei la diagnose de PFespéce, suivant ce qu'on vient de

lire:

18 TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEBS.

Halophila Baillonii AsSCHSs.

Flores monoeci. Anthere biloculares. Lamina foliorum

frondosorum oblongo-elliptica in petiolum longiusculum leviter

basi attenuata, margine spinuloso-ciliata.

A la diagnose du genre dans Genera plantarum (HOoOKER

et BENTHAM) il faut å >»flores dioeci> ajouter »vel moncci,

inflorescentiis intra spatham diphyllam bifloris e flore masculo

et femineo constantibus. Styli non undique sed biseriatim

papillosi».

Elodea densa CASsPARY.

Autrefois PLANCHON a rangé cette plante dans un genre :

part: P'/Egeria, parce que, selon lui, elle était dioique, vu qul

ne trouvait pas de fleurs femelles, et parce que, par opposition

åa P'Elodea, on trouve dans cette plante deux ou trois fleurs

måles au dedans de la méme spatha.

Cependant M. CasPaArY, qui a vu les fleurs femelles dé-

erites dans un manusecrit d'Aug. de St.-Hilaire (h. mus. Par.

1. c. 435), la range sous I'Elodea. Il ne regarde pas non plus

P'existence d'un assez grand nombre de fleurs au dedans de la

méme spatha comme suffisante pour en faire un genre äå part.

Voici la description qu/'il en fait (Die Hydrilleen (Anachari-

deen ENDL.) PRINGSH. Jahrbicher I. Bd. 1858):

»FElodea densa. Caulis teres, (ramosus?), folia in verti-

cillis quaterna, plana, adulta patentia, 1—13” lata, 31—7"” longe

(circiter 1” longa et 2” lata Planch, id quod non vidi) lineari-

lanceolata, apice rotundato-acutata, serrature utrinque 24—26,

cellula unica non curvata, incolorata, antrorsum versa supra

marginem prominentes; cellulx marginales paululum angustiores

brevioresque quam ille disci folii, nervo medio unico e cellulis

conductricibus formata. Stipule intrafoliacerx bing, ovate, pa-

renchymaticx, margine integerrimo, minutissimee.

FIL mas. Spatha axillaris, sessilis, subeylindrica, versus

apicem latior, apice bidentata, flores 2—3 includens sub 6” longa.

Tubus calicis filiformis c. 15” longus, spatha 23 longior; sepala

tria, ovata, 11” longa, reflexa, virescentia; petala tria, obovata

031” longa, flava; stamina 9,

subcircularia, apice rotundata, 4

3 petalorum longitudine &equantia; filamenta crassa, antheram

13 longitudine superantia, sub apice paululum dialata, ad la-

tera papillosa, papillis parvis semiglobosis.

Anthere oblonge la:lg =1:2 basi fixe; grana pollinis

glabra, minutissime echinata. Rudimenta stigmatum tria in-

xqualia, vel lanceolata vel ovata, papillosa papillis semiglobosis.

20 TH. HOLM, DEUX MCNOCOTYLEDONES SUBMERGEES.

Weiter ist nicht bekannt.»

PLANCHON donne la grandeur de la fleur comme chez le

Ranunculus aquatilis.

Les matériaux utilisés pour F'étude suivante ont été dé-

germinés par M. SEUBERT et recueillis par M. "EUGENE WARMING

dans un étang ombreux d'une forét pres de Lagoa Santa

(Brésil, voir les »Videnskabelige Meddelelser» de la Société

d'histoire naturelle de Copenhague, 1872, p. 112).

La floraison de cette plante, dit-on, est de janvier å mai.

La Tige, dont les entre-neuds sont tres courts, est peu

ramifliée:

Une coupe transversale (ff. 48,49 et 50) fait voir un épi-

derme i parois minces et. se composant de cellules presque

pentagonales, sous lesquelles se trouve une couche d'€corce

faiblement chlorophyllifeére et ou I'on voit de nombreux méats

aériferes, séparés entre eux par une seule couche de cellules

presque régulierement cylindriques.

Dans F'€corce méme il y a, å la périphérie et jusqu'au nombre

de six, quelques faisceaux vasculaires assez faibles (fig. 51), se

composant exclusivement de cambiforme, sans trace de vaisseaux

ni de tubes cribreux. Il y a dailleurs un tissu conducteur

réuni dans un cylindre central.

Ce cylindre est creux et enveloppé d'un endoderme amyli-

före comme la partie de FPécorce qui est située tout pres. Les

vaisseaux font défaut encore ici; mais on voit cå et lå quel-

ques rares tubes cribreux avec leurs cellules annexes (fig. 52).

Du reste, on ne trouve ici que des cellules de cambiforme allon-

gées et a parois minces.

Les Fewilles, disposées å cinq en verticilles faux (fig. 534),

sont oblongues, cependant non pas, comme on les décrit, apice

rotundato-aculeato, mais insensiblement diminuant en largeur

vers le sommet et se terminant dans un poil presque droit (fig.

44, 45). En outre, les poils de la marge sont faiblement re-

courbés, et non pas, comme le dit la description, nom curvatce.

La feuille, å P'exception de la nervure, ne se compose que

de deux couches cellulaires assez égales pour la forme (fig. 43).

Seulement celles de la face ventrale sont un peu plus grandes

que celles de la face dorsale (fig. 47). Pres de la marge et

au-dessus de la nervure, les cellules de la face ventrale sont un

peu plus courtes et plus étroites.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 13. 21

Une coupe transversale de la feuille (fig. 47) fait voir la

seule nervure existante, formée de la couche cellulaire de la

face ventrale (Fv dans la fig.) et qui manque complötement de

vaisseaux et de tubes cribreux; elle se compose exclusivement

de cellules de cambiforme enveloppées d'une espéce de gaine

d'assez grandes cellules, qui ne sont pourtant pas disposées

aussi réguligrement que dans un endoderme. Les feuilles

sont faiblement vertes; les cellules de la face dorsale seule-

ment sont chlorophylliféres.

Aux aisselles, surtout les jeunes, il y a quelques trichomes,

(fig. 46) répondant aux squamule intravaginalis du Halophila et

présentant la méme structure.

Les Fleurs sont disposées en groupes de deux ou trois, en-

tourées d'une seule spatha et nées sur de courtes pousses la-

térales a P'aisselle de feuilles caulinaires. Les matériaux étudiés

n'offraient que des fleurs måles. Elles sont longuement pédon-

culées (fig. 54), et ont trois sépales, trois 'pétales et neuf éta-

mines, en dedans desquelles on trouve trois carpelles rudimen-

taires (fig. 53) disposés en cercles régulierement alternants.

Les sépales sont obtusiovales et n'ont qu'une nervure médiane.

Les pétales sont obovaux, sans nervures, mais ayant un épi-

derme papilleux. Les étamines sont de longueur différente,

ouvertes; mais elles étaient déja en partie vidées. Les grains

de pollen, on I'a déja vu, sont finement échinites (fig. 55).

Dans les fleurs épanouies, les sépales étaient recourbés de

maniere 3 envelopper le pédoncule.

La racine faisait défaut dans les matériaux étudiés.

p- t. Stockholm, mai 1884.

Fig.

ENA

107

181

12.

13.

14.

Explication des figures.

PLANCHE I.

Halophila Baillonii AscHs.

Partie de la plante en grandeur naturelle.

Une branche dont les fleurs sont avortées. Explication dans

le texte. Grandeur naturelle.

Un ensemble de jeunes pousses. On voit l'axe horizontal (ÅA)

et l'axe. dressé (B). Les feuilles en forme d'écaille sont mar-

quées 1IN!, 1N?, 2N!, 2N? 3N! et 3N?, les feuilles caulinaires

PI RANE et-IL?) les axes' vegeétablis 'V et öl VAIFevEenes

axes floraux F et 1 F; du reste il faut voir le texte. Le

OTOSSISSeM ent (Cu, AIM Ö tre oo oda oosberr dress sugg AA AE EUS

Un trés jeune bourgeon qui a eu sa place å Vaisselle d'une

feuille caulinaire. N signifie une feuille en forme d'écaille, V

Unaxe veégetatif, etEmunsaxe föral:: uj 45 rose

Un jeune axe floral. On voit les deux fenuilles caulinaires 1, et

1l,, les deux bractées h, une squamula intravaginalis sq, une

fleur-måle fet;.une, leur femelles--ss-ss-g.09 kö ts88.s. JEKAS SIA

Partie d'une jeune pousse. Les lettres comme en fig. 3........ (

Un axe floral beaucoup plus jeune que celui de la fig. 5 ......

Diagramme dun axe comme en fig. 1. Explication dans le

texte.

Coupe transversale d'une tige, montrant les cellules épidermi-

ques (Ep), la couche de parenchyme d'écorce (Pc), les 7 fais-

ceaux vasculaires périphériques (Fv) et les méats intercellu-

laires (i). Le cylindre central est entouré d'un endoderme

(SAML PLOLECETICE NN Pl as oso sor sf e nord SAR FRE a St AES

Partie de la figure 9 plus fortement grossie. Les faisceaux

vasc. périphériques P. LT'endoderme fait voir trés distinetement

le staches de CASPARY. Dans le cylindre central on voit le phloeéme

(?) (s), les méats intercellulaires (i) et le conduit central (c)

Un faiscean' vasculaire peripherigue' (Ev): oe ERErAN

Coupe transversale d'une racine. Pr est un poil radical -......

PLANCHE II.

Halophila Baillonii ASCHS.

Partie de la fig. 12 plus fortement grossie, montrant les cel- -

lules épidermiques (Ep), la couche de parenchyme d'écorce

(Pc), Pendoderme avec les taches de CAsPARY (En) et la

PATble FCT Ale «Tee ELSE CR a ER TAN a Let SERA NNE ELSA

Le limbe d'une fenuille caulinaire avec les nervures.

(140)

140)

(140)

(61)

(167)

(140)

Fig.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 138. 23

15.

16.

18.

19;

20.

21.

22.

23.

24,

25.

Coupe transversale d'une partie dun :pétiole. On voit les

cellules épidermiques (Ep), et deux faisceaux vasculaires,

FRIAS" St: Un LAFSPATEE SE SNRA VR ASS en (61)

Epiderme de la face ventrale d'une feuille caulinaire-.......... (167)

Epiderme de la face dorsale d'une feuille caulinaire........--- (167)

Coupe transversale d'une partie d'une feuille caulinaire mon-

trant Pépiderme (Ep) et le faisceau vasculaire médian. La

FACeE:VenNtrsLe. CS. MATGCOL EV oden od sko umsas as sger åren Sa Ens AA (167)

Coupe transversale d'une partie d'une feuille en forme d'écaille.

On voit au milieu un faisceau vasculaire, la face dorsale

TEDENRG ISTF 1335 ART EE br Vrak rp sn TSE rt RDRET (265)

Epiderme de la face d'une feuille en forme d'écaille ....... 4 (140)

Les deux bractées, a et b, vues de cöté et de face; a signifie

la bractée de la fleur femelle, b celle de la fleur måle, un

peu grossies.

La figure montre une squamula intravaginalis, vue de face... (140)

La fleur måle, longipédonculée, et la fleur femelle, sessile, la

GERTISTS Fa VECK SÅ. DTACIGE) 48 oda om ss AA AA SE LIG (31)

Une fleur måle, montrant le périanthe triparti et les trois

anthéres sessiles et extrorses, alternant avec les folioles du

DEI TER SA SAPA Ir RSA NEED ör I Rek ADEPT MOA Se (100)

Coupe transversale d'une partie d'une foliole du périanthe,

montrant les deux couches de cellules. La partie dorsale est

ITE AES Le ERA SS Nr AT ei dr NN er a RE Ra AEA TE (167)

PLANCHE III.

Halophila Baillonii AScHS.

Diagramme de la fleur måle avec les deux bractées. La plus

larset(a)arempbrassé. une: fleur” femelle- css 5 sis: (37)

Coupe transversale des trois anthéres, montrant une couche

mince de cellules, allongées et rectangulaires au devant des

anthéres, et une couche plus épaisse sur la partie dorsale... (167)

Coupe longitudinale d'une fleur måle et d'une fleur femelle.. (140)

Coupe longitudinale d'une anthére ou l'on voit la disposition

GEStOT ALNS RU eNP Olen: SERA fos SD NA ISRN ADA (37)

CSKOT ATTIKA CYP OL GENE CERN SENS Sr oa SAR ORSA ANN ra göra (167)

Trois grains de pollen, traités de l'eau, montrant Y'exine et

HEN GTA Et Sr oas BREES USS GE RR vag, de Llosa mr ANSE SA (265)

Partie d'une fleur femelle; on voit deux styles et deux folioles

CEO ARGA ao eo: ENE IEEIESE ST ONT bar a da BE or de SRS RAR SARS ASS (167)

Une jeune fleur femelle, montrant les trois folioles du péri-

Antier eb; le) tro1s: CIrpelles (CP) 5=....ss9 ac dead mocbessssasdosssa (100)

Partie d'un style avec la double série de papilles......-.------ (167)

Coupe transversale d'une partie du péricarpe montrant les

quatre couches de cellules, les deux internes, remplies d'amidon (167)

Coupe transversale de Varille avec les deux couches de cel-

ITE ETSN Afa ET AR RS eg SEN 2 LR BA FALSE, Sr ANSER AE DEE I SEE OR a SAR SN TRES RN IR (167)

Les grains polyédriques d'amidon de la tigelle hypocotyle... (200)

Partie de la couche extérieure de V'arille vue de face avec

KESKpaLO:S UNementLOondRlCes: I3 Ak -- te e rAA S n NN (167)

[UNS stame.avecnsons fun1Gule (Mao ockisesn ease ds LS (31)

Coupes longitudinales de deux graines, montrant le cotylédon

Spirorde: ren galnant "lar gemmMUle «soo o ss e So öosods-kusk (61)

Coupetlongwudimale de lar gamle = sco. ARE (167)

La figure montre quatre ceufs avec leurs deux intéguments (167)

43.

44.

45.

46.

4T.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

TH. HOLM, DEUX MONOCOTYLEDONES SUBMERGEES.

PLANCHE IV.

Elodea densa CASPARY.

Epiderme de la face dorsale d”une feuille caulinaire .......... (140)

Le sommet d'une feuille caulinaire se terminant dans un poil (140)

Une feuille caulinaire (2: 1).

es) stipules, vues de coté et de; faces .c-5 seas (167)

Partie de coupe transversale d'une feuille caulinaire montrant

les cellules épidermiques (Ep), la nervure avec sa gaine (G)

et les cellules de cambiforme (c). La face ventrale (Fv)... (167)

Partie de coupe transversale de la tige, montrant les cellules

épidermiques (Ep), la couche de parenchyme d'écorce (Pc)

avec de grands conduits aériféres (Ca) et le cylindre central

(CC) aVLe, SA CAVILO: oc so cr sar so Aa eps no Noras on AS SEAN (167)

Coupe transversale Ce" la, big63-550 a oo ooo s so ooo sosse SEE RN i (DL)

Partie: de coupe transversale de la tTige:souccrcsc ESR NU (37)

Partie de coupe transversale de la tige montrant les cellules

épidermiques (Ep) et un faisceau vasculaire (FV)....o.oooo----- (167)

Coupe tangentielle d'un tube cribreux (Ph) avec ses cellules

(220 )0Y=0:0 212NU(CANENO |G) Jr ESA SE AASE SS LR RB Så sd anar oa (167)

Diagramme d'une fleur måle.

Deux fHeurs måles avec leurs spathes.

Un grain de pollen

Bihang til K.Vet.Akad. Handl. Bd.9,N213.

Th. Holm del.

— Bihang till K Vet Akad Handl: BA.9,N215.

Sn - AO EG

Lith W. Schtachter, Stockholm.

d -

Bihang till K Vet Akad. Handl.Bd.9, Ne13. | = 1 s

PET

Fig. 42.

AR — i

Th Holm del, Tith W. Schlawhter, Stockholm.

Bihang till K Vet. Akad Handl Bd.9, N213.

EE YE

A — 2

Th. Holm del.

Tith W, Schlachter, Stockholm.

yt la

Z j

JA :

SED

fa.

a LT

rv 108

SN j

PRA "ar

Mae

FUM

fäln,

SAR

&»

FER VU CR

to 0 äl

VÄ TA HE AG SÅ Hd

KV KN VM

klj

| M FAN NG

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 4.

- KOLOXYSULEIDENS FRAMSTÄLLNING OCH EGENSKAPER

PETER CLAESSON.

MEDDELADT DEN 9 APRIL 1884,

STOCKHOLM, 1884.

KONGL. BOKTRYCKERIET.

STEDT & SÖNER.

Ao bask SAVAKNGR

MOBBRÄATO HIV

Å få

Å || A Z

4' S

« se

kök SLIT AT TOATSONAN

[ a PRE EEE

| 3

é -

- VA

k AR 4

, -

A FR a ;

y å | - pF 48

DE då SEMFRTA "3 i

FE MA OHANOTA

sISERERA AR SAÖRROEVR

ot EGR & TENISTOR oh e

om YR 2

DR låg nära till hands att söka göra undersökningarne ?!)

öfver syrors inverkan på rhodanväte gagnbara för framställ-

ningen af koloxysulfid.

THAN, upptäckaren af denna gas, framställde densamma

dels genom syntes af koloxid och svafvel, dels af rhodan-

alkalier och svafvelsyra.

Såsom THAN sjelf anger, gifver den förra metoden endast

ett ringa utbyte och gasen erhålles dessutom blandad med

betydliga mängder koloxid. SALOMoN (J. pr. Ch. [2] 5. 479)

har begagnat sig af densamma för framställning af ren gas.

För detta ändamål leder han gasblandningen genom alkoholiskt

kali, hvarvid det Benderska saltet utkristalliserar, hvilket sedan

sönderdelas med saltsyra.

Huruvida sönderdelningsprodukterna af den fria etersyran

äro uteslutande koloxysulfid och alkohol lemnar jag derhän.

Den utvecklade gasen har emellertid på så sätt erhållen en

för densamma främmande obehaglig lukt, som liknar Xantho-

gensyrans och derför antagligen härrör från osönderdelad

monothiosyra som medföljer koloxysulfiden. Då saltet dess-

utom genom sin lätta söderdelbarhet är svårt att erhålla full-

komligt rent, så kan väl ifrågasättas möjligheten att genom

denna förening erhålla koloxysulfid fullkomligt fri från alla

föroreningar. Metoden kostar betydligt arbete och är dess-

utom besvärlig, derigenom att det utkristalliserade Benderska

saltet lätt tillstoppar ledningsröret. Vill man utgå från någon

förening af koloxysulfid för framställningen af densamma i

ren form, så är monothiokarbaminsyrad ammoniak, framställd

genom att leda koloxysulfid i alkoholisk ammoniak, lämp-

ligare än etyithiokolsyradt kali. Om detta salt, som kristalliserar

väl och är olösligt i alkohol, löses i vatten och en utspädd syra

tillsättes, så sönderdelas den frigjorda thiosyran uteslutande

1) Bihang till Vet.-Akad. Handl. Band. 9. N:o 11.

4 oP. CLARSSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

i koloxysulfid och ammoniak, utan att ett spår af den fria

thiosyran finnes kvar i lösningen. Detta kan man lätt påvisa

medelst jodlösning. Försättes en lösning af thiokarbamin-

syrad ammoniak med jodlösning, så affärgas denna hastigt

under utfällning af svafvel. På 1 m. thiokarbaminsyrad ammo-

niak åtgår precis 1 at. jod. Surgör man med en syra först, innan

joden tillsättes, så affärgas deremot icke en enda droppe jodlös-

ning, ifall denna icke är alltför utspädd. Ar detta deremot

fallet och jodlösningen tillsättes skyndsamt efter syran, så

kan man iakttaga att en eller högst ett par droppar jodlösning

('/40 normal) verkligen affärgas. Den fria thiosyran sönder-

delas sålunda ytterst hastigt och fullständigt. Då vidare, på

sätt som längre fram skall anges, hvarken svafvelväte ej

heller kolsvafla i minsta spår härvid uppträda, måste som

nämndt syrans enda sönderdelningsprodukter vara koloxysul-

fid och ammoniak. Saltet kan emellertid icke omkristalliseras

och icke länge förvaras. Gasen kan derför på detta sätt er-

hållas ren endast under förutsättning, att den i alkoholisk

ammoniak uppfångade koloxysulfiden var fullkomligt fri från

andra deri absorberbara gaser, specielt svafvelväte och kol-

svafla. Framställes koloxysulfid af koloxid och svafvel, så

äger detta rum endast för så vidt hvarje spår af fuktighet

och luft äro utestängda.

Den enda af denna gasens öfriga kända bildningssätt,

som praktiskt kan vara användbart är af alkalirhodanider och

var det äfven häraf som THAN egentligen framställde sin gas.

Hans föreskrift lyder sålunda (Ann. Ch. Pharm. Spl. 5. 245).

»Man trägt in ein erkaltetes Gemisch aus 5 v. conc.

Schwefelsäure und 4 v. Wasser so viel gepulvertes Schwefel-

cyankalium ein, dass die Masse fäässig bleibt. Die Ent-

wickelung des Gases stellt sich von selbst ein; sollte diese

zu stärmisch sein, so kihlt man den Kolben mit kaltem

Wasser ab. Sollte dagegen später die Entwickelung nach-

lassen, so braucht man nur den Kolben mit einer Gaslampe

auf einige Augenblicke zu beriähren und zeitweise tächtig

zu schitteln. Auf diese Art lässt sich ein constanter und

ruhiger Gasstrom erhalten. Da das Gas ausserdem eine

Spur von Blausäure, Wasserdampf und Schwefelkohlenstoff

enthält, muss man es durch drei U-förmige Röhren leiten,

von welchen die erste mit feuchtem Quecksilberoxyd einge-

riebene Baumvwolle, die zweite in möglichst kleine Splitter

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0o 14. 5

zerschnittenes Cautschuk, die dritte Chlorcalecium enthält.

| Das so gereinigte Gas wird iiber Qvecksilber gesammelt.»

Kautschuken har sedermera HOFMANN (B. B. 2, 74) ersatt

med en eterisk trietylfosfinlösning.

Såsom af mina undersökningar öfver syrors inverkan på

rhodanväte framgår, kan reaktionsförloppet vid svafvelsyrans

inverkan på rhodanvätet gå i trenne väsendtligt olika rigt-

ningar. En gång kan reaktionen väsendtligen ge upphof till

persulfocyansyra och cyanväte, en annan gång åter kan hufvud-

mängden af sulfocyanvätet öfvergå 1 koloxysulfid och am-

moniak. Under vissa förhållanden åter kan såsom hufvud-

produkt erhållas thiokarbaminsyra, dess sulfid och bisulfid. De

orsaker som betinga det ena eller andra reaktionsförloppet

är förhållandet mellan mängderna af närvarande rhodanväte,

vatten och syra. Vid vissa blandningsförhållanden kan äfven

den rådande temperaturen utöfva inflytande på reaktionsför-

loppet.

Såsom af föregående undersökning framgår kan reaktions-

förloppet vid svafvelsyrans inverkan på rhodankalium eller

rhodanammonium gå 1 tvenne väsendtligt olika rigtningar, be-

roende på förhållandet mellan rhodanvätet och svafvelsyran

samt den senares concentration. För att icke en betydlig

del af rhodanvätet skall öfvergå i persulfocyansyra och cyan-

väte är det nödvändigt både att svafvelsyran finnes i stort

öfverskott äfvensom att syran och rhodanalkaliet hastigt blandas.

Å den andra sidan är det äfven nödigt att syrans concentra-

tion ej är allt för stor, i hvilken händelse en betydlig del

rhodanväte öfvergår i dithiokarbaminsyra resp. dess sulfider

och kolsyra.

Man inser nu lätt att THANS metod vid framställningen

af koloxysulfid: att sätta rhodankaliet i fast form till syran,

icke kan vara lämpligt, då rhodanvätet dervid icke så hastigt

kan blandas med syran, som om man använder detsamma i

lösning. Vidare är den använda syrans concentration högre

än lämpligt är för koloxysulfidbildningen. Slutligen afhänger

reaktionsförloppet i hög grad af, huru mycket rhodankalium

tillsättes. Man kan 1 sjelfva verket förfara enligt THAN och

väsendtligt erhålla som resultat endast persulfocyansyra, äfven-

som man kan erhålla som hufvudprodukt thiokarbaminsyra

och dess sulfider. Sätter man rhodanalkalit i små portioner

i sender och under kraftig omskakning och god afkylnirs

6 oP. CLAÉSSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

till svafvelsyra af samma concentration som THAN anger, så

blir massan snart hvit, tjockflytande och skummande af ut-

kristalliserade sulfider af nämda thiokarbaminsyra. Sätter man

åter rhodanalkalit i större portioner eller på en gång till

syran, så inträder i regeln alla tre reaktionerna, hvartill äfven

polymerisationer kunna sälla sig. Man erhåller 1 början en

kraftig ström af koloxysulfid som dock snart aftager och i

gynsammaste fall öfverföras omkring !/;-del af rhodanvätet i

koloxysulfid. Sätter man åter rhodankaliet i så stor mängd

till syran, att en betydligare del deraf neutraliseras dels af

alkalit, dels af den vid koloxysulfidbildningen uppkommande

ammoniaken, så blir den vida öfvervägande hufvudprodukten

persulfocyansyra och cyanväte. Under alla hänseenden är

den utveckiade gasen betydligt förorenad samt innehåller,

utom de kroppar som THAN angifver, äfven 5—10 pet kolsyra.

Koloxysulfidens framställning.

Af en serie försök, hvari dels svafvelsyrans mängd i för-

hållande till rhodanvätet varierats, äfvensom syrans egen con-

centration varit olika, har framgått, att reaktionen sker renast

enligt formeln: HSCN + H,0 = COS + F.N, om till en kallnad

blandning af 290 cc. eller 520 gr. engelsk svafvelsyra och 400

cc. vatten sättes 30 cc. af en vid vanlig temperatur mättad rhodan-

ammoniumdlösning. Blandningen färgas intensivt röd, hvilken

färg efter en kortare tid försvinner och lemnar plats för en

gulaktig. Vid vanlig temperatur utvecklas gasen mycket

långsamt. Vid 20? börjar en regelmässig gasström af kol-

oxysulfid att utvecklas, som vid 23—25? har en normal hastig-

het. Vid 30? är gasutvecklingen starkare, än för de festa

ändamål kan vara lämpligt. Man sätter derföre gasutvecklings-

kolfven i vatten af 25? och håller det vid denna temperatur

antingen medelst en liten gaslåga, eller genom att då och då

tillsätta något varmare vatten. Mot slutet, då gasutvecklingen

blir långsammare, höjes temperaturen till 30?. När gasutveck-

lingen äfven vid denna temperatur blir för långsam, skakas

kolfven några gånger, då större delen af hvad som varit löst af

gasen i vätskan äfven utvecklas. Återstoden i kolfven innehåller

omkring 1 gr. rhodanväte, som icke sönderdelats. Dessutom

har en ringa mängd af en gulaktig fällning så småningom

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 14. 7

bildats. Denna utgör en blandning af persulfocyansyra och

thiokarbaminsyrans sulfider.

En vid vanlig temperatur mättad lösning af rhodan-

ammonium har en v.v. af 1,138. 350 cc. deraf innehåller

34,58 gr. rhodanammonium, som motsvara 26,845 gr. rhodan-

väte. En vid vanlig temperatur mättad lösning af rhodan-

kalium har en v.v. af 1,41. 50 cc. deraf innehåller 47,918 gr.

rhodankalium eller 29,11 gr. rhodanväte. Lika volumer mät-

tade lösningar af rhodanammonium och rhodankalium inne-

hålla sålunda temligen samma mängder rhodanväte. Propor-

tionerna kunna sålunda vara desamme, vare sig rhodan-

ammonium eller rhodankalium användes.

Under användande af ofvannämnde proportioner erhålles

af 50 cc. rhodanammoniumlösning:

20,0 gr. koloxysulfid,

0,5 gr. kolsyra,

0,2 gr. thiokarbaminsyra,

3,0 gr. persulfocyansyra och thiokarbaminsyrans sulfider,

0,1 gr. kolsvafda,

hvarförutom 1 gr. rhodanväte förblir sönderdeladt.

Häraf beräknas att 75 pet af rhodanvätet öfvergår 1 kol-

oxysulfid och ammoniak.

De använda proportionerna motsvara i det närmaste 1 m.

rhodanammonium + 12 m. svafvelsyra + 53 m. vatten. 10 cc.

mer eller mindre svafvelsyra än här är angifvet, under bibe-

hållande af öfriga proportioner, åstadkomma föga ändring i

resultatet. I förra fallet består den bildade fällningen hufvud-

sakligen af thiokarbaminsyrans bisulfid, i sednare af persulfo-

cyansyra.

Använder man samma mängd svafvelsyra men af ökad

concentration, så ökas fällningen (thiokarbaminsyrans sulfider)

i kolfven samt halten af kolsyra i den utvecklade gasen och

följaktligen minskas utbytet af koloxysulfid. Man kan öka

concentrationen till det dubbla, utan att relationen i öfrigt

ändras. Om en kallnad blandning af 290 cc. svafvelsyra och

200 cc. vatten försättes med 50 cc. rhodanammoniumlösning,

så inträder genast en ymnig hvit fällning och en synnerligen

kraftig gasutveckling börjar. Afkyles innehållet till 20 högst

25”, så fortfar en jemn utveckling af gas, så länge rhodan-

väte finnes kvar, hvarvid denna temperatur af sig sjelf uppe-

hålles. Man lider emellertid på så sätt en betydlig förlust

3 P. CLARSSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

af gas, innan den vid blandningen uppkommande höga tem-

peratur hunnit sänkas, äfvensom en betydlig del rhodanväte

åtgår till den nämnda fällningen, oafsedt att gasen innehåller

betydliga mängder kolsyra, omkring 15—20 pct.

Sänkes åter mängden af svafvelsyra under det här an-

gifna, så förlångsammas sönderdelningen af rhodanvätet, äfven-

som en större mängd deraf blir intakt; allt under förutsätt-

ning, att concentrationen blir oförändrad. Ökas denna åter,

så öfvergår lätt en betydlig del i persulfocyansyra.

Saltsyra kan äfven användas vid framställningen af koloxy-

sulfid. Begagnas samma proportioner som vid användningen af

svafvelsyra befunnits mest passande, under iakttagande af att

1 m. svafvelsyra ersättes af 1 m. (50 cc. rhodanammoniumlös-

ning, 600 cc. 30 procentig saltsyra), så inträder vid upphettning

till 40? en långsam ström af koloxysulfid, men denna aftar snart,

hvarför detta blandningsförhållande icke är lämpligt. Inten-

sivare verkar deremot saltsyra af 1,2 v.v. (40 procentig), som

man lätt erhåller genom att vid vanlig temperatur mätta salt-

syra med klorvätegas. 50 cc. af en mättad rhodanammonium-

lösning sättes i små portioner åt gången och under kraftig

omskakning till 300—350 cc. dylik saltsyra. Samtidigt afkyles

kolfven med en ström kallt vatten. Det väsendtliga är härvid

blandningen. Sker icke denna hastigt nog, kan man här och

der iakttaga skarpt begränsade gula fläckar i den eljest snö-

hvita massan. De partiklar, som derföre skakas upp i flask-

halsen, blifva i regeln gula. Salmiak utfälles af den starka

syran. Om afkylningen afslutas när blandningen har en tem-

peratur af 20—25”, så fortsättes sedermera koloxysulfidutveck-

lingen utan vidare tillförande af värme, så länge något rhodan-

väte finnes kvar. Betydliga mängder af thiokarbaminsyrans

sulfider bildas, hvarför den utvecklade koloxysulfiden inne-

håller omkring 20 pet kolsyra. Man erhåller 10—11 gr. kol-

oxysulfid af 50 cc. rhodanammoniumlösning.

Koloxysulfidens rening.

Såsom nämndt är innehåller den utvecklade koloxysul-

fiden såsom föroreningar små mängder kolsvafla, mer eller

mindre kolsyra, fugtighet och spår af rhodanväte. Filtrer-

papper, doppadt i jernkloridlösning, färgas mycket svagt af

den utvecklade gasen.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 14. 9

Det är på förhand gifvet att endast alkalier kunna af-

lägsna särskildt den kropp, som i största mängd förorenar

gasen, nemligen kolsyra.

Öfver koloxysulfidens förhållande till alkalier anför THAN

följande (loc. cit.): >Kaliumhydrat sowie alkalische Metall-

hydrat iberhaupt absorbiren das Gas etwas langsamer aber

eben so vollständig wie die Kohlensäure»>.

Jag antog på grund häraf att de egentliga alkalierna icke

kunde tjena till att skilja kolsyran från koloxysulfiden.

Den i handeln förekommande natronkalken absorberar

kolsyra i början någorlunda raskt. Denna förmåga aftar dock

hastigt. Redan efter några decigrams absorbtion, är den icke

mera fullständig, när kolsyran ledes blåsa för blåsa genom ett

dermed fyldt rör och absorbtionen blir synnerligen långsam,

om absorbtionsröret under genomledningen hålles afkylt med

vatten. På samma sätt förhåller sig en blandning af kalk

och glaubersalt. Natronkalk, som jag sjelf beredt af marmor-

kalk, absorberade intensivt kolsyra, ifall röret som dermed är

fyldt icke under genomledningen hålles afkyldt. Absorbtionen

sker under så stark värmeutveckling, att man knappast kan

vidröra glaset med handen. Under sådana förhållanden var

det tydligt, att det icke kunde användas till att skilja koloxy-

sulfid från kolsyra, som också bekräftades genom försök.

Hålles åter röret afkylt, så är kolsyreabsorbtionen mycket

långsam. ”Torkadt barythydrat och derefter något fugtadt

absorberar kolsyra intensivt, såsom jag för flere år sedan har

varit 1 tillfälle att konstatera (B. B. 1876, 174). Försök visade

emellertid, att barythydrat äfven absorberade koloxysulfiden

ganska raskt. Det var emellertid med barythydrats tillhjelp,

jag först kunde konstatera kolsyrehalten hos den utvecklade

koloxysulfiden.

Det återstod sålunda endast alkalierna och till min stora

förvåning visade sig kalihydrat af samma concentration, som

användes vid absorbtionen af kolsyra vid organiska förbrän-

ningar (1 d. kalihydrat på 2 d. vatten) särdeles lärhpligt att

frånskilja kolsyran. Särskildt anställda försök med ren koloxy-

sulfid utvisa, att 100 gr. kalilösning vid genomledning af kol-

oxysulfid blåsa för blåsa absorberar endast 0,1—0,2 gr. kol-

oxysulfid per timme.

Ledes den utvecklade koloxysulfiden genom en tvätt-

flaska med ofvannämda kalilösning, som der intar ett omkring

10 P. CLAÉESSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

20 c.m. högt lager, så är absorbtionen af kolsyra fullständig,

ifall gasutvecklingen icke är alltför rask.

Af koloxysulfiden absorberades deremot icke mer än 7,5

pet. Genom att sålunda leda den utvecklade gasen genom

kalilösning erhåller man den fri från alla föroreningar med

undantag af den ringa mängd kolsvafla som åtföljer densamma,

en halt så ringa, att man alldeles kan se bort derifrån, ifall

icke gasen för särskilda ändamål skall vara absolut ren.

A. W. HOFMANN, fosfinernas upptäckare, har äfven på-

visat den starka frändskap, som eger rum mellan kolsvafla

och trietylfosfin, hvars resultat är som bekant en praktfullt

rödfärgad, väl kristalliserad kropp. Med dess tillhjelp på-

visade han äfven kolsvafla i den enligt THAN renade koloxy-

sulfiden. För detta ändamål fyllde han ett temligen långt

rör med bomull, som han genomdränkte med en eterlösning

af trietylfosfin.

»Nachdem das Gas einige Zeit durch die mit Trizethyl-

phosphin getränkte Baumwolle getrieben war, hatten sich die

dem Eintritt desselben zunächst liegenden Schichten intensiv

roth gefärbt; diese Färbung wurde in den weiter liegenden

Schichten schwächer und schwächer; uber die Mitte hinaus

war sie nicht mehr wahrnehmbar».

Vid mina försök öfver trietylfosfins absorbtionsförmåga af

kolsvafla har jag iakttagit, att den aftar högst betydligt med

fosfinens utspädning vare sig med eter eller alkohol. Jag

tviflar derföre icke på, att absorbtionen i Hofmanns rör skedde

egentligen endast i den mån etern afdunstade och gasen

kom 1 beröring med fosfinen i rent tillstånd eller åtminstone

1 en mycket conc. lösning. För framställningen af ren gas

vore en eterlösning dessutom icke lämplig, då gasen deri-

genom naturligtvis betydligt förorenades af eter. Den rena

trietylfosfinen absorberar kolsvafla med stor energi. Vid mått-

ligt stark ström är absorbtionen af kolsvafla i sjelfva verket

fullständig. Om man låter gasen passera genom en mycket

liten flaska, i hvilken fosfinen intar ett eller högst ett par

centimeter högt lager. Absorbtionens fullständighet kan lätt

iakttagas derpå, att fosfinen i en andra liknande flaska icke

färgas röd eller att gasen uppsamlad i en ballong icke ger spår

af kristaller med en med dessa mättad ren trietylfosfin. Den

utträdande gasen får emellertid fosfinens starka lukt, hvilken

åter kan beröfvas densamma genom att låta den passera en

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 14. 11

tvättflaska med ren conc. svafvelsyra. Den vanliga engelska

svafvelsyran är härtill icke lämplig. Den blir något blackig och

den utträdande gasen innehåller spår af en gas som hastigt

affärgar jodstärkelse. Dess förhållande till blysockerlösning

tyckes ange att den bildade föroreningen är svafvelväte. Den

rena conc. svafvelsyran förblir deremot fullkomligt blank i

beröring med gasen och 1 den utträdande koloxysulfiden har

icke hvarken svafvelväte eller svafvelsyrlighet kunnat påvisas,

äfven efter att gasen har varit i beröring med syran ett helt

dygn.

Under vanliga förhållanden är det sålunda tillräckligt för

gasens rening att låta den passera en tvättflaska med conc.

kalihydrat (1 d. kali på 2 d. vatten). Absolut ren erhåller

man densamma genom att först låta den passera kalilösning,

sedan en liten flaska med trietylfosfin och slutligen conc. ren

svafvelsyra.

Koloxysulfidens analytiska frånskiljande och

bestämmande.

Såsom ofvan är anfördt, absorberar kalihydrat koloxysulfid

ytterst långsamt och kan sålunda icke tjena till dess uppsamling

1 och för dess qvantitativa bestimmande. Alkobholiskt kali ab-

sorberar gasen äfven väl långsamt och det dervid bildade Ben-

derska saltet utkristalliserar och tillstoppar lätt ledningsröret.

BeErtEELOT (J. B. 1868, 160) anför att fast kali, fuktadt med

alkohol, absorberar gasen fullständigt. Jag har äfven funnit detta

vara fallet, men absorbtionsförmågan aftar mycket snart. Al-

kalisk bly- och ammoniakalisk silfverlösning har äfven en trög

absorbtionsförmåga för denna gas (jfr WINKLER, Industrigase

FSI) Följande absorbtionsmedel har jag deremot funnit fullt

motsvara sitt ändamål.

Blandar man den ofvan anförda conc. kalilösningen med

alkohol till lika volumer, så absorberar denna blandning koloxy-

sulfid fullständigt, snart sagdt huru hastig strömmen än är, utan

att någon kristallisation dervid inträder. Det egendomliga för-

hållande eger härvid rum, att om man leder ren koloxysulfid

genom en sådan blandning, så synas icke blåsorna förminskas

till sin storlek under passagen genom lösningen, utan de genomgå

vätskan liksom de alls icke absorberades. Det synes vara först

i det ögonblick, som blåsan kommer till ytan och spricker sönder,

12 oP. CLARSSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

som absorbtionen sker. Då sker den deremot med så stor energi,

att icke en enda bortgick ur en dertill fogad flaska med conc.

svafvelsyra, under det en kraftig ström af 12 gr. koloxysulfid

genomgick densamma. Detta försök visar tillika, att den ut-

vecklade koloxysulfiden är fullkomligt fri från icke absorberbara

gaser. Att absorbtionen sker på nämnda sätt kan förklara, hvar-

för innehållet i en tvättflaska, som fogas till absorbtionsflaskan,

och som icke är förbunden med en kraftig aspirator ovilkorligen

efter en tid suges tillbaka i kaliflaskan.

Har man en blandning af gaser, ur hvilka koloxysulfid skall

frånskiljas och bestämmas, så leder man följaktligen gasbland-

ningen genom kalilösning i jemn och långsam ström. Här ab-

sorberas alla gaser af sur karaktär. Innehåller blandningen kol-

svafla, ledes den derefter genom den ofvannämnda lilla flaskan

med trietylfosfin, bvarefter följa absorbtionsapparaten för koloxy-

sulfiden. Dess vigtstillökning härrör uteslutande från denna gas.

Något af denna gas absorberas emellertid äfven i den första kali-

flaskan, der all dess svafvelhalt finnes såsom alkalisulfider, resp.

undersvafvelsyrligt alkali. Svaflet i den förra bestämmes genom

titrering med ammoniakalisk zinklösning. I ett särskildt prof be-

stämmes gasblandningens halt af svafvelväte, derigenom att gasen

får passera en med svafvelsyra starkt surgjord lösning af koppar-

sulfat. Denna sönderdelar nemligen icke koloxysulfiden. Den

fällda kopparsulfiden frånfiltreras i köld. Dess halt af koppar

bestämmes medelst jodkalium och stärkelse. De gaser som gå

fullständigt oabsorberade genom apparaten höra till de indiffe-

renta gaserna och analyseras enligt de vanliga gasanalytiska me-

toderna. I en eudiometer användes samma förfaringssätt. Man

absorberar först svafvelvätet med en 1 en kopparvitriollösning

indränkt pappkula, derpå kolsyran med en i kali indränkt papp-

kula och slutligen koloxysulfiden med en med alkohol fuktad

kalikula.

Halten af kolsyra i koloxysulfiden har jag dels bestämt

genom att låta gasen passera tvenne lika kaliapparater, fylda

med lika mycket kali i hvarje. Skilnaden 1i vigttillökningen

mellan de två flaskorna efter genomledningen angifver halten af

kolsyra. Åfven vigttillökningen i den första absorbtionsflaskan,

frånräknadt den absorberade koloxysulfiden (bestämd genom

titrering af från koloxysulfid härrörande sulfidhyrat), anger natur-

ligtvis äfven halten af kolsyra.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 14. 13

Om den utvecklade koloxysulfiden innehölle cyanväte, skulle

detta till en del åtminstone stanna hos kalit. Häri kunde jag

dock ej påvisa denna förening. Då det emellertid lätt kan tänkas

att en ringa halt af cyanväte kunde gå oabsorberad genom kalit,

så absorberade jag koloxysulfid med en lösning af ammoniak i

absolut alkohol, sedan kolsvafla förut blifvit aflägsnad. Man er-

håller praktfulla kristaller af monothiokarbaminsyrad ammoniak.

Koloxysulfiden genomleddes tills ammoniaken var nära mättad.

Ifall gasen innehölle något cyanväte skulle detta äfven stanna

qvar såsom cyanammonium. Med ren gas och en passande

concentration på den alkoholiska ammoniaken var absorhtionen

fullständig. Lösningen frånhälldes kristallerna och surgjordes

med salpetersyra. Silfvernitrat åstadkom emellertid häri intet

spår af fällning.

Koloxysulfidens egenskaper och reaktioner.

Då THAN haft sin koloxysulfid förorenad af betydliga mäng-

der kolsyra och kolsvafla, så har han naturligtvis icke kunnat an-

gifva dess egenskaper och reaktioner rigtigt.

THAN uppger om gasens lukt: »Das Gas hat einen der

Kohlensäure nicht unähnlichen Geruch, der zugleich aromatisch

an Harze und gewissermassen an Schwefelwasserstoff erinnert,

aber nicht unangenehm ist». Man finner lätt att hvad här är angifvet

äfven måste gälla om en blandning af kolsyra och kolsvafla. Den

rena koloxysulfiden är fullkomligt luktlös. Vatten hvari gasen är

löst saknar äfven all smak och är icke sötaktigt såsom THAN anger.

Koloxysulfid i rent tillstånd är sålunda utan smak och Jukt.

Dess inverkan på nervsystemet är högst märkvärdig och

nära öfverensstämmande med kväfoxidulens. Inandas man en jem-

förelsevis ringa mängd koloxysulfid, så märkes under de första

10 sekunderna icke det ringaste. Helt plötsligt infinner sig yrsel.

Man kan icke stå upprät utan att stödja sig. En egendomlig känsla

af trängsel för bröstet och susning för öronen infinner sig. Det

märkvärdiga är emellertid, att trots jag flera gånger kände

mig vara vanmagten ytterst nära, varade dock symptomen icke

mer än högst 2 minuter, då de plötsligt förevunno lika hastigt

som de kommit utan att efterlemna det ringaste spår till hufvud-

värk eller andra obehagliga efterkänningar. Andra personer, som

jag låtit inandas gasen, hafva erfarit precis samma symptom som

jag sjelf.

14 PP. CLABSSON, KOLOXYSULFIDENS FRAMSTÄLLNING O. EGENSKAPER.

Leder man den rena gasen genom en tvättflaska, innehållande

en vid vanlig temperatur mättad lösning af barythydrat, så dröjer

det minst en half minut innan det är möjligt att upptäcka spår

till någon fällning. Man har här en reaktion, hvarigenom det

är lätt att upptäcka äfven mycket små mängder kolsyra i kol-

oxysulfiden. Leder man luft t. ex. i måttlig ström genom baryt-

lösning, så inträder synbar fällning långt innan !/,; minuts förlopp.

Leder man den rena gasen genom en klar lösning af ättik-

syrad blyoxid, så dröjer det minst !/, tumme innan man iakttager

den ringaste oklarhet i blysockerlösningen. Så småningom börjar

den efter denna tid blifva blackig eller gråaktig. Fällningens

färg blir allt mörkare och mörkare, tills man slutligen har en

svart fällning af blysulfid och karbonat på bottnen. Denna reak-

tion är på samma gång mycket karakteristisk för koloxysulfiden

och kan tjena till att upptäcka det ringaste spår svafvelväte i

densamma. År halten deraf af någon nämnvärd mängd, så iakt-

tager man tydligt den svarta fällningen af blysulfid som upp-

kommer, när glasblåsorna hinna till ytan af lösningen. År halten

af svafvelväte ytterst ringa, så iakttager man dock långt innan

1/7 ot. är förfluten en i olika färger skimrande hinna på ytan af

lösningen.

Den känsligaste reaktion på koloxysulfid är dock jodstärkelse.

Om man till en lösning af klorzink-jodzink-stärkelse, sådan den

användes vid nitriters bestämmande i vatten samt ytterligare ut-

spädd, sätter något saltsyra och "ett spår jod, så att lösningen

är klar och fullt genomskinligt blå, och derpå genomleder ren

koloxysulfid, så åtgår minst 8 minuter, innan man kan iakt-

taga någon minskning i färgens intensitet. Under de nästa

10 minuterna iakttager man särdeles vackert, hurusom färgen

först öfvergår i violett, derpå i rödt och slutligen försvinner.

Denna reaktion på koloxysulfid är naturligen ytterst känslig men

kräfver att gasen skall en längre tid vara i beröring med jod-

lösningen. Förutsättningen derför är emellertid att inga andra

reducerande gaser finnas närvarande. Då sådana emellertid alla

absorberas af alkali kan man lätt befria koloxysulfiden derifrån.

Det förtjenar här omnämnas, att trietylfosfin och kolsvafla icke

inverka på jodstärkelse. Försöket visar äfven. att koloxysulfid

endast mycket långsamt upptager vatten under bildning af kol-

syra och svafvelväte, hvilken procedur med jodstärkelsens till-

hjelp lätt skulle kvantitativt kunna fullföljas.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 14. 15

I starkt sura lösningar sker koloxysulfidens hydration alls'

icke. I beröring med såväl ren conc. svafvelsyra som en bland-

ning af denna och en lika volum vatten förblir koloxysulfiden

osönderdelad äfven efter beröring dermed i flera timmar. Vid

koloxysulfidens uppfångande 1 gasform använder man derföre

lämpligen i stället för kvicksilfver en blandning af lika volumer

svafvelsyra och vatten. Då denna blandning icke nämnvärdt

angriper huden, kan man lika bekvämt handskas med koloxysulfid

som med gaser som kunna uppfångas öfver vatten.

a Ha Frtkon In sing attt

tot binlasg lös ur

Hi åsa dann

är

stal fbe

”

)

IML

q ve

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9 N:o 0.

GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG

MITT

STAHLBÄNDERN UND METALLDRÄHTEN

EDV. JÄDERIN.

DER KÖNIGL. SCHWED. ACADEMIE DER WISS. MITGETHEILT DEN 14. MAI 13884.

STOCKHOLM, 1885.

ICON GES BOERETEY COEERIRT:

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

RER)

1A Ni

ik 5

RM RB NSIEN DIT, SENVE MEL HORAARREER CR

ble

KA Los.

eter Kom FRAN

] bland WåNLeR )

Ta der Darstellung von >»En metod för geodetisk basmät-

ning med stålband>, welche ich in »Öfversigt af K. Veten-

skapsakademiens förhandlingar» 1879 N:o 9 gegeben habe,

wird iiber die ersten diesbeziäglichen YVersuche berichtet. Da

diese Versuche aber weder umfassend genug waren, um aus

den gewonnenen BErfahrungen die practisehe Anwendbarkeit

der Methode beurtheilen zu können, noch die getroffenen An-

ordnungen sich in allem befriedigend erwiesen, indem sie bei

gewissem, nicht selten eintrefftendem Wetter die Ausfuhrung

der Messoperationen nicht gestatteten, wenigstens nicht ohne

die (renauigkeit bedeutend zu verringern, so habe ich mich

veranlasst gefunden, die Versuche in den letzten Jahren in

grösserem Masstabe fortzusetzen. In dem hier folgenden Bericht

uber dieselben habe ich des Zusammenhanges wegen es fir

zweckmässig erachtet, die Principen der Methode nochmals kurz

darzustellen.

Im Handel kommen Stahlbänder von verschiedener Qua-

lität vor. Diejenigen, welche sich zu geodätischer Messung

nach der hier dargestellten Methode am besten eignen, sind

etwa 13 Millimeter breit und 20 Meter oder dariiber lang. Die

Bänder sind in Centimeter eingetheilt, der erste Decimeter

jedoch in Millimeter.

Will man ein Stahlband zum Messen auf dem Felde an-

wenden, wo man keine ebene Unterlage fiir dasselbe voraussetzen

kann, so ist es, damit die Correction der gemessenen Länge

mathematisch bestimmbar werde, nur an seinen beiden Endpunk-

ten zu stitzen, und zwar so, dass es frei zwischen ihnen hängt.

Dazu ist an den beiden Enden eine Spannkraft erforderlich,

welche mittelst einem Kraftmesser (Federwage) oder Gewichten

bestimmt wird. Diese Anwendung des Bandes bedingt zwei

Correctionen, eine positive (das Band verlängernde), entstanden

4 JÄDERIN; GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

infolge der durch die Spannkraft bewirkten Ausdehnung des

Bandes, und eime negative (den geradlinigen Abstand zwischen

den beiden Endstrichen der Theilung verkirzende), bestehend

aus der Längendifferenz zwischen der von dem freihängenden

3ande gebildeten Curve und deren Chorda. Will man, dass

das Band seine normale Länge habe, d. h. dass der geradlinige

Abstand zwischen den Endstrichen ebenso gross sei wie dann,

wenn man das Band, ohne es zu spamnen, auf eime ebene Un-

terlage legt, so ist die Spannkraft so zu bestimmen, dass die

Summe dieser beiden Correctionen gleich Null ist, oder gerade

ebenso gross wie die Spannung, welche in den beiden Enden

des Bandes entstände, wirde dasselbe frei auf eme ebene

Unterlage gelegt und diese dann, ausser an den beiden be-

festigten Enden, fortgenommen. Der Kraftmesser !) wirde, auf

diese Weise angewandt, also nur die Aufgabe haben, die ebene

Unterlage zu ersetzen.

Die zu messende Linie ist besser mit dreibeimigen Stativen >)

als mit Pfählen abzustecken, indem letztere nicht so bequem

sind und auch nicht so fest stehen wie die ersteren. Auf

Felsen oder auf hartem Boden, in den die Stative mit ihren

Fiisse nicht eimdringen können, hängt man, um ihrer Stellung

die nöthige Festigkeit zu geben, unter ihnen in eimer Schlinge

eimen Stein auf. Mit Zwischenräumen, welche einige Centi-

meter kiirzer sind als eime Bandlänge, werden die Stative in

die Linie eimgestellt und in sie feine Nadeln (n, Fig 1) gesteckt.

Der Kraftmesser, an dem eimen Ende des Bandes befestigt,

wird angezogen, bis er die vorher bestimmte Kraft angiebt,

und das Ablesen geschieht (mit Abschätzung nach Zehntel-

millimetern) bei der Nadel an der Millimeterscala des Bandes,

während der Schlussstrich am andern Ende des Bandes an die

Nadel des entsprechenden Stativs ohne irgend eimen merkbaren

Druck angeleot wird.

Die Länge der Linie wird berechnet mit Hinzurechnung,

ausser der Summe der obengenannten Ablesungen, hauptsäch-

lich folgender Correctionen: die constante Längencorrection des

Bandes (erbalten durch Messung emer vorher in ihrer Länge

1) Gewichte sind bei meinen Versuchen nicht mit Erfolg angewendet worden.

?) Hierzu eignen sich am besten die Feldmesstative nach altem Modell,

welche nach Entfernung des Oberstiäcks mit einem Holzeylinder (a,

Fig. 1) enden. Letzterer ist vortheilhaft fiir die HFEinstellung des

Statives in die Linie.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD- HANDL. BAND 9. N:O 15. )

gekannten Linie — der »Comparationslinie»), die Reduction zum

horizontalen Abstand (bestimmt durch die Abwägung der Stativ-

zapfen) sowie sechliesslich die Correction fir die Temperatur,

welche als derjenigen der Luft goleich angenommen wird.

Wird die Messung auf diese Weise bewerkstelligt, so ist,

wie in der oben erwähnten Abhandlung bemerkt worden, zu-

weilen das Wetter hinderlich. Die Stahlbänder, welche gewöhn-

lich 13 Millimeter breit sind, bieten nämlich dem Winde,

wenn sie ihm ihre Breitseite zukehren und eine Länge von

20 Meter haben, eime Fläche von ungefähr !1/, Quadratmeter

dar. Ein starker Wind bringt daher das Band in eine flat-

ternde Bewegung und die Millimeterscala bewegt sich längs

der Nadel hin und her, wodurch ein genaues Ablesen unmög-

lich wird. Ferner lässt es sich nicht annehmen, dass beim

Sonnenschein die Temperatur des Bandes derjenigen der Luft

oder des Thermometers goleich ist, weshalb ihre Bestimmung

höchst wunsicher wird. Die Anwendbarkeit der Methode

wirde sich deshalb nur auf diejenigen Fälle beschränken, wo

der Himmel bewölkt ist und kein oder nur ein schwacher

Wind weht.

Diesen Mängeln abzuhelfen ist, wie oben gesagt worden,

eines der Ziele der fortgesetzten Versuche gewesen.

Die Einwirkung des Windes wird verrimgert theils dadurch,

dass man das Band so schmal wie möglich wählt, theils auch

dadurch, dass man die Spannkraft vermehrt. Im ersteren Falle

darf aber die Durchschnittsfläche ein gewisses Minimum nicht

untersteigen, damit die Streckung durch die Spannkraft nicht

etwa eine allzu beträchtliche werde. Demnach ist die Breite

zu verringern, die Dicke zu vermehren. Fin kreisrunder Durch-

sehnitt ist daher der beste, mit anderen Worten: anstatt Bän-

der sind Metalldrähte anzuwenden. Im zweiten Falle, oder wenn

die Spannkraft vermehrt wird, ist die Längencorrection, wie

oben angegeben, durch Messung einer voraus in ihrer Länge

oekannten Linie und durch Anwendung einer gleich gros-

sen Kraft zu bestimmen. Ausserdem ist in Fällen, wo das

Band nicht in seiner ganzen Länge ausgelegt wird, die zu

benutzende Spannkraft am besten so zu bestimmen, dass die

Längencorrection der Länge proportional ist.

Um die Temperatur unter allen Verhältnissen sicher be-

stimmen zu können, scheint es keinen anderen Ausweg zu geben,

als zwei Metalldrähte mit verschiedenen Ausdehnungscoefficien-

6 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG

ten, z. B. von Stahl und Messing, zu benutzen. Wenn diese

Drähte von gleicher Dicke sind, eine Oberfläche von gleicher

Beschaffenheit haben (z. B., wenn beide vernickelt sind) und

auf gleiche Weise angewendet werden, so ist nicht einzusehen

weshalb sie fär die ganze Messung — auch in der Sonne —

im Mittel nicht die gleiche Temperatur haben sollten, daher

solchergestalt aus den Differenzen in der Ablesung an den

beiden nach eimander zwischen denselben Punkten ausgestreckten

Drähten die Bestimmung der Temperatur zu erhalten ist.

Bevor ich nach diesen Andeutungen zur Beschreibung der

Apparate und der Darstellung der Hrpebuisst der Mebdunstn

ibergehe, theile ich hier eine Hitsickelitis der hierhergelvrn

gen Fornieln mit.

Es werden folgende Bezeichnungen angenommen

I, = die normale Länge des Bandes (oder Drahtes) oder die

Länge, welche es bei Ausstreckung auf ebener Unter-

be ohne Spanmnung zeigt.

NE der gradlinige Abstand ARHecHön den beiden EHdstrichen

des zwischen den Stiätzen an seimen beiden Enden frei

hängenden und mit der Kraft 7' gespannten Bandes;

g = die Gravitation,

m = die Masse emer Längeneimheit des Bandes;

= das Gewicht » > > Front:

s= die Ausdehnung der Längeneinheit durch,;eine Kraft (Ge-

wicht) goleich mit 1;

c = die Längencorrection des Bandes der Krämmung wegen;

ce, = die Längencorrection des Bandes der Spannung wegen.

Man hat dann

w = mg

und gemäss G. B. (9)1)

er Ib uu

RS VM "Sä?

sowie gemäss G. B£B. (11)

= NE

woraus sich ergiebt:

Eomeg: r

L=L,— dära, c SLod RE

I) Mit GG. B. (9) ist die Formel 9 in der auf der ersten Seite erwahnten

Abhandlung gemeint.

BIHANG TILL K. SV. VRT.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15. 4

Wimnscht man die Kraft 7, (die »Normalspannung») zu be-

nutzen, welche L oleich LL, macht, so wird

pr A/T A/T 5

0 = ES = ==, JA s 9 . . RAL Ög MOE Ta NG (2)

24s

wo V (= wL,) das Gewicht des ganzen Bandes bezeichnet.

Kommt nur der Bruchtheil » des Bandes zur Anwendung,

und wimnscht man diesen Theil gleich seimer Normallänge

(oder der Länge auf ebener Unterlage ohne Spannung), so ist

eine Kraft 7”, anzubringen, welche bestimmt wird, indem man

in (2) nL, fär L, einsetzt, wodurch man erhält:

MR mög? år

BA Sa Hage 1)

Wenn man dagegen, um die Einwirkung des Windes zu

verringern, eime grössere Kraft 7 anwendet, so wird der Ab-

stand L zwischen den Endstrichen grösser als £,. Wir setzen

deshalb

L=L,(1+/f)

vg a SM jr

oder den Correctionsfactor f= SR

Aus (1) erhält man jetzt:

Lomg? re ARD F

ena PT

Ser Si TSE. EE ASS SN NE SE SAN (CL

Da ferner derselbe Correctionsfactor / gelten soll, wenn

nur der Theil » des Bandes ausgelegt wird, so ist fir diesen

Fall eine sich aus 7 ergebende Kraft T' zu bestimmen. Nach

(1) hat man:

NEIL, mg?

nä (1 +f)=n0L,—- — + ns LAT”,

247

woraus sich ergiebt:

4 ped Hp sT'

SY mr

und mit Hilfe von (4):

T'3 + (ag Er BT AS

24s8T” 248 >

oder endlich:

rad NM LER irrar ge id, hal 7 É

SIV ll TAR Viner se > RR NEN 200)

wo der Werth von 7" durch Approximation gesucht wird.

(=)

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Ist p die Senkung des Bandes in seimer Mitte unter die

gerade Linie oder die Höhe des Kreissegmentes, so ist es

leicht, mit Hälfe des Ausdruckes fär ce zu finden:

Ly ID, då

Ju RS

Pi Sr

Fir 3 Stahblbänder: 4, £ (beide 20 Meter lang, das letztere

vernickelt) und C (dem Generalstab zugehörig, nahe 30 Meter

lang, aber als 20-Meterband angewendet) habe ich, den Meter

als Längeneinheit und Kilogram als Gewichtseimheit. ange-

nommen, gefunden:

arr ww = 00977, 3 0.0000 214 3smv=0:000 100042

ER 0 .01898, 0.0000 226 + 6, 429 IF 12

| BAER 0 .01653, 0.0000 234 F 5, IS (ARS

Die Bestimmungen von s und sw sind sowohl durch horizon-

tale Spanmnung mit dem Kraftmesser wie auch durch Spannung

im verticaler Richtung von einem hohen ”Thurme und mit

Belastung der Bänder durch Gewichte geschehen. Die mittlere

Temperatur betrug + 6”.

Aus diesen Werthen wurde mit Hiälfe von (2) erhalten:

FUM EL = 10

> <B 0 trAS

C ISO.

Zur Beleuchtung der oben gegebenen Formeln wird hier fär

das Band 4, welches zu Längenmessungsexperimenten benutzt

wurde, folgende Tabelle mitgetheilt:

Tr | YA

| | PRESSEN SR Te

n | näL | Zn ="6te no | 7T=10: | T= 15: |

| | F=0 f= | = |

| | ; + 0.000 149 | + 0.000 293 |

| m | kg | kg | kg I

0.00 0 0.00 | 6.96 13.65 |

0.03 1 0.91 | 6.98 | 13.65 |

| I |

RÖR CRS 145 | 7.02 | 36

') Der Werth von so ist von der Durchschnittsfläche des Bandes unabhän-

gig und sollte daher fir alle drei Bänder ibereinstimmend ausgefallen

sein. Die Abweichung bei & beruht darauf, dass der Stahl in diesem

Bande von anderer Besckaftenheit ist als in den iäbrigen Bändern, welche

aus einem anderen Fabrikationsorte stammen.

BIHANG TILL K: SV. VETSAKAD: HANDL: » BAND: 9: N:O 15. 19

RN i

| |

S LD | T,=— 6'E,.72 [TSE TOR | Ve 1056,

EE (0 TAL EA ma DN [TEE ns |

| | + 0.000 149 | + 0.000 293 |

0.15 3 | 1.ss | 7.10 | 13.69 |

0.20 ARN] 2.30 Tom Hl Alssnd |

öland So NER IE in | lRaRors lå ären

OT RSK LAB STL SN el

0.35 | | d.34 . 7.60 löses

0.40 8 3.65 UNG | 13.90 |

0.43 Ö | 2.95 | 7.94 13.96 |

0.50 108 4.94 | 8.11 14.03 |

0.55 "ni 4.51 8.30 | 14.11 |

0.60 12 4.78 | 5.48 | ASO

(ÖGA OM D.05 | 8.67 | 14.28

0.70 14 5.30 | 8.86 | 14.37

0.75 AE | D.55 9.05 14.47

0.80 16 D.79 | 9.24 14.57

0.85 Ju 6.03 | 9.43 | 14.67

0.90 18 6.27 | 9.62 | 14.78

Dag 019 (680 UN ÄANROSe 14.39

1.00 20 Gr LO 00 00

Ist die Länge Z, durch Messung der Comparationslinie

mit Anbringung der Kraft 7 bestimmt, so kann man zwar

nach der jetzt dargestellten Formel die Länge, welche durch

die Kraft 7 entsteht, mittelst Berechnung des Correctionsfac-

tors- fi finden, aber, wie schon gesagt worden, es diirfte vor-

zuziehen sein, das Band mit Anwendung dieser Kraft von

neuem mit der Linie zu vergleichen.

Was die störende Einwirkung des Windes anmbelangt, so

äussert sich dieselbe, wie oben erwähnt worden, in einer flattern-

den Bewegung des Bandes, welche das Ablesen erschwert.

Wird diese Störung dagegen als eme constante Verschiebung

oder Seitenbiegung gedacht, so kann der Betrag derselben

nach der Gleichung (1), in welcher die Grösse g gegen eine

andere, die Windstärke repräsentirende, auszutauschen ist, be-

rechnet werden. Daraus wirde sich ergeben, dass die frag-

liche Störung proportional ist dem Quadrate der Kraft des

10 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Windes, und umgekehrt proportional dem Quadrate der Spann-

kraft. Aber die Kraft des Windes ist proportional der Fläche,

welche das Band dem Winde darbietet, woraus sich ergiebt,

dass, zur Vermeidung der fraglichen Schwierigkeiten der Uc-

bergang zu Drähten von wesentlicher Bedeutung sem muss.

Diese haben sich auch, wie aus den Messungsergebnissen her-

vorgeht, in dieser Hinsicht vollkommen unempfindlich gezeigt.

Finden die Messoperationen unter anderen Breiten oder in

einer anderen Höhe iiber der Erdoberfläche statt, und ist daher

die Gravitation eime andere als dort, wo die Comparationslinie

belegen ist, so muss man, um den Einfluss der Gravitation auf

die Ergebnisse der Messung berechnen zu können, zwei ver-

schiedene Fälle unterscheiden, nämlich

1. wenn die Spannung der Drähte mit einer Federwage oder

2 ; ) » >» mit Gewichten geschieht.

1. In diesem Falle ist die spannende Kraft unverändert, das

Gewicht des Bandes oder des Drahts aber an den beiden Orten

verschieden. Ist die Länge des Drahtes mit der auf der Compara-

tionslinie benutzten Kraft T goleich L gefunden und ist auf

der Arbeitslinie dieselbe Spannkraft 7 angewendet so ist nach

(1) der gradlinige Abstand £' zwischen den Enmndstrichen be-

stimmt durch die Gleichung

, INSUDAE LE

PT ne)

wo mit g und yg' die Gravitation auf der Comparations- und

der Arbeitslinie gemeint ist. Diese Gleichung kann auch

geschrieben werden:

; FE Ill Gar ,

Ib DE BAT? og (0

oder mit hinreichender Annäherung:

| FR fal LR rt BRL RA KD fra

2. Geschieht die Spannung mittelst Lothen, so ändert sich

sowohl das Gewicht der Lothe wie auch dasjenige des Bandes

oder Drahtes. Ist die Masse des Lothes M, so ist sein Gewicht

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9: N:O 15. 11

(in der Formel (1) von 7 repräsentirt) an beiden Stellen gleich

Mg und Mg". Man erhält dann:

Lt la Dl gk, Mg (vD);

oder:

ttadllate uy Ke Syinhot hål då gen

bum |

In Betreff der numerischen Beträge siehe S. 15.

Beschreibung der Instrumente.

Bei den Längenmessungen sind hauptsächlieh Drähte be-

nutzt worden und die Stahlbänder nur dann zur Anwendung

gekommen, wenn der Abstand Zzwischen zwei Punkten (oder

Stativen) nicht die Länge eines Drahts hatte. In solchen Fäl-

len war man nämlich zu ihrer Anwendung gezwungen, indem

man die Drähte nicht in ihrer ganzen Länge mit einer Scala

hatte versehen können.

Die Drähte werden, wie bereits gesagt, paarweise ange-

wandt, nämlich ein Draht von Stahl und einer von Messing.

Zu den Stahldrähten sind dicke Pianosaiten als ein passendes

Material befunden worden. Der Messingdraht ist wiederholt

durch das Zieheisen gegangen, wodurch er eine möglichst

grosse Dehnbarkeit erhalten hat. Bei der Wahl des Drahtes

hat man darauf zu achten, dass derselbe nicht der Länge

nach gespalten ist, welcher Fehler, obschon fir das Auge un-

sichtbar, sich dadurch offenbart, dass der Draht beim Kalthäm-

mern sich in zwei Theile theilt.

Sollen die Drähte zusammengelegt werden, muss man

den einzelnen Ringen die Weite geben, welche sie, sich selbst

iberlassen, annehmen; damit die Längen nicht durch Verbie-

gung eine bleibende Veränderung erleiden. Das Auswickeln

und Zusammenlegen der Drähte muss mit der grössten Vorsicht

geschehen und bei ihrer Anwendung besonders darauf geach-

tet werden, dass keine Verknotung entstehe. Ist eine solche

entstanden, so ist der Draht nach Ausgleichung derselben erst

12 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

dann wieder anwendbar wenn die Längencorrection von Neuem

bestimmt worden. Ferner ist zu bemerken, dass, wenn 1r-

sendwo eine kleine Unebenheit sich auf dem Draht befindet,

der von derselben herrihrende Längenfehler bei gleicher Spam-

nung immer oleich ist. Die Gefahr vor derartigem Missgeschick

ist jedoch, wie die Erfahrung an die Hand giebt, bedeutend

geringer als man geneigt sem möchte anzunehmen.

Die Drähte werden an ihren beiden Enden mit 1 Deci-

meter langen und in Millimeter eimgetheilten Scalen s (Fig. 2)

versehen, welche an cylindrischen Messimgshilsen p befestigt

sind. Durch letztere werden die an ihren Enden m umwickel-

ten Drähte geschoben und gut an sie festgelöthet. Damit sich

die Drähte beim Gebrauch nicht zwirnen, werden sie mit so-

oenannten Carabinerhaken » versehen, welche ausserdem das

richtige Anlegen der Scalen an die in das Stativ eingesteckte

Nadel ermöglichen, sodass die Theilstriche an der Spitze der

Nadel amuslaufen.

Von 10 bisher (von dem Mechaniker FR. J. BERG in Stock-

holm) angefertioten Drähten sind 8 wiederholt auf der in dem

Folgenden beschriebenen Comparationslinie untersucht worden.

Alle diese Drähte haben eime Länge von 25 Meter. Auf diese

Länge wurde ich durch die Nothwendigkeit hingewiesen, nem-

lich um die Drähte auf die 100 Meter lange Comparations-

iinie so und so viele Male ganz auslegen zu können. Sonst

wiirden Drähte von 30 Meter oder mehr anwendbar sein.

Das Drahtpaar A, B ist seit dem März des Jahres 1882,

das Paar C, D seit dem April, das Paar E, F seit dem Sep-

tember desselben Jahres und das Paar M, N seit dem April

1885 in Anwendung gewesen. Die Ursache, weshalb ich so viele

Drähte angewandt habe, ist in dem Bestreben zu suchen, theils

in Erfahrung zu bringen, welcher Diameter der geeignetste ist,

theils eme ausgesprochene Befirchtung fiir eme continuirliche

Längenveränderung der Drähte bestätiet oder auch wiederleot

zu erhalten.

Sämmtliche Drähte sind vernickelt.

Fiär A (von Stahl) und B (von Messino) ist vor der Ver-

nickelung bestimmt worden:

i BUU kr SRA OLE ALLO RN a UR ba NET LEN oc Sn w = Ok2.01459,

NPT oRRNDE EN bb AARIOT LR SE SAT 0 .01624

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 13

und nach der Vernickelung:

in Ga äg oc egg Nta Sänt RAA 0 == ÖkE80 1469,

s. LIDA. SIRIUS LIK SLE änn (RU A LK 0 07629 VY.

Ebenso sind durch Spannung mit der Federwage bei

einer "Temperatur von + 1" erhalten worden:

nar Aras == 000002 799, Ks ='01000-001014 14 =)

SARLBASRA 0.0000 5769, 0.000 000 940

Da die Drähte, was mit den Stahlbändern nicht der Fall

ist, stets in ihrer ganzen Länge angewendet werden, so ist es

von geringer Bedeutung, ob man diese Quantitäten kennt oder

nicht, wenn auch eine, wenigstens genäherte, Kenntniss der-

selben zuweilen nothwendig sein dirfte. HEine solehe Kenntniss

ist zu erlangen, wenn man annimmt, dass fir dasselbe Metall

w proportional ist der Durchsnittsfläche oder dem Quadrat

des Durchmessers (= ad? wenn « eine Constante und d den

Durchmesser bezeichnet), sowie dass sw constant und s also

umgekehrt proportional ist dem Quadrat des Durchmessers

3 så . 20

(und = Å)- Fir A ist der Durechmesser 1"m 353 und fär B 1"m 57,

Wird & in Milimetern ausgedrickt, so eroiebt sich hieraus:

Log.

Hurt den Stable ke 0ES70 046 24 50 =E [7.7976]

3 -

So > för "0) "000026 55,5 VSK= ES UKN [9.8162

d”

örREU En Nessmolo=—10-810.07-6.6.0'9 4-1. Hilson 7.8201 |

» > (== UV EROS NA FIG rese [6.1529]

Aus diesen beiden Werthen fir a« wird das specifisehe Grewicht

7,99 fär Stahl und 8,41 fiir Messing hergeleitet.

Nachdem der Diameter der iibrigen Drähte bestimmt wor-

den, ergeben sich fir die ibrigen Grössen die hier unten fol-

genden approximativen Werthe.

!') Wenn aus irgend einer Ursache w und also auch V eine Veränderung

erleidet (z. B. durch Abnutzung des Nickels oder durch erneuerte Vernicke-

lung). so ändert sich auch die Correction e, und man erhält dann

12020

de=— dv.

Ändert sich auch s, SO ist

dey=="4 Did.

Man sieht also, dass die auf diesem Wege zu befiirehtenden Aen-

derungen der Längencorrectionen sehr klein werden.

2) Vergl. die Werthe auf S. 8.

14 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

— - — —— — i

Draht. d ao | s sö, | V

mm ake fe kg kg ke |

| Stahl | 1.53 | 0.01469 | 0.0000 2799 | 0.000 700 | 0.367 | 5.85) 10 10.11]

| FÖR | |

B |Mess. | 1.57 | 0.01629 | 0.0000 5769 | 0.001 442 | 0.407 | 492110 10:13

| C | Mess. | 1.52 | 0.0153 | 0.0000.616 | 0.001 54 | 0.38 |:4.6 |10 0.12]

D/ | Stahl | .1:5a,| 010143 | O:0000-287 | 10:00:0172.< | 0:36 BSTN ELORIOSE

E |Stahl | 2.04 | 0.0261 | 0.0000 157 | 0.000:39 | 0.65 |10.4 |10 10.20]

F | Mess. | 2.02 | 0.0270 | 0.0000 349 0:000.87 | 0.67, | 3.2 110. 10.21]

M | Stahl | 2.66

N | Mess. | 2.66 | 0.0468

0.0444 | 0:0.00:0.0,91 — 105000 23. Lade NERE 0.23

0.0000 201 | 0.000 50 | 1.17. |14:2 |15 |0324

Man erhält leicht auf Grund von (2)

T, = d? og 0 Je AVIARVSENNO HS)

und

ETT

(dh Lo?

PES sr AR RNE

An eimem Draht wird d leicht ausgemessen und bei emem

Bande w ebenso leicht durch Wägen bestimmt, weshalb die

jetzt gegebenen Formeln in beiden Fällen zu emer approxi-

mativen Bestimmung von 7, dienen können. Die in der 8.

Columne der obigen Tafel angefihrten Werthe sind auf

diese Weise erhalten worden. Die Kenntniss von 7, ist zwar

fur Drähte von keinem unmittelbaren Nutzen, doch wird

diese Grösse hier des Vergleiches wegen mit der in der 9.

Columne aufoeenommen, willkirlich gewählten Grösse T an-

oefiuhrt. Um eime approximative Bestimmung von 7, leichter

zu erhalten, kann man aus (8) und (9), 7, und w in Kilo-

oramm und d in Millimeter ausgedrickt, herleiten :

E=?01 (Stabl 20 2,16d== 54449; + Messino oc nde: bil

ES ör NE 2 500k== AID > 10 =2:000d5=0030

Wird mit den in der Tafel gegebenen Werthen und den

Gleichungen (6) und (7) der Einfluss der variirenden Stärke

der Erdattraction berechnet, so erhält man die folgenden, mit

i — -. . . £ -”

dem Factor Z=7Z zu multiplicirenden, Grössen:

BIHANG TILL-K: SV. VETFAKAD: HAND: BAND (96: N:O 15. 15

1. Spannung mit der Fedeirwage.

A B C D E F M N

Bj Ps ät has ak Jung de ACK Ti gune AS öjt BA 1 a fö [UN IE I PA

2. Spannung mit Lothen.

A B (0; D E F M N

from 0 "4 ch f4rm 4 ne 15nn 4 = [51 ESD 9 gem 7 = 3nm 5 Kr Tam -

EO a ; .

Der Factor Z=7Z ist im Maximum 0,0052, weshalb als

Maximiwerth fiir die fragliche Correction sich fär den Draht

N im ersteren Falle Omm 9&g6 und fir den Draht C im letz-

teren Falle O"m 980 ergeben.

Die Drähte A, B und C, D haben sich leieht handtirlich,

die dicksten Dräthe (M, N) dahingegen ziemlich unbecquem

erwiesen. Die letzteren erhielten eine bedeutendere Dicke,

um sie fär die dimneren Drähte, falls die Länge derselben

eine Veränderung erleiden sollte, als Normalen verwenden zu

können, indem sich nämlich annehmen liess, dass sie sich

weniger verändern wiirden als jene.

Fir die Reduction auf horizontalen Abstand beim Messen

mit Drähten von 25 Meter Länge wird folgende Tabelle mit-

getheilt. Dieselbe ist berechnet nach der Formel

K= Lo är i = 0

25 SE? 165

im welcher K die fragliche, stets negative Cörrection, L die

Länge der Drähte und h die durch Abwägung ermittelte Höhen-

differenz (ohne Beriicksichtigung der Zeichen) zwischen den

Stativspitzen bezeichnet.

AN SR SL -3 CR ST es bd (ST LLA

m mm | m mm mm mm m mm m mm | m mm

10.13 0.3 |0.21 0.9 | 0.29 i OMSK 2.7 | 0.45 4.1

0.00 0.0 |0.14 0.4 | 0.22 1.0 | 0.30 1.8 | 0.38 2.9

0.04 0.0 |0,.15 0.5 | 0.23 1.1 10:34 1.9 10.39 3.0

0:05 0.1/0.16 —0.5[/0.24 — 1.210.32 — 20/0.40 321048 4.61

0.08 0.1 [0.17 0.6 | 0.25 1.3 |0.33 2.2 | 041 2.4 | 0,49 4.8 |

0.09 0.2 |0.18 0.6 | 0.26 1.4 10.34 2.3 | 0.42 2.5 |

0.11 0.2 |0.19 0.7 | 0.27 1.3 [0.35 2.5 | 0.43 3.7

0.12 0.3 | 0.20 0.8 10.28 1.6 | 0.36 2.6 | 0.44 3.9 | 0.52 5.4

OmS- 0: [Oi OS OBS TR 0: 20 AT): BE

JÄDERIN, GEODÄ'TISCHE LAÄNGENMESSUNG.

0.6 |

6.1 |

6.3

6.5 |

OST

0.98

7 10.99

7.9 | 1.00

8.2 | 1.01

8.5 | 1.02

d.7 | 1.03

I.0 | 1.04

9.5 | 1.06

| 1.07

[1.08

1.09

[1.10

(1.11

119

[113

1.14

1.15

1.16

VIS

1.19

1.20

1.21

KG Ah

SGF a Se

38.1 | 1.75

41.5 | 1.81

42.1 | 1:82

42.71 1.83

43.3 | 1.84

3.8 | 1.85

53.8 | 2.01

[0.0]

-—

2.06

2.07

| 2.08

| 2.09

2.10

Nod 9 I

[Si] An In an

ee [ve -— [or]

BIHANG TILL <K. SV -VET.-AKAD: HANDLs.- BAND) 9. N:0o 15. 17

Die ”Tafel erstreckt sich auf einen Höhenunterschied

zwischen den Stativen bis zu 2,75 Meter, obschon eine so

bedeutende Neigung (1 in der Höhe zu 9 in horizontaler

Länge) nur in sehr seltenen Fällen vorkommen dirfte. Bei sol-

chen Ausnahmefällen hat eim Abwägungsfehler von 1", wie

aus der Tafel hervorgeht, einen Längenmessungsfehler von

OrmmäZznr Fölse

Aus der Gleichung (10) erhält man durch Derivirung

ES EI La RAG arakea RE Re NL

2L?

woraus hervorgeht, dass, wenn £L nicht genau 25" ist, sondern,

wie gewöhnlich der Fall, von dieser Länge um einen oder ein

paar Centimeter abweicht (was sich aus der Ablesung an der

Scala des Drahts ergiebt), der der Tabelle entnommene Werth

fär die Horizontalreduction fir grössere Neigungen nicht ganz

richtig ist. Ist h = 3 Meter und dL = + 50="m, so beläuft sich

die fragliche Correction auf — 0mm 36 daher dieselbe wohl nur

höchst selten in Rechnung zu ziehen sein dirfte.

Fär die Berechnung von K in den Fällen; wo L nicht

25 Meter ausmacht, also beim Anwenden des Stahlbandes, mag

Folgendes dienen. Setzt man in der Gleichung (10) die Summe

aller nach dem ersten folgenden Glieder im rechten Membrum

a, folglich

K= 21 + a,

so ist die Relation

ft Vyer Bada vd sot brat än LO

leicht gefunden.

Werden h und £L in Metern, K aber in Millimetern aus-

gedriickt, so ist

RN, lg 25 c

KE ==Xx 500 0 JA SEN SSE SE DT (I LSD)

nach welcher Formel K leicht zu berechnen ist, wenn a der

folgenden Tabelle entnommen wird.

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

(==)

—- PB I AR ID BD HH

—-

EA 000

itäl

0.15

— —

0.25

0.35

0.45

1.67

1.86

1.96

2.05

2.14

2.23

2.31

2.40

2.57

2.65

2.73

2.82

2.90

2.98

3.06

d.14

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 15. 19

Gewöhnlich dirften die auf die Nivellirlatten geklebten

” Papierscalen nicht so sorgfältig angebracht sein, dass keine

merkbaren Fehler vorkommen, obschon man, wenigstens im

allgemeinen, berechtigt sein kann, die Correction durch einen

fär das ganze Gebiet der Scala geltenden, constanten Corrections-

factor f repräsentiren zu lassen, so dass ein mit der Stange

'bestimmter Höhenunterschied Ah sein muss Ah (1 + £f). Aus der

Gleichung (10) ergiebt sich dann, dass die Reduction K' auf

horizontalen Abstand, mit Bericksichtigung der Correction der

Stange, sein muss:

, (CR hå

K= LR ir RN TF ner

oder hinreichend nahe

KL Kil +2f)5

also auch

SKE (SKE Or SR An ror (13)

Die beiden Enden der Drähte werden mit Kraftmessern

versehen, das eine (dasjenige, an welchem die Ablesung der

Drahtscala geschieht) um die erforderliche Spannung zu er-

zeugen, das andere nur der Gegenspannung wegen, damit das

Anlegen an den Mittelstrich der Scala mit einer so geringen

Kraft geschehen kann, dass gegen das Stativ kein nachtheiliger

Druck ausgeiibt wird (siehe die Fig. 1!). Fir den letzteren

Zweck ist eine Federwage von der im Handel vorkommenden

Art ausreichend, dagegen ist zur Erzeugung der Spannung eine

sorgfältigere Construction erforderlich. Aus diesem Grunde

sind zum Feldmessen zwei Federwagen, eine kleimere und eine

grössere, angefertigt worden, welche den an sie gestellten For-

derungen recht gut geniägen. Die erstere (bis in 11 Kilogramm

getheilt) ist vor dem 20. April 1883, die letztere (bis in 15 Kilo-

gramm getheilt) nach dieser Zeit benutzt worden. In Fig. 1

ist der grössere dieser Kraftmesser abgebildet. Zur Längen-

messung bestimmte Kraftmesser werden stets zur horizontalen

Spannung, nicht aber zur verticalen Wägung benutzt, was bei

der Gradeintheilung der Scala selbstverständlich zu bericksich-

tigen ist. Die Differenz zwischen den Angaben in diesen

beiden Lagen wird erhalten, wenn man zum halben Gewichte

der Feder (Spirale) das Gewicht der an das untere Ende des

20 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Kraftmessers befestigten, ihm zugehörigen Theile (b und ec)

addirt. Man findet iibrigens leicht, dass, wenn p das ganze

Gewicht des Kraftmessers, y die oben erwähnte Differenz, x die

Correction bei Okg in horizontaler Richtung, a die Ablesung am

Kraftmesser, wenn derselbe vertical und ohne Belastung aufge-

hängt, und a' die Ablesung bezeichnet, wenn der Kraftmesser

verkehrt am Carabmerhaken c aufgehängt ist, so ist

er |

SERIER ob as (14)

und pe + al

Hier unten sind die zur näheren Beschreibung der Kraft-

messer erforderlichen Zahlen mitgetheilt:

Der alte Der neue

Kraftm. XKraftm.

Die Differenz in der Angabe fir verticale und

- kg kg

Norizontale: J4AgO-LAs BARS ran oa TENN OITSENOMSe

Der Diameter des zu einer Spirale gebogenen et 2

Sth ldRAI tes = Ao RR aa SE ENNET Ear 2.25 2.62

Der äussere Diameter: der Spirale smo. 20.5 26.0

» innere > > EN AE VÄRRE ML ENE 16.0 20.8

Also der mittlere Halbmesser der Spirale = R.. 9.1 11.4

Federumo, ber. 1 Kilogr. Belastung ="7.-— to 8.34 ONA

Die Anzahl der Win nade in der Siren ÖNS LOL 39.5

Man hat hier

So MONS HEM GA VEG (14, a)

wo fär Stahl £& etwa 0.0073 beträgt.

Die Scalen an den beiden Kraftmessern sind in Zehntel-

kilogram getheilt und verstatten eime Ablesung der Hundertel

durch Abschätzung mit den Augen.

Wenn bei det Messung öwolt auf der Comparationslinie

wie auch auf der lACbetilinie derselbe Kraftmesser angewandt

wirde und derselbe etwas fehlerhaft wäre, 80 vittden seine

Correctionen dennoch keinen FEinfluss auf die Ergebnisse der

Messungen ausiiben, denn eine constante Correction beim

Kraftmesser äussert sich auf gleiche Weise bei den Drähten,

und eine Veränderung mit der Temperatur bei dem ersteren

fällt mit der durch Messungen auf der Comparationslinie be-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15. 21

stimmten Dilatation der Drähte zusammen. Werden dagegen die

Kraftmesser bei den verschiedenen Gelegenheiten umgetauscht,

so ist eme Untersuchung derselben nothwendig. Aus diesem

Grunde sind die beiden in Frage stehenden Federwagen durch

Wägung in verticaler Richtung Vergleichungen mit Lothen

unterworfen worden. Dabei haben sich fir die Wägung in

verticaler Richtung folgende Correctionen ergeben:

Der alte Kraftmesser.

1883, April 24. | 1884, Januar 30. | 1884, Februar 3.

Temp. = + 13 Tempo =O Temp. = + ? Temp; == + 20.

Belast. =: Corr. Belast. Corr. Belast. Corr. Belast. Corr.

Oe — 0"E.14 Os — 0ke3 Ore —0ke115 | OM -— 0135

HAST 0 ÖNS SERA 2 0NE95

10 —0 14 9 —0 .18 4 —0 17 4 —0 .245

10 —0 15 | 10 —0 .11 6 —0 .21 6 —0 .30

5 —0 .20 | 10 —0 10 E) —0 17 E) —0 .27

10 —0 11 11 —0 10 1 --0 .21

9 —0 .19

ö —0 19

Der neue Kraftmesser.

1883, April 24. 1884, Januar 30. | 1884, Februar 3.

Temp. = + 13 Temp. = + & Temp. = +? Temp: = +.26"

Belast. - Corr. Belast. Corr. Belast. :Corr. Belast. Corr.

Ore — 0F18 Ok 0FENS Ove — 0Fe19 Ore — 0.205

0 —0 18 0 —0 18 2 —0 19 2 —0 .20

D —0 18 | 10 —0 14 4 —0 17 4 —0 .21

10 —0 a8 | 138 —0 13 id —0 15 6 —0 .205

14 —0 14 | 14 —0 11 5) —0 16 ch —0 .215

14 —0 14 | 14 —0 11 11 —0 13 ut —0 .20

fö 01 TI 14 (ol 13AN 50 12 18 —0 19

13 —0 16 | 13 —0 14 15 =0:-40:9- | 15 —0 18

14 -—0 .13 0 —0 18

9 —0 18 9 —0 .16

10 —0 17 10 —0 17

0 —0 18 3 —0 17

0 —0 19

Fär beide Instrumente sind die zwei letzten Bestimmun-

gen das Mittel aus 2 Beobachtungsreihen.

22 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Da die Correction (k) von der Gleichung

IE Ar UR

wo m die Belastung ist und x und y Constanten sind, reprä-

sentirt werden kann, so kann man, nachdem die in dem Vor-

gehenden gegebenen Differenzen zur Ablesung bei horizontaler

Spannung angebracht worden sind, nach der Methode der

kleinsten Quadrate erhalten fir

den alten Kraftmesser bei horizontaler Spannung:

1884, Januar 30. SE =+— HB k=— 08.034 — OkE.0003 m

1883, April 24. > =+ 6 k=—0 031 + 0 0005 m

» » el ET IR = 0 1086 = 0IEODOSE

1884, Februar 3. 9 6 —— 0 064 ONES AKV

und fär den neuen:

1884, Januar 30. Temp. = + 2 k=—— 0k8.011 + OK8.0063 m

1883, April 24. = + Ok = 0 2000 KOMET

» » 24. 0 + 13 kk ==500 001 + O1E002 RN

1884, Februar 3. > = + 20 "kk = 0 1.025 +02 0013

Wenn hier eine Variation von x mit der Temperatur vor-

liegt, so ist dieselbe gleichwohl von geringer Bedeutung. Diese

Grösse wird daher als constant angenommen. Dahingegen kann

die Variation von y mit der Temperatur nicht verneint werden,

weshalb angenommen wird:

y=U + vt,

wo t die Temperatur ist und u« und v Constanten sind.

Auf diese Weise erhält man fär

den alten Kraftmesser:

= 000210 0100013165 AC

und & = — 0.041 + (0.0021 — 0.000 365 £) m,

und fir

den neuen:

y = + 0.0060 — 0.000 197 t

und & = — 0.009 + (0.0060 — 0.000 197 t) m

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 23

Die Temperaturcorrection, welche fiir beide Instrumente

ziemlich iibereinstimmend ausgefallen ist, dirfte nicht als aller

reellen Bedeutung ermangelnd anzusehen sein.

Nach Obenstehendem erhält man folgende Corrections-

tabellen:

Der alte Der neue Der neue

Temp. Kraftmesser | Kraftmesser | Kraftmesser

bei 10'e, bei 10"e. bei 15'e.

— 10 + 0.02 | + 0.07 | + 0.11

— D | 0.00 + 0.06 + 0.10

0 —0.02 | — +0.05 + 0.08

+ 5 —0.04 | + 0.04 | + 0.07

+ 10 — 0.06 + 0.03 = I + 0.05

fasa — 0.07 + 0.02 + 0.04

+ 20 — 0.09 + 0.01 + 0.02

+ 25 — 0:31 |) 0.00 + 001

| + 30 — 0.13 — 0.01 (Val

Diese Correctionen missen, um die wirkliche Spannkraft zu

erhalten, selbstverständlich mit ihren Zeichen der Ablesung

beigefigt werden.

Die hierauf beruhende Längencorrection der Drähte er-

giebt sich aus der Differentiirung der Gl. (1), und man er-

hält dann:

ål nl npfran LR E

dT ra 127? är SUSA ERE 12723 + STAN er Jar: ot ser (15)

öder tför!f =:

dL -

ap int sLgrertt ste. (15, a)

Die Gleichung (15) giebt fir eme positive Correction von 1ke

"beim Kraftmesser folgende positive Längencorrectionen der

Drähte, nämlich

fär die Drähte A B (d D E F M N

digACOomeebyrke" 0 stök sva AAA G PVE INR

Fär ein zuverlässiges Ablesen an der Drahtscala ist es

nothwendig darauf Acht zu geben, dass die Reibung innerhalb

des Kraftmessers möglichst klein wird, und daher also auch,

dass der Fiihrer desselben in dieser Arbeit sehr geibt ist.

24 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Die Comparationslinie.

Die in der vorgenannten Abhandlung erwähnte, bei mei-

nen ersten Versuchen auf diesem Gebiete in dem Garten der

technischen Hochschule benutzte, 105".2502 lange Compara-

tionslinie wurde leider bei einer in der letzteren Zeit statt-

gefundenen Strassenregulirung durch Ausgrabung des einen

Steines zerstört. Dieserhalb wurden später (im Februar 1882,

als die Erde nicht gefroren war) in demselben Garten, an den

Enden einer sich längs der neuangelegten Technologenstrasse

hinziehenden Allée, zwei Steime eingegraben, von denen ein

jeder ungefähr 2000 Kg. wiegt; und in diese dann ungefähr 1

Decimeter lange Messingcylinder eimgebohrt. In diese letzteren

wurden feine Löcher gedrillt, welche die neue Comparations-

linie markiren. Diese sollte genau 100 Meter lang werden,

und sie wurde bei ihrer Fixirung mit einem auf der alten Linie

comparirten Stahlband abgemessen. Die Steine ruhen auf fest-

gestampften Kiesbetten und sind ungefähr 0.5 Meter tief ein-

gegraben; iber die Erde reichen sie ungefähr 0.4 Meter

empor.

Die Comparationslinie ist theils im April 1882 und theils

im November 1883, das erste Mal dreimal, das zweite Mal

zweimal, mit dem Basismessapparat der königl. Academie der

Wissenschaften gemessen worden. Da die Basisstangen zwei

Toisen lang sind, geben 26 Stangen ungefähr 101"35. Das

uberschiessende Stuck, 1".35, ist ein nicht allzu geringer Bruch-

theil des Ganzen und musste daher mit der grössten Sorgfalt

bestimmt werden. Hierzu wurde ein 2 Meter langes Lineal

von Bessemerstahl benutzt, welches sorgfältig eimgetheilt und

zum Zwecke der Ermittelung der Längencorrection wie auch

der Theilungsfehler mit dem Normalmaass des Maassjustierungs-

Bureau's verglichen worden war.

Bei der ersten Messung der Linie wurde gleichwohl die

bedenkliche Versäumniss begangen, dass keine Comparationen

zwischen den Messtäben und dem Normalmaasse ausgefiihrt

wurden, indem ich nemlich annahm, dass seit der letzten Com-

paration keine fiir meinen Zweck Bedeutung habende Ver-

änderungen in der Länge der Stangen emgetreten sein könnten.

Dass diese Hoffnung aber nicht berechtigt war, dirfte aus

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15. 25

folgender Zusammenstellung zu ersehen sein, in welcher ÅA, B,

C, D die Länge der vier Messtangen und N diejenige der

Normale bei 13” Réaum. oder 16.25 Cels. bezeichnen:

1878 Oct. 10, 11 1882 im Herbst

in Stockholm: Eks rv oRoR. 1883 Nov. 9 und 15 in Stockholm.

A= N a Omm 0020 — (Jum g294 — (JIM H9992 — ()Jmm 0832

NE TOR 0505 rer ÖR USTA ON 49 = (0NUNANS3S

(0 NE EU NAD RIK dra =4 0) BID (RR ERP Al NRAESD SN

VESNA KÖN r:0043811--=01 bHo86r tt 0 088 0 NOG

NNRTte LÖ C0006— 040580 ONA BG ON 1711

Vor den Comparationen in- Norwegen wurden von den

Endflächen der Messtangen Röostflecke entfernt, wodurch die

Länge der Stangen etwas gerimger geworden sein muss. Dessen-

ungeachtet war die Länge der Stange B£ seit der vorherigen

Comparation bedeutend gewachsen, verminderte sich dann aber

wieder um nicht weniger als Omm 38, was eine Veränderung

höchst bedeutender Artist. Auch die Veränderungen der ibrigen

Stangen sind nicht unbedeutend. Ich habe diese Comparationen

angefihrt, um damit das geringe Gewicht zu motiviren, welches

ich der im April 1882 ausgefuährten Messung der Comparations-

linie beilege, welche Messung, obschon das Ergebniss derselben

sehr nahe mit demjenigen der im November 1883 vorgenommenen

ubereinstimmt, aus den im Folgenden angefihrten Grimden

offenbar fehlerhaft ist.

Die beiden Comparationen zwischen den Messtangen und

der Normalstange, welche im November 1883 ausgefiihrt wur-

den, geschahen unmittelbar vor und nach der Messung der

100-meterlinie. Ausserdem wurde am 23. Nov. 1883 die zum

Apparate gehörige Normale (die oben erwähnte, sogenannte

Reisenormale) mit der stets in Stockholm befindlichen (Pul-

kowa-) Normale P verglichen, wobei die Längendifferenz

N era P SES ENT Omm 0626

oder fast genau ebenso viel betrug, wie die bei friäheren Com-

parationen erhaltenen Werthe. Bei der Berechnung der Länge

der Linie wurden die in Norwegen 1882 und 1883 neubestimm-

ten Correctionen fir die Thermometer verwehrtet, welche mir,

nebst anderen Angaben, freundlichst von dem Oberstlieutenant

W-. HAFFNER mitgetheilt worden waren.

26 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Die Ergebnisse der Messungen mit dem Basisapparat!) sind:

FSS CA Pril bese IIm.9997

> > UN lg, SE, MN 99 .9989

» > pie Äran He ANSE OM. AA 99 .9995

Mittel 99=m. 9994

ISSN INONAELINGE Ul doc sd 100=.9003

SIE 100 .0000

Mittel 100=.0001

> » »

Diese Bestimmungen deuten an, dass die Länge der Linie

zugenommen hat. Dass eine solche Zunahme, und in Wirk-

lichkeit von weit grösserem Umfang, in der That stattgefunden

hat, geht aus der Discussion der Comparationen der Drähte auf

der Linie hervor. FEine Längenvariation enthält nichts Ueber-

raschendes, denn die Linie wurde unter den unginstigsten

Verhältnissen markirt. Die längs der Linie neben dem Garten

neu angelegte Strasse wurde nämlich im Jahre 1882 durch

Aufschiättung erhöht, am nördlichen Endpunkte der Linie bis

zu 2 Meter. Fir diese Aufschittung wurde eine Stätzmauer

aufgefihrt, fir deren Grundlegung bis zu einer nicht unbedeu-

tenden Tiefe gegraben wurde. Ausserdem wurde in dieser

Gegend damals eine Anzahl grösserer Gebäude aufgefährt.

Hierzu kommt noch, dass die Steme und die in ihnen befestig-

ten Messingcylinder ein paar mal Gewaltthätigkeiten ausgesetzt

waren, doch ohne dass dabei ein wirklicher Schaden scheint

verursacht worden zu sein, denn die Veränderung der Linie ist

nicht plötzlich, sondern allmählich geschehen.

Da eine grössere Zunahme stattgefunden hat, als die oben

angefiuhrten Bestimmungen ausweisen, und da der Werth,

welcher 1883 im November erhalten wurde, mit keinem wesent-

lichen Fehler behaftet sein kann, so muss die friähere Be-

stimmung einen zu grossen Werth gegeben haben. Gemäss

der bei 17 Gelegenheiten in der Zeit vom 22. März 1882 bis

zum 17. November 1883 ausgefiährten Abwägungen ist der

nördliche Punkt 0m.5853 höher gelegen als der sädliche; diese

Zahl hat keine den wahrscheinlichen Fehler ibersteigende Ver-

änderung erlitten.

') Ausgefiihrt mit Hiilfe von 'Feldmessereleven.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15. 27

Die Untersuchung der Drähte und der Stahlbänder

auf der Comparationslinie.

Diese Untersuchung bezweckt die Bestimmung der Längen-

correctionen und der Ausdehnungscoöfficienten. Alle Compara-

tionen sind bei träbem Wetter oder im Schutze vor den

Sonnenstrahlen vorgenommen worden, sodass die Temperatur

der Drähte als derjenigen der umgebenden Luft gleich ange-

nommen werden konnte, welche an 3 in derselben Höhe iber

der Erde wie die Drähte aufgehängten Thermometern, von

denen zwei nahe den beiden Endpunkten und einer in der

Mitte der Linie angebracht waren, abgelesen wurde. Die

Correctionen der Thermometer wurden im November 1882

(dureh Beobachtung der Correction des Nullpunktes, durch

Untersuchung der Variationen in dem Caliber der Röhre und

durch Comparation bei höherer Temperatur mit einem Normal-

thermometer) genau bestimmt. Im Januar 1884 wurden die

Nullpunkte von neuem untersucht und unverändert befunden.

In der hier unten folgenden Zusammenstellung der Messun-

gen auf der Comparationslinie ist die Reduction auf horizon-

talen Abstand bereits angebracht, ebenso die Correction fir

die Fehler der Nivellirlatte (Gleichung 13) und diejenige fär den

Kraftmesser (Gleichung 15). Die constante Längencorrection

der Drähte auf 100 Meter oder 4 Drahtlängen ist fir die

verschiedenen Drähte mit x,, £,,....wg bezeichnet. Unter y,,

43, ---yg Wird die Dilatation fär 1” Cels. und eine Länge von

100 Meter verstanden. Den Angaben der Thermometer sind

die Correctionen bereits beigefigt. Die Drähte haben, wie ich

annehme, ihre normale Länge bei +15”, daher also der Factor

von y der Ueberschuss der Temperatur iiber 15” ist, welcher

gewöhnlich negativ war, indem die Comparationen im allge-

meinen in der kälteren Jahreszeit ausgefiihrt wurden. Mit AN

ist die Länge der Comparationslinie bezeichnet, welche bis auf

weiteres als unbekannt zu betrachten ist.

Der Draht A.

1882; März 27. A= 9I9=9693 +

April 19. JIEEIGS BN Ey ar LZ

, > 26. 99 9617 + gy — 1.954

Run LO: 29 .9606 + ay — 4.0 Yy

20Sept. IA1:9585 ar OA vå

1883, Jan. 6. 09 --:9878 +xy — 20.4 2

> få 90-9889 Fia — 22.5: 27

; ej OL 99:.97538 + 13:4 47

2 FApTIL20. d9 9717 + 2 — 11.7

>» Sept. 20. 99 -.9640 + 2y— 4.9 Yj

Oct 16: 90 19630 + ty 3.4 Yj

Nov: -Lq: II: -.9764. + 0 10.41

Der Draht B.

März 22. 4 = 999215

NERE

April 19.

99 .9281

99 .9270

JUNE. LI. 99 .9156

>». Sept. d 99 .9105

1883, Jan. 6. 99 .9588

> (8 99 9522

> SEE Le

>... April 20.

»1, Hept. 20:

» Nov. i

SKE a

99 .9325

IAI

99 .9405

Fö OM Yo

+ 23 — 20.559

Ar da sr NG

+ 2, — 13.4 Y3

+ £, — 11.6 Y3

+ fo ÅI ys

+ 2, — 19.9 y3

Der Draht C.

1882, April 19: 4 = 1002.0224

SR ste 100 .0110

FEL DEPEa sk. 100 .0070

f885 Jan. — 6. 100 .0530

;) > t 100 .0471

> » DÄL 100 .0330

April 26: 100 .0224

SENSept. 205 100 .0124

av Nov: lid 100 .0342

tg ABN

+ 2 — 4.3 Yg

ar RS IG

+ £3 — 26.0 Yg

+ 2; — 21.9 Yy3

+ 23 — 13.4 y3

an de IE

+ 0 — 4.5 Y3

+ 2, — 15.7 5yg

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

> Anzahl B

Anzahl B

zz, — 13.5 y, Anzahl Best.

est.

NESS a

NN NN NN &

öl EEE

bo NN HD NN

N NN NN NN NN NN NN BE NN ND NN

ND NN No NN bo NN Nb

bo NN

BIHANG TILL K. SV: VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 29

Der Draht D.

1882, April 19. 4 = 100".0566 -+ 2, — 11.6 y, Anzahl Best. =

NN NN NN NNN WW

N N NN NN NN NN WN

N NN NN WNN

SÅ

SvJuni 19. 100 .0509 + 2, — 4.154 =

$—- Dept T. 100: .:0498-+ 2, — 17544 » =

1883, Jan. 6. 100 .0792 + 2, —26.95y, = >» ) =

» » fig 100 .0752 + 2, — 21.8 Ya : SN

> SR AR 100 .0670 + 2, — 13.4 Y, , VR

» - April 26. 100 .0582 + 2, — 8.2 Ya » CE

» Sept. 25. 100 .0556 + £y— 9.2 YA > VU

Sr NOM Li. 100 0687 + z, — 16.7 y, > fö

Der Draht E.

1882, Sept. 4. I = 1002.0107 + x; + 1:9 ys; Anzabl Best. =

» 3 NR 100: .0120 + 25 + ÖO.45y3 ? IS

1883, Jan. 6 100 .0412 + 2; — 26.0 ys > > om

» » 6 100 .o384 + xc, — 22.255 , ja

> JE 100 .0307 25 > » =

>» April 20. 100" .:0262 + 2, — 122 ys > SNES

>» Sept. 20. NOORSON9 Sr-ra öSKYS a

SE NOM.Ld- HO0ONSOS7sE-FraS TS: > NONE

Der Draht F.

1882, Sept. 4. 4 = 100=".0139 + 25 + 0.9 ys Anzahl Best. =

> Le ST KÖ0RSOT ST ct og OSENG » =

1883, Jan. 6 100 .0660 + xg — 20.6 ys » » =

> > fö 1000-0584 + Is, — 22.5 Ye » =

> Ar ok 100 0448 + 25 — 13.456 >=

vrApnl20. 100 .0409 + 2, — 12.55y6 , =

> Sept: 20. 100 .0284 + äg — II Yg > a

NOMsrLe a EE 1007:0431 -F 13.4 y6 p >» =

Der Draht M.

1883, April 23. 4 = 100=".0567 + 2, — 13.8 y, Anzahl Best. =

>> NSept. 20. 100 0514 + 27 — 6.4 7 » > =

2 NOV. Lå 100 .0571 + 27 — 13.2 yr >» »oo=

Der Draht N.

1883, April 23. I = 100=.0407 + sg — 13.75yg Anzahl Best. = 2

» Sept. 25. 100 .o308 + 2g— 6.7 yYg > > =92

SE INOV sl. 1000-0480, 28 Lö-LYs 10 ANN

Die ganze: Anzahl der einfachen Messungen der Linie = 136.

Werthen !) der

1mativen

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Folgende Bestimmungen fir die Länge der Linie werden

mit den unten angefihrten approx

Unbekannten x und y erhalten.

JAG B. C. D. E. 11 M. N.

Tag. Temp. Mittel.

mm mm mm mm mm mm mm mm

2e=+40.6|] +87.3 — 7.9 — 52.0 | —15.0 | —19.0 | — 43.6 — 19.0 —

1882. y= 1.04 1.68 1.74 1.02 0.99 1.75 1.02 slgol| EE

März 22. | + 5 | — 99".9925 — — -— — — — 99”.9925

» AG a Fale 99959) 9999 — -— — — — — 99 .9943

April 19. | + 3 | 99 .9967! 99 .9938) 99".9946] 9I9”.9928] - — = — 99 -.9945

PE S205 Fe -RJLNR VJK — — — — = = == 99 .9961

Juni 15. | o+111 99 .9970] 99 .9959) 99 .9956) 99 .9947 — = = = 99 .9958

Sept. 4. | +16 — | — -— — I9”.9976) 99”.9965 — -— 99 .9970

JE +14 | 99 .9987 | 99 .9966]) 99 .9970) 99 .9960] 99 .9974| 99 .9970 AL — 99 .9971

1883. |

Jan. 6. | —L12 |100 .0010/ 100 .0015! 99 .9999] 99 .9997] 99 .99991 100 .0004 — -— 100 .0004

» 7.| — 7 1100 .0011/100 .0015|/100 .0011/100 .0010) 100 .0009) 100 .0000 — — 100 .0009

» 831 I + 2 1100 .0020/100 .00251/100 .0018/ 100 .0013/100 .00221100 .0024 — — 100 .0020

April 20. | + 3 [100 .0001/100 .0003 = — I 99 9988) 999999 = = 99 -.9998

FED och I — — — — — — 99”.9990] II9”.9982] 99 .9986

200 Fi — -— 99 .9985| 99 .9978 — — — — 99 .9982

Sept. 25. +10 | 99 .9995| 99 .9988) 99 .9967| 99 .9983] 99 .9992] 99 .9991/100 .0013/ 100 .0003] 99 .$091

Okt. 16. får 12 1100 .0001 — — — — — — — 100 .0001

| Nov. 17. | +- 2 1100 .0005]100 .0011] 99 .9989] 99 .9997| 99 .9996]) 100 .0007.100 .0000|100 .0016) 100 .00031

1) Die Werthe, welche bei einer vor dem Abschluss des Beobachtungs-

materiales geschehenen präliminären Rechnung erhalten wurden.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 31

Obschon hier fir die Längen und Dilatationen der Drähte

bis auf weiteres nur approximative Werthe aufgenommen sind,

so scheint es gleichwohl unbestreitbar zu sein:

1. dass die noch vorhandenen Abweichungen nicht haupt-

sächlich von der Temperatur abhängig sind;

2. dass die Werthe, welche an einem Tage mit verschie-

denen Drähten erhalten wurden, im allgemeinen gut

ubereinstimmen;

3. dass, wenn solchergestalt die Variationen den Ånder-

ungen in der Länge der Drähte zuzuschreiben sein

sollten, diese Aenderungen sich bei allen Drähten gleich

verhalten wiirden, was höchst unwahrscheinlich ist;

4. dass deshalb die Linie selbst variabel gewesen sein muss.

Die besondere, hier vorliegende Schwierigkeit, aus diesem

Observationsmaterial die Correctionen der Drähte zu erhalten,

nämlich die Schwierigkeit bei variabler Comparationslinie, ist

unbedingt als ein besonders unginstiges Ausnahmeverhältniss

zu betrachten, welches durch die im Vorhergehenden erwähnten

Bauten verursacht worden ist. Die Correctionen miissen also

mit einem grösseren wahrscheinlichen Fehler, als sonst der

Fall wäre, behaftet sein, daher auch die Ergebnisse der auf

längeren Linien ausgefuhrten Messungen eher grössere als

geringere Fehler als gewöhnlich geben missen.

Was die Variation der Linie anbetrifft, so ist dieselbe

offenbar in der ersten Zeit oder bis zum Anfang des Jahres

1883 stark positiv gewesen, nachher aber hat sich die Linie

bei nahezu constanter Länge erhalten. HEine Discontinuität

in den Variationen war auch grade zu diesem Zeitpunkte

zu erwarten, indem damals der Bau an der Strasse aufhörte.

Soll die Variation als eine Function der Zeit und deren Po-

tenzen dargestellt werden, so lässt es sich durch Versuche

ermitteln, dass, wenn Glieder bis zur dritten Potenz der Zeit

mitgenommen werden, die Uebereinstimmung gleichwobhl alles

andere als zufriedenstellend ausfällt, was auch der Fall ist bei

Annahme der Formel

A=, + ct + y cost + z simt,

wo t die Zeit in Jahren, &x, y und z Constanten bezeichnen.

Dass deshalb ein Ausdruck als bis zur Zeit 1883.0 und

ein anderer als nach diesem Zeitpunkt geltend angenommen

32 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

wird, scheint demgemäss ebensowohl berechtigt wie nothwendig

zu sein. Ich setze deshalb bis 1883.0:

NE="! 7A FM EE NMNGOE ses AT RE SAN (a)

und später:

Ni NG FER OTENERY Ng g fen SELMER, ISA IESNRE (b)

wo tg in Jahren ausgedräckt ist und von 1883.0 gerechnet

wird und 4, die Länge der Comparationslinie 1883.0 bezeichnet.

Die Bestimmung mit dem Basisapparat der Acad. d. Wiss.

geschah am 12. Nov. 1883 oder 1883.86, daher die Gleichung

[005:00:00 =-Ag HUB Ny. OVAN (c)

exact satisfiirt werden muss.

Um ohne entsprechenden Gewinn die Rechnung nicht zu

verwickeln, berechne ich zuerst mit Hiälfe der Mittelzahlen fär

die Länge der Linie in der soeben angefihrten Approximations-

rechnung die Constanten in den Ausdricken fär 4. Diesen

Mittelzahlen werden fir jeden Tag Gewichte zugetheilt nach

der Zahl der Drähte, auf welche sie beruhen. Werden zuerst

die Bestimmungen nach 1883.0 zusammengestellt, so geben die

Gleichungen (b) und (c):

A— 10070001 = (t — 0.86) ny + (£?— 0.74) na

und ;

+ 0.5 EG: nn —0.74n, Gewicht = 6

+ 0.838 =—0.81 —0.74 > = 6

+ 1.9=—0.78 —0.73 > ="6

—0.3=—0:56 —0.65 > =4:

NA (6 > =2

Sör (1755 NEN (NG > = 7

SENSE EE (ra ANNES KeA NA STURE

0.0 = —0:07 "—= 0.12 > =

+ 0.2 = + 0.02 + 0.03 > =

Hieraus erhält man als die wahrscheinlichsten Werthe:

n, = — mm g7

WEQL = ar SK NN

sowie auf Grund der Gleichung (c):

40 TO0m 00 Sn RN

oder 4, = 100=,9013.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 33

Die Gleichung (a) geht nun iiber in

A— 100=m.0013 = nyt + mot ?,

weshalb man erhält

— 8.8 = — 0.78 m; + 0.61 ma, — Gewicht = 1

— 1.0 = — 0.77 my + 0.59 ma > =0

— 6.8 = — 0.70 mj; + 0.49 9 » =

— 53.2 = — 0.69 my + 0.48 ma » =

= 5.5 = — 0.55 my + 0.30 ma » =4

— 4.3 = — 0.33 my + 0.11 ma > =9

— 4.9 = — 0.32 my + 0.10 ms » = 6

wovon

Mys AND

und My = 0.98.

Man hat also

vor 1883,0: 4 = 100m 0013 + 14mm 55 $ + 6mm gg f?

undfnackTLddJ0: 4 = 1007-0013 — "IE67Tt + 9 59

wo t die Zeit in Jahren ist, gerechnet von 1883.0.

Mit diesen Werthen ist folgende Tabelle gerechnet:

NOGA INlarA, 22) ELR a = RENA

» DAUN SN RR Sal a 9942

SANJO UL SI KS er ASA AEE TIN 9946

Sam ERJA 0) Wer AA BIE BR SV 9947

JUN ga OA ALS BR TREA 9954

SED FN LT aa gt So 9973

» (Gå TRA ce 9974

INS EANE 0), os 100.0012

> ERNER .0011

» OM Be LON ARNE fe .0006

ASPSIIS RA EE ee 0 ER 29.9993

NE NS be sta 9993

SÅ FIRA få SEED MI .9993

DEN VAN fe SLENBS SST 9993

(else Fd UDI FSS ENT ALS EEDA 9996

NOVA (ERE Sad 100.0002.

Auf diese Bestimmung von 4 griändet sich die Berechnung

der Längencorrectionen und Dilatationen der Drähte, wobei

die Berichtigungen der auf 5. 30 gegebenen approximativen

Werthe von & und y gleich (2) und (y) genommen werden.

Man erhält dann:

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Draht A.

— 1.7 = (2) — 14(y;)

— 2.1 = (2) — 12(y1)

— 1.6 = (2) — 4(y,)

a RE (0 OC)

+ 0.2 = (2) — 26(41)

0.0 = (z,) — 23021)

TR) 130)

— 0.8 = (2) — l2(3)

08 = (AG)

RE OD

— 0.3 = (ay) — 16(y,).

Draht C.

0.0 = (23) — 11(y3)

0:20) Hj

+ 0.4 = (23) — I1(y3)

+ 1.3 = (23) — 26(y3)

0.0 = (23) — 22(y3)

— 1.2 = (23) — 13(y3)

+ 0.8 = (23) — ys)

+ 2.6 = (23) — 4(y3)

+ 1.3 = (23) — 16(y3).

Draht E.

— 0.3 = (25) + 2(ys)

0.0 = (25) (ys)

+ 1.3 = (205) — 26(ys)

+ 0.2 = (25) — 22(Y5)

— 1.6 = (25) — 13(ys)

+ 0.5 = (2) — 12(y5)

+ 0.1 = (£;) — 6(Y3)

(

+ 0.6 = (235) — 13(ys).

Draht M.

+ 0.3 = (27) — l4(y,)

ME ENA

+ 0.2 = (2) — 13(y”).

Man erhält nun fär die Bestimmung der Unbekannten

folgende Gleichungen:

Draht B.

FT (8) MG)

+ 1.6 = (23) — 14(ya)

+ 0.8 = (22) — 12(y5)

— 0.5 = (2,) — ys)

+ 0.8 = (23) — (ys)

— 0.3 = (29) — 27(ys)

0 = (a) FR

10 = (23) TG

24 (RN

+ 0.5 = (2) — IHys)

— 0.9 = (23) — 16(y3)-

Draht D.

+ 118 =t() EN

+ 0.7 = (2,) — ya)

+ 14 = (00) EA

+ 1.5 — (2) — 200M

+ 0.1 = (24) — 22(y4)

— 059 a)

+ 1.5 = (2,) — (ya)

+ 1.0 = (2) — Ays)

+ 0.5 = (0,) — Iya):

Draht F.

+ 0.8 — (ag) + MG

+ 0.4 = (26) O(y6)

+ 0.8 = (ag) 240)

+ 14 = (20) — 22

— 1.8 = (26) — l3(ye)

— 0.6 = (26) — l3(ye)

+ 0.2 = (26) — 6(y6)

— 0.5 = (26) — l3(yg)-

Draht N.

+ 1.1 = (28) — -A(yg)

— 1.0 = (28) I(y9)

— 1.1 = (23) — l3(yg)-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 35

BREES (n,)— IJÄ(g) rt r0.4 I Ile) 137(4)

+ 93.7 = — 134(z,) + 2200(y,) = +18.1=— 137(z3) + 2309(y)

FILD:0= Hzs)— 106(yg) + 7.8= IHz,)— 110(y,)

BUGAR ENL ö6(e) + 1820(y,) > —86:s == 110(2)) +19240,)

+ 0:8= S(z;)— 9IO(ys) + 04= S(z)— I3lye)

—32.4=— 90(x5;) + 1682(y;) <— 33.5=— 993(xe) + 1757(yg)

— 1.5= äl(x)— 33(y7) TE aäxg)— 34(yg)

+ 3.2=— 332) + 401(y7) + 9.8=— 34(x8) + 414(yg)

aus denen sich ergiebt:

(I) EST 2 = + 39.19 (FREE 0.51 2, 5 87.81

(y,) = —0.043 y, = 0:9:97" (YE 0038" Ya = UNS

(2) = 0:61. = 7.29 1 (2) = + 10602, = 20:94

fNE-E00050243 = Kr 145 ua + 0006 Ya 1036

fl 0OA 529 (TN rn 002 TR on LN02

(ys) = —0.035 Y5 = 059561. (Je) 0006 Vg 1.744

2, = — 44.38 fr IE

JA = 0.996 = 1736

Fär die Drähte M und N ist die Dilatation als mit dem

Mittel derjenigen der ibrigen Drähte von demselben Metall

gleich angenommen, indem die geringe Anzahl der Bestimm-

ungen fir sie keine selbstständige Rechnung zulässt.

Die Drähte haben also, frei hängend und mit der Kraft T

(siehe S. 14) gespannt, gemäss dieser Bestimmungen folgende

Längen zwischen den Mittelstrichen der Scalen, wie auch die

hier angefihrten Dilatationscoefficienten fur 1” Cels.:

Draht: Å 15) GC IB)

Länge: 25D 00980 2H5mg2195 A4mMiggg818 JAM gg7 27

a = 0.0000

Dil.-coeff.

0997 1718 1745 1036

Draht: E Jak M N

Länge: 240096 18 295 FA ANSE ANY

4 + -0.0000

Dil.-coeff.

095535 1744 0996 1736

26 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Da hier die Dilatation sowohl fär den Stahl wie fir das

Messing anmerkungswiirdig geringer ausgefallen als fir diese

Metalle im allgemeinen der Fall ist, so habe ich mich ver-

anlasst gefunden, dieselbe unabhängig von den geodätischen

Operationen zu bestimmen. Zu diesem Zwecke benutzte ich

einen der physicalischen Sammlung der technischen Hochschule

zugehörenden Apparat, in welchem die Drähte in einem Wasser-

bade verschiedenen Temperaturen ausgesetzt wurden. Die

Längenvariation wurde auf gewöhnliche Weise durch Ablesen

mit einem Fernrohre an einer in eimen Spiegel reflectirten

Scala bestimmt. Als Ergebniss dieses Versuches ergab sich fär

einen Messingdraht von demselben Stuäcke wie der Draht F

der Dilatationscoöff. = 0.0000 1751,

und fär cinen Stahldraht mit 1mm;3 Diameter

der Dilatationscoéff. = 0.0000 0979.

Einige Tage später wurden diese Experimente mit etwas

veränderten Anordnungen wiederholt, wobei respective

0.0000 1703

und 0.0000 0988

erhalten wurden, oder im Mittel fär

»hartgezogenen» Messingdraht der Dilatationscoéff. =0.0000 1727

) Stahldraht 3 =0.0000 0984,

Ergebnisse, die sehr nahe mit denjenigen äbereinstimmen, welche

die geodätischen Messungen ergeben haben.

Fär die beiden auf S. 8 erwähnten Stahlbänder A und B

sind Längencorrection und Dilatationscotffienten durch Mess-

ungen auf der Comparationslinie bestimmt worden, aber da die

Bänder nur ausnahmsweise und fär die Messung von kirzeren

Endsticken zur Anwendung kommen, so kann ein detaillirter

Bericht iiber diese Bestimmungen kein Interesse haben, weshalb

nur die Resultate der Untersuchung angefiihrt werden.

Die Länge fir das Band A bei + 15” Cels.: 20".003 03

B > 20: 0049

Der Dilatationscoöff. fär das Band A: 0.0000 1046

B: 0.0000 1030.

Die angegebenen Längen gelten, wenn das Band ohne

Spannung auf ebener Fläche ausgestreckt liegt oder auch frei

hängt und mit der Kraft 7, (Seite 8) gespannt ist.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 15. OM

Ausserdem sind auch fir A (welches Band allein zu den

Längenmessungen benutzt worden ist) Theilungsfehler bestimmt.

Dieselben sind in folgender Tabelle enthalten, in welcher sie

aber mit den Längencorrectionen vereinigt wurden, welche (auf

Grund der soeben gegebenen Werthe und der in der Tabelle

auf S. 8 und 9 angegebenen Correctionsfactoren f) den Spann-

kräften entsprechen, die neben den Längencorrectionen ange-

fährt sind.

Das Stahlband ÅA.

Theilungsfehler + Längencorrection.

MiteZ0== 05572: | ILMit = 10r65 Mit =O

EG IN TN

0" | 0.00 0.0 | 6.96 0.0 | 13.65 0.0

ij 0.91 + 0.3 6.98 + 0.4 13.65 + 0.6

2 1.45 + 0.5 7.02 + 0.8 13.67 + 11

3 1.s8 + 0.7 7.10 + 11 13.69 + 1.5

4 2.30 + 0.9 7.20 + 1.5 IBReL + 2.0

3 2.67 + 1.2 7.32 + 1.9 TIS + 2.6

6 3.01 + 1.0 7.45 + 1.9 13.79 + 2.8

7 3.34 + 1.3 7.60 + 2.3 13.34 + 9.3

8 3.65 + 11 Udd + 2.3 13.90 + 3.5

9 3.95 + 1.4 7.94 + 2.7 13.96 + 4.0

10 4.24 + 1.8 8.11 + 3.2 14.03 + 4.7

11 4.51 + 2.1 3.30 + 3.8 14.11 + 5.3

12 4.78 + 2.0 8.48 + 9.8 14.19 + 5.5

13 D.05 + 2.2 8.67 + 4.1 14.28 + 6.0

14 5.30 + 2.1 8.86 + 41 14.37 + 6.2

[5 D.55 + 2.2 9.05 + 4.4 14.47 + 6.6

16 D.79 + 2.2 9.24 + 4.6 14.57 + 6.9

1746 6.03 + 2.6 9.43 + 51 14.67 + 7.6

18 6.27 + 2.6 9.62 + 5.3 14.78 + 7.9

19 6.50 + 3.1 9:81 + 5.9 14.89 + 8.7

20 6.72 + 300 | 10:00 + 6.0 15.00 + 8.8

28 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Die längere Operationslinie.

Dieselbe ist belegen auf Ladugårdsgärdet bei Stockholm,

ist aber nicht die vom Herrn Professor LINDHAGEN im Jahre

1864 mit dem Basisapparate der Acad. d. Wiss. gemessene geodä-

tisehe Grundlinie, deren einer Endpunkt durch Erdaufschiittung

jetzt verdeckt ist und in welcher sich Gebäude erheben. In Fig.

3 ist AB diese und A'B' die neue Basislinie. Die Endpunkte

der letzteren wie auch die beiden in derselben markirten

Zwischenpunkte I und I7 sind mit femen Bohrlöchern in ei-

sernen, in den Felsen eingesenkten Eisenbolzen fixirt.

Das Ergebniss der Basismessung im Jahre 1864 war:

die Linie AB, reducirt auf die Meeresfläche, = 2320".1878.

Damit dieses mit den Drahtmessungen auf A'B" vergleich-

bar werde, sind die beiden Linien mittelst folgender Längen-

und Winkelmessungen mit einander verglichen worden. Die

Linie BB' war anfangs (im Jahre 1880) fär unmittelbare

Messung zugänglich, aber nachdem in ihr ein Haus aufgefihrt

worden, musste ein Zwischenpunkt b angewendet werden. Jede

hier unten angefiihrte Bestimmung ist das Mittel wenigstens

zweier von einander unabhängiger Messungen.

Längenmessungen.

1880, Apr. 26. Die Linie Bb, gem. mit dem Stahlb. ÅA, 161645

[30 Mai2u.o. sect Bb oo S ; > 294ASLT

SST Mar dec SN TBS DFäRten sons 135.4737.

SSP EManTOr GE Sä AA Sr > Jnl TLA 64.3883.

Reducirt auf: die Meeresfläche !) haben die Linien folgende

Längen:

VAT 0 IBS

JD VIUGL ARADS

NB) == PAA BARN

JR = NURNN st

Jill (020 ISO

!) Die Höhen iiber der Schleusenschwelle, welche sich etwa 37.95 unter

dem mittleren Wasserspiegel im Jahre 1883 befindet, sind (als Mittel

aus mehreren gut iibereinstimmenden Abwägungen):

-1

-T

7: bg BA 20".90

YA MSE 12 .75

SK HT

JNA 14

FANER ER 15 -.92

a ae 15 .96 (unter der Erde)

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 239

Winkelmessungen.

1880, Mai 3. BB'A, bestimmt mit einem Theodo-

lith von Ertel (10” Ables.

AMN NONITen) Eee sets SN FATTIGT

1882, Mai 20. ADB) bestimmt mit einem Univer- [163 438 -.6

al salinstrument von EA 05138 .9

ADB | (Ables. auf 1” durch DEE 31 2916 .e

BbB'] zung in zwei Mikroskopen) (164 3425 .9

1882, Juni 12. B'A'b bestimmt mit demselben In-

SOK UTN CT Gör SAMASA ERT SER SOE LS PA RR St

bA'A bestimmt mit demselben In-

Strummer == ee Sett SR ARETURS 149 3542 .2

Wenn im Dreieck BbB"' die Seite BB" auf Grund der Mess-

ungen von Bb und bB"' und der Bestimmung des Winkels BbB'

berechnet wird, so erhält man

BB' = 2942".4538.

Wird von diesen und dem durch directe Messung erhal-

tenen Werthe das Mittel genommen und letzterem Werthe

doppeltes Gewicht gegeben, so wird

BB' = 294m 4517.

Nach geeigneter Vertheilung des Dreiecksfehlers wird jetzt

Bb = 161".6442

und

Bb =135 4747 erhalten.

Im Dreieck ABb sind Bb, AB und AbB bekannt und werden

AB 01 ADS

und

ABb — 15 4538 .25 berechnet.

Man erhält leicht

Ab = AB cos bAB + Bb cos ADB = AB — 2AB sin 5 bAB

+ Bb cos ADB

oder

Ab = 23202.1878 — Om.4771 — 154".6448 = 2165".0659.

Auf dieselbe Weise wird jetzt aus dem Dreieck AB'b

A' Br 2001 8967

und aus dem Dreieck AbA

A'b = 2109m.2877 erhalten.

40 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Schliesslich erhält man aus dem Dreieck AA'B"

A'B' = 19952.0148

und aus dem Dreieck A'B'b

A'B' = 19952.:0168.

von welchen beiden Werthen das Mittel als geltend angenom-

men wird. Man hat deshalb als Ergebniss der Connexion

A'B' = 1995".0158.

Längenmessungen mit den Drähten auf der Linie A'B".

Zu den Längenmessungen sind stets zwei Drähte, em

stählerner und ein messingner, benutzt worden. Durch die

Differenzen zwischen den Ablesungen erhält man theils eine

Controle gegen Ablesungsfehler und theils eine Bestimmung

der Temperatur.

Haben die beiden Drähte bei der Normaltemperatur (+15”

Cels.) die Längen L und I und werden die Ablesungen an

ihren Scalen mit e und e' bezeichnet, so sind nach Auslegung

der 2» Drahtlängen die Summen der Ablesungen 2e und 2e'

Werden ferner der Ueberschuss der Temperatur iäber die Normal-

temperatur mit t sowie die Dilatationscotfficienten der beiden

Drähte mit &« und fp bezeichnet, so ist die Länge 4 der gemes-

senen Linie, bestimmt durch den einen Draht,

WE" UTE SES OR EGG

und durch den anderen

N=AL + Se + ab Bt,

daher

fa PL -—NnD' + Se Je

TR LB — La) |

Wird dieser Ausdruck fir $£ in eine der Gleichungen fir Å

eingesetzt, so erhält man

Fog (RT a ERRIN

BL! —aL

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15, 41

oder wenn die Länge der Linie nach den beiden Drähten,

ohne Beriicksichtigung der Temperatur, d. h. die Ausdricke

ni + Ze und nL + 2e', mit s und s' bezeichnet wird,

a ' z 3

(s—sS)=8+— (8) rt)

p— ua

oder

Aus der letzteren dieser Gleichungen geht hervor, dass,

wenn bei jeder Ablesung an den Scalen ein wahrscheinlicher

Fehler + 7 begangen wird, der wahrscheinliche Felhler q fir die

ganze Linie, sofern derselbe eben diese Ursache hat,

NE FER VA (BET-TOS)EN SR SRS)

ist, welche Formel natärlicherweise giltig ist, nur wenn die

Temperatur, wie hier angenommen, durch die Differenzen in

der Ablesung an den Scalen bestimmt wird.

Auf wenig coupirtem Terraim sind, wie aus der Tabelle

auf S. 15 u. 16 leicht zu ersehen ist, die auf sowohl die Ab-

steckungs- wie Nivellirungsfehler beruhenden wahrscheinlichen

Fehler in der Längenmessung von geringer Bedeutung, daher

in solehem Falle der zufällige Fehler allein von der Gleichung

(17) repräsentirt wird.

Besser als nach der Gleichung (16) dirfte die Berechnung

der Länge der gemessenen Linie auf solche Weise geschehen

können, dass die Temperatur aus einer vorher entworfenen Ta-

belle iiber die Längendifferenzen der Drähte bei jedem Grad

SEEDS

mit dem Mittel der Differenzen (oder Re als Argument

bestimmt, und die Länge dann fir jeden Draht besonders

ausgerechnet wird, wodurch man zugleich eime Controlle fär

die Richtigkeit der Rechnung gewinnt. Fir die Drähte A und

B ist bei + 15” Cels. die Längendifferenz (Seite 35):

B—-A = + 120mj5,

und die relative Dilatation fir 1”

AD (NEED

woraus folgende Tabelle erhalten wird:

42 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

t B—A | t I t BA t B—A

IR 6.75 & CE RS 12.15 | +30 14.s6

14 6:93 i 1 9.63 16 12.34 31 15.04

13 HET 2 9.81 if 12.52 32 15.22

12 TREK 3 9.99 18 12:70 | +33 15.40

til TATE 4 10.17 19 12.38 Dif.

10 7.65 5 10.35 20 13.06 07.0 ORTE0D

&) 7.83 6 10:53 21 13.24 sl .02

8 3.01 id 10.71 22 13.42 2 .04

76 3.19 8 10.89 23 13.60 .3 05

6 8.37 9 11.07 24 13.78 4 07

3 3.55 10 11.25 25 13.96 5 09

4 3.173 11 11.43 26 14.14 .6 sl

3 3.91 12 11.61 21 14:32 Sd 13

2 9.09 13 DET) 28 14.50 .8 14

— 1 SK 14 11.97 29 14.68 .9 16

0 9.45 | + 15 12.15 | + 30 14.36 | 1.0 18

Bei diesen Längenmessungsversuchen, wie auch viele Male

bei den Arbeiten auf der Comparationslinie, haben mir der

Ingenieur P. E. BERGSTRAND und der dam. Amanuens an der

hiesigen Sternwarte HI. BRANTING, mit aufopferndem Fleisse

beigestanden; ebenso haben an den Messungen auf Ladugårds-

gärdet der Candidat ARVID LINDHAGEN und der Ingenieur SVANTE

KALLENBERG theilgenommen, wofir ich diesen Herren hier

meinen grössten Dank sage.

Das bei der Messung erforderliche Personal ist folgendes:

fär den Kraftmesser 1, zum Anlegen an den Mittelstrich auf

der Scala an dem einen und zur Ablesung an der Scala am

anderen Ende des Drahts je 1, zum Nivelliren 1, zum Abstecken

1, oder im Ganzen 5 mit der Arbeit vertraute Personen, ferner

fur Handlangerarbeiten: am kleinen Kraftmesser 1, fär die

Nivellirlatte 1, zum Abstecken und zum Transport des Materiales

längs der Linie 2, oder zusammen 4 Personen. In allem sind

also fär die Arbeit, wenn diese nicht langsamer als nöthig

und nitzlich vorwärts schreiten soll, 9 Personen erforderlich.

Im allgemeinen war das Personal bei den auf Ladugårdsgärdet

angestellten Messungen nicht so zahlreich als wiinschenswerth

gewesen wäre. Ausserdem wurde der regelmässige Fortgang der

Arbeit zuweilen durch vorbeifahrende Wagen und exercirendes

Militair gehindert, welch letzteres Verhältniss die eigentliche

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 15. 43

Ursache war, weshalb die Linie A'B' im allgemeimen nicht im

Zusammenhang sondern in den Stiäcken AI, I II und IIB' jedes

fär sich, ohne bestimmte Reihenfolge, gemessen wurde.

In den ersten Tagen war die Nivellirlatte mit zwei Scalen

versehen, sodass sie ausser der gewöhnlichen noch eine andere,

welche mit dem Nullpunkt nach oben gekehrt war, auf der

Kehrseite hatte. Hierdurch wurde der Vortheil einer Controlle

fär die Ablesungen gewonnen, denn die Summe derselben fir

dasselbe Stativ und die beiden Seiten der Latte war stets eine

Constante. Nach einigen Tagen wurde die eine Scala zerstört,

worauf dann nur die gewöhnliche angewendet wurde; dieses

wurde als geniigend angeschen, denn bis dahin war keine

einzige fehlerhafte Ablesung vorgekommen. Die Nivellirlatte

sollte eigentlich mit einer Libelle versehen sein, was bei diesen

Versuchen jedoch nicht der Fall war.

Auf der Linie A'B' sind folgende Messungen ausgefihrt

worden:

Linie. Beginn. Schluss. Anmerkungen.

1882. Mai 8. A'I 1050" Vorm. 4" 07 Nachm. Sonnenschein, einzelne

Wolken.

SERA: VOrm.. 10107 Vorm. Sonnensch. Windstärke

=3 bis 41)

TRTEA -— 315 Nachm. Diinne Wolken.

arr OTfNachm.; 8710 > Still.

SRLOSEEEAA 10030 fVorm.; 11:;200 Vorm: Sonnenschein.

ITB' 0 20 Nachm. 250 Nachm. Sonnensch. Windstärke

IATA > T 25 > Sonnenschein.

ak ll 15 IA' 8 40 Vorm. 1050 Vorm. <:Sonnenschein, still.

AT 0 30 Nachm. 225 Nachm. Sonnenschein und Wol-

ken abwechs. Wind-

stärke==1"å 2.

ERRBT Oo L20 > 5 50 > Sonnensch. Windstärke

> 12. AT 8 40 Vorm. 1055 Vorm. <StarkerRegen. Windst.2.

> 15. II B' 3 10 Nachm. 6 40 Nachm. Sonnensch. Sturm, senk-

recht gegen die Drähte.

Zu diesen Messungen wurden ausschliesslich die Drähte A

und B£B sowie das Band A angewandt.

Im Herbst desselben Jahres wurde (von Feldmessereleven)

die Linie ebenfalls zweimal mit den Drähten £ und F ge-

messen, wobei leider bei drei Fällen Fehler begangen wurden,

!) Abgeschätzt nach der gewöhnlichen meteorologischen Scala: 0 = still,

6 = Orkan.

44 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

welche das Resultat unanwendbar machten. Ich erwähne jedoch

hier diese Messungen als eine fernere Probe von der Schnellig-

keit, womit derartige Messungen ausgefiuhrt werden können,

und welche sich aus Folgendem ergiebt:

Linie. Beginn. Schluss. Bemerkungen.

1882. Sept.8. A'ZT 915” Vorm. 0" 0” Nachm. Sonnenschein, einzelne

Wolken.

IIT 2:30 Nachm: 3 40 »

TBIET8Y ES <k0) » 6-5 D

> 9. BP IT 8 30 Vorm. 1050 Vorm. Sonnensch. Windstärke

ITT 0:40 Nachm. 140 Nachm.

EA 140 > 3 50 >

Die drei Linien A'I, I II und II B' haben die respectiven

Längen 740", 367" und 888>=. Die Schnelligkeit der Messungen

ist also folgende:

Linie. Zeit. Per Stunde. Per Tag.

1882, Mar 8. T40m FINE ]else 740m

Us DN 2020 52

388 — — 1622

367 IEND) JD

TÖS OT 050 440

355 2030 300 1622

267 040 230

11: =740 200 J342

740 1555 386 2308

388 2025 207

20 2LD J20 740

ILS ole 3 30 254 388

Sept. 83. 740 2 45 269

307 100 315 1995

385 2020 307

INKBES 2520 351

367 1080 267 1995

740 2 10 342

Die grösste Schnelligkeit per Stunde ist 550". Die grösste

Strecke per Tag machte, wenn die Arbeit 840= Vorm. anfing

und 5502 Nachm. aufhörte, 2308" aus.

Im Folgenden ist das Messungsprotokoll nur von einer

Messung auf jeder Linie angefuhrt. Die Nummerfolge der Stative

ist von A' gerechnet. BSelbstverständlich wurden die Protokolle

iber die eigentliche Längenmessung und iber die Abwägung |

BIHANG TILL K.: SV: VET.-AKAD. HANDL: BAND 9: N:O lö. 45

jedes fir sich gefihrt, obschon sie hier zu einem vereinigt sind.

Zum Stahlband ist stets die Kraft T, angebracht worden.

Fiär das Drahtpaar A,B ib = 1.383 und e == 203885)

welche Quantitäten anzuwenden sind, wenn die Rechnung nach

der Formel (16) gemacht wird. ]

1882. Mai 10.

I Der Draht | Abwägung.

Punkt.| A. | B. |Diff.| Ablesung. Vr Höhe.3) Ne

m m I mm mm dm dm dm dm mm

I 0.38 0.00 10"30" Vorm.

His 60: | = 1165 0.5

30 2.03 == 1:65 Sonnenschein.

90570 )-78:7 I2:0 — 7.40 11.0

dl 9.43 — 9.05

86.9 | 75.4 | 11.5 — 10.97 24.1

SP 20.40 — 20.02

30.5 | 18.3 | 12.2 — 3.91 2.0

Jo | 24.31] 2.30 "1 — 23.93

öl 3.4 | 118 — 0.42 0.0

St I 2.72 — 24.35

58.6 | 46.8 | 11.8 — 141 0.4

30 4.13 ==25:76

BRT 19.3 FL2:4 + 154 0.5

36 2.59 — 24.22

I1l:3 79.1 12.8 — 0.70 0.1

St a | 16.83 3.29 — 24.92 |

| 54.8 | 42.9 | 11.9 + 4.24 3.6

38 | 12.59 — 20.68

IFIS:01E20:-30 LG | + 3.16 2.0

SN 9.43 "HINES

58.5 | 46.4 | 12.1 + 8.22| 13:6

40 1.21 | 20.06 — 9.30

56.8 | 45.0 | 11.8 + 11.17 25.0

41 | | 15.65] 8.89 + 1.s7

317 Raa) + 14:65 43.0

42 1.00/ 18.39 + 16.52

69.8 | 57.9 | 11.9 SES (Sken 67.9

43 - IR —0.02 + 34.93

17.0 — 66.0 — 5H24 8.1")|

IT 5.22] - 29.691 | 1120” Vorm.

842.0 =S Summe 202.8

674.9 = 2e'. Das Mittel der Diff. = 11"".94; die entsprechende

Temperatur ?) = + 13.85.

) Die Dilatationen, welche geodätisch bestimmt worden, sind hier an-

gewendet.

2) Die Controle wird erhalten durch die Differenzen zwischen der ersten

und der letzten Zahl in jeder Ablesungsreihe.

?) Aus der Tabelle auf S. 15 u. 16. Im Protokoll ist die Ablesung von

der zweiten Scala der Nivellirlatte ausgeschlossen.

+?) Auf Grund der Gleichung (12, a) und der darauf folgenden Tabelle.

5) Die Tabelle auf S. 42.

Punkt.

JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Der Draht

JEN

1882 Mai 10.

Abwägung.

Ablesung. ÖR

dm dm dm

D.22

+ 3.54

1.68

— 6.52

8.20

— 9.58

17.78|/-0.28

— 5.43

— 2.67

8.38

— 3.31

11:69

— 3.13

14.32!

— 3.18

18.00

— 2.60

1.331 20.60

— 1.16

2.99

— 6.63

9.62

— 2.43

1 12.05

I — 11.24

23.29

+ 3.97

19.32

— 6.80

26.12

— 3.00

205122

— 3.74

6.71

— 1.68

3.39

— 3J.49

11.83

+ 4.42

7.46

| an (Ol

0.29

+ 0.31

14.37/—-0.02

+ 5.70

8.67

+ 3.58

D.09

+ 3.56

1.53

0"20" Nachm.

Windst.== 0

Sonnenschein.

Punkt.

HANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0 15. 47

Der Draht Abwägung.

j Höhen- 5 Horiz.-

ÅG B. |Dif.l Ablesung. diff. Höhe. Red.

mm mm mm dm dm dm dm mm

1.53 — 44.34

BAS) TVN + 0.70 0.1

0.83 — 43.64

40.3) 28.8] 11.3 =190:19 2.9

4.62 — 47.43

91.2] 79.7] 11.5 — 0.61 0.1

5.23 — 48.04

0). H9.311.7 — 2.48 1:38

T.01 — 50.52

61.5 49.5] 12.0 ; + 3.20 2.0

4.51| 23.99 — 47.32

| 91.8) 80.0) 11.3 + 6.57 8.6

17.42 — 40.75

a L2.A + 10.79 23.3

| 6.63 — 29.96

26.2) 14.0| 12.2 + 8.03 12.9

|| 12.38]—1.40 — 21.93

79.1) 66.7) 12.4 — 0.53 0.1

| 12.91 — 22.46

68.1] 56.0] 12.1 | + 10.72 23.0

rä dn 2.19 — 11.74

12.4 — 5.9 | OMS SK 1.1

0.352 — 10:07 2250” Nachm.

2455.8 = 50 Summa 201.1

2035.3 =2e'. Das Mittel der Differenzen = 12””.01; die Temp.

= + 14".2.

1882 Mai 11.

IDer Draht Abwägung.

| HI Höhen- vå Horiz.-

A. BI DE ot senag. diff. Höhe. Red.

mm mm mm dm dm dm dm mm

1.55 0.00 S40" Vorm.

62.6] 50.5| 12.1 (== 1496 3.6 | Klarer Him-

5.80 = NOR mel. Sonnen-

55.0] 42.8| 12.2 | = 161 0.5 | schein.Wind-

TA = KG still.

22.6] 11.0 11.6 | I — 0.52 0.1

7.93] | = (AS

58.2] 46.3) 11.9 IEERKÖG 0.0

HAR = (002

| 95.8) 841 1Lv| |— 2.72 1.3

10.49 =— 8:94

59:21 47.3) 11.9 | + 3.18 2.0

| | [En | — 5.76

35.8] 24.21 11.61! ST 4.6

| 2.50| 21.18 '— 0.95 |

75.2) 63.1] 12.1 | | + 2.30 Ile

| | 19.18 ESA |

79.9] 68.3] 11.6 | I + 4.80 4.6 |

I 14.38]| I + 6.153 |

48 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Der Draht Abwägung.

Punkt.| ÅA. B. |Diff.| Ablesung. ER Höhe. RN

mm mm mm dm dm dm dm mm

21 14.38 + 6.15

58.0] 45.9| 12.1 + 9.04 16.4

20 D.34 + 15.19

YT1v HIF: a re) 0.6

19 0.61 + 16.92

40.1] dv.0N12A Ska 12 3 1.5

18 0.88 + 19.65

44.21 32.0] 12.2 += 10:85 0.2

17 0.00 + 20.53

48.6] 36.8) 11.8 2 3.5

16 ASL + 16.36

GTA) 55:21 12.3 ==-455 4.1

15 8.72 0 DEN

51.3| 38:s|12.5 + 3.38] 253

14 19:47] 5.34 + 15.19

50:38] -43:2 RA + 048 0.1

2) 18.99 + 15.67

81.4] 69.7) 11.7 FE HO 10.1

12 11.89 + 22.717 Wolken.

42.3] 30.6] 11.7 + 2.61 1.4

if) 9.28 + 25.38

78.2] 66.7) 11.5 | + 821 13.5

10 1.07| 19.28] + 32.59

73.5) 61.8] 11.7 [GE AU 11.2

9 11.30] + 41.07

83.9] 71.9] 12.0 I + 6.86 9.4

8 | 4.94 + 47.93

66.2] 54.7) 11.5 = (Me 0.1

Z D.69 + 47.18

HTT NIE + 0.60 0.1

6 5.09 + 47.78

40:01 5T-S| 122 SKE D.2

5 0.00 + H2.87

IT BLT 05 (OT

4 19.08] 0.51 + 52.36

54.2] 42.3) 11.9 + 7.31 10.7

3 11.77/| 28.59 + 59.67

44 SIN32-S19 +-15.13 45.8

2 13.46 + 74.80

6411 52.0112.1 + 7.97 12:57

if ke AR D.49 + 82.74

7.6 — 63.9 ATA 12.s

0 Å må 1.09 + 87.17

6.9 — 85.2 = 05 26.0

A 7.04 + 81.22 10"50” Vorm.

1800.3 = 20 Summe 205.9

1454.6 — Ze'. Das Mittel der Differenzen = 11”".92: die Temp. |

= + 13-70

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 49

Berechnung der Linie.

Bei der Berechnung der Linie ist Folgendes zu beachten.

An allen Drähten ist die Scala so angebracht, dass die

Ablesung nach dem Ende des Drahts hin zunimmt. Die in

dem Vorstehenden angegebenen Längen beziehen sich auf den

Mittelstrich der: Scalen, welcher iberall mit 5 (Centimeter)

numerirt ist, den Draht M ausgenommen, wo die Scala mit 5

beginnt und mit 15 (Centimeter) aufhört. Auf diese Weise

hat man — da diese 3 Centimeter in die Ablesung eingehen

— entweder von jeder Ablesung, oder, noch besser, von der

Länge des Drahtes, vor der Multiplication mit der Anzahl der

Drähte, 30mm zu subtrahiren. Ehe die Temperatur aus der

Tabelle auf 5. 42 durch das Mittel der Ablesungsdifferenzen

als Argument bestimmt wird, sind in diesen nach der Angabe

auf S. 23 erst die fehlerhaften Angaben des Kraftmessers zu

berichtigen. Das Uebrige der Rechnung dirfte von selbst

klar sein.

Die benutzte Nivellirlatte ist sz zu lang, ihre Längen-

correction also + sis.

1882 Mai 10. Linie III.

Ungefähre Temperatur = + 14”. Die Correction des alten

Kraftmessers bei 1058 und + 14” ist (S. 23) — 0kg8.07. Die

hieraus sich ergebende Correction zur Länge des Drahts A

ES 07 des Drahts &=-— 02273. Multiplieirt mit der

Anzahl der Drahtlängen oder mit 14 geben diese Zahlen die

Correctionen zu Ze und XX".

2e = 842mm.0 NES KO AMINNG

—=1 -.0 srleyd:8

SR (CONEN)I IrHANnn Ser (COrI)) RÖ dT

Die Differenz 167=m.9 zwischen diesen Werthen, dividirt

mit 14, giebt das Argument fir das Finden der Temperatur.

Das Mittel der Differenzen, corrigirt,... =, = llemg9g;

Hemp. (S. 42) lut 1471.

30 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

Der Draht A. Der Draht B.

14 X 24",959 80 = 349".4372 14 X 24.971 95="349".60.78 (S.3bu.

Se (COTIT:). ns 8410 261 (COFI)) slole 6731 49)

3507.2782 350”.2804

(14?.1—15”)x3.5x0O"”",997 — 31 a (MAT TEN) 60:50 Ler TMS 54 (8. 35)

2913 5 ÖR FO RE ((CONES) EES 3507.2750

DAS An on an ok me rs AIR Son ska 16”.9340

Theilungsfehler + Längencorr. + 26 (Seite 37)> 16 .9364

Temp.-corr.: — 07.9 X 0.17 X 1"".046 — 2 (Seite 36)

367”.2114

Horizontalreduction ............--- 202728

Corr. fir die Nivellirlatte: 2035

FO DDT SSK LET EN EES (HC) LSD)

IbRNPOG VW KS fv MUSEER Eee 307- F00795

Sämmtliche Längenmessungsresultate sind folgende:

Die Linie A'J.

1882. Mai 8. A'I... T39".7708 Temp. = + 13.3. Sonnenschein, einzelne

Wolken.

SL ga MARE 1723 14.1. Sonnenschein. Still.

EYED IS I pe 1695 13.7. Windstärke =MNar2s

3: MKLOT PAIN 1725 8.0. Starker Regen. Wind-

stärke = 2.

Mittel 739”.7713 + O"",5,

Wahrscheinlicher Fehler einer Messung = + 0"".9.

Die Linie III.

1882: Mai 9. I If -.-.367".0127 Temp. = + 10f.7. , Sonnensch., Windst.

=D a

EA 36 LD .0120 (of leon

SIMON SED FI -:0079 14.1. Sonnenschein.

SLÖ TT .0100 8.5. MSonnenschein.

Mittelk36T".0106 == Om

Wahrscheinlicher Fehler einer Messung = + 1””.4.

1) Es ist leicht, auf Grund der Gleichung (16) zu zeigen, dass, wenn das

Verhältniss zwischen den auf die Fehler des Kraftmessers ankommenden

Correctionen zu den beiden Drahtlängen dasselbe ist wie zwischen

den Dilatationen, die Fehler des Kraftmessers ohne Einfluss sind,

und man ist daher nicht genöthigt, dieselben mit in Rechnung zu

nehmen, natirlicherweise doch nur dann, menn dic Temperatur durch

die Differenzen der Drähte bestimmt mird. Dieses ist beinahe der

Fall bei Anwendung der Drahtpaare A,B, D,C, A,C und D,B.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. öl

Die Linie III".

NSSaNIMar 9: IB"... 8887.:2372 Tempis tt 11.5. Dunne Wolken.

ken0: IIB... .2371 14.6. Sonnensch. Windst.

=="

lo EIB .2287 14.1. Sonnensch. Windst.

==2.

Ra SE os .2380 10.3. Sonnensch. Sturm senk-

recht gegen die

LR Ör Drähte.

Mittel 888”".2352 I 1”".5.

Wahrscheinlicher Fehler einer Messung = + 2""",9,

Die fake det tygskor £ VOR ROR NE

= PID OM ae RR

Wahrscheinlicher Fehler einer Messung = + anm

Oder !/600:000 der iSanzens'klaänge.

Wenn die Messung Mai 11 von I/ B' ausgeschlossen wird !),

so ist

MINE SES NÖT

wahrscheinlicher Fehler eimer Messung = + Omm.3

und

A'B' = 1995=.09193 + Omm 9;

der wahrscheinliche Fehler einer Messung = + Im”.7

Oden sgv'000 der sanzens länge:

Aus den Vermessungsprotocollen und den in der Note auf

5. 38 angegebenen Höhen iber dem Wasserspiegel werden

als Mittelhöhen fir die Linien (d. h. fär die Stative oder die

Punkte, auf welche die Messung sich bezieht, und nicht fir

den Boden selbst) hergeleitet:

die Linie A7-- 11".:6 iber dem Meerespiegel

» » INT Eg "di .8 > » »

» SERIE BIE NIGVIS » » »

woraus sich fir die gemessenen Linien folgende Reductionen

auf den Meerespiegel ergeben:

farmer fm för FI mas för (BU ET nn,

') Etwas, wozu das Vermessungsprotocoll jedoch keine Veranlassung giebt.

Ive JÄDERIN, GEODATISCHE LÄNGENMESSUNG.

Auf den Meerespiegel reducirt, haben die drei Linien also

folgende Längen:

AVIS JENRDO

TEINNSA TS 0A 0RO

TIMES ESR Kelojol ses

und die Linie A'P', auf den Meerespiegel reducirt, gemäss der

Drahtmessungen

VAC IN HITTA

Das Resultat der Connexion mit AB ist (S. 40)

Abril,

welches sich von dem mit den Drähten bestimmten nur um

Ien.6 oder 2) 39 ooo der ganzen Länge unterseheidet.

Mit dem eben erwähnten Ausschluss einer der Messungen

auf II B' erhält man als Resultat der Drahtmessungen

MARIO 16,

von welchem Werthe die Connexion sich nur mit

mm Se n ä N 3

O=mm.g oder !/3 399 ooo der ganzen Länge unterscheidet.

Der wahrscheinliche Fehler einer Ablesungsdifferenz an

den Scalen der beiden Drähte kann aus den hier mitgetheilten

Messungsprotocollen (welche nicht mit Ricksicht auf bessere

oder schlechtere Uebereinstimmung ausgewählt sind) unter der

Voraussetzung erhalten werden, dass die Temperatur während

der Messung der ganzen Linie constant gewesen ist. Da die

Temperatur natiärlicherweise aber etwas varirt hat, so ist auch

dadurch die Variation der Differenzen etwas grösser und der

Fehler geht auf diese Weise zu gross hervor. Man erhält aus

dem Protocoll fär die Linie

III... + Omm 156

JIE RÖNTE

VAT EEE OT 176

OMST FINN VIL bTe ae Er ah Ar SPA GAS

Der wahrscheinliche Fehler fär die Differenz der beiden

Ablesungen muss also kleiner sein als + O"m 164, und jede

Ablesung fär sich ist mit einem Fehler 7 behaftet, welcher

kleiner ist als

TÖNTIGA

= oder + Omm 116.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 15. då

Hieraus ergiebt sich gemäss der Gleichung (17) der wahr-

scheinliche Fehler der Vermessung einer 2000 Meter langen

Linie, da solchergestalt n gleich 80 ist,

Qi NADN SE

oder (fr ooroog dera ge:

Der aus den Ablesungen an den Scalen der Drähte sich

ergebende Fehler ist offenbar der grösste der aus zufälligen

Ursachen entstehenden Fehler. Denn bei der Absteckung der

Linie, obschon diese nur mit dem blossen Auge geschieht,

kann der Durchschnittsfehler nicht 2 Centimeter ibersteigen,

welcher Fehler, wenn derselbe stets vorkäme, fir jede Draht-

länge eine Correction von O"m.908 oder fir eine 2000 Meter

lange Linie von Om g4 verursachen wirde, indem er stets in

derselben Richtung geht. Der bei der Abwägung entstandene

Fehler in den Höhendifferenzen zwischen den Stativen dirfte

sich nicht auf ganz 3mm belaufen, was, wenn die Neigung

stets ri, wWäre, gemäss der Tabelle auf S. 15 u. 16 fär jede

Drahtlänge einen Längenfehler von O=m.93 oder, da dieser

Fehler seine Zeichen wechseln kann, fir 80 Drahtlängen einen

Längenfehler von Omm 93y80 = Owm. 97 bedingen kann. Ist die

Neigung iiberall 3, so belaufen sich diese Fehler auf resp.

O=mm 15 und 1="3, also auch dann auf bedeutend weniger

als der von der eigentlichen Längenmessung (also von den

Ablesungen an der Drahtscala) abhängende Fehler. Die Linie

A'B' ist, wie man aus den Protocollen und dem in Fig. 4

mitgetheilten Profile ersieht, im Ganzen genommen nicht wenig

coupirt.

Der jetzt ausgefihrten Herleitung des wahrscheinlichen

Fehlers beim Messen mit Drähten därfte ein Theil der Zuver-

lässigkeit abzusprechen sein, welche dieselbe zu besitzen scheint,

denn es sind einige Anmerkungen gegen die bei der Anstellung

der Versuche herrschenden Verhältnisse zu machen.

Bei der Beurtheilung der wahrscheinlichen Fehler der

Messung ist theils auf die Uebereinstimmung der Draht-

messungen unter sich, theils auf die Ueberemstimmung des

Endergebnisses derselben mit demjenigen zu sehen, das fär

die nämliche Linie beim Messen mit einem anderen Apparate

erhalten worden ist.

Im Bezug auf den ersteren Umstand sind die unerwartet

unginstigen Verhältnisse auf der Comparationslinie in Betracht

D4 JÄDERIN, GEODAÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

zu ziehen, denn dieselbe ist gerade während der Periode, wo

die Comparationen geschahen, zufolge äusserer FEinflisse sehr

variabel gewesen, was unbedingt zur Folge gehabt haben muss,

dass theils die Längencorrectionen und theils auch die Dilata-

tionen der Drähte mit einer geringeren Genauigkeit gefunden

worden sind, als unter normalen, gunstigeren Verhältnissen der

Fall gewesen sein dirfte.

Aus dem Fehler in der Bestimmung der Längencorrectionen

entsteht ein als constanter Correctionsfactor auftretender Fehler

bei der Längenmessung sowie ein constanter Fehler in der

mittelst der Differenzen beim Ablesen an den Scalen der Drähte

bestimmten Temperatur.

Von dem Fehler in der Bestimmung der Dilatationen wird,

nebst einem fehlerhaften Factor bei der Temperaturreduction

der Linie, auch ein variabler Fehler in der Temperaturbestim-

mung bedingt.

Der Febhler in der Bestimmung der Längencorrectionen

hat also fär dieselbe Linie stets den gleichen Werth, und je

mehr die Temperatur während der Messungen die gleiche

gewesen, desto näher ist auch der aus der Unsicherheit in der

Bestimmung der Dilatationen sich herleitende Fehler in der

gemessenen Länge von der gleichen Beschaffenheit, d. h. fär

die fragliche Linie stets gleich.

Da bei den hier angefihrten Längenmessungsexperimenten

das letztere ziehmlich nahe der Fall gewesen ist, so muss der

auf sämmtliche jetzt berihrte Fehlerquellen ankommende Total-

fehler annäherungsweise von eimem constanten Correctionsfactor

repräsentirt werden können oder fir die Linie A'ZB' bei allen

ausgefihrten Versuchen von derselben Grösse sein.

Die gegenseitige Uebereinstimmung zwischen den Messungen

mit den Drähten auf der Linie A'B' kann von diesen Febhlern

also in keinem wesentlichen Grade gestört worden sein.

Was dagegen den Vergleich der Ergebnisse der Messung

mit Drähten mit dem Ergebniss anbetrifft, das mit dem Apparat

der Königl. Academie der Wissenschaften fär die Linie AB

erhalten worden, so ist Folgendes zu beachten:

1. dureh die Connexion zwischen den Linien AB und

AB" können in der Kentniss von der letzteren recht

gut merkbare Fehler entstanden sein;

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 15. 55

2. der Punkt £ befindet sich jetzt unter der Erdoberfläche

und der Stein, in welchem er markirt ist, kann durch

das Aufschitten von Erde leicht verrickt worden sein;

3. der Punkt A ist in eimem ziehmlich kleinen, an der

Oberfläche der Erde liegenden Stein markirt und hat

daher eine unsichere Lage; man hat beobachtet, dass

dieser Stein durch einen iiber ihn hinfahrenden Geschiitz-

wagen aus der Vertiefung, in welcher er liegt, theil-

weise herausgehoben worden und dann wieder in die-

selbe zuriickgefallen ist;

4. die feinen, die Punkte A und £ angebenden Bohrlöcher

in den Eisenbolzen sind jetzt zugerostet und daher nicht

mit Sicherheit wiedergefunden worden.

Die gute Uebereinstimmung zwischen der Länge, welche

för die Linie A'B' mit den Drähten und derjenigen, welche

Flte dureh die Connexion mit AB, gemessen mit dem

Apparat der königl. Academie, erhalten worden, dirfte daher

als ein in gewissem Grade olicklicher Zufall betrachtet werden

können, obschon damit kemeswegs gesagt sein kann, dass die

fragliche Uebereinstimmung schlechter ausgefallen sein wiirde,

wenn die erwähnten Widrigkeiten nicht stattgefunden hätten.

Nachdem diese Abhandlung im Mai des letztverflossenen

Jahres der königl. Academie der Wissenschaften mitgetheilt

wurde, sind die Experimente fortgesetzt und an den Apparaten

einige Veränderungen angebracht worden. Was von dem hier

beschriebenen, provisorischen Apparat gesagt werden konnte,

kann daher nicht in Allem von ihm in seiner jetzigen Gestalt

gelten.

Unter den Erfahrungen, welche in der letzten Zeit gemacht

worden, ist eine von der Bedeutung, dass sie wie die ubrigen

hier nicht iibergangen werden kann, nämlich eine Erfahrung

beziglich der Frage von der Veränderlichkeit oder Unverän-

derlichkeit der Drähte während längerer Zeiträume.

Das Mittel von den Zeiten, zu welchen die hier angefihrten

Messungen auf der Comparationslinie ausgefihrt wurden, ist

1883.o0. Die Linie wurde mit dem Basismessapparate der Aca-

emie am 3. und 4. September 1884 von neuem vermessen,

56 JÄDERIN, GEODÄTISCHE LÄNGENMESSUNG.

wobei auch vollständige Comparationen mit der Normalstange

vorgenommen wurden. Die Länge der Linie zeigte dabei eine

seit dem 12. November 1882 eingetroffene Verkirzung von nur

Ox Diet Dräkte AjsB, CD, FP und IF norden Hm Jahre

1884 einmal am 4. und 5. September (Temperatur = + 16”

Cels.) und einmal am 12. November (Temp. = + 3") comparirt.

Die Resultate der Längenveränderungen der Drähte seit 1883.0

werden hier unten mit Ausnahme fär den Draht A angefihrt,

welcher Draht im vergangenen Herbste bei der Anwendung

bei der Hauptsternwarte zu Pulkowa eimem seine Länge ver-

ändernden Missgeschick ausgesetzt war und daher hier iiber-

gangen worden ist. In der Zeit von 1883.0 bis 1884.8 sind

sämmtliche Drähte vielfältig angewendet und solchergestalt

viele Male aufgerollt und wieder zusammengewickelt worden.

Längenveränderung

Draht während 1.8 Jahre.

1 (Ve s St ole AA ARARNON — 0).05

(OUST((NIe sin pj) ens 00 SEESArIS + 0.12

FIP (Stanl yst Bl AeKSr (002

EA (SVal PS EN + 0.17

UTSH(IMIessIn ol oc SBR BRN + 0.01

Im Mittel, ohne und mit Bezug auf die Zeichen, sind I

die Längendifferenzen oder Veränderungen, wie sie aus den |

Beobachtungen hervorgegangen ”sind, respective Omm.97 und

+ O"m 046. Die Comparationen im September 1884 sind von /

Personen ausgefiihrt worden, die in dieser Arbeit ohne Uebung

waren. Die Abweichungen oder die scheimbaren Längenver-

änderungen der verschiedenen Drähte fallen hier unbestreitbar/

innerhalb oder sehr nahe den wahrscheinlichen Fehlern der

während der letzten Periode ausgefiihrten Comparationen.

Stockholm im März 1885.

Der Verfasser.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9, N:O 15. 57

Hinweisungen.

Gleichung. Seite.

Fundamentale Formel fir Messung mit Stahlbändern -.. (1) 6

Formeln zur Bestimmung der bei verschiedenen Gele-

genheiten erforderlichen Spannkraft .........-.---------- (2), (3), (5) Ca

Correctionsfactor / fir die Länge eines Bandes -..........- (4) 7”

ie Senkung des Bandes in seiner Mitte ssmooooooo------- 8.

Einfluss der Variation der Erdattraction ......-.------------- (ÖKEN TOTKIE

Numerische Beträge fiir denselben Einfluss ..........------- 15.

Genäherte Formel zur Bestimmung der Grössen wow, s

MRS ÅN onsshosees rs AA EAST SN SAS SANTE SANNA 13, 14

Tafel der Horizontalreduction fir einen 25” langen

2ÖETETE EEE LE TE bs SEE REA BUSA ANNA [SNRA 15, 16.

Berechnung der Horizontalreduction fir andere Band-

ET (SED seat AE SE ARNESES AN TAS 010 TININGN 0 IN: 08 3 0 0 SURNNATANA KN (12), (12, a) ÄT:

Correction fir die Fehlerhaftigkeit der Nivellirlatte... (13) 19.

Differenzen in den Angaben des Kraftmessers in ver-

regler und horizontaler Richtung mosstoocsessss-s-co=== (14) 20.

Correctionen der beiden Kraftmesser und die sich aus

ihnen ergebende Correction bei der Längenmessung -- (15), (15, a) 23:

Längen und Dilatationscoefficienten der Drähte .......---- 35.

Formel zur Berechnung der Linie, wenn die Temperatur

aus den Differenzen zwischen den Ablesungen an

den Scalen der Drähte bestimmt wird ....o.ooo.-------- (16) 41.

Wahrscheinliche Fehler der Messung bei eben dieser

DUGER EIN 8 8 WOTS Oo de ne olistssedeaktdeessssssnnssnassssrsrsbser (17) 41.

Mel Sker d ORNVCSSUND, —ocssssasssdsshekssssasedissrserbesE sans 44,

ÖRTTE NS HR SSPTOR0EO sa oe oo oo rr ses eel äsed don åstssensert Sida 45—48.

ölsprelzuriBerechnung. der. Linlé-s-—-.-s=s-sosc--ssseoce---o- 49, 50.

Wahrscheinliche Fehler der Messung s...oooooooooosesensrnnnn- 50—55.

Binveranderlicehkeit der Drälte soooooocos-------=----ssssce=-n 56.

SÄG

or L a er | ANV BD CM

NT äl om KO RR LIE FN

Hierzu 2 Tafeln

| NN jen EE)

b a

/6 d. nat. Gr.

”$

få d. nat. Gr.

PYIPISSRIIAN Oo

-£0Q1

HOH

et (pm Tr fa

' |

Ål

TLL

'00 EEG QPASSPD JP

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 16.

HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER

DEN SVENSKA EXPEDITIONEN TILL GRÖNLAND

1s=ax:3

AXEL HAMBERG.

MED 7 TAFLOR.

MEDDELADT DEN 14 MAJ 1884

STOCKHOLM, 1884.

KONGL. BOKTRYCKERIET.

P. A, NORSTEDT & SÖNER.

1. Om bestämningarne af temperatur, specifik vigt och

klorhalt.

De iakttagelser, som jag under Frih. NORDENSKIÖLDS CX-

pedition till Grönland 1883 var 1 tillfälle att göra, gingo ut

på att genom temperaturbestämningar och kemiska undersök-

ningar belysa de hydrografiska förhållandena vid Grönlands

kuster. När det är fråga om det öppna hafvet, som har så små

salthalts-, men stora värmedifferenser, torde väl temperatur-

observationerna alltid förblifva de vigtigaste och de, som lemna

de säkraste och lättast åtkomliga upplysningarne för en någor-

lunda riktig totaluppfattning af förhållandena. Derföre hafva

de kemiska undersökningarne mången gång af vetenskapliga

expeditioner lemnats å sido. Likväl måste man erkänna, att

dessa mera mödosamma arbeten redan i och för sig kunna

vara af stort intresse såväl i kemiskt som biologiskt hänseende,

och de hafva äfven sin stora hydrografiska betydelse, i det

genom dem många spörgsmål kunna besvaras, som uppkommit

under studiet af temperaturbestämningarne.

För de skilda hydrografiska undersökningar, som ingingo

i expeditionens plan, var jag försedd med en rik uppsättning

af apparater, hvilka blifvit af mig iordningstälda och kon-

trollerade på Stockholms Högskolas kemiska laboratorium.

Till dess föreståndare Dr Otto PETTERSSON får jag härmed

uttala mina hjertligaste tacksägelser för de råd han gifvit mig,

de upplysningar han lemnat och den tid han för min skull

haft ospard under de få och bråda veckor, då jag var sysselsatt

med utrustningen.

För temperaturbestämningarne i djupare lager använde

jag tvänne Miller-Casella- samt tvänne Negretti-Zambra-termo-

metrar, de förra med termometerkulan, de senare i sin helhet

4 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

skyddade mot vattnets tryck. En mycket fin Geisslersk normal-

termometer tjenade att kontrollera dessa.

Oaktadt Casella-termometrarna väl äro de lätthandterligaste

och vigaste af de två ofvannämnde slagen af djupvattenster-

mometrar, kommo de likväl för mig till en mycket inskränktare

användning än Negretti-Zambra-termometrarne på grund af de

cgendomliga temperaturförhållandena i de trakter, som expedi-

tionen besökte. Mångenstädes hade det varit mig omöjligt

att utröna den sanna värmefördelningen utan de förträffliga

omvändningstermometrarne.

Negretti och Zambras instrument synes mig i och för sig

vara utmärkt, men den metod, som oftast användes att åstad-

komma omvändningen, har dock sina felkällor — såsom ju

redan af flera blifvit påpekadt. Förutom det att den träklots,

i hvilken termometern sitter efter något användande förlorar

sin flytkraft och blir oduglig, fordrar metoden äfven, att upp-

halningen af termometerlinan ej afbrytes. För att undvika

dessa svårigheter hade jag låtit göra en särskild omvändnings-

apparat. Den finnes afbildad på taflan I och var sammansatt

på följande sätt.

A är en ihålig ståleylinder med 8 mm. tjocka väggar,

hvilken vid b kan skrufvas isär. Beröringsytan vid b mellan

de två olika delarne af cylindern är väl slipad och försedd

med kautschukpackning. I den ena ändan af A är fäst en

messingsskifva B af den form, som fig. 2 visar. Genom axlarne

vid a ledar cylindern uti metallramen C, hvilken i sin öfre

ända är försedd med en ögla. Axlarnes fästpunkt på A är

sådan, att den del af A, som bär B, väger åtminstone några

hundra gram mer än den motsatta delen. Genom ställskrufven

D åstadkommes, att, då messingskifvan B är riktad uppåt, A

alltid måste intaga en sned ställning mot C. Då B är vänd

nedåt, äro A och C i det närmaste parallela.

När apparaten skall begagnas, skrufvas A 1 sär, och om-

vändningstermometern nedföres med sin toppända åt B till.

Derefter nedhälles en så stor mängd qvicksilfver, att denna

jemte termometerkulans qvicksilfver är fullt 1 stånd att upp-

väga den öfvervigt, som den med B försedda ändan äger.

Apparaten tillskrufvas och är färdig till användning.

Under nedfirningen i hafvet håller vattnet metallskifvan B

uppåt, dermed äfven den inneslutna termometern i upprät

ställning och termometerkulan. omgifven af qvicksilfver. När

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL: BAND 9. N:o 16. 5

man deremot börjar uppdraga apparaten, vänder sig A, ter-

mometern får sin omvända ställning, och det tillsatta qvick-

silfret rinner ned mot B.

Af det nu sagda samt af fig. 1 och 3 inses lätt, att det

fordras en mycket mindre kraft att erhålla ställningen 3 af

ställningen 1 än tvärt om. I det ena fallet har vattnet genom

metallskifvans sneda ställning och cylinderns nästan indifferenta

läge en stor yta att verka på samt föga tyngd att öfvervinna,

i det andra en obetydlig yta och flere hundra gram att lyfta.

Om under nedfirningen apparaten af någon anledning skulle

hafva vändt sig, så är likväl den hastighet, hvarmed lodet

"sjunker, tillräcklig att göra denna vändning om intet. När

apparaten träffat bottnen eller uppnått den punkt, till hvilken

den skulle sänkas, så vänder den sig i de flesta fall genast,

och, då man ej arbetar på så stora djup, att termometern hinner

följa med i temperaturvexlingarna, så måste man derföre låta

termometern accommodera sig derpå hissa upp den några meter

och sedan plötsligt fira ned den lika många för att erhålla en

ny och riktig bestämning af temperaturen på den punkt, som

undersökes. Under upphalningen har termometern en ganska

säker ställning, och, om det ej är alltför stark sjögång, kan

upphalningen trygt afbrytas, utan att man behöfver befara

någon ny vändning. Jag var derför ofta i tillfälle att på olika

djup samtidigt hafva i bruk två Negretti-Zambra-termometrar,

om jag till den öfre använde den vanliga träklotsen med hagel-

rännan, men den här beskrifna omvändningsapparaten till den

undre.

Den tjocka ståleylindern A minskar i mycket ringa grad

känsligheten hos den inneliggande termometern, som genom

qvicksilfver står i omedelbar beröring med stålet. Termo-

metrarne äro uti denna apparat säkert skyddade mot vattnets

tryck, och till och med sådana, på hvilka det yttre glaset är

sönder, kunna användas. Apparaten är otvifvelaktigt en mycket

bättre omvändningsapparat än den allmänt använda träklotsen

med hagelrännan. Likväl måste jag medgifva, att en omvänd-

ning, som åstadkommes med propeller, måste vara ännu säkrare.

För att erhålla material till den kemiska undersökningen

af djupvatten hade jag till mitt förfogande tvänne vatten-

hämtare, båda af F. L. EKMANS konstruktion. Den ena af

6 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER:.

dessa var värmeisolerande !) och användes på mindre djup, den

andra var den med propeller försedda s. k. oceaniska ?).

Samtliga vattenprof undersöktes med afseende på sin klor-

halt och specifika vigt. På dem, som efter ett flyktigt be-

dömande kunde anses mest typiska, mest interessanta för

vidare bearbetning, gjordes bestämningar af den lösta qväfve-

mängden. Många prof buteljerades för att lemna material till

analytiska undersökningar och en mindre del insmältes för att

efter hemkomsten pröfvas på sin kolsyrehalt.

För bestämningarna af hafsvattnens egentliga vigter var

expeditionen försedd med dubletter af areometrar för specifika

vigterna 1,0000—1,0150 samt 1,0150—1,0300. De voro förfär-

digade hos ÅDERMAN i Stockholm samt graderade och justerade

efter destilleradt vatten och några i lämplig mån utspädda eller

koncentrerade hafsvatten, om hvilkas specifika vigter jag med

SPRENGELS pyknometer erhållit kännedom. Vid bestämmandet

af dessa tal tillvägagick jag på följande sätt. Pyknometern

fyldes vid 0” med de ifrågavarande vattnena, och vigterna af

de vid 0” lika volymerna dividerades med vigten af den mängd

destilleradt vatten, som vid 0” rymdes i pyknometern. De

sålunda erhållna talen, specifika vigterna vid & & multipli-

cerades med 0,999871, rent vattens specifika vigt vid 0”, och

på detta sätt erhöll jag utan några korrektioner för glasets

utvigdning hafsvattnens egentliga vigter vid 0” i förhållande

till rent vatten af + 4” såsom enhet.

Areometrarna stäldes och justerades på dessa vatten vid

0” och de således inrättade för att angifva den specifika

vigten vid z 3). Jag valde denna punkt hufvudsakligen på

inrådan af Dr O. PETTERSSON, som föröfrigt yttrat sina åsigter

9 FÅ Ma 4 ST = SIG SO - =

i frågan 2). Det är af nöden, att någon gång en sådan punkt

!) Den Norske Nordhafs-Exp. IV Om Apparaterna og deres Brug af C.

WILLE.

?) Description of hydrographical and meteorological instruments, exhi-

bited by Göteborgs och Bohusläns hushållnings-sällskap at the

Philadelphia exibition 1876, invented by F. L. EKMAN. Stockholm

18767: NIpTEN&nB:

3) Om detta beteckningssätt se: Om hafsvattnet utmed bohusländska

kusten af F. L. EKMAN. Kongl. Sv. Vetenskaps-Akademiens Hand-

lingar. I Bd 9; Nr Us4ot

+) Contributions to the hydrography of the Siberian sea by OTTO PETTERS:

SON. Vega-Expeditionens Vetenskapliga Iakttagelser, Bd 2. s. 328.

BIHANG TILL K. SV. VEL-AKAD. «HANDL: BAND, 9.: N:Os16. 7

allmänt antages för att underlätta jemförelsen mellan olika

författares uppgifter. Det synes mig, att 0”, som i så många

fall lyckats åstadkomma enhet, är ganska lämplig äfven på

grund af den lätthet och säkerhet, med hvilken den praktiskt

kan erhållas. Den »allmänna rumstemperatur», till hvilken så

många författare reducerat sina tal, torde vara mycket olika.

Huru stor förbistringen är, kan man inse, om jag nämner, att

tyskar och äfven norrmän i allmännhet använda 17,5 till

normalpunkt, engelsmän deremot 15”,6 (= 60" Fahr.), under

det äldre engelska uppgifter äro reducerade till 16”,7 (= 62

Fahr.), GREGORIEF har begagnat 17”, EKMAN, BÖRGEN, BESSELS

m. ff. 15 o. s. vi: Näppeligen torde man väl bland dessa

temperaturer finna någon med så utpräglade fördelar, att den

blefve antagen af alla.

De tal, med hvilka jag skulle kunna reducera vid högre

temperaturer aflästa egentliga vigter till 0”, har jag ej räknat

mig till, utan experimentelt erhållit, i det jag med hvarje

areometer tagit specifika vigten vid olika temperaturer på

ganska många vatten, hvilkas respektive egentliga vigter vid 3

med pyknometer blifvit bestämda. Areometrarna voro gra-

derade i grader, som gälde en enhet i fjerde decimalen på det

tal, som uttrycker specifika vigten. Gradernas storlek tillät

mycket väl en riktig uppfattning af åtminstone två enheter i

femte decimalen.

Föga lär väl hafva fattats i noggrannheten af areometrarnas

gradering och justering; men jag tror, att det är mycket svårt

att under en sjöresa till fullo begagna sig deraf. Det torde

ej tillhöra sällsyntheterna, att tvänne på samma vatten gjorda

bestämningar med detta instrument ligga utom ganska vida

gränser. Trots det att man använder Cardansk upphängning

för areometer-cylindern, är det nästan omöjligt att erhålla några

" skarpa resultat ombord på ett fartyg, som rullar eller är i der

minsta rörelse. Der stor noggrannhet ej är af nöden, der

differenserna äro stora, der är areometern ett mycket praktiskt

och lättvindigt sätt att bestämma den egentliga vigten och

salthalten. Men der noggrannhet behöfves, kan den endast

tjena till kontroll på, att inga gröfre afläsningsfel äro begångna

vid användandet af bättre metoder.

Den, som vill hafva möjligast skarpa bestämningar af salt-

halten, måste ovilkorligen föredraga det indirekta sättet att

titrera på kloren med silfvernitrat — åtminstone i sådana fall

8 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA ITAKTTAGELSER.

att undersökningarna företagas ombord. Om man arbetar på

fasta landet, ger titreringen mycket bättre resultat än bestäm-

ningen med areometer, och på hafvet i sjögång är skilnaden

metoderna emellan ännu större.

Vid samtliga titreringar använde jag tvänne kranbyretter

och en pipett, likaledes försedd med kran. Byretterna rymde

33 cubikcentimeter hvardera, samt voro graderade i 0,05 cc.;

0,01 ec. kunde säkert afläsas. För att underlätta afläsningen

begagnades alltid s. k. Erdmannska simmare, hvilka visade

sig särdeles praktiska i synnerhet vid titrering under sjögång.

Den ofvannämnda pipetten rymde 10 cc. mellan tvänne märken,

inristade på rör af ganska fin kaliber. Mätapparaterna voro

kalibrerade af mig före expeditionens början.

Pipetten användes till uppmätning af hafsvatten, den ena

byretten till silfvernitratlösningen och den andra till en klor-

natriumlösning, som i det närmaste motsvarade silfverlösningen

och tjenade till att ställa den samma. Klornatriumlösningen

förvarades i tillsmälta glasrör, af hvilka jag medförde en mer

än tillräcklig mängd. Kloren var deri bestämd genom tre med

hvarandra väl öfverensstämmande vägningsanalyser. Dessa in-

smälta lösningar visade sig vara oundgängliga och begagnades

derföre ofta.

Rymden af pipett och byretter var så tilltagen, att den

skulle lämpa sig för titrering med en silfvernitratlösning, af

hvilken 3 cc. fälde 1 cc. hafsvatten. Jag valde detta för-

hållande, emedan jag trodde mig på detta sätt kunna uppnå

en tillräcklig noggrannhet genom ett temligen stort mått

på kloren — samt en ej alltför stor fällning i förhållande

till vätskans volym utan att nödsakas använda destilleradt

vatten.

Med afseende på noggrannheten af de på ofvannämnda sätt

gjorda klorbestämningarna tror jag mig kunna anslå 0,002 proc.

såsom maximum-, 0,001 proc. såsom mediumskilnad mellan

två på samma vatten omsorgsfullt gjorda titreringar, hvilket

för hafsvatten af vanlig salthalt skulle gifva en osäkerhet af

+ 0,025 proc. af den bestämda qvantiteten. Med areometer

torde man sällan kunna undvika fel kanske tio gånger så stora

som dessa.

Såsom en illustration till den finess, med hvilken kloren

kan bestämmas på ofvannämnda sätt, vill jag hänvisa till nedan-

stående titreringar, af hvilka den första serien, som. visar

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9, N:o. 16. 9

nästan konstant högre värden, är utförd ombord, den andra

efter hemkomsten i Stockholm.

1,9470 1,9475

1,9484 1,9496

1,9470 1,9475

1,9463 1,9469

1,9395 1,9407

På många ställen skulle jag ej kunnat uppdaga den sanna

förändringen af salthalten med djupet, om jag ej hade användt

titrering. Härpå lemnas goda bevis genom bestämningarne på

vattenprofven från stationerna 5, 6, 7 på Grönlands ost- och

sydkust samt 41 i Arsukfjorden. De med areometer erhållna

specilika vigterna tala der för absurda förändringar eller oför-

klarlig oföränderlighet i salthalt, medan klorbestämningarna

visa regelbundna serier, om hvilkas relativa sanning man ej

kan känna sig uppfordrad att hysa minsta tvifvel.

Vid uträkningen af proc. salt utaf proc. klor har jag

användt 1,809 såsom klorkoefficient. Detta tal har TORNÖE er-

hållit af sina talrika bestämningar och användt vid sina uträk-

ningar !). Det öfverensstämmer för öfrigt nästan fullkomligt

med EKMANS och FORCHHAMMERS.

Genom titreringen kan man nu således komma till en ganska

noggrann kännedom om variationerna af salthalten i hafvet,

och de tal, som man sålunda får, böra vara tillfredsställande,

om man endast har med ytvatten att göra. Men om frågan är

att jemföra vattenlager af olika djup med hvarandra, så äro

andra siffror ofta mer intressanta. På ställen der salthalt och

temperatur med djupet tilltaga, eller der båda aftaga, måste

alltid den frågan tränga sig på en, om vattenlagren hvila säkert

på hvarandra, eller med andra ord, om vattenlagrens specifika

vigter vid deras egna temperaturer med djupet till- eller

aftaga. För detta ändamål måste man först känna vattnens

specifika vigter vid en gemensam temperatur t. ex. 0”. Att

de upplysningar, som areometern kan gifva, äro alldeles

otillräckliga och mången gång vilseledande, då differenserna

äro små, såsom oftast 1 dessa fall, har jag redan nämnt. Det

bästa sättet vore väl att med pyknometer taga den specifika

vigten; men det är mycket besvärligt, och ombord på ett fartyg

är det outförbart.

') Den Norske Nordhafs-Expeditionen 1876—78. Chemi. Om Saltholdig-

heden af Vandet i det Norske Nordhaf af HERCULES TORNÖE, s. 55.

KOL AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

Deremot vet jag ej, hvad som skulle hindra att af klor-

mängden beräkna specifika vigten. Den invändningen kan

naturligen göras, att förhållandet mellan hafssaltets olika be-

ståndsdelar kan vara olika 1 skilda vatten, och att man således af

en riktig titrering skulle kunna räkna sig till en oriktig specifik

vigt. Men man löper ju fara att begå samma fel, när man af

klorhalt beräknar salthalt. Ett ondt får visserligen ej försvara

ett annat ondt, men detta onda är sannolikt af en så obetydlig

beskaffenhet, att man torde få tvifla på dess existens — och

hafssaltets sammansättning är ju nästan oföränderlig, åtminstone

får man väl anse motsatsen vara långt ifrån bevisad.

För att fastställa förhållandet mellan egentlig vigt och

klormängd har jag på tio olika vatten tagit den specifika

vigten vid = med pyknometer samt omsorgsfullt titrerat på

dem. Resultatet står sammanfördt i nedanstående tabell.

GÖ o o | Differens.

AE rer (OT ep RE

nummer. Per liter FANG Ol. beräknad |tagen medl funnen

vid 0 af Cl. |pyknomet.| sp. v.

32 14,540 | 0,001422 | 0,001426 1,02074 1,02068 | + 0,00006

24 PTT00 | 0:004415 |; 0:001417 1,02508 1,02504 | + 0,00004

18070 02 0500-1427 -1—0,0 01417 1,02508 1,02515 | — 0,00007

64 | 18,833 | 0,001415 | 0,001414 1,02662 1,02664 | —0,00002

19 19,784 |. 0,001410 | 0,001411 1,02791 1,02790 | + 0,00001

45 & 46 | 19,950 | 0,001409 | 0,001410 1,02814 1,02810 | + 0,00004

43 & 44 | 20,016 | 0,001409 | 0,001410 1,02822 1,02820 | + 0,00002

41 & 42 | 20,023 | 0,001409 | 0,001410 1,02823 1,02822 | + 0,00001

137 & 381 20,023 | 0,001411 | 0,001410 1,02823 1,02826 — 0,00003 |

39 & 40 | 20,039 | 0,001410 | 0,001409 102824 102826 | — 0,00002

Det tal, som jag sökt att bestämma, är en koefficient

2! 0

Sp. Malee

Såsom synes af ofvanstående är detta tal ej fullt identiskt

för vatten af olika salthalt, utan ökas, när denna minskas, och

tvärtom.

Vid beräkningarna har jag användt följande enkla formel:

Y | 3

Sp. Vv. 3 = 1 + Cl (0,00147 — 0,000003 Cl)

Cl = gram klor per liter vid 0”. Till hvilken noggrannhet jag

genom denna formels användande kan komma, synes af tabellen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. ll

Den halfva differensen mellan den experimentelt erhållna och

den beräknade egentliga vigten är i medeltal + 0,00002.

Formeln kan väl knappast vara fullt pålitlig, när det är

fråga om vatten af låg specifik vigt. Men i sådana fall är

den äfven onödig, emedan 1 hafsvikar, der ett mycket utspädt

vatten förekommer, differenserna i salthalt mellan olika lager

vanligen äro så stora, att de med säkerhet kunna påvisas med

areometer. Deremot torde formeln på verkliga »hafsvatten»

vara ganska användbar.

Jag har begagnat den för att af samtliga klorbestämningar

uträkna de respektiva specifika vigterna vid = Af dessa har

jag sedan med hjelp af PETTERSSONS grafiska reproduktion!)

af sina egna och EKMANS undersökningar öfver hafsvattnets

utvidgning beräknat den egentliga vigten vid profvets egen

temperatur (sp. V. 3).

2. Om den ostgrönländska polarströmmen.

Danmark-sundet eller hafvet mellan Island och Grönland

är 1 hydrografiskt afseende mycket intressant. Hafsströmmar

af utprägladt olika natur finnas der representerade inom ovanligt

trånga gränser, och undersökningar, som der göras, böra derföre

1 rent teoretiskt hänseende vara ganska instruktiva.

Den varma ström Irmingerströmmen, som sköljer Islands

vestra och norra kust, har af den danska marinens expeditioner

med Fylla 1877 och 1878 af CARoc ?) och BARDENFLETH ?) blifvit

ganska utförligt undersökt med afseende på sina värmeför-

hållanden. Det framgår af deras iakttagelser bland annat, att

den varma strömmen uppnår en ganska betydlig mäktighet,

att den på 65” n. lat. ännu i 575 meters djup har en tem-

peratur af + 5,9, samt att på de djupaste ställena i Danmark-

sundet temperaturen är jemförelsevis hög. Så erhölls t. ex.

vid bottnen i 2110 meters djup temperaturen + 3,3. Denna

höga värmegrad måste ovilkorligen med anledning af polar-

hafvets och polarströmmens närhet väcka en viss förvåning,

!) Vega-Exp. Vetensk. Iakt. Bd 2. Plate 23.

2?) Havets Strömninger ved Island af N. HOFFMEYER. Geografisk Tid-

skrift, Bd 2, 1878, s. 88.

3) Dybvands-Undersögelser i Havet omkring Island af F. BARDENFLETE.

Geografisk Tidskrift, Bd. 3, 1879, s. 47.

12 ,ASEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

om man betänker, huru förhållandena äro på samma latitud i

det norska nordhafvet, der en temperatur af + 3” knappast torde

träffas djupare än 900 meter.

En tillfredsställande förklaring på detta förhållande erhölls

genom MovuRrIiERrR !), hvilken sommaren 1879 med Ingolf fort-

satte de hydrografiska undersökningarna i Danmark-sundet.

Genom sina lodningar fann han att mellan Grönland och Island

sträcker sig en högst 600 meter djup bottentröskel, som af-

stänger Ishafvets kalla bottenvatten från att inträngai Atlantens

stora nordvestliga bäcken.

MOURIER gjorde äfven en annan 1 hydrografiskt afseende

intressant iakttagelse. Under Ingolfs färd utmed iskanten

observerade han söder om 67” n. lat. städse en jemförelsevis

hög bottentemperatur, och deraf drog han den slutsatsen, att

polarströmmen, sedan den passerat ofvannämnda bottentröskel,

framlöper på ett lager af varmt vatten. Denna uppgift kan

visserligen ej fullt förlika sig med HOFFMPEYERS diskussion af

Fyllas observationer 1877, men att MOURIERS förmodan var

riktig, det torde den svenska expeditionen med Sofia kunna

intyga genom visserligen ej talrika, men likväl afgörande

temperaturserier, tagna midt i sjelfva polarströmmen samt

till och med innanför den samma.

I nedanstående tabeller har jag samlat de bestämningar af

temperatur, klorhalt och specifik vigt, som blifvit gjorda under

expeditionens gång 1 Danmark-sundet och längs Grönlands

ostkust.

Temperaturserier.

= (>)

[6 p) — =S = AA [=] - ETEN

SUN SKS ANS tAN BlorsdNSNS ah KS

FAN 5 SAST Kos bONN fokestel ke AN NG 5 7

: + ae SC NES aet | AE TR Anmärkningar.

o = FOSIE SES LG (CER =! RE SM | sv

FA 3 Fn ge RO sl Ran TO

3 da SR EYE) EET

- I Fe Ike :

Juni | |

1 4 12 |6515 13530 | 300 | 0 |—T1,2 [Bland polarisen.

» » » » » » 1007 VF

SR LEE » » I; ff» ” 00 + DA

240 Il) Tree |ator ER 0 | +532 |Utanför = polarström-

» DIE » » » 20 220 men. men i dess ome-

SN EN » » »” » | 39 + (Sig delbara närhet.

| ED » » » » | 75 FO

» »” » » » » | 100 + 6 |

' Ingolfs Expedition i Danmarkstredet af A. MOURIER. Geografisk

Tidskrift. Bd 4, 1880, sg, 47.

"ON

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL.

'O:N 9898

BANDNÖG N:0.d6: 13

SERA St

= SE ESS ENS en Sale Anmärkningar.

3 | åf | an LSE: A

5 Se. |

Juni

14 | 6233 | 404 2? 0 I|+?,2 II iskanten.

» »” » » Ols 3,9

» » » » HOT TE DE 1

» » » » 100 l+ BT

» » » » 200 |+5,7

» » » » 450 I+ re

Aug.

BN DYrdar | 43:16, | 210 0 |+05,1 II polarströmmen, unge-

» » » » 50 0 fär 15' innanför dess

» » » » 00 (0 östra kant.

” »” »” » 150 + Il

» » » » 200: I+3

Sept. |

1 | 60746 | 41”42' | 1400 | 0 l+7 l|Utanför = polarström-

» » » » | 100 |+5,8 | men, men nära den

» » » » 500 |+ Hö samma.

» » » »u AROS

2 163710 | 4035 | 750 0 |—0”,8 II polarströmmen, men

» » » » 100 |—0?”,7 dock i temligen is-

» » » » 400 |+0?,2 fritt vatten.

» » » » 700 + 4e

4 G5DoLlare I OK | 0 |—0”,4 Under det grönländska

» » » Da 25 |—-F landet innanför po-

» » » DE ml 50 |—0”,85| larströmmen.

» » » » | 58 -0",6

» » »” »” 82 0

» » » » | 90 +0,1

SIGN La Lär, 20 0 I+4,7 |Utanför = polarström-

» » » » 50 |+35,5 | men, men i dess ome-

» » » » 150 |+5,4 delbara närhet.

» » »” » 250 |+5,2

6 |6618' | 3450 | 255 0 |—0”,7 II polarströmmen, unge-

» » » » BUN fär 15' innanför dess

» » » » T100-1=05Y östra kant.

» » » » 150 |+1”,3 |

» » » » 200 + SL

GIGS BD 260 0 |+355 II fullkomligt isfritt

» » » » 260 |+3,2 vatten.

WGS a0307) 2025 0 |+8536 II Irmingerströmmen.

» » » » 100: I-ETS2

» » » » 500 |+5”,6

» » » » T000- FANA

» » »” » 2025 |+152 |

14 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Bestämningar af specifi

!) Dessa specifika vigter äro efter

hemkomsten tagna

; 6 Temp Specifik vigt

NIO Stat. DE Nordlig | Vestlig | Djup (CEIs )

ös N:o. "| latitud. |longitud. (meter). fc "| enl. areo- vid

| | meter temp.

Juni

1 id 6 nära Kap Utscalar 50 +6',1 1,0270 Eb

2 2 8 Reykiavik 0 | +6,4 1,0270 3

3 3 12 05:21 SE 0-1 —0",8 1,0252 FEN

f 4 4 » 65717 3530 100 | +3 1,02565 | 16,41

IS » » » » SOM OR 1,02635 | 14£:4f

6 5 13 6336 381! 0 +5,2 1,0260 16”,7

7 » » » » 20 +6 1,02665 14 MV

8 » » » » 30 +6",1 1,02665 1£

9 » » » » 75 +6",1 1,02615 16,9

10 » » » » 100 +6 1,02615 16”,9

11 6 14 6235 404 0 +2",2 1,0251 16”,

2 » » » » 50 +5,1 1,0259 167,9

ia » » » » 450 +53,1 1,02655 13;

Aug.

14 51 30 HÖRS 44? 0 +0",5 1,0247 oj

15 52 31 5943 4316 0 +0",1 1,0253 De

. TGN | 5 ” 100: | IR 1,0258 | 11

Il7 » » » » 200 +3 —

18 53 » HD 4325 0 +0”,5 1,02375 12”,6

19 54 » HIA 42"30' 0 +7T,9 1,0264 13”,6

20 55 » DID 42721' 0) +2”,5 1,02425 EN

Sept.

2: 56 il 60743" 4140 0 +4P'4 1,0260 1335

f22 HT » 60746” 4142 0 +T 1,02625 12”,81

123 » » » » 135000 ös 1,02765 4,5

24 58 2 62 40”50' 0 +0",6 1,0239 11” il

25 59 » 6310' 4033 vv | —0,8 1,02325 10

J26 » » » » 100 — 0,7 1,02375 11”,;4)

lögn » » » 400 | +05,2 1,02495 | 125,6

28 | 60 ANA 65B0d NOS 07.1) —055 (= 0235

20 » 6533 SNS 0 | —0,4 1,0227 11,2

130 » » » » 50.1 —0",85 | MODA

SOS 2 6527 SUND Or + 457 — —

SOM » Då » » 50 + DE 5 = —

a GE » » » 1501 554 — —

34 | ” » » | » 2350 + DE 2 — —

vs 63 6 6618' 3450” 0 | —0,7 -— —

36 | 64 » 65:51 330 0) +3545 — —

| jag [2765 id 6517 3030 0) +8',6 — —

38 | » » » ” » » — ar

| 39. | » » »” ” 100 + 7 RN a

400 ” » » » » » — —=

41: NI » » » 300 +5',6 — i

| 492 | » » » » » » — SN

430 a » » » 1000 +4£,4 — =

| 44 | »” » » » ” » — -—

45 » » » » 2025 +1”,2 — =

46 | » , » » » » — | —

[92]

(0£1

)

(P]

cal

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 15

gt och klorhalt.

RATE Gram. CO! P TR Rea v

+ Ve ram CI. roc. salt, SPI Vs Sp. V. =

P AN per liter PSA beräkn. af Ä AR pl a

enl. areo- TO YE klorm. beräknad af | beräknad af

meter. klormängd. klormängd.

1,02805 19.81 1,927 d,486 1,02794 1,02738

1,02765 19,62 1,909 3,453 1,02768 1.02709

1,0265 18,67 1,819 3,291 1,02640 1,02643

1,02735 19,51 1,899 3,436 1,02754 102732

lioare 19,79 1,926 3,483 1,02792 1 NEED)

1,02795 19,82 1,928 J,487 1.02795 1,02751

1,0281 19,95 1,940 3,510 1,02813 1 jo2750]

1,0281 19,96 1,942 3.513 1,02814 z 02759

10251 20,01 1,946 3,520 1,02820 1,02765

1,0281 20,03 1,948 d,524 1,02823 1,02769

1,0271 LÖLST 1,876 3,395 RR 102708]

1,02785 19,82 1,928 3,489 1,0279 1 ferbal

IH. 02785 19,96 1,942 3,513 rag 102772

1,02515 17,83 1,739 J,146 102525 1,02522

1,02575 18,27 1,782 d,228 1,02586 JV. AS

fri0200 18,99 1,849 d,345 1,02683 1,02683

ee 19,39 188 d,414 1,02737 id 02715)

1,0250 17,70 1,727 3,124 1,02508 1,02505

1,0278 HÖR 1,925 3,482 1,02791 1,02713

1,0256 18,21 RN d,213 1,02578 1,02564

1,0274 19,50 1,899 d,435 1,0n2733 1,02718

1.02755 TON 1,918 3,469 2,02780 1,02714

IL 02795 19,95 1,941 | Dl 1,02813 1 felet

1,02495 17,63 1,720 d,112 1,02498 1,02495

1,0242 17.09 1,669 3,019 1,02425 02428

1,02475 AL 1,709 3,092 1,02482 10240

1,02625 18,42 1,795 J,248 1,02606 1,02605

1,02305 16,47 1,610 2.912 1.02340 1,02342

1,0235 16,73 1,634 2,957 102375 1,02376A |

Ir 02595 18,35 1,788 3,235 1,02596 TA

— 19,40 1.888 d,416 1,02738 1,02699

| — 19,68 1,915 3,464 1,02776 1,02728

—- 19,92 1,938 d,506 102899 102762

| — 19,96 1,941 d,512 1,02814 1,02770

—- 16,65 1,627 2,943 1,02365 1,02367

- SR 1;8u8 a 1,02723 1,02697

,02826 ! 20.020 1,9470 d,522 é SÅ

| » g 20,026 1,9475 3,523 bL02823 -

1,02826 ! 20,034 1,9484 d,525 CM

| » | 20,047 1,9496 3.527 I Lo2s24 1,02756

Ji,o2s22 D) 20,020 1,9470 3,522 la kört

|, » | SV ÄR JO Fans é

02820 20,013 9463 521 ; 3

| 5 ) 20,019 1,9469 3,522 tlo2822 102786 &

1,02810! 19,943 1,9395 3,509 i

| » ) 19,956 1,94 07 SN 102814 1,02805

10 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

I slutet af uppsatsen har jag intagit en tabell. öfver

ytvattnets temperatur. Den observerades så väl under bort-

som hemresan på färderna mellan Island och Grönlands ost-

kust samt längs polarströmmen. På taflan II har jag lemnat en

grafisk framställning af hafsytans temperatur i Danmark-sundet.

Coordinatsystemets abscisser representera longitud och dess

ordinater temperatur. Jag har för att underlätta konstruktionen

lemnat latitud och oregelbundenheter i kursen utan afseende.

Det torde af de båda curvorna framgå, att temperaturen

1 Irmingerströmmen vid de två olika tillfällena var ganska

konstant, samt att någon jemn öfvergång mellan den kalla och

varma strömmen ej existerade, utan, såsom ofta är tillfället,

när tvänne ytströmmar af olika natur gå bredvid hvarandra,

uppträdde band af omvexlande kallt och varmt vatten. En

sådan mer eller mindre isolerad utlöpare från polarströmmen

är såväl i Juni som September iakttagen på ungefär 32” v. long.

Det ser nästan ut, som om strömmen ej skulle kunna hålla

riktigt tillsamman under den starka böjning åt vester, som den

grönländska kusten gör mellan Kap Brewster och Kap Dan.

I allmännhet tyckes den ostgrönländska polarströmmen

vara skarpare begränsad under den sydligare delen af sitt lopp.

På 607 n. lat. kan man träffa en temperatur af 7 till 8 grader

på ett afstånd af omkr. !/; sjömil från isgränsen, under det

man för så stora temperaturdifferenser på 65 och 66” n. lat

måste tillryggalägga 15 till 20 mil. Detta förhållande kan natur-

ligen ej vara konstant, utan ändras sannolikt med strömmens

bredd, med dess till- eller aftagande, med olika vindar o. s. v.

De temperaturvexlingar, som ega rum vid gränsen mellan

det kalla och varma ytvattnet, följas temligen troget af vex-

lingar i salthalt; en högre temperatur motsvaras af en högre

salthalt och tvärtom. Så erhöllos t. ex. nedannämnda salthalter

i förening med vidstående temperaturer.

Omkring 60” n. lat. Omkring 65—66” n. lat.

Proc. salt. Temp. Proc. salt. Temp.

3,124 + 0,5 2,912 — 0,5

3,146 + 0,5 2,943 — 0,7

3,223 + 0,1 2,957 — 0,4

J,213 + 25 3,396 + 3545

d,435 + 4,4 3,416 + 457

3,469 + 130 3,522 + I5,6.

d,482 SAUNA = —

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 17

Det visar sig, att såsom man kunde vänta — salthalten

i den kalla strömmen på grund af ojemn issmältning är tem-

ligen vexlande. Men vid sidan af denna oregelbundenhet råder

dock sannolikt äfven en ganska regelbunden variation med lati-

tuden. I medeltal erhöllos af de under hemresan tagna profven

för lat. 59—60” 3,164 proc. salt och temp. + 07,4,

> rr EIN » » » —0”,3,

» HIN GDE— HO) GB » » >» —0,5.

Salthalten synes således vara minst i den nordliga och

störst i den sydliga delen, eller med andra ord, ju mer ström-

men efter att hafva passerat bottentröskeln mellan Island och

Grönland under sitt lopp mot söder kommer i beröring med

Atlantens koncentrerade vatten, desto saltare blir dess eget.

En öfversigtligare framställning af salthalten under Augusti

och September i polarströmmen och närliggande områden torde

erhållas af kartan på taflan VI. För jemförelsens skull har jag

der för det grönländska hafvet och strömmens nordligaste delar

upptagit några bestämningar, gjorda af den andra tyska nord-

polsexpeditionen !). De af den samma funna specifika vigterna

vid 5 äro af mig reducerade till proc. salt, men endast så-

dana tal, som förskrifva sig från Augusti eller September,

hafva blifvit använda. Der flere observationer funnos från

ungefär samma område, har jag på kartan uppsatt medeltal.

Ytvattnets salthalt i polarströmmen varierar sannolikt tem-

ligen betydligt med årstiderna och är antagligen minst om

hösten. Några — kanske för litet bevisande — uppgifter finnas

i detta afseende. Större delen af de under den andra tyska nord-

polsexpeditionen tagna bestämningarne på hafsvattnets specifika

vigt »im HEise»?) öster om Grönland äro gjorda under måna-

derna Juli och Augusti samt gifva i medeltal för

Juli Augusti

Sp le SR ar

sp. v. 1,02433 vid 35 Sp va 102371 vid 5

Salthalten 3,37 med temp. + 0”,2, angifven af HOFFMEYER?),

samt 3,291 med temp. — 0,8, bestämd af mig, äro båda från

ungefär 65” n. lat. och Juni månad. I början af September

har jag ej ens i de sydligaste delarne af polarströmmen funnit

1) Die zweite deutsche Nordpolarfarth in d. Jahren 1869 u. 70 etc. Bd. 2.

Leipzig 1874, s. 667.

2) Die zweite deutsche Nordpolarfarth. Bd. 2., s. 680.

3) Geografisk Tidskrift. Bd. 2. 1878, s. 92.

18 AxEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

så höga salthalter 1 förening med så låga temperaturer. På-

tagligt är ju också, att polarvattnet — på grund af den under

sommaren pågående issmältningen — får antagas vara mindre

salt om hösten än om våren, då isbildningen under vintern

måste hafva koncentrerat detsamma.

Af temperaturserierna äro sex (N:r 1, 3, 4, 6, 1 och 9)

tagna innanför isgränsen, två af dessa (N:r 4 och 9) ungefär

midt i strömmen och en (N:r 7) innanför den samma. De visa

samtliga, luru den ostgrönländska polarströmmen under hela sitt

lopp allen 66” n. lat. och Kap Farvel hvilar på varmt vatten.

Följande serier för tydlighetens skull anföras:

Djup i meter 0 50 100 150 200

Serie N:o 4 + 0,1 0? 0” +P + 3

> TA) —0,7 —1,5 —0,7 + 15 + 3

Om 0” anses såsom gränsen för polarvattnet, samt om de ob-

servationer undantagas, hvilka äro gjorda vid polarströmmens

östra kant, der det kalla vattnets mäktighet kan vara mycket

obetydlig, erhåller man följande värden på strömmens djup:

Vid bottendjupet 90 meter var polarströmmen 82 meter djup.

» » 2 » »> » 100 » >

» 209 > > SUN 120 » »

»> » 750 » » » 300 » »

Dessa få uppgifter kunna naturligen ej göra anspråk på att

visa, mom hvilka gränser polaren att djup kan variera,

men de torde kunna göra antagligt, att strömmens mäktighet

i ganska hög grad är beroende af djupet till bottnen.

Om den svaga uppvärmningen i de öfversta lagren lemnas

åsido, skulle ofvannämnda temperaturserier gifva en med djupet

växande temperatur såsom något för den ostgrönländska polar-

strömmen !) karakteristiskt. I det varma Atlanterhafvet utanför

polarströmmen råder naturligen en med djupet aftagande tem-

peratur (jemför ser. N:o 5 o. 11). Polarströmmen får anses

hvila på Atlantens varma vatten, och en temperaturserie, tagen

midt inne i den kalla strömmen på ett stort djup, bör derföre

visa en i de öfre lagren växande, derefter aftagande temperatur.

Jag var ej i tillfälle att iakttaga något sådant förhållande i

sjelfva strömmen, men i kanten af Jefsarnet der dess verk-

ningar ej sträcka sig så långt ned, har det träffats fullt ut-

') Här liksom i allmänhet längre fram menas med denna benämning

polarströmmen söder om 67” n. lat.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 19

prägladt såväl af de danska expeditionerna med Fylla 1877

och 78 som af den svenska expeditionen 1883. Exempelvis

kunna följande serier anföras:

Djup i meter 0 25 305 TOO 50r200250041450

Helie N:o 9 +2",2 +8,9 FH +, — +5V7 — +51

» SRS T EE 4 — +D”,5 — +9Y,4 — +5)2 —

Några temperaturserier har jag på taflan IV framstält genom

rätvinkliga coordinatsystem, hvilkas abscisser betyda temperatur

och ordinater djup. De uppdragna kurvorna torde åskådliggöra

värmegradens långsamma aftagande med djupet i den varma

Irmingerströmmen, temperaturens hastiga tillväxt i lagren när-

mast under polarströmmen, samt huru dessa förhållanden sam-

mansätta sig på ställen, som ligga mellan de båda strömmarna.

Genomsnitt 1 på taflan III är en sammanställning af tempera-

turserierna N:o 9—11 och visar, huru man får tänka sig tempera-

turfördelningen i ett vertikalt genomsnitt mellan det grönländska

landet på 60730 n. lat. och 6517” n. lat. 30730 v: long. 1).

Polarströmmens obetydliga bredd och djup är i ögonen fallande.

Men också kan genomsnittet ej anses gälla för någon annan

tid än den, då serierna togos. Förhållandena kunna vissa år

eller kanske snarare vissa årstider gestalta sig helt annorlunda,

och strömmen kan upptaga en bredd fyra till sex gånger så

stor, som den här tecknade. Om djupet kan undergå liknande

variationer, är icke bekant. — I skarp kontrast till polarström-

mens obetydlighet träda Irmingerströmmens väldiga vatten-

massor, af hvilka endast en liten del på teckningen synes. I

likhet med HOFFMEYER ?) och BARDENFLETH ”?) har jag antagit

+ 6” såsom gräns för den varma strömmen.

I en kall ytström af sådan beskaffenhet som den östgrön-

ländska polarströmmen, hvilken både från sidan och underifrån

anfalles af jemförelsevis varmt vatten, måste kännedomen om

salthalten, om vilkoret för ett temperaturförhållande sådant,

som ofvan omtalats, vara af största intresse. Jag har förut

nämnt, huru den förhåller sig 1 ytlagren, och huru mycket

mindre den är 1 den kalla än den varma strömmen, hvilket

för öfrigt redan blifvit af HOFFMEYER ?) ådagalagdt. Denna

skilnad är äfven högst betydlig i de djupare lagren.

1) Genomsnittets läge torde bäst uppfattas på kartan (taflan VTI).

2) Geografisk Tidskrift. Bad. 2, 1878, tafla IV.

3), Geografisk Tidskrift. Bd. 3, 1879, tafla III.

1) Geografisk Tidskrift. Bd. 2, 1878, s. 92.

20 [ARE HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEVMVISKA TAKTTAGELSER.

Af de gjorda titreringarne och de deraf beräknade salt-

halterna (se tabellen på sid: 14 o. 15) torde framgå, att sali-

halten i polarströmmen ganska raskt växer med djupet, såsom

t. ex. följande serie visar:

NFOKDE N:o 16. N:o 17. ,

Djup 1 meter 0 100 200

em pistgses + 0 0” + 3

Saltbalbt= =. 3,223 d,345 d,414

Samma förhållande eger äfven rum på de ställen, som

egentligen ej tillhöra den kalla strömmen, men af den samma

fått sina ytlager mer eller mindre afkylda och utspädda.

Följande serie erbjuder ett exempel.

INFÖRDE INFÖRD. INFON DO N:o 34:

Djup i meter 0 50 150 250

lem pa = SES + 4,7 + 9,5 + 9,4 + 9,2

SEN NyA sc DIG d,464 3,506 3,512

I Irmingerströmmen tyckes deremot förhållandet vara ett

annat. På grund af de ofantligt små differenser, som der före-

komma 1 salthalten, skulle man vara nästan böjd att antaga

en oföränderlig salthalt hela strömmen igenom. För att få

förhållandet med säkerhet afslöjadt har jag gjort dubbla titre-

ringar på alla från stat. 65 hemförda vatten, och såväl de för

samma vatten af två bestämningar beräknade medeltalen som

de enskilda bestämningarne visa, att salthalten, som i ytan

tyckes vara obetydligt minskad, från ett djup af 100 meter

oafbrutet sjunker mot bottnen. Detta förhållande öfverensstämmer

med, hvad BuCHANAN !) funnit i sydligare delar af Nordat-

lanten. — Ofvannämnda medeltal för Irmingerströmmen gifv:

följande serie:

N:o 37,38. N:0o39,40. N:o41,42. N:o43,44. N:o45,46.

Djup imet. "0 100 500 1000 2025

HEST HSN DSEN SFTI SEE RE IE + 1,2

Salthalt. — 3,5225 3,5260 3,5225 3,5215 2,5100.

En jemförelse mellan salthaltens ofantliga vexlingar 1 polar-

strömmen och de obetydliga variationerna 1 den varma ström-

men finnes åskådligare framstäld genom kurvorna på taflan IV.

Under det salthaltens hastiga tillväxt i den förra gifver starkt

lutande linier, kan dess långsamma aftagande 1 den senare

representeras genom en nästan rak och lodrät linie.

') Journ. of the R. Geogr. Soc. 1877, s. 72.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD.: HANDL. BAND 9: N:0O 16. 21

Uti polarströmmen växer således salthalten och tempera-

turen med djupet, under det att uti Irmingerströmmen båda

aftaga; men emedan temperaturens och salthaltens till- eller

aftagande hafva motsatta verkningar på den specifika vigten,

måste det uti närvarande fall vara af ett särdeles stort intresse

att känna de tal, som uttrycka den egentliga vigten vid tem-

peraturen in HU Den af klörbestämningen beräknade speci-

fika vigten vid & ; har jag derföre reducerat till 5 > Blöt

de (SES som de resp. vattnena egde 1 hafvet. Dessa

tal finnas uppförda 1 tabellen på sid. 140. 15. De samtliga,

huru i hvarje särskild serie den specitika vigten vid pr väger med

djupet oberoende af, om salthalten aftager, eller Fe

växer. Följande bestämningar kunna anföras:

NIOLILB? N:o 16. N:o 17.

Djup i meter 0 100 200

INST 03 + 05,1 0” + 3

Salbbalt As. 3,223 3,345 d,414

5 t

PVE RS 02 5SEN 10:26:83 LO IS

Ni0rd, I0: NO, dd, 40; Nio 41, 42: N:or4£8, 44. N:o 45, 46.

Djup i meter 0 100 200 1000 2025

Em p.reA: + 83,6 + 1,2 + 5”,6 + 4,4 + 1,2

Salthalte.s... d,5225 3,5260 d,5225 3,5215 3,5100

OP. Sa 109734 Ilj02756: Lot N02 786 LL 0805.

Den specifika vigten vid är på samma afstånd från ytan

betydligt mindre i polarströmmen än i Irmingerströmmen.

Den kalla ostgrönländska polarströmmen framflyter således på

ett säkert grundlag af Atlanterhafvets varma vatten. Till följd

af den kalla strömmens betydligt lägre specifika vigt måste

den varma och tunga strömmen söka att undergräfva och

lyfta polarvattnet, hvilket i sin ordning måste söka utbreda

sig åt öster öfver det varma

vattnets yta (se vidstående | Polarström. Irmingerström.

fig.)- Att detta till en viss | = SATIR ARS

| u”—> VA

grad inträffar, har jag förut NE

visat. De delar af det varma SSR åk pa

vattnet, som ligga närmast Er

polarströmmen, få nämligen > MINDES

ytlagrens salthalt och tem-

22 JADE HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

peratur betydligt förminskade. Men dessa verkningar af polar-

strömmen sträcka sig till jemförelsevis obetydliga afstånd från

den samma, emedan den kraft, som uppstår genom strömmens

sydliga riktning och jordens rotation, pressar vattnet mot det

grönländska landet i vester.

Eftersom nu den specifika vigten af polarvattnet är mycket

mindre än den af Atlantens varma vatten, måste — för att

åstadkomma hydrostatisk jemnvigt — den ostgrönländska

polarströmmens yta ligga högre än de angränsande delarne

af den varma oceanen — äfven om man bortser från de

adhesionsverkningar, som det grönländska landet kan hafva.

Att af det lilla förhandenvarande materialet beräkna, huru

stor denna nivåskilnad kan vara, måste anses vågadt, men

jag vill likväl för tydlighetens skull taga ett exempel.

På 59.43 n. lat: 43" 16 v.-long. (stat. 52) har jag funnit

; t

TIC TAN SRA sn SA Sp. V- 3 1,02585,

TV J005meters djup «us. & Ho26s3sk

1 200 » » > » 1,02715. A

Jag kan häraf antaga en medel-specifik vigt af 1,0265!) för

intervallet 0 — 100 och 1,0270 för 100-200. Trycket på hvarje

qvadratmeter i 200 meters djup bör derföre vara

205,390 kilogram.

da . ba He rr =

Af bestämningarne sp. v. 7 från stat. 5, 57 och 65 1 hafvet

utanför polarströmmen torde man för intervallet 0 — 200

meter i den varma oceanen kunna antaga en medelspecifik

t E : ;

p af 1j0275. Deraf kan man beräkna trycket på hvarje

qvadratmeter i ofvannämnde djup till

205,900 kilogram.

Detta är således 150 kilogram större än i det kalla vattnet.

Derföre borde polarströmmens yta på ifrågavarande tid och

ställe ligga ung. 0,15 meter öfver det varma ytvattnets.

V1l gt

Detta exempel är taget från den sydligaste delen af”

polarströmmen; men emedan, såsom jag förut nämnt, salt-

halten och den specifika vigten vid temperaturen in situ är

') Emedan salthalten varierar mest i de öfversta lagren måste medel-

talet ligga närmare sp. v. för 100 meter än för ytan. 1,0265 är

erhållet genom att teckna den sannolikaste kurvan för de tre sp. v.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 23

betydligt mindre i strömmens nordliga del, så bör denna ligga

ännu högre!), och strömmen måste följaktligen — såsom det

är att vänta — luta från norr till söder i sin egen riktning.

En af de förnämsta orsakerna till hafsströmmarne torde

enligt FE. L. EKMANS åsigt få sökas i »nivåskilnaderna»?).

Hafvet vid eqvatorn har på grund af sin höga temperatur

en lägre specifik vigt än de arktiska och antarktiska hafven,

och det förras yta bör följaktligen ligga högre än de senares.

Derför måste det uppkomma varma ytströmningar från eqva-

torn till polerna. Det vatten, som sålunda bortföres från

eqvatorialtrakterna, ersättes genom kalla strömdrag, som med

riktning från polerna framflyta på hafvets botten. — Till dessa

enkla förhållanden skulle sannolikt den hufvudsakliga cirkula-

tionen i hafvet inskränka sig, om under nuvarande tem-

peraturförhållanden hafvets vatten, nederbörd och smält hafsis

vid samma temperaturer hade samma specifika vigter. Men

såsom bekant har hafsvattnet en egentlig vigt af omkr.

1.028, under det att den smälta hafsisens specifika vigt ligger

nära det rena vattnets. Polarhafvets isbetäckta yta, som på

grund af sin låga temperatur och dermed följande höga speci-

fika vigt borde ligga lägre än de tropiska hafvens, kan genom

solvärmens inflytande på hafsisen få sin salthalt så reducerad,

att en omvänd nivåskilnad inträder, och i ytan framflytande

kalla strömdrag uppstå med riktning mot eqvatorn. Att de

olikartade ytströmmarne ej omedelbart rusa emot hvarandra,

måste hafva sin orsak i jordens rotation, som uppträder så-

som en ordnande kraft och anvisar plats åt strömmar af skild

natur och olika riktning i skilda delar af hafvet.

Det är förut visat, att den ostgrönländska polarströmmens

yta ligger ganska betydligt högre än det bredvid liggande

varma, från golfströmmen härrörande vattnets, samt att denna

nivåskilnad får antagas vara större i strömmens nordliga än

i dess sydliga del. Ju lägre specifik vigt vattnet i strömmen

eger, desto större bör mnivåskilnaden vara och desto större

hastigheten. Emedan polarvattnet får antagas vara saltare

1) Bestämningarna från stat. 59 (63 10' n. lat.) skulle t. ex. tala för

en höjdskilnad af omkr. 0,9 meter mellan det kalla och det varma

ytvattnet.

2) Jemför Öfvers. af Kongl. Sv. Vetenskaps-Akademiens Förhandlingar

1875, N:o 7, Om hafsströmmarnes allmänna orsaker af F. L. EKMAN,

S:109:

24 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

om vintern än om sommaren, bör således hastigheten vara

mindre under den förra än under den senare af dessa årstider 1).

Något fullgiltigt ur erfarenheten hämtadt bevis på denna för-

modan finnes mig veterligen ej, men de två uppgifter, som äro att

tillgå, tala derför. Den af dessa, som skulle gifva en föreställ-

ning om polarströmmens hastighet under sommaren, härleder sig

från 1777, då de olyckliga elfva »hvalfångarne» inneslötos af

isen på ung. 74” n. lat. och drefvo längs ostkusten af Grön-

land med en hastighet af omkr. 12 mil per dag?). Den tyska

expeditionen med Hansa”) deremot, som d. 1 Sept. 1869 be-

fann sig på 7410 n. lat., 15 34 v. long., dref på fartyget

och, sedan detta blifvit krossadt, på ett isfält 1,079 sjömil

och uppnådde d. 21 Maj 1870 61” 24 n. lat. 43” v. long. Så-

som medelhastighet för vintern skulle af denna färd framgå

4,1 sjömil per dag. Dessa båda uppgifter kunna likväl knap-

past anses såsom fullt jemförliga med hvarandra, och det skall

väl alltid möta svårigheter att erhålla några komparabla tal.

Hastigheten är naturligen mycket olika i skilda delar af ström-

men och på olika afstånd från kusten. GRAAH”) säger, att

någon permanent ström ej kan märkas i närheten af landet,

samt att samma isfjell och samma isflak ses ofta många dagar

på samma ställe.

I sammanhag med hastigheten står frågan om ismängden

under olika årstider i polarströmmen. Det skall visa sig af

det följande, att ismängden är störst under våren, då hastig-

heten får antagas vara jemförelsevis obetydlig; men i den

mån hastigheten under sommaren ökas genom isens smält-

ning, och strömmens förmåga att bringa stora qvantiteter is

till låga breddgrader växer, i ungefär samma mån aftager

ismängden.

De ismassor, som äro grunden till polarströmmen, synas

under ingen tid på året utsina så mycket, att kusten blifver

!) Andra omständigheter kunna härtill komma, som i någon mån rubba

detta förhållande, såsom de rådande vindarne, förändringar i sp. v.

hos golfströmmens vatten genom olika temperatur under olika års-

tider m. m.

Meddelelser om Grönl. H. 6. I. En Fremstilling af vort Kjendskab

till Grönlands Östkyst etc. af C. F. WANDEL, s. 16 och 24, samt IV.

Storisens Udbredelse i Davissstredet etc. af G. F. HoLM, s. 186.

3) Die zweite deutsche Nordpolarfarth etec:.n BALL, SAL03T

1) Undersögelses-Rejse till Östkysten af Grönland etc. af W, A. GRAAH.

Kjöbenhavn 1832, s. 117.

(S]

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 25

isfri); men deras bredd är sannolikt underkastad vissa af

årstiderna beroende mer eller mindre regelbundna vexlingar.

Olyckligtvis finnas endast få uppgifter, som kunna gifva någon

klarhet i denna fråga, men jag vill likväl söka draga några

slutsatser af det material, som jag har mig bekant.

DorsT ”) har meddelat några intressanta upplysningar om

packisens förändringar under sommaren 1869 uti grönländska

hafvet. Hvad som genast faller i ögonen, då man betraktar

den karta, som medföljer hans uppsats, är iskantens kolossala

tillbakagång under tiden från Mars till Augusti.

Frih. NORDENSKIÖLDS expedition med Sofia 1883 följde

Grönlands ostkust mellan 66” och 59” n. lat. såväl under bort-

resan 1 midten af Juni som under hemresan i början af

September. Derunder erbjödo sig många goda tillfällen att

iakttaga isens lägen, och efter befälhafvarens anteckningar

härutinnan i sammanhang med talrika temperaturiakttagelser

har jag på taflan VII tecknat isgränsen vid de två olika till-

fällen, då expeditionen besökte den ostgrönländska polar-

strömmen. Kartan gör intet anspråk på att visa den mängd

af uddar och vikar, som förekomma i iskanten, men jag tror,

att den kan gifva en temligen sanningsenlig föreställning om

förhållandena i det stora hela. Påfallande är, huru betydligt

strömmen reducerats under sommarens lopp. De isgränser,

som iakttogos af FYLLA 1877 och INGOLF 1879”), äro äfven

upptagna.

TH. THORODDSEN?) har lemnat en utförlig framställning

af isförhållandena vid Island under hela den tid några is-

ländska anteckningar i detta afseende finnas, och för tid-

rymden 1800-1883 har han uppgjort en grafisk framställning

af stort intresse. Denna visar, huru drifisen ofta uppträder

redan under Januari och ligger till slutet af sommaren. Under

September, Oktober, November och December är isen der-

emot mycket sällsynt.

När polarströmmen uppnår Grönlands sydspets, fortsätter

den ej sin väg i rät linie, utan, såsom IRMINGER”) har visat,

1) Jemför GRAAHS resa, s. 117 o. 154.

?) PETERMANNS Mitth. Bd. 23, 1877, s. 174. Tafel 10.

?) Flere isgränser finnas af Kapt. C. WANDEL utlagda på kartan öfver

»Grönland med nermeste Omgivelser», som återfinnes i sjette häftet

af Med. om Grönl.

?) Ymer 1884, s. 145. Den grönländska drifisen vid Island af TH.

THORODDSEN.

5) Nyt Archiv for Sövesenet, Bd. 9, N:o 4.

26 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

följer den fortfarande "kusten, och man bör der således kunna

hafva en temligen god utkik på isförhållandena. GRAARH!)

talar om, att isen derstädes vanligen försvinner i September

och sedan ej uppträder förr än i slutet af Januari. J. BRrRoD-

BECK, som var missionär 1 Friedrichsthal och för öfrigt en

god och säker iakttagare, meddelade mig, att storisen vid

Grönlands sydkust alltid försvinner under senhösten och vin-

tern samt ej uppträder förr än tidigt på våren. Ungefär

samma vittnesbörd gifver Kapt.. NORMANN”), i det han säger:

»der är vel en Tid — fra Oktober til Februar — paa hvilken

Isen ikke gaar rundt om Cap Farvel> etc.

I Tvigtut vid Arsukfjorden samlas alla de uppgifter om stor-

isens förekomst, som kunna fås från befolkningen i trakten

och den ganska talrika mängd fartyg, som frakta kryolit. En

kopia af en der förvarad grafisk framställning af isförhål-

landena under åren 1867—1883"”) hade Bestyraren Hr HAURE-

BERG den godheten att förära Frih. NORDENSKIÖLD. Den finnes

aftecknad å nästa sida. Isens mängd betecknas genom skugg-

ningens större eller mindre höjd.

Af ifrågavarande observationer synes framgå, att isför-

hållandena utanför Arsukfjorden äro mycket variabla. Också

få de väl tänkas vara i hög grad beroende af vindförhållan-

dena. Dock måste man erkänna, att der spåras en ganska

utpräglad lagbundenhet. Under Maj, Juni och Juli före-

kommer nästan alltid storis. November, December, Januari

och Februari äro deremot i allmänhet isfria.

Enligt THORODDSEN skulle de isfriaste månaderna på Is-

land vara September—December. Det synes deraf vid jem-

förelse med iakttagelserna från Arsukfjorden, som om polar-

strömmens till- och aftagande i bredd skulle märkas förr

på Islands norra än på Grönlands södra kust. Det arju

också ganska antagligt, att så bör vara förhållandet, då det

är en skilnad af 6 breddgrader mellan dessa båda kuststräckor,

och strömmens hastighet vintertiden väl knappast torde öfver-

skrida 6 till 8 sjömil per dag.

1) GRAAHS resa, s. 59.

2) Medd. om Grönl. H. 6. II. Forslag til en fra Sösiden foretaget

Undersögelse af Grönlands Östkyst af C. OO: E. NOBRMANN, Si 590.

3) En dylik kopia för åren 1867—79 finnes intagen i Geogr. Tidskr.

Bd. 5, 1881, s. 79. Nogle ITakttagelser om Isforholdene på Grönlands

Sydvestkyst af S. FRITZ.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 27

Alla dessa ofvan påpekade variationer med årstiderna

kunna naturligen ej anses gälla för alla år. Det ena året är

tillgången på is ej den samma som under ett annat. Vind-

förhållandena hafva mycket att säga. Att talrika undantag

från det, som brukar vara vanligt, kunna inträffa, visas till-

Decem-

ber.

Novem-

ber.

Oktober.

SINSSSALSLLSIISGNISILDSLS SISON GM

Septem-

ber.

Augusti.

Cl HR 0 12 NESS > Sy FER maf) brer] AME a

G (Pts sesesite

PR YLLLLLLELELPNIL LL

Juni.

UM YLPLLLLLLLOLLNILLLLLI4 ÉeL

få

INGA Ivo S/V RB RER

ÅN

NN NWN

NW VS

Mnnte

Jil

INN

ÅA

få

Storisens förekomst utanför Arsukfjorden.

räckligt tydligt af observationerna från Arsukfjorden. Likväl

tror jag, att man af det här meddelade om isförhållandena

torde kunna antaga, att polarströmmen i allmänhet redan under

Januari och Februari — sannolikt på grund af de då rådande

nordliga vindarne — börjar att svälla ut och under vårmåna-

206 ÄRR HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

derna uppnår sitt maximum, att den derefter under sommaren

aftager 1 styrka och under hösten och början af vintern är ganska

obetydlig. Alla dessa förändringar inträffa naturligen senare

i de sydliga delarne af strömmen än 1 de nordliga.

Med dessa spörjsmål sammanhänger frågan: under hvilken

tid bör isbandet vid södra delen af Grönlands ostkust vara

lättast att genomsegla? De flesta af dem, som med fartyg

sökt att uppnå den samma, hafva — så vidt jag vet — gjort

sina försök under högsommaren i Juni, Juli och början af

Augusti — och de hafva alla misslyckats. NORDENSKIÖLD

valde September, en mycket lämpligare tid, och hans företag

kröntes med framgång. Kanske skulle ett sådant försök vara

ännu framgångsrikare, om det företoges i Oktober eller No-

vember?

3. Temperatur och salthalt i hafvet utmed Grönlands

vestkust.

PETERMANN!) har antagit att utmed Grönlands vestkust

löper en varm ström, som sprider sina verkningar högt mot

norr ända till Mellville bay, Smith sund, Jones sund och Lan-

caster sund och håller dessa farvatten åtminstone någon tid på

året temligen fria från is. BESSeLS”), deltagare i HALLS expedi-

tion med Polaris, anser, att denna PETERMANNS åsigt är bygd

på teori, utan stöd af fakta; han påstår, att några spår af en

varm ström knappast torde träffas norr om 75" n. lat. och

synes vara nästan böjd för att bortförklara hela denna gren

af golfströmmen. Man måste i alla händelser medgifva, att

den är mycket litet undersökt, och det torde vara svårt att

med bestämdhet kunna afgöra något i detta hänseende.

Då den svenska expeditionen med Sofia 1883 besökte

Vestgrönland, låg det i dess plan att kraftigt bidraga till

denna frågas lösning. Frih. NORDENSKIÖLD hade godhetsfullt

gifvit sitt bifall till en zoologisk-hydrografisk färd tvärs öfver

!) PETERMANNS Mitth. 1867, s. 184, och 1870, s. 220.

”) Scientific results of the United States arctic exp. Steamer Polaris,

C. F. HALL commanding. Vol. 1. Physical observations by EMIL

BESSELS. Washington 1876, s. 13.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 29

Baffins bay för att bland annat undersöka temperaturförhål-

landena i ett tvärgenomsnitt mellan Harön och den ameri-

kanska polarströmmen. Men otjenlig väderlek och en knappt

tillmätt tid gjorde denna plan om intet. Här nedan anförda

temperaturserier, som blifvit tagna under Sofias färd längs

Grönlands vestkust, erbjuda egentligen ej så mycket af in-

tresse, emedan de alla förskrifva sig från de grunda ban-

karne utanför kusten.

Temperaturserier.

| f SUS

3 i Sj der = = = 5 SE > Fu z 2.5 Anmärkningar.

S B 2 209 BE VER & 3

Juni | |

12 | 7 | 16 |6015' 4540 | 100 | 0 |—0'3 Bland storisen.

|» » » SO AES » an |—0.5

» » » » | » » 75 —(),6 |

fer » » » » » 100 —0,6

HSN AN Ga nr0 | 125 0 | +15,5

» » » » » » MO eka

| » » » » » 125 +0",2

AENI20T25 66451) 543071) 1:65 0 | +060,9 |

» » » » » » 65 -F057

ÖRE STIR26r 16450 B5or. 100 (0) 0 II närheten af isberg.

» » » » » » 100 | —0;9 |

Aug.

TOR E28r 0 02011 55740" 190 0 | +45,4]|

» » » » » » 40 +F

» » » » » » 90 | —0,2

SOR EERO Koden 495125 0 | +9058 I storisens närhet.

» » » » » » 100 0755 |

» » » » » » 125 0 |

18 | 47 | 26 | 60711" | 4528 | 63 0 | +1”,3 IT storisens närhet. |

» » » » » » 25 Ar 05 3 |

» » » » » » 60 = (0 2

30 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Bestämningar af specifik

Kap SU Ada br Temp. Specifik vigt

Nio NS Datum. labitad" ören (TN (Pe erilsaTed vid

| meter. temp.

Juni

u 7 16 60717 4540" [0) —0?",3 1,02455 1359

(AED » » » 30 — 07,5 1,02485 dd

AJ | on 5 » » Hörn 06 1,02525 14”,5 |

0 » | » » » 100 —0”,6 1,0251 13”,9

1 jlil 25 6517 5330 [0) +1',5 1,02555 11”,5) 0

2 » » » » 75 +P 1,02555 12 | |

3 » » » » 125 +0?”,2 1,02575 ilj

4 12 » 6647 54730" 0 +0,9 1,02565 al

HD » » » » 65 +0,7 1.0257 118 |

Aug

56 22 3 (221 BIS 0 +4,8 1,02535 | 855

57 23 » TAC 5552 0 +3 1,02535 (el

58 24 4 Ly 5524 0 +2,7 1,02505 8,5

59 25 » 7024 33 0 +2,2 1,02555 i

60 28 10 0:20, 5540" 0 +4P,4 1,0252 ifar5

61 5 » » » 0 1,02565 > |

02 29 il 6812 54732 0 +9 1,02575 9

63 30 » 6738 5454 0 +3,6 1,0260 8.8

64 31 » 6T 54730" 0 +8",9 | 102585 8.8

DD 32 » 66”2' 5350' 0 +4",5 1,02535 9J,3

66 33 18 (Cara 5330 0 +4",8 1,02545 125

67 34 » 6422 5245 0 +3,4 1,02495 12 NM

68 | 35 » 644' Hera OC HAS 1,0245 125 |

69 36 » 6322 5134' 0 +259 1,0245 115

70 Sid » 62:32" 5038 0 +1',4 1,02445 dd

mål 38 19 628 50”17' 0) +? 1,0233 147,4

TES RE (En 0.) +058. |, -Loeser LE I

l73 5 » » » 100 | +05;5 1,0252 14,3 f

| = 47 26 60711 4528 [0) +1",3 1,02435 ÖRE |

| LTD 5 » » » 25 +0",3 1,0250 107,2

| Jc » » » » 60 -— 0,2 1,02495 IVER I

gt och klorhalt.

(ol

Sp. Vv. in Gram Cl

4 per liter

enl. areo- v. 0".

meter.

1,02605

a 18,60

| 1,0268 18,74

1,0266 18,85

1,0267 19,03

|1vens 19,08

1,02685 1912

1,02675 19,05

- 19,06

1,2161 18,34

1,02605 18,36

1,0258 18,29

1,0264 18,70

1,0266 18,78

| 1,0270 19,16

1,0266 18,64

1,0268 18,90

1,02665 | 18,84

1,026253 13,57

1,02665 18,78

1,02615 18,29

1,0257 18,14

1,0257 18,06

1,02565 17,96

1,02483 17,57

1,02503 ATT

. 1,02675 3 (5 STR

102525 TäTS

102595 18.26

| 1,02603 18,33

BIHANG TILL K. SV. VET.

i — —— RR ——— LL ALLLL — — —

-AKAD. HANDL.

Proc. salt,

beräkn. af

klorm.

Sp. CST

p. Vv 4

beräknad

BAND 9.

(oj

klorm.

1,02625

1,02630

1,02649

1,02664

1,.02688

1,02695

1,02700

1,02691

1,02692

1,02394

1,02598

1,02588

1,02644

1,02654

1,02705

1,02636

1,02671

1,02663

1,02627

1,02655

1,02589

1.02568

1,02556

1,02543

1,02489

1.02518

1,02699

1,02512

1,02584

1,02593

SP Vv:

N:O 16. Sk

400

af | beräknad af

klorm.

1,02626

if |

1,02666

1,02680

ij =

1,02699

1,02685]

1,02559

1,02579

1,02572

1,02631

1,02706

1,02617

1,02647

1,02636

1,02594

1,02619

1,02567

1,02532

1,02538

1,02536

1,02479

1,02514

1,02506

1,02582 |

1,02594 |

dö AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

I afhandlingens slut finnes intagen en tabell öfver yt-

vattenstemperaturer, tagna i slutet af Juni månad under Sofias

färd. mellan Ivigtut och Godhavn. De variera mellan +2",2

och 0” och synas näppeligen tyda på någon varm ström.

Något högre äro de under Augusti observerade temperatu-

rerna (se tabellen öfver klorhalt och specifik vigt!). De

uppgå ända till +4",8.

Af temperaturserierna/ äro N:o 12, 17 och 18 tagna på

Grönlands sydvestkust i den ostgrönländska polarströmmens

omedelbara närhet. De visa alla ganska låga värmegrader.

Ej mycket högre tyckes temperaturen vara i hafvet utanför

de från polarströmmen mer aflägsna delarne af vestkusten.

Ungefär på Haröns latitud är serien N:o 16 tagen. Den

visar visserligen en temp. af +4",4 i ytan, men, då redan i

40 meters djup värmegraden har sjunkit till +1" och i 90

meters djup till — 07,2, torde man få anse solens tillfälliga

verkningar såsom orsaken till den höga yttemperaturen.

Ofvanstående uppgifter synas således icke bekräfta PETER-

MANNS åsigt om en varm ström utmed Vestgrönlands kust.

Och dock har CARPENTER genom observationer, gjorda om-

bord på Valorous!), påvisat tillvaron af mäktiga lager jem-

förelsevis varmt vatten 1 de från den grönländska kusten mer

aflägsna delarne af Davis sund till och med på 63” n. lat.

Och - hvad vore naturligare än, att den amerikanska polar-

strömmen, som ju faktiskt existerar, framkallade en reak-

tionsström i de östliga delarne af den skarpt begränsade

hafsvik, hvars inre del kallas Baffins bay?

Irminger ?) har redan för tretio år sedan ådagalagt, att den

ostgrönländska polarströmmen, sedan den uppnått Grönlands

sydspets, fortfarande följer landet åt vester och norr. Detta för-

hållande har sedan år från år blifvit konstateradt, och det lär

till och med kunna hända, att storisen träffas på 67” n. lat ?).

Att polarströmmen eller kanske rättare polarisen sålunda för-

ändrar sin ursprungliga riktning, synes mig tala för PETERMANNS

åsigt om en arm af golfströmmen, som flyter in i Davis sund. Men

') Proceedings of the Royal Society, Vol. 25. 1876 —77, s. 230.

2) Nyt Archiv for Sövesenet. Bd. 9, N:o 4.

3) En god föreställning om, huru polarströmmens ismassor kunna ut-

breda sig i Davissundet, erhålles genom kartan till G. F. HOLMS

uppsats om Storisens Udbredelse i Davisstredet Sommeren 1881.

Medadbom GrönlkrEnrö, ss. fel.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:0O 16. 233

under en stor del af året är det endast riktningen, som denna

arm har gemensamt med den PETERMANNSKA strömmen. Dess

värmeförhållanden kunna vara helt annorlunda.

Liknande omständigheter få enligt THORODDSEN !) autagas

vara orsaken till isdriftens riktning på Islands norra kust.

Det har af honom blifvit till fullo konstateradt, att polarisen

derstädes alltid först visar sig på nordvestlandet och sedan

drifver från vester till öster d. v. s.: när den ostgrönländska

polarströmmen sväller upp och fyller hela Danmark-sundet

med storis, så ryckes en del af denna åt öster med den ur-

sprungligen varma Irmingerströmmen.

Om det således, såsom PETERMANN har antagit, går en arm

af golfströmmen mot Davis sund, så råkar denna vid Grön-

lands sydkust i kollision med den ostgrönländska polarström-

men, släpar en stor mängd drifis med sig åt vester och norr

samt får temperatur och saithalt så reducerade, att den erhåller

karakter af en kall ström. Dessa verkningar af polarströmmen

äro starkast utpräglade på den sydvestra kusten, men blifv:

mot norr allt mer utjemnade med förhållandena på större af-

stånd från landet. Derom vitna de under Sofias färd längs

vestkusten gjorda bestämningarne på hafvets salthalt. De finnas

upptagna här nedan, ordnade efter latituden. På en af de

medföljande kartorna (se taflan VI) har jag för Davis sund utom

mina bestämningar, som ligga längs kusten, upptagit några af

HELLAND ?) under Augusti och September 1875 gjorda titre-

ringar på hafvets klorhalt, af mig reducerad till proc. salt.

INFoL I IGab. 0. | Long. v. Proc. salt. N:o | Lat. n. | Long. v. Proc; salt.

74 6011” 4525 3,128 65 662 5300 J,274

FR EID SE a Sa8e)6t, | 167 5430 | 3320

71 628 3017 3,100 63 6738 5454 2,330

70 6232 5033 3,167 62 6812 DE3? 3,285

69 | 6322 Sar 3,184 60 7029 5540 3,309

| 68 694 DEI 319951 95 AT 5524 3,225 |

67 6422 D24y 3,225 DÅ 7149 HDD 3,238 |

66 | 6571Y 5330 d,310 26 1221 DD 3,233

1) Ymer 1884, s. 159.

?) Archiv for Mathematik og Naturvidenskap. Bd. 1, s. 229.

JT ARP HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Ofvanstående tabell visar visserligen ej någon fullkomligt

jemn serie, och observationerna äro ej heller tagna på fullt

samma afstånd från landet, men det torde i alla händelser tyd-

ligen framgå, att hafsvattnet vid Grönlands vestkust i Augusti

1883 var mest utspädt i polarströmmens omedelbara närhet,

men blef med växande afstånd från den samma allt saltare.

För detta förhållande tala äfven några af SCHERMAN !) gjorda

bestämningar på den specifika vigten af hafsvattnet utmed

Sydvestgrönland. Salthalten tyckes uppnå sitt maximum på

ungefär 67”—68” n. lat, hvarifrån den åter aftager mot norr

och de inre delarna af Baffins bay.

Om den ostgrönländska polarströmmen får antagas hafva

på temperatur och salthalt de verkningar, som här påpekats,

så bör man kunna misstänka, att de förändringar 1 styrka,

som polarströmmen ?) med årstiderna tyckes undergå, förorsaka

motsvarande växlingar på vestkusten. När polarströmmen under

våren och sommaren bringar till Sydgrönland stora ismassor,

så böra dessa allt mer och mer utspäda och afkyla det ur-

sprungligen varma och jemförelsevis koncentrerade vatinet i

Davis sund. Men om under höst och vintermånaderna polar-

strömmen sammandrager sig, och ingen storis uppträder på

Grönlands sydkust, så synes det mig, att den af PETERMANN

antagna varma hafsströmmen borde taga ut sin rätt. Under

senhösten och vintern skulle man således vänta sig ett saltare

och sannolikt äfven jemförelsevis varmare vatten utanför Grön-

lands vestkust.

Vid bottnen i de grönländska fjordarna fann jag alltid en

högre salthalt (och vanligen äfven temperatur) än på kust-

bankarna utanför. Sålunda gjordes bland annat i följande

fjordar vidstående observationer:

Salthalt. Temp. Djup. N:0.

Fjorden vid Julianehaab-.. 3,395 + 0,6 225 96

ATSU RT] OTG enar. ess 3,401 + 1,4 3200 113

SÄ UR N EET oa NER SLANT + 1,7 350 98

IV. 21 SALE bygel deR EL 3,388 + 07,9 360 120.

De salthalter, som iakttogos i de djupaste lagren (30—125

meter) på kustbankarna, voro deremot städse lägre; de varierade

1) The American Journal of Science Ser 3. Vol. 21, s. 164.

Ze sid: 2

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 35

mellan 3,231 och 3,374. Temperaturerna för samma område

lågo mellan — 0”,9 och +1,1.

Denna höga salthalt (och temperatur) i fjordarnas djup

måste hafva sin orsak i deras förbindelse med hafvet. Någon

årstid måste det uppträda vid fjordmynningarna ett hafsvatten

af tillräckligt hög salthalt (och temperatur) för att bilda eller

underhålla detta egendomliga bottenlager. Redan dessa om-

ständigheter tyda således på, att andra förhållanden än de,

som träffades sommaren 1883, kunna vara rådande i hafvet

utmed Vestgrönlands kust.

Att betydliga variationer åtminstone i salthalten kunna

förekomma ådagalägges af följande tabell, som upptager några i

Juni och några i Augusti gjorda bestämningar af saltprocenten

på ungefär samma ställen.

Månad. Dag. Bat. Nn. Long, Vv: VPIOCKSALG

CI fär ETT ARSA Sö 16 6015 4540” 3,273]

BR 26 GO 4528 | 3a28f

Jfr GREN 25. | 6515 | 5330 |. 3252

NR sr 18 65715" 5380" | 3310f

Undra 25 66745 5430" | 3,356

| RE 17 61. 5430' |

Det synes af ofvanstående, huru mycket vattnet under

sommarens lopp blifvit utspädt. Enligt uppgifterna från Arsuk-

fjorden (se sid. 27) låg det också is vid Sydgrönland ända

sedan slutet af Mars. Att vattnet var mindre salt under

Augusti än under Juni, beror naturligen, dels på att polar-

strömmens eget vatten under sommarens lopp blifvit allt mer

och mer utspädt, dels på att mera is smältes under sommar-

månaderna än under vårmånaderna. Visserligen får man anse,

att fjordarne, som upptaga allt smältvatten från inlandsisen,

kraftigt bidraga till denne utspädning, men den omständig-

heten, att hafsvattnet vid Grönlands vestkust är af en mindre

salthalt utanför de sydliga delarne af den samma, tyckes tala

för, att den ostgrönländska polarströmmen i detta hänseende

spelar en mera betydande roll.

30 ARE HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

4. Några bidrag till de grönländska fjordarnes hydrografi.

Några af de danska geologiska och geografiska expedi-

tioner, som under sista årtiondet besökt Grönlands vestkust,

hafva till sina öfriga uppgifter lagt fjordarnes undersökning.

JENSEN har studerat djupförhållandena i flere af Sydgrönlands

fjordar !). Nagsugtok eller Nordre Strömfjorden ?) har han

dessutom utförligare undersökt med afseende på djup, tem-

peratur och salthalt. HAMMER ?) har gjort liknande iakttagelser i

Isfjorden vid Jakobshavn, och STEENSTRUP ?) har egnat vattnets

klorhalt vid Nordgrönlands kuster sin synnerliga uppmärksam-

het. Af alla dessa arbeten äro HAMMERS och JENSENS observa-

tioner i Isfjorden och Nagsugtok de enda, som kunna gifva

oss någon föreställning om salthalt och temperatur i fjordarnes

djup. Med afseende på salthaltens variationer hafva de båda

iakttagarne kommit till ungefär samma resultat: det elf- och

isvatten, som från bergshöjder och inlandsis tillföres fjorden,

håller sig på ytan. I de öfversta lagren är derföre salthalten

mindre i fjorden än utanför den samma, men redan i ganska

obetydliga djup upphör denna skilnad.

JENSENS temperatur-serier i Nagsugtok tala i allmännhet

för en med djupet aftagande temperatur, »idet dog Varme-

graden af Vandet i Dybden er höjere, jo nermere man er ved

Fjordens Munding. (uryerne for ligestor Temperatur maa

saaledes ligge lara med Heldning nod Öst 5). I Fjordens

inderste Del maa dog sikkert det kolde Vand fra Inlandsisen,

der flyder på Overfladen, afkjöle Vandlagerne nedenunder.»

HAMMERS bestämningar i Isfjorden synas deremot gifva

ett annat resultat; han säger: »I Isfjorden tilltager Vandets

Temperatur fra Overfladen nedefter, indtil den i 40 Favnes

Dybde har raaet + 1”. Derefter aftager den igjen, men er —

noget uregelm&essig. Disse Uregelmzssigheder hidröre sand-

olet En clininsra af äcldent > Åfven JENSEN talar

om oregelbundenheter.

DE Meda fom Gronb HL ASS

2?) Medd. om Grönl. H. 2, s. 135.

3) Medd. om Grönl. H. 4, s. 27.

2) Medd. om Grönl. H. 4, s. 106.

?) Af de anförda premisserna synes mig följa, att lutningen är mot

vester (ej öster).

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 37

Att de båda experimentatorerna sålunda med afseende

på temperaturförhållandena stannat vid mycket olika resultat,

torde möjligen hafva sin förklarimgsgrund i de båda fjordarnes

olika skaplynnen och i de olika årstider, under hvilka observa-

tionerna togos. JENSENS undersökningar äro gjorda i Juli uti

en fjord, som säkerligen jemförelsevis sällan hemsökes af isberg,

under det HAMMER har arbetat vintertiden i den med isberg

alldeles uppfylda Isfjorden.

Hvad nu mina under Frih. NORDENSKIÖLDS expedition

gjorda temperaturmätningar beträffar, så gifva de ett för tre

fjordar öfverensstämmande resultat, som vid första påseendet

icke tyckes stämma med HAMMERS och i alla händelser ej med

JENSENS. Huru olikheterna i HAMMERS och mina obeservationer

kunna förklaras, skall jag längre fram komma till.

De fjordar, som jag var i tillfälle att undersöka, voro,

tagna i ordning efter latituden, följande:

Amitsok vid Friedrichsthal,

fjorden » Julianehaab,

Arsuk fj. » Ivigtut samt

Vaigattet, som ju snarare är ett sund.

Resultaten stå sammanförda i nedanstående tabeller öfver

temperaturserier och bestämningar af salthalt och specifik vigt.

AXEL HAMBERG, HYDROGRATISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

Temperaturserier.

Anmärkningar.

Mynningen af Amit-

Midten af Amitsok.

Innersta delen af

Ankarplatsen = vid

Julianehaab.

Ankarplatsen = vid

Julianehaab.

Fjorden utanför Ju-

I Arsukfj. på samma

ställe som ser. N:o

I /Arsukfj. nära is:

cn 2 =O :

(EE EE ET SA Se

S 09 SA SES ERNA

/ SER

Aug.

19 148] 28 15958 14440!) a) 0 I+1,8

SAR j | Å g 75 |+053 sok.

201640 CR GÖR 44”41' !) 150 0 |+2,3

» » » »” » » 75 |+ 0,4

» |» » » » » 150 |—09,6

21150) » |604'20”) 444140” 1) 60 0 11-343

SA - 3 å £ 60 |+05,5 Amitsok.

Juni

SSlkSNR207 SE 10 Om

» | » » ee se » 10 |+2,3

Aug.

23 | 46 | 25 == = 12,5 0 |+105,8

» » » = FR » 2 1+8

SA ED — Se » 4 +

» » » — = » S I+3

» » » = — » 12,5] +?

| Juni

24191) 21 16042 |460'2071) | 225 0 |+9,2

Bella x d 1 b 51-33 lianehaab.

» » » » » » 15 0 Y

Se » » » » SOME

» » » » » »” 75 |—0,5

» » » » » » 125 =. 3

IE » » » » 220 ORG

Juni

25110] 23 = — ? 0 |1+6",5

DN » -—— — fl 550 |+T1,7?) 29,

Aug.

26 | 40 | 21 — 125 0 145,6

ll 4 EN ER . 50 |—0O,4 blinken.

» » » —— — » 125 |+0.1

1) Dessa ortsbestämningar äro angifna efter G. F. HOLMS karta öfver

»Grönlands sydligste Del». Medd. om Grönl. H. 6.

2) En till samma djup nedsänkt Miller-Casella term. visade minimum — 07,6.

'0:N

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 16. 39

2298

FÖRPPENS SR NER = [BB fler: :

= SS & = SNES NERE Anmärkningar.

. — 3 o .

Aug.

21 | — —— 240 0 | +6,3 |Arsukfj. utanför fo-

(Yr gelfjället mellan

2 - 50 02 isblinken och vat-

» myn — » 100 —0”,6 tenfallet.

V — — » 240 +1",3

ZE 190 OT Esa ESA TSK: Lp ANNAS

o af en linie, som

- 10 | +155 drages från Ivig-

» —L » 25 (0 tat i N. 30” Ve

en lv (rättv.) till mot-

2 ? (O 02 satta stranden af

» SE =S » 100 —0”,3 fjorden.

» ng — » 190 | +0,9

» — ES 560 OFIEFI5a NATsukfipå ata

o en linie, som dra-

FEL Å 10 | +2 ges från Ivigtut

» EES SE » 25 + nd i N. 30” Na (rättvi-

o sande) till mot-

4 > 50 | +051 satta stranden af

» SAS AT » 75 0” fjorden.

o Samma ställe som

2 fr re 150 | —054 ser. N:o 25.

» — — » 300 + 1554

» SN EE » 560 | +1”,8

» — 2 01-81 IP ATsukt på as Ac

S en linie, som dra-

g 10 1+2 ges från TIvigtut

> ES er » 20 EO. i N. 30” V. (rättvi-

Ri (+ sande) till mot-

- i 100 0',25 satta stranden af

5 PA. pr 23 » 200 fjorden.

Juli

17 | 6951 5137 640? 0 |+5 — IStrax innanför Vai-

» » » » 75 —0",3 Gavten

» » » » 165 —0?,8

» » » » 360 059

» » » » 550 + 1”,3

» » » » 640? | + 1

Aug.

8 at — 40 0 | +2,4 IL viken öster om

o halfön Atane-

a NM 2

” r 20 I +17 kerdluk vid hög-

» — NS » 40 +P vatten.

a — —- 30 0 | +2,5 |Dersammastädes,

ä RR > 30. | 2? men vid lågvatten. |

AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Bestämningar af specifi fu

Stat.

NEO

Nordlig Vestligt | Djup | LemP: PTE

Datum. Febivids | RÖR ET CB SRE (CeSS enl bands vid

meter. temp

Aug.

28 FÖDS 4440 0 +1”,8 1,0229 107,4

» » » 3) +0,3 1,0248 10,3

» 60125 4441 (0) +2,3 1,02235 107,

» » » i +0,4 1,02485 10”

» » » 150 —0”,6 1,0256 1058

» 604'20"” | 44”41'40” 0 +943 -— — |

» » | » 60 +0,5 1,02385 12

Juni

20 — — (0) +6 1,00685 11”,8

» — — a 0) +2,3 1,02295 14,5

Aug

23 -— — 0 +10”,8 1,00695 iU17,8

$ ER KAR 2 25 T;028750 AA

» — — 4 + 1,0224 10,6

5 PE — 8 +3 1,02345 JA

» — — 12,5 | +2 1,0237 12”,3

Juni

21 6042” 460'20” [0) + 9.2 1,0222 137,8

5 5 » SE 1,02445 | 14,51)

j ; ; 2 SS AX | — I

» » » a —L0?”,5 1,0247 13”,9 ||

» » » 1235 —0?,3 1,02495 | 147,5

» » » 225 +0',6 1,0254 145,5

23 eta -— 0 +6",5 1,02535 14”,5

» PSN — 550 +1'7 1,02555 14;

Aug.

21 — — 0 +4”,6 1,00595 149

» SE —— 50 —0”,4 1,0234 149

» at — 125 +07,1 1,0251 1£

» Se — 0 +6",3 1,00645 1£

» CSE ——— 50 —0”,2 1,0248 14£

” -— — 100 —0”,6 1,0247 14

» -— | — 240 + 1,3 | 1,02525 1358

» === | — 0 +6",8 10404 12,2

BIHANG TILL K.

et och klorhalt.

If1,02375

If 1,0258

f1,.02315

| 1,02585

1,02665

([1,02503

|1,00725

1,02445

1,02435

1,02495

1,0235

1.0260

|1,0262

1,02695

1,0269

1,0271

1,00635

[rorin

1,0266

1,00685

”

1,0262

1,0120

SVE VETSARKAD:

BIOC.

salt, be-

räkn. af

klorm.

2,9356

3,216

2,890

3,220

d,343

2,576

3,092

0,888

3,055

0,921

2,437

2,906

3,065

3,113

2,931

d,242

3,269

3,302

3,334

3,395

d,399

3,411

0,811

3,126

d,324

0,917

3,259

3,300

3,365

1,516

HANDL. BAND

SPV: SJÖN vC

beräkn. beräkn.

af klorm. | af klorm.

1,02375 1,02366]

1,02581 | 1,02579f

1,02275 1,02264

1,02584 1,02582

1,02681 1,02683

1,02073 1,02057]

1,02484 | 1,02482f

1,00721

1,02453

1,00748

1,01963

1,02335

1,02461

1,02499

1,02356

1,02602

1,02623

1,02649

1,02674

1,0n2718

1,02724

1.02735

1,00659

1,02510

1,02666

1,00744

1,02616

1,02647

1,02698

1,01226

1,00715

1,02441

1,00698

1,02302

1,02444

1,02488

1,02580|

1,02624|

1,02651

1,02675!

1.02667]

1,02724]|

1,02665

1,00736

1,02617

1,00658

1.02512

1,02649

1,02690

1,01202

9” N:O 16. 41

Anmärkningar.

Mynningen af Amit-

sok.

Midten af Amitsok.

Innersta delen af

| Amitsok.

Ankarplatsen vid

Julianehaab.

Ankarplatsen = vid

Julianebaab.

Fjorden utanför Ju-

lianehaab.

I Arsukfj. på samma

ställe som 110—

113:

Arsukfj. nära is-

blinken.

Arsukfj. utanför

fogelfjället mel-

lan isblinken och

vattenfallet.

I Ars.fj. utanf. vatt.f.

42 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Stat EN BN ERE ET RE 0

Sv N:o. Paren Lu ifad. nen facken) er Shi Ar vid

meter. temp

Aug

TOZEIIEAR 22 = — 0 +T 1,0144 SS

2108 | » » at 1005) | 05537) 1 02

|109 » » — —— 1905" | -=0?; 1,0255 11,8

IE EON 244 » — -— 0 +T,3 1,01425 ble

kn » » — — ö (OM 1,02515 NER

JL » — = 10 ST 1,025385 | 125,1

T » » = —— 300 Sr [vg 1,02600 12”,2

AS NAR » — — 0 +8 1,0140 i

115 » » —-— — 100 —0”,25 1,02515 10”,4:

fe » » — — 200 SER 1,0259 10,44

Juli

El 14 17 6951 Na 0) +9 1,02525 11",5l

» » » » 73 —0”,3 1,02565 12704

119) 0 » » » 165 | —05,8 1,0261 10,5

5 » » » » 360 +0",9 1,0260 1175

Aug. I

H21RO S 6952 5144 0 +L 1,0246 12

igen St » -—— SS 0 +2, 1,0247 1£

(RS » » — —- 20 +P, 1,02495 14

124 » » — — 40 +P 1,02515 149

125 4272 9 — == 0 +2,5 1,0245 13,5

Le » » -— == 30 +2 1,0246 13”,

Amitsok, den fjord, som bland ofvanstående tyckes visa

det enklaste

temperaturförhållandet, är belägen i Grönlands

sydligaste del. På grund af sin obetydliga längd och djuplek

står den antagligen nästan helt och hållet under inflytande af

den ostgrönländska polarströmmen.

är värmegraden högst, men aftager mot mynningen.

I fjordens innersta del

De tre

gjorda bestämningarne på ytvattnets värmegrad gifva för växande

afstånd från polarströmmen temperaturerna + 1,8 + 2”,3 och

+ 3,3. I ingen fjord har så låga yttemperaturer träffats, och

i deras anordning skönjer man tydligt, huru polarströmmens

afkylande RA och uppvärmningen från landet strida

med hvarandra om makten.

; Proc. 0 t”

By VI RO Procent |salt, be- Sp Vv. ARR Sp. v AR Pet

per liter! "41 väk f Å v Anmärkningar.

IK rarep=r v 0. Ors Ul TANJA! beräkn. beräkn.

meter. klorm. | af klorm. | af klorm.

a [LE UTC PSN ESSIN INR NORSKAN PRIEST A Torsppeaen en

1,0150 10,82 1.066 1,924 1,01557 | 1,01517) |I Arsukfj. på !!',, af

fö Å en linie som dra-

1,02665 18,78 1,829 3,309 1,02656 | 1,02657 ges från Ivigtut i

[1,0267 19,00 1,3851 3,348 1,02685 1,02680 NN. 30 Ve (Ts VI GILL

1,01545 10,72 1,056 1.910 1,01543 1,01500

1,02635 18,64 1,316 3,284 1,02635 1,02635

1,02655 18,85 1,836 3,322 1,02665 | 1,02663 97 o 98.

1,0272 19,31 1.880 3,401 1,02727 1,02718

1.0143 10,26 1;012 1,3830 1,01478 1,01428) |I Arsukfj. på ?/,s af

1,02615 18,66 iWSKS 3,289 1,02638 1,02637 RR PETANE

1,0269 19,18 1867 3,378 1,02709 1,02703

1,0264 18,55 1,3807 3,269 1,02624 ,02586]) |Strax innanför Vai-

1,02685 18,98 1.848 3,322 1,02682 1 RN gare

1,0271 19,20 1,870 3.382 1,02713 1,02716

1,02715 19,24 1,3873 3,388 1,02717 il SR

1,02595 18,21 1.775 3:21 1,02577 1,02550

1,0262 18,43 1,:96 2,250 1.026058 1,02595) II viken öster om

1,02645 | 18,60 |! 1,812 | 3277 | 1,02629 | 1,02619 Föraa Hä kör

| 18,77 1,3828 d,307 1,02653 1,02648 vatten.

1,0259 18,36 | 1,789 3,237 1,02597 1,025821 Der sammastädes,

| 18,51 | 1,804 | 3.264 | 1,02618 | 1,02606] menvidlågvatten.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 16. 43

motsatta strand.

Il, Ansukfj., På jua

af denna linie.

Samma ställe som

AA Ä SS

På samma ställen som ofvanstående temperaturer voro de

resp. salthalterna 2,956, 2,89v och 2,576. Häri spåras det med

afståndet från mynningen tilltagande inflytandet af de vatten-

drag, som utfalla i fjordens innersta del.

På taflan ITI (genomsnitt 5) finnes en längdgenomskärning

af fjorden, sådan, den tyckes gestalta sig af de tre temperatur-

serierna. Midt i fjorden i dess djupaste del finnes ett vatten-

lager, som har en lägre temperatur och en högre salthalt än

bottenlagren vid mynningen; åtminstone salthalten tyder således

på, att andra hydrografiska förhållanden kunna vara rådande

vid Grönlands sydkust än de, som iakttogos af den svenska

expeditionen hösten 1883.

AA LÄSTE HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Samma enkla temperaturförhållanden, som påträffats i

Amitsok, nämligen en med djupet aftagande temperatur, har

jag för öfrigt ej lyckats finna 1 andra fjordar annat än på

mycket grunda ställen (t. ex. ser. 23 o. 32) och i de öfversta

lagren. Den, som betraktar temperaturserierna N:o 24—31,

tagna 1 fjorden vid Julianehaab, Arsukfjorden och Vaigattet,

skall kanske vid första ögonkastet tycka, att temperaturfördel-

ningen ser högst oregelbunden ut, men vid närmare påseende

måste han finna en i hvarje serie återkommande regelbunden:

het, i det att den ofvan omtalade med djupet aftagande tem-

peraturen i de öfversta lagren städse i de undre efterföljes af

en med djupet växande temperatur, såsom t. ex. följande

serier visa:

Ser. N:o 24:

Djup 0 5 15 30 175 125 220

ilemp. FR, 0 ORSA

MORINIO NE

Djup 0 10 25 30 FAO 300 560

IPemp:. sF,3 oe ol RÖS ÖR 04 SE

En bättre öfverblick af temperaturfördelningen torde er-

hållas af kurvorna på taflan V, hvilka åskådliggöra, huru tem-

peraturen raskt, men med aftagande hastighet från ett maximum

i ytan sjunker till ett minimum i ett intermediert djup för att

sedan med likaledes aftagande hastighet mot bottnen stiga till

ett andra maximum.

AT Arsukfjorden har jag på taflan III (genomsnitten 3 och 4)

tecknat ett längd- och ett tvärgenomsnitt !) med de temperatur-

förhållanden, som tyckas framgå af serierna N:o 25—30. Längd-

genomsnittet visar den inre hälften af fjorden med isblinken

1 öster (höger). Fjordmynningen kom jag olyckligtvis ej i

tillfälle att undersöka. Den lodning, som står tecknad till

venster om genomsnittet, föreställer ser. N:o 17 ?), som är tagen

på kustbanken i fjordens närhet. Fast nu mynningens djup

ej är bestämdt, torde väl Arsukfjorden i likhet med andra

djupa grönländska fjordar få anses vara skild från de stora

djupen i Davis sund genom en jemförelsevis hög bottentröskel;

man får väl antaga såsom nästan afejordt, att en kustbank

') Genomsnittens läge uppfattas lättast af kartan på taflan VI.

2) Se sid. 29.

BIHANG TILL K. .SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 45

eller »hafbro» finnes utmed Grönlands vestkust liksom vid så

många andra kuster. Förhandenvarande lodningar tala åt-

minstone derför.

Af genomsnittet 3 framgår att uti Arsukfjorden förekomma

tvänne tisotermer för 0”. Den öfre af dessa lutar mot vester.

På bankarne utanför fjorden träffades 0” 1 ett djup af 125

meter (ser. N:o 17), under det att denna punkt i fjorden på

ett afstånd af omkring 10 sjömil från isblinken låg i T5

meters djup. Vid isblinken skulle den naturligtvis hafva

funnits i ytan.

En sammanställning (genomsnitt 4) af ser. 28—530, tagna

på en linie, dragen mellan Ivigtut i N. 307 V. till den mot-

satta stranden af fjorden, gifver en föreställning om förhållan-

dena 1 ett tvärgenomsnitt. Dettas öfre isoterm för 0” synes på

den norra (venstra) sidan göra en ganska betydlig höjning.

Just i denna del framflöt i fjordytan en stark ström!) af

elf- och smältvatten, hvilken torde hafva förorsakat denna

höjning genom att bättre än de mera stillastående vattenlagren

skydda det underliggande kalla vattnet för uppvärmning.

Gången af den undre isotermen för 0” är synbarligen be-

roende aft djupet. Exempelvis kan nämnas, att på det ställe i

Arsukfjorden, der djupet är 560 meter, temperaturen i 150

meters djup var — 0”,4, under det att en temp. af + 07,1

träffades 1 fjordens innersta del vid botten på 125 meters djup.

Fjordytans temperatur, som vid isblinken naturligtvis är

under 0”, stiger derefter med afståndet från densamma och

uppnår strax före mynningen sitt maximum. Så erhöllos på

växande afstånd från isblinken temperaturerna + 4,6, + 6,3,

+6",8, + 7,3. Värmegraden. utanför fjorden var på grund af

ogynnsamma isförhållanden ganska låg, Den torde föröfrigt

sommartiden sällan öfverstiga —+ 4”. På samma sätt, som tem-

peraturen växer, tilltager äfven salthalten med den skilnad, att

vid mynningen ingen minskning eger rum. För samma afstånd

från isblinken som nyssnämnda temperaturer erhöllos salt-

halterna 0,811, 0,917, 1,516, 1,910 samt utanför fjorden 3,136.

I motsats till de öfver det kalla vattnet liggande isoter-

merna, som luta mot vester, skulle isosalinerna för samma

lager luta mot öster, eller med andra ord — salthalten på olika

punkter af samma djup växer med afståndet från isblinken.

') Enligt samstämmande uppgifter af flere uti Ivigtut boende personer.

46 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

I de djupare lagren tyckes förhållandet vara annorlunda, och

der följa tisosalinerna sannolikt isotermerna, d. v. s. en högre

temperatur motsvaras af en högre salthalt. Intressant är der-

för, att i den yttre delen af fjorden, der djupet var 560 meter,

salthalten 3,322 och temperaturen — 0”,4 träffades i 150 meters

djup, under det att i den innersta delen, der djupet var 125

meter, salthalten 3,324 och temperaturen + 0”,1 träffades vid

bottnen.

Huru man får tänka sig isotermer och isosaliner i den

innersta delen af fjorden, har jag försökt att åskådligare fram-

ställa på taflan III (genomsnitt 6). De öfre lagren (0 — omkring

100 meter) visa ingenting märkvärdigt. Såväl temperatur som

salthalt växer med afståndet från isblinken, och, under det att

den förra med djupet aftager, tilltager den senare. Att iso-

saliner och isotermer skola korsa hvarandra, är ju således

ganska naturligt. Deremot måste deras riktning 1 de undre

lagren väcka en viss förvåning. Det är ovilkorligen ganska

egendomligt, att salthalten och temperaturen på ett sådant sätt

växer i närheten af isblinken, källan till fjordvattnets utspäd-

ning och afkylning.

Här föreligger ett förehållande, som nära öfverensstämmer

med det, som EKMAN iakttagit vid Norrströms och Göta elfs

utlopp !). Han har vid mynningen af dessa elfvar påvisat

tillvaron af kraftiga underströmmar, som utgå från hafvet och

bära hafsvatten högt upp i flodbäddarne under det söta elf-

vattnet. Den lefvande kraften hos den utströmmande sötvatten-

massan anser han vara grundorsaken till denna bottenström.

»Då nemligen cen flod från det lutande planet af sin flodbädd

glider ned i hafvet, måste dess undre yta meddela sin rörelse

åt de hafsvattenspartiklar, hvarmed den kommer i beröring,

hvilka i sin tur öfverföra rörelsen på andra etc.; flodströmmens

lefvande kraft öfvergår sålunda småningom på en allt större

vattenmassa, som rör sig med allt mindre hastighet. Men de

vattenpartiklar, som sålunda ständigt af floden sättas i rörelse

1 riktning från land, måste oupphörligt ersättas af andra, som

tillströmma utifrån i riktning mot land.»

Förklaringen på det i Arsukfjorden observerade förhållan-

det skulle således blifva, att de mäktiga vattenmassor, som

') Öfvers. af Kongl. Sv. Vet.-Akad. Förhandl. 1875, N:o 7. Om de ström-

ningar, som uppstå i närheten af flodmynningar etc. af F. L. EKMAN.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:oO 16. 47

under sommaren och äfven under vintern utströmma från is-

blinken och remnor i den samma, förorsaka i fjordens innersta,

temligen trånga del en kraftig ytströmning, hvilken genom sin

friktion mot de underliggande lagren framkallar en reaktions-

ström af jemförelsevis varmt och salt vatten från fjordens

djup.

Med anledning af det egendomliga temperaturförhållande,

som tyckes ega rum i flere grönländska fjordar, bör det vara

af intresse att känna salthalten af olika horisontala vattenlager

för att med säkerhet kunna afgöra, om någon rubbning är att

befara. Såväl de af JENSEN !) och HAMMER ?) som af mig med

areometer gjorda bestämningarne visa 1 flere serier, att man i

hvilket ögonblick som helst skulle kunna vänta sig en om-

gestaltning. Men areometern kan ej gifva något afgörande

vitnesbörd, när differenserna äro små. Visserligen tala de för-

handenvarande areometerbestämningarne för en med djupet

tilltagande salthalt, men ganska många undantag finnas. Der-

emot tyckas de af mig gjorda klorbestämningarne 3) aflägsna

hvarje tanke på oregelbundenheter, och de af titreringarne

beräknade saltprocenterna visa samtliga en med djupet stadigt

växande salthalt. Följande serier kunna anföras.

N:o 9, N:o, 92:10 NIO 93: N:o, 945 NEO, J6r NEOrIG.:

Np sl oe 0 5 30 (CD L200-1220

INSTANS Sr DN UPN As

Ake sloe 240300 ANN AGA SKA NASA NINE

NEO LEOS ENSO LTL: NO TF25- Nova. SANTOLIGE

JON EYES I 0 (ö 150 300 260

[REA IRA. +717”,3 0 == (fu = SM Lö RARE TE (Ta

Sabhalt vt 1,910 3,284 d,322 3,401 OLM.

Närmast ytan äro differenserna stora, men blifva i de djupare

lagren försvinnande små. Detta förhållande är åskådligare fram-

stäldt genom kurvorna på taflan V.

Men det är naturligen ej tillräckligt, att salthalten växer,

den måste äfven växa så mycket, att den tillökning i specifik

vigt, som det kallare vattuet genom en lägre temperatur er-

hållit gent emot det underliggande varmare vattnet, motväges

af salthaltens tillvaxt med djupet. För att få klarhet härut-

!) Medd. om Grönl. H. 2, s. 138 och 207.

2) Medd. om Grönl. H. 4, s. 30.

3) Se tabellen på sid. 40—43.

48 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

innan har jag af klormängden beräknat!) den specifika vigten

(o)

vid = och af detta tal den specifika vigten vid T d. v. s. den

specifika vigten af fjordvattnet vid temp. in situ i förhållande

till rent vatten af + 4” såsom enhet. Af dessa i tabellen på

sid. 40—43 uppförda beräkningar framgår, att vattenlagren i

fjordarna ligga trygt och säkert på hvarandra. Derom vitna

alla bestämningarne så när som på ett obetydligt undantag.

Tillvaron af ett kallt vattenlager mellan tvänne varma,

detta egendomliga temperaturförhållande, som under sommar-

månaderna sannolikt är ganska vanligt i de grönländska fjor-

darne, har förut blifvit iakttaget på flere ställen såväl i arktiska

som antarktiska trakter. Af särskildt intresse äro uti när-

varande fall några norska fjordar, hvilka visserligen besitta

mycket högre värmegrader, men som dock genom dessas in-

bördes anordning visa sin otvetydiga slägtskap med de af mig

undersökta. MOEHEN ?), som egnat uppkomsten af ofvannämnda

temperaturfördelning en intressant diskussion, anser, att för-

klaringsgrunden får sökas uti årstidernas vexlingar och bevisar

riktigheten af sin åsigt genom afgörande och talrika observa-

tioner från Vestfjordens innersta del.

I det han talar om vinterköldens verkningar, säger han:

»Das von oben erkältete Wasser bekommt dadurch ein grösseres

specifisches Gewicht und hat eine Tendenz zum Herabsinken,

falls das darunter liegende Wasser weniger dicht ist. In den

unteren Schichten ist aber, sowohl an der Kiiste als im Meere.

das specifisehe Gewicht wegen grösseren Salzgehaltes etwas

höher, und also wird das Sinken des erkälteten Wassers nur

langsam geschehen, wenn es iberhaupt Statt findet. Mit der

Frihlingssonne werden die Schichten der Oberfläche auf's Neue

erwärmt, und die Erwärmung dringt allmählich durch das

Wasser herab. Die oberen Schichten haben eine mit der

Tiefe abnehmende Temperatur, die unteren beharren noch im

winterlichen Zustande, d. h. die Temperatur wächst mit der

Tiefe, und diejenige Tiefe, nach welcher die sommerliche Er-

wärmung herabgedrungen ist, bietet emm Minimum von Wärme

dar». Detta minimum sjunker under sommarens fortsatta verk-

1) Se sid. 10.

?) PETERMANN'S Mitth. Ergänzungsheft 63, s. 14.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 49

ningar allt djupare och når t. ex. i Vestfjorden bottnen i Sep-

tember. Under senhösten och början af vintern afkyles ytan

på nytt, och det uppstår i förstone ett förhållande, som är

diametralt motsatt temperaturfördelningen under sommaren,

d. v. s. ett maximum mellan tvänne minima. Detta maximum

tränges under vinterns lopp allt längre ned — och en ny serie

af dessa växlingar tager sin början.

Under sommarmånaderna existerar således i flera norska

fjordar ett förhållande, som nära öfverensstämmer med det af

mig observerade. Enligt Momns förklaring skulle det maxi-

mum, som är träffadt 1 ytan, vara en verkan af sommarens

värme, minimet af vinterkölden och maximet vid bottnen af den

föregående sommarens värme. Det ligger naturligen mycket

nära till hands att antaga denna förklaring, men af flera skäl

tror jag, att den ej räcker till för de grönländska fjordarne.

Naturligtvis kan frågan ej bestämdt afgöras med mindre än,

att månadtliga observationer under ett helt år anordnas på

samma plats i någon lämplig fjord.

Om man för de djupa grönländska fjordarne skulle antaga

ofvannämnda våglika gång af temperaturen, så borde man

vänta sig att under det andra maximet finna åtminstone ett

andra minimum. Huru vida något sådant existerar eller ej,

kunna mina djupaste serier visserligen ej med bestämdhet af-

göra, men de tala åtminstone ej derför. De synas för de

djupare lagren gifva en långsamt stigande temperatur.

Till och med i slutet af Augusti, då sommarens verkningar

på ytvattnet redan torde hafva kulminerat, var det öfversta

varma lagret endast obetydligt. Dess maximumtemperatur var

visserligen ganska hög (+ 7 — + 8”), men dess medeltem-

peratur öfverskred knappast + 1, och dess mäktighet var

alltför ringa, för att efter en strid med det underliggande

minimet kunna åstadkomma ett maximum af nära + 2” vid

bottnen.

En betydelsefull omständighet, som ej finnes i Norge,

tillkommer för Grönland: inlandsisen med dess isblinkar och

derifrån kommande isberg. I många fjordar verkar inlandsisen

direkt genom sina isblinkar, i alla genom isbergen, och dessa

verkningar upphöra under ingen del af året. Det är alldeles

påtagligt, att dessa iskolosser, som förekomma i mängd och

kunna ligga ett par hundra meter djupt, böra hafva en stor

betydelse för de instängda och trånga fjordbassinerna. Derföre

HOT ASER HAMRERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

tror jag, att det omöjligen kan nedtränga till bottnen något

maximum af så hög temperatur som det i Arsukfjorden och

Vaigattet funna. |

Att ytlagren — såsom MOoHN antagit -— hafva sommarsolen

att tacka för sin-höga värmegrad, det är ju ganska naturligt.

Men det mellersta lagrets låga temperatur är sannolikt lika

mycket en följd af inlandsisen som af vinterkölden, och det

understa, varma, kan troligen endast genom fjordens kommunika-

tion med hafvet få och qvarhålla sitt värme.

Under vintern kan naturligen ytan ej blifva uppvärmd,

utan snarare afkyld, och derföre borde under den kallare delen

af året temperaturen med djupet tilltaga. Sedda i samman-

hang med det af mig sommartiden funna förhållandet, erhålla

HAMMERS under vinterns början tagna temperaturserier !) sin

förklaring. Några bland dem, som ej störas af oregelbunden-

heter, anföras här nedan.

Famnar Ser. N:o 1. Ser. N:o 2. Ser. N:o 3.

under ytan. 3 Nov. 6 Nov. 8 Nov.

0 0”,0 — 2,2 — 2,4

5) — — 1,2 — 1",0

10 + 1,3 — 0”,9 — 0”,7

20 + 1,9 — 0,4 — 07,7

30 — — 0,3 — 0,3

40 + 2”,0 — + 1",0'

60 — 07,0 1Sa

70 — "7 — + 0,3

50 + 0,7 -— =

100 = + 0,7 —

110 + P0 — + 0,4

140 — + 0,7 —

159 — — + 0,5

163 + 2,0 — —

209 — — + 0,9.

Om man jemför dessa serier med mina, skall man finna

en ganska stor likhet, samt att skilnaden endast ligger i för-

hållandet närmast ytan, en skilnad, som synbarligen ej är svår

att förklara. Vinterkölden har afkylt de öfre sommartiden

varma lagren, likväl ej till ett sådant djup, att hela lagret

blifvit genomträngdt. Det qvarstår ännu i 40 famnars djup

NiMedd. om Grön; Fl 4; s. 28.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 51

en återstod af sommarens värme, hvilken under vinterns och

isbergens fortsatta verkningar torde fullständigt försvinna. Det

skulle då uppstå en med djupet oafbrutet växande temperatur.

Men huru kan nu trots vintrarnes årligen återkommande

och isbergens aldrig hvilande verksamhet, bottenlagren bibe-

hålla sin höga temperatur? Jag tror, att en förändring snart

skulle inträffa, om fjordarna ej stode i förbindelse med hafvet.

Visserligen äro: de delvis afstängda genom höga bottentrösklar,

men dessa kunna omöjligen hindra, att den utgående fjord-

strömmen framkallar en reaktionsström af vatten från hafvet,

eller att detta vid hvarje högvatten söker sig in i fjordbassinen

och genom sin större tyngd sprider sig i de understa lagren.

Men derföre är det nödvändigt, att vid mynningen uppträder

ett hafsvatten, som har tillräckligt hög salthalt och temperatur

för att efter sin strid med den utgående och ofvanliggande

fjordströmmen kunna gifva sitt bidrag till vidmakthållandet af

det varma bottenlagret.

Hvilket vitnesbörd mina bestämningar i detta afseende

gifva, har jag redan på sid. 34 omtalat. Vid bottnen af

Arsukfjorden har jag funnit en salthalt af 3,411 proc. och en

temperatur af + 1,8, under det jag ingenstädes på bankarne

utanför Grönlands vestkust träffat en salthalt öfverstigande

3,375 proc. Temperaturen i de djupare lagren (omkr. 50—125

meter) har i allmännhet blifvit funnen ganska låg, till och

med under 0”. Det kan således ej vara tal om, att hafsvattnet

under sådana förhållanden skulle kunna verka på fjordens

bottenlager. Det komme endast att ligga helt obetydligt

djupare i fjorden än utanför den samma. Men redan den om-

ständigheten, att på bottnen i fjorden förekommer en högre

salthalt än på kustbanken, är afgörande för, att det måste

under någon årstid uppträda andra förhållanden utanför Vest-

grönlands kuster än de af mig sommartiden funna.

Det har förut visats, att emedan den ostgrönländska polar-

strömmen under senhösten och vintern sammandrager sig och

icke sänder någon is till Kap Farvel, man har rätt att vänta

sig högre salthalt och högre temperatur under dessa årstider

i hafvet vid Grönlands vestkust. Väintertiden skulle således

fjordens varma och salta bottenlager kunna påräkna nya bidrag

af värme och salthalt, nödvändiga för sin existens.

52 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

3. Några iakttagelser öfver temperaturfördelningen och

salthalten i Baffins bay.

Många arktiska forskare hafva besökt Baffins bay, dock

vanligen ej såsom mål för sina undersökningar, utan endast

på genomresa till för dem mera lockande trakter. De hafva

likväl alltid egnat denna hafsvik någon om än obetydlig upp-

märksamhet, och sålunda finner man hydrografiska under-

sökningar, utförda af Ross !), SABINE !), PARRY !), WALKER !),

MARKHAM ?), BESSELS 3), NARES?), Moss 53) m. £. Men alla

dessas bidrag äro antingen mycket gamla och otillförlitliga

eller af en sådan obetydlighet, att de ej kunna gifva någon

riktig föreställning om, huru Baffins bay i hydrografiskt af-

seende är beskaffadt. Åfven den svenska expeditionen med

Sofia, som under Dr. A. G. NaAtHorsts chefskap två gånger

färdades mellan Upernivik och trakten af Kap York, kunde

dels af brist på tid, dels med anledning af i hög grad ogynn-

samma isförhållanden ej egna de hydrografiska undersökningarne

så mycken uppmärksamhet, som önskligt hade varit.

Det lilla, som i detta afseende under färden blifvit gjordt,

finnes upptaget i nedanstående tabeller öfver temperaturserier

och bestämningar af specifik vigt och klorhalt.

!) Phil. Trans. of the R. Soc. of London 1875, 2. J. PRESTWICH. Tables

of temperatures of the sea at different depths.

2?) Manual and instructions for the arctic expedition 1875. London

1875, s. 623.

3) Scientific results of the United States arctic exp. Steamer Polaris,

C. F. HALL commanding. Vol. 1. Physical observations by EMIL

BESSELS, Washington 1876, s. 8.

Voyage to the Polar Sea etc. by G. S. NARES. Vol. 2. London 1878,

FAN kolla

Proc. of the R. Soc. of London. Vol. 27, 1878, s. 544. Observations

on arctic seawater etc. by EDWARD L. Moss.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 53

Temperaturserier.

= BÖ

öl : z 2 se : 5 > Je TA nmärkningar.

Juli

SEN Lör ae 0 9 320 0 | +1'",9 |Mellville bay.

» » » » » » 200 |—D0”,3 |Longituden kan ej

» » » » » » 300 | +0?,4 Fust FA Pe

Då » » » »” » 400 —0”, 5

» » » » » » 500 | —0?”,9

» » » » ” » 700 | +0)7

»” » » » » » 3820 | +12

Ban ERE Kd5R26 | Ore 500 0 | +054

Då » » »” »” » 40 —L1”, 1

» » » » » » 75 —T1”)5

» » » ” » » 100 —L1', 2

» » » » » » 200 0,0

» » » » ” » 300 | +0",7

» » » » » » 409 | +05,9

» » » » » » 500 | +0?,9

| SOL KLO: | VE 6430 | 1450 0 | +1I5

» På » » » » 45 |—P

BL 0 » » , » 90-,| —L.7

» » »” » » » 300 —T”, 5

Då » » » » » 500 —Q, 9

» » » Då » » 700 TT 0,4

» » » » ”» » 1000 |—0v1

SR [ES » » » 1450 1|—0?,3

34 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Bestämningar af specifik

| Stat Nordlig | Vestlig | Dj FR SRS

| SE N:o. Je latitud. MEDEL NN (Cels') :

| (DG enl. areo- vid

meter. temp.

| Juli

fö [5 24 Ör 2 0 +1”,9 1,0219 9”

128 » » » » 300 +0,4 1,0268 8,5

[129 » » » » 600 |omkr. 0” 1.0268 8,5

SORG 29 TOD 6756 0 —— 1,0235 17

TSL » 7526" OTER 0 +0,4 1,02405 6,5 |

132 » D » » 100 —L1”)2 1,0266 SS

33 » » » » 500 +0",9 1,0270 Sj f

340 AS 30 7334 658 0 —L1”)0 1,0223 12

faan 9 » T£L 64”30' 0 +1",5 1,0230 SE

136 » » | » » 200 —0”,7 1,0265 I,5

137 » » » » 625 1,0267 Sö

| filen 20 Sy SJ 6415 0 —0”,3 1,0222 12

I EO 2 » 7318 | 639 0 0 1,02285 | 12

| Aug.

| TA0RIET22 3 OR BORA 0 +4",8 1,02535 8,5

[Görel » 7149 D5o2 0 +3 1,02535 3

| HB.) 24 4 TIER Dr 0 +2)7 1,02505 I,5

HAL » 7024 5306 0 +2,2 1,02555 Sr

Mellville bay var emot vanligheten 1 slutet af Juli 1883

alldeles uppfyld af is, och den deraf föranledda osäkra navige-

ringen i förening med dimma förorsakade, att longituden för

den första i tabellerna uppsatta stationen är ganska obestämd.

Temperaturserierna tyckas ådagalägga, att 1 Baffins bay

råder ett ännu mera kompliceradt temperaturförhållande än i

de grönländska fjordarne. I ser N:o 34 förekomma två minima

och tre maxima. Temperaturen i 300 meters djup är bestämd

två gånger med samma resultat. Serien N:o 35 är tagen på

500 meters djup och visar en temperaturfördelning, som öfver-

ensstämmer med förhållandet i Arsukfjorden och Vaigattet.

Från ett maximum i ytan sjunker temperaturen till ett mini-

mum i ett intermediert djup för att åter stiga mot bottnen.

Det första maximet är i Baffins bay mycket obetydligt. Ser.

N:o 36 synes mig vara af ett visst intresse, derför att den

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 55

t och klorhalt.

o 0 g

Sp. v. ck Rare Procent EE ER Sp. v. P Sp. v. p

enl. areo- via C klor. a beräknad af | beräknad af

meter. klorm. klorm.

1,0225 15,97 1,561 2,825 1,02270 1,02262

1,0275 19,45 1,893 d,424 1,02745 1,02743

1,0275 19,47 1,895 3,428 1,02748 —

1,02465 17,48 1,706 3,086 1,02478 —

1,02455 17,29 1,687 3,052 1,02451 1,02449

1,0272 OS 1,864 3,372 1.02701 1,02709

1,0278 19,55 1,902 d,441 1,02759 1,02754

1,02325 16,47 1,610 2,912 1,02340 1,02343

1,0237 16,87 1,648 2,982 1,02395 1,02388

1,0273 19,23 1,372 d3,386 1,02716 1,02719

1,02755 19;58 1,905 3,446 1,02762 —

1,02315 16,42 1,605 2,903 1,02332 1,02333

1,0239 16,84 1,644 2,975 1,02392 1,02392

1,0261 18,34 1.787 3,233 1,02594 1,02559

1,02605 18,36 1,790 3,238 1,02598 1.02379 |

1,0258 18,29 1,783 3,225 1,02588 1,02572 |

1,0264 18,70 1,322 d,296 1,02644 1,02631

visar temperaturen i de djupaste lagren.

det andra maximum, som ligger i omkr.

I denna serie tyckes

700 meters djup, och

som i ser N:o 395 låg vid bottnen i 500 meters djup, efterträdas

af ett andra minimum vid bottnen i 1450 meters djup. — Salt-

halten i ytlagren !) har i allmännhet blifvit funnen mycket låg,

men den tyckes raskt växa med djupet. 625 meter under ytan

fanns salthalten 3,446 proc. e

Baffins bay är såsom bekant en temligen väl begränsad

hafsvik, som genom Davis sund står i förbindelse med Atlanten,

genom Jones sund, Lancaster sund och Smith sund med det

norra polarhafvet. Denna egendomliga belägenhet mellan tvänne

!) Angående ytvattnets salthalt se kartan på taflan VI. För Baffins bay,

Smith sund, Kane bassin, o. s. v. äro der äfven upptagna bestämningar

gjorda af Moss och BESSELS. De af dessa angifna specifika vigterna

äro af mig reducerade till proc. salt. På flera ställen äro medeltal

uppsatta i stället för de enkla bestämningarne.

50 AXEL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER.

haf af olika natur torde vara bestämmande för de hydrografiska

förhållandena, och förekomsten af omväxlande kalla och varma

vattenlager, som ofta träffats på öfvergången till arktiska haf,

tyckes vara utmärkande äfven för Baffins bay.

Under det att Atlantens vatten är underkastadt jemförelse-

vis små variationer i specifik vigt, växlar polarvattnet i detta

hänseende ganska betydligt. Sommartiden besitta de isbetäckta

hafvens ytlager ofta en mycket låg egentlig vigt, i alla hän-

delser lägre än den isfria varma oceanens, medan deras out-

spädda djupare lager på grund af sin låga temperatur äro af

en högre specifik vigt. Ett ytlager af polart ursprung, af låg

temperatur och låg salthalt, derunder ett jemförelsevis varmt

och underst ånyo ett kallt borde på grund af dessa orsaker

vara det enklaste förhållande, som skulle kunna förekomma i

de djupaste delarne af Baffins bay. I serien N:o 36 återfinnes

detta enkla förhållande med den inskränkningen, att de allra

öfversta schikten af solvärmen tillfälligtvis fått en något för-

höjd temperatur. I serien N:o 35 saknas det understa kalla

lagret sannolikt med anledning af seriens ringa djup.

En sammanställning af dessa båda serier återfinnes på

taflan III genomsnitt 2. Det varma vattnet tyckes stödja sig

mot landet och befinner sig mycket närmare ytan i kustens

närhet än på större afstånd från den samma. Såsom kartan

på taflan VI visar, ligger detta genomsnitt 1 ungefär norr och

söder. Det kan förefalla underligt, att det varma vattnet är

mäktigast i den nordliga delen; men jag har all anledning att

förmoda, att ett tvärgenomsnitt i öster och vester mellan serien

N:o 36 och Grönlands vestkust skulle visa ett analogt för-

hållande. Jag var nämligen i tillfälle att på ett afstånd af

omkring 30 sjömil öster om denna serie iakttaga en temperatur

af några tiondels grader öfver 0” i 400 meters djup under den

isbetäckta ytan. Emedan serien N:o 36 gifver för 300 meters

djup —P,5 och för 500 — 0,9, borde man således kunna

misstänka, att det varma lagrets tjocklek skulle tillväxa från

midten af Baffins bay åt öster mot den grönländska vestkusten

på samma sätt, som det tyckes göra åt norr mot trakten af

Kap York. Det skulle således befinna sig imbäddadt i polar-

vatten af olika specifik vigt ett jemförelsevis varmt (öfver 0”)

från Atlanten härstammande lager, som skulle följa Vestgrön-

lands kust ända upp mot Smith sund.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 57

I de djupare delarne af detta farvatten och dess nord-

ligare fortsättningar tro sig NARES !) och Moss?) hafva funnit

ett vattenlager af Atlantiskt ursprung. Moss säger: »The

channels between the Polar Sea and Smith's Sound contain

two strata of sea-water, not owing their temperatures to local

causes — an upper stratum of polar water overlies a warmer

northward flowing extension of the Atlantic. "The specific gra-

vity observations show that the relative position of the layers

is due to salinity influencing their density more than tem-

perature. To overlie the polar water, the denser stratum would

require a temperature above 10” ce. The highest deep tem-

perature obtained was below the freezing point, but there is

sufficient range between the specific gravities of the deepest

samples obtained and of Atlantic water to permit warmer

Atlantic water to exist at a greater depth.»

NARES utgår från den förutsättningen, att polarvatten —

äfven från djupare lager — är af en mycket låg salthalt, och

han stöder sin åsigt hufvudsakligen på den raska tillväxt i

specifik vigt, som Moss fann 1 nedanstående observationer:

0”

UA0NRE at. 200 v. long. TIfamn, Is = (Cels). 02382 r

2 > » » 20 > — 1”,5 » 1,02679 >

> > > > 40 > — I2 > 1,02727 >

PAökaran rem 0 > 1003) > — 0,6 » 1,02791 >

Men denna uppfattning kan näppeligen vara riktig. Den svaga

temperaturhöjningen i de understa lagren torde gifva en nästan

& - OO

säkrare upplysning om deras ursprung.

1) Voyage to the Polar Sea. Vol. 2, London 1878, s. 158.

2) Proc! of the R. Soc. 27, 1878, si 545.

DÖR ASG HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA IAKTTAGELSER.

Tillägg:

Ytvattenstemperaturer !),

observerade under Sofias färd

mellan Reykiavik och isgränsen vid Grönlands ostkust,

v 2 2 < HERE v = 2 Å dr

RANE MES

Juni Juni |

10 | Je.m. | — | — | +7,5l — | 11 | Hem| — | — | +7,8] —

» 110 — | — I +7,6] — I » |6 — | — +P —

ble = — I +7T,6] — DL — | — | +7T,7) —

» 12 m.n. 64£14'12344 +T,a4l — I » 18 656' 12950'| +T,7| + 7,5

all alm. äl nd a fi a öd

Dl — | — | +T,4] — » 110 — | - | +P) —

» 3 TT — I +7,3] — SA NGE — | +7T)2] —

DNA: 641725” | +7T,5| +8,5] » 12 m.n.|65 16316" | +, FT

D|B = Ur I +7:5— 120 1LEM0 = EGT

»7 116 — | — | +T,TN) — » ER — | — | +059] —

SER = 1 — +) — 1] 13 — | — | +333] —

» | 8 64”20'|26”24'| +7,8] +9 | » | 4 657257132”95'| +5,9| +35,5

SF — | — | +7T,9] — » AD — | — | +5)5] —

» 110 — | — | +8,00 — I» 16 — | — | +5550] —

a — | — | +8,5| — NA — | — | +055] —

» |12 m.d. |6£21 2747) +8,8) +P I » | 8 6531'13349'] + 07,2) +2X2

» | lem. | — | — | +8,21 — I » I 9 — | — | +05)1] —

NNE — | — | +8,3) — I » 110 — | — | +051] —

DES 64736 12889 | +7,7] — I » I11 6531" [3444] +0,1] —

» |) 4 64743 [2854 | +T,T1 +8 | » 2 m.d. [6527 BC | —0",6| + 4,4

!) Dessa observationer äro på föranstaltande af Frih. NORDENSKIÖLD

gjorda af de vakthafvande om bord.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 59

mellan isgränsen vid Grönlands ostkust och Reyktiavik,

= S 3 Temperatur sg = - 3 Tönperatar|

3 C TE (1 B 2 = IE = |

B 5 = 5 = = B 5 3 > [=

o + 02 3 få 3 a IB & + oa s ås 3 -

Sept. Sept.

5 e.m. |66718' 34£50'|—0”,7| — 8 | 8fm. |6£ 2813-911 +9,0

6 — | — Ir01] — Nl) — | — I+9Y)2] —

7 — | — !|+074] — LÖ — | — |+9,2] —

8 667 JAN IHE öl Leon LIL — | — I+9JY,2] —

9 ENSE jeg lan H2ah,d 63 341255 Tara

10 — | — |+250] — » I 1e.m. | — | — |+9P1|] —

Jä — | — |+2,0] — MINE — | — |+9,3] —

11,30 -65511337 |+3,5|] — PERS — | — |+9,4] —

fm, |» » |+4”,5| — DLIEA [6337 2630 +P,4/+9Y,2

FRE 14 558 1-0 [dära LB lst fr ART

3 — | = 3 HEKIEG = (IE — | ANG

4 653813 I+3,6/+1,4 » | 7 — | — |+9,3] —

5 — | — |+530] — PTS — | — |+9,3 +9,0

6 =" | = Ja Pi a a SRS

7 — | — |+8,8 — DN) 63:38 |25r20']-+ 9,3) —

8 6522 13050" +8',8)+2,5] » 11 — | — |+9)3] —

9 65”17' 13030] + 8,4] — » 12 man! — | — |+9),31/+67,3

sle.m. |65:6' 5010 -+8;8) Fal 9 | Lim. .— | FP3| —

9 — | — |+8,8)| — » 2 — | — I|+9,3] —

10 — | — |+8)8]| — »uelf3 — | — |+9)3] —

äg — | — |+8),6 = » | 4 63738 [2510] + 9,3] + 7,0

12 m.n. |6442' 2925 | +8,7|+7,o] » | 5 — | — |+9P,2] —

lögn, SA SNS NT == = ao =

2 — | — | +9530) — AN ZY Nr | + 950 —

3 — | — |+9,2] — » 8 — | — |+9J1/+8)0)

4 64£15'28385 1] +8',8+7,8] » | 9 — | — +P] —

5 = JA ff = (= FR =

6 — | — |+83,8] — om EU — | — I+92] — I

it — | — I+9,0] — » 112 — | — I+9Y,21+9,2

605 ABL HAMBERG, HYDROGRAFISK-KEMISKA TAKTTAGELSER. -

III

längs den ostgrönländska polarströmmen, :

5 - 2 2 | Temperatur = = - 4 Temperatur

ol Ro 8 TES legs do bo fg SS

FA "od SEE

Juni Juni

12 ll0f£m, | — I — I+0,1] = 113 |16 e.m. | — I — |+55MN

oll 6531'34441+0,1) — I» | 7 | Nr

» 12 md. |65”27'1354' |—0”,6| +4,4] » S 635' 1394 |+6,21+8,7

» | Lem. — | — |+05,6] — DR — | — HG

» | 2 a dr 4 ad UJ ent I SN — | — ]+6,2] —

»” 3 -—— — I + 05 6] — » all — — |I+ 6,2 -—

» | 4 65'9' 13529] +0”,6| — » 112 m.n. 6389 [3931] +6,2 +8'4

| — | — |+05,6) — | 14 | 1Ifm. | — | — |+6)4] —

EG — | — |+0556] — DAF — | — I+64521- —

DEL — | — |+05)8) — SVARS — | — |+5,9] —

HENNES 652" 1363 I+Tol FT » | 4 6241" 3945" +5,1]+5',0

» 9 — | — |+07) — NEO — | — I+57N —

ND) — | — |+05,6] — » 16 — | — |+55)7] —

sy LR — I — I+0556| — Se årg — | — |+55)7] —

» |12mn. 6447'378 |+077l+1)0) » |8 62"37'4038" |+55)7) —

13 | 1fm. | — | — |+0558] — KD — | — |+5536|] —

» 2 — | — |+05)6] — » 110 — | — |+5)3] —

vs Fa — | — |+0,4] — lat — | — | +4)6] —

» | 4 64”27'13730'] + 0?,21—0”,5| » 12 m.d./62”311406 | +4,0! +3',0

» 5 SÅR a 0,9] — » le.m. | — | — I+6,6| —

» 6 == — |—0",8] — » 2 = — I+6,4] —

» z — | — |—0",8] — » 3 — | — |+6,2] —

»= 0) 8 642" 13749 —0',9|+1,5] » | 4 627 1405 |+6,0]+4,5

» 9 — | — |—0,8] — » D — | — 1+53,8] —

» 10 — — |—0,6] — » 6 -— a far DNS SR

SE plt — | — |—0,2] — SE — | — |+55)2] —

» II2 md. |6336' 381 |+3,8|] — HTS 6147'405' |+4,5l+4,5

» le.m. | — | — |+5,0] — STANS — | — |+5,5] —

» 2 — | — |+5,0] — » 110 — | — |+45,5] —

» 3 — — |+5,5] — ap lad — | — 1 +85)8)/ EE

Ha) 632338 |+5,8]+9,4) » 12 m.n.6117'/ 4038" +4,0/ +35,0

» 5 — — |+5,6] — 15 | 1f£m. | — I — I +4£0ol —

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 61

Juni Aug.

15 | 2fm. | — | — I+550] — | 31 | 6 £f.m. [5943'14316'+0,8] —

» 2) — | — |+552] — » id — | — I +0,2] —

» | 4 6053' |40”54'| + 5,4 + 8,5] » 18 — | — 00)

NED — | — |+5)4] — 5 Hulk — | — 0,0] —

»IrlAG — | — !1+53,3] — » 110 — | — I+1)2] —

SN rd — | — |+55,6] — » 112 m.d.|5933 4325) — I+1,3

AR ke) 6017 4138 +4£,7] +5,0] » | le.m.l| — | — I+1,2] —

DEAD — | — |I+4)5] — » 2 — | — KD

BU KLLO — | — |+4£)2] — » 2 — | — I+4Pj0] —

dell — | — [+4£50] — » Hl 4 5945'4236'] + 8,0 |—0?,2

» l2 md. | — | — |+3,6/+3,5l » | 5 —1 = | FC —

» mem.) — 1 7— 1+3,0 — AEG, — | — I+4LPy4|] —

AR — | — |+3,4] — » 7 — | — | +04] —

LEG) TEEN ESA: » | 8 608" 14210" | +0”,1] 0,0

» | 4 — | — I+3,5/+4£)5l » | 9 — | — Oo] —

» |5 =S NETA EN an 0, ER [Ahl fl

» 2116 — | — I+3,4) — od EET — I — I+15)8] —

på Pe — | — [+4£)6] — » 12 m.n.|60”26"41”50'| + 2,2] —

SRS BI 414224 +4,5]+4,0o] Sept.

le) — 1) — | +4£,0) — 1 | 1fm.l — | — |+4£,5] —

210 — | — I +4£j0] — » 2 — | — | +4)8] —

LL — | — I+450] — NAR) — | — |+550] —

Bree. | — |-F4050) ml 6043" 4140" +5”,3] —

HU EE = dr I SBR Aa Ned 60”46'|41”45' | +3”,5| —

» 2 — | — I+3,2] — » 8 — | — I+4,0/+0?,9

»år 143 — | — |+3,4] — »HIEO — | — |+3,4] —

» | 4 59”26'143”40'| +3,8)+5,o] » 110 — | — |+35,0] —

or — | — li 450] — 2 afat — | — 07,0] —

2 1L6 — | — |+4)3] — » 112 m.d.|61”23'4223' | +3,21 +0,3

4 aln Fl De — | — 0,0] —

FU 59”26'|44”35'" | + 4,31 +5,0 2 — | — 0,0] —

DI cd — | — l+£y4l] — EA — | — 0,0] —

» |10 — | — I +4)2] — » | 4 e.m. |61”6' 14135] 0,0 +0,3

SA ha — | — I +X50o|] — DD — | — 1+0,5] —

50112 59R814541']+2,91+5,5l » 16 — I — l+1Ij0o] —

AXEL HAMBERG, HYDROGRATISK-KEMISKA ITIAKTTAGELSER.

E = < Temperatur

RN Sd

7 e.m. — I+1P0) —

8 61”22'|40"50'| + 1”,5| + 17,3

9 — | — |+2,5] —

10 — — 1+3,0] —

i — | — |+2,8] —

12 m.n. |6139' 4113 +2”,6) + 1,0

Ilan — — |+2,5] —

2 — | — I+2Y,4] —

3 — | — |+2,4] —

4 6147" 4123] +1,8 +1,5

D NR

6 = | = 0,0] —

id | — | — |—05,2] —

S 624041 1034) -F2h2

2) ORG

10 — | — |—I5o| —

11 LG YEN EE

12 m.d. |62”19' 4032] 0,0] +2”,5

4 e.m. |6246'40”42' | +0”,6|+0",2

Lo) 63”10'|40"35' |—0?,2| + 1”,6

12 mn. | — | — |+09,6]+1”,0

4 f.m. |6315' 4030] -0',0|+0”,6

8 6329'40”10' —0?,3|+0?,4

2 — | — |+05)2] —

10 — | — +0)2] —

111 — I — 1+2,0] —

"ou,

= < Temperatur't

2 BEE

Sh [4] ä Fe 3 He

6341 13953" | +2,7/+0”,8

6355 3925 +53,2+2,4

64£18' 1398" |+5,2/ +2,0

AE far

— | — | +F239) —

EO Mn

64”40' 3835 |—0”,6 |—0”,2

— | — |+T1)2] —

— | — |+05,5 —

— | — I+1550 —

654" 13T47|+0”,4| +1”,9

6528 3720 +0,4/+2,3

6530' 3530" + 4,7] +2,3

6527 13554 +0,3] —

— | — |+0)4 —

— | — I+1)y2 —

6540' [3514 —0”,6| + 1,9

— 1 —h OH

UR 030

— | — |+05,6] —

66'3' [3413] + 0,21 +2,9

KE RE EG EE

— EE

6610'3435'|—0”,8| —

» » |—0",8] + Fj4

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9.

längs Grönlands vestkust,

N:O

16. 63

s = 2 4 Temperatur

i SN ENE

Juni

23 | 8 e.m. | Arsuk fj. |+2”,2/+12”,0

SEG — | — I|+2)2] —

» 110 — | — I[+2,2] —

Svin ll = | — I+2,2] —

» lI2 man. |] — | — I+2,2] —

Ra a SE RRD

» il 2 — | — I|+P)0o] —

05) — | — I+Pj0] —

od) et — | — |+130] +5)7

» | 5 — | — |+15)5] —

»r 16 — | — |+I)5] —

Pa = | — I+20)] —

Sr äts — | — |+255] +5,0

» 19 = 1 IFRS

» 110 0 = EIS

DG — | — I|+1,0] —

» 12 m.d. |6234''5053'| +0",5| +T',0

» I 1e.m. | — | — |+05)8] —

HIN — | — I +05),8] —

» | 3 = | = RO

» | 4 = 1 — IFE —

ED — = I +I0ol]. —

» | 6 — | — l+0),8] —

Hb == Er SR

LINE de — | — +0,8] +1,5

Sd — | — +0)7] —

» 110 — | — I+0,6] —

» EL — — 1+0".5] —

LSE = I +075 + 170

25 | 1fm. j — I — I+05),8] —

(EA — | — I|+053)8] —

» 3 — — lI+1I,0o —

:vange q

Juni

"WW

12 m.d. 654Y

1e.m.

— TJ JES SS LS, TS

Bm EV LAR GOT OT FS. UN HN

"TEL CN

OUOD SÅ

3343

Temperatur

= - 2 4 Temperatur g = 2 3 Temperatur

= = SLS = = ft UI "SKU est NS

El ör |A le el el Sö | AR

Si & 8

Juni Juni

26 |12 m.d. |684' 55291 +01/ +1”,5l 26 10 e.m.| — = (1 +052] =

» le.m. | — | — ]+058] — NS — | — |+0,2] —

» 2 — — I+0,8) — » 12 m.n.| — — |+0)2] —

» 3 — — + ”,5 — Juli

Näe i) — | 0,0) +358] 2118 em. [7032 BAT ERS

» 5 — | — |!+055] — » I2 mn — | — |+3,3/+3',6

» 6 — | — |+0)5] — i 22 | 4f.m. | — | — ]+3,3/+4£,3

Sie kl — | — |+1500 =] » | 8 — | — |+250]+ NP,s|

» 8 — — |+1,0—0"1] » 112 m.d.|Upernivik. | +2",3/+£

RE — | — |+05)2] --

mellan Tasiusak och Ivsugigsok,

Juli Juli |

23 i12,40e.m.| Tasiusak. | —>»| +6',21 25 | 8f.m. | — — |+2,0/ + 7,0

» — | — |+3,8) +4£,21 » |12 m.d.| 7441” 6112 +0,4/+1)2

» — | — |+353] +3,6] » | 4e.m.l] — — |+2,3/ +0",5

» |12 mn — | — | +31] +25500 » 18 — — I+1,1/—0”,5

24 | 4 f.m — = Fr) FO > IL2EaN — — |—0,4| 0,0

» TANT EEE EEG IR ba | Fa —0",3]+2”,8

» |12 m.d » — |+1”,9] +2,3] » | 8 — — |—0,2/+2)2

rv | den. | — d — [+] + ola |I2m.d:|7542NNGGTS RE

; FE EPs + | Aer RN

» 12 m.n EEE IEEE ero Mr NAO Conical Rock.| — —

25 VAS aa läng las de

mellan Ivsugigsok och Tasvusak.

Juli Juli

29 |10 e.m. |7526"6T27 +0,4| — 31 | 4f.m.l| — — 1—0”,8/—0',3

» l1l2m.n. | — | — |—05,8/—T,6] » 4e.m.|] — | — |—=0552]+2,0

30 | 4f.m. | — | — |—TP)jo—TP)5l » | 8 — | — |—0,21 0,0

EES — | — |+TPiel+3,0] » Ji2 mad =) SSTETORIE0R

» 12 m.d. [74 16430" +0",9 +5”,2] Aug. i

» 4e.m. | » » |I+1,5l| — 1 4f.m. | — — I++

le — | — |—0,2/—0,1] » | 8 — | — |+TP,6|+1”,8

» 12 mn.) -— | — |—0",8 td » Il2madl — I — +P 5 +159

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 16. 65

INNEHÅLL.

Sid.

1. Om bestämningarne af temperatur, specifik vigt och klorhalt ..... 3

FakOmTden osteronlaändska polarströmmen smsmsoossscssstosdanseorsesssnsnnoss i

3. Temperatur och salthalt i hafvet utmed Grönlands vestkust ....... 28.

4. Några bidrag till de grönländska fjordarnes hydrografi ............. 36.

5. Några iakttagelser öfver temperaturfördelningen och salthalten i

LÄTT ÅKE oense AE TASSAR SANT ARR ANS SA NNnR RI ENSE SKARAN TAI RANA 52.

la SENYLvarenstemperaturer, et. --.-cscsdssassasdansupssssss barer. sen 58.

Obs.: Alla longituder äro räknade från Greenwich, alla djup äro angifna

i meter och alla horizontela afstånd i naut. mil (60 = 1 lat.-grad),

om ej annat i texten uttryckligen angifves.

(AK rskr faks sale se

FRAN al

få

SAT rs yr! ver ad St fr

fe dOo IT log R a kH

| SM AREA 00 'nkepekli

eg sar blb 30 Dignidt Anv ARaplaN

MR i

VÄRDA ue NET nef ål fvö ig äh dig '

Hoslrater in fersg testning Må FUL på rplag

Avril "YR UR YL

Ng. Mig LA HR 4 påle erg sn håg PE älg 1

a FR RNE RR SVE RER ER

ika ön tal! je SEO ån Ful

w j

”

"WJOUN20IS TOIUNPBTYDS M UltT

VALKDA

TPUEH PEYY J9A V IL SupPUIg

SAN: 6

PR I

Få

"UTfOWX2 015 TIJYNLIT2S MATT

CET

O lama

a HERsesr nee :

i SES Ada Ede Ada bd add tad

Renee

(ARE ra deeds ae ER

SERA NrER Tegs Ede I Ede Arad Ada dad Ad oda BASERA dEd RESER SEGR EE

EE EE

PRRGGREOGEEGAaSNE

Art

mig

LD YT VET TAG [INNE TRA

EEEEECETEEELISCP ET

dESREe dena ggee Ret

mm Hed

o8+t

EEEESS

CLJA

mr.

SLS 8 66 AE YA ? oo Ef , ELK

YNIMNUDLI UPPL PIIÖUuo b295so04

OP ON 6 PELTOUPH PEXY TONY [IH Fveyrg —

REAR

fADUYDPSOS2 PUL UusUuoOudbaag) farvuswuowuobphupp) 40smup

APP DJSLOUUI SUPPLOG ANS . "6 AMYUSWOU?PD

Orc 6 3 r 5

RE AN 009

zz a 1=09) Fu 27n0N R

Ne 0095

) |

ST 00£

ere n0- 003

SEE 001

0 + = KE Le ;

ZLI60 : DITT 7 I6T dere LM

d fAruswousbpburpi / PLOlJ-YNSLF

'E UYIUSWOWI

Of OR OF 05 OL

fal=09) PUL FNDN.

4 NN |

OLSEN N z veden 2

DYÄLN + 1 La É

”MPYMQPS

ja t DYJÄLJA EESE OS DUPPPS LOIS 590

25202

ä 9 LIAfO LL SI SL NA = 00585

Kal ÅKA Lå u uu EE

0 L2Un dawn? AUINDA =

iLDDUNIDQYLÖJÖLOJ 0001

"I JUUSULOUWI

008

— Oo

= 3 008

o02 Z

= o0f SS

ö5Of HO + LM RRTEO ätt oto Fa ST

5 "IQUISHVTOd

"PpUuns-YLPUUP

'07 oN6 DE TRUPH PEYV 19A M IN Sueurg

FÄR FER : SAR

ROTE ED +

Biheng till K.Vet. Akad Handl Ba. 9 N9-16.

Temperaturens variationer med djupet — Salthaltens variationer med djupet

f ; Ai Irmingerströmimery

a) i Irmingerströmnven, 5 b) i polarströmmen; 5; b/ i polarströmmerv,

å ej mellan de båda strömmarna.

SNIA AGE I SR ARGA SEO Sf BR (BAR, =O 0? +4+7" +22 A+3" +CAS: 300 HO Z20 -I30 340 350 proc.salt..

; : — ; Re - : £ / 3 5 salt. ,

Djup EE BORg Oda Oda EEE FH $ EE = : : 3] Djup

i: oitses "= 100

20055 T ram an 200

F : I :

300. mn NNE FR 300 : |; Ö

2 EEE : 2 : (EENERESEE 5 500

IH 600

—

100055 SERaR z I ; z - : 1000

5 3 ”

e/mellan de båda strömmarna.

EEE ER EEREEEEERE H d ED IR SER EIS AE OL, : EFERER

5; ÄT : Fra EET [) — - : : : 1500

I SO

GEARS ROGSR ETS Ra SARA RNEN FEFFE EEREREEE EEE FER EEE RESER H : FER EEE EEE

SSÄRE AR RSS REM ea SESENE z z 100 s : -

HO H H nä EF 4 a HR a F H 5 - äNnaae FER H

EEE AR : EEE EE Fe ER i HERRERA Hd RE EE ;

3 H H un : H 200 - t : E

i Fe i ; i i ;

H : IH BESSSRASNRARARRAN - ELER d H FR H Hd

OARDESESRER FR z 300 4

FE H a + Eon H nb (T i Ht HRa FH

LEE : FE FN dT H 3 EEE d

Hepp > SEE - 400 FR d :

SsaR 7 FEEEEEEEE H OT EE - SEASEE E 3

: H HIT HT Had d ER Ha

TT EEE EH a z d 5 Aag HR EEE H Sä HT 4 z + EämaDäaas | ä

2000 BIMREDCEGARAESEREEDENUSKGS NER A EEE BENA DD ANEG 500 FER H a H [2000

" aRkaen " Ht d EE H H FEFFE E Bi | ;

lith.W. Schlachter, Stockhom,

Bihang till K Vet. Akad Handl B4.9 N? 16.

Temperaturen.s

100

300

400

TATISve

ock fö SAlUNhaAaltens

variationer med djupet

i några grömländska fjordar.

KÖNIG OR LOORIN 60.1 Fö SOR 13;007--1 320 3,40 proc. salt.

EHTERLEND

EH FH HE NEEEEREEEEEEEE EE

I EE

S | - EE

mnelet. t i : MERAeN I SSRERE Fd HH ER I TH ERS

Hi Er I I I I

100 t AED Seag EN I FER Im He I

: + FER H TH RESER VREEASRAReN:

I EROE EAA EEE ; H tb EReRA

I LR I Ht I

i: : fls EERERSNe

200 FH A EEE

r i STAR EE ct md am

TEE EDRERENN - maa FR | T a I ERF =

t 2 Om OR KE) I ole = stan sr

1 TT =E 2RRn! T EEE dT

300 EEE | BARE ERE

Ar ERS FREE Im 4

I SORCEE ISESEERNSENSENDN EEE I

HH r am :

=E T d TE FEELECE I

400 i i LE SERENEE t

I ct Ht Oase EEE FE i

i RN SEEN +

FER Seen ER

500 : I = I I Lt TT IKEN

SR I I ESnan Fi

ERE 2990595ESASRD SeRdaG

- ee E H oasen

t I Rn IRRSneREN Am een FER 1 ENEEN

600 4 I ERENE RER HE I Ti

im tt me ' EE t HO SE | IT TH

SR RAR i i NERE i i

T r I I I : ST I 2ESa L

0 EEE I Et t H TT I

I mg '

| ZE ! 2 in ZEN

It I EEEREeRE HEK Hj I

I forn

4 | T BESESSERNEF ! T

200 BEER EH SE SERNER

BER SH Sea

AS ; : T T I

I i IT I

i FEFFE Re

2005 | ALOE | F -

å: ERA - BR ES

ti ijt

HR i i i > EEE ER EEREERE ;

300 FETT EEEARREDN i T / = EM H BER im

: i i T mu

> HE FR

: ESS

I I r i

100 fö BE et ;

200 EA ae | EEE SEaEs EEE

; PERS ES EDR EssDaas FE HERE

| : H " - HTT ERE

Lith.W. Schlachter, Stockholm.

ARSUK FJORD.

Sy bra 0 RE EES EO

Neat: mil[60-1).

Hafsytans salthalt ria örönlands

Taurster under Augusti och September efter ob-

servalioner, gjorda at

den andra tyska nordpolsexped. 1869-70,

» ameridvanska - 1871-73,

» engelska 1875-76,

+ svenska exp. till Grönland 1883

scant af A Helland 1875.

Siffrorna betyda proc. salt,

o betvden temperaturserie,

2 O==== — JAA:

Deunderstrukna bestianningarna äro gjorda.

den svenska eapeditionen.

S070ng, fr Greerasid.

TithW.Slachter Stockholm

+ Ingolf 1879,

tjialttagna al

den danska expeditionen med Fylla 1871,

Iséränser

vid Grönlands ostkus

HUMLAN SARA LLSTLL LAND

' ll '

HERE AA LA REANMLAT ES MALL ARTE UA AANALLT AR

Sofie 1883.

Stockh

Tith W. Schlachten

I ett par föregående uppsatser har jag redogjort för mina

undersökningar öfver den enkla rhodanvätesyran, dess poly-

merisation och föreningar med alkoholer, eterarter och syror.

I föreliggande uppsats skall redogöras för den polymera form

af rhodanvätet, hvars egenskaper likna cyanursyrans och som

sålunda står till rhodanvätet i samma förhållande som cyanur-

syran står till cyansyran. Jag har kallat den trithrvocyanursyra.

Dess molekul innehåller gruppen SH trenne gånger. Syrans

formel är följaktligen (HS),(CN);.

I sammanhang härmed skall jag äfven omnämna en annan

syra, som till sammansättning och egenskaper öfverensstämmer

ännu mer med cyanursyran än fallet är med föregående för-

ening. Den är intermediär af cyanursyran och trithiocyanur-

syran och skiljer sig från den senare, derigenom att dess mole-

kul innehåller 1 at. svafvel ersatt af 1 at. syre. Jag har kallat

den cdithiocyanursyra. Dess molekul innehåller tvenne gånger

gruppen SH och dess formel är följaktligen Si je (CN)3-

I. Trithiocyanursyra.

Försättes en conc. lösning af cyansyradt kali med en för

dess sönderdelning otillräcklig mängd syra, så inträder delvis,

enligt uppgift af LiBBIG, en fölasetiskabe af cyansyran. Det

bildas cyanursyrans sura kalisalt. Detta är det enda hittills kända

fall, der cyansyran direkt öfvergår 1 cyanursyra. Under andra

förhållanden öfvergår den antingen till cyamelid eller under

upptagande af vatten till kolsyra och ammoniak. Mina under-

sökningar af cyansyran hafva lärt mig känna ännu ett annat

fall, der cyansyran direkt öfverföres i cyanursyra. Förhållandet

är följande. En vattenlösning af cyansyradt kali, som hålles

väl afkyld, öfvergjutes med ett luger eter, hvarpå under om-

4 CLAÉSSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRA.

skakning saltsyra tillsättes försigtigt. Etern upptager då en

icke obetydlig del af cyansyran. Får denna eterlösning af

cyansyra långsamt afdunsta, så afsätter sig derur ett hvitt

pulfver liknande cyamelid. Det består emellertid till endast

en ringa del häraf utan utgöras i hufvudsak af cyanursyrad

ammoniak, såsom man lätt kan finna genom behandling med

kokande vatten, då den cyanursyrade ammoniaken löses under

qvarlemnande af en ringa mängd af ett olösligt pulver, hvilket

som nämdt utgöres af cyamelid. Cyanursyran igenkändes för

öfrigt deri på sitt utseende och vanliga reaktioner. Båda de

nu kända fallen af cyansyrans öfverförande i cyanursyra hafva

sålunda det gemensamma, att polymerisationen sker i alkalisk

lösning. Det synes sålunda som följande förhållande egde rum.

I vattenfritt tillstånd polymeriseras cyansyran till cyamelid, i

svagt alkalisk lösning deremot till cyanursyra.

Oaktadt en hel del anställda försök har det icke lyckats

mig att konstatera någon direkt öfvergång af rhodanvätsyra i

tribiocyanursyra. Jag har i dess ställe alltid erhållit dithio-

cyanursyra. Det må dock tilläggas, att när jag anställde dessa

försök min kännedom om trithiocyanursyran icke var större,

äv mycket väl mindre mängder af densamma kunnat undgå

min uppmärksamhet.

Trithiocyanursyran kan emellertid med lätthet erhållas på

annat sätt, nemligen af cyanurklorid. Öfver den senare kroppens

framställning skall jag sedermera lemna meddelande.

Vid framställningen af trithiocyanursyra af cyanurklorid

förfar man lämpligen på följande sätt. En koncentrerad vatten-

lösning af kaliumsulfhydrat (4 mol.) försättes med pulveri-

serad cyanurklorid (1 mol). I början användes lindrig upp-

värmning, sedan sker reaktionen af sig sjelf med stor intensitet.

Cyanurkloriden löses hastigt under svafvelväteutveckling. Det

förtjenar här anmärkas, att cyanurklorid inverkar endast obe-

tydligt på en alkoholisk lösning af kaliumsulfhydrat, äfven om

kokning pågår i flera timmar, ja till och med vid upphettning

i slutet rör till 130”. Detta beror emellertid på det bildade

kalisaltets fullkomliga olöslighet i alkohol, hvilket hindrar

fullständig inverkan. Reaktion mellan kaliumsulfhydrat och

cyanursyran sker enligt formeln: (CN); Cl; + 4KSH = (CN);

NT SKCI1 + H,S. Thiocyanursyran är så svag, att den icke

förmår bilda fullt mättadt salt med kaliumsulfhydrat.

BIHANG TILT K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:O 17. 5

Lösningen af det bildade thiocyanursyrade kalit, som har

en gul färg, utspädes med vatten och försättes med saltsyra,

så länge en fällning inträder. HFällningen, som är nästan amorf

och af en ljusgul färo g, utgöres af den sökta syran. I och för

dess vidare rening uttvättas den med vatten och derpå med

något alkohol, hvarpå den behandlas med alkoholiskt kali, då

det mättade kalisaltet utfaller i början såsom en olja, hvilken

vid bearbetning med alkohol, synnerligast absolut, så småning-

om öfvergår i ett grofkristalliniskt salt af hvit färg. JLöses

detta salt i vatten och lösningen försättes med en syra, så

erhålles trithiocyanursyran såsom en hvit eller svagt i gult

stötande fällning. Af dermed företagen analys framgår, att

den har samma procentiska sammansättning som rhodanvätet.

0,321 gr. gaf 23,98 pct N.

0jss40ror: gar 0,048 gr. H;O och 0,251' ot. CO>.

0,258 gr. gaf 53,95 pet S.

IE [ökord INST SES

Dh arr Fr BARA BARN

INFESESPTSER TAN i NS 2:98

(CE SH dd arm 122084 204.

29 100500 99,95:

Det är en svag syra, som ur sina salter lätt frigöres äfven

af ättiksyra. Utfälles den ur en mycket utspädd lönen er-

hålles den af gulaktig färg och tydligt kristalliserad i mikro-

skopiska korta prismor. Ur en mera concentrerad lösning fälles

den amorf och af en nästan fullkomligt hvit färg. Den löses

ytterst lätt både i alkalier och kolsyrade alkalier. Ammoniak

och ammoniumkarboast löser den äfven med stor lätthet, hvar-

igenom den skiljer sig från cyanursyran och dithiocyanursyran,

hvilka betydligt svårare lösas i ammoniak. Den bildar emeller-

tid ej med ammoniak någon beständig, fast förening. I vatten

äfven 1 varmt är den nästan olödig, så att intet eller ytterst

obetydligt vid afsvalning utkristalliserar. I alkohol och eter

är väl lösligheten, synnerligast i den förra, något större men

dock äfven der så ringa, att den icke derur kan omkristalli-

seras. Kokas syran med vatten, antar detta så småningom svag

rhodanreaktion.

Upphettas syran med saltsyra till omkring 130”, sönder-

faller den glatt i cyanursyra och svafvelväte. Af öfvermangan-

syradt kali i alkalisk lösning oxideras den vid vanlig temperatur

6 CLAÉSSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRAN.

till cyanursyra. Af salpetersyra oxideras den lätt vid lindrig

uppvärmning till cyanursyra, svafvelsyra och svafvel.

Syran är osmältbar och förflygtigas vid börjande rödglödg-

ning fullständigt utan kolafsöndring. För att närmare kunna

fullfölja de dervid försiggående reaktionerna, inlades syran i

en liten destillerkolf och torkades först vid omkring 130” full-

ständigt under genomledning af kolsyra. Derefter upphettades

till 360” i kvicksilfverbad. Straxt innan denna temperatur var

nådd, börjar syran långsamt: att sönderdelas. Ett destillat

erhålles, som dels består af vattenfritt rhodanväte, hvaraf dess

stickande lukt, dels af kolsvafla. Fortsättes upphettningen till-

räckligt länge, så öfvergår allt svaflet i destillatet i form af

kolsvafla. Detta utgör alltid hufvudreaktionen. Rhodanvätets

mängd är jemförelsevis ringa. Något mera rhodanväte erhålles,

ifall sönderdelningstemperaturen hålles något högre än 360”.

Sedan upphettningen pågått så länge vid 360", tills allt svaflet

är borta, återstår en gråaktig, pulverformig massa, som till

sina egenskaper liknar melam men i sin sammansättning skiljer

sig derifrån, att den innehåller elementerna af 1 m. ammoniak

mindre. Dess formel är CAEHN,, under det att melam har

formeln "CsEI,N, och mellon; CSH-N3. Föreningen dt råda

ligger sålunda till sin sammansättning midt emellan melam

och mellon. Jag vill här benämnn den nmelem. Man har så-

lunda följande serie.

C.H)IN, melam.

= :

CH; N,, melem.

i z

C.EH.N, mellon:

Reaktionen sker enligt formeln:

AH, SÖN, =—=608) + 2H,.N.+ CoHeNyg:

Det är möjligt att härvid i första hand uppstår melam

eller till och med melamin, hvilka under ammoniakförlust

öfvergå i melem. Särskilda experimenter få ge vid handen,

huruvida melamin och melam vid upphettning till 360” öfvergå

i melem, hvilket naturligtvis ytterligare skulle styrka nämda

antagande.

Syran sjelf visar ej sulfhydratreaktion med jernklorid men

väl det mättade kalisaltet. Om detta löses i en jemförelsevis

ringa mängd vatten och jernklorid tillsättes, så åstadkommer

hvarje droppe deraf en hvit pulverformig fällning, under det

att den ofvanstående vätskan blir gul. Om deremot jernklorid-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 17. 7

lösningen är mycket utspädd, så inträder ingen fällning, men

lösningen blir ganska intensivt gul. Surgöres derefter profvet

med saltsyra, så försvinner den gula färgen alldeles och lös-

ningen blir fullkomligt färglös.

Cyanurbisulfid.

I trithiocyanursyran ger sig gruppen SH tillkänna utom

genom sitt förhållande till jernklorid äfven medelst jod. Tri-

thiocyanursyran löses i kolsyrad ammoniak, hvilket sker lätt,

synnerligast i lindrig värme, under synbar kolsyreutveckling.

Jodlösning (!/;, norm.) tillsättes under kraftig omskakning.

Färgen försvinner i början raskt, mot slutet långsamt och

lemnar plats för en hvit amorf fällning. I det närmaste 3 at.

jod åtgå på 1 mol. af syran. Åndpunkten är icke fullt skarp.

Man måste undvika jod i öfverskott, som förenar sig med den

uppkomna bisulfiden. Cyanurbisulfiden är hvit, fullständigt

amorf och liknar alldeles fäldt lerjordshydrat. Vid upphett-

ning med saltsyra sönderfaller den lätt i cyanursyra, svafvel

och svafvelväte.

Trithiocyanursyrans alkalisalter ge fällningar med alla

tunga metallsalter, dels amorfa, dels kristalliniska. Af dessa

äro bly-, silfver- och vismutfällningarne gula. Äfven de i

vatten lösliga sura salterna med alkalierna och alkaliska jord-

arterna äro af en mer eller mindre gulaktig färg, under det

att de fullt mättade salterna äro färglösa. Eterarterna äro full-

komligt färglösa.

Neutralt Kalisalt. K.;S(CN); +3H30.

Detta erhålles bäst genom att till syran sätta alkoholiskt

kali, då saltet först utfaller som en olja, hvilken vid vidare

bearbetning med alkohol öfvergår i en grofkristallinisk form,

hvarefter det tvättas åtskilliga gånger med alkohol, tills öfver-

skottet af alkali är aflägsnadt. Saltet är absolut olösligt i

alkohol och alkoholiskt kali, deremot ytterst lätt lösligt i vatten,

hvarur det vid stark concentration kristalliserar i snedvinkliga

taflor. Såväl fäldt med alkohol som kristalliseradt ur vatten

har saltet 3 m. vatten, som det endast med svårighet full-

ständigt afger. Förlorar ej vatten vid vanlig temperatur eller

1 vacuum.

8 CLAÉSSON ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANORSYRA.

0,688 [or gafr0TvAa or HOEL NERO

0,344 gr. gaf 0,255 SS KE SÖ ="B0, 2 wo Ka

05492 ora gaf0;365 or, KESO 33,30 190 K.

Saltets formel är Ane K.S,C.N; +3H,0O, enligt hvilken

beräknas K = 33,97 pet och H,0 = äl5:es pet.

Vid omkring 350” smälter saltet och öfvergår 1 rhodan-

kalium.

Surt Kalisalt. 3(KH,S,.C.N,+ 2H,0)+ H,S3(CN)z.

Löses det föregående saltet i vatten och lösningen för-

sigtigt och under omskakning försättes med en syra, så länge

den uppkomna fällningen åter försvinner, så utkristalliserar så

småningom ett salt i vackra något gulaktiga prismor. Detta

sönderdelas af vatten 1 fri syra och mera neutralt salt. Dess

sammansättning är temligen komplicerad och motsvarar formeln

3(KH,S,C.N, + 2H,0) + HyS;CsN,3.

Analys af det vattenhaltiga saltet:

0567 ot. gat 05065 gr. H530.

0,3285 gr. gaf 0,0905 gr. K,SO,.

0,490 or san 003 or. HSO rochk Oe sr CON

Köa SJS RA [ASS rd LSS

CP ER Rade 48 155 AROS:

FINA Ah 60,31 —

21,0 JENA 36 ILS Ule

(EES 1 2:9504 BS)

JON 100500 —

Analys af det vattenfria saltet:

ÖMT sar ÖIS ITKSOT

053569 or. sat 0,2435 or. CO) och 0034 STIKHIÖS

0,363 gr. gaf 46,82 pet 5.

(OT orsa 052 ORO

Ka sas Sk ÖlklaR JENS

EI ne 3 LOS HSB

SÅ RENEE 128 46,70 46,82

(SANS SINNET 48 ilgan Ika

INTSEREA FÖ 20,44 —

BIHANG TILL Ks; SV. IVET.-AKAD., HANDL. BAND. 9: N:O 17. 9

Neutralt Bariumsalt. Ba, S(CN); + 4H30 (?).

Försättes det neutrala kalisaltet med en lösning af klor-

barium, så utkristalliserar snart ett salt i färglösa fina prisma-

tiska kristaller. Det så erhållna saltet har emellertid ej fullt

konstant sammansättning, Dess bariumhalt har jag funnit ut-

göra mellan 45 och 46 pct, dess vattenhalt 8!/, pet. För

ofvannämda formel beräknas bariumhalten till 49,33 pet och

vattenhalten till 8,66 pet. Saltet är sålunda i det närmaste

neutralt. Det afficieras lätt af luftens kolsyra, som derur ut- .

fäller en del af barythalten.

Surt Bariumsalt. BaHS(CN); + 3H40.

Detta salt erhålles antingen genom att till en lösning af

syran i ammoniak sätta klorbarium, då saltet efter en tid ut-

kristalliserar eller ock genom att i kokning neutralisera syran

med kolsyrad baryt. Jag har erhållit saltet dels i små genom-

skinliga och såsom det tyckes färglösa, dels i större gula,

praktfulla glänsande kristaller. Saltet är i kokande vatten

temligen lösligt, i kalt nästan olösligt. Oaktadt detta utkristalli-

serar det endast långsamt. Det kristalliserar med 3 m. kristall-

vatten, som det fullständigt förlorar först vid omkring 200”.

0,828 gr. förlorade vid upphettning 0,122 gr. H,O och

gaf 0,529 gr. BaSO,.

MASS Töre FOSSIL NG:

FISSCSNS Ior -Afson

DTS OM ER BAS Tre rg

aan MIN

Surt Strontiansalt. SrvHS(CN);+5H,0.

Erhålles genom att neutralisera syran i värme med 'kol-

syrad strontian, eller i ännu präktigare kristaller genom att

försätta en lösning af syran i ammoniak med klorstrontium och

alkohol, då det långsamt utkristalliserar. Saltet kristalliserar

i stora praktfulla, något gulaktiga kristaller med 5 mol. kristall-

vatten.

0,6365 gr: gaf 0,8285)gr. SrSO,=24;58 pet Sr.

1;599,-071 gaf: 0js9ssgr.H;O'—-25 pet H;0.

10 CLAÉSSON ÖFVER DI OCH TRITHIOCYANUSYRA.

SPEER [ER Öd SE ANRSN DANS SE

FIS;OSN3rifö 4d,6s —

MESV 2 SD) 2054 2000

SA UNION

Surt Kalksalt. "CaHS(CN); +5H30.

Detta salt erhålles genom att i värme neutralisera syran

med kolsyrad kalk och är i vatten ganska lättlösligt. Det

kristalliserar i något gulaktiga prismor, innehållande 5 m. kri-

stallvatten. ;

1,294 gr. salt förlorade O;s81r gr. vatten =>29,44 pet.

0;420 gr. vattenfritt salt gaf 0,263 gr. CaSO, =18,41 pet Ca.

Fnligt ofvan anförda formel beräknas H,O = 29,51 pet och

Ca 18:60" pet.

Blysaltet erhålles af kalksaltet och ättiksyrad blyxid så-

som en gul fällning, till utseendet fullkomligt liknande krom-

syrad blyoxid, och bibehåller äfven efter torkningen sin vackra

gula färg. Den erhållna fällningen är emellertid ingen ren

produkt. Dess blyhalt befans utgöra 58,65 pet, under det att

för Pb1:/,S(CN); beräknas 64,08 pet bly och för PbHS. (CN);

04,12 pct.

Silfversaltet. Ag; S(CN)5.

Erhålles af kalksaltet och silfvernitrat såsom en amorf fäll-

ning af samma utseende som blysaltet men som vid torkning

blir brun. Kvarlemnar vid glödgning rent silfver.

0,428 gr. gaf 0,275 gr. Ag=64,25 pet Ag; ber 69,06 pet.

Metyletern. (CH3)3S3(CN)z.

Genom upphettning af rhodanmetyl erhöll A. W. Hor-

MANN (B. B. 1880, 1351) utom metylbisulfid och något metyl-

senapsolja en polymer metylrhodanid som vid upphettning

med saltsyra gaf cyanursyra och metylsulfhbydrat och som på

grund deraf var att anse såsom metyletern af trithiocyanur-

syra. Dess smältpunkt utgjorde 188”.

Det lyckades mig ej att direkt eterificera syran genom

upphettning af dess neutrala kalisalt med jodmetyl, hvilket

synes hufvudsakligen bero derpå, att kalisaltet är absolut olös-

ligt i alkohol. Jag försökte äfven att vid 100” digerera kali-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 17. 11

saltet i vattenlösning med jodmetyl, men här inslog reaktionen

en annan rigtning. Efter försöket hade en vacker kristalli-

sation inträdt i röret. Lösningen hade en obehaglig lukt och

innehöll jodkalium. Kristallerna utgjordes emellertid af cyanur-

syra men någon eter af den använda syran erhölls ej.

Målet når man emellertid på följande sätt. En känd

mängd kalihydrat löses i metylalkohol, hvarpå metylsulfhydrat

i öfverskott (mer än 1 m. sulfhydrat på 1 m. kalihydrat) till-

sättes och derpå cyanurklorid i beräknad mängd. En liflig

reaktion inträder. Man uppvärmer någon tid på vattenbad,

hvarpå etern fälles med vatten såsom en pulverformig massa.

Den tvättades, torkades och omkristalliserades ett par gånger

ur isättika, hvarefter den visade smältpunkten 188”, sålunda

alldeles samma som HOoFMANNS förening. Den kristalliserar i

färglösa nålar.

En förbränning gaf 32,51 pct C och 4,20 pet H; ber.

J2,8spetrö lock 4,11 pet EH.

Vid upphettning med saltsyra i tillsmält rör till omkring

140” upptog föreningen vatten, hvarvid bildades metylsulfhy-

drat och cyanursyra. Upphettad med alkoholisk ammoniak en

längre tid till omkring 150” erhölls metylsulfhydrat och prakt-

fulla kristaller af melamin.

Etyletern. (C,H;5),Sy(CN),.

En känd mängd kalihydrat löstes i absolut alkohol. Här-

till sattes etylsulfhydrat i öfverskott och derpå en beräknad

mängd cyanurklorid, som löstes under liflig värmeutveckling

och utfällning af klorkalium. Öfverskottet af sulfhydrat och

en del alkohol afdunstades, hvarpå vatten tillsattes, då en tem-

ligen tunnflytande olja utfälldes. Vid lägre temperatur stelnade

denna så småningom och renades genom pressning och om-

kristallisation ur isättika, i hvilken den är mycket lättlöslig.

Ur isättika kristalliserar den i stora, vackra, färg- och lukt-

lösa spröda taflor. Den destillerar till största delen osönder-

deladt vid omkring 350". Smpt 27". Ytterst lättlöslig i kol-

svafla och äfven i eter.

0535 edsriraNO, ser OOckO, 1895 or HON

0,421 gr. gaf 36,59 pet S.

2 CLAÉSSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRA.

(OSSE 367 41.831 lar

Ela Ra td DEC 2ÖNRAT- "OSA

SO fal JG 30,50.

Nystgs gra byt 14 16,10 —

73 100,00 —

Isoamyletern — (C;H,,)3S&(CN)ga.

Denna förening framställdes af amylsulfhydrat och cyanur-

klorid på samma sätt som föregående eter och är en olja, som

icke kunde bringas att kristallisera ens vid längre tids afkyl-

ning till —18”. Den är på grund häraf icke analyserad men

dess förhållande vid upphettning med saltsyra och alkoholisk

ammoniak visa, att det verkligen var trithiocyanursyrans amyl-

eter jag hade för mig. I förra fallet bildades cyanursyra och

amylsulfhydrat, i det senare amylsulfhydrat och särdeles vackra

kristaller af melamin.

Jemföras smältpunkterna mellan de nu anförda eterarterna,

så framgår deraf, att dessa hastigt sjunka, ju mera kolhaltig

alkoholradikalen är. Under det att syran sjelf är osmältbar,

blir metyletern flytande vid 188”, etyletern redan vid 27”, under

det amyletern icke kunde bringas att antaga fast form. Samma

förhållande visar sig hos cyanursyrans eterarter, såväl de

normala som isoföreningarne. Metylcyanurat smälter vid 132”,

etylföreningen vid 29”. Isometyletern smälter vid 175”, etyl-

etern vid 95”. Sak samma synes förhållandet vara med alko-

holderivaterna af melamin. Trimetylmelamin är osmältbar,

triisoamylmelamin är en olja. Äfven äger det förhållande rum,

att i samma mån som smältpunkten sjunker stiger lösligheten.

Fenyletern. « (CsH5)3S3(CN)s3.

Framställdes genom att lösa kalihydrat (3 m.) i alkohol

och dertill sätta fenylsulfhydrat i öfverskott och derpå cyanur-

klorid (1 m.). Reaktionen är liflig och modereras genom af-

kylning. Föreningen fälldes af vatten såsom en olja, från

hvilken öfverskottet af fenylsulfhydrat aflägsnades medelst

vattenånga. Oljan stelnar så småningom först till en kådlik

massa, som efter hand blir fast och spröd. Ur isättika kristalli-

serar den i praktfulla, glänsande prismor. Smältpunkt 97”. I

kolsvafla är den ytterst lättlöslig.

Öja eksa 095 rROOT ck OMSES ORO:

BIHANG TILBFK SV. VET(SAKAD. HANDL: BAND: 09:50 N:o 17. 13

USIFEL EE ENETeT 3401 62,231162,85.

Ia (CRITSS PETER Ö JANOM TKO SA

MESA LR AGND OM -—

135 100,00 —

Förhållandet till saltsyra är det samma som hos föregående

eterarter.

p-Toluyletern. (C;H7)3S3(CN)3.

Framställdes på samma sätt som föregående förening af

cyanurklorid och p-toluolsulfhydrat. Kristalliserar ur isättika

i väl utbildade spröda och glänsande kristaller. Smpt 114”.

OEI ot. sat 0,73 or CON och 0,34” or. HJO!

(OSTEN TA J6T OLAGA.

JG in ÅR Se lRA 7 4,70 4,79.

ONE SSRESETE 46 30,87 =

149 100,00 =

Cyanurtrithioglykolsyra. (HOCOCH,S)3(CN)z.

Denna syras etyleter har jag förut under namn af rho-

danurättiketer (Öfvset. K. Vet.-Akad. förh. 1881, s. 27) fram-

stält genom upphettning af rhodanättiketer. Syran utmärker

sig för den lätthet, med hvilken den under upptagande af

vatten öfvergår i cyanursyra och thioglykolsyra.

Denna syra kan äfven erhållas af trithiocyavursyra, om

dess neutrala kalisalt (1 mol.) försättes med klorättiksyradt

kali (3 mol.), och lösningen någon tid får stå vid vanlig

temperatur, hvarefter den bildade syran fälles med saltsyra

och renas genom omkristallisation.

Liksom den genom direkt polymerisation erhållna syran

öfvergår äfven denna lätt i cyanursyra och thioglykolsyra,

äfvensom de i öfriga hänseenden öfverensstämma. Smältpunkten

hos den genom polymerisation erhållna syran hade jag funnit

vara 199,5”. Denna smälter vid 204”; en divergens som lätt

förklaras genom svårigheten att erhålla den genom polymeri-

sation framställda syran fullt ren.

Det är sålunda härmed faststäldt, att de kroppar som er-

hållas genom direkt polymerisation af rhodanföreningar äro

identiska med derivater af cyanurklorid. Cyankloridens öfver-

gång 1 cyanurklorid är sålunda af alldeles samma art som

14 CLAÉSSON ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRA.

rhodanmetyls öfvergång i metyletern af trithiocyanursyra eller

rhodanättiketers öfvergång 1 rhodanurättiketer.

II. Dithiocyanursyra.

Denna syra står till sin byggnad emellan cyanursyran och

trithiocyanursyran och skiljer sig från den sistnämda derigenom,

att den har en svafvelatom ersatt af en syreatom. I sina egen-

skaper står den också betydligt närmare cyanursyran än fallet

är med trithiocyanursyran. Jag har erhållit den på flera sätt.

Det lämpligaste har visat sig vara följande. En alkoholisk

lösning af rhodanväte, erhållen genom att jemt dekomponera

en alkoholisk rhodankalium — eller rhodanammoniumlösning

med conc. saltsyra, afdunstas vid 30—40”, sedan det utfällda

kloralkalit först blifvit aflägsnadt. Härvid utvecklas en högst

obehaglig lukt, som härrör af bildade flygtiga svafvelföreningar,

bland andra etylsulfhydrat, etylbisulfid, rhodanetyl, xanthogen-

amid och rhodanväte. I mån af stigande concentration blir

massan gul af bildad persulfocyansyra, hvilken åter vid ökad

concentration synes försvinna. Slutligen erhölls en tjock-

flytande, brungul massa, som innehöll betydliga mängder sal-

miak. Massan behandlades med stark ammoniak, filtrerades

och försattes med klorbariumlösning, då dithiocyanursyrad baryt

så småningom utkristalliserade i små droppformiga sammangytt-

ringar. Hvad som utgör den egentliga modersubstansen till

ifrågavarande syra förmår jag icke säga. Jag har alltid er-

hållit densamma i mycket ringa mängd, ehuru jag utfört tal-

rika variationsförsök i ändamål att erhålla ett rikligare utbyte.

Dithiocyanursyrans löslighetsförhållanden äro ungefär de-

samma som cyanursyrans. I kokande vatten löses den sålunda

i temligen riklig mängd men faller åter till största delen ut

igen vid afsvalning i hvita, fjellika massor. Den kristalliserar

med 1 m. vatten som i vacuum eller vid 100” lätt bortgår.

0,350 gr. gaf 0,034 gr. H,0 =9,;71 pet H;O; beräknadt för

E5OSSCENIF5EBO==10j06Eper EO

0,339 gr. vattenfri substans gaf 0,068 gr. H,O och 0.279

om OO

0;327:97 gr.ugafr0,0'60 gr. Hj0Orochi0,2691 gr. CO

0,2965 er. gaf 39,56 pet S.

ÖjasssNomt sal 20:8s petaN:

BIHANG TILL K: SV. VBET.AKAD. HANDL. BAND: 9. N:O 17. 15

|e VOTE 3 1 ST SD EF AL Ta

SJUA 643075 K3056 —

OR ENNR I,94 = — —

ONES JOUR) 22AS6: 22,49 NT.

INSE Eke 42 26,09 25,83 —

161 100,00 = —

Syran löses lätt i alkalier och äfven i ammoniak, i den

senare dock liksom cyanursyran vida svårare än trithiocyanur-

syran. Med ammoniak bildar syran ej heller någon fast för-

ening utan utkristalliserar derur i oförändrad form.

Uppvärmes dithiocyanursyran med utspädd salpetersyra, så

inträder, när temperaturen blir tillräckligt hög, en liflig reak-

tion och syran gulfärgas. Det hela rade på västenbad

till torrhet. älapden består af cyanursyra, svafvelsyra samt

något svafvel.

Uppvärmes dithiocyanursyran med conc. saltsyra till 130”,

så sönderdelas densamma glatt i cyanursyra och svafvelväte.

Upphettas syran mellan ett par urglas börjar den att subli-

mera innan den smälter. Vid upphettning på platinableck

förflygtigas den under utveckling af en hvit rök och en lukt,

som samtidigt erinrar om svafvel och cyan. Vid upphettning

i destillerkolf till 360” afgifver syran bland annat kolsvafla och

en melamliknande kropp återstår, som dock icke är analyserad.

Ozycyanurbisulfid.

Försättes en kall utspädd lösning af syran med jodlös-

ning, så uppkommer för hvarje tillsatt droppe af jodlösningen

en hvit grumling, som att börja med försvinner vid omrörning.

Efter oxidationen återstår på bottnen ett hvitt pulver, som

under mikroskopet synes såsom väl utbildade oktaederliknande,

glänsande kristaller. Vid oxidationen åtgår på 1 m. af syran

omkring 2 at. jod och oxidationsprodukten skiljer sig från

syran derigenom, att den innehåller blott !/; af dennas väte-

halt. Dess formel måste sålunda vara

eller delvis en bisulfid, delvis en hydroxylförening. Föreningen

i fråga är mycket obeständig. Behandlas den med kokande

vatten, sönderfaller den i svafvel, svafvelväte och cyanursyra.

16 CLAÉSSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRA.

0:365) gr. gaf Ojosa ter. HjOkockt0300-ST- CON

0,303 gr: gaf 40,42 pet S:

CNSSSOE

(SA RE SÖ 22:64 22,41-

NG LEE Bet ed AD R-20 400

SSE fs 64 40,25 40,42.

OMP LORSEI0: 0

16 RR RNE kn 1 (ln (OC

(500000 NE

Surt Kalisalt. KH,SO(CN)3.

Af denna syras kalisalter är det !/; mättade lättast att

erhålla, då det kristalliserar väl och är icke allt för lättlösligt.

Saltet framställdes genom att lösa 1 m. af syran i något mer

än 1 m. kalihydrat, och afdunsta till concentration. Vid af-

svalning utkristalliserar ofvan anförda salt till största delen i

något silfverglänsande massor af mikroskopiska prismor. Tor-

kadt öfver svafvelsyra är saltet vattenfritt.

0);3505 1 ot. gat Olas for. K;00,=18,85 Petrukeseor Ae

OSIEININHer: 963 Ep et

Saltet är mycket beständigt och kan upphettas till 200”

utan sönderdelning.

Dithiocyanursyran eller dess kalisalt ger hvit amorf fäll-

ning med ättiksyrad blyoxid, lätt löslig i salpetersyra, hvit

amorf fällning med silfvernitrat, icke eller svårlöslig 1 salpeter-

syra, hvit amorf fällning med kvicksilfverklorid.

Surt Bariumsalt. ”BaHS-O(CN);+2H,0.

Detta salt erhålles genom att försätta en lösning af syran

i ammoniak med klorbarium. Efter kortare eller längre tid

utkristalliserar detsamma. År mycket svårlösligt och kristalli-

serar med 2 m. kristallvatten.

1,238 gr. förlorade 0,127 gr. vatten =10,26 pet H;O; ber.

10,84 pet.

0;514 Ler. gaf -0,375 Er BaSOT= 407 petitbariben

41,26 pet.

Blysaltet erhålles såsom en hvit fällning medelst kalisaltet

och ättiksyrad blyoxid. Saltets sammansättning motsvarar

närmast formeln PbHOS,C3Nz.

”

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 17. 17

Öjasas Ner SEND, KLIESOT=5578Upet Bb; för

PbHS,OCAN, ber. 61,97 pet Pb.

III. Cyanursyrans konstitution.

Af föreliggande undersökning synes nu följa, att cyanurt-

syran verkligen är en oxysyra och ingen imidförening, hvilket

senare antagande numera torde vara det allmännaste.

Af cyansyrans båda polymera föreningar — cyamelid och

cyanursyra — är det uteslutande den senare, som uppkommer

såväl af cyanurklorid som af trithiocyanur- och dithiocyanur-

syra samt deras salter och eterartade derivat, och det enligt

metoder, hvarigenom 1 andra kroppar gruppen hydroxyl ingår

i stället. för andra komplexer. I sina egenskaper öfverens-

stämmer den också mycket med nämda thiosyror, hvilka

otvifvelaktigt icke äro imidföreningar. Cyanursyrans utpräg-

lade karaktär af syra förklaras äfven bäst genom att antaga,

att densamma innehåller hydroxyl. Liksom cyanurkloriden lätt

öfvergår i cyanursyra, så kan omvändt cyanursyra liksom andra

oxyföreningar med fosforpentaklorid öfverföras i cyanurklorid,

såsom BEILSTEIN har visat. Cyanurklorid, cyanursyra och

cyanursulfhydrat äga alldeles samma inbördes sammanhang med

hvarandra som hvilken annan klorid, sulfhydrat och oxyför-

ening som helst af samma radikal, då de enligt fullkomligt

identiska metoder kunna öfverföras i hvarandra.

Det vigtigaste skälet för uppfattandet af cyanursyran så-

som imidförening är, att cyanursyradt kali vid destillation med

etersvafvelsyradt kali ger cyanursyrad etyleter (isoföreningen),

äfvensom att cyanursyrad silfveroxid 1 digestion med jodetyl

vid högre temperatur ger samma förening. Emellertid är här-

vid att märka, att dessa reaktioner försiggå först vid hög

temperatur. Det kan sålunda mycket väl vara fallet, att vid

dessa reaktioner den normala etern verkligen primärt uppstår,

men i följd af den höga temperaturen straxt öfvergår i 1soför-

eningen. Normal cyanursyrad metyleter öfvergår också såsom

HOFMANN visat i motsvarande isoförening vid destillation, hvilket

också är enligt MULDER fallet med den normala etyletern.

Uppkomsten af isoföreningen vid eterificerimng af cyanursyra

kan derför så mycket mindre gälla som bevis för cyanursyrans

egen konstitution, som äfven under förutsättning att den nor-

18 CLAESSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANUKSYRA.

mala etern verkligen först uppkommer, man dock skulle erhålla

isoföreningen 1 följd af den förras öfvergång i den senare vid

den höga temperaturen.

Öfvergå vi nu till en kort diskussion af tvenne Andas

skäl som man anfört för cyanursyrans uppfattning såsom imido-

förening. Det ena är anfördt af NENnCcKI och WEitH, det andra

af MULDER.

NENnCcKI och WEITH anföra guanaminernas lätta öfvergång

i cyanursyra såsom skäl för den senares uppfattning såsom

imid.

Genom upphettning af fettsyrade salter af guanidin erhöll

NENCKI de af honom s. k. guanaminerna, som under ammoniak-

förlust med alkalier ge guanider, med syror guanamider.

Åttiksyrad guanidin gaf sålunda vid upphettning acetoguan-

amin. NENOCKEI sjelf förklarade reaktionen bero derpå, att vid

upphettning af ättiksyrad guanidin, ättiksyran sönderfaller i

CO,, CH, och H,, hvaraf de båda väteatomerna tjena att

öfverföra två amidogrupper i ammoniak. Metylengruppen träder

sjelf in i basen. NENCKI gaf acetoguanamin följande formel:

CH, CC = NH

| |

C= NE re

NH b= NH!

Mera lycklig i förklaringen af guanaminernas uppkomst

och konstitution var WEirH. Han förklarar reaktionen i analogi i

med syrors inverkan på primära baser. Man har t. ex.

G = NCH: —

) FE 2 Då 5 5 för 2) 2 RR AS 4 6 d

CH,COOH + 2NH,.CH; H,0O + CH,C NICE

ättiksyra anilin etenyldifenyldiamidin

I analogi härmed uppkommer actoguanamin:

NH, N- OM

ÅÅ 2

CH:COOHtRO- NI bt hO HC G

SS SV

) e = NH

NH, NH -- 07 Hu,

hvilken senare under förlust af ammoniak ger acetoguanamin:

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 17. 19

N—EC=NH

| AT UN

CH 0 NH

SS Få

> AG

NH—C = NH

Denna senare förening kan genom alkalier öfverföras i

acetoguamid:

N — CO

Å |

CH, —C NH

NH—C=NH,

eller medelst svafvelsyra i acetoguanamid:

— CO

ZEN

CH, —C NH

NH—CO.

Denna senare förening åter ger genom oxidation cyanur-

syra:

NERE 00

OC NH

Få

NH — CO,

äfvensom tribromacetoguanamid:

Vas = (CO)

CBr,C SH

NH -—CO

ger lätt bromoform och cyanursyra.

Förutsatt att formeln för acetoguanamid är rigtig, skulle

emellertid tydligen den genom oxidation deraf såväl som ännu

mer den genom sönderdelning af tribrom acetoguanamid erhållna

cyanursyran tydligen icke ha den af WzirH anförda formeln

utan följande:

20 CLARÉSSON, ÖFVER DI- OCH TRITHIOCYANURSYRA.

N-— CO

AR N

HOC NH

. SR

NEED,

hvilken först genom omlagring skulle öfvergå i den af WFEitH

angifna. Detta nödvändiga antagande af en omlagring från

hydroxyl till imid gör att beviset förlorar all bindande kraft,

ty då kan likaväl omvändt en omlagning tänkas ske hos de

öfriga komplexerna från imid till hydroxyl. Förutsatt att

ingen omlagning sker, kan man tvärtom säga, att NENCKIS

experimenter visa, att i cyanursyran finnes åtminstone en hy-

droxylkomplex. En annan möjlighet vore, att anförda för-

eningar icke hade de af WzirtH angifna formlerna utan:

N =0 NEG

HÖR

NON

Acetoguanamin = CH, — C

N—C-—NH,,

N=C— OH

: VÅT Tn ARA

Acetoguamid = CH, — C N

SSK MAG

N—C—NH,,

N=C-— OH

ERS

Acetoguanamid = CH, — OC N

N—C — OH.

Dessa formler kunna i det hela vara nästan lika goda

uttryck för föreningarnes egenskaper, som de af WEIiTH an-

oifna.

Huru härmed än må vara, förefaller det mig, som man ej

kan draga någon bestämd slutsats beträffande cyanursyrans

konstitution från ifrågavarande NENCKIS experimenter, utom

möjligen en alldeles motsatt mot den NENCKI och WEITH

anföra, nemligen att de visa att cyanursyra har åtminstone en

hydroxylförening.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 17. 21

Det återstående skälet för cyanursyrans uppfattning såsom

imidoförening är amfördt af MuLrpber. Han har iakttagit, att

normal cyanursyrad etyleter ger en svårlöslig additionsprodukt

med brom, som på en molekul af etern innehåller 6 at. brom.

En dylik additionsprodukt ger icke isocyanuretern ej heller

cyanursyran. Han slutar från detta enda exempel, att alla

normala cyanurföreningar böra ge liknande additionsprodukter.

Oafsedt att detta skäl för cyanursyrans konstitution endast är

negativt, kan väl ingen verklig grund föreligga för antagandet,

att brom måste utgöra ett verkligen skematiskt reaktions-

medel för alla normala cyanurföreningar. Mellan cyanursyran

och dess eterarter är så stora kemiska skiljaktigheter, att dessa

mer än väl kunna förklara olikheten i förhållandet till brom.

Cyanursyrans egenskaper, dess olika bildningssätt och

reaktioner tala sålunda uteslutande för uppfattningen af den-

samma såsom trioxycyanur. Ytterligare skäl för denna upp-

fattning skall jag i en följande afhandling meddela.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 18.

BEMERKUNGEN

UBER

HERRN v. ETTINGSHAUSENS AUFSATZ

”ZUR TERTIÄRFLORA JAPANS”,

A. G. NATHORST.

(DER K. SCHWED. AKAD. D. WISSENSCH. MITGETHEILT AM 11. JUNI 1884).

STOCKHOLM, 1884.

KONECL: BOKTEYCKERIET.

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

Ela Professor Dr. CONSTANTIN, Freiherr VON ETTINGSHAUSEN

hat in seinem Aufsats »Zur Tertiärflora Japans» (Sitzber. d. k.

k. Acad. d. Wissenschaften Bd. 88, Abtheil 1. Wien 1883. Juli-

Heft) die Richtigkeit einiger meiner Bestimmungen der fossilen

Pflanzen Japans in Zweifel gezogen. Da ich aber die meisten

der von Herrn V. ETTINGSHAUSEN gemachten Bemerkungen als

unrichtig betrachte, fiihle ich mich gemahnt, dieselben etwas

näher zu besprechen !). Ich bin dabei in der gläcklichen Lage

auch die Ansichten HeEErs iäber die meisten der unten zu be-

sprechenden Arten mittheilen zu können. HEER hatte nämlich

schon vor dem Drucke meiner Arbeit die Korrekturtafeln der-

selben nebst Angaben meiner Bestimmungen erhalten und theilte

mir gitigst seine Ansichten iiber eine Mehrzahl der Blätter

mit. Es war ja fär mich ein ungemein grosser Vortheil die

Meinung des ersten Kenners der Tertiärflora Europas kennen

zu lernen.

Um Missverständnisse zu vermeiden will ich gleich hier

erwähnen, dass ich fir jede auf Thatsachen gegriändete Kritik

nur dankbar sein kann, und ich wirde folglich Herrn Vv.

ETTINGSHAUSENS Bemerkungen haben passiren lassen, wenn

ich dieselben richtig gefunden hätte. Dies ist aber in der

That bei den allermeisten leider nicht der Fall. Herr v. ETTINGS-

HAUSEN hat augenscheinlich eine ganz unrichtige Auffassung

von einem grossen ”Theile der betreffenden Arten, und dazu

ist die von ihm benutzte Methode, nicht bestimmbare Blätter,

welche er ibrigens nur durch Abbildungen kennt, als neue

Arten mit ausfihrlicher Diagnose beschreiben zu wollen, eine

solche, dass ich gegen dieselbe kräftigst protestiren muss.

1) Da es meines Dafiirhaltens immer erwiinscht sein muss, wenn die

Erwideruog auf eine Kritik in derselben Zeitschrift erscheint, in

welcher die Kritik veröffentlicht wurde, so habe ich diese Bemerkungen

der Academie der Wissenschaften in Wien zur Aufnahme in ihre

Schriften eingesandt. Merkwirdiger Weise verweigerte dieselbe aber

aus mir unbekannten Grinden ihre Aufnahme, ungeachtet es sonst

Brauch ist, dass diejenige Zeitschrift, welche die Kritik einer Arbeit

bringt, auch die Gegenkritik aufnimmt.

4 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

Indem ich dieses thue, gestehe ich aber gern zu, dass einige

von Herrn v. ETTINGSHAUSENS Bemerkungen sich, wenn auch

nicht als ganz richtig, doch als nätzlich erwiesen haben,

indem ich durch dieselben angeregt wurde, einige neue Ver-

gleichungen anzustellen, was dann zu einer richtigeren Auf-

fassung einiger Arten gefihrt hat. Es ist ferner zu bemerken,

dass die Richtigkeit oder Unrichtigkeit der Bemerkungen des

Herrn Vv. ETTINGSHAUSEN ohne Einfluss auf seine Ansicht ist, dass

die Tertiärflora Japans sich nahe an die Tertiärflora Europas an-

schliesst, wenn nämlich diese Ansicht dahin modificirt wird, dass

sie die ältere (oligocäne oder miocäne) Tertiärflora Japans, und

zwar hauptsächlich die von Nord- und Mittel-Japan, betrifft.

Ich habe ja selbst in meiner Arbeit mitgetheilt, dass LESQUEREUX

folgende Pflanzen aus den älteren Tertiärablagerungen Yesos und

Nord-Japans bestimmt hat: Lastraea cfr styriaca, Sequoia Langs-

dorfu, Taxzodium distichum, Populus arctica, Juglans acumtinata,

Quercus platania?, Alnus nostratum? Carpinus grandis, Platanus

Guillelme? Und von Dr. E. NAUMANN, Director der Kaiserl.

geol. Landesuntersuchung von Japan, habe ich erst neuerdings

zur Untersuchung eine schöne Sammlung von Tertiärpflanzen

aus Nord- und Mittel-Japan erhalten, welche unter anderen

auch solche Arten wie Planera Ungeri, Cinnamomum efr poly-

morphum, Comptonia acutiloba var., Fagus Antipofi, Juglans

mrigella etc. etc. aufzuweisen hat. Es ist folglich nicht zu läugnen,

dass die ältere Tertiärflora Nord- und Mittel-Japans — wie

wir es ja auch durch HEErRs Untersuchungen schon fir Sachalin

kennen — sich nahe an die oligocäne und miocäne Tertiärflora

Europas und an diejenige der arktischen Zone anschliesst. Ob

dies auch fir Säd-Japan gilt, scheint mir noch zweifelhaft.

Wenigstens habe ich von dort einige, wenn auch sehr spär-

liche Dokumente einer älteren Tertiärflora bekommen, welche

ein etwas abweichendes Gepräge zeigt. Auch von der jungeren

Tertiärflora Japans habe ich durch Vermittelung des Herrn

Professors TH. FRIES in Upsala neues und schönes Material

erhalten. Dasselbe zeigt genau denselben Charakter wie die

Flora von Mogi; die japanischen Elemente sind ganz vorherr-

schend, und wenn auch einige interessante Analogien mit der

Pliocän-Flora Frankreichs, wie SAPORTA néuerdings hervor-

gehoben hat, existiren, so habe ich doch keine fir diese beiden

Länder gemeinsame A rt mit Sicherheit feststellen können. Es ist

dabei auch nicht zu iibersehen, dass die lebende Flora Japans

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 18. 5

beinahe 400 mit der Flora Europas gemeinsame Arten zählt.

Fiär die Verschiedenheit der Flora von Mogi von der Tertiärflora

von Europa kann in der That kein besseres Beispiel als Herrn

Vv. ETTINGSHAUSENS eigene Arbeit vorgebracht werden. Denn,

obschon Herr v. ETTINGSHAUSEN bemiiht gewesen ist, eine nahe

Ubereinstimmung zwischen beiden Floren äufeninden, so konnte

er in der That unter 53 Mogipflanzen doch nur vier anfihren,

welche seiner Meinung nach zu den europäischen Tertiärpflan-

zen gehören wirden. Seine Bestimmung dieser vier Pflanzen ist

aber nach meinem Dafirhalten unrichtig, und es bleibt dess-

halb nur eine Art (Taxodium distichum) oder vielleicht zwei

(ich habe nämlich später möglicher Weise auch Liquidambar

europeum erhalten) iibrig, von welchen jene jedoch zu den

noch lebenden gehört und daher nicht in Betracht kommt. In

Mittel-Japan kommt dazu auch in der juängeren Tertiärflora die

sogenannte Carpinus pyramidialis Gp. sp. vor, und es wirden

lslick höchstens 3 Arten der bisher bekannten jungtertiären

der quartären Pflanzen Japans mit europäischen Arten identisch

sein. Von der jungeren Tertiärflora Japans kenne ich jedoch

gegenwärtig wohl 60 sicher bestimmbare Arten, während mir

von den älteren (in Mittel- und Nord-Japan) ungefähr 26 be-

kannt sind!). Während nur 3 der erstgenannten auch in Europas

Tertiärablagerungen vorkommen, sind nicht weniger als 14 der

letztgenannten solche längst bekannte Tertiärpflanzen Europas.

Obschon das vorliegende Material freilich noch nicht hinrei-

chend ist, um endgiltige Schlussfolgerungen daraus zu ziehen,

so kann doch nicht geläugnet werden, dass die ältere (oligo-

cäne oder miocäne) Tertiärflora in Nord- und Mittel-Japan

sich allem Anscheine nach ziemlich nahe an die Tertiärflora

Europas anschliesst. In dieser Beziehung därften freilich Herrn

Vv. ETTINGSHAUSENS Ansichten richtig sein. Doch kommen da-

neben auch der älteren Tertiär-Flora Japans eigenthumliche Ele-

mente vor. Nach diesen einleitenden Bemerkungen gehe ich

zum eigentlichen Zweck dieses Aufsatzes iäber. Ich bin der

erste, welcher bedauert, das derselbe polemisch sein muss; doch

war dieses leider nicht zu vermeiden. Ich beginne mit

1) Vergleiche auch meine »Beiträge N:o 2 zur Tertiärflora Japans», welche

inzwischen im »Botan. Centralblatte». Bd 19 N:o 29 erschienen sind.

24. Oktober 1884.

6 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

1." Pflanzen von Mogi.

- Taxodium distiehum var.

Sequora Langsdorfii ETTINGSHAUSEN Å. c.

In meinen vorläufigen Bemerkungen zur Flora von Mogi

hielt ich das einzige von dieser Art vorliegende Zweiglein un-

richtiger Weise fir Sequoia Langsdorfiuu BRGN. sp. Da das

Exemplar jedoch fir eine sichere Bestimmung nicht hinreichend

gut erhalten war, hielt ich es später fir am richtigsten, dasselbe

unter der generellen Benennung Taxites aufzunehmen, um so

mehr, da ja auch Tazxus-Arten in Betracht kommen konnten.

Herr V. ETTINGSHAUSEN, Wwelcher nur die Abbildung gesehen

hat, meint aber nun, dass die Pflanze sicher zu Sequoia Langs-

dorfii gehöre, und stiitzt sich dabei merkwirdiger Weise auf den

Umstand, dass der Zweig mit wenig gut erhaltenen Exemplaren

von Sequoia Langsdorfu uäbereinstimme. (>Wirsehen genau die-

selbe Erscheinung manchmal an weniger gut erhaltenen Zweigen

der Sequoia Langsdorfu). Ich bin in der That iber eine solche

Beweisfihrung sehr erstaunt, denn wollte man die fossilen Blätter

nach weniger gut erhaltenen Exemplaren bestimmen, so wirde

freilich vieles in Zusammenhang gebracht werden, was gar

nicht zusammen gehört. Ich glaube diesetwegen die vorsichtigere

Benennung Tawites mit vollem Recht benutzt zu haben, obschon

meine Vermuthung, dass die Pflanze zu Tazus gehöre, in der

That unrichtig war. Die Pflanze ist aber auch keine Sequotia,

sondern sie gehört, wie neuerdings erhaltene, besser bewahrte

Exemplare darlegen, zu Taxodium distichum. Eine ähnliche

Varietät dieser Art mit langen Blättern kommt auch in Europa

vor, und zwar in jungtertiären Ablagerungen, z. B. bei Schoss-

nitz (GÖPPERT, Flora von Schossnitz Taf. 2, Fig. 9) und m

Italien (MASSALONGO e SCARABELLI, Flora foss. del Senigalliese

Tav. 6, Fig. 7, vergrössert Tav. 40, Fig. 3). Ich bin erfreut,

bei dieser Gelegenheit HEERS bekannten Scharfblick konsta-

tiren zu können. Er schrieb mir nämlich uber die betreffende

Pflanze von Mogi: Dieselbe »kann nach meinem Dafirhalten

nicht zu Sequoia Langsdorfii gehören»; dabei scheint er in

der That an Taxodium gedacht zu haben, was sich nun be-

stätigt hat. HEER hatte ja auch mehr als irgend ein anderer

die Blätter von Taxodium und Sequoia Langsdorfii untersucht.

BIHANG : TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9, N:o 18. 7

Phyllites myricoides NATH.

(Myrica Nathorsti ETTINGSHAUSEN Å. c.)

Von dieser Art habe ich schon selbst gesagt, dass sie

wahrscheinlich zu Myrica gehört (»Cette structure ete. — —

rend fort probable qwelle appartient au genre Myrica>). Ich

glaube dasselbe noch immer, da das Blatt fär sichere Be-

stimmung aber all zu unvollständig ist, und da es sich nicht

um Glaubenssachen handelt, so halte ich es fortwährend fiir das

einzig richtige, dasselbe als Phyllites zu bezeichnen. Herr

v. ETTINGSHAUSEN stellt nun dariber freilich eine lange Diag-

nose auf, grändet dieselbe aber zum Theil auf ein schlecht

aufbewahrtes Blatt mit zerstörtem Rand (»le bord de la

feuille non conservé» steht in meiner Arbeit zu lesen) von

Zelkova Keakitr, welches er irriger Weise als mit Phyllites myri-

coides zusammengehörend betrachtet. Nun ist es aber der Fall,

dass dieses Zelkova-Blatt sehr diinn ist, während Phyllites myri-

coides dick und lederartig war. Auch irrt sich Herr Vv. ETTINGS-

HAUSEN, wenn er behauptet, dass der Blattrand von Phyllites

myrtcordes wellig sei; dass es so auf der Tafel aussieht beruht

darauf, dass der Rand zum 'Theil im Gestein verborgen ist.

Fagus ferruginea fossilis NATH.

(Fagus Deucalionis ETTINGSHAUSEN 1. c).

Nachdem ich in meiner Arbeit nachgewiesen habe, dass

von Fagus ferruginea in Amerika eine Race vorkommt, deren

Blätter durchgehend nur 10—11 Paare von Secundärnerven

haben, ist es in der That auffallend, dass Herr Vv. ETTINGSHAUSEN

von den Mogiblättern, welehe gewöhnlich 11—13, zuweilen aber

14 Paare von Secundärnerven besitzen, sagen kann: »die abgebil-

deten Blattfossilien haben eine geringere Zahl von Secundär-

nerven als die Blätter der jetzt lebenden Fagus ferruginea>

(In meiner Arbeit steht doch zu lesen »nervures secondaires

11—13 rarement 15»). Es ist dies um so merkwirdiger, da

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN Exemplare der erwähnten Race selbst

geschen (1. c. Seite 6) und dazu ein solches Blatt in seiner

Abhandlung iber die »Blattskelete der Apetalen»> Taf. 8, Fig.

2 selbst abgebildet hat. Die Secundärnerven sprechen folglich

nicht gegen die Zusammengehörigkeit der Mogiblätter mit

8 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

Fagus ferruginea. Auch die Zahnung stimmt mit Fagus ferru-

ginea vollkommen iberein. Die Zähne sind gewöhnlich klein

aber scharf, etwas angedrickt, wie auf Tafel 7 (4!) Fig. 23,

Tafel 8 (5) Fig. 1—5. Eine vollkommen ähnliche Zahnung zeigen

nun, wie soeben erwähnt, auch die Blätter von Fagus ferruginea.

Man vergleiche z. B. meine Fig. 1, Tafel 8 (5) mit Herrn V.

ETTINGSHAUSENS Fig. 2, Tafel 8 in »Blattskelete der Apetalen»!

Freilich zeigen einige Blätter auch grössere Zähne, was jedoch

nur Ausnahmen sind, und gerade diesetwegen sind diese Blätter

abgebildet worden. Åhnliche grobe Zähne finden sich aber

auch nicht selten sowohl bei Fagus sylvatica wie bei Fagus ferru-

ginea, man hat es aber dessenungeachtet nimmer fir unrichtig

gehalten, die Blätter von Fagus sylvatica als ganzrandig zu be-

schreiben, indem man sich eben nicht an Ausnahmen halten darf.

Was nun aber Fagus Deucalionis betrifft, so zeigen alle

Abbildungen ihrer Blätter eine ganz andere Zahnung, und zwar

zeigen sie solche groben Zähne, wie bei Fagus sylvatica zu-

weilen vorkommen (foliis .. basi integris superne grosse et sat

irregulariter dentatis» SCHIMPER, Traité 2, Pag. 602; vergleiche

ferner die Abbildungen bei UNGER, SAPORTA, HERR, MASSALONGO,

SISMONDA). Dazu sind die Secundärnerven gewöhnlich nicht

zo zahlreich wie bei der Art von Mogi, nur 9—11, höchstens

12, während ihrer bei Fagus ferruginea fossilis, wie oben gezeigt

wurde, jederseits 11—13 oder sogar 15 sein können. Diese

weicht folglich, was die Zahl der Secundärnerven wie auch

die Zahnung des Blattes betrifft, deutlich von Faqus Deucalionis

ab, während sie in diesen Beziehungen vollkommen mit Fagus

ferruginea iäbereinstimmt ?). Ich stehe daher nicht an, meine

erste Bestimmung aufrecht zu erhalten, und ich verweise ibri-

gens auf den Text meiner Arbeit, wo die eigenthimliche Fagus-

Art, welche auf Fuji-no-yama noch lebt?), auch näher be-

sprochen ist.

!) Die grösseren Ziffern betreffen hier und im Folgenden die Tafeln der

schwedischen, die kleineren die der französischen Ausgabe meiner Arbeit.

2?) Auch F. pliocenica SAPORTA (Ann. des sciences naturelles. 6:me Série.

Bot. Tome 17, Pl. 6) weicht durch die Zahnung von Fagus ferru-

ginea fossilis ab. Ich benutze die Gelegenheit zu bemerken, dass

SAPORTAS Fig. 3 auf Tafel 7, welche Fig. eine Copie meiner Fig. 3,

Taf. 8(5) sein soll, nicht unbedeutend von der Originalfigur ab-

weicht.

? Fagus japonica MAXIM. Diese Art war bei der Herausgabe meiner

Arbeit noch nicht beschrieben worden, und da ich nur die Blätter

kannte, so hielt ich sie fir eine Varietät der Fagus Sieboldi. Das

Blatt von unbekannter Localität, welches ich in meiner Arbeit Faqus

Sieboldi fossilis genannt habe, ist folglich jetzt als Fagus japonica

fossilis zu bezeichnen.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 18. 9

Endlich möchte ich hier die Ansicht HEErR's iber die

Fagusblätter von Mogi folgen lassen. Er schrieb mir hicriber:

»Dieses wichtigste Blatt der Sammlung stimmt so wohl zu

Fagus ferruginea, dass es kaum als Art getrennt werden kann).

Die Form und Bezahnung des Blattes ist dieselbe, die Sec.-

Nerven stehen in gleichen Abständen, und was die Zahl der-

selben betrifft, so zähle ich bei einem mir vorliegenden Zweig

an einem Blatt jederseits je 11 Secund. Nerven, während bei

den andern je 15, bei langen Blättern 16 vorkommen. Auch

bei der F. ferruginea haben die Blätter bald mehr, bald weniger

Zähne, so dass ein erheblicher Unterschied in der

That nicht vorliegt.

Ulmus sp.

(Ulmus plurinervia ETTINGSHAUSEN Å. C.)

Das betreffende Blatt ist am Rande zerstört und zeigt nur

ein Paar undeutliche Zähne; dasselbe ist folglich nicht zur Art

bestimmbar. Dies ungeachtet nimmt es Herr Vv. ETTINGSHAUSEN

als Ulmus plurinervia auf. Ein solches Verfahren scheint mir

durchaus unrichtig, selbst wenn man die Nichtzusammengehörig-

keit mit Ulmus plurinervia — oder mit irgend welcher anderen

Art — nicht beweisen kann. Ich halte es folglich fortwährend fär

richtig das Blatt wie oben zu bezeichnen. Mir wollte es ibrigens

scheinen, als wäre es am meisten mit Ulmus campestris ver-

wandt, während SAPORTA es mit seiner U. paleomontana ver-

gleicht. »Schade, dass die Zähne zerstört, welche fir die Bestim-

mung unerlässlich> schrieb mir HERR betreffend dieses Blattes.

Ostrya virginica WiLLD. fossilis NATE.

(Ulmus prce-japonica ETTINGSHAUSEN Å. C.)

Stimmt so vollkommen mit Östrya virginica iiberein, dass

kein erheblicher Unterschied angefiihrt werden kann. Wenn

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN im Herbarium diese Arten vergkiche,

bin ich iberzeugt, dass auch er vollkommen ibereinstimmende

Formen finden wiärde. Was die Tertiärnerven betrifft, so

könnte die Zeichnung freilich etwas deutlicher gewesen sein,

"doch kann man sie jedenfalls sehr gut wahrnehmen. Der Rand

!) Ich war nämlich zuerst geneigt, die Blätter von Mogi als zu einer

besonderen Art gehörend zu betrachten.

10 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

des Blattes ist auf der linken Seite gegen das Gestein etwas

eingebogen, und die Zähne werden dadurch nicht so deut-

lich. Wie Herr V. ETTINGSHAUSEN das Blatt mit Ulmus japonica,

bei welcher die Blätter sowohl in Bezug auf Consistenz wie

Verlauf der Secundärnerven und Zahnung einen ganz anderen

Bau haben, vergleichen kann, ist mir wirklich unbegreiflich.

»Ist Östrya virginica, aber auch carpinifolia, sehr ähnlich,

nur sind die Zähne nicht so scharf> schrieb HEER iber das vor-

liegende Blatt.

Zelkova Keakii SIEB. fossilis NATH.

(Planera Ungeri ETTINGSHAUSEN Ål. c.)

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN meint, dass ein Exemplar der von

mir als Zelkova Keakir bestummten Blätter zu Planera Ungeri

gehöre und zwar weil die Zahl der Secundärperven geringer

und die Randzähne mehr nach aussen abstehend seien. Nun

ist es aber der Fall, dass ich von Zelkova Keakii eimen Zweig

vor mir habe, an welchem die unteren Blätter eine ähnliche,

mehr rundliche Form, eine geringere Zahl der Secundärnerven

und grössere, mehr abstehende Zähne zeigen Es ist also kein

Grund vorhanden das betreffende Blatt von Mogi von den

iibrigen zu trennen. Dass die ächte Planera Ungeri Ett. in

den älteren Tertiärablagerungen Japans vorkommt, habe ich

oben erwähnt.

Tilia sp.

(Platanus sp. ETTINGSHAUSEN 1. C.)

Wie Herr Vv. ETTINGSHAUSEN, welcher sich so viel mit fossilen

Blättern beschäftigt hat, dieses Blatt zu Platunus bringen kann, ist

mir ganz unbegreiflich. Das Blatt ist viernervig, unsymmetrisch,

hat auf der einen Seite des Mittelnervs einen, auf der anderen

zwei Hauptnerven. Die Zusammengehörigkeit mit Platanus

ist folglich unmöglich. Eine solche gerade Basis wie bei dem

vorliegenden Blatte ist auch bei Tilia so häufig, dass man sich

nur verwundern muss, wie Herr Vv. ETTINGSHAUSEN dieselbe

"als gegen Tilia sprechend anfuhren kann.

»In der That wohl Tilia, wofär die ungleiche Zahl von

Hauptnerven an beiden Seiten spricht», schrieb HrER.

BIHANG TILL K. SV. VET. AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 18. 11

Diospyros Nordqvisti NATH.

Uber die Richtigkeit der Angabe des Herrn v. ETTINGS-

HAUSEN: »bei Diospyros gehen die Tertiärnerven auch an den

unteren Secundärnerven unter spitzen Winkeln ab» habe ich mich

nicht iberzeugen können. Bei der Vergleichung mit verschie-

denen Diospyros-Arten im Herbarium habe ich freilich ge-

funden, dass dies gewöhnlich der Fall ist, doch kommen daneben

auch ziemlich häufig Blätter vor, bei denen die Tertiärnerven

auch an den unteren Secundärnerven rechtwinkelig abgehen.

Zuweilen. sind sie auf der eimen Seite des Mittelnervs spitz-

winkelig, während sie auf der anderen rechtwinkelig sein kön-

nen. Herr v. ETTINGSHAUSEN dirfte folglich allzu grosses Ge-

wicht auf den betreffenden Umstand gelegt haben. Ubrigens

verweise ich Herrn Vv. ETTINGSHAUSEN auf die zahlreichen Ab-

bildungen fossiler Diospyros-Blätter, welche HEER und SAPORTA

beschrieben haben, und bei welchen auch das erwähnte Merk-

mal sehr variirt.

Es scheint mir jedoch nicht unmöglich, dass die beiden

Blätter Fig. 1 und 2, und zwar besonders ersteres, auf Tafel 17

(14) vielleicht zu einer anderen Gattung als Diospyros gehören

können. Wirklich habe ich nur unter Reservation alle diese

Blätter zusammengestellt, was Herr v. ETTINGSHAUSEN dem Text

meiner Arbeit hätte entnehmen können. (»Cette description

Nise, prineipalement les deux feuilles: typiques Pi. 3 fig. 1

et Pl. 14, fig. 4; il est néanmoins probable que non seule-

ment la feuille å limbe trés décurrent, fig. 5 .... mais aussi

la fig. 2 de la méme planche etc. ..-.. appartient ä cette

espéce etc.). Dass sie zu Ficus gehören sollten, scheint mir minde-

stens sehr problematisch zu sein. Ficus Deschmanni ETT. aus

der Fiora von Sagor, mit welcher Herr Vv. ETTINGSHAUSEN die

beiden Mogiblätter vergleicht, hat emen mehrmals stärkeren

und gegen die Basis hin verdickten Primärnerv, die Secundär-

nerven sind unregelmässiger gestellt, die Schlingen derselben

liegen näher am Rande u. s. w. Unter den lebenden Ficus-Arten

habe ich auch keine entsprechende Form finden können. Viel

eher als an MFicus könnte man dann an Ericaceen denken, unter

welchen mehrere Arten, wie z. B. Vaccinium (Gaylussacia) fron-

dosum ”TOoRrR et Grar, V. corymbosum L. u. a. eine ähnliche

Nervirung zeigen. Ich halte es jedoch fär am richtigsten,

die beiden Mogiblätter auf Tafel 17 (14) Fig. 1 und 2 bis auf

2 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

weiteres unbestimmt zu lassen. Sollte es sich aber später

zeigen, dass sie nicht zu Diospyros Nordqvisti gehören, werde

ich die Artbenennung »mogiana ETTINGSHAUSEN» benutzen.

HEER war aber von der Meinung, dass diese Blätter zu

Diospyros gehören. Er schrieb: »Taf. 17 (14), Fig: 2—5

scheinen auch mir Diospyros-Blätter zu sein. Da auch bei Fig. 1

der Rand ganz ist und zahlreiche kleine Felder an die Bogen

sich anschliessen, ist sie wohl nicht zu trennen». Was endlich

das Blatt auf Tafel 11 (8), Fig. 1 betrifft, scehrieb HEER eben-

falls, »es ist auch Diospyros zu vergleichen». Herr v. ETTINGS-

HAUSEN meint, dass es nicht zu Diospyros gehören kann, weil

auch hier die Nervillen rechtwinkelig abgehen. Genau dieselbe

Nervation habe ich aber bei Diospyros lotus beobachtet, und

ich kann daher Herrn v. ETTINGSHAUSENS Einwendungen nicht

billigen. Viel eher als an Juglans, wie Herr v. ETTINGSHAUSEN

meint, könnte man, wenn das Blatt nicht zu Diospyros ge-

hörte, an Lonicera oder verwandte Gattungen denken, doch stim-

men auch diese nicht ganz vollständig iberein.

Phyllites caryoides NATH.

(Pterocarya obliqua ETTINGSHAUSEN |. C.)

Das betreffende Fossil ist nur die unvollständige Spitze

eines Blattes, das folglich nicht mit Sicherheit weder zur

Gattnung noch zur Art bestimmt werden kann. Da dasselbe

in seiner Nervation am meisten mit den Juglandeen iiberein-

stimmt, habe ich es unter dem provisoriscehen Namen Phyllites

caryoides aufgenommen. Herr Vv. ETTINGSHAUSEN steht aber

nicht an, dasselbe nicht nur der Gattung Pterocarya anzureihen,

sondern sogar eine neue Art daraus zu machen. Da die Auf-

gabe der descriptiven Phytopaleontologie nicht sein kann, mög-

lichst viele, wenn auch noch so unsichere, Arten aufzustellen,

sondern nur das zu sagen, was man wirklich weiss, halte ich

Herrn Vv. ETTINGSHAUSENS Verfahren nicht bloss fir leichtsinnig,

sondern auch fir durchaus schädlich. Meine ältere Benennung

därfte folglich fortdauernd vorzuziehen sein.

Ilex Heeri NATH.

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN sagt, diese Blätter >»machen mehr

den Eindruck von Leguminosen-Theilblättern als den von Iex-

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND. 9. N:o 18. 13

Blättern. Ihre Textur scheint keineswegs sehr derb gewesen

zu seim>. Hat denn Herr v. ETTINGSHAUSEN den Text meiner

Arbeit nicht gelesen? Seiner Behauptung gegeniiber dirfte es

hinreichend sein, einige Worte welche sich in meiner Be-

schreibung finden, anzufihren: »Feuilles d'une consistance

ferme». >»Je ferai observer aussi que les feuilles de quelques

légumineuses ressemblent beaucoup aux feuilles en question

tant au point de vue. de la forme qu'a celui de la nervure.

Mais comme elles ont une consistance infiniment plus mince,

une comparaison avec les nötres n'est guere possible».

SAPORTA sagt äbrigens von den betreffenden Blättern : »l Ilex

Heeri NATH. qui rien ne distingue, si I'on g'en tient aux figures,

de Ullex Falsani Sap>.

Clethra Maximoviezii NATH.

(Rhamnus costata fossilts NATH., Juglans Sieboldiana fossilis

ETTINGSHAUSEN l. C.)

Herrn V. ETTINGSHAUSENS Vermuthung, dass diese Blätter

nicht zu Rhamnus gehören könnten, hat sich durch neuer-

dings erhaltenes gutes Material in der That bestätigt. Der

Verlauf der Nervillen ist nämlich ein anderer als bei Rhamnus.

Seine Annahme aber, dass sie zu Juglans Sieboldiana gehören

dirften, ist dagegen durchaus unrichtig. Bei keimer Juglans

stehen die unteren Secundärnerven so dicht beisammen wie bei

den betreffenden Blattfossilien, welche, wie die vollständig er-

haltenen Blätter es darlegen, in der That mit Clethra Maxxi-

moviczit NATH. zu vereinigen sind. Rhamnus costata ist folg-

lich aus der fossilen Flora bei Mogi zu streichen.

Prunus pseudo-cerasus LINDL. fossilis m

(Prunus sp. NATHORST 1. c.)

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN vergleicht diese Art mit Prunus

paleo-cerasus Ett. aus der Tertiärflora von Leoben. Ich habe

dazu nur zu bemerken, dass ich in meiner Arbeit diese Art

schon mit Prunus pseudo-cerasus verglichen habe. Die Richtig-

keit dieser Vergleichung ist durch mehrere neuerdings erhaltene

vollständigere Blätter vollkommen bestätigt worden. Dagegen

treten die Secundärnerven unter viel spitzeren Winkeln als bei

Prunus paleo-cerasus ETT. aus, eime Zusammengehörigkeit mit

14 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

dieser ist folglich nicht annehmbar. Ob das Blatt auf Tafel

4 (1) Fig. 16 eher hierher als zu Pterocarya gehört scheint mir

noch unsicher. —

Was die iibrigen Bemerkungen des Herrn Vv. ETTINGS-

HAUSEN betrifft, so kann ich mich kärzer fassen. Quercus Stux-

bergit NATH. weicht durch die regelmässigere Stellung und den

Verlauf der Secundärnerven von Quercus mediterranea bedeutend

ab. Man kann nicht aus dem Umstand, dass einige Blätter von

Quercus mediterranea ausnahmsweise eime entfernte Åhnlich-

keit mit Quercus Stuxbergi zeigen, wie Herr Vv. ETTINGSHAUSEN

dies meint, schliessen, dass eine nahe Verwandtschaft zwischen

den beiden Arten bestehe und noch weniger dass sie zusammen-

gehören.

Da das Blattfossil von Mogi, welches ich Meliosma myri-

antha fossilis genannt habe, vollkommen mit der lebenden Art

ibereinstimmt, ist kem Grund vorhanden, dasselbe zu Rhamnus

zu bringen.

In Betreff der unbestimmbaren Phylliten habe ich nur zu

bemerken, dass Phyllites inequabilis, Tafel 18 (15) Fig. 4, die

Gegenplatte zu Tafel 12 (9) Fig. 4 ist (was ich im Texte na-

tärlicher Weise angefihrt habe). Diese hat deutliche Zähne

und spricht mehr fir Ilex als fär eine Leguminose. Dass

meine Cydonia chloranthoides assymetrisch ist, hat wohl doch

nicht so viel zu bedeuten, da wir eine ähnliche Assymetrie

oft bei Prunus-Arten u. a. beobachten können. Jedenfalls wäre

vollständigeres Material fir eine endgiltige Bestimmung sehr

winschenswerth. Die ibrigen Phylliten von Mogi können

wir hier iibergehen, da man iber dieselben keine endgiltigen

Aufschlässe erhalten kann.

Als Resultate dieser Bemerkungen iiber Herrn Vv. ETTINGS-

HAUSENS Behauptungen in Betreff der von ihm besprochenen

Mogipflanzen können wir folglich sagen, dass seime Ansichten

sich in den allermeisten Fällen als irrig erwiesen haben. Seine

Hauptfehler liegen darin, dass er die lebende Flora Japans

ganz unbericksichtigt gelassen hat und nur bemiiht gewe-

sen ist, die fossilen Mogipflanzen einseitig mit europälischen

Tertiärpflanzen zu vergleichen. Seine Methode unbestimmbare

Pflanzenreste zu bestimmen, um beliebige Schlussfolgerungen

daraus zu ziehen, können wir ebensowenig billigen wie seine

Aufstellung neuer Arten, welche ebenfalls auf unbestimmbares

Material gegriändet sind. Die Schlussfolgerungen, welche ich

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 18. 15

aus den Mogipflanzen gezogen habe, brauchen folglich nicht

verändert zu werden.

Ich benutze hier die Gelegenheit, HEErRs Meinung iiber die

betreffende Flora mitzutheilen. Es kann vielleicht nicht schaden,

dass die Ansichten des grossen Ziäricher Phytopalaeontologen

bekannt gemacht werden, da es ihm nicht vergönnt gewesen

ist, dieselben selbst vor seinem Tode öffentlich auszusprechen.

In zwei verschiedenen Briefen hat er mir folgendes geschrieben:

»Die Bestimmung der japanischen Blattabdriicke ist in

der That sehr schwierig, da wenig ausgezeichnete und leichter

kenntliche Blattformen darunter sind und viele kaum deutbare

Fragmente. Die Tertiärflora gibt wenig Auskunft, da alle

Arten verschieden sind, denn auch das Nadelholz kann nicht

mit Sequoia Langsdorfii identificirt werden, und es wird wohl

am zweckmässigsten sein, es als Taxites zu bezeichnen»>.

>» Wenn auch manche der Blätter recht schön erhalten sind,

so sind doch nicht wenige in so fragmentar. Zustand, dass

eine befriedigende Bestimmung derselben nicht möglich ist.

Immerhin lässt sich im grossen Ganzen der Character dieser

Florula bestimmen, und ich bin ganz mit Ihnen einverstanden,

dass wir dieselbe in das juängere Pliocän oder vielleicht noch

eher in den Anfang der Diluvialzeit (Quartär) zu versetzen

haben. Es ist sehr auffallend, dass alle tropisehen und sub-

tropiscehen Formen fehlen und die Florula ein kälteres Klima

andeutet als es gegenwärtig in Sidjapan sich findet. Dass

serade die häuvufigste Art!) mit emer jetzt lebende ganz oder

doch sehr nahe iibereinstimmt, nähert diese Flora der Jetzt-

welt, wie sie denn von der tertiären von Sachalin und von

Alaska sehr verschieden ist>.

2. Pflanzen von unbekannter Localität.

Alnus subviridis NATH.

(Alnus gracilis UNGER var. subviridis ETTINGSHAUSEN 1. cC.)

Wie gewöhnlich stiitzt Herr Vv. ETTINGSHAUSEN auch hier

seine Beweisfihrung auf Ausnahmen. Es soll nämlich zusammen

mit ÅAlnus gracilis bei Leoben ein Blatt gefunden worden sein,

welches meiner ÄAlnus subviridis »vollkommen gleicht». Hin

1) Fagqus ferruginea fossilis.

16 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

Fruchtzweig der Alnus gracilis von Leoben soll ebenfalls ein

ähnliches Blatt tragen. Sei dies wie es wolle, so wäre es doch

sonderbar, wenn das einzig von Japan vorliegende Blatt auch

eine solche Ausnahme sein wirde. Von den gewöhnlichen Blät-

tern der Alnus gracilis ist dasselbe aber sehr verschieden, und

um unrichtige Schlussfolgerungen zu vermeiden, dirfte es am

besten sein, dasselbe fortwährend als eigene Art zu betrachten.

Castanea vulgaris LMK fossilis NATH.

(Castanea Kubinyi ETTINGSHAUSEN 1. C.)

Herr V. ETTINGSHAUSEN sagt von dieser Art nur: »Das

Fossil Fig. 10 a entspricht vollkommen der Castanea Kubinyi

Kov. der europäischen Pliocänschichten», Dagegen sagt er nicht,

wodurch dasselbe sich von der lebenden Art trenne, und wie

wir es schon oben mehrmals erfahren haben, scheint Herr yV.

ETTINGSHAUSEN es ja iberfliissig gehalten zu haben, die be-

treffenden Blattfossilien mit den lebenden Pflanzen Japans zu

vergleichen. Es kommt ja fär ihn hauptsächlich darauf an,

die japanischen Pflanzenfossilien in europäische Tertiärpflanzen

einzupassen.

Es ist aber gerade hier eime solche apodichtische Aussage

des Herrn v. ETTINGSHAUSEN um so weniger berechtigt, als er

ja seiner Zeit selbst folgendes gesagt hat (»Ueber Castanea

vesca und ihre vorweltliche Stammart». Pag. 163. Sitzb. d. k. k.

Acad. d. Wissensch. Wien. Mathem. Naturwissensch. Classe, Bd.

65, Abth. 1): »Wir haben es also nur mit einer einzigen vorwelt-

lichen Castanea-Art zu thun, welche von unserer C. vesca zwar

weder in der Blattbildung noch in der Beschaffenheit der

Blithenkätzehen, wohl aber in den Merkmalen der Frucht-

bildung verschieden ist». Hier liegt keine Frucht vor, Herr

V. ETTINGSHAUSEN steht aber dessenungeachtet nicht an, das be-

treffende Blattfossil von Castanea vulgaris zu trennen. Es konnte

freilich ziemlich gleichgiltig erscheinen, welche Benennung

man anwendet, da wir ja noch nicht sicher wissen, ob Castanea

Kubinyi iäberhaupt von Castanea vulgaris zu trennen ist!), und

?) »Die C. Kubinyi unterscheidet sich von der C. Ungeri gerade durch

die stachelspitzigen Blattzähne und nähert sich dadurch wie auch

durch ihre Nervation, so sehr der lebenden Art, dass sie wahrschein-

lich zu derselben gehört, woriiber aber erst das Auffinden der Frichte

endgiiltig entscheiden kann» HEER, Flora Fossilis arctica, Bd. VII,

Pag. 8. Aurich 1883.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 18. 17

man konnte folglich jenen Namen fir alle fossile Blätter,

welche mit Castanea vulgaris iibereinstimmen, benutzen. Hier

lag aber ein besonderer Umstand vor, welcher fir jeden, der auch

Japans lebende Pflanzen um Rath gefragt hat, fär eine ziemlich

sichere Zusammengehörigkeit mit Castanea vulgaris sprechen

musste. Das betreffende Blatt in Fig. 10 a. hat nämlich eine

ungewöhnlich lineale Form, die Secundärnerven treten unter

sehr offenem Winkel aus und sind unten etwas divergirend.

Genau dieselben Merkmale charakterisiren aber die im hiesigen

Herbarium befindlichen Castanea-Blätter von Japan, und mit

dieser auffallenden Ubereinstimmung zwischen dem fossilen

Blatt und der noch in Japan lebenden Pflanze wäre es nicht

berechtigt gewesen, jenes als Castanea Kubinyi aufzunehmen.

Ich glaube folglich das betreffende Blattfossil mit vollem Recht

als Castanea vulgaris fossilis bezeichnet zu haben. —

Herr Vv. ETTINGSHAUSEN behauptet ferner, dass Phyllites

coryloides NATH. — welcher ibrigens von mir nicht nur mit

Corylus, sondern auch mit Alnus und Quercus verglichen

worden ist — zu Castanea Kubinyi gehöre und sagt dabei, dass

>Nervation und Zahnung passen vollkommen zur genannten

Art>. Hier erfahren wir wieder, dass Herr Vv. ETTINGSHAUSEN den

Text meiner Arbeit nicht um Rath gefragt haben kann, sonst

wirde er erfahren haben, dass der Rand zerstört und dass

die scheinbare Zahnung nur Unebenheiten im Gestein sind, was

ich in meiner Arbeit ausdricklich bemerkt habe (Il y a lieu

de signaler que le bord de la feuille n'est pas conservé, et

que la denture que l'on voit sur le dessin n'est qu'apparente>).

3. Pfianzen von Takasima.

Betreffend endlich Herrn v. ETTINGSHAUSENS Bemerkungen

iäber die unbestimmbaren Phylliten von Takasima, so liefern

auch sie den Beweis, dass er den Text meiner Arbeit ganz

unberiicksichtigt gelassen hat. Er sagt nämlich in Betreff von

Phyllites sp., Taf. 19 (16), Fig. 4, 5. »Ob diese beiden Blatt-

fossilien zusammengehören, ist zweifelhaft. Beide dirften bei

den Caesalpinien und zwar bei Cassia den geeignetsten Platz

finden»> etc. In meiner Arbeit steht aber schon zu lesen: »Il

n'est dåés lors pas certain que les feuilles appartiennent å la

måéme espéce. Elles rappellent diverses légumineuses telles que

18 A. G. NATHORST, DIE TERTIÄRFLORA JAPANS.

Sophora, Cassia etc.> Herr v. ETTINGSHAUSENS Bemerkung ist

folglich ganz iberflässig, um zo mehr, da die betreffenden

Blätter unbestimmbar sind.

Schliesslich will ich hier besonders hervorheben, dass ich

in meiner Arbeit nachgewiesen habe, dass die fossile Flora

von Takasima zu einem anderen Zeitabschnitt als die von

Mogi gehören misse. Man darf folglich die wahrscheinliche

Anwesenheit einiger Cassien etc. bei Takasima fär die Schluss-

folgerungen in Betreff der Mogiflora gar nicht benutzen.

Nachtrag. D. 24 Oktober 1884. Während des soeben verflos-

senen Sommers bekam ich von Dr. C. GoTTSCHE, welcher während

einiger Jahre als Professor der Geologie bei der Universität

in Tokio sich mit geologischen Untersuchungen in Japan be-

schäftigt hat, eime briefliche Mittheilung ber die klimato-

logischen Verhältnisse der Pliocänzeit Japans, insofern dieselben

von den marinen Fossilen abgeleitet werden können. Es dirfte

nich unzweckmässig sein, diese Mittheilung hier folgen zu

lassen. Der Brief war Söul auf Korea, den 29 Mai 1884 da-

tirt, und die betreffende Stelle lautet wie folgt:

»Eiszeit betreffend, kommen Sie aus der Mogiflora zum

Schluss, dass sie ein kälteres Klima andeute, als Kiusiu jetzt

besitzt, oder deutlicher: die Erniedrigung der Temperatur zur

Eiszeit lässt sich selbst in Sid-Japan nachweisen. — Ganz

dasselbe deuten die marinen Pliocänschichten an, indem sie

bei Tokio, ja selbst in Kaga und Owari Arten enthalten, welche

— soweit unsere heutige Kenntniss reicht — nicht sidlich von

Hakodate leben>.

BIHANG TILL K. SVENSKA VET.-AKAD. HANDLINGAR. Band. 9. N:o 19.

UEBER

PHZOTHAMNION,

EINE NEUE GATTUNG UNTER DEN SÖSSWASSERALGEN.

G. LAGERHEIM.

MIT 1 TAÅFEL.

DER K. SCHWED. AKAD,. DER WISS. MITGETHEILT DEN 10 SEPTEMBER 18384.

STOCKHOLM 1884.

KÖNIG T BOR TEYCKEEI ET:

P. A. NORSTEDT & SÖNER.

IN ra 9. April 1884 sammelte ich eine Cladophora KöTtz. ein,

die an Pfälen in dem zum grössten Theile noch eisbelegten

Teiche des botanischen Gartens zu Upsala wuchs. Als ich

diese Alge unter Anwendung starker Vergrösserung unter-

suchte, fand ich an derselben eine Fiälle von Epiphyten und

Parasiten wie Chrenothriz Kiilniana (RABENH.) ZoPF und an-

dere Bakterien, Gloeochete Wittrockiana LAGERH., Chamcesiphon

confervicola A. BR., Lyngbya sp., Diatomaceen, sterile Spiro-

gyren und Mougeotien, mehrere Characium-Arten, Apiocystis

Brauniana NIAG., Aphanocheete repens A. Br., Microthamnion

Kitzingianum NÄG., Stigeoclonium sp., u. a. m. An mehreren

von diesen machte ich einige interessanten Beobachtungen.

50 z. B. observirte ich bei Chrenothrix Kiihniana (RABENH.)

ZoPF die Bildung von Schwärmzellen (s. ZoPF: zur Morpho-

logie der Spaltpflanzen, pag. 37, Leipzig, 1882); von Gloeo-

chete Wittrockiana LAGERH. fand ich Kolonien (4—8-zellige),

die mit Kalk stark incrustirt waren; vermuthlich ist diese

Form als ein Winterstadium zu betrachten. Bei Stigeoclonium

sp. beobachtete ich junge Aplanosporen (WILLE).

Zusammen mit diesen Algen fand ich in beträchtlicher

Menge noch eine, die durch ihre in die Augen fallende

braungriäne Farbe sich meine Aufmerksamkeit sogleieh zu-

zog. Ich hatte diese Form wohl zuvor wahrgenommen, aber

es war mir niemals gelungen sie mit irgend einer bisher be-

schriebenen Alge zu identificiren, und ich beschloss daher,

da sich mir jetzt eine Gelegenheit darbot, dieselbe näher zu

studiren. Sie dirfte eine neue Gattung bilden, die ich be-

nenne

Phexothamnion LaAGERH.

WiTTR. et Norpst. Alg. aq. dule. exs., fasc. 13, n:o 608.

Thallus confervoideus (non mucosus), monopo dialiter ra-

mosus, ramis superioribus suberectis, ramis inferioribus paten-

4 G. LAGERHEIM, UEBER PHAZOTHAMNION.

tibus, algis majoribus adnatus, Cellule vegetative cylindrice

vel subcelavate vel ovoidee; cellule terminales obtuse vel

acutate, nunquam pilifere; cellula basalis subhemispherica,

basi in disculum dilatata; membrana cellularum tenuis et

hyalina, septis incrassatis; chromatophorge lamineformes, pa-

rietales, fusco-virides vel olivace&e (colore orto e chlorophyllo

cum phycoxanthino mixto). Zoosporangia intercalaria e cel-

lulis vegetativis orta, eadem forma ac cellulge vegetative.

Zoospore bine, bipartitione contenti zoosporangii orte, oli-

vaceo-virides, punceto rubro nullo, ciliis vibratoriis binis in

fine anteriore zoospore positis predite, per ostiolum pori-

forme zoosporangil examinantes, sine conjugatione germinan-

tes. Cellule vegetative (membrana in mucum gelatinosum

mutata) bipartitione succedanea in statum palmellaceum trans-

euntes.

P. confervicolum LAGERH., fig. 1—21.

WiTTR. et NorpsrT. alg. aq. dulce. exs., fasc. 13, n:o 608.

Character idem ac generis.

Long. cell. veg. 6—10 u; lat. cell. veg. 4—8 u.

> Skmapie. GET; sd Sa aprervdGe

» > Tibas. "I 5=6 051» > bas. uu.

>» — zoosporang.6—10u; » zoosporang. 3—8 uu.

Diam. orif. zoosporang. 3 wu; diam. zoosporar. 4—5 u.

» cell. palmell. 4 u.

Habitat Suecie, ad Upsaliam: in palude ad »Ultuna

in Vaucherits epiphyticum (autumn. 1882); in fossa in »Lut-

hagen» in Vauchertis epiphyticum (autumn. 1883); in piscina

horti botanici in Cladophoris epiphyticum (April. 1884); ad

Stockholmiam: in fossa ad »Dufnäs» in Vaucheria dichotoma

DiLLw. epiphyticum (Juni. 1884); in lacu >»Kolbotten> in Vau-

chervis epiphyticum (Juni. 1884).

Die Art bildete kleine, braungriäne Bischel an den oben-

genannrten grösseren Algen.

Die Form der Zellen variirt mit ihrem Alter. Die

erste Zelle, die aus einer Zoospore hervorgeht, theilt sich

bald in zwei Töchterzellen, von welchen die untere die Rolle

eines Anheftungsorganes iibernimmt. Diese Zelle ist halb

kugelförmig, 5—9 u in Diameter, hat eine dickere Wand als

die iibrigen und ist an der Anheftungsfläche mit einer schei-

benähnlichen Erweiterung der Membran versehen, wodurch

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 19. 3

sie an der Wirthpflanze sicher befestigt wird (Fig. 8). 5So-

fern ich gefunden, wird an dieser Anheftungsscheibe kein

braunes Produkt (Eisenoxydhydrat etc.) abgesondert, wie es

oft bei Algen begegnet, die mit Hapteren (WARMING) ver-

sehen sind, z. B. Oedogonien, Characien, u. m. a. Die zweite

— obere — von den Töchterzellen fängt bald an sich zu

theilen auf einer Weise, die ich unten näher beschreiben

werde. Die durch die Theilung dieser Zelle gebildeten

Zellen sind von einer anderen Form als die Hapterzelle. Sie

sind nämlich entweder fast lancettförmig, oval, eiförmig,

keulenförmig oder birnenförmig. Die beiden letzten Formen

sind die am gewöhnlichsten vorkommenden. Die Endzellen

der Zweige (vor der Theilung) sind, im optischen Längen-

schnitt gesehen, lancettförmig oder länglich.

Die Zellwand ist dänn und farblos. Vermuthlich be-

steht sie aus zum Theil verschleimter Cellulosa. Diese Modi-

fication der Cellulosa ist, wie bekannt, sehr häufig vor-

kommend binnen fast dem ganzen Algenreich. Die Zell-

membran ist nicht iiberall von derselben Dicke, sondern

immer verdickt, wo zwei Zellen zusammenstossen (Fig. 9

—17). Diese Verdickung der Zellmembran ist während

des Lebens der Zellen ziemlich undeutlich, tritt aber an

leeren Zellen (Fig. 16, 17) sehr scharf hervor. Alsdann

kan man auch mehrere Schichten in ihr wahrnehmen. Sie

ist darum vermuthlich in nicht geringem Masse compres-

sibel, so dass sie durch den Druck des Zellinhaltes bis zu

einem gewissen Grade zusammengepresst ist; als aber der

Zellinhalt ausgeleert wird (in der Form von Zoosporen),

nimmt sie Wasser auf und schwillt aus. Es ist daher mög-

lich, dass dieser Theil der Membran eine Rolle bei der Frei-

machung der Zoosporen spiele. Man könnte sich denken,

sie nähme das Wasser eben darum auf um durch ihr Aus-

schwellen einen Druck auf die in der Zelle liegenden Zoo-

sporen auszuiiben. HEine starke Verschleimigung der Zell-

wand, wie z. B. bei vielen Chetophoraceen, Rivulariaceen

u. m. a., kommt während des vegetativen Stadiums der Pflanze

nicht vor.

Innerhalb der Zelle sieht man sehr deutlich ein Chro-

matophor (ScHMitTz). Dieses ist braun, braungrän oder

olivenfarbig. nimmer rein grän. Seime Form ist bandähnlich,

ungefähr wie bei Microthamnion Körtz.; die Lage parietal.

6 G. LAGERHEIM, UEBER PHAZEOTHAMNION.

Bisweilen finden sich zwei schmale beinahe parallele Chro-

matophoren, die in der Längenrichtung der Zelle ausgestreckt

sind. Die bräunliche Farbe des Chromatophors rihrt von

Phycoxanthin her, was man chemisch aufweisen kann. Wenn

man nämlich zu einem Präparate, worin sich Pheothamnion

confervicolum LAGERH. und einige lebenden Diatomaceen be-

finden, ein Tröpfechen Chlorwasserstoffsäure zusetzt, werden

die zuvor braungriänen Chromatophoren schön blaugrän so-

sowohl bei den Diatomaceen als bei Phceothamnion LAGEREH.

Ein Zusatz von verdinntem "Alcohol färbt das Chromatophor

bei Pheothamnion LAGERH. grän, weil das Phycoxanthin da-

durch aufgelöst wird, nicht aber das Chlorophyll. Auch beim

Eintrocknen scheint ein 'Theil der braunen Farbe zu ver-

schwinden, wie es oft der Fall ist z. B. bei Ectocarpeen u. a.

Pheozoosporaceen. Als ich kein Microspectroscop zu Ver-

fögung gehabt, kann ich iiber das Absorbtionsspectrum des

braunen Farbenstoffes keine Aufklärung geben. Bei starkem

Lichte zog sich das Chromatophor nach wenigen Augenblicken

von der Wand zuräck und wurde bald destruirt, falls die

Beleuchtung zu lang dauerte.

Einen Pyrenoid (ScHmitz) oder Amylonkörner in dem

Chromatophor aufzuweisen ist mir nicht gelungen. Dagegen

zeigte sich, als ich die Alge eben eingesammelt hatte, in dem

Zellinhalte eine grosse Menge kleiner Körner, die in einer

sehr lebhaften Molekylarbewegung begriffen waren. Als aber

die Chlorwasserstoffsäure zugesetzt wurde, verschwanden sie.

Nachdem die Alge längere Zeit in einem warmen Zimmer

gehalten war und lebhaften Zuwachs gezeigt hatte, verschwan-

den diese Körncehen zum grössten Theile. Es ist mir nicht

gelungen das Vorkommen von Stärke in der Zelle mit Sicher-

heit zu constatiren. Möglich wäre indessen, dass einige der

genannten Körncechen daraus beständen, aber wegen ihrer

ausserordentlichen Kleinheit konnte ich nicht wahrnehmen, ob

sie bei Behandlung mit Jodlösung sich blau färbten. Als die

Alge von Chytridiaceen angegriffen wurde, wie es zuweilen

geschah, wurden die Chromatophoren zerstört (Fig. 14).

Ebensowenig ist es mir gelungen einen Zellkern aufzu-

zeigen.

Wahrscheinlich existirt doch ein solcher, wiewohl er in

Folge seiner geringen Grösse (und seiner losen Consistenz?)

der Aufmerksamkeit leicht entgeht.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 19. 7

Die Zelltheilung und die Verzweigung geht, wenn

wir von einer keimenden Zoospore ausgehen, in folgender

Weise vor sich. Nachdem die Zoospore eine Zeit lang um-

hergeschwommen hat, heftet sie sich an eime Cladophora

Körz., eine Vaucheria DC., an die Wände des Culturge-

fässes oder an irgend einen anderen Gegenstand an. Wie

andere Schwärmeellen sind die Zoosporen von Pheothamnion

confervicolum ILAGERH. fir das Licht sehr empfindlich. Sie

häufen sich nämlich in grösster Menge an derjenigen Seite

des Gefässes die gegen die Lichtquelle gewandt ist; sie sind

also fotofil (STRASBURGER). Nachdem sie sich angeheftet

haben, werden die Cilien eingezogen und eine dinne Mem-

bran beginnt sich abzusondern (Fig. 1, a). Als die Zoo-

spore nach der Keimung an Grösse ein wenig zugenommen

und die Membran an Festigkeit gewonnen, beginnt die Thei-

lung. Die erste Andeutung dazu ist, dass die Zelle an der

Spitze einen kleinen warzenähnlichen oder sackförmigen Aus-

wuchs zeigt (Fig. 1, b), der sich mehr und mehr ver-

grössert. Bald hat sich auch das Chromatophor in zwei

Hälften getheilt. An der Theilungsfläche sieht man gewöhn-

lich eine grosse Anzahl kleiner Körner, die sich da ange-

häuft haben. Indessen wächst die sackförmige Erweiterung

besonders in deren oberen Theilen zu, so dass die ganze

Zelle ein wenig oberhalb der Mitte eine Einschnirung be-

kommt. An dieser Stelle bildet sich eine Querwand, nach-

dem die obere Hälfte des Chromatophors in die Tochter-

zelle vollständig ibergegangen ist. Dieses von der Thei-

lung der Keimzelle oder der Terminalzelle (Fig. 9. 10,

11;512):

Die Theilung einer intercalären Zelle geht in folgender

Weise vor sich. Ungefähr wie im vorigen Falle erhält die

Zelle am oberen Rande dicht unter der dariber liegenden

Zelle eine Erweiterung, die sich mehr und mehr vergrössert

und endlich — nachdem das Chromatophor sich in zwei

Hälften getheilt, von denen die obere in die Erweiterung

ibergegangen ist — mittelst einer ein wenig schiefen Quer-

wand von der Mutterzelle abgeschlossen wird. Die also zu

Stande gekommene Tochterzelle bildet jetzt einen einzelli-

gen Zweig und iibernimmt die Rolle einer Terminalzelle

(Fig. 10). Oft können an derselben intercalären Zelle mehrere

Zweige in dieser Weise gebildet werden; doch habe ich nie

to) G. LAGERHEIM, UEBER PHAZEOTHAMNION.

mehr als drei beobachtet (Fig, 7, 8). Von den interca-

lären Zellen der Zweige können wiederum Zweige höherer

Ordnung hervorwachsen (Fig. 7, 8). Die jängeren ein- >bis

zwei-zelligen Zweige sind gewöhnlich ein wenig in die Höhe

gerichtet (in Verhältniss zu ihrer Hauptachse), die älteren,

mehrzelligen, am öftesten nach aussen gerichtet (Fig. 4—8).

Die ganze Pflanze bekommt hierdurch ein pyramidenähn-

liches Aussehen. Im allgemeinen scheint die Ausbildung der

Zweige nicht eher zu beginnen als die Alge dreizellig ge-

worden, da von der ersten oder zweiten Zelle (von unten

gerechnet) ein Zweig herauswächst (Fig. 4).

Mehrmals beobachtete ich eine Bildung der Zellen, die

wohl zunächst als eine monströse zu betrachten ist. Von

den intercalären — selten von den terminalen — Zellen

wuchsen nämlich bisweilen Zellen hervor, die mehrere Mal so

gross als die Mutterzelle wurden. Gewöhnlich waren sie von

birnenähnlicher Form. Das Endochrom war in der ganzen

Zelle fast gleich, oder in kleinen Scheiben vertheilt. Eine

andere Form dieser eigenthiämlichen Bildung zeigt Fig. 13.

Ob diese Bildungen nur als Monstrositäten anzusehen sind

oder möglicherweise als ein Beginn uniloculärer Sporangieen,

habe ich nicht entscheiden können. Jenes scheint mir

doch wahrscheinlicher. Chytridiaceen oder andere Parasiten,

die die Entstehung dieser Bildungen verursacht haben könn-

ten, sind nicht beobachtet worden.

Die Entwicklung der Zoosporen geht folgender-,

weise vor sich. Diejenigen vegetativen Zellen, die Schwärm-

zellen zuerst hervorbringen, d.i. zu Sporangien werden, sind

entweder die unteren von den Zellen der Hauptachse oder

die Basalzellen der älteren Zweige. Selten geht die Basal-

zelle der Hauptachse (die Hapterzelle), sehr selten eine Ter-

minalzelle in ein Sporangium iiber. Diejenige Zelle, die die

Mutterzelle der Zoosporen bilden wird, wird gewöhnlich etwas

breiter und ihr Chromatophor grösser. Was zuerst die Bil-

dung der Zoosporen andeutet, ist, dass der Zellinhalt durch

eine Querwand in zwei Hälften getheilt wird (Fig. 15).

Kurz danach zeigt sich gewöhnlich ein wenig oberhalb der

Mitte des Sporangiums eine runde Oeffnung, vermuthlich

durch Resorbtion hervorgebracht. Durch diese Oeffnung tritt

das Wasser hinein, was zur Folge hat, dass zuerst die

obere und bald danach die untere Zoospore heraustritt

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:O 19. 9

(Fig. 16). Die in der Zellwand gebildete Oeffnung ist so

klein, dass die Zoospore beim Durchgang sich ein wenig zu-

sammenziehen muss. Durch den Druck der Zoospore auf die

Membran der Mutterzelle erhält diese oft an der Stelle, wo

das Austreten geschieht, eine Ausbauchung (Fig. 7, 8, 16,

17). Falls das Loch so gross ist, dass die Zoosporen

nicht nöthig haben sich zusammenzuschniren, entsteht keine

solche Andeutung zu einem »Halse». Nachdem sie vollstän-

dig herausgeschluäpft sind, nehmen sie eine rundlich-ovale

Form an. HEine kurze Zeit liegen sie ausserhalb der Mutter-

zelle völlig unbeweglich in einer gemeinsamen Hille. Wenn

man sie jetzt aufmerksam betrachtet, sieht man, wie diejenige

Zoospore, die zuerst heraustrat, nach einigen Sekunden sich

zu bewegen anfängt und dadurch, dass sie mit den Cilien

hin und her peitscht, sich von dem umgebenden ' Schleim zu

befreien sucht (Fig. 17). Nach einige Augenblicken ist ihr

dies gelungen, und die freie Zoospore schwimmt weg;

kurz danach sieht man auch die zweite Zoospore sich von

den Schleim befreien und wegschwimmen. Ungefähr 2,5

Minuten verlauften zwischen dem Austreten und dem Weg-

schwimmen der Zoosporen. Die vollgebildeten Zoosporen

waren in Diam. 4—5 i, von gerundet-ovaler oder fast kugeliger

Form und mit zwei, gleich langen, Cilien versehen, die dicht

an einander befestigt waren und dieselbe Richtung hatten

(Fig. 18). Das vordere Ende der Zoospore war farblos,

aber einen rothen Augenfleck war ich nicht im Stande

zu finden. Nach einigem Umherschwimmen setzen sich die

Zoosporen fest und keimen, sofern ich gefunden, ohne vor-

hergehende Copulation. Theils habe ich keine solche obser-

virt, und theils waren die zur Keimung gekommenen Zoo-

sporen von derselben Grösse wie diejenigen, die aus dem

Sporangium soeben herausgetreten. Einmal beobachtete ich,

wie von dem ganzen Inhalt einer fast cylindrischer Zelle nur

eine Schwärmzelle sich bildete. Diese war unmittelbar nach

dem Heraustreten 6,5 u breit und 8u lang, also bedeutend

grösser als diejenigen, die je zwei in einem Sporangium ge-

bildet waren. Doch war ich zum Unglick nicht im Stande

die Cilien dieser Schwärmzelle zu beobachten. Möglicher-

weise waren sie vier. I diesem Falle liegt die Vermuthung

sehr nahe, diese sei eine Megazoospore gewesen, die zuvor

beschriebenen Microzoosporen. Dass diese letzteren ohne

[å

10 G. LAGERHEIM, UEBER PHAOTHAMNION.

vorhergehende Conjugation keimten, beweist Nichts gegen eine

solche Annahme, da man sich ja schon mehrere Fälle bekannt

hat, wo Mikrozoosporen in dieser Weise auftreten, z. B. die

Mikrozoosporen von Hormiscia zonata (W. & M.) ARESCH.

Dagegen pflegen ja die Mikrozoosporen in sehr grosser Menge

in jedem Mikrozoosporangium gebildet zu werden, nicht bloss

zwei wie es bei Pheothamnion confervicolum TLAGERH. der Fall

sein wirde.

Endlich habe ich bei dieser Alge auch ein Palmella-

stadium observirt. Ich bin nicht so gläcklich gewesen die

Entstehung desselben zu beobachten. Die erste Andeutung

eines solchen habe ich auf der Fig. 19 abgebildet. HEine

Reihe der Zellen hatte sich abgerundet — ihre Diam. war

6 u — und die Zellen waren in Ketten vereinigt, ebenso wie

die Ruhezellen bei gewissen Arten von der Gattung Drapar-

naldia Borr. Die Membran war nicht in hohem Grade ver-

schleimigt, sondern vielmehr ziemlich dick. Man könnte

vielleicht daher diese Zellen als Ruhezellen ansehen; ob

sie Aplanosporen (WILLE) oder Akineten (WitCLE) wären,

konnte ich nicht entscheiden. Indessen verbleiben die

Zellen in diesem Stadium nicht, sondern nach einiger Zeit

fangen ihre Membranen an sich zu verschleimigen, und der

Zusammenhang, welcher schon vorher ein ziemlich loser war,

mehr und mehr zu vermindern. Die Zellen bleiben jetzt

in einem gemeinsamen Gallerte zerstreut (Fig. 20). Die-

ses Stadium ist aus dem vorigen auf der Weise entstan-

den, dass die Zellen sich in mehrere Richtungen getheilt und

die auf dieser Weise gebildeten Töchterzellen sich von ein-

ander entfernt haben. Die Zellmembran ist in diesem Sta-

dium ganz undeutlich. Die Zellen des Palmellastadiums, die

sich noch weiter theilten, als ich meine Untersuchungen

unterbrach (Juli 1884), waren 4 u in Diam. (Fig. 21).

Was den Platz dieser neuen Gattung im System betrifft,

war ich lange zweifelhaft, wohin sie mit Recht zu stellen

wäre. Ich war zuerst der Ansicht, dass man, da sich ausser

Chlorophyll auch Phycoxanthin vorfand, Pheothamnion LAGERH.

als eine (sehr niedrig stehende) Pheozoosporacee zu betrach-

ten habe, aber weil sie im iibrigen bedeutende Abweichun-

gen von den bisher bekannten Pheosporaceen zeigt, habe ich

ibr vorläufig eine andere Stelle im System gegeben. Wie

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 19. 11

bekannt sind alle bisher näher untersuchten Phxeozoosporaceen”")

durch die Cilien der Schwärmzellen gekennzeichnet, von de-

nen die eine länger und nach vorn gerichtet, die andere kir-

zer und nach hinten gerichtet ist. Bei Pheothamnion confer-

vicolum LAGERH. aber sind die beiden Cilien von derselben

Länge und beide nach vorn gerichtet. Pluriloculäre Sporan-

gien fehlen bei Pheothamnion LAGERH. gänzlich. In ihren uni-

loculären Sporangien — wenn man die Zoosporen entwickeln-

den Zellen so benennen darf — werden nur zwei Schwärm-

zellen gebildet. Bei den Phexozoosporaceen dagegen ent-

wickeln sie sich in grosser Menge in jedem Sporangium.

Endlich hat Pheothamnnion confervicolum LAGERH. ein beson-

deres Paimellastadium, das bekanntlich bei den Phxeozoospo-

raceen gänzlich fehlt.

Ich glaube darum, dass es wenigtens vorläufig das beste

sei, die Gattung Pheothamnion LAGERH. unter den Chloro-

phyllophyceen, in der Nähe von den Familien Chetophoracec

(Harv.) Wirrr. und Chroolepidee RABENH. zu stellen und

unter jener Familie eine eigene Unterfamilie, Pheothamniec

NoB., bildend. Von den beiden letztgenannten Familien

weicht Pheceothamniee NOB. zuerst dadurch ab, dass das Pro-

toplasma, ausser Chlorophyll auch Phycoxanthin aufgelöst

enthält. Von Chetophoracee (HaArRV.) WittR. weicht Pheo-

thamniecw NoB. ausserdem dadurch ab, dass ihre Zoosporen zwei

Cilien haben und durch ein rundes Loch aus der Mutterzelle

heraustreten; wie bekannt haben die Schwärmzellen der Che-

tophoraceen, die sich aus den vegetativen Zellen entwickelt

haben, vier Cilien und werden durch das Zerbersten der

Membran der Mutterzelle freigelassen. Dagegen haben die

Schwärmzellen der Chroolepideen nur zwei Cilien und tre-

ten durch ein Loch aus der Mutterzelle heraus. Aber im

Gegensatz dessen was bei den Pheothamniee Nos. der Fall

ist, wo, wie oben gesagt ist, högst zwei Schwärmzellen in

dem Sporangium gebildet werden, entwickeln sich bei den

Chroolepideen in jedem Sporangium eine grosse Anzahl von

Schwärmzellen.

1) Auch bei der in säissem Wasser vorkommenden Pleurocladia lacustris

A. BR. ist dies der Fall, nach gefälliger Mittheilung des Herrn Ama-

nuensen N. WILLE, der Gelegenheit gehabt von dem hbinterlassenen

Manuscripte ALEX. BRAUNS iiber diese Alge in Berlin Kenntniss zu

nehmen.

12 G. LAGERHEIM, UEBER PHAOTHAMNION.

In der Literatur habe ich keine Beschreibung oder Ab-

bildung angetroffen von einer ”Alge, die mit Pheothamnion

confervicolum LAGERH. identificirt werden könnte. In der Ab-

handlung REInscH's: Alg&e aque dulcis insule Kerguelensis,

pag. 21, wird eime Alge beschrieben, die möglicherweise der

neuen Gattung Pheothamnion LAGERH. zuhören könnte, warum

ich die Beschreibung mittheile,

»Microthamnion cladophoroides REINSCH in Journ. Linn. soc.

NIVA 207

e maximis, fruticulosum, filis solitariis erectis regulariter

ramosis, radiculis singulis contortis in substrato (algis viven-

tibus) insidentibus, ramulis erecto-patentibus attenuatis unila-

teraliter dispositis (in speciminibus minoribus) aut verticilla-

tim dispositis (in speciminibus majoribus), cellulis fili pri-

maril apicem versus paulo incrassatis diametro 4-plo —6-

plo longioribus, cellulis ramulorum in basi paulo constrictis

diametro 10-plo—20-plo longioribus, cytioplasmate omnium

cellularum subhomogeneo, colore pallide luteo-olivaceo") gra-

nulis singulis dispersis instructo. Fili primarii cellularum

latit. 0,0056 m. m. (3k—3ts" Engl.) Plantule altit. 0,565 m. m.

(+” Engl.)

In Lyngbye majoris Körtz. forma trichomatibus et in

Chlorococei spec. cellulis radiculis brevissimis affixum. Hec

plantula elegantissima Cladophoris singulis in habitu haud dis-

similis, sed sat distineta a Cladophoris cytioplasmate subho-

mogeneo ac dimensionibus minimis ad Microthamnia spectat

quibus cum consentit in cytioplasmatis structura, Generis

specierum trium hucusque cognitarum nulla aliqua similitu-

dine consentit cum plantula insulge Kerguelensis.»

In derselben Abhandlung, pag. 27, T. V. Fig. 11, beschreibt

und abbildet REInscH eine neue Gattung Rhizocladia (in siässem

Wasser wachsend), die nach REINSCH zu den Pheozoosporaeen

zu fihren wäre. Ob es richtig sei die Rhizocladia REINSCH zu

dieser Gruppe zu fihren, ist unmöglich zu entscheiden, da

keine Auskunft iber die Farbe des Endochromes noch iber

das Aussehen der Schwärmzellen gegeben wird. Nach den

Figuren in dem grossen Werke REINSCH's: Contributiones ad

Algologiam et Fungologiam, Vol. I, Lipsie, 1875, zu urthei-

len, scheint er der Farbe des Chromatophors kein grosses

1!) Die Cursivierung ist von mir gethan.

BIHANG TILL K. SV. VET.-AKAD. HANDL. BAND 9. N:o 19. 13

Gewicht fir die Algensystematik beizulegen. Da das Vor-

kommen der Pheozoosporaceen in sissem Wasser!) sehr in-

teressant ist, so habe ich es gelegen geglaubt die Aufmerk-

samkeit auf REINSCH's Rhizocladia zu richten, indem ich seine

Beschreibung citire.

»Rhizoeladia REINSCH Nov. Genus (ad Pheosporeas THURET

spectans, Pleurocladia AL. BRAUN proximum).

Plantula ex strato procumbente ex filis ramosis substrato

viventi dense adherentibus formato et ex filis erectis ramosis

fructiferis exstituta. Cellule filorum procumbentium primo

rectangulares, 2etate provectiore ovales usque lageniformes.

Fila erecta singula aut bina ex cellulis equalibus formata,

demum subramosa et fructifera et ex cellulis in&equalibus

formata. Trichosporangia in apice filorum erectorum ex 3-is

—5-is cellulis quadraticis usque rectangularibus formata. Oospo-

rangia?»

1) Bisher sind mit Sicherheit nur drei Pheozoosporaceen in sissem

Wasser wachsen gefunden, nämlich Plewrocladia lacustris A. BRAUN,

Lithoderma fluviatile J. E. ARESCH. und L. fontanum FLAH.

- 7

14 G. LAGERHEIM, UEBER PHAÅOTHAMNION.

Erklärung der Figuren.

Die Fig. 1—38, 13, 14, 19 sind c:a 500 Mal, die Fig. 9—12, 15—18, 20,

21 sind c:a 900 Mal vergrössert.

Fig. 2—8 sind ein wenig schematisirt.

Phexothamnion confervicolum LAGERH.

1. Gekeimte Zoosporen.

» 2. Ein zweizelliges Exemplar.

3. Ein dreizelliges Exemplar. ä

» 4, Ein finfzelliges Exemplar mit einem Zyweige.

5. HEin junges Exemplar mit zwei Zweigen.

Ein nur wenig älteres Exemplar mit vier Zweigen.

> 7,8. Zwei entwickelte Exemplaren; sp. entleerten Sporangien.

> 9—12. Theilungszustände von den vegetativen Zellen. In den Zellen

a. Fig. 11 ist das Zellinhalt nicht gezeichnet worden.

» 13. Monströse Zellbildung (!). In der Zelle a ist das Zellinhalt nicht

gezeichnet worden. I

» 14. HEinige Zellen, die von einer Chytridiacee zerstört worden sind;

ce die Chytridiacee.

> 15—17. Bildung der Zoosporen.

> 18. Eine freie Zoospore. (a

> 19—21. Bildung des Palmellastadiums.

SAR

tär

Bihang till K Vet Akad. Handl, Bad.9. NS

£p

ag erherm dal.

VT i

onfe

Pheothamnion co

Häfte 1.

INNEHÅLL.

; Sid.

NV GET ter ELEN DVUGIE BI OVET > BLA GER al ae so Sr a UR AREA RAS ESS 1—302.

. NATHORST, ÅA. G. Redogörelse för den tillsammans med G. DE GEER

år 1882 företagna geologiska expedition till Spetsbergen......... 1—78.

3. CARLSSON, ÅA. Beiträge zur Kenntniss der Anatomie der Schwimm-

FOR Olson NED 00 DOLITS srsd nes blo EDNER se ser SLR ENSE ör Va 1—44.

. BORENIUS, G. HEine Methode, Gleichungen, deren Gradzahl nie- PING

Uriper als” fänt: 15t:-taufaUlOSEN 250055 0S0s- omr 3 ones ys ANNE AN GILLES 1—18.

. GOURSAT, E. Démonstration du théoreéme de Cauchy dans la théorie

des intégrales définies=.=..- Rag VT ROSA SE KL GL sp KENTOR Bi SSK SL 1— 6.

. BENDIXSON, I. Sur la puissance "des ensembles parfaits de points... 1—15:;

. BENDIXSON, IL. Un théoréme auxiliaire de la théorie des ensembles 1— Ta

FR JE fon ANA

AAGE 1), TRISTAN SÖ AR |

BIHANG 16 K40

TILL

KONGL. SVENSKA VETENSKAPS-AKADENTENS

HANDLINGAR.

NIONDE BANDET,

Pris: 10 kronor.

STOCKHOLM, 1884—1885: P. A. NORSTEDT & SÖNER.

BIHANG

TILL

KONGL. SVENSKA VETENSKAPS-AKADEMIENS

17;

18.

19;

HANDLINGAR.

NIONDE BANDET, ' I

Häfte 2. ,

INNEHÅLL.

« WESTLING, C. Beiträge zur Kenntniss des peripherischen Nerven-

SERVE rad: BRL To AS bre =) a AAA pA NAT TNE eb TA Sr ogrr SRSRAAA

. JUEL, H. 0. Beiträge zur Kenntniss der Hautgewebe der Wurzeln.

NYKTER UDS AR SURT TEN Sn 0 Nr SRA SA Sa SL de NL AS Sa UNG ee 2 så BE AE ARS 24 AN EAA EA

. AF KLERCKER, J. Sur VFanatomie et le développement de Cerato-

PRV TITO MAN EG es LATIN OST 2 nea sl SVR 4 SE SS SE VIE ÖRE USS SEN

. CLAÉSSON, P. Öfver syrors inverkan på Rhodanväte.........ooo.o.......

« CLAÉSSON, P. Om Rhodanvätesyra och dess molekulära föreningar

INSNEOLER: OCH ALKONOLCP roa sa SSG NOA SR AS SER SE AEG

. HOLM, TH. Recherches anatomiques et morphologiques sur deux

monocotylédones submergées, (Halophila Baillonii Asch. et

Blodea 'densa Casp.). ' Avec: 4 planCheSlmocmoollososoossssuotaossrekole

. CLAÉSSON, P. Koloxysulfidens framställning och egenskaper.........

. JÄDERIN, E - Geodätische Längenmessung mit Stahlbändern und Me-

HEDULOLNERN LOG AVEL Tyne d LeKE OLIN) KL ES ss SERENA DA SAGE

HAMBERG, ÅA. Hydrografisk-kemiska iakttagelser under den svenska

expeditionen till Grönland 1883. I. Med 7: taflör ,oscmscsoosss

CLARBSSON, P. Öfver di- och trithiocyanursyrå ooooosoomooosstosodsesonnn-

NATHORST, ÅA. G. Bemerkungen iber Herrn von Ettingshausens Auf-

BOR ERLINNEeT OLA HORASTU PASI eos ke a de Em e å Sed SAS

LAGERHEIM, G. Ueber Pheothamnion, eine neue Gattung unter den

SKENSföNyars fällt, 2 bag) a VEN IG FN DRA Ner le =) BARE RA AAA gå dn GRs NANM IR SLA SR

Titelblad och innehållsförteckning till nionde bandet.

Pris: 15 krönor.

STOCKHOLM, 1884—1885. P. A. NORSTEDT & SÖNER.

Sid.

1—438.

1—18.

1—23.

1—17:

1—41.

1224;

1—15.

1—57.

1—65.

1—21.

1—18.

1—14.

BL WHOI Library - Serials

dh £

Få

ASYrE sa sfek oket

ENE

sm i

VeNV

DIN

Ara

sörtarete

Fur t

Är

a »

gt äsbibe dare -

ser ia SR AR

bete!

W- pot aLtSA

kbntner eps rr

sf I ol

/ esset sed overa rit

pet bof eg ed I Re

bopojs ler nan He

ENE

ÄR

rad

he nee Ae

ER EIeR

SEE

GAR

fal Speer)

brgsöetetar

rår age

Ar Hj

sve bot enera

i gobetokån

7 se ä Ve

FEEL

Brashe

änns

erg

ae när gr reg

Eådaske

säd vå

inne

peb.

har

1NrReG

s setet

bol eöekrUR fr

sätet ie hed Al

ph ”

SR tek T

LING

S vr

Kilärrea Y

Hö

es be

td HA åa

et SM

FREI

LMG

h: brå He fir

4 svett

ARR

21346 0-0 BER RAN a

ha gatsbeg bn

1 Vörjelirpekrn

ön

(64

SET

ee 2

LÄ

oe br

frörke

hr ted

Rn Vv

ed RN

FRE Agt na

är

ver

vpk

bygt I

Side IGN färre Le

bd oräebehenr

er Heh

stat ör pebtrlr

4 Kofoke

dere

a bre vå

(RUS ök

4 - tet ER

JetA VA v Väger

it jar

HdG aga Ned

«fed

FOT frp i

Hep AR

jfr

Ketisll Rare sve

iebeljr BR

teser er år

sirtotenr

ht -fer

Aepet feb

ten

öh Hebe der

speden fest

SUM SUJON

serbrkedd 4

SAF

NORTE

örjobotel

pen

Ive

LERLEEK

år A+

et ett hf

+ Lacka ne

illeg br

fred Me NT

HSE